Autisme med hjertet

Hvad skal der til for at sikre trivsel og udvikling for barnet med autisme? Og hvordan kan vi benytte samregulering til det?

I denne episode får du viden om tolerencevinduet og hvordan du gennem viden om nervesystemets reaktioner, kan hjælpe dit barn tilbage til trivsel og udvikling og hvordan du kan undgå at barnet reagerer med kaste med ting eller blive voldsom, altså gå i affekt, men også hvad du skal være opmærksom på, hvis dit barn ikke reagerer, men bliver passivt.

Du hører om kamp, flugt, frys og fawn og hvorfor det bliver så vigtigt, at aflæse og forstå barnets reaktioner, da det over tid kan give traumer, hvis ikke vi hjælper barnet tilbage til tolerancevinduet.

Hør også om hvad du skal være opmærksom på ift. at holde autisten indenfor tolerancevinduet og hvorfor dette vindue er ekstra smalt for autister, ofte allerede fra fødslen.

Bliv klogere på hvorfor det er at autisten trækker sig, siger nej tak, eller nægter at udføre en handling eller være med til en aktivitet.

Find ud af hvordan du kan se at barnet er i trivsel og i tolerancevinduet, der hvor nervesystemet er velreguleret.

Du får også viden om samregulering, interoception (at kunne mærke sig selv indefra) og hvorfor det er forudsætningen for selvregulering.

Og hvorfor det måske ofte går galt for barnet, når kontaktpædagogen/læren ikke er på arbejde.

Husk at trykke følg i din podcastapp, så bliver jeg SÅ glad, samtidig med at du får besked, når næste episode udkommer.

Egenomsorg er en del af kuren mod stress og udbrændthed og det er vigtigt at lave en god rutine, inden det går galt.

I denne episode får du ideer til, hvordan du undgår udbrændthed, når du i længere tid lægger al din energi i dit barn med autisme, som måske i en længere periode ikke trives.

Du får i denne episode ideer til at forebygge udbrændthed gennem at prioritere at give dig selv egenomsorg, både som fysiske, mentalt og følelsesmæssigt omsorg.

Jeg svarer også på, hvordan du får tid til at give dig selv egenomsorg, når dit liv i en periode ikke levner meget tid, til at passe på dig selv.

Vil du give dit barn mulighed for egenomsorg og opmærksomhed, så kan du læse mere om de kommende søskendekurser for de 6-8 årige børn i Hedehusene og i Vejle. Samt søskendekurser for de 9-12 årige og for de 13-16 årige.

Du kan også give bedsteforældre og andre nære pårørende mulighed for at give dem selv egenomsorg og mere viden om autisme på det kommende bedsteforældrekursus. Læs mere her.

Hvordan sikrer du bedst muligt at efterårsferien bliver til ferie og at du efter ferien har fået ladt batterierne op og er klar til hverdagen igen? 

I denne episode får du bud på, hvad du kan være opmærksom på ift. at få en dejlig ferie med din familie.

Nogle af nøgleordene i denne episode er ‘pause’, ‘bevægelse’ og ‘fællesskab’.

Du bliver klogere på:

- Så hvordan får du skabt pauser for alle i efterårsferien?

- Hvordan kan bevægelse være med til at skabe mere ro og glæde i familien og hvilken form for bevægelse skal du vælge, hvis dit barn slet ikke har lyst til at bevæge sig?

- Hvordan finder du små stunder i din familie, hvor jeres fællesskabsfølelse styrkes og mærkes?

Læs mere om søskendekurset i Vejle og

Bedsteforældre- og pårørendekurset jeg taler om i episoden lige her.

Jeg har besøg af Jakob Lentz, som oprindeligt er uddannet skolelærer, men nu afholder kurser og foredrag i low arousal tilgangen, også kaldet afstemt pædagogik.

Jakob forklarer, hvordan low arousal bruges, men også tankegangen bag og du får konkrete ideer til at bruge low arousal i samspil med dit barn, men også hvordan du bliver ved med at stå distancen og bevarer roen sammen med dit barn.

I low arousal er tankegangen at barnet altid gør sit bedste og at det altid er den der har ansvaret, der kan forandre gennem ansvarsprincippet. Og hvordan du gør det, fortæller Jakob.

Du får også viden om værktøjerne: håndtering, evaluering og forandring.

Du får svaret på, om low arousal betyder at vi ‘bare’ skal være helt rolige og så praktiserer vi low arousal tilgangen?

Du får også viden om, hvor essentiel selvkontrollen er for barnet, hvis vi vil have low arousal tilgangen til at virke bedst muligt.

Hør også om hvorfor straf og trussel ikke virker og hvad alternativet er, når barnet har en adfærd, vi ikke ønsker.

Og især hvad gør man, når vi rammer vores metodeloft og kommer til at være den dårlige udgave af os selv og måske skælde ud og råbe højt.

Jakob fortæller også om børns motivation, om den indre og ydre motivation og hvorfor den indre motivation er så vigtig at have for øje og hvordan du gør det i samspil med dit barn.

Læs mere om Jakob Lentzs arbejde på www.lowarousal.dk

Vil du vide mere om mit arbejde med familierådgivning, netop i at få low arousal til at fungere derhjemme, så læs mere her.

Hvad er det der gør at børn og unge får overbelastede nervesystemer og hvordan hjælper vi dem, når det er sket?

Du får svar på, hvad der rent faktisk sker i hjernen, når nervesystemet har været på overarbejde al for længe.

Jeg har besøg af Pernille Thomsen, som er fysioterapeut og som ved rigtig meget om, hvad der sker i kroppen og hvordan vi klogt arbejder med at stress-redusere, med den viden vi har om nervesystemet.

Vi taler om sanserne, signalstoffer og strukturer i hjernen og hvordan hjernens alarmklokke amygdala meget nemmere som autist aktiveres og dermed skaber en stresstilstand over tid.

Du får også en forklaring på forskellen på den autistiske og neurotypiske hjerne og hvordan du gennem denne viden kan undgå at overstimulere det autistiske nervesystem.

Vi taler også om sen-dianostisering og hvordan det påvirker unge mennesker, når de al for længe har maskekeret for at passe ind i verden.

Samt hvordan det limbiske system i hjernen reagerer, når nervesystemet reagerer via kæmp, flugt, frys, fawn.

Du får forslag til hvordan du igen får skabt balance i nervesystemet og dermed skabt større trivsel for børn og unge.

Læs mere om Pernille Thomsen på hendes hjemmeside.

Læs mere om de kommende søskendekurser, jeg afholder. 

Og om foredragene jeg nævner i episoden: Det særlige forældreliv og Søskende i familien.

Er græsset grønnere på den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer?

Jeg har besøg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskørhed, som sidder i elkørestol og som samtidig ser lidt anderledes ud.

Vi taler om forskellen på at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er.

Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret?

Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stået med min søn, som har fået nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankeværk eller lign. og jeg har tænkt, hvis bare man kunne se det på ham, så andre kunne se, at det ikke handler om dårlig opdragelse, men om at han er max presset.

Bliver der taget flere hensyn, når man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring.

Min påstand er at rumligeheden og forståelsen er større ved et fysisk handicap, men er det nu også sådan? 

Du får nye måder at tænke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, så du får nemmere ved at stå i svære situationer, hvor du måske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres.

Du kan læse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjælper forældre med børn med fysiske handicap til bedre trivsel. 

Læs mere her www.familierådgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at få færre nedsmeltninger og større trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn på autisme.

Læs også artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet ‘Her kommer Obama’.

Jeg har besøg har Trine som er mor til Bertram på 7 år med CP -Cerebral Parese og sin datter Hannah på 11 år, som er neurotypisk.

