Filtrar por género

Alt om KPI'er

Alt om KPI'er

alfanova

Temaet for vores podcasts er KPI'er: Hvad de er for en størrelse og hvordan man kan og ikke kan bruge dem.

9 - Kan man være reaktivt proaktiv?
0:00 / 0:00
1x
  • 9 - Kan man være reaktivt proaktiv?

    Så er 3. del af vores triologi ude! Dette afsnit handler om fortiden og hvordan KPI’er og økonomi hænger sammen og hvorfor de faktisk ikke bør hænge så meget sammen. KPI’er bruges nemlig til at vurdere resultatet af en eller flere handlinger og ikke kun resultatets økonomiske dimension.

    I dette afsnit får du også en kort introduktion til dynamisk systemteori – et teoretisk framework, som vi begge er helt pjattet med.

    Vi nævner også den meget dygtige Niels Villemoes. Nederst på hans hjemmeside er der en video, der giver en smagsprøve af, hvad han kan.

    Og mangler du en god serie, så er det Billions på HBO Nordic, vi henviser til. Den er god!

    Thu, 05 Apr 2018 - 38min
  • 8 - Tiden er noget underligt noget

    Vi er kommet til del 2 i vores lille triologi i vores tids-tema. KPI’er og nutid er en spøjs størrelse, da “nu” ofte hænger mere sammen med drift og krav end med KPI’er og mål.

    Derfor har vi fokus på, hvad forskellen er på krav og mål. Får man forvekslet de to, kan man nemt komme til at bruge det forkerte værktøj til at løse opgaven. Krav kræver opsamling og visualisering af data, mens mål kræver overblik over, hvor langt man er kommet og om kursen er rigtig.

    Vi nævner en god artikel af Bent Normann Olsen på Version2. Han snakker om dysfunktionelle Scrum-processer og vi er meget enige i hans konklusioner. Scrum hviler på nogle værdier, der kommer fra det agile manifest. Overholder man ikke dem, går det nemt galt – man bruger simpelthen det forkert værktøj til opgaven.

    Og ser du også Green Arrow, som er det episode 17, sæson 5, vi henviser til.

     

    Wed, 21 Mar 2018 - 48min
  • 7 - Tø og klip med (K)Lewin

    Fremtiden er en spændende størrelse! Derfor starter vi med den i en lille triologi af episoder, der har tid som tema. De to næste episoder vil handle om nutiden og fortiden.

    Fokus er overordnet på, hvordan man håndterer mål på den bedste måde: Hvordan sørger man for, at alle har den samme forståelse af målene? Hvordan sikrer man, at målene er stabile og hvordan kommer man bedst i mål?

    Vi snakker om Kurt Lewins teorier om “freeze/unfreeze”, lidt om Søren Kirkegaards bog “Gentagelsen” og en masse om Scrum

    Du kan også læse mere om Scrum i skoven og Retrospectives.dk

    I starten nævner vi Jesper Oehlenschläger. Han laver en masse fed grafisk facilitering eller grafisk visualisering. Du kan finde nogle tips og tricks kvit og frit lige her: http://gravisi.dk/free-stuff-give-aways/

    Thu, 08 Mar 2018 - 43min
  • 6 - Hvis din medarbejder var en app

    Hvordan kobler man KPI’er sammen med mere kvalitative undersøgelser som medarbejdertilfredshed? Det får du vores bud på i denne 6. episode. Vi kommer også ind på en mere kvalitativ måde at lave procesoptimering på og om dine medarbejdere er de ambassadører, som du håber, de er.

    Der er 47 minutters snak fra os – så det passer rigtig godt til en omgang med støvsugere, en god gåtur eller måske en kande the og en plads i solen.

    Videoen, vi snakker om, kan du se her:

    Podcasten er lavet i et samarbejde mellem Sune, Cobraid, og Johannes, alfanova.

    Thu, 22 Feb 2018 - 47min
  • 5 - Så du bjørnen?

    Pas på skyklapperne, når du laver din KPI’er! Ellers ser du kun det, som dine data kan vise dig. Og hvem ved, måske betyder det, at du misser en mulighed – eller en bjørn. Når du så begynder at indsamle andre data, så vil du altid komme til at ødelægge de systemer, du kigger på. Bare rolig – det kan faktisk sagtens være en god ting.

    Tag overtøjet på, klar opvasken eller tag en slapper i en god stol – så er her ca 40 minutter fra os.

    I podcasten nævner vi en bog af Mogens Hansen. Det er helt galt, for han hedder Jens Morten Hansen. Bogen er dog stadig god. Du kan købe den her: Stregen i sandet og bølgen på vandet.

    Vi nævner også en japansk tradition, kintsugi. Løst oversat betyder det, at man sætter noget sammen igen med guld. Du kan læse om det her.

    På falderebbet nævner vi også en virksomhed, der laver nogle fede videoer om at vælge ERP-system. Det er dem her: Abakion

    Og bjørnen – den kommer her.

    Podcasten er lavet i et samarbejde mellem Sune, Cobraid, og Johannes, alfanova.

    Thu, 01 Feb 2018 - 41min
Mostrar más episodios