Podcasts by Category

Bevidst Introvert

Bevidst Introvert

Camilla Lærke Lærkesen

I Bevidst Introvert Podcasten stiller Camilla Lærkesen skarpt på det introverte personlighedstræk. Hun har inviteret en række introverte danskere til at dele deres livserfaringer på godt og ondt.

68 - 67 - Jonathan Løw: "Det vigtigste må være ens trivsel og energiregnskab"
0:00 / 0:00
1x
  • 68 - 67 - Jonathan Løw: "Det vigtigste må være ens trivsel og energiregnskab"




    I denne episode af Bevidst Introvert har Camilla Lærkesen inviteret Jonathan Løw til en samtale om introversion, iværksætteri og kunstig intelligens. Jonathan Løw er serie-iværksætter og har boet og arbejdet i blandt andet Silicon Valley.  

    Vi taler om balancen mellem at være en god leder og forblive tro mod sin egen natur, og hvordan han har lært at beskytte sin energi og sige nej til roller, der ikke passer til hans introverte behov. Episoden udforsker også de styrker, introverte kan bringe til arbejdspladsen, såsom evnen til at lytte dybt og skabe meningsfulde forbindelser.





    Thu, 14 Nov 2024
  • 67 - 66 - Introvert og selvstændig, episode fra Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige

    Denne episode er oprindeligt bragt i Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige med vært Sarah Møller Pedersen og gæst Camilla Lærkesen.

    Hvordan er det at være selvstændig og introvert? Når man skal leve af at sælge og formidle sin viden enten foran et publikum eller gennem synlighed på sociale medier?

    Sat, 17 Feb 2024
  • 66 - 65 - Anders Heide Mortensen: "Ordentlige ledere er ikke bange for at blotte sig"

    Anders Heide Mortensen har tidligere medvirket i episode 43 i podcasten. I denne episode dykker vi ned i topledelse. Introverte og ekstroverte i topledelse.

    Hvilke styrker har man i hver ende af skalaen? Og hvilke udfordringer?

    Som rådgiver og kommentator har Anders Heide Mortensen kendskab til flere topledere og deres arbejde.

    Anders Heide Mortensen er kommunikationsrådgiver med erfaringer fra absolut topniveau, blandt andet som pressechef i Finansministeriet og Erhvervsministeriet og som kommunikations- og marketingchef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

    Sun, 04 Feb 2024
  • 65 - 64 - Thomas Fechtenburg: "Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde"

    Introverte kommer til at storme fremad nu... på deres egen stille og rolige måde. Vi trænger nemlig til de introvertes ro og fordybelse i en verden, hvor det går stærkere og stærkere. Vi har brug for introvertes kvaliteter og evner til at sænke tempoet og være tålmodige.

    Thomas Fechtenburg kalder sig selv for professionel nørd. Det er hans brand. Så mens mange andre gennem livet (og måske især teenagelivet) har forsøgt at undgå det stigmatiserende prædikat, nørd, så har Thomas Fechtenburg gjort en karriere ud af det.

    I denne episode taler vi om fordelene ved at være introvert i sit arbejdsliv, og hvilke opgaver og brancher, der især kræver nogle introverte kvalifikationer.

    Sat, 20 Jan 2024
  • 64 - 63 - Leah Mikkelsen: "Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen"

    Vi skal have skabt en større bevidsthed i rekrutteringsbranchen og de enkelte virksomheder om, at når vi snakker diversitet, så handler det ikke kun om køn og etnicitet. Det handler også om forskellige personligheder. Vi skal have ændret vores opfattelser af, hvordan vi bedst kan sætte os selv og hinanden i spil.

    I denne episode taler jeg med Leah Mikkelsen, der er karriererådgiver og coach for akademikere, hvor hun har stort fokus på, at der er forskel på, hvordan forskellige mennesker skal søge job. Hun er glad for at rådgive introverte, og introverte medlemmer er glade for at få rådgivning hos hende. Her er der nemlig plads til at være introvert og søge job på sine introverte præferencer - uden nødvendigvis at ringe op til fremmede, booke kaffemøder og træne elevatorpitches.

    Vi dykker ned i jobsøgning og rekruttering for introverte, og hvordan man kan gøre det på sine egne præmisser.

    Sat, 06 Jan 2024
Show More Episodes