Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig.

Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig.

I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet, og om hvad der skete på bryllupsnatten.

Afsnittet er redigeret af Sebastian Kirkgaard Nielsen.

Litteratur:

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historieskrivning. Og så har det betydning for det berømte og tragiske ægteskab mellem kong Filip Augustus af Frankrig og prinsesse Ingeborg af Danmark.

Åbningssekvensen af Partonopeu de Blois er oversat fra fransk og i al hast af Thomas Heebøll-Holm.

Litteratur:

,

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.

Litteratur:

Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.

William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018

Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013

Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.

Litteratur:

Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:

https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54

Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577

Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journalvol. 26 (2014) p. 249-270

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.

Litteratur:

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld.

Litteratur:

Thomas K. Heebøll-Holm “When the Lamb attacked the Lion: A Danish Attack on England in 1138?”, Journal of Medieval Military History, volume 8, 2015. S. 27-49.

Roskildekrøniken, Michael Gelting, overs., Wormianum, Aarhus, 1979.

The Chronicle of the Slavs by Helmold, priest of Bosau,Joseph Tchan, transl., New York, 1935

The Works of Sven Aggesen. Twelfth-century Danish Historian, Eric Christiansen, transl. London, 1992

Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien, 2 Bind. Karsten Friis-Jensen (latin tekst), Peter Zeeberg, overs. København, 2005.

Knytlingesaga, Jens Peter Ægidius, overs. København, 1977.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer.

Glædelig jul og godt nytår!

Elisabeth van Houts "King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders"https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513

Richard Abels om Beowulf https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/14148216-beowulf

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU. 

Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(

Litteratur:

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hvis tingene var gået lidt anderledes, kunne have holdt sammen på Kalmar Unionen? Den samtale har jeg optaget og bringer som oktobers afsnit af podcasten.

DSOMs foredrag er i øvrigt åbent for medlemmer. Det koster 125,- om året, og man kan finde indmeldingsblanketten på DSOMs hjemmeside. Den, samt DSOMs facebook side, linker jeg til i shownotes. Som teaser for et andet af efterårets arrangementer kan jeg i øvrigt sige, at Anders Lundt Hansen, en af podcastens venner, optræder i november med et foredrag om hans anmelderroste bog, Danmark – de første 1000 år. Så hvis det har interesse kan jeg kun anbefale at melde sig ind.

DSOMs hjemmeside: https://dsomwebsite.com/

DSOM på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61551051025151

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præsentation, og billederne derfra lægger jeg på podcastens Facebook og instagram sider. God fornøjelse.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536, og her spiller skat en prominent rolle. Så vær en skat og lyt til episoden ;-)

Litteratur:

Frederik Lynge Vognsen, 2023. Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Om skat (og ”stats”administration)

·       Vognsen, Frederik Lynge, 2019, "Fra Bonde til Konge. Senmiddelalderens skatter og deres bevægelser", i: Kulturstudier, 10:1 (2019), s. 61-92. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/115242/163577

·       Venge, Mikael, 2004, Dansk skattehistorie II. Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, København: Told- og Skattehistorisk Selskab

·       Christensen, William, 1903, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København: Nielsen & Lydiche.

Om bønders literalitet og skat

·       Poulsen, Bjørn, 2007, “Danske bønders brug af skrift i senmiddelalderen”, i: Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.), Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 381-414.

Om borttagelse (og gaver)

·       Rüdiger, Jan, 2014, “Eine Geschicte mittelalterlichen Nehmens. Zur Einführung”, i: Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 9/10/14 (tema: “Nehmen” im Mittelalter), s. 524-539

·       Sahlins, Marshall, 1972, Stone Age Economics, Chicago/New York: Aldine Atherton, Inc.

·       Weiner, Annette B., 1992, Inalienable Possessions. The Paradox of Keeping-While-Giving, Berkley/Los Angeles/Oxford: University of California Press.

Lidt generelt, men meget fornuftigt, der knytter an til vores snak:

·       Hybel, Nils og Poulsen, Bjørn, 2007, The Danish Resources c. 1000-1550. Growth and Recession, Leiden/Boston: Brill.

·       Hude, Anna, 1893, Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforvaltning, København: G.E.C. Gad.

·       Niels Clementsens Gældsbog: Secher, Vilhem Adolf og Thiset, Anders 1886-1888: “Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans Børn”. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-1888, 2. rk., 1. bd., s. 143-251. (første halvdel er en gennemgang af gældsbogen, selve kilden er transskriberet s. 199-251.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fredag den 16. juni på det Kongelige Bibliotek fejrede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lanceringen af Diplomatarium Danicum online. Det betyder, at alle officielle dokumenter fra dansk middelalder nu er online tilgængelige på såvel originalsproget – typisk latin – som i dansk oversættelse.

Det er en milepæl i middelalderforskningen, og en stor hjælp for alle os middelalderentusiaster. Værten ved begivenheden var direktøren på DSL, Karen Skovgaard-Petersen, og ordstyrer var Mia Münster-Swendsen. Til lejligheden holdt en række middelalderforskere og gamle kendinge af podcasten oplæg om diplomatariets værdi for historikere. Disse tæller Markus Hedemann, projektlederen på Diplomatarium Danicum, Kim Esmark, Ane Bysted, forskningsbibliotekar emeritus Grethe Jacobsen og endelig jeres vært på denne podcast. Jeg har optaget to af oplæggene, nemlig Markus’ og Kims, som I kan høre i denne episode. Rigtig god fornøjelse! 

Link til Diplomatarium Danicum: https://text.dsl.dk/books/dipdan/

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mægtige Middelalder er taget på konferencen La Hanse et l’Atlantique. Commerce, acteurs, conflits 1300-1500 (”Hansaen og Atlanterhavet. Handel, aktører og konflikter mellem 1300-1500”) i La Rochelle på den franske atlanterhavskyst. I denne episode interviewer jeg konferencens to arrangører, nemlig Tobias Boestad og Philipp Höhn. Vi skal tale lidt om hvad Hansaen er for en størrelse, og så skal vi berøre nogle af de episoder af Hansaens historie, der involverer Danmark. Så lyt med og bliv klogere på Hansaens historie, og hvor Hanseforskningen bevæger sig hen.

N.B. Det meste af episoden er på engelsk.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder

Litteratur:

Boestad, Tobias. Pour le profit du commun marchand. La genèse de la Hanse(Genève, 2022).

Höhn, Philipp. Promotion an der Universität des Saarlandes, Kaufmännischer Konfliktaustrag im Hanseraum (1370-1470) begutachtet durch Prof. Dr. Brigitte Kasten, Prof. Dr. Albrecht Cordes, Prof. Dr. Wolfgang Behringer, ausgezeichnet mit dem Eduard-Martin-Preis der Universitätsgesellschaft (2020).

Hammel-Kiesow, Rolf. Die Hanse (München 2000), (6. Aufl. 2021).

Jahnke, Casten. Das Silber des Meeres. Fang und Vertrieb von Ostseehering zwischen Norwegen und Italien (12.-16. Jahrhundert), (Weimar / Wien 2000).

Bauer, Kilian, Freunde und Feinde. Niederdeutsche, Dänen und die Hanse im Spätmittelalter (1376-1513)(Køln, 2018).

