Podcasts by Category

DET RØDE HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST

DET RØDE HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST

Radio4

Rød blok er splittet. Partierne på venstrefløjen er pludselig i opposition til den statsminister, som de har holdt hånden under gennem hele sidste regeringsperiode. Intet er som før i den røde familie, og diskussionerne står i kø: Hvor skal der findes penge til den grønne omstilling? Uenighed. Hvad med uddannelserne? Splid. Skal der investeres mere i velfærd eller skrues op for reformerne? Konflikt. Sammen med rød blok skarpeste profiler – fra grønne idealister til socialliberale pragmatikere - går vært Casper Dall hver mandag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det røde hjørne’ sættes de blå uden for døren.

Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

89 - Økonomisk råderum - til velfærd eller skattelettelser?
0:00 / 0:00
1x
  • 89 - Økonomisk råderum - til velfærd eller skattelettelser?

    Det går strålende med den danske økonomi - og nu er der også dukket godt og vel 11 EKSTRA milliarder op i det såkaldte økonomiske råderum. Industrien, de borgerlige partier og sågar den socialdemokratiske formand for Dansk Metal råber på flere skattelettelser, mens flere partier på venstrefløjen ønsker sig flere penge til velfærd. Så hvordan fordeles pengene klogest? Og er der en grænse for, hvor mange penge venstrefløjen vil bruge på velfærden? Med i programmet er Pelle Dragsted (EL), Benny Engelbrecht (S) og Sigurd Agersnap (SF). Casper Dall er vært og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 27 May 2024
  • 88 - Hvor meget skal EU bestemme?

    Vi nærmer os med hastige skridt den 9. juni – dagen for Europa-parlamentsvalget. Og derfor har Det røde hjørne samlet tre af centrum-venstres EU-kandidater, som skal svare på, hvad EU's vigtigste opgave bliver, men også hvad EU skal blande sig fuldstændigt udenom. Med i programmet er Magnus Barsøe (S), Anne Sophie Callesen (RV) og Per Clausen (EL). Vært er Ida Meyer.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 20 May 2024
  • 87 - Er den demokratiske samtale blevet ’gazaficeret’?

    Der er sket en ’gazaficering’ af den offentlige debat, mener Christian Rabjerg Madsen (S). Og det er et problem, for der skal også være plads til at debattere andre emner – og til at holde taler uden at blive afbrudt. De propalæstinensiske protester viser sig både i demonstrationer i gaderne, teltlejr på et universitet og ikke mindst på sociale medier. Men hvor går grænsen for at få sine meninger frem i lyset? Og hvordan står det egentlig til med den demokratiske samtale? Det debatterer Christian Rabjerg Madsen (S) og Trine Pertou Mach (EL) i Det røde hjørne. Vært er Ida Meyer.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 13 May 2024
  • 86 - Minkerstatningskaos?

    Minksagen spøger stadig og i den seneste tid har erstatningerne til minkavlerne mødt kritik. For regningen bliver dyrere og dyrere og lyder nu på knap 30 milliarder kroner. Så skal vi leve med, at beløbet stiger og stiger? Eller kan politikerne tillade sig at lave om på aftalen om erstatning til minkavlerne, så de ikke får lige så meget, som de blev lovet? Og kommer der en værdig afslutning på minksagen? Det debatterer Carl Valentin (SF), Helene Liliendahl (ALT) og Bjarne Laustsen (S). Ida Meyer er vært og programmet et lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 06 May 2024
  • 85 - Vil politikerne detailstyre ungdommen?

    Meldingen fra regeringen er klar – flere skal have en erhvervs- og velfærdsuddannelse, for netop de fagligheder bliver der brug for nu og fremover. Så må de unge selv bestemme, hvad de vil blive? Kommer der flere erhvervs-og velfærdsuddannede, når vi skærer i optagelsen på universiteterne? Og vil politikerne i for høj grad detailstyre, hvilken retning de unge tager i livet? Det debatterer Rasmus Stoklund (S), Christina Olumeko (ALT) og Sofie Lippert (SF). Ida Meyer er vært og programmet et lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 29 Apr 2024
Show More Episodes