Trine vil dele sine erfaringer omkring hvordan hun og hendes mand skaber tid til deres datter som søskendepårørende.

Da Bertram blev født fik han 5 uger gammel en hjerneskade, hvilket betød at familiens liv tog en drejning og deres store datter fik pludselig en lillebror med særlige behov, som har en stor indvirkning på deres familie.

Lyt med for både Trine og hendes mand gør nogle helt forbilledlige ting, for at skabe plads til alle i deres familie. De lever efter et ‘ærlighed- og åbenhedsprincip’.

Trine fortæller om, hvordan hun håndtere det, når hun er drænet for energi til også at tage sig af søskende.

Trine deler åbenhjertig om, hvilken forskel det har gjort for hele deres familie, at hendes søn kom i aflastning, men også hvordan det skar i hjertet, da beslutningen skulle tages.

Trine giver indblik i at få en stressbelastning af at håndtere livet i en familie med særlige behov og hvilken påvirkning, det havde på hendes datter.

Hør også hvilke enkle tip og råd, Trine har til at gøre familielivet nemmere og få mere tid sammen.

Trine fortæller om, hvad de gør som forældre, når deres datter står på sidelinien og ofte må tilsidesætte egne behov eller accepteret at planerne må ændres.

Læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk om søskende og familielivet og følg med på Instagram @familieraadgivningmedhjertet, hvor du får tip og tricks til et nemmere familieliv med autisme.s

Hvordan passer du på søskende i ferien? 

Det får du 8 forslag til i denne episode. 

Når hele familien har ferie, opstår der nemmere konflikter, nedsmeltninger og svære situationer, da hverdagen ikke er som den plejer for autisten.

Du får viden om, hvordan du via enkle greb også får taget hensyn til søskende og hvorfor det bliver vigtigt, at du også passer på dig selv.

Gennem Sommerferieplanen, som du finder ganske gratis lige her, er du også med til at skabe tid og overskud til søskende.

Det er denne plan jeg taler om i dagens episode.

Kamilla fortsætter med at give indblik i at være mor til et barn med diagnoser, samtidig med at hun selv har diagnoser.

Denne gang deler Kamilla ud af en undersøgelse, hun lavede omkring hvilke fordele og ulemper, der er ved selv som forælder at have diagnoser samtidig med sit barn har diagnoser. Men også hvilke fordele der er, når man som forælder ikke har diagnoser, hvordan ser det ud?

Kamilla kommer ind på emner som sorg og bekymringer for fremtiden, taknemmelighed for trivsel, om mistrivsel, oplevelsen af at blive lyttet til som forælder, mistillid og manglende tro på forældreevnen, bekymringer og maskering.

Så lyt med og hør om;

Hvordan ser det ud, når man som forælder selv er sendiagnostiseret?

Bliver det nemmere at implementeret en autisme- og ADHD-hverdag, når man selv har disse diagnoser som forælder?

Jeg kan løfte sløret for, at Kamilla og jeg tager hul på en sårbar snak om oplevet sorg over sit barns diagnose og hvordan vi begge har oplevet det.

Få endnu mere viden om autisme og familielivet på Instagram på @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk

I denne episode har jeg besøg af Kamilla som er mor til sin søn på 12 år med autisme, ADHD og PDA-profil.

Kamilla er selv autist og ADHD-kvinde.

Vi taler om, hvilke udfordringer det kan give, når både ens barn og sig selv har diagnoser. Kamilla deler, hvilke fordele det kan være at have et barn med diagnoser, når man selv har diagnoser. 

For kan det give nogle udfordringer? Eksempelvis ift. både at tage hensyn til sig selv og samtidig til sit barn? 

Er det måske en fordel selv som forælder at have diagnose, da man jo helt naturligt ved hvordan det føles og opleves at være autist og ADHD’er?  

Hør også Kamilla fortælle om forskellen på hendes egen opvækst, frem for hendes søns, hvor kamilla er meget opmærksomhed og samtidig ved rigtig meget om diagnosernes betydning for måden at være i verden på og på den måde at kunne tage flere hensyn til ham.

Kamilla påpeger også vigtigheden af, at være opmærksom på stressniveauet, både for hende selv og for hendes søn. Men også forskellen på, hvor nemt neurodivergente personer stresses pga. svingende funktionsniveauet, frem for neurotypiske.

Kamilla deler ud af hvad hun gør som mor, når deres behov trækker i hver sin retning, samt giver indblik i, hvad der sker når vi ikke får taget hensyn til neurodiversiteten og er opmærksom på de eksekutive funktioner, forestillingsevnen og at skabe sammenhæng i tingene.

Få endnu mere viden om autisme og familielivet på Instagram på @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk

I denne episode sætter jeg fokus på, når ens barn både er autist og ADHD’er.

Hvordan ser det ud og hvordan opleves det, at være forælder til og hvordan støtter man sit barn bedst, når det har dobbeltdiagnoser, også kaldet komorbiditet.

Jeg har besøg af Birgitte som er mor til hendes søn på 6 år, som har begge diagnoser.

Hør Birgitte fortælle om, hvordan hun oplever at autisme- og ADHD-diagnoserne trækker i hver sin retning, men også hvordan de spiller sammen.

Birgitte pointerer, at trivsel virkelig gør en forskel for, hvordan diagnoserne kommer til udtryk og opleves.

Vi kommer også ind på, hvordan hjemmetræning kan bringe trivsel ind i familielivet, samtidig med at søskende tilgodeses.

Lyt også til Birgittes forskellige måder at bruge pauser på for hendes søn, da de to diagnoser ikke altid har brug for den samme type pause.

Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.

Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp og støtte, hvis din familie er presset.

I denne episode vil jeg tale om Isbjergmodellen, da den for mig at se, er essentiel at kende til, når vi møder børn med autisme.

Isbjergmodellen kan nemlig hjælpe med at se bag om barnets adfærd og finde ud af, hvordan vi kan støtte barnet til større trivsel og udvikling. 

For hvorfor er det, at han altid slår, råber eller løber væk? Eller hvorfor er det, at hun får den ene nedsmeltning efter den anden?

Det får du i dag en forklaring på gennem Isbjergmodellen, men også hvad du fremadrettet kan være nysgerrig på, når dit barn umiddelbart handler uhensigtmæssigt. 

Isbjergmodellen kan bruges både som forælder i samvær med dit barn med autisme, men også når eller hvis søskende reagerer på en måde du ikke helt kan gennemskue.

Men Isbjergmodellen kan også bruges som fagperson, når du møder børn med en adfærd som er uhensigtsmæssig eller som du bare undrer dig over, hvorfor hun eller han gør som vedkommende gør.

Hent din egen Isbjergmodel specielt tilpasset autisme lige her for kun 49 kr.

Her kan du også se hjælpespørgsmålene, som jeg taler om i episoden.

Tryk følg i din podcastapp, så får du besked, når næste episode udkommer.

I denne episode skal du høre om brugen af struktur, visualisering, piktogrammer og andre støttesystemer.

Jeg har besøg af Rikke Lauritzen som er mor til sin knap 14 årige søn, som dagligt bruger forskellige støttesystemer.

Rikke giver et indblik i, hvordan hun bruger visualisering sammen med sin søn og hvordan de gennem tiden har udviklet støttesystemer til forskellige situationer og hvor stor gavn hendes søn har haft af at bruge dem.

Jeg spørger også Rikke, hvordan hun får støttesystemerne til at ‘leve’ og virker i hverdagen, når nyhedensinteresse har lagt sig.

Du får samtidig gode ideer til selv at afprøve forskellige støttesystemer med dit barn.

Rikke og jeg tager også en snak, om mange af de måder man kan lave visualisering og støttesystemer på.