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.

N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-) 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".

Artiklen/bogkapitlet

Kim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.

Kildeteksten

Passio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).

En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur

”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32.

Om retsantropologi

”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38.

Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkult

Bartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013)

Om forfalskede kanonisationer i Skandinavien

Haki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203

Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitet

Head, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38

Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.

Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002)

Miraklet i middelalderkristendommen

Ward, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982)

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mægtige middelalder – om hedenskab dengang og i dag

La grande finale! I dette tredje afsnit af mini-serien om kristningen af Danmark stiller Mia Münster-Swendsen og værten skarpt på, hvad kilderne til omvendelsen af danerne egentlig fortæller. Vi snakker især om Adam af Bremen, og om hvor svært det er egentlig er at tolke 1000 år gamle skriftlige kilder. Og så tager vi en åbenhjertig diskussion af nutidens store interesse for Odin. Hvad er det egentlig Odin fascinationen handler om og er fortidens hedenske religion overhovedet noget, der har noget positivt at sige os idag?

Litteratur:

Allan A. Lund (overs.), Adam af Bremens krønike, Højbjerg: Wormianum, 2000.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er nået til afsnit 2 i mini-serien om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalders historie. I denne episode taler jeg med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, om hvad den kristne tro egentlig var for en størrelse i perioden 800-1000, hvilken rolle den spillede for karolingerne og hvorledes Kristus blev afbilledet i kunsten. Som lytteren vil opdage, så var kristendommen - og dermed Kristus fremstillingen - noget anderledes, end hvad vi forestiller os i dag.

I afsnittet omtaler Martin en række afbildninger af Kristus på korset, og de kan ses på Mægtige Middelalders Facebook side eller på Instagram profil.

Litteratur:

Shirin Fozi & Gerhard Lutz (eds.), Christ on the Cross: The Boston Crucifix and the Rise of Monumental Wood Sculpture, 970-1200 (Studies in the Visual Cultures of the Middle Ages) (Brepols 2020)

Celia Chazelle, The Crucified God in the Carolingian Era: Theology and Art of Christ's Passion (CUP, 2007).

Jörn Staecker, Rex regum et dominus dominorum: Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden (Lund Studies in Medieval Archaeology 23. Stockholm 1999)

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

"Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne"

En ny tv-serie på DR, "Gåden om Odin" stiller spørgsmålstegn ved identiteten af figuren på Jellingestenen. Er det i virkeligheden Odin, og ikke Kristus, vi ser på stenen? Og hvilken betydning har Odin har for Danmark, og hvor stammer han egentlig fra? Værten på Gåden om Odin synes ikke at være i tvivl: Det er Odin vi ser i Jellinge. 

På Mægtige Middelalder er vi noget kede af den udlægning, og i tre særafsnit tager vi derfor spørgsmålet om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalder under kærlig behandling.

I dette første afsnit snakker jeg med Lars Kjær, Northeastern University i London, om de politiske omstændigheder omkring kristningen af Danmark, og om særligt de tyske ottoneres betydning.

Lytteren skal også vide, at der nu vil være reklamer midt i afsnittet - såkaldte mid-rollers. De skal hjælpe med at finansiere podcastgrej og lignende. Da det er første afsnit, hvor jeg benytter mid-rollers kan det godt være at der kommer en pause på en 10-15 sekunder efter reklamen. Det skyldes at jeg ikke helt har kørekort til reklameopsætningen endnu, men skriv endelig på Mægtige Middelalders Facebook og Instagram profil eller på maegtigemiddelalder@gmail.com, hvis I oplever problemer :-)

N.B. i afsnittet kommer jeg fejlagtigt til at sige, at Harald Klak blev omvendt i 840erne. Det passer naturligvis ikke. Harald Klak blev omvendt i 826.

Litteratur:

Michael H. Gelting, "The Kingdom of Denmark" in Christianization and the Rise of Christian Monarchy: Scandinavia, Central Europe and Rus' c. 900-1200. Berend, N. (red.). Cambridge: Cambridge University Press, 2007. s. 73-120.

Michael H. Gelting, "Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millenium" inViking and Medieval Scandinavia, 6, 2010. s. 101-133.

Grabowski, Antoni. The Construction of Ottonian Kingship: Narratives and Myth in Tenth-Century Germany, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2018. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hellig Nils af Aarhus er ikke særligt kendt udenfor Aarhus. Han er ikke en gang en "rigtig" helgen, og hans helgenlevned er med Hans Olriks ord tegn på "at åndslivet i Danmark efter Valdemarstiden dalede dybt"! Men passer det virkelig? Det undersøger Lars Kjær og jeg i dagens episode. Så lyt med, når vi taler om, hvordan Nils' historie giver nye perspektiver på Valdemarernes historie, og hvordan Nils' lillebrors politiske intriger forhindrede, at Nils blev helgenkåret. Og så afslører vi hvilken forbindelse, der er mellem vellugten fra Hellig Nils' legeme og lugten af Ceres bryggerierne i Aarhus. 

Lyt med her: (bemærk, Mægtige Middelalder har skiftet podcast udbyder. Hvis I oplever problemer er I meget velkomne til at kontakte mig på Facebook https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Instagram https://www.instagram.com/maegtige_middelalder eller på e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com )

Litteratur:

Hans OIrik, Danske helgeners levned  København, 1893-94, S. 291-316

Helge Paludan, 'Skt. Clemens og Hellig Niels. Fromhedsliv og politik i Århus stift omkring 1190', in Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsagen 13.2, red. P. Enemark et al. (Arusia-historiske skrifter 6), 41-53.

Svend Clausen, 'Hellighed og magtspil. Helgenkåringens vanskeligheder i Danmark efter 1234', Historisk Tidsskrift 109 (2009), 305-36.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I perioden 1460-75 udkæmpede Rosenkrantz-slægten og Lage Brok Danmarkshistoriens mest kendte fejde. Denne fejde handlede måske nok om ret til jord og magt over bønder i Østjylland, men den handlede også i lige så høj grad om danske adelslægters magt og om Kong Christian I's forsøg på at spille dem ud mod hinanden. Dagens gæst er Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet, og i denne  episode tager han os på en særdeles grundig tour gennem danske fejder og adelskultur i 1400-tallet.

Litteratur:

 Konrad Barner, Familien Rosenkrantz's Historie. I. Fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (1874). (diplomerne fra 10 nov. 1460 og 27. aug. 1464)

Netterstrøm, Jeppe Büchert og Bjørn Poulsen (eds.), Feud in Medieval and Early Modern Europe,Aarhus University Press, 2007.

Bøgh, Anders og Jeppe Büchert Netterstrøm: ”Biskop Jens Iversen Lange og hans tre røde roser”, red. Søren Bitsch Christensen og Nina Javette Koefoed: Århus i Verden (2006), s. 13-30 

Netterstrøm, Jeppe Büchert: ”Biskop, borgerskab og adel – magtkampe og vold i 1400-tallets Århus”, Århus Stifts Årbøger, 93 (2010), s. 33-47 

Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475 (2012).

