Nach Genre filtern
- 52 - Hyldest af anfører efter fantastisk derby-sejr – og en grundig og aktuel status
Viborg FF slog endelig FC Midtjylland. I denne udgave af Til Allersidste Fløjt tager Simon Søndergård og Danni Kristensen grundigt fat om den flotte indsats, der gav en sjælden sejr over ærkerivalen.
Herunder er der en stor hyldest af anfører Jeppe Grønning, der leverede en pragtpræstation i netop den kamp.
Vi laver også en grundig aktuel status på, hvordan VFF har klaret sig i den seneste periode.
Det gør vi ved at dykke ned i en række emner som fraværet af Serginho, spillet med bolden, den nye forsvarsduo og flere andre ting.
Til sidst er der også plads til et par spørgsmål fra Spørgekassen.
UJS Biler er partner på podcasten.Sun, 10 Nov 2024 - 1h 32min - 51 - Lyt til stor derby-optakt – og få historien om Kløverhits
En ny udgave af podcasten Til allersidste fløjt er ude.
Denne gang har Danni Kristensen besøg af den tidligere Viborg FF-anfører Christopher Poulsen, der har medvirket i adskillige lokalbrag mellem VFF og FC Midtjylland – og har optrådt for begge klubber.
Han følger også stadig tæt med i, hvordan klubberne klarer sig, og han deler ud af sine observationer forud for søndagens store opgør.
Et opgør, hvor han bestemt ikke mener, at VFF er uden chancer.
Du får desuden historien om Kløverhits. En samling hyldest-sange til Viborg FF’s spillere. Men hvad er det for noget? Hvem står bag? Og hvad er planen med det hele?
Den fortælling får du også i ugens udgave af VFF-podcasten.
UJS Biler er partner på podcasten.
Vært og redaktør er Danni KristensenWed, 06 Nov 2024 - 53min - 50 - Viborg FF har problemer med bolden – og stor optakt til vigtig pokalkamp
Viborg FF vandt 4-2 over Sønderjyske, men kampen var endnu et eksempel på, at blandt andet spillet med bolden slet ikke spiller, som VFF gerne vil have det til at spille.
Præstationen i hjemmesejren begejstrede ikke ret mange – og vi tager netop fat i præstationen i kampen i denne udgave af Til allersidste fløjt.
Vært og redaktør Danni Kristensen har besøg af Simon Søndergård – og sammen analyserer de en mærkelig fodboldkamp, hvor VFF vandt på trods af en præstation, der på mange punkter var rigtig skidt.
Udover kampen mod Sønderjyske, så er der også stor optakt til ugens pokalkamp mod Næsby. Simon Søndergård har selv haft mareridt over mødet med nogle af Næsbys offensivspillere – og han kommer med sine betragtninger om en modstander, som VFF uagtet hvad bør kunne slå ud.
Vi diskuterer også nogle af de problemer, der er med pokalturneringen, der i vores øjne bliver nedprioriteret alt for meget.
Desuden svarer vi på spørgsmål fra Spørgekassen og ser frem mod en kamp i Farum, hvor VFF skal forbedre sig rigtig meget, hvis man skal turde drømme om point.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt. Du kan altid blande dig med spørgsmål eller kommentarer til dakr@viborgfolkeblad.dkMon, 28 Oct 2024 - 1h 24min - 49 - Et år med Poulsen som cheftræner
Det er snart et år siden, at Jakob Poulsen overtog cheftrænerposten efter Jacob Friis.
Det markerer vi i denne uges udgave af Til allersidste fløjt.
Her har sportsredaktør Danni Kristensen besøg i studiet af cheftræner Jakob Poulsen, der ser tilbage på sit første år som cheftræner. Et år, hvor udviklingen ikke er gået helt, som han havde ønsket sig på forhånd, men hvor han føler, at han har udviklet sig som træner, og hvor der også har været opture og gode oplevelser.
Der har dog også været tunge perioder, hvor skibet har gynget gevaldigt, men det har ikke rystet cheftræneren, der stadig tror på, at han kan opnå store ting med Viborg FF.
Vi bringer også et længere interview med netop forgængeren på cheftrænerposten Jacob Friis, der nu også er ved at runde et år som assistenttræner i Augsburg i den tyske bundesliga.
Derudover sætter Jakob Poulsen også flere ord på søndagens 0-0-kamp i Lyngby og ser frem mod søndagens kamp mod Sønderjyske.
UJS Biler er som altid partner på podcasten.Mon, 21 Oct 2024 - 1h 14min - 48 - Specialudsendelse: Om flot regnskab og sagaen om træningsanlægget
Viborg FF har igen præsteret et rigtig flot regnskab med et plus på 29 millioner kroner.
Men hvorfor kalkulerer klubben nu med et forventet underskud? Er det godt? Eller er det noget skidt?
Den diskussion tager chefredaktør Andreas Søndergaard og sportsredaktør Danni Kristensen i denne specielle udgave af Til Allersidste Fløjt.
Det er dog ikke hovedemnet.
Det handler nemlig om den efterhånden langstrakte saga om Viborg FF’s planer om at bygge et nyt træningsanlæg.
Vi skitserer sagen, der efterhånden har en del år på bagen, og vi diskuterer om det er rigtigt af VFF at flytte fra Rughavevej – hvis altså det er det, det ender med.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt.
Du er som altid velkommen til at sende ris, ros eller spørgsmål til Spørgekassen til dakr@viborgfolkeblad.dkMon, 14 Oct 2024 - 43min - 47 - Halvvejsstatus i grundspillet – hvem har skuffet og hvem har imponeret?
I denne uges udgave af Til Allersidste Fløjt analyserer vi selvfølgelig den dramatiske kamp mod AGF – og vi kan godt afsløre, at vi ikke er helt enige med Jakob Poulsen, der synes, at VFF havde været det bedste hold på banen.
Men hovedopgaven er denne gang at gøre status over Viborg FF’s første halvdel af grundspillet.
Vi sætter en række overskrifter på holdets samlede præstation, men herudover dykker vi også ned i de enkelte spillere og peger på, hvem der har skuffet – og hvem der omvendt har imponeret os.
Og der er heldigvis nok at vælge mellem i begge kategorier.
Vi har også fået en række spørgsmål i Spørgekassen, og dem vender vi også sidst i udsendelsen.
Vært er Danni Kristensen, mens Simon Søndergård medvirker som ekspert.
UJS Biler er partner på podcasten.
Du er altid velkommen til at komme med spørgsmål, ros eller ris til dakr@viborgfolkeblad.dk.Mon, 07 Oct 2024 - 1h 19min - 46 - Skuffelse i Herning, rustne reserver og en livlig kamp mod AGF
Ugens udgave af Til allersidste fløjt er klar.
I denne udgave er Søren Frederiksen i studiet, hvor han sammen med Danni Kristensen vender skuffelsen over nederlaget til ærkerivalen FC Midtjylland.
Vi taler også om nogle af de reserver, som vi har haft store forhåbninger til, men som lige nu virker lidt rustne, og vi ser frem mod det, som Søren Frederiksen håber og tror bliver en livlig hjemmekamp mod AGF.
Desuden svares der på en bunke spørgsmål fra Spørgekassen – lytterne har som altid været meget flittige til at sende gode spørgsmål ind.
Husk, at du kan abonnere på Til Allersidste Fløjt i din foretrukne podcastplayer, så du får automatisk besked om nye afsnit.
UJS Biler er partner på podcasten.Wed, 02 Oct 2024 - 55min - 45 - Fremgang i Superligaen – og en omgang skrammel i Middelfart
Viborg FF bevæger sig i den rigtige retning i Superligaen, hvor holdet både resultat- og spillemæssigt er i fremgang.
Flere spillere stikker positivt ud. I denne udsendelse vender vi både Serginho og Magnus Westergaard, men bruger også god tid på at tale om guldfuglen Thomas Jørgensen, der mere og mere ligner et regulært scoop for Viborg FF.
Vi bruger også tid på onsdagens pokalkamp mod Middelfart, hvor VFF leverede en dårlig indsats, men trods alt er med i bowlen med turneringens sidste 16 klubber.
Der er også interessante spørgsmål i Spørgekassen, ligesom vi ser frem mod derbyet mod FC Midtjylland.
Vært er Danni Kristensen – og med i studiet er Simon Søndergård.
UJS Biler er partner på podcasten
Du er altid velkommen med ris, ros eller spørgsmål til Spørgekassen til dakr@viborgfolkeblad.dkThu, 26 Sep 2024 - 1h 12min - 44 - Viborg-angribere er ved at gøre kritik til skamme – og et kig på pokalen
Viborg FF hagler mål ind for tiden – og samtidig er defensiven blevet bedre til at lukke af.
Det giver et noget mere positivt på sæsonen, der ellers begyndte så hakkende.
Nu er der også ved for alvor at komme gang i frontangriberne Ementa og Renato, som ellers har fået en del kritik i begyndelsen af sæsonen, hvor det ikke virkede til, at de ville kunne levere det ønskede antal mål.
I denne uges udgave af Til allersidste fløjt ser Danni Kristensen sammen med Søren Frederiksen blandt andet nærmere på storsejren over Vejle, på frontangriberne, der er ved at gøre kritikken til skamme – og på en offensiv og en trup, der bare virker rigtig bred.
Derudover dykker vi ned i Spørgekassen, hvor der blandt andet er et rigtig godt spørgsmål om pokalturneringen.
Vi ser også frem mod næste uges pokalkamp i Middelfart via et interview med den tidligere Viborg-forsvarer Simon Trier, der nu gør sig hos netop Middelfart – han sætter ord på, hvad der venter VFF på Fyn i næste uge.
Til sidst ser vi også frem mod fredagskampen mod FCN – en kamp, der rent faktisk kan sende VFF op i top seks.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt.Wed, 18 Sep 2024 - 1h 09min - 43 - Modgang har styrket ambitiøs Viborg FF-back
Oliver Bundgaard er snart spilleklar efter en skade, der har sat ham ud af spillet i starten af denne sæson.
I denne uges udgave af Til Allersidste Fløjt er Oliver Bundgaard på besøg hos Danni Kristensen i podcaststudiet.
Her giver han en aktuel status på sin vej tilbage på banen.
Venstrebacken har også rundet to år i Viborg FF siden skiftet til Randers. Han ser i interviewet tilbage på et karriereforløb, hvor tingene ikke er kommet let til ham, og hvor han har haft sin portion af modgang undervejs.
Han føler dog, at det har styrket ham, så han stadig tror på, at han kan drive det rigtig langt.
I første omgang vil han tilbage på holdet i Viborg, men han drømmer også stort – og han er villig til at arbejde rigtig hårdt for at opfylde sine ambitioner.
VFF-spilleren svarer også på spørgsmål fra Spørgekassen – og han ser frem mod søndagens udekamp mod Vejle.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt
Du kan altid stille spørgsmål til Spørgekassen eller komme med kommentarer til vært og redaktør Danni Kristensen på dakr@viborgfolkeblad.dkThu, 12 Sep 2024 - 34min - 42 - Viborg FF har gjort det svært for sig selv – men topniveauet giver håb
I ugens udgave af podcasten Til Allersidste Fløjt diskuterer sportsredaktør Danni Kristensen og vores lokale VFF-ekspert Simon Søndergård VFF’s sæsonstart.
Endnu en periode, hvor VFF har svinget fra rigtig godt og lovende – til voldsomt skidt og bekymrende.
Vi analyserer den flotte pokalsejr i Horsens, mens vi også vender assistmaskinen Serginho og ser nærmere på den stigende tendens til, at VFF får udbytte ud af dødbolden.
Transfervinduet er også lukket siden sidst, så vi gør også status over et ret aktivt transfervindue.
Til sidst svarer vi også på en række spørgsmål i ”Spørgekassen” – det handler blandt andet om Jakob Poulsens dispositioner, om Jeppe Grønnings rolle på holdet – og om Mads Søndergaards tilbagekomst.
Du kan finde podcasten via viborgfolkeblad.dk eller alle de gængse podcasttjenester.
UJS Biler er partner på podcasten og er med til at sørge for, at vi kan udgive en gratis podcast om Viborg FF.
Du er meget velkommen til at blande dig med spørgsmål til Spørgekassen ved at skrive til vært og redaktør Danni Kristensen på dakr@viborgfolkeblad.dk.Fri, 06 Sep 2024 - 1h 18min - 41 - Sejren var rigtig dejlig – men Viborg FF’s trængsler er ikke forbi
Viborg FF fik sæsonens første sejr, da Lyngby mandag blev besejret med 1-0.
Den sejr lunede, men betyder den, at Viborg FF’s trængsler er forbi?
Ikke helt, mener Søren Frederiksen, der er på besøg hos Danni Kristensen i ugens udgave af Til Allersidste Fløjt.
De to vender mandagens ”grimme” sejr, de taler om målmandssituationen, manglende mål fra frontangriberne og meget andet.
Derudover er der interview med den skadede anfører Jeppe Grønning.
Som altid er der også gjort plads til Spørgekassen, hvor Søren Frederiksen og Danni Kristensen svarer på spørgsmål fra lytterne.
UJS Biler er partner på podcasten.Wed, 28 Aug 2024 - 1h 00min - 40 - Tendenser fra de fem første kampe, storindkøb og en overraskende topscorer
Ugens udgave af Til Allersidste Fløjt er klar - og der er der virkelig nok at tage fat på.
Sportsredaktør Danni Kristensen har besøg af Simon Søndergård.
De to vender tendenserne fra de første fem Viborg FF-kampe i sæsonen, de vender storindkøbet af Thomas Jørgensen og Jakob Vesters overraskende målfarlighed.
Der er også givet plads til flere spørgsmål i ”Spørgekassen” ligesom du undervejs kan høre helt friske interview med målmanden Oscar Hedvall, med Jakob Vester og med den nye VFF-spiller Thomas Jørgensen.
UJS Biler er partner på podcasten.Wed, 21 Aug 2024 - 1h 40min - 39 - 25 år med Morten Jensen – stort jubilæumsinterview med Danmarks længst siddende fodbolddirektør
Den 1. august var det 25 år siden, at Morten Jensen tiltrådte som direktør hos Viborg FF.
I denne udgave af podcasten ”Til allersidste fløjt” er Morten Jensen gæst hos Danni Kristensen til en snak om, hvordan han har kunne holde til 25 år i en vildt omskiftelig branche – og i en klub, der også har været på en rutsjebanetur i den periode.
Han fortæller om, hvordan han endte som direktør, og han reflekterer over et kvart århundrede som frontperson for Viborg FF.
Han slår fast, at han på ingen måde føler, at han er færdig som direktør, ligesom han også mener, at VFF blot har taget hul på den udvikling, som er sat i gang i klubben.Wed, 14 Aug 2024 - 1h 08min - 38 - Vi skal ikke male fanden på væggen – men Viborg FF trænger til et skud kvalitet
Især defensiven har stået for skud i Viborg FF’s første to superligakampe i den nye sæson.
Og med seks indkasserede mål i to kampe, så er det også en udfordring, som bliver set på med meget alvorlige øjne i denne udgave af folkebladets Viborg FF-podcast ”Til allersidste fløjt”
Her ser sportsredaktør Danni Kristensen sammen med VFF-ekspert Søren Frederiksen nærmere på både gode og dårligere tendenser fra Viborg FF’s sæsonåbning.
Derudover er der også en længere analyse af Viborg FF’s transfervindue indtil videre, og der er også ret konkrete forslag til, hvor sportschef Mads Agesen skal spendere penge i den kommende måneds tid.
Endelig er der også kommet en række spørgsmål til ”Spørgekassen” og vi når også at behandle en god håndfuld spørgsmål fra lytterne.
Thu, 01 Aug 2024 - 1h 11min - 37 - De første testkampe, oprydning og en masse transfersnak
Sæsonens første udgave af Til allersidste fløjt er klar. Vi kan med glæde meddele, at UJS Biler har forlænget partnerskabet, så vi igen i den kommende sæson kan udkomme med podcast om Viborg FF.
I denne sæsonpremiere er Simon Søndergård i studiet. Sammen med vært og redaktør Danni Kristensen vender han to aktuelle emner og dykker ned i spørgekassen fra lytterne.
Denne gang er emnerne
- Viborg FF's to første testkampe
- Den igangværende oprydning i truppen
- Og i spørgekassen behandles der flere spørgsmål om sommerens transfervindue
Du er velkommen til at komme med ris, ros og forslag til spørgekassen via dakr@viborgfolkeblad.dk.
Husk at abonner på Til allersidste fløjt, så du automatisk får besked om nye afsnit.Fri, 05 Jul 2024 - 1h 21min - 36 - Her er dommen over Viborg FF's sæson og spillernes præstationer
I denne udgave af Til Allersidste Fløjt runder vi sæsonen 2023/2024 af. Simon Søndergård og Danni Kristensen uddeler bedømmelser til Viborg FF's spillere og kårer sæsonens profil, skuffelse og fighter - og prøver at finde forklaringer på, hvorfor sæsonen blev som den blev.
Som altid har vi også inddraget en del af lytternes spørgsmål i "Spørgekassen"
UJS Biler er partner på podcasten
Du kan som altid komme med ris, ros eller forslag til dakr@viborgfolkeblad.dkSun, 26 May 2024 - 2h 05min - 35 - Nederlag til Vejle, farvel til Lauritsen og status med sportschefen
Denne udgave af Til Allersidste Fløjt er spækket med Viborg FF-indhold.
Du kan høre et helt friskt interview med sportschef Mads Agesen, der ser frem mod sommerens transfervindue - og bliver forholdt til planerne om de spillere, som VFF har lejet - og udlejet.
Derudover vender sportsredaktør Danni Kristensen og VFF-ekspert Søren Frederiksen også afskeden med kulturbæreren Mads Lauritsen - du kan også høre et stort interview med spilleren, der nu siger farvel til fodbolden.
Endelig vender vi også nederlaget til Vejle, kampen om syvendepladsen og de aktuelle midtbaneudfordringer - og svarer på spørgsmål fra lytterne.
Bland dig endelig med nye spørgsmål ved at skrive til dakr@viborgfolkeblad.dkMon, 13 May 2024 - 1h 21min - 34 - Skal topscoreren sælges eller ej?
En ny udgave af folkebladets Viborg FF-podcast "Til allersidste fløjt" er ude.
Denne gang er der besøg af Viborg FF-eksperten Simon Søndergård, der sammen med sportsredaktør Danni Kristensen går i kødet på en række aktuelle Viborg FF-emner.
Denne gang er de forbi:
Viborg FF's gode start på slutspillet, hvor holdet har bragt sig på betryggende afstand af nedrykning.
Interessen for topscorer Anosike Ementa - skal Viