Filtrer par genre

Bag om forbrydelsen

Bag om forbrydelsen

Nordjyske

Bag om forbrydelsen er Nordjyskes ugentlige kriminalpodcast. Værter på podcasten er journalist Dan Grønbech og mangeårig kriminalreporter på Nordjyske Jesper Ramsing. 

De to giver dig detaljerne og historien bag de største og mest markante forbrydelser i Nordjylland. Aktuelle såvel som historiske. Om alt fra økonomiske forbrydelser til drab og organiseret kriminalitet. 

Uanset hvad går de altid helt tæt på de øjeblikke, hvor en gerning blev til en forbrydelse og et almindeligt menneske blev kriminel. 

 



Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

69 - Mia-sagen for landsretten: den endelige dom
0:00 / 0:00
1x
  • 69 - Mia-sagen for landsretten: den endelige dom

    Sagen om drabet Mia Skadhauge Stevn har nu endelig fundet sin afslutning. Landsretten stadfæstede byrettens dom, og den 38-årige nordjyde Thomas Thomsen er derfor nu definitivt idømt forvaring i sagen.


    I denne sidste episode om Mia-sagen runder vi dommen, og hvordan Thomas Thomsen skal afsone sin straf. Vi kommer også omkring den verserende debat om detaljegraden i mediernes dækning af voldsomme drabssager som denne og den aktuelle Kirkerup-sag fra Sjælland. Mette Grith Stage, der har forsvaret Thomas Thomsen i landsretten giver sit bud på, hvad det betyder for hendes arbejde, at offentligheden er så tæt på alle detaljer.


    Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Thu, 30 May 2024 - 26min
  • 68 - Mia-sagen for landsretten: Skyldig eller uskyldig?

    På den andensidste dag i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn fik vi første del af den endelige afgørelse.


    Thomas Thomsen blev kendt skyldig i både drab og forsøg på voldtægt - samt usømmelig behandling af lig, som han allerede havde erkendt selv. Akkurat som det skete i byretten.


    I dag gennemgår vi skyldskendelsen og giver dig reaktioner fra både den dømte og anklagemyndigheden, ligesom vi kigger frem mod dommen i morgen.


    Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Wed, 29 May 2024 - 22min
  • 67 - Mia-sagen for landsretten: Mentalundersøgelsen og tidligere domme

    I byretten vidste nævningetinget allerede inden de gav deres dom, at Thomas Thomsens mentalundersøgelse havde afsløret flere mindre flatterende karaktertræk.

    Det blev en del af grundlaget for deres kendelse.


    Men i Vestre Landsret må den samme mentalundersøgelse ikke være en del af nævningetingets vurdering i skyldsspørgsmålet. Det besluttede dommeren tirsdag morgen. Hvordan kan det give mening? Hvad var det nu, den mentalundersøgelse sagde? Og hvad betyder det for sagen?


    Det forsøger vi at svare på i dagens episode.


    Værter: Nordsjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Tue, 21 May 2024 - 21min
  • 66 - Mia-sagen for landsretten: DNA på dørhåndtaget

    I dag samler vi op på de første fire dage i ankesagen angående Mia Skadhauge Stevns forsvinden i februar 2022.


    Den tiltalte Thomas Thomsen, der i byretten blev idømt forvaring, har præciseret nogle enkelte ting i sin forklaring, mens anklageren i ankesagen har interesseret sig for et bevis, der end ikke blev spurgt ind til i byretten.


    Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Thu, 16 May 2024 - 28min
  • 65 - [Genudgivelse] Mia-sagen i byretten: Dommen.

    [Genudgivelse]

    Over de næste tre uger skal en dansk domstol igen tage stilling til, om 38-årige Thomas Thomsen slog Mia Skadhauge Stevn ihjel i februar 2022. 


    I byretten blev Thomas Thomsen den 29. juni 2023 idømt en forvaringsdom for drab, forsøg på voldtægt og usømmelig behandling af lig. Han ankede dommen på stedet, og derfor skal Vestre Landsret nu vurdere sagen.  


    I anledning af ankesagen genudgiver vi vores daglige dækning af byretssagen, der kørte i juni 2023. Hensigten med udgivelserne er at give et indblik i det grundlag, Thomas Thomsen blev dømt på i byretten, og hvilke beviser der er i sagen. 


    Der er ikke redigeret i episoderne efterfølgende, så de afspejler udelukkende, hvad vi vidste og hvad vi kunne fortælle efter de enkelte retsdage i retten i Aalborg i juni 2023. 


    I denne sidste episode fra vores dækning af byretssagen dykkede vi ned i dommen. Thomas Thomsen blev idømt forvaring, men hvorfor gjorde han det? Og er forvaring egentlig en mildere dom end livstid, som anklageren gik efter, når det kommer til stykket?



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Mon, 13 May 2024 - 15min
Afficher plus d'épisodes