Bag om København

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen.     Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.  Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes.     De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet)   Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 100

Truslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener. "Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 99

"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft." Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936. I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser. Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow. Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt TollundHer finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 98

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig." Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge. Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham.Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds.Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus VittusHer finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 97

Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)’s emigrantskib ’ S/S Norge  - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo).  Den endelig destination er mulighedernes land -USA. Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland. Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever.   Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 96

En 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen! "Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang? Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende. Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie.    Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 95

Del 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også...   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/94

Del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere.   Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer...   "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk.Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/93

På Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København. Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene. Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 91

Følgepodcast til 'Den livslange muse' om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard Vi ved ikke så voldsomt meget om Regines tanker om at være eksforlovet til en verdenskendt filosof - og hvordan hendes følelser for ham udvikler sig gennem livet. 57 år efter afslutningen på forlovelsen, giver hun sin historie til en ung filolog Raphael Ludvig Meyer – og tre år senere fortæller hun den til en ung lærerinde Hanne Mourier. Jeg har bedt Mai-Britt Tollund, som har lagt stemme til Regine i episoden 'Den livslange muse' – og at forfatte ét eller andet, der kan beskrive Regines vinkel på forholdet til Kierkegaard – ud af de to beretninger. Skrevet og fortalt af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Den elskede var hun. Min tilværelse skal accentuere/fremhæve ubetinget hendes liv, min forfatter-virksomhed også kunne betragtes som et monument til hendes øre og pris. Jeg tager hende med til historien." Søren Kierkegaard har kun ét kendt forhold/én forlovelse i sit liv - og det er til Regine Olsen. I 11 månederne forsøger han at få det til at fungere, men hans behov for et liv med ord, et liv hvor hans tanker og forfatterskab fylder alt, er der ikke plads til et andet menneske så tæt på. Og han gør alt får at få Regine til at ende forholdet til ham - 'for hendes egen skyld'. Skrevet og fortalt af Berit FreyheitSøren Kierkegaard læses af Claus Vittus og Regine Olsen af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 90

"Det mindste jeg foretager mig blot jeg besøger en mand bliver det løgnagtigt fordrejet fortalt alle steder; får Corsaren det at vide, trykker den det og det læses af hele befolkningen." Søren Kierkegaard er en særling, en ener, en enspænder, men efter hans ture i satirebladet Corsaren, ændres offentligheden billede af ham - helt frem til i dag. Mange af os tænker på især én tegning fra bladet, når man tænker på Kierkegaard, og hvordan han ser ud. Corsaren skader altså hans image,  ifølge ham selv, permanent. Selv da han ikke længere er en så hyppig gæst i bladet- grines der stadig af ham, manden på gade peger stadig fingre ad ham, gør nar af ham. Skrevet og fortalt af Berit FreyheitSøren Kierkegaard læses af Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 89

Poltergejst og Fanden selv er løs i en lille Københavnsk gade Djævelen er en fysisk realitet i begyndelsen af 1800-tallet. Og sort magi og heksekunst – tilsat rigelige mængder naturreligion - lever side om side med Faderen, Sønnen og Helligånden - især blandt folk fra jævne eller små kår.I denne episode af Bag om København hører du om den begivenhed, hvorfra ’Fanden er løs i Laksegade’ stammer. Og som en lille ekstra spøgelseshistorie – skal vi en tur på… Københavns Hovedbibliotek… Uhhh.... det spøger i Bag om København! Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 88

Liva Weel er folkekær om nogen - og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH - Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet. Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt - de gode visetekster forsvinder. Under besættelsen får hun dog én af de sidste helt store stjernestunder – med en vise skrevet af PH med musik af Kai Norman Andersen. En vise meget langt fra det ’forgyldte lort’ hun, især i sine sidste leveår, føler sig nødsaget til at synge. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Det er sprængbomber så ondskabsfuldt indrettet, at de ikke alene forbrænder sine ofre. Ved eksplosionen slynges søm og andre metalstykker ud og gennemborer de mennesker, der står i nærheden." En person dør, mens 27 personer såres, da København rammes af to (af tre) terrorbomber den 22. juli 1985. "Vi var alle måbende, chokerede, stive og kolde, uvirkeligheden havde presset sig på. Pludselig, er tv-reportagerne om krigen i Beirut rykket fra den trygge hjemlige tv-stue ind i ens konkrete daglige tilværelse."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 86

(Dagmar del 2) "Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.) Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer.Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien. Som hun senere konkluderer: "Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!" Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København:"Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed."Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 85

(Dagmar del 1) Farvel, prinsesse Dagmar, du går til storhed og glansEn kejserkrone gror der udi din brudekrans;Gud lade sit solskin lyse i dig og dit nye hjem,Da bliver til perle hver tåre, som skilsmissen nu kalder frem! Sådan skriver HC. Andersen dagen før den danske prinsesse Dagmar forlader København, for at mødes med sin kommende ægtemand i Sankt Petersborg. Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg.Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer. Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 84

Nazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder. Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og ”ofre sine egne”. Jeg vil naturligvis stadig i de film, der hører under mig, ikke benytte mig af skuespillere, der på én eller anden måde beskæftiger sig tyskfjendtligt eller er ikke-arier. Desværre måtte jeg i min sidste film – Afsporet – der er den samlede danske presse blev betegnet som den bedste danske film, der endnu er fremstillet, benytte en ikke-arisk skuespillerinde – Illona Wieselmann, da jeg ellers ikke kunne få manuskriptet. (Henning Karmark/ASA) Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy – og lader en velhavende tysk parfumefabrikant OG nazist bosat i Danmark – overtage direktørposten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 83

Gæstevært: Naja Mottelson En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Hvad laver den tyske besættelsesmagt midt om natten, på dørtrinnet hos en proper og respektabel bibliotekar?  Og hvad er det for nogle pakker, de har modtaget i pligtafleveringen på vor nations fornemste hukommelsesinstitution? Her beretter vi den glemte historie om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag. Skrevet og fortalt af Naja Mottelson Stemmer til låns: Claus Vittus, Jakob Kjær og Berit Freyheit Klip og lyddesign: Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Samtale i arrangementsrækken ’Bag om historien’ Fra programmet: HISTORIEN TIL FORHANDLING Historien er til forhandling, når vi gennem ny litteratur sætter spot på Danmarks store videnskabsmænd og -kvinder i det 20. århundrede. Eksempelvis Niels Bohrs forskning, som lagde grundlaget for udviklingen af atombomben, August Krogh som bragte konceptet om insulin til Danmark og Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne. Men hvem var disse enestående personer set i historiens lys og hvad kæmpede de med som mennesker og forskere? Kan vi igennem ny litteratur, revurdere vores forståelse af menneskerne, forskningen og hvordan de var med til at ændre den verden vi kender i dag? MØD PANELET / Østerbro Bibliotek Dorthe Chakravarty er aftenens moderator. Hun er historiker, journalist, forfatter og formidler af historiske emner på det tidligere P1 program 'Alle Tiders Historie'. Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist og forfatter. Hun har senest udgivet bogen ' Niels Bohr – Det Beskedne Geni' der fortæller historien om Danmarks store astrofysiker. Lotte Kaa Andersen er skribent og forfatter. Senest har hun skrevet romanen 'Den Inderste Kerne' der handler om Danmarks glemte videnskabskvinde Inge Lehmann. Hanne Sindbæk er journalist og forfatter. Hun har i 2022 udgivet biografien 'August og Marie', som handler om forskerparret August og Marie Krogh. Klippet sammen af Berit Freyheit

“Det eneste, jeg ønsker for min egen begravelse, er ikke at blive begravet i live.”(Philip Stanhope, engelsk jarl, i 1769) I 1700-1800- tallet frygter man at blive levende begravet – om det er en reel eller imaginær frygt, er svær at afgøre, men på det tidspunkt, har man endnu ikke klart definerede regler for, hvornår man kan erklære et menneske for død Den i det hele taget neurotiske H.C Andersen er én af dem, der er bange. Angiveligt ligger der altid en papirlap ved hans seng: ”Jeg er kun skindød!”Men denne episode handler ikke om ham – men derimod om den 19-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff,  en af Europas rigeste kvinder, enke efter tømmerkongen Andreas Bodenhoff – og den handler om Assistens Kirkegård.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 82

I denne episode skal du om den største polioepidemi Danmark i 1952. Især København var hårdt udsat. Polioen angreb mest børn og unge, og de fleste blev indlagt på Blegdamshospitalet i København.  Og det er også  her anæstesilægen Bjørn Ibsen revolutionerede behandlingen af polioramte. Og med den nye intensive behandling faldt antallet af døde fra 90 procent til 10. I dag omtales Blegdamshospitalet som ’intensiv- og anæstesispecialets vugge’ – og ’The Copenhagen Epidemic’ anses for en medicinhistorisk milepæl. Professor Bjørn Ibsen var med til at udvikle et medicinsk speciale – og give det præstige og opmærksomhed. Du kommer også til at høre om den unge polioramte digter Rosa Abrahamsen, som bliver et landskendt forbillede og så bruges aktivt i den senere vaccinationsindsats.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 81