Jeg beklager den lidt dårlige telefonlyd, men jeg håber du har lyst til at lytte med alligevel, da der er mange guldkorn at hente ift. brugen af piktogrammer og struktur.

Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.

Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp til at få støttesystemer og piktogrammer til at virke i din familie.

I dag har jeg besøg af Iben, som er søster til en autist. Iben er en voksen kvinde, som vil give os et indefra perspektiv på, hvordan det er at vokse op med en søster med autisme og hvordan det har påvirket hendes opvækst og personlighed.

Mine følgere på Instagram @familieraadgivningmedhjertet har været så søde at stille spørgsmål til Iben, omkring det med at være søster til en autist og hvad hun tænker om det.

I episoden hører du blandt andet om det svære i følelsesmæssigt at acceptere, at Ibens søster har andre behov end resten af familien og den dårlige samvittighed over at være den gode nok søster og nok tilstede i sin søsters liv.

Iben deler også sine tanker om den sorg, der også ligger gemt.

Iben fortæller også om, hvordan autisme blev opfattet i samfundet den gang hun var barn, hvor tiden var en anden, men også hvordan det har påvirket hendes families syn på autisme.

Læs mere om søskendekurserne her.

eller her

www. familierådgivningmedhjertet.dk

Dette er anden del, hvor du kan høre om de psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?

De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og sidde i førersædet i eget liv. 

Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger har de virkninger, man tilsigter.

Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.

Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver.

Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionelle, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behov opfyldelse for dermed at sikre trivsel og at barnet siger mere ‘ja’ end ‘nej’.

I denne anden del taler vi om behovet for Samhørighed.

Tina giver et indblik i hvad stemningen mellem os mennesker har af betydning og samtidig hvad det betyder for vores trivsel, at føle sig som en del af fællesskabet og have følelsen af at høre til.

Og hvilken betydning det har for barnet, når det ikke har en fast tilknytning til skolen pga. skolevægring.

Vi taler også om ensomhedsfølelsen som forældre til et barn med særlige behov og vigtigheden af at møde samhørighed med andre, man kan spejle sig i.

Hør også om begrebet ‘afstemmere’ som er så vigtige, for at give barnet oplevelsen af at være noget værd og have værdi og hvordan vi gennem små greb i hverdagen, kan give vores barn denne oplevelse.

Tina deler også, hvad der kan hæmme de 3 psykologiske behov og hvordan man kan hjælpe barnet til et bedre alternativ, når noget bliver svært og hvorfor det ikke hjælper at skælde ud eller bebrejde barnet, men at sige, det vi gerne vil have, frem for det, vi ikke vil have.

Tina nævner også den berømte iltmaske, -at det er så vigtigt, at man som forælder og fagperson selv får opfyldt sine egne behov og gør noget, der gør én glad.

Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk

Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder d. 27. april 2024 med helt særlig intropris. Så kig inde på min Instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere om workshoppen lige her.

I dag kan du høre om de 3 psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?

De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og oplevelsen af at sidde i førersædet i eget liv. 

Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger, har de virkninger, man tilsigter.

Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.

Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver og oplæg og foredragsholder.

Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionel, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behovs opfyldelse for dermed at sikre trivsel og udvikling for barnet.

I denne første del taler vi om behovet for Autonomi og Kompetence.

Hør hvorfor det ene psykologiske behov, nemlig Autonomi hænger sammen med den kravundgående adfærd, som nogle forældre oplever med deres barn og hvordan man ved at opfylde dette behov, kan gøre det nemmere for ens barn at sige ja til krav og nye ting.

Bliv også klogere på, hvordan du bl.a. kan støtte barnets Kompetence, ved at benytte ‘bagdøren’ eller ‘plan B’, hvis noget bliver svært og hvilken positiv følge, det kan have for barnet, at have øje for, om behovet for Kompetence er opfyldt.

Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk

Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder i april 2024 med helt særlig intropris, så læs mere her.

Som forælder til et ungt menneske med særlige behov som eksempelvis autisme, kan man nemt få ondt i maven, når ens barn skal ud og møde arbejdsmarkedet. 

For kan ens barn overhovedet passe et arbejde og hvis ikke det kan det på fuld tid og har brug for at der bliver taget særlige hensyn, hvad gør man så?

Det spørger jeg min leder Rikke Tidselholdt Nielsen om, som taler ud fra hendes erfaring som arbejdsgiver. Men Rikke taler også ud fra hjertet og hvad hun selv er blevet mødt med, da hun selv er mor til et barn med særlige behov.

Hør også om en særlig solskinshistorie som vi deler med dig, omkring et ungt menneske og hvordan hun via tilknytning til arbejdsmarkedet lykkes med at få en uddannelse.

Lyt med som forælder, men i høj grad også som arbejdsgiver og leder, da du her får gode råd til, hvordan man får de unge mennesker ind i sin virksomhed, men også hvad man skal være opmærksom på, for at det kan lykkes.

Rikke giver et helt enkelt råd til forældre, når man har et ungt menneske som ikke trives optimalt eller måske er i skolevægring og hvordan man kan få sit barn i kontakt med en arbejdsplads.

Og et særligt råd til arbejdsgivere, som handler om forventningsafstemning.

Kontakt mig familierådgiver Stine Jusjong Bøgsted, hvis du som arbejdsgiver vil klædes på til at have et ungt menneske på din arbejdsplads.

Tlf: 23 80 30 08

Mail: kontakt@familieraadgivningmedhjertet.dk

Læs mere om mit arbejde her

Rigtig mange børn med autisme har et lavt selvværd, da de desværre rigtig mange gange har oplevet at blive misforstået, ikke følt set, fået mange nederlag eller ikke følt sig lyttet til. 

Mange børn med autisme har også oplevet mange skift i deres hverdag ex. skoleskift og dermed afbrudte relationer til klassekammerater og pædagoger/lærere og de har måske oplevet magtanvendelser på sig selv eller på andre. 

I denne episode giver jeg dig tip til, hvordan du giver dit barn et godt selvværd både gennem det du siger, men også uden ord

Jeg fortæller også om forskellen på selvværd og selvtillid, men også hvordan du opdager, at dit barn har et lavt selvværd.

Denne episode omkring selvværd kan både lyttes til og bruges omkring dit barn med autisme, men i høj grad også omkring søskende.

Her kan du hente guiden til, hvordan du med enkle greb kan øge dit barns selvværd i hverdagen.

Hvad gør du, når dit barn har en nedsmeltning, -er ude af sig selv, måske kaster med ting, råber og skriger?

Hvordan hjælper du dit barn nemmest igennem og hvordan skal du selv forholde dig?

Det får du svar på i denne del 2 ud af 3 episoder om nedsmeltninger.

Vil du have hjælp til, hvordan du mindsker nedsmeltninger hos dit barn eller til at I får mere ro derhjemme?

Så ring helt uforpligtende til mig på 23 80 30 08 eller skriv en mail på kontakt@familieraadgivningmedhjertet.dk, så finder vi sammen en løsning til trivsel for jer alle i din familie.

Nedsmeltninger kan i perioder fylde rigtig meget, når man har et barn med autisme, især hvis barnet ikke trives.

Men hvordan kan du som forælder eller fagperson forebygge at nedsmeltninger opstår eller bliver knap så voldsomme for dit barn og for dig, som står ved siden af?

Det kan du høre om i denne episode, hvor jeg giver dig 4 greb til at forebygge og undgå nedsmeltninger eller affektudbrud, som det også kan kaldes.

Dette er en mini-serie på 3 episoder, hvor denne er den første. Nummer 2 i serien handler om, hvordan du hjælper dit barn bedst muligt igennem en nedsmeltning og den sidste episode i serien, handler om, hvad du gør med dit barn og dig selv efter en nedsmeltning.

