Nach Genre filtern

Mord i kælderen

Mord i kælderen

Ally

Dybt nede under Københavns Havn gemmer der sig tæt på 60 års mordhistorie i Ude og Hjemmes gamle arkiver. I denne podcast dykker journalisterne Thea Rytter og Kathrine Hinge ned i de gamle sager, researcher på historien og læser op fra de gamle artikler. Derudover får de også hjælp fra nogle af landets bedste eksperter til at blive klogere på alt fra de mest hardcore seriemordere til når børn slår ihjel.

Hver onsdag udgiver vi et nyt afsnit af sæson 3, der blev optaget i 2023 - sæson 4 kan du lytte til i Ally-appen.

Podcasten er produceret og udgivet af Ally. Hvis du er nysgerrig efter mere, så kan du prøve Ally-universet gratis i en måned. Vi har også masser af videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller find Ally i din app store på din smartphone! Vi håber at se dig derinde.

35 - Rig på drab
0:00 / 0:00
1x
  • 35 - Rig på drab

    Det etiske aspekt af true crime-fortællinger er ofte emne for store diskussioner. Er det okay, at en persons ulykke er en anden persons underholdning? Eller måske ligefrem indtjening? I sæsonens sidste afsnit handler det om drab, hvor gerningsmanden efterfølgende har kapitaliseret på forbrydelsen og opnået et vis niveau af berømmelse. Det skal blandt andet handle om en japansk morder, der blev en kendt på baggrund af sin forbrydelse - og om rockeren Jøhnke, der blev kendt for mordet på Makrellen.

    Wed, 17 Jul 2024
  • 34 - Når djævelen dræber

    Djævleuddrivelser er en hyppigt brugt trope, når der skal laves gyserfilm til det store lærred. Men man kan hurtigt glemme, at praksissen stammer fra den virkelige verden. Djævleuddrivelser bliver stadig gennemført den dag i dag, og dette afsnit dykker vi ned i to, der starter som djævleuddrivelser, men ender som drab.

    Wed, 10 Jul 2024
  • 33 - Veninder, der dræber

    I mange år var Anne Perry kendt som en succesfuld krimiforfatter. Men en instruktør og en nysgerrig journalist fik ændret offentlighedens syn på hende. Det blev nemlig afsløret, at da Anne Perry var bare 15 år gammel og gik under navnet Juliet Marion Hulmes, begik hun et mord med sin bedste veninde Pauline Parker, på Pauline Parkers egen mor. Årsagen? Juliet skulle flytte fra New Zealand, og det kunne veninderne ikke bære. Men Paulines mor ville ikke lade hende flytte med Juliet. Derfor så pigerne intet andet valg end at dræbe Paulines mor. En ekstrem løsning på deres problem - men hvad i alverden får to helt unge og tilsyneladende fuldkommen almindelige piger til at slå ihjel? Det forsøger vi at blive klogere på i det her afsnit af Mord i Kælderen.

    Wed, 03 Jul 2024
  • 32 - Histrionisk personlighedsforstyrrelse

    Mentalundersøgelsen af en gerningsmand er oftest det, som offentligheden venter på, når der er blevet begået en voldsom og personfarlig forbrydelse. Det kan være en del af, forklaringen på, hvad der får nogle mennesker til at begå bestialske handlinger mod andre. Men hvad går en mentalundersøgelse egentlig ud på? Og kan der være en sammenhæng mellem specifikke personlighedsforstyrrelser og f.eks. køn eller profession? Det undersøger vi i dette afsnit af Mord i kælderen, hvor vi også dykker ned i en helt specifik personlighedsforstyrrelse som i hvert fald tre kriminelle kvinder har tilfælles.

    Wed, 26 Jun 2024
  • 31 - Kannibalen fra Rotenburg

    “Jeg leder efter en ung, velbygget mand i alderen 18 til 30 år - til at blive slagtet og spist.” Sådan lød det i en kontaktannonce, der blev slået op på nettet i 2001. Manden bag annoncen underskrev sig som Slagtermesteren Franky, og hans annonce blev udslaget for den historie, du skal høre om i dette afsnit af Mord i Kælderen. Men først skal vi advare om, at der i dette afsnit vil være særdeles grafiske beskrivelser af mord - og om at spise et andet menneske.

    Wed, 19 Jun 2024
Weitere Folgen anzeigen