Minisode 3: Elna Lassen danser for Den Kongelige Ballet. Lassen. Hun betragtes som et kæmpetalent, også af udlandet. Hun var som besat af en rasende danse-dæmon, hun syntes optændt af en indre ild, der piskede hende op og gav hende den uro, der dirrede gennem hendes dansekunst. Men hun bruger alt for mange penge og helbredet skranter.  Og ægteskabet? Det virker i det mindste lykkeligt. Indtil hun finder ægtemanden i seng med den stenrige arving Erna Hamilton. I 1930 finder hun ægtemandens pistol frem. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Minisode 2: Karen Jønsson er pianist, komponist, skuespillerinde og sangerinde. Og det er ikke altid let at være ambitiøs i branchen, når man har større ambitioner end at vise ben eller smile sødt. Karen kærlighedsliv er heller ikke let - og sladren løber. Som der står i den mest kendte af de sange, hun skriver melodi til: Hvorfor er lykken så lunefuld,og hvorfor er glæden så kort?Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Skal vi tage med i de olympiske lege i Berlin 1936 - eller ej? Idrætsorganisationerne står fast på at sport og politik ikke må blandes sammen. Men hvad så med de jødiske sportsfolk? 3956 atleter fra 49 nationer deltager – Danmark stiller med 106 mandlige og 16 kvindelige sportsfolk. Blandt de 16 kvinder – er der to ganske unge og ganske populære svømmepiger, 1800 journalister fra 59 lande gør De olympiske Lege i Berlin til den største mediebegivenhed nogensinde. Men Berlin ligner altså ikke helt sig selv. Byen er blevet en propaganda-kulisse – symbolet på et venligt, åbent og fredeligt Tyskland. Lukker de danske idrætsorganisationer øjnene for den nazistiske virkelighed – og hvad stiller man op, når tyskerne pludselig besætter Danmark? Spiller man med – eller mod? Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 80

Minisode 1: Du møder du Ingeborg Bruhn Berthelsen.  Ingeborg er en populære film-, teater- og revystjerne, der flås i stykker af et ondskabsfuldt og nådesløst publikum. Et rygte, som endda dementeres i en retssal, følger hende - indtil hun vælger at forlade landet I en lille serie på fire minisoder, skal du høre om fire scenekunstnere, hvis liv på forskellige måder, udvikler sig tragisk. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Er den romantiske historie om Elvira Madigan og Sixten Sparre - i virkeligheden en historie om et mord? Indgår Elvira og Sixten en selvmordspagt – et elskende par, der ikke kan få hinanden i livet, og derfor vælger døden? Hvis man skal tro både samtidens og eftertidens mytologisering –  århundredes tragiske kærlighedshistorie. Eller er deres historie bare, som nyere granskning tyder på – en fortælling om et kynisk … partnerdrab? Iscenesat for at få gerningsmandens ellers ramponerede eftermæle til at se bedre og mere storslået ud). Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 79

I slutningen af 1700-tallet og ind I Guldalderen opsamler salonværtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek ny viden, nye strømninger, nye tendenser – og den viden formidler de videre til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite. I salonerne mødes alt hvad, der kan krybe og gå af tidens forfattere, digtere, kunstnere, tænkere, videnskabsfolk, forretningsfolk, politikere, ambassadører og diplomater – og så selvfølgelig adlen - og måske en enkelt kongelig i ny og næ. Og ja, salonværtinderne  påvirker det omgivende samfund – de styrer hvem, der kommer i deres hjem, hvem der møder hinanden og hvad der bliver talt om. Influencere ville man måske kalde dem i dag. Datidens influenter. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 78

Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 2: Rød frygt Danmark forberedte sig på det værste under den kolde krig. Hvad nu hvis Sovjetunionen planlægger invasion af landet, der ligger så godt strategisk placeret? Og hvordan med de danske kommunister? Hvem er de egentlig loyale overfor? Hemmeligt netværk og private efterretningstjenester tager sagen i egen hånd og overvåger danske kommunister – ulovligt, men til glæde for både amerikanske CIA og danske efterretningstjenester og politikere. Lyt også til episode 1 Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 77

Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 1: Hvis krigen kommer Episoden introducerer begrebet ”den kolde krig”, ser på Danmarks ekstremt sårbare placering i Østersøen og planerne om om bombe Danmark ud af verdenskortet. Og om hvordan det officielle Danmark forsøger at forberede danskernes bedst mulig – blandt andet med den husstandsomdelte pjece: Hvis krigen kommer. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Koldkrigsspecial 2 udkommer den 1. august. Episode 77:  ”Du er ikke alene - Blikkenslagerbanden følger dig” Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 76

Thomasine vil skilles, det vil Peter Andreas ikke. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine er ikke andet end et stort barn, da de blev gift – og den 15 år ældre P.A.har alt for travlt med at være edgy samfundsrevser til at pleje sit ægteskab. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine bliver mange år senere én af Danmarks mest populære forfattere – Peter Andreas revser adlen og samfundet så dedikeret, at han smides ud af landet. Mød Thomasine Gyllembourg og P.A. Heiberg – Johanne Louise Heibergs svigerforældre. Og lyt til episoden om Johanne Louise her. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Gæstestemmer: Naja Wulff Mottelsen og Daniel Ackey Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 75

Under besættelsen blev omkring 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen, fordi de var mistænkt for at hjælpe den tyske besættelsesmagt. Men var de nu også stikkere – på den måde, vi historisk forstår det? "En forsvindende lille del af de drab, som modstandsbevægelserne begik, blev udført på egentlige stikkere – altså på folk, der (eventuelt for betaling) havde angivet modstandsfolk eller danskere til værnemagten eller det danske politi." (Steffan Elmkjær: Stikkerdrab) Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 74

Denne udgave af Bag om København er i to dele.  Dette er anden del: Jøder på flugt Del 2: Fremmede, nej tak  Første del :Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på Fra 1933-38 gør myndighederne, hvad de kan, for at begrænse antallet af den jødiske flygtninge, der flygter fra den nazistiske Tyskland. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 73

Denne udgave af Bag om København er i to dele:  Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på  Lyt også til del 2: Fremmede, nej tak.     ”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne.” (Justitsminister K.K. Steincke) Fra 1933-38 gør myndighederne, hvad de kan, for at begrænse antallet af den jødiske flygtninge, der flygter fra den nazistiske Tyskland. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de efterhånden nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 72

Kan man hypnotisere et menneske til at begå et bankrøveri – og slå to mennesker ihjel undervejs? Den 29. marts 1951 begår Palle Hardrup det vi i dag kalder ’hypnosemordene'  – én af fandt en af Danmarkshistoriens mest gådefulde kriminalsager sted.  Var det virkelig hans gamle cellekammerat Bjørn, der hypnotiserede/manipulerede ham til at begå en frygtelig forbrydelse? Og hører Palle virkelig sin skytsånd eller er stemmen i virkeligheden Bjørns?   Eller udnyttede han bare Bjørn og hypnosen som en måde at slippe for en hård straf? Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 71

Sangerinde med fordelagtigt ydre søges  Unge kvinder drømmer om en bedre tilværelse udenlands. Drømmer om at blive en stjerne på alverdens scener. Hvad de ikke ved, er at drømmen baseres på en løgn.  ”Du er i et fremmed land, hvor du ikke taler sproget. Du stresses, trues, sultes – og der falder måske også øretæver af. Og det ender med at du knækker.  Og ja, du synger da godt nok for gæsterne – opstillet i et slags nationalt kor på scenen, med andre danske kvinder. Men efter midnat, opdager du, hvorfor du i virkeligheden er i Moskva.”  De unge håbefulde kvinder er altså ofre for 1800-tallets udgave af trafficking, eller den hvide slavehandel, som det kaldtes dengang.  Fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 70

Det går ikke stille af, da rock og rul invaderede de unge – og bliver til det første spæde kulturelle ungdomsoprør i nyere tid, der chokerede den ældre generation. Musikken er rædselsfuld og de unge går amok på gader og stræder, slås med politiet, siger deres forældre imod -  og  tænker helt åbenlyst på … sex! "Forbenede oldinge over 17 forstår det ikke, men det uundgåelige er sket. Rock’n’roll-vanviddet, som under ophidsede tumulter og larmende uro er på en ubønhørlig fremmarch over kontinenterne, er over os!" Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 69

Overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans medhjælpere giver i 1960’erne det, for dem, ukendte stof LSD til intetanende patienter. Patienterne efterlades alene uden vejledning eller sideløbende terapeutisk støtte.  Alt blev behandlet med LSD: stammere, folk med stivkrampe, kvinder med fødselsdepressioner, seksuelle afvigere, skizofrene, neurotikere, indbildt forfulgte, kz-ofre, mennesker i sorg eller familiær krise – intet er for småt eller stort. Og alt i den allerbedste mening... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 68

"De usleste skribenter kritiserede alt muligt imellem himmel og jord, talentløse satirer, gemene flyveskrifter, anonyme og pseudonyme bagvaskelser så lyset i hundredevis; det var som et Valpurgisnat (Valborgnat) af råhed, dumhed og gemenhed." Den 14. september 1770 afskaffer livlægen (og de facto regent) Struensee censuren og indfører trykkefriheden. Som det første land i verden ophæver Danmark, med en underskrift fra Christian den 7 al censur, og giver ordet frit. Det bliver tre år med vilde og eksperimenterende skrifter fuld af aktuelle emner, hån, spot og konspirationsteorier – udgivet i en sådan fart at det faktisk, for første gang, er muligt at debatterer med hinanden.  Og det er ikke altid lige kønt. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten Lyt også til episoden om Struensee Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 67

”Under henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt [matroserne] var opstillet. Et ungt menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: "Nu er det nok! Det andet (han mente parteringen) kunde de gerne lade være."   Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72) sat gang i omkring 2000 lovændringer og reformer, blandt andet afskaffede han censur og gav ytringer fri – og satte Danmark på en progressiv politisk kurs. Indtil magtfulde mennesker fik nok og fik ham vippet af pinden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Lyt også til 1700-tallets SoMe 23  11901

Det du skal høre - er en væmmelig omgang, og ikke for sarte maver. Det handler nemlig om en stinkende by, med åbne kloakker og rendestene fulde af lort – så dybe at børn kan drukne i dem. Og det handler en bakterie, der smitter er gennem drikkevand eller madvarer, der er forurenet med afføring fra mennesker. Og mange smittede dør hurtigt – hvis de ikke får væske og salte nok. ’København i koleraens tid’ er første podcast i serien ’Bag om København’, hvor jeg fortæller historier fra byens lange fortid. Koleraepidemien i København 1853 er et ganske interessant sted at begynde. Epidemien blev nemlig en skelsættende begivenhed i Københavns historie, som kom til at præge byens udvikling. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   1 (12972)

Hotel Hafnia brænder ned 1. september 1973 og 35 mennesker omkommer. Der skal gå 12 år før politiet mener de har fanget den rette gerningsmand, en udviklingshæmmet mand, der gerne tilstår en masse brande – og et enkelt mord.

Leif Rovsing er en elitetennisspiller, hvis lovende karriere aldrig rigtig til noget.  DBU og hans klub B93 mener ikke at Leifs seksualitet er i foreneligt med tennisspillet, med at dele omklædningsrum med andre mænd. ”Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.” Leif kæmper resten af livet for homoseksuelles rettigheder i almindelighed og hans egen genoprejsning i særdeleshed. Og når nu han udelukkes fra den officielle tennisarena, får han selv bygget en enestående hal, som fungerer den dag i dag. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit - i anledning af WorldPride og EuroGames (Copenhagen 2021) den 12. -22. august. Her finder du litteraturlisten Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 65

Natalie Zahle mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få mulighed for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv….

Nyskrevet version!!! Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang.Stakkels Tønder vandred' rolig,Tarvelig sin Livets Vei;Worm sig lister i hans Bolig,Og paa Ondt hiin tænker ei.Denne ruger Dag og NatPaa at stjæle Tønder's Skat. Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Claus Vittus Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 63

København fejrer frihedsbudskabet den 4. maj og Danmarks endelige befrielse den 5. maj 1945. Og jublen vil ingen ende tage... Hvis man altså lige glemmer Bornholm. Her nægter tyskerne nemlig at overgive sig. Og så kigger russerne også forbi.Vi kunne ikke se selve byen, men vi kunne se, at de bombede, og vi kunne se røgen, der steg op. Det var grusomt. Og hver gang vi åbnede for en radio, så hørte vi hurra-råb. Det var barskt. Det var ganske forfærdeligt egentlig. (Inger Drewes) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 62