Lyt med i dag og få endnu flere tip til en autismevenlig jul og undgå nedsmeltninger, konflikter og kaos.

Men få i stedet en rolig december med julehygge, som alle i familien kan være i.

Få det vigtigste råd til en autismevenlig jul!

Jeg giver også tip til, hvordan du tager hensyn til søskende, så de ikke skal gå på kompromis med deres ønsker og forventninger til julen og dens traditioner. 

For hvad gør man, når det ene barn ikke magter særlige mange forandringer, mens ens andet barn bare gerne vil følge alle juletraditionerne?

Hent oversigten over Julen 2023, som jeg taler om i episoden.

Få den lige her.

Dette er 5. del af min og min mands fortælling om det at have et barn med autisme. Det er en fortsættelse af de tidligere episoder, hvor vi har fortalt om vores liv og hverdag.

Vi fortsætter hvor vi slap fra episode 44. Nu er vi nået til tiden fra jul 2022 og frem til efteråret 2023.

Vi taler bl.a. andet om vores søns eksamen og hvordan det kan se ud, når han gennem hele hans skoletid har haft perioder med mistrivsel og deraf mindre skolegang.

Vi taler også om vores bekymring for, hvad der skulle ske efter hans 9. klasse. For hvad gør man, når der ikke bare er frit valg, men man er afhængig af at andre bevilliger et 10. klasseår, som normalt ikke bliver bevilliget?

Vi runder denne episode af med at give vores bedste råd til at få skabt et godt samarbejde med fagpersonerne rundt om ens barn.

I afsnittet deler vi vores personlige erfaringer, oplevelser og meninger. Vi kommer tæt på, men afsnittet er ikke lavet for at udstille vores søn eller familie eller andre parter, men vi bliver nødt til at tale om det svære, for livet rummer alle følelser.

Oplever du udfordringer med at få skabt et godt samarbejde med fagpersonerne omkring dit barn? Så tøv ikke med at række ud til mig, da jeg kan hjælpe samarbejdet på rette vej igen.

Læs mere her www.familierådgivningmedhjertet.dk

Dette er 4. del af min og min mands fortælling om det at have et barn med autisme. Det er en fortsættelse af de tidligere episoder, hvor vi har fortalt om vores liv og hverdag.

Denne gang taler vi om det chok vi får lige inden slutningen af vores søns 8. skoleår på behandlingsskole.

Her bliver vi nemlig præsenteret for, at han ikke umiddelbart kan få bevilliget en 10. klasse på hans skole, som vi ellers havde regnet med.

Vi taler om de bekymringer vi sad tilbage med efter mødet og hvordan det vækkede vores tidligere dårlige erfaringer med mistrivsel og skoleskift.

Vi fortæller også om chok nr. 2, som opstår kort efter opstart efter sommerferien, som aktivere en ny mistrivsel hos vores søn og hvordan vi håndterede dette.

Vi taler om affektsmitte og om at have et barn som er ‘kanariefuglen’,  som den første giver lyd, når miljøet og konteksten omkring ham og de andre unge ikke er i orden.

I afsnittet deler vi vores personlige erfaringer, oplevelser og meninger. Vi kommer tæt på, men afsnittet er ikke lavet for at udstille vores søn eller familie eller andre parter, men vi bliver nødt til at tale om det svære, for livet rummer alle følelser.

Læs mere om mit arbejde som familierådgiver lige her.

Husk at gå ind og tryk følg i din podcastapp, så bliver du husket på, når næste episode udkommer.

Denne episode er lavet til dig som bedsteforælder eller anden nær pårørende til et barn med autisme.

Her giver jeg 4 tip til at få en endnu bedre relation og et endnu bedre samvær med dit barnebarn med autisme.

Jeg svaret også på et spørgsmål som rigtig mange har stillet mig inde på min instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet, nemlig;

“Hvordan kan man som bedsteforælder være en medspiller til barnebarnet med autisme, frem for at se autismen som en slags sygdom?”

Læs mere omBedsteforældrekurset lige her.

Hent tip'ne om bedre relation, samlet i en e-bog via dette link.

I denne episode fortsætter Gunnar Dehn og jeg med at tale yderligere om skoleværing.

Gunnar deler sine erfaringer og viden omkring, hvordan vi kan hjælpe barnet tilbage i skole. I dette arbejde er både for forældrene, PPR, socialrådgiveren og skolen med lærerne og pædagogerne vigtige brikker.

Episoden er rettet både til forældre og fagprofessionelle, da vi sammen kan være med til at forebygge skoleværing, men også sammen finde vejen tilbage i skole for barnet.

Gunnar giver råd til hvordan man får et barn tilbage i skole, hvilket oftest ikke er bare lige til.

Det kræver en grundig undersøgelse og hvad den går ud på, fortæller Gunnar om.

Glæd dig også til at høre Gunnars vigtigste pointe, som taler lige ind i mit værdisæt, nemlig at vi skal huske at lytte til barnet og forældrene og at vi sammen hele vejen rundt kan løfte og hjælpe barnet tilbage.

Gunnar kommer også ind på vigtigheden af at kigge på barnets dagsform, men også ikke at gå for hurtig frem og presse på, for at få barnet tilbage i skole.

Men hvad gør man, når netværket omkring barnet og familien presser på og hvordan får man det bedste samarbejde på tværs af faggrupper af lærere, pædagoger, socialrådgiver, PPR osv. 

Gunnar giver råd, som gør en stor forskel og hvor vigtigt det er med psykologisk tryghed i samarbejdet, men også at der altid er den fornødne viden om autisme, angst eller hvad der nu er på spil.

Hør også Gunnars helt konkrete råd omkring at vende skolevægring til skolegang.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan jeg hjælper forældre som har børn med autisme og evt. skoleværing, så læs mere på min hjemmesidewww.familierådgivningmedhjertet.dk

I denne episode bliver du klogere på hvad skolevægring eller ufrivilligt skolefravær er.

Episoden er både rettet til forældre og fagprofessionelle, da vi sammen kan være med til at forebygge skoleværing, men også sammen finde vejen tilbage i skole for barnet.

Gunnar Dehn, VISO specialist og Pædagogisk konsulent i Kursuscenter Sputnik, fortæller om hvad skolevægring er, hvordan det opstår og hvordan vi kan forebygge det og hvilke tegn vi skal kigge efter for at undgå skolevægring.

Gunnar giver et indblik i, hvornår børn med autisme oftest udvikler skolevægring.

Hør Gunnar fortælle om ‘sneboldseffekten’, om hvorfor det er så vigtigt at finde årsagerne til barnets fravær.

Undervejs taler vi også om skyld og skam hos forældrene, når ens barn ikke går i skole, da mange forældre oplever sig som dårlige forældre, når de ikke kan få deres barn i skole.

Og kan man mon også tale om ‘daginstitutionsvægring’? Det taler vi også om.

Gunnar giver 3 konkrete bud til lærerne i skolen omkring hvordan man kan inkludere børn med autisme og dermed forebygge skoleværing.

Gunnar giver også sit bud på, hvornår man som forælder skal blive bekymret for sit barns fravær fra skolen.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan jeg hjælper forældre som har børn med autisme og evt. skoleværing, så læs mere på min hjemmeside www.familierådgivningmedhjertet.dk

Hør min gæst Mette fra @pda_neurodivergent_familie fortælle om hvad PDA er og hvordan det kommer til udtryk hos hendes søn med autisme.

Mette giver indblik i hvilken forskel det har gjort, at hendes søn har fået en PDA-profil og hvilken tilgang der virker godt.

Mette fortæller også, hvorfor krav kan være så svære at honore for en som har PDA og hvordan man takler det. For hvordan kan man så stille krav i hverdagen?