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvem myrdede kong  Erik  d. 5 Klipping? Det får vi nok aldrig svar på, men her kommer nogle kvalificerede gæt på denne, den mest berømte af dansk middelalders  true crime stories. For det har jeres vært nemlig skrevet en lille bog  om ved navn Det sidste kongemord - 1286. Derfor er rollerne i podcasten byttet om for denne gang er værten Lars Kjær, og Thomas Heebøll-Holm er gæsten, der fortæller om sin bog. Så hvis I vil høre mere om mysteriet om mordet på Erik Klipping i Finderup, så lyt med her!

Litteratur:
- Thomas Heebøll-Holm, Det sidste kongemord  - 1286(Aarhus Universitetsforlag,  2022).

Disclaimer:  Jeg kommer til  at sige, at det er hertugen af Sachsen, der er de danske kongers allierede. Det er en fortalelse. Det er hertugen af Braunschweig.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Middelalderens rummer masser af mystiske og forunderlige ritualer, og påske-ritualet Depositio Christier et af dem. Ritualet er morbidt, men hvad er det, og hvad har det at gøre med en menneskestørrelse Kristus-figur fra senmiddelalderens Kerteminde? Det vil dagens gæst, Martin Wangsgaard-Jürgensen - redaktør på Danmarks Kirker - hjælpe os med at forstå. Så tune in, og find ud af, hvad Depositio Christier, hvad det fortæller om et centralt ritual i påsken. og hvorfor det ikke skal betragtes som et skuespil.

Litteratur:
- Martin Wangsgaard-Jürgensen, 'Deposition Crucis in Medieval Scandinavia: Sculptures and Written Sources', under udgivelse.
- Ulla Haastrup, ’Medieval Props in Liturgical Drama’, Hafnia: Copenhagen Papers in the History of Art, vol. 11 (1987), ss. 133-70.
- E. K. Chambers, The Mediaeval Stage (London: Oxford University Press, 1903), 2 vols.; Karl Young, The Drama of the Medieval Church (Oxford: Clarendon Press, 1933), 2 vols.

Vilhelm af Æbelholt vita (helgenlevned) findes i: Olrik,  Hans Danske helgeners levned i oversættelse, København, 1894. https://archive.org/details/danskehelgeners00overgoog

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 14 oktober udkom en ny, flot biografi om Valdemar I med titlen "Valdemar den Store. Borgerkrigens barn". I den anledning har jeg haft en samtale med bogens forfatter, Lars Kjær, lektor på New College of the Humanities i London, om hans portræt af Valdemar den Store. Vi skal snakke om bogen, og vi taler i særdeleshed om de steder, hvor Lars udfordrer det gængse billede af Valdemar. Og så skal vi tale om, hvordan man overhovedet skriver en biografi om en middelalderkonge. Så lyt med og læs bogen - eller gør det omvendt rækkefølge - for i samtalen får Lars lov til at uddybe nogle pointer, der ikke er med i bogen.

0:00-29:00 Bogens fortælling
29:00-51:10 Hviderne, indenrigspolitik og Valdemar
51:10-1:04:00 Valdemar og udlandet
1:04:00-1:25:00 Biografi og Saxo

Litteratur:

Lars Kjær "Valdemar den Store. Borgerkrigens barn", Gad, 2022.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I slutningen af 1100-tallet sejlede en flok danske stormænd ud for deltage i det 3. korstog, der havde til formål at generobre Jerusalem fra sultan Saladin. De sejlede ud gennem Nordsøen, men en storm smadrede deres skibe, og de overlevende transportere sig over land fra Frisland til Venedig og derfra med skib til det Hellige Land. Men da de ankom var korstoget overstået. Danernes færd var en eklatant fiasko. Eller var det nu også det? Og hvis det var en fiasko, hvorfor så bruge dyr pergament til at skrive historien? Det og meget andet søger jeg og mine gæster, Karen Skovgaard-Petersen, direktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskab (DSL), og Kurt Villads Jensen, professor i historie på Stockholms Universitet, at give svar på. så lyt med, når vi diskuterer en af dansk middelalders mest gådefulde og fascinerende tekster.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Bølgeeffekter fraZapsplat.com

Litteratur:

- Karen Skovgaard-Petersen, A Journey to the Promised Land (Museum Tusculanum Press: København), 2001.

- Gert Jensen, De uheldige korstogshelte(Vendsyssel Historiske Museum), 2012.

- Svenungsen, Pål Berg, En kort introduksjon til korstogene(Cappelen Damm Akademisk), 2020.

- Carsten Selch Jensen, Gud vil det. En lille bog om korstogene (Vandkunsten: København), 2020.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Relikvier og  helgendyrkelse har altid undret den protestantisk-skolede moderne dansker. Men i denne episode vil vi tage relikvie- og helgendyrkelsen seriøst, når vi dykker ned i historien om den grædende Madonna fra Karup og Sankt Hjælp fra Kliplev. Og for at gøre det ekstra svært os selv, så har indeholdt de to ikke engang relikvier! Forvirret? Det er der ingen grund til, for dagens inviterede, Mads Vedel Heilskov, post.doc. på Courthauld Institute i London, guider os med sikker hånd gennem senmiddelalderens danske helgenkult.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Mads Vedel Heilskov, 'Living Matter in Medieval Denmark', Croix, Sarah og Mads Vedel Heilskov, eds. Materiality and Religious Practice in Medieval Denmark(Turnhout:  Brepols 2021), s. 147-180.

Martin Wangsgaard Jürgensen, 'Altering the Sacred Face', Bücker, Andreas et al. eds. Resonances: Historical Essays of Continuity and Change(Turnhout:  Brepols 2021), s. 77-106.

Ebbe Nyborg og Verner Thomsen, 'Fra Paris til Sneslev: de ældste danske krucifikser og helgenbilleder', Nationalmuseets arbejdsmark(1993), s. 164-81.
 

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mange af Danmarks byer har deres oprindelse i middelalderen, og rigtig mange af dem kender vi for alvor fra Kong Valdemars Jordebog fra år 1241. I denne episode taler jeg med Bjørn Poulsen, professor på Aarhus Universitet, om netop Jordebogen, og hvad den kan fortælle om de danske middelalderbyers liv og udvikling. Så lyt med, når vi taler om Jordebogen, de danske byer, kongernes omrejsende hof, og hvad det egentlig kostede altsammen.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:
·       Nielsen, O., red. (1873),Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog(PDF), København: G.E.C. Gads forlag.

·       Aakjær, Svend, red. (1943), Kong Valdemars jordebog, vol. 1, København: Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur.

·       Kristensen, Hans Krongaard og Bjørn Poulsen, Danmarks byer i middelalderen, Aarhus, 2016.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Saxo skriver i sin Danmarkskrønike, at han  trækker på de islændernes viden om fortiden. Men hvad var forbindelsen med Danmark og Island omkring år 1200?  Og  hvad  betyder de danske kongesagaer for overleveringen af de islandske sagaer? I dagens episode taler jeg med lektor Agnes Agnorsdottir om netop dette emne. Så lyt med, når vi taler Danmark og Island både på Saxos tid og omkring år 1600, da sagaerne fik en revival i de danske og svenske kongers magtkamp om Norden.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:
- Fortalen i Saxo Grammaticus Gesta Danorum
-  Agnes S. Arnórsdóttir,”Danske dronninger i de islandske sagaer” i Jeppe Büchert Netterstrøm og Kasper H. Andersen (Reds.), Dronningemagt i middelalderen - festskrift til Anders Bøgh (Aarhus, 2018).
- Jomsvikingernes saga. Oversat og redigeret af Helle Degnbol og Helle Jensen (København,1978).
- Knytlingesaga. Knud den Store, Knud den Hellige, deres mænd, deres slægt. Oversat af Jens Peter Ægidius (København, 1977).
- Skjoldungernes saga: Kong Skjold og hans slægt, Rolf Krake, Harald Hildetand, Ragnar Lodbrog, Redaktion og oversættelse af Karsten Friis-Jensen og Claus Lund (København, 1984).

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Filmen The Northmanhar haft premiere for en lille måneds tid siden. Den har min gæst, Lasse Sonne, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, og jeg set. Den er mod vores forventninger fremragende, så lyt med, når vi diskuterer, hvordan filmen bruger kilder som Saxo Grammaticus og islandske sagaer, og hvorfor vi som middelalderhistorikere synes det er en god historisk film! Så se filmen og lyt med, når vi – med spoilers – taler os igennem instruktør Robert Eggers mesterlige epos!

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:  

- Saxo Grammaticus’s historie Amleth findes i Gesta Danorum bog 3 og 4.

 - Beowulf – bilingual edition(Seamus Heaney, red.), London, 1999.

 -Podcast om Raoul de Cambrai https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/10357363-my-favorite-medieval-epic-a-tale-of-violence-vengeance-and-betrayal

- The Northman Ending and Mysteries Explainedhttps://www.denofgeek.com/movies/the-northman-ending-explained/

- A Shakespearean Study Guide for The Northman(meget woke)https://lithub.com/a-shakespearean-study-guide-for-the-northman/

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Findes der nogen litteratur fra Danmarks middelalder udover Saxos Danmarkshistorie? Ja, selvfølgelig gør der det, men den har traditionelt været skjult i obskure udgivelser  fra omkring år 1900. Og det er skam! Men det vil et nyt projekt på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (https://dsl.dk) råde bod på med en række nyoversættelser af danske klassikere fra middelalderen. I dagens episoder taler jeg derfor med nogle af redaktørerne, Simon Skovgaard Boeck og Peter Zeeberg om projektet og hvordan man "oversætter" middelalderdansk til moderne dansk.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Tekster fra Danmarks middelalder og renæssance 1100-1550 - på dansk og latinhttps://tekstnet.dk/front-page

Persenober  og Konstantianobishttps://tekstnet.dk/persenober-og-konstantianobis/1

En middelalderlig love story  https://haandskrift.ku.dk/motm/en-middelalderlig-love-story/

Simon Skovgaard Boeck "Kalkars ordbog: Sådan talte danskerne for 700 år siden" https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kalkars-ordbog-saadan-talte-danskerne-700-aar-siden 

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 1100-tallet blev rigtig mange  af Danmarks kirker grundlagt. Og de blev bygget i romansk stil. Men hvad  betyder romansk stil egentlig? Og er det overhovedet et særligt nyttigt begreb for den arkitektoniske stil i Danmark? Det har Line Bonde, bygningsinspektør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, netop færdiggjort et ph.d.-projekt om. I denne episode taler vi derfor om romansk stil, og om hvordan Lines afhandlings udfordrer vores forståelse af det romanske  i de danske kirker.  Så lyt med, og bliv klogere på dette gamle begrebs historie.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Line Bondes afhandling bærer titlen: Challenging the Romanesque: Reconsidering Approaches to the Rural Parish Church of Twelfth-Century Denmark
Den kan hentes her: https://we.tl/t-KzuyzFqg8u (bemærk gratis version af wetransfer, så linket udløber)

Litteratur:

N.L. Høyen, Niels Laurits Høyens Skifter, bd. II (Kbh., 1871-1874)

Fritz Uldall, ”Om de danske Landsbykirker og deres Istandsættelse", Kirkehistoriske Samlinger, 2. rk. 4 bd. (1867)

J.B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger fra den tidligere Middelalder (Kbh., 1883)

Kristian Erslev, Historisk Teknik: den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier(Kbh., 1911)

Erik Arup, Danmarks historie, 3 bd. (Kbh,. 1925-1955)

Mouritz Mackeprang, Vore Landsbykirker. En Oversigt, 2. udg. (Kbh., 1944)

Danmarks kirkerhttp://danmarkskirker.natmus.dk/

Olaf Olsen, "Rumindretningen i romanske landsbykirker”, Kirkehistoriske Samlinger, 7. rk. (Kbh., 1967)

 Dorte Gert Simonsen, ”Kildekritik, traditionsforvaltning og begrænsning. Et svar til Sebastian Olden-Jørgensen”, Historisk Tidsskrift 101: 2 (2013)

Otto Norn, At se det usynlige. Mysteriekult og ridderidealer(Kbh., 1982)

Martin Wangsgaard Jürgensen, Ritual and Art Across the Danish Reformantion: Changing Interiors of Village Churches, 1450-1600

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi bringer her en sær-episode, der omhandler baggrunden for krigen i Ukraine. Både min gæst, Mia Münster-Swendsen - lektor i historie på RUC, og jeg blev forfærdede da Rusland for snart to uger siden påbegyndte sin ulovlige invasion af Ukraine. Men da den første forfærdelse havde lagt sig begyndte vi også at tænke: Hvordan kunne Putin retfærdiggøre invasionen overfor russerne? Hvilken rolle spiller historien og ikke mindst middelalderen heri? Ikke så lidt, som det vil vise sig denne udsendelse. Så lyt med når Mia og jeg taler om middelalderens betydning for Vladimir Putins verdenssyn, og hans motiver for at invadere Ukraine.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Vladimir Putin "On the Historical Unity of Russians and  Ukrainians"
https://en.m.wikisource.org/wiki/On_the_Historical_Unity_of_Russians_and_Ukrainians?fbclid=IwAR1XR5qDLO3t5N6u-laOjVQvJPw90vpJYTggPyHGXhGjzBDB-cHs6U31SDY

Martine Amalie Krogh og Mikkel Vuorela "Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie? Information, 26 februar, 2022. https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie?lst_srs&fbclid=IwAR2226sUVAiGUYFLHIT0dzls_j7JTZrnDSLv6D4lr3zl53gyhwiB2j3km5w

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode er jeg i Kalundborg. Her taler jeg med Martin Pavon, museumsinspektør på Museum Vestsjælland om den fantastiske Kalundborg Vor Frue kirke. Kirken er fra omkring år 1200, og den er en del af Hvideslægtens netværk af kirker i Midt- og Vestsjælland. I episoden fortæller Martin både om kirkens enestående konstruktion, og om Hviderne, og deres rolle  i udformningen af kirken. Og  så kan man se billeder af kirken på Mægtige Middelalders Instagram og Facebook profiler. Så lyt med, og bliv klogere på dette pragtfulde bygningsværk fra middelalderens Vestsjælland.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Hugo Johannesen: Kalundborg Vor Frue Kirke, Danmarks Kirker: Holbæk amt, Nationalmuseet 1996, s. 3017-3298. http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_3016-3298.pdf

 Hugo Johannesen: Vor Frue Kirke – bygherre og betydning. Menneskers Veje – Kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum, 2013,Red. Lisbeth L. Pedersen, s. 178-196.  https://docplayer.dk/110971618-Menneskers-veje-kulturhistoriske-essays-i-100-aaret-for-kalundborg-museum-kalundborg-museum-redaktion-l-pedersen.html

Hugo Johannesen: Vor Frue Kirke, Kalundborgs Historie. Bind 4. Specialartikler, bilag, noter og registre, 1992, s. 13-57.

Søjler fra Middelhavet:  Norn, Otto. Vandrende søjler. SFINX nr. 4, 1983, s. 143-146.

Beretning om danernes færd til det hellige land- udgivet og oversat i Jørgen Olrik (overs.): Krøniker fra Valdemarstiden.København, 1901. s. 117-175. https://archive.org/details/krnikerfravalde00olrigoog/page/n8/mode/2up

Riddere i Danmark: Thomas Heebøll-Holm, "Saxo og 1100-tallets danske krigskunst. Riddere, armbrøster og tyskere" i Per Andersen og Thomas Heebøll-Holm  (reds.), Saxo og hans samtid. Aarhus, 2012. s. 116-32.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne gang handler det om ærkebiskop Anders Sunesen (ca. 1167-1228), den mægtige Absalons nevø og efterfølger i ærkestiftet Lund. Torben Kjersgaard Nielsen , lektor på  Aalborg Universitet, taler i denne episode om hvad brevene fra en dansk delegation til  Rom i januar 1206 kan  fortælle os både om Anders Sunesens forhold til den nok mest magtfulde pave i middelalderen, pave Innocent III (pave 1198-1216),  og om hverdagsproblemer i højmiddelalderens Danmark. Så lyt med, når vi snakker om en kvinde, der forsøger at et undgå ægteskab med en spedalsk og om trælle (eller tjenere), der tæsker en gejstlig for at få en tur til Rom.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Danmarks Riges Breve 1. række, 4 bind, nr. 107-114.

Anders Sunesen. Hexaëmeron. Oversat ved H. D. Schepelern, Gad, 1985.

Torben Kjersgaard Nielsen, "Archbishop Anders Sunesen and Pope Innocent III: Papal Privileges and Episcopal Virtues" in Archbishop Absalon of Lund and His World. Friis-Jensen, Karsten : Skovgaard-Petersen, Inge (reds.), Roskilde, 2000. 113-32.

Torben Kjersgaard Nielsen, "Henry of  Livonia on Woods and Wilderness" in Crusading and Chronicle Writing in the Medieval Baltic Frontier: A Companion to the Chronicle of Henry of Livonia. Tamm, M., Kaljundi, L. & Jensen, C. S. (red.). Aldershot, 2011. s. 157-178.

Torben Kjersgaard Nielsen, 100  Danmarkshistorier  - Dannebrog 1219, Aarhus, 2019.



 

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mægtige Middelalder er tilbage med en episode om overgangen mellem senmiddelalderen og reformationen. Med udgangspunkt i biskop Jacob Madsens visitatsbog fra sidst i 1500-tallet fortæller Martin Wangsgaard-Jürgensen,  redaktør på Danmarks Kirker, hvordan man kan bruge en postreformatorisk bog til at få indsigt i kirkelivet og troen i senmiddeladeren, og hvordan reformationen på mange måder er et falsk brud i Danmarkshistorien. Lyt med!

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:
Biskop Jacob Madsens Visitatsbog 1588-1604, red. Jens Rasmussen og Anne Riising, Syddansk Universitetsforlag 1995.

Danmarks Kirker: Odense Amt, Sønder Nærå Kirke, Nationalmuseet/Syddansk Universitetsforlag 1933-, s. 3841-3912.
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_3841-3912.pdf

Martin Wangsgaard Jürgensen, Ritual and Art Across the Danish Reformation. Changing Interiors of Village Churches, 1450-1600, Brepols 2018. 

Martin Wangsgaard Jürgensen, "Making the Liturgy Manifest: Objects and Materials in Late Medieval Church Rites", Materiality and Religious Practice in Medieval Denmark, red. Sarah Croix og Mads Heilskov, Brepols 2021, s. 95-121. 

Martin Wangsgaard Jürgensen, "The Elusive Quality of Saints: Saints, Churches, and Cults", Saints and sainthood around the Baltic Sea, red.  Carsten Selch Jensen, Tracey Renée Sands, Nils Holger Petersen, Medieval Institute Press 2018, s. 13-34. 

Louise Lillie, "Biskop Jakob Madsen og billederne", Fynske Årbøger1989, s. 18-37. 

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

 I foråret 1492 ledte en række forvirrede begivenheder til at Nis Hollensen og borgerne i Horsens lynchede deres medborger Jep Sture. Men hvorfor? I denne episode diskuterer Frederik Lynge Vognsen, Ph.d. fra Aarhus Universitet flvognsen@gmail.com, og  jeg tyveri, selvtægt og lov i senmiddelalderens Danmark. Så tune ind og hør en af Danmarkshistoriens måske første true crime historier. 

Da historien er kompliceret har vi suppleret med en tidslinje, så lytteren nemmere kan følge med i begivenhederne.

Tidslinje 1492:

27. marts 1492  Nis Hollensen anklager Jep Sture for et tyveri. Et synstog undersøger sagen og finder tyvekosterne under i Jep Stures hus ”under hans lås”.

28. marts 1492 Jep Ulf eller Søren Skriver får 6 vidner til at bekræfte i et åbent brev, at de vil søge forlig med Nis Hollensen for at udsætte hængningen af Jep Sture.

3. april 1492 Nis Hollensen og venner henretter Jep Sture for tyveriet. Jep Ulf forsøger at beskytte Jep Sture. Tingsvidnet er dateret til d. 4. april, hvor Jep Ulf præsenterer sagen på Lowersyssel sysselting, antageligvis efter at være flygtet fra Horsens.

11. april 1492 Tingsvidne på, at Søren skriver havde grebet og slået Jep Sture i hans eget hus og at Jep Sture derfor behøvede at blive beskyttet af Jep Ulf.

2. maj 1492 24 dannemænd vidner på vegne af Jep Ulf, at de øvrige tingsvidner i sagen er sandfærdige, men tilføjer, at Nis Hollensen vedholdende havde insisteret på, at Jep Sture skulle henrettes (underforstået: Fordi det ikke var sket, var der begået uret imod Hollensen).

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
maegtigemiddelalder@gmail.com

Kilder:

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis., 2. rk., udg. William Christinsen., bd. 4, København, 1928-39., nr. 7094, 7097, 7107, 7109,7124

Kildesamlingen er uploadet til Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/909080.pdf 

De øvrige bind i kildesamlingen: https://www.ronlev.dk/breve-fra-middelalderen/4738-fortegnelse-over-danmarks-breve-fra-middelalderen-med-udtog-af-de-hidtil-utrykte-2-raekke-af-william-christensen-1928-39.html 

Litteratur:

Vognsen, Frederik Lynge, 2019, ”Tyveri og ran i dansk senmiddelalder. Borttagelsesforbrydelsernes retspraktiske brug og socioøkonomiske begrundelse, 1400-1513”, i: Temp – tidsskrift for historie, nr. 19, s. 27-51.”

Vogt, Helle, 2013, “The Power to Judge: Jurisdiction in Property Conflicts in Thirteenth-Century Denmark”, i: Kim Esmark, Lars Hermanson, Hans Jacob Orning og Helle Vogt (red.),

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg har i denne episode besøg af Emil Lauge Christensen, ekstern lektor på RUC. Emil og jeg udforsker i denne episode den gådefulde historie om, hvordan grevinde Ingerd af Regenstein blev clarissernonne i Roskilde i 1247 – og så alligevel ikke. For at forstå hvordan det kan lade sig gøre, må vi på en tur både gennem den middelalderlige religiøsitet og middelaldermenneskets forhold til profit og det åndeligt. Og så diskuterer vi om franciskanere og klarisser er middelalderens udgave af klimafanatikere.

Litteratur:

Diplomatarium Danicum/ Danmarks Riges Breve Rk. 2:1, nr. 208.

 Hermansen, Gustav, red. Danmarks Riges Breve 1250-1265. 2. række: 1. bind. København: Ejnar Munksgaards Forlag, 1938.

Jexlev, Thelma. “Et nonneklosters godshistorie gennem 300 år”. Historisk årbog fra Roskilde amt, 1994, 13–32.

Kornerup, Jakob. “Ingerd, Grevinde af Regenstein, stifterinde af St. Klaras Kloster i Roskilde”. Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt (med gamle Roskilde Amt) 1912 (1912): 49–59.

Lauge Christensen, Emil. “Grundlæggelsen af Skt. Clara kloster i Roskilde”. Romu 2011 – Årsskrift fra Roskilde Museum, 2012, 71–95.

Thomas, Hill. “Middelalderlige nonneklostre mellem religiøse idealer og verdslige krav”. Kirkehistoriske samlinger, 1995, 7–30.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis du så filmen, The Last Duel, i biografen og har lyst til at høre mere om den spændende og gruopvækkende historie, så er ventetiden forbi. I denne sær-episode af Mægtige Middelalder interviewer Lars Kjær med jeres vært, der har arbejdet med Hundredeårskrigen, om historien bag filmen: vi snakker riddere, ære, jura, kvinders status og meget andet  fra senmiddelalderens Frankrig. Så hent podcasten og hør hvad vi som middelalderhistorikere synes om filmen. 

Litteratur:

Jager, E. (2004).The Last Duel: A True Story of Crime, Scandal and Trial by Combat. New York: Broadway Books.

Peter Ainsworth 'Au-delà des apparences : Jean Froissart et l’affaire de la dame de Carrouges' Le droit et son écriture,25 | 2013, s. 109-127 https://journals.openedition.org/crm/13079#ftn7

Online Froissart https://www.dhi.ac.uk/onlinefroissart/browsey.jsp?img0=i&pb0=Bes-2_305r&GlobalMode=facsimile&div0=ms.f.transc.Bes-2&disp0=pb&panes=1 Fol. 305 r.

Bellaguet, M.L. (Ed.). (1839).Chronique du religieux de Saint-Denys : contenant le règne de Charles VI, de 1380 à 1422. (Vol. 1). Paris: Crapelet. Liber VII, cap. XI, s. 462-66.

Buchon, J.-A.-C. (Ed.). (1861).Choix de chroniques et mémoires de l’histoire de France. Paris: Panthéon littéraire. s. 358 (Juvénal des  Ursins) 

Froissart, J. (1871). Œuvres de Froissart. J.M.B.C. Kervyn de Lettenhove (Ed.). (Vol. 12). Brussels: Victor Devaux & Co. s. 29-39.

Brereton, Geoffrey (red. et overs.). (1978) Froissart  Chronicles.London & New York: Penguin. s. 309-315.  

Tengberg, Niels (red.). (1996) Bogen om ridderlighed af Geoffroi de Charny.Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Wilson, Ian (red.) og Bryant, Nigel (overs.). (2021). The Book of Geoffroi de Charny with the Livre Charny. Woodbridge: Boydell and Brewer.

Wikipedia artikel om Christine de Pizan med mange nyttige litteraturhenvisninger https://en.wikipedia.org/wiki/Christine_de_Pizan

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Filmen om Margrete den Første er en stor succes i de danske biografer. Faktisk er den så vellykket som historisk film, at nogle biografgængere har haft svært ved at skelne fiktion fra fakta. I selskab med Markus Hedemann, ledende redaktør på  Diplomatarium Danicum, vil jeg derfor som et supplement til filmen, der jo er kunst og ikke dokumentar, give historikernes bud på, hvad der er kildebelæg for i filmen, og hvor vi som historikere ser en anden historie. Så lyt med og hør os diskutere den sande, falske Oluf.

Flere af kilderne til sagen i findes i oversættelse på Diplomatarium Danicum:  https://dsl.dk/newsitems/margrethe-den-forste-og-sagen-om-den-falske-oluf

Litteratur:
Anders Bøgh, Sejren i kvindens hånd, Aarhus Universitetsforlag 2003.

Kristian Erslev,  Danmarks historie under Dronning Margrethe og Erik af Pommern, Nielsen og Lydiche 1882, genoptrykt 1971.

Vivian Etting, Margrete 1. En regent og hendes samtid (revideret udgave), Gyldendal 2021.

Chris Given-Wilson, Henry IV, Yale 2016.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg har talt med Ane Bysted, Ph.d. og forsker i middelalderens religiøsitet og helgener. I denne episode snakker vi om Kong Erik Emune, der regerede fra 1134-1137, og hans forbindelse til Ringsted Kloster og til helgenkåringen af hans bror, Knud Lavard. Eriks vej til magten byggede nemlig på hans rolle som Knuds hævner, og til minde om Knud gav Erik en stor donation til Ringsted kloster. I en lille time taler Ane og jeg om, hvilken rolle Erik spillede i grundlæggelsen af klosteret  og udviklingen af Knud Lavards helgenkult. Så lyt med, når vi udforsker denne lidt oversete konge, hans vej til magten, hans forhold til det hellige, og hvilken betydning Emunes promovering af Knud Lavard fik for anden halvdel af kampen om den danske trone i årene 1146-57.


Diplomatarium Danicum/ Danmarks Riges Breve 1. række, 2. bind, nr. 65 (og nr. 101)

Roskildekrøniken, oversat af Michael Gelting (Aarhus 1979)

Ane L. Bysted:Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke (Ringsted 2010)

Ane L. Bysted: "The Creation of a Cult Site for Knud Lavard in Ringsted: Foundation or Reformation?" i Ora Pro Nobis. Space, Place and the Practice of Saints' Cults in Medieval and Early-Modern Scandinavia and Beyond, red. Nils Holger Petersen, Mia Münster-Swendsen, Thomas Hebøll-Holm og Martin Wangsgaard Jürgensen, PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History vol. 27 (København 2019) s. 13-23

Hal Koch: Kongemagt og kirke 1061-1241, (Politikens) Danmarks historie, bind 3 (København 1963) 

Vilhelm Lorenzen: De danske Benediktinerklostres Bygningshistorie (København 1933)

Tore Nyberg: Monasticism in North-Western Europe, 800-1200 (Aldershot 2000)

Tore Nyberg: ”De benediktinske klostergrundlæggelser i Norden” i Tidlige klostre i Norden før 1200, red. Lars Bisgaard og Tore Nyberg (Odense 2006) 

Ebbe Nyborg: ”Kirke og sogn i højmiddelalderens by” i Middelalderbyen, red. Søren Bitsch Christensen (Aarhus 2004) s. 113-190

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mægtige Middelalder har været i biografen og se filmen The Green Knight. Den er baseret på det engelske digt fra slutningen af 1300-tallet, Gawain and the Green Knight, der er en af kronjuvelerne i engelsk litteratur. Sammen med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker ved Nationalmuseet, sammenligner vi middelalderdigtet med filmen. Vi kommer vidt omkring i middelalderens riddervæsen og spiritualitet og diskuterer om filmen lykkes med "oversætte" et middelalderdigt til et billedsprog der giver mening i det 21. århundrede. Så lyt med, hvis du er spændt på, om instruktøren David Lowery har held med at lave en god middelalderfilm.

Spoiler warning: vi gennemgår hele filmen. 

Litteratur:

Sir Gawain and the Green Knight manuskriptet på British Library:  https://www.bl.uk/collection-items/sir-gawain-and-the-green-knight

Tolkien, J. R. R. Sir Gawain and the Green Knight - with Pearl and Orfeo(Harper Collins, 2021).

Armitage, Simon (overs.) Sir Gawain and the Green Knight(Faber & Faber, 2018).

Reeve, Michael D. og Wright, Neils (reds. og overs.) Geoffrey of Monmouth: The History of the Kings of Britain(Boydell and Brewer, 2009).

Judith Weiss (red. og overs.) Wace's Roman de Brut. A History of the British(Exeter University Press, 2002).

Chrétien de Troyes, Perceval. The Story of the Grail, Raffel, Burton, overs. (Yale University Press, 1999).

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode taler jeg med Lars Kjær, Senior Lecturer i Middelalderhistorie på New College of the Humanities i London. Lars er  med for at fortælle om, hvordan Valdemar den Stores umiddelbart uanseelige grundlæggelses dokument for Vitskøl kloster fra 1158 kan fortælle en ganske anden Danmarkshistorie, end den vi er vant til. Så lyt med, når Lars udfolder den righoldige historie om mord, borgerkrig og en anden Danmarkshistorie end den vi kender fra f.eks. Saxo. Og sidst i programmet går bølgerne højt, da det viser sig, at Lars og jeg ikke er helt enige :-D

Henvisninger:

-  Diplomatarium Danicum/ Danmarks Riges Breve vol. 3, nr. 120.

- Lars Hermanson, Släkt, vänner och makt: en studie av elitens politiska kultur i 1100-talets Danmark (Göteborg 2000)

- John Danstrup, 'Træk af den politiske kamp 1131-1182', i Friis, Astrid og Olsen, Albert (red.): Festskrift til Erik Arup den 22. November 1946 (1946).

- Niels Skyum-Nielsen,Kvinde og slave (1971)

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som opfølger på  sidste episode om Vedemans pirater fra Roskilde tager  jeg i denne episode et deep dive i vikingetidens og middelalderens skibsbygning og søfart. Til det formål har jeg Morten Ravn, Ph.d. og museumsinspektør ved Roskilde Vikingeskibsmuseet, til at guide lytteren og mig igennem de seneste års landvindinger indenfor maritim arkæologi. Så lyt med, når Morten fortæller om Skuldelev skibene fra 1000-tallet, og om hvad eksperimental arkæologi kan lære os  skibsbygning, sejlads, krigsflåder og middelalderens Danmark set  fra havet.

Henvisninger:

- Jan Bill, Morten Gøthche og Hanne Marie Myrhøj, ”Nordeuropas største skibdfund. Ni skibe fra vikingetid og middelalder under museumsøen i Roskilde”, Nationalmuseets Arbejdsmark (1998), 136-158. 

- Ole Crumlin-Pedersen og Olaf Olsen, The Skuldelev Ships I. Ships and Boats of the North 4.1 (Roskilde: Viking Ship Museum, 2002).

- Morten Ravn, Viking-Age War Fleets. Shipbuilding, resource management and maritime warfare in 11th –century Denmark. Maritime Culture of the North 4 (Roskilde: Viking Ship Museum, 2016).    

- Morten Ravn, “Om bord på vikingetidens langskibe. En analyse af besætningsorganisation og kommunikation”, Kuml (2016), 131-152. Kan læses online her: https://www.academia.edu/34163589/Ravn_M_2016_Om_bord_p%C3%A5_vikingetidens_langskibe_En_analyse_af_bes%C3%A6tningsorganisation_og_kommunikation_Kuml_2016_131_152

- Vikingeskibsmuseet: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dagens episode flyver jeg solo og præsenterer noget af min egen forskning. Jeg taler om piratsjakket Vedemans Lag, der opstod i Roskilde i 1150erne.  Vedemans lag er noget gådefuldt for det findes kun beskrevet i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum. Ikke desto mindre vil jeg i dagens  episode slå et slag for at dette piratlaug fra Roskilde er en slags missing link mellem vikingerne og senmiddelalderens købmandspirater. Så lyt med, når jeg fortæller om  vikinger, pirater,  korstog og slaveri, og find ud af, hvorfor Saxo syntes at pirater var nogle helte.

Henvisninger:
- Saxo Grammaticus, Gesta Danorum - Danmarkshistorien, Peter Zeeberg og Karsten Friis-Jensen (red.) (København: DSL & Gad, 2005). Bind 2, bog 14, kapitel 6.
- Thomas Heebøll-Holm, ”Between Pagan Pirates and Glorious Sea-Warriors: The Portrayal of the Viking Pirate in Danish Twelfth-Century Latin Historiography”, Viking and Medieval Scandinavia (2013: 8), 141-170.
- Thomas Heebøll-Holm, “Piracy and Slavery – the Demise of a Viking Practice in High Medieval Denmark”, Scandinavian Journal of History, indtil videre udgivet online 4 June 2020. Udkommer fysisk senere på året.
- Michael H. Gelting, "Den gamle rets strenghed. Skibbrudne og hærtagne omkring Nordsø og Østersø i højmiddelalderen", i  Mikkel Leth Jespersen og Mikkel Helle (red.), Land og by  på tværs  1000-1800. Festskrift til Bjørn Poulsen(Aarhus: Aarhus Universitetsforlag,  2020, 35-64.
- Janus Møller-Jensen, "Danmark og den hellige krig. En undersøgelse af korstogsbevægelsens indflydelse på Danmark ca. 1070-1169", Historisk Tidsskrift(2000: 100), 285-328.
- Kurt Villads Jensen, "Bellum Iustum i 1200-tallets vesteuropæiske tænkning og kirkens fred", Historisk Tidsskrift(1993: 93), 29-46.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens gæst er Kurt Villads Jensen, professor i historie på Stockholms Universitet. I episoden taler Kurt om, hvorledes manuskriptet C 614 på Universitetsbiblioteket i Uppsala, giver en enestående indsigt i, hvad de nordiske konger i midten af 1300-tallet talte om med deres skriftefædre. Manuskriptet indeholder ganske vist ikke umiddelbart nogle særegne tekster om Danmark, da det er en politisk traktat skrevet af franciskanermunken John af Wales. Manuskriptet har imidlertid tilhørt den danske gejstlige Gotskalk af Falkendahl, og med denne oplysning tager Kurt Villads Jensen os på en rejse ind i 1300-tallets statslære, og om hvad Valdemar Atterdag og Kong Magnus Eriksson af Sverige mon har fået ud af at diskutere tekstens budskaber med deres skriftefædre.

Henvisninger:

John af Wales Breviloquium de virtutibus antiquorum principum et philosophummanuskriptet C 614 kan konsulteres på Uppsala Universitetsbibliotek 

En online udgave  af teksten findes i et 1481 tryk fra Ulm, i Kölns universitetsbibliotek: http://www.ub.uni-koeln.de/cdm/ref/collection/inkunabeln/id/99575/rec/1

En translittereret og søgbar udgave trykt i Augsburg i 1475:  https://manipulus-project.wlu.ca/page12.html

Litteratur om John af Wales:

Jenny Swanson. John of Wales: A Study of the Works and Ideas of a Thirteenth-Century Friar. Cambridge, 1989.

Albrecht Diem, ‘A Classicising Friar at Work: John of Wales’ Breviloquium de virtutibus’, in: Alasdair A. MacDonald, Zweder von Martels, and Jan Veenstra (eds.), Christian Humanism: Essays in Honor of Arjo Vanderjagt, Leiden, 2009, pp. 75-102. 

Pamela Kalning, ‘Virtues and Exempla in John of Wales and Jacubus de Cessolis’, in István Bejczy and Cary Nederman (eds.), Princely Virtues in the Middle Ages: 1200-1500, Turnhout, 2007, pp 139-176.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I anledning af at museerne nu endelig må åbne op for gæster efter en lang corona nedlukning, bringer vi en bonus episode med Andreas Bonde Hansen, lektor på Professionshøjskolen Absalon. Andreas har i mange år arbejdet indgående med museal formidling og kulturarv, især med middelalder.
Middelalderen er - med få undtagelser - stedmoderligt behandlet på danske museer. I denne episode taler vi om, hvordan middelalder formidles på museerne. Vi kommer vidt omkring og vender alt fra Jim Lyngvild og vikinger til markedsanalyser og hvor mange gode historier om middelalderen, der bare venter på at blive fortalt på - og af - museerne. Og så kommer Andreas med en række anbefalinger til gode middelalder oplevelser i Museumsdanmark.

Henvisninger:

Kurfyrsterne: https://www.facebook.com/pages/category/Arts---Entertainment/Kurfyrsterne-Live-tegnede-historieoplevelser-651455815271234/

Kroppedal Museums vikingeudstilling: https://vikingebro.dk

Vikingefæces fra York: https://en.wikipedia.org/wiki/Lloyds_Bank_coprolite

Kalundborg højby: https://www.vestmuseum.dk/kalundborg_museum

Viborg museum: https://viborgmuseum.dk

Stralsund museum: https://www.stralsund-museum.de

Vadstena museer:  https://www.upplevvadstena.se/en/museums.htm

Svensk P3 om den Hellige Birgitta: https://poddtoppen.se/podcast/1219271980/p3-historia/heliga-birgitta-medeltida-maktspelerska

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode taler jeg med Helle Vogt, professor i retshistorie på Københavns Universitet. om Knud d. 6's manddrabsforordning fra 1200. Den er en af de ældste stykker dansk lovgivning vi kender. Selvom den kun fylder ca. 3 sider i moderne udgivelser, så er denne kompakte tekst sprængfyldt med oplysninger, der giver os et indblik i et lovsystem som ligger meget langt fra det vi kender idag. Alligevel viser Helle hvorledes problematikkerne er genkendelige og hvorledes de giver os et indblik i livet på landet i Danmark år 1200. I afsnittet kommer  vi vidt omkring. Vi taler om lov og ret, forskellen på mord og drab, og så kommer vi ind på hvilken rolle slægtskab betød i middelalderens jura.

Henvisninger:

Manddrabsforordningen er trykt i Diplomatarium Danicum, 1. Række, Bind 4.  nr. 24.

En danske oversættelse kan læses i Danmarks Riges Breve, 1. Række, Bind nr. 24.

Helle Vogt og  Morten Kjær, En dansk retshistorie. Fra middelalder til grundlov (København: Ex Tuto, 2020)

Helle Vogt, Jyske Lov - 1241(Aarhus Universitetsforlag: Aarhus, 2019)

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I århundreder har historikerne diskuteret, hvornår Saxo Grammaticus færdiggjorde sit monumentale værk Gesta Danorum. I denne episode kaster professor Lars Boje Mortensen (SDU) nyt lys på dette gamle spørgsmål. I samtalen kommer vi især ind på konteksten for færdiggørelsen af Gesta Danorum, og her spiller Valdemar 2. Sejr, Ærkebiskop Anders Sunesen, Valdemar den Unge og situationen i Skåne centrale roller. Lyt med og find ud af, hvorfor Lars mener værket blev færdiggjort i 1208, og hør om, hvorledes Saxo måtte manøvrere i en mere problematisk forhistorie for Valdemarernes regime end den, vi normalt forestiller os, når vi taler om Valdemarernes storhedstid.

Links og henvisninger:

Lars Boje Mortensen, Saxo - 1208(Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2018)

Karsten Friis Jensen & Peter Zeeberg (reds. & overs.), Saxos Danmarkshistorie - Saxo Grammaticus . 2. udg (København: Gads Forlag, 2015).

Valdemarårbogen kan findes på side 75-79 i Erik Kroman (red.), Danmarks middelalderlige annaler(København: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk historie, 1980).
Den er oversat i A.D. Jørgensen : Valdemar Sejr. Udvalgt Samling af samtidige Kildeskrifter og Oldbreve i dansk Oversættelse (København: 1879).

Centre for Medieval Literature  (CML) https://cml.sdu.dk

Interfaces. A Journal of Medieval European Literatures https://riviste.unimi.it/interfaces/issue/view/1627

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velkommen til denne forsmag på podcasten Mægtige  Middelalder - en ny podcast hvor middelalderforskere taler om den magiske, mystiske, mærkelige og frem for alt mægtige middelalder - en 1000-årig periode, der er afgørende for Europas og Danmarks historie.

Jeres vært er Thomas Heebøll-Holm, lektor i middelalderhistorie på Centre for Medieval Literature (CML), på Syddansk Universitet (SDU).

Links:

Thomas K. Heebøll-Holm, Ports, Piracy and Maritime War. Piracy in the English Channel and the Atlantic, c. 1280-c. 1330(Leiden: Brill, 2013)https://brill.com/view/title/22111

Mægtige Middelalder på Facebook: https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder

Kontakt: maegtigemiddelalder@gmail.com

 

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.