Lis og Bornholmeren kan ikke flygte. De er fastlåst. Fanget i en lejlighed på 2. sal i Blågårdsgade. De hører at låsen til porten skydes op – og tunge støvler buldrer op ad trapperne. De søger tilflugt i lejlighedens soveværelse. Du holder din mund, læg pistolen under hovedpuden, så klarer jeg resten, siger Lise til Bornholmeren. Hans dialekt afslører ham nemlig med det samme.Og så ligger de dér og venter på de uniformerede mænd. Lis er 20 år og studerende – nærmest ved et tilfælde involveres hun i modstandsarbejdet for gruppen Holger Danske. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 61

I en kort periode lå en uklippet kopi oppe og mange af jer har fået hentet den ned. Derfor udsender jeg den klippede version igen. I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde: ”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!” Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. (9910) 60

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?” Men den er god nok. Vi havde faktisk fungerede slaver i selve Danmark. Slaveri var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og derfor blev medbragte slaver fra Dansk Vestindien i praksis stadig betragtet som ejendom, når spørgsmålet en sjælden gang kom for retten. Jeg har læst et sted at der måske var omkring 100 slaver i (primært) København. Om tallet passer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald høre om én af dem, der rent faktisk var her… I denne episode møder vi Hans Jonathan, der som barn hentes til Amaliegade 23 i København. Hans mor er huslave for familien Schimmelmann,og kom med familien fra Sankt Croix 3-4 år tidligere i 1789. Husets frue synes ikke rigtig at femårige Hans Jonathan gør gavn i familiens danske hjem, derfor kommer han i første omgang ikke med. 17 år gammel stikker han af for at kæmpe på dansk side i Slaget på Reden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 59

Bag om København fylder fem år januar 2021. I den første episode tilbage i 2016 rammer kolera København i 1853. I fødselsdagsepisoden er det tuberkulosens tur.Du hører blandt andet om tuberkulosen som et modefænomen – ”Jeg ser bleg ud – jeg vil gerne dø af tuberkulose.Hvorfor, spurgte vennen.Fordi alle kvinder da ville sige: Se på stakkels Byron, så interessant han ser ud, når han dør.(Digteren Byron til en ven) og hvordan hygiejne lige pludselig blev enormt vigtigt (lyder bekendt, ikke?) Det tager flere tusind år, før man rent faktisk kan gøre noget mod sygdommen - antibiotika og en vaccine, løser problemet i den rige del af verden (lyder også bekendt?) Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 58

Bag om København udkommer ikke med en normal episode i december. Jeg har brug for lidt luft til at forberede mig til de mange (og du er forhåbentlig enig med mig) interessante episoder, der er på vej i 2021. Den første den 4. januar. Men feedet står dog ikke tomt i den kommende måned – jeg udsender to ekstra/sær-episoder.  Den anden episode er et lån fra en anden af de københavnske bibliotekers podcasts: Kundskabens Hotel. Men emnet er stadig historie. Erik Høy, manden bag bloggen Politivennen - fortæller om Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene. Og det gør han til Hotellets Anne Jeppesen. Produktion: Anne JeppesenMedvirkende: Erik Høy og Jakob KjærKendingsmusik:  Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Musik i episoden: J.F. Händel - Concerto grosso no.4, European archiveMusik i episoden: L. Beethoven - Sonata no. 21, spillet af Paul Pitman

Mary Willumsen kaldes verdens første kvindelige erotiske fotograf. I dag ser vi hende som pioner indenfor fotografien – men det hun gjorde, var faktisk ulovligt. Og derfor bliver hendes karriere da også kortere end den burde have været.

I begyndelsen af 1970’erne fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980

I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Her skal du file/raspe farvet træ, der farver din hud blå, brun og rød – eller du skal spinde og væve tekstiler til brug for militære uniformer. Din ryg er arret af kagstrygning og pisk – og er du også blevet brændemærket en, to eller tre gange.  Og måske står du også lænket med  tunge jern, der gnaver dybe sår i halsen. Og maden er fuld af hvide orme… Ikke noget under at du og de andre gør oprør i 1817… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste. 55

Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde. Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur. Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug. Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere. Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op. Nærmest tværtimod.

Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft deltager i modstandsarbejdet under besættelsen, og drømmer om at demokratisere folkeskolen med sit pædagogiske pionerarbejde. Og så er hun en skandale i samtiden. Dét overskygger alt andet i hendes eftermæle.