Og hvad har SKE-teorien med PDA at gøre?

Læs mere om individuel 1:1 rådgivning lige her www.familierådgivningmedhjertet.dk

Hør Heidi fortælle, om kampen for at få sine børn udredt for autisme og ADHD.

Selvom flere af hendes børn gennem tiden ikke har trives og der var tydelige tegn på autisme og ADHD, så har det været en kamp.

Heidi og hendes mand blev dengang mødt med kommentarer fra fagpersonerne omkring dem, at det var ‘latterligt’ at de gerne ville have ham udredt og hvad de dog ville med en diagnose.

Hør hvordan Heidi fik sine børn udredt og hvad det efterfølgende har gjort ved hende, da børnene har fået diagnoser.

Heidi har ikke haft et ønske om at hendes børn SKULLE have diagnoser, men når de nu ikke har trives og man tydeligt kan se der er tegn på udviklingsforstyrrelser, så fortæller Heidi, at hun virkelig kan føle sig som en dårlig mor, når hun skal blive ved med at kæmpe for at få sine børn udredt.

Vi tager også en snak omkring, om der i virkeligheden ikke bare bliver udredt for mange børn i øjeblikket?

Hør også om hvor forskelligt hendes børns diagnoser kommer til udtryk.

OBS

Jeg beklager lyden i denne episode. Teknikken drillede, da Heidi og jeg skulle optage episoden. Jeg håber, at du alligevel har lyst til at lytte med.

Læs mere om søskendekurser her

I dag taler jeg med Heidi om ensomhed i det særlige forældreskab, når man har et barn med autisme.

Jeg har tidligere haft besøg af Heidi i podcasten og denne gang giver Heidi indblik i, hvordan hun oplever ensomheden som mor til børn med autisme og ADHD.

Heidi fortæller om følelsen af, at være alene med et barn med autisme, om at spontaniteten forsvinder og om savnet til venner og familie, samtidig med at det kan være næsten umulig at takke ja tak, til en invitation, men også at inviterer venner på besøg.

Hun taler om isolation, som på den ene side er frivilling og på den anden side også er enormt ensomt.

Heidi giver hendes bud på, hvordan hun alligevel finder veje væk fra ensomheden.

Link til Netværksklubben, som er et onlinefællesskab for forældre til børn med autisme.

OBS

Jeg beklager lyden i denne episode. Teknikken drillede, da Heidi og jeg skulle optage episoden. Jeg håber, at du alligevel har lyst til at lytte med.

"Den dårlige samvittighed til søskende”

Hvordan du mindsker den dårlige samvittighed til søskende?

Når du har et barn med autisme, vil dette barn ofte kræve meget af din opmærksomhed og energi, men hvordan skaber du tid og får overskud til søskende, så de ikke altid skal tilsidesætte egne behov?

Jeg giver dig helt håndgribelige greb til at mindske den dårlige samvittighed overfor søskende. 

Jeg kan afsløre, at det hele starter hos dig selv.

Her finder du mere om foredraget om søskende, som jeg taler om i podcasten.

At skabe kontakt og at tale med søskende om deres virkelighed

I denne del taler jeg om, at børn sanser og fornemmer meget mere end vi aner som forældre og derfor bliver det så vigtigt, at vi taler med søskende om deres virkelighed og deres hverdag.

Her giver jeg dig greb til, hvordan du taler med dit barn om de oplevelser, det har i en hverdag med en bror eller søster med autisme, men også hvordan du skaber den vigtige kontakt til dit barn og hvordan du kommer i gang med at nogle af disse snakke.

Læs mere om Netværksklubben her.

Oplevelser og reaktioner hos søskende

Dette er del 1 af en serie på i alt 3 episoder om søskende og jeg lægger ud med at fortælle om hvilke reaktioner og oplevelser søskende har, når de har en søster eller bror med autisme.

Jeg taler også om, at søskende kan opleve sorg og tab over at deres bror eller søster har autisme og at de har nogle anderledes opvækstvilkår og dermed andre handle og reaktionsmåder.

Mange søskende mangler hjælp til at afgrænse sig fra deres bror eller søsters grænseoverskridende adfærd, som at blive råbt af, slået, nevet. Og hvordan håndterer man det som forældre?

Her kan du læse mere om foredraget om søskende, som jeg henviser til.

I denne episode har jeg besøg af Sophie fra @pindepointer som er sendiagnostiseret autist og ADHD’er.

På Instagram tegner @pindepointer hverdagssituationer som opstår, når man er autist i mødet med omverdenen, men hun forklarer også autismeteori i enkle forståelige tegninger med tændstiksmennesker.

Sophie giver i denne episode et indblik i, hvordan hun oplever autismen indefra. Vi taler om maskering og det at ‘passe ind’ og gå på kompromis med sine egne behov, men også om det svære ved ‘pludselig’ at finde ud af, at hun er autist og lærer at tage hensyn til sig selv ift. energiregnskabet og at sige ‘nej tak’ til ting, hun ikke orker eller har lyst til.

Du finder Sophies fine tegninger på Instagram. Søg blot efter @pindepointer.

Læs mere om Netværksklubben med hjertet her

Læs også om det kommende Bedsteforældrekursus

Og forhåndstilmeld dig søskendekursus for de 9-12 årige børn

I denne episode fortæller jeg om fordele og ulemper ved at lade sit barn udrede.

For hvilke fordele kan der være og er det altid kun godt, at få sit barn udredt? 

Skal ‘alle’ børn og unge have en diagnose i dag? 

Er der ikke gået lige lovlig meget sport i at få sit barn udredt? 

Handler det ikke bare om opdragelse?

Jeg giver min holdning til kende og du får hjælp til at finde en vej til at få dit barn udredt, hvis du har mistanke og ser tegn på autisme.

Læs mere om hjælp til at se alle tegnene på autisme.

Har du mistanke om at dit barn har autisme eller er dit barn lige blevet udredt, så klæder Autismehjælpspakken dig på, til at hjælpe dit barn og din familie til størst mulig trivsel og til at få en grundlæggende forståelse af, hvad autisme er.

Læs mere om Autismehjælpspakken her.

Heidi er mor til Mikkel på 8 år med autisme og en meget sjælden sygdom. I dag fortæller Heidi om Mikkels start på livet, vuggestue-liv og om

om tiden inden Mikkel skulle starte i skole, mens Mikkel går i specialbørnehave. Heidi fortæller om det svære i at finde det rette skoletilbud til Mikkel og hvilke tanker og frustrationer det bragte med sig.

Der blev sendt 32 ansøgninger ud til specialskoler, men alle vendte tilbage med afslag og hvad gør man så?

Heidi giver også et indblik i, hvordan det opleves og hvad der sker, når man som forælder gør alt for at få sit barn i skole, men mavefornemmelsen fortæller, at noget er galt.

Mikkel udvikler til sidst skolevægring og bliver sygemeldt og går pt. ikke i skole.

Heidi deler sine tanker om fremtiden for Mikkels skolegang.

Læs mere her om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie, hvis dit barn ikke trives.

www.familierådgivningmedhjertet.dk

Jeg har besøg af Heidi, som er mor til 4 børn, hvor 2 af børnene har autisme- og ADHD-diagnoser. Og det tredje barn er også på vej til udredning.

Heidi fortæller om, hvordan det opleves at have flere børn med diagnoser og hvordan hun og hendes mand håndtere det, når deres børn har vidt forskellige behov og ofte også på samme tid.

Heidi taler om savnet til spontanitet i familien og den evig dårlige samvittighed overfor at tilgodese alle sine barn, sit parforhold og omsorg for sig selv.

Hun taler også om den proces, hun selv har været igennem, som gør at hun kan finde glæden og meningen med det familieliv hun har, som ikke er det familieliv hun drømte om, inden hun fik børn.

Heidi giver gode råd med på vejen omkring at skabe en hverdag, som alle kan trives i og hvor der bliver taget hensyn til alle i familien på hver enkelt familiemedlems præmis.

Hør også hvad Heidi gør, når det er en af de dage, hvor overskuddet hos et eller flere familiemedlemmer er meget lavt.

Samtidig kommer Heidi med bud på at skabe tid og plads til alle sine børn, når ens børn har vidt forskellige behov.

Her kan du læse mere om søskendekurserne, som vi taler om i episoden.

Læs mere om familierådgivning lige her.

Podcasten fylder 1 år og det fejrer vi ved at jeg svarer på spørgsmål om familielivet med autisme, som er stillet i Story på instagramprofilen @familieraadgivningmedhjertet.

Der bliver taget emner om omkring søskende, sanseudfordringer, skolevalg og højtbegavelse og de indadvendte reaktioner.

Du finder bl.a. svaret på:

Her kan du læse mere om Netværksklubben med hjertet, hvor du online kan mødes med andre forældre til børn med autisme.

Som forældre til et barn med autisme, vil vi lige som andre familier opleve at blive inviteret til bryllupper, barnedåb, julefrokost, runde fødselsdage osv. Altså de store fester i familien.

Men hvordan gør man det, når ens barn er autist og kan have svært ved at deltage i disse arrangementer? Det giver jeg mit bud på.

Der er både ting du kan være opmærksom på før, under og efter I har deltaget i en af de store fester eller arrangementer.

Du får tip til at festen bliver bedst muligt for dit barn og for hele jeres familie.

Her kan du læse mere om Netværksklubben med hjertet, som jeg taler om i denne episode. 

I netværksklubben vil du møde andre forældre, som også har et barn med autisme og står i lignende situationer som dig.

I dag har jeg besøg Sigrid som har været på Tabt Arbejdsfortjeneste gennem flere år. Faktisk så længe, så hendes kæreste har overtaget TA og Sigrid er tilbage på arbejde, dog med tilrettelagt arbejde, så hun kan afløse sin kæreste to dage om ugen.

Sigrid er mor til en dreng på knap 12 år med atypisk autisme og social angst og giver et indblik i, hvordan det er at være på TA og hvordan hun fik det, selvom hendes søn ikke havde en diagnose på dette tidspunkt.

Både Sigrid og jeg har været på TA og vi taler om, hvad man laver på TA og vi deler erfaringer og historier og vi taler om, at man ikke kender perspektivet for hvor længe man skal være på TA. Både Sigrid og jeg troede, at om få måneder, ville vi være tilbage på arbejde igen, hvilket ikke skete for nogen af os. Og hvad har det gjort ved os?

Sigrid deler også, hvordan det er at presset sit barn i skole, da det er det hun har mødt fra fagpersoner omkring hende og om lettelsen i endelig at få TA, men også at det ikke kun er lykken. 

Vi taler også om savnet til kollegaer og at den forælder som er på TA, står med rigtig mange svære situationer, da man ofte er sammen med sit barn 24/7.

Så lyt med og hør om hvorfor, at det er ambivalent at være på TA.

Er du også på TA og står med oplevelsen af ensomhed, så kig nærmere på online fællesskabet Netværksklubben med hjertet, for forældre til børn med autisme.

Her kan du møde andre forældre online, så du samtidig kan tage dig af dit barn uden du skal ud af døren, men blot skal tænde computeren. 

Læs mere her

I denne episode får du 9 ting, som kan gøre dit barns og din families hverdag nemmere, ved at bruge forskellige hjælpemidler.

Umiddelbart når man hører ordet hjælpemiddel, kan man tænke, at det er vist for fysisk handicappede, men der er også hjælpemidler som er rigtig gode at kende til, når man har et barn med autisme.

Du hører blandt andet om, hvorfor det er en god ide at bruge piktogrammer og hvorfor det er vigtigt, at blive ved med at bruge dem, selvom dit barn ikke vil kigge på dem og hvordan du får dit barn til at få interessen tilbage.

Og jeg deler hvilket hjælpemiddel der har haft størst betydning i min familie, når min søn har været stresset og belastet. Dette hjælpemiddel er endda ganske gratis.

Vil du vide mere om Netværksklubben med hjertet? Så klik her https://www.familieraadgivningmedhjertet.dk/kurser-og-foredrag/netvaerksklubben-med-hjertet Her er link til at lære mere om Ledsagerkortet.

Når dit barn har fået en diagnose, kan det være en overvældende situation for både dig, dit barn og resten af familien. Måske føler du dig afklaret og har fået en ny forståelse af de vanskeligheder, som I oplever i familien. Omvendt kan du også opleve chok og sorg og du kan føle dig magtesløse og bekymret.

Jeg har besøg af Rikke Lauritzen, som er mor til en dreng med atypisk autisme og hun vil dele hvilke tanker og følelser hun har oplevet gennem tiden, ved at have et barn med autisme og hvilken måde hun oplever sorgen over, at hendes søn har autisme. Rikke kommer med en anbefaling til en særlig bog, som har støttet hende, når hun har oplevet sorg over sin søns diagnose. Hør også om Rikkes ynglingscitat, som hun deler med os, som hjælper hende, når hverdagen presser på.

Vi taler også om følelsen af ensomhed, da man som forælder ikke altid har andre forældre med børn med diagnose, at spejle sig i. Det førte os hen til snakken om Netværksklubben med hjertet, som er en online netværksklub for forældre med børn med autisme. Vil du vide mere om den, så skriv dig op på ventelisten her og få besked, når den åbner.

Har du lige fået dit barn udredt og står du med samme tomme følelse som Rikke fortæller om i denne episode og ikke ved, hvor du skal finde mere viden om autisme, så erAutismehjælpspakken værd at investere i.

I denne episode bliver du klogere på hvad LA2 er, som er også kan kaldes Low arousal 2.

Nøglen til god autismepædagog er low arousal, men nu er der udviklet det der hedder LA2, som er et redskab til at forebygge, håndtere og lære af udfordrende adfærd og episoder. Det er udviklet til bosteder og og handler om at have fokus på udvikling, deltagelse, trivsel og på borgerens indefra-perspektiv.

Det er samtidig en metode til at forebygge magtanvendelser.

Jeg har inviteret Rikke fra Bevægelse der bevæger med, da hun er certificeret LA2 træner og jeg er nysgerrig på, hvad man som forælder kan bruge LA2 til sammen med sit barn. Især måske når ens barn ikke er så lille mere, men mere et ungt menneske eller voksen.

Det vigtigste jeg tager med fra snakken med Rikke er, at brugen af LA2 faktisk kan nedbringe affektudbrud og nedsmeltninger, så der opstår færre.

Og at LA2 sagtens kan bruges til små børn og også deres søskende, som ofte står på sidelinien, når bølgerne går højt derhjemme.

Rikke introducerer os også for en mestringsplan, som kan bruges, når dit barn skal noget nyt eller noget som normalt kan være svært at deltage i. Det kunne være at gå til tandlæge, at rejse med fly på ferie eller tage til fødselsdag mm.

Hør også Rikkes bud, hvad man som forælder gør efter ens barn har haft et affektudbrud og måske er kommet videre og er klar igen, men man selv står tilbage og er brugt op energimæssigt?

Og hvad gør man med søskende, som ofte står på sidelinien og oplever at deres bror eller søster, har det meget svært?

Læs mere om Rikkes arbejde her:

Bevægelse der bevæger

Få hjælp til dit familieliv med autisme:

www.familierådgivningmedhjertet.dk

I dag skal det handle om Tabt Arbejdsfortjeneste TA.