Da en ung fattig kvinde 1639 stødte tæerne på noget hårdt og fandt det første guldhorn, vidste hun ikke at hornet omkring 200 år senere – sammen med dets makker fra 1734 – blev stjålet af en guldsmed. Og at det fik en digter til at skrive et digt, der bliver et gennembrud for romantikken i dansk litteratur. Men denne episode handler ikke om en ung pige eller en digter. Den handler om manden, der stjal guldhornene og smeltede dem om. Ved sin handling forvandlede han de to danefæ fra den germanske jernalder til nationale klenodier. Og ja, det er en corona-episode. Det betyder at jeg ikke har været så bred i min research som jeg plejer. Og lyden? Ja, den kunne være bedre… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Gæsteoptræden: Poul Reumert, der i 1954, akkompagneret af Statsradiofoniens Underholdningsorkester, fremfører Adam Oehlenschlägers: "Guldhornene" – skrevet i 1802 og udgivet i 1803. Her finder du en litteraturliste.

Svend Aage Hasselstrøm er kriminel det meste af sit liv – i storhedstiden under og efter besættelsen bliver han kongen af den københavnske underverden. En edderkop med tråde ude i alle de hjørner, hvor der kan tjenes penge. Gerne store penge.

Ekstraudgave i corona-tiden. Peder Schumacher Griffenfeld: Bibliotekar, rigskansler, landsforræder? Manden, der han udarbejdede Kongeloven, enevældens forfatning – men som kom på kant med Christian den 5. og er lige ved at miste hovedet.

Den 21. marts 1945 sker besættelsestidens største fejltagelse. Den Franske Skole, og det omliggende kvarter, rammes af britiske bomber. Skolen udbrænder totalt - 86 børn og 18 voksne dræbes. 900 personer mister deres hjem i området.

Peter Adler Alberti var justitsminister i den første regering efter Systemskiftet i 1901. En brutal herre, der ikke tålte kritik – og gerne lagde sag an mod dem, der formastede sig til at stille spørgsmålstegn ved hans økonomiske transaktioner. Og der var meget at stille spørgsmålstegn til.

Franske Maria af Orleans, gift med Christian den 9. yngste søn. Hun er med helt i front ved systemskiftet i 1901 – hvor Danmark indfører parlamentarisme, den statsform vi også har i dag. Og så er hun lidt af en karakter.

Christian 4. vil gøre noget ved det voksende antal af løsgængere, tiggere og forældreløse. Derfor grundlægger han i 1605 Tugt- og børnehuset i København.

Så har jeg det godt hver eneste nat,er Højheden træt, tager trykkeren fat,og dygtige kræfter besidder og manden,så er da lykken blevet mig huld:den ene fylder min lomme med guld,min længsel stiller den anden. Det er ikke let at være Louise. Hun mobbes, hånes, chikaneres, udelukkes af ’det fine København’. Men kongen ser hende som sin engel, og lytter til hende – også om det dér med en forfatning, en grundlov, som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med. Hun bruger store summer på velgørenhed – og efter Frederiks død, rejser hun ud i verden, fordi hun ikke længere føler sig hjemme i Danmark. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit 1.  del Kongens kone, del 1: Københavns paria. Louise finder du her Her finder du en litteraturliste. 48

I denne ekstraepisode af Bag Om København får vi glimt af, hvordan den almindelige indbygger oplevede en af de mest dramatiske begivenheder i byens historie.

Del 1: Louise vokser op under kummerlige kår, men Det Kongelige Teater sætter en række begivenheder i gang: Hun møder to mænd, der ændrer hendes liv, hun åbner en modebutik på Strøget, bliver hustru til venstre hånd – og får stor indflydelse på Frederik den 7.

Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelig af slagsen.

Journalist og forfatter Gustav Esmann elskede at iscenesætte sig selv, han elskede at skabe skandale og vække opmærksomhed. Han festede igennem, når han kunne, og var overordentligt glad for kvinder - og det endte med at blive skæbnesvangert for ham.

Københavns første politimester var lidt af en pralerøv. En farverig… karakter. En højtråbende drikkebror – fræk og krigerisk – og ambitiøs på den grådige måde.

Bag om København handler denne gang om tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Bag om København handler om et socialt eksperiment, som begyndte i Grønland i 1951.

Før anden verdenskrig er Danmark fuld af nazistpartier, men meget få nazister. Wilfred Petersen begynder i DNSAP, men vil hellere selv være Fører. Og en af de mest aktivistiske danske nazister.

I 1658 er København belejret, men byen kæmper bravt og effektivt mod den svenske besættelsesmagt. Aldrig har Danmark været så tæt på at ende som en sydlig svensk provins.

Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i kriminalhistorien. Han fik hurtigt celebrity-status i aviserne og mødte en vis sympati hos befolkningen.

Thit Jensen skrev uhyre populære romaner, samtidig med hun rejse riget rundt for at tale for det frivillige moderskab og prævention. I sær fattige kvinders ret til egen krop og til ikke at ødelægge deres liv og helbred med alt for mange fødsler.

Oktober 1728. I tre døgn står København i flammer. Det er den største brand i Danmarks historie – og byen bliver aldrig helt den samme efter den.

Det er en kæmpe omvæltning for den hollandske handelskvinde Sigbrit Villoms, da kong Christian den 2. forelsker sig i hendes datter. Hun får stor betydning for en række reformer kongen indfører i et modvilligt Danmark – og de betaler begge en høj pris.

Danmarks næstsidste skarpretter Seistrup, når man svinger øksen for anden sidste og sidste gang – indtil efterspillet efter anden verdenskrig. Og én af henrettelserne går grueligt galt… og ændrer proceduren for den sidste dansker på bøddelblokken.

Den spæde homoseksuelle københavnske subkultur, gør at der dukker værtshuse og barer op for mænd og at der også pludselig er flere mandlige prostituerede, trækkerdrenge, synlige i gadebilledet. Medierne griber chancen til at oppiske lidt moralsk panik.

Georg Carstensens motto ’Hold fast på lykken, mens du har den’, blev aldrig helt let for ham at overholde. Skuffelser og stridigheder var vigtige overskrifter i hans liv. Dømt som fusentast, fantast og alt, alt for flyvsk. En mand som aldrig rettede ind.

Det kongelige teater er guldalderens mødested for byens borgere. Teatret er også rammen, hvor en stor dansk digter forelsker sig… uigengældt.

Der sad en kongedatter i fangenskab i næsten 22 år. Og hvorfor gjorde hun så det? Hvordan kunne det ende så galt for en datter af Christian d. 4? Hvilken rolle spillede hendes ægtemand Corfitz Ulfeldt – og hvorfor blev han Danmarks fjende nummer 1?

Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. Og aktiv i kampen for kvinders stemme- og valgret. Men hun var også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie… og endte en tid i fængsel.

Danmark gik helt i front med ideen om at bruge raceforbedring i forbindelse med socialpolitikken – primært ved brug af eugenisk sterilisation.

Dr. Dampe – en mand, der opildnede københavnerne til at tænke frit, kæmpe for en ny forfatning. Han blev en grundlovsmand, lang før, der var en grundlov. Og han betalte prisen med over 20 år i fangenskab på Christiansø.

Marie Christensen, fagforeningskvinde, kvinderetsforkæmper og politiker. Marie var tjenestepige, og oprørt over de slavelignende forhold, som tyende i Danmark levede under i 1800-tallet. Og hun gjorde noget ved det…

Det var da heller ikke det mest oplagte i denne verden, at den fattige, jødiske pige med den voldelige, fordrukne far og den arbejdsomme mor, skulle bane sig vej ind i landets mest indflydelsesrige kredse – og bliver dansk teaters superstar.

En ’landsfordærvelige sygdom’ rammer København i 1711. En tredjedel af byens borgere dør af byldepest, mens myndighederne kæmper for at begrænse smitten. Præster og barbere har travlt med at hjælpe de syge, kisterne slipper op og ligene stinker byen til.

Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides...

Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning.

‘Et urent pust som Herman Bang, må slås ned, thi han er den værste af dem alle‘. Hvordan var livet for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Briternes bombardement af København i 1807 - det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen. En femtedel af byen smadres til ukendelighed – og i efterspillet bliver Danmark aldrig helt det samme i igen.

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet. Dengang som nu, er de upopulære og uønskede indvandrere - i Danmark, såvel som i resten af Europa. Og dengang som nu, gjaldt det om at slippe af med dem – på en den ene eller anden måde.

I periode på ca. 30 år, fik politiet beføjelser til at prøve at få styr på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i det tætbefolkede København. De prostituerede blev underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig helbredstjek.

En vandrertur på Assistens Kirkegård - vi hører om de store danskere, der ligger dér og om Guldalderens ildelugtende København.

Karen er opvokset i en familie af Spaniensfrivillige, kommunister og modstandsfolk - ordets og handlingens folk. Hun vælger da også at handle...

Vi er i ’de fem mørke år’ - 9. april 1940 til 4. maj 1945, her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’.

Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere.

I 1885 tager typografen Julius Rasmussen sagen i egen hånd i kampen mod Danmarks statsminister; konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, som styrer landet med fast og diktatorisk hånd.