TA § 42 er en økonomisk kompensation, når barnet har en funktionsnedsættelse og derfor ikke kan være fuldt ud i institution eller skole og har brug for at blive passet hjemme. Jeg har besøg af Digitalsocialrådgiver som vil fortælle om, hvad tabt arbejdsfortjeneste er og hvordan du kan få bevilliget det.

Du får svar på, om barnet skalhave en diagnose for at man som forældre kan få TA.

Du bliver også klogere på, hvad du gør hvis institutionen/skolen ikke ser udfordringerne hos dit barn.

Og du finder ud af, hvornår kan man få TA og hvordan du laver en god ansøgning til TA.

Hør også om den helt afgørende grund til at få TA og som du skal bruge i din argumentation, når du søger om TA.

Du hører også om Merudgifter § 41 og hvad en Målgruppevurdering er.

Hvis du er stødt på begrebet ‘sektoransvarsprincippet’, hvor kommunen og skolen henviser til hinanden og ingen vil tage ansvaret? Så få du også en forklaring på hvad det præcist er og hvad du skal være opmærksom på ift. det.

Læs mere om Familierådgiving med hjertet her.

Læs mere om Digitalsocialrådgiver her.

Mange forældre til børn med autisme oplever at være pressede, også i lange perioder. Det kan skyldes at ens barn ikke trives og der opstår måske mange nedsmeltninger og konflikter i familien.

Mange forældre oplever også systemstress og samtidig skal man som forældre være noget for søskende og passe på parforholdet. Derfor bliver det vigtigt at passe på sig selv, så vi kan blive ved med at passe på vores familie.

I dag har jeg besøg af Rikke Andersen fra “Bevægelse der bevæger.” Hun deler ud af viden om, hvordan du kan passe på dig selv i hverdagen og give dig selv omsorg, også når tiden og overskuddet er knap.

Rikke er uddannet fysio- danse- og bevægelsesterapeut og laver danse og bevægelsesundervisning.

Læs mere om Rikke og Bevægelse der bevæger her: https://www.facebook.com/Fysioterapeutogdanseterapeut eller kontakt Rikke via mail på rikkeafys@hotmail.com

Læs mere om familierådgivning, når livet presser på og dit barn og familie ikke trives: www.familierådgivningmedhjertet.dk

I denne episode har jeg besøg af Mikkel fra Videnscenter om handicap, som fortæller om Solsikkesnoren og Solsikkeprogrammet.

Mikkel fortæller om, hvordan og hvornår Solsikkesnoren kan bruges og om hvordan Solsikkesnoren kan være med til at give bæren af den, ekstra tid, tålmodighed, hjælpe og større forståelse fra omgivelserne.

Vi taler også om, hvad man gør, hvis ens barn eller ung ikke vil bruge Solsikkesnoren og hvor man egenligt kan få fat i den.

Link til mere viden om Solsikkesnoren og Solsikkeprogrammet

Link til mere viden om Ledsagerkortet

Julen kan være en stressende og hård tid for autister, da der sker så mange forandringer med julepynt, julefrokost, julelys, juletraditioner, julemad osv, osv.

Det betyder at dit barn kan reagere med flere nedsmeltninger, konflikter, uro og generelt bliver overstimuleret.

Og når vores barn ikke trives, påvirker det alle i familien og så bliver julen ikke så hyggelig, som vi havde håbet på og set frem til.

I denne episode giver jeg dig 10 skridt til at skabe en hyggelig jul for alle i familien.

En jul og december måned hvor alle kan være med og hvor der bliver taget hensyn til dit barn med autisme, til søskende og til dig som mor eller far.

Del gerne podcasten med andre, som du tænker kunne blive glade for at høre podcasten: Autisme med hjertet

Jeg vil også blive super glad, hvis du vil anmelde og give min podcast stjerner inde i Apple podcast

Børn der er gode til at mærke og forstå egne og andres følelser, er bedre til at handle hensigtsmæssigt på dem.

Men hvordan hjælper du dit barn med det? Og hvad når det er autist?

I denne episode får du 6 konkrete tip til, hvordan du kan tale med dit barn om dets følelser -også de svære af slagsen.

Og du får svaret på, hvorfor vi også skal tale om vores egne følelser som forældre.

Jeg fortæller også om en episode, hvor jeg blev ret overrasket over, hvor svært min søn med autisme, har ved at aflæse andre menneskers følelser og hvad jeg gjorde ved det.

Denne episode om følelser kan bruges, både sammen med dit barn med autisme og søskende.

Læs mere om mit arbejde her www.familierådgivningmedhjertet.dk

I denne episode taler jeg med Emilie fra Digitalsocialrådgiver. Vi taler om overgangen fra det 17. til det 18. år, set ud fra en socialrådgivers perspektiv. Du får råd og vejledning til at sikre overgangen, når dit barn bliver myndig. 

For hvad skal man som forælder være opmærksom på, når ens barn har nogle udfordringer og en diagnose som autisme? Når ens barn fylder 18 år overgår man fra børne-unge-afdelingen til voksenafdelingen og dermed får den unge en ny socialrådgiver med en ny lovgivning i hånden. Det betyder bl.a. at tidligere hjælp som tabt arbejdsfortjeneste og forskellige indsatser som familievejledning, aflastning, merudgifter osv. ophører. Men hvad gør man så? 

Lyt med og bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på allerede inden dit barn fylder 18 år. 

Vi taler også om, hvilke muligheder der er for ens barn efter 9. klasse. Og hvad du skal være opmærksom på i løbet af det sidste skoleår. Vi kommer ind på hvordan UU-vejledereren kan vejlede i dette forløb. Hør også hvorfor Emilie anbefaler at det unge menneske, har en kontaktperson, særligt hvis det handler om autisme. 

Har du brug for konkret og tilpasset vejledning til din familie, enten fra en familierådgiver eller socialrådgiver, så læs mere om dine muligheder her: www.familierådgivningmedhjertet.dk 

www.digitalsocialrådgiver.dk

Når vi kender til Low arousal tilgangen i praksis, kan vi mindske konflikter og nedsmeltninger. Her forklares hvad Low arousal er og hvordan du bruger det i hverdagen med dit barn.

Vil du vide mere om Low arousal, så se de små klip på Youtube med Bo Hejlskov Elven fra Skolen ved sorte hest.

I denne episode har jeg besøg af Josefine, som er mor til en lille dreng på 2 år og som allerede er udredt for autisme.

Men hvad er vejen til tidlig udredning, når ens barn er så lille og hvordan foregår det?

Vi taler om, hvordan det er at få en diagnose på sit barn, når det ikke er ældre og hvordan hele familien håndterede og oplevede det, at få et barn som ikke trives og udviklede sig, som det ellers kunne forventes.

Vi taler også om, over den konstante dårlige samvittighed som Josefine oplever overfor sine andre børn og overfor sin mand.

Hvilken betydning har det for Josefines andre børn, når de altid skal tage hensyn til deres lillebrors behov?

Vi kommer også omkring bekymringer for fremtiden og hvad den må bringe, når man som familie er afhængig af kommunens hjælp.

Har du også lige fået udredt dit barn, så er Autismehjælpspakken måske noget for dig, her får du den grundlæggende viden om autisme. Håndtering af nedsmeltninger, brugen af piktogrammer, hvordan forbereder du dit barn bedst og meget mere.

Link til Autismehjælpspakken, som jeg taler om i episoden.

https://www.familieraadgivningmedhjertet.dk/kurser-og-foredrag/autismehjaelpspakken

Er du bedsteforælder til et barn med autisme, så er dette afsnit til dig. 

Her får du 7 råd omkring, hvordan du hjælper dit barnebarn bedst muligt og også dit barnebarns forældre. 

Som bedsteforælder er du dobbelt ramt, da du står med erkendelsen af at dit barnebarn har en diagnose, som aldrig forsvinder, samtidig med at det kan gøre ondt, at se dit eget barn have det svært og være presset i hans eller hendes familieliv. I denne episode er der hjælp at hente, til hvordan du håndtere dette. 

Har du som bedsteforælder lyst til at tale med mig, om dine tanker og udfordringer, til dit barnebarn med autisme, så skriv en mail til mig, så vil jeg gerne tilbyde dig ganske gratis 15 minutter rådgivning. 

Min mailadresse er kontakt@familieraadgivningmedhjertet.dk 

Læs mere om mig på www.familierådgivningmedhjertet.dk

Mange søskende reagerer på at have en søster eller bror med autisme. Det er ikke altid nemt og ligetil, da søskende står i første række, når tingene spidser til derhjemme og når mor og far bliver pressede til det yderste. 

I dette afsnit har jeg besøg af min mand. Vi taler om hvilke konsevenser, det har haft for vores yngste søn Willum, ofte at skulle tilsidesætte egne behov og bøje af, for at undgå konflikter og nedsmeltninger hos hans storebror med autisme. 

Jeg har også besøg af Willum selv, hvor han fortæller om, hvordan han oplever at være bror til en autist. Hør hvilke råd han har til andre søskende, om hvordan man bedst håndtere at være søskende, men også til forældrene, hvordan han ser vi kan hjælpe søskende bedst muligt. 

Samtidig taler vi alle 3 om vigtigheden af, at søskende får lov at møde hinanden og at vi husker at tale med søskende om deres hverdag. Men også hvordan man så gør det. 

Kunne et søskendekursus være noget for dit barn? 

Så kan du læse mere om søskendekurserne, jeg nævner i episoden lige her: https://www.familieraadgivningmedhjertet.dk/soskendekursus#9-12aarige 

Vil du vide mere om familiesamtaler eller individuelle samtaler med søskende eller autisten selv, så læs mere her: https://www.familieraadgivningmedhjertet.dk/forlob#familiesamtalen

Dette er 3. del, her taler vi 2. og 3. skoleskift til behandlingsskoler. Vi taler om skolevægring, det følelsesmæssige pres i at have et barn, der er super stresset og hvilken påvirkning det havde på hele vores familie. Vi taler om at have et barn med en belastningsreaktion og om genudredning og om samarbejdet med socialrådgivere og PPR.

Vi taler også om, hvor vi er i dag og hvilke tanker vi gør os om fremtiden i forhold til bl.a. kommende uddannelse?

Dagens gæst er min mand Morten og vi vil sammen vil fortælle om vores rejse i autismeverdenen, fra vi fik vores søn til hans udredning og til i dag. Vi taler bl.a. om alle hans skoleskift, belastningsreaktion, mødet med systemet, vores trivsel og fremtiden.

I afsnittet deler vi vores personlige erfaringer, oplevelser og meninger. Vi kommer tæt på, men afsnittet er ikke lavet for at udstille vores søn eller familie eller andre parter, men vi bliver nødt til at tale om det svære, for livet rummer alle følelser.

Vil du vinde 1 times rådgivning om autisme, så dit familieliv bliver bare lidt nemmere, så skriv en anmeldelse af podcasten i Apple podcast.

Det gøres nemmest via din iPhone inde i Apple podcast appen, hvor du finder “Autisme med hjertet” og giver podcasten stjerner og skriver en anmeldelse. Husk at skrive dit fulde navn, så jeg kan finde frem til dig.

Vinderen findes d. 19. august 2022.

Besøg hjemmesiden og læs mere om autisme på www.familierådgivningmedhjertet.dk

Dette er 2. del, hvor vi taler om 1. skoleskift, udredning og hvordan vi håndterede pludselig at have et barn med at autisme. Det benægtede vi nemlig i første omgang.

Vi taler også om, hvad de tidlige tegn på autisme er.

Dagens gæst er min mand Morten og vi vil sammen vil fortælle om vores rejse i autismeverdenen, fra vi fik vores søn til hans udredning og til i dag. Vi taler bl.a. om alle hans skoleskift, belastningsreaktion, mødet med systemet, vores trivsel og fremtiden.

I afsnittet deler vi vores personlige erfaringer, oplevelser og meninger. Vi kommer tæt på, men afsnittet er ikke lavet for at udstille vores søn eller familie eller andre parter, men vi bliver nødt til at tale om det svære, for livet rummer alle følelser.

Vil du vinde 1 times rådgivning om autisme, så dit familieliv bliver bare lidt nemmere, så skriv en anmeldelse af podcasten i Apple podcast.

Det gøres nemmest via din iPhone inde i Apple podcast appen, hvor du finder “Autisme med hjertet” og giver podcasten stjerner og skriver en anmeldelse. Husk at skrive dit fulde navn, så jeg kan finde frem til dig.

Vinderen findes d. 19. august 2022.

Hvordan får man konfirmation og autisme til at hænge sammen? Umiddelbart kan man jo tænke, hvad er problemet, men når man så lige får tænkt efter, opstår der mange spørgsmål til, hvordan ens barn med autisme kan blive konfirmeret, med så mange nye indtryk og praktiske hensyn? Særligt hvis ens barn ikke trives.

Jeg vil dele mine erfaringer omkring, hvordan vi gjorde det og hvilke tanker vi som forældre gjorde os.

Vil du vinde 1 times rådgivning om autisme, så dit familieliv bliver bare lidt nemmere, så skriv en anmeldelse af podcasten i Apple podcast.

Det gøres nemmest via din iPhone inde i Apple podcast appen, hvor du finder “Autisme med hjertet” og giver podcasten stjerner og skriver en anmeldelse. Husk at skrive dit fulde navn, så jeg kan finde frem til dig.

Vinderen findes d. 19. august 2022.

Her får du en kort gennemgang af, hvad autisme er.

Du vil få en gennemgang af de forskellige forkortelser der bruges om autisme og hvad triaden er.

Er dit barn lige blevet udredt for autisme, så kan du finde meget mere viden om, hvad du skal være opmærksom på i Autismehjælpspakken.

Nedsmeltninger og affektudbrud er noget der ofte fylder meget, når man har et barn med autisme.

Her giver jeg 10 bud på, hvordan du kan mindske nedsmeltninger, men også hvordan du og dit barn kommer hel ud på den anden side.

Hent Guiden 10 råd om nedsmeltninger, som jeg taler om i episoden.

Konflikter mellem søskende er helt normalt, men hvordan løser man konflikter, når bror eller søster har autisme? Det er ikke altid nemt, men en ting er vigtig at være opmærksom på. Det kan du høre om i 4. episode af podcasten om søskendekonflikter.

Link til Foredrag om Søskende som pårørende

Før min søn fik sin autismediagnose, var jeg ofte i tvivl, om jeg gjorde det rigtige og hvad det rigtige var. Jeg har samlet de 5 ting som fyldte mest hos mig og fortæller hvordan mine værdier og holdninger har ændret sig gennem tiden og hvilken forskel det gjorde for mig, så jeg bedre kunne slappe af i mit forældreskab.

Fordelene ved at have dyr, når du har et barn med autisme er mange. Der er særligt en, hvis dit barn har svært ved ‘skal’ situationer og er kravundgående.

Vi kommer ikke uden om, at de mange H'er er enorm brugbare i samvær med børn med autisme og for autisten selv.

Siger dit barn ofte ‘Nej’ til (nye) ting, så vil du få viden omkring, hvordan du giver dit barn mere lyst til at sige ‘Ja’.

Lyt med hør hvilke H-ord jeg særligt anbefaler.

Link til listen med de mange H-ord: https://ezme.io/u/7h/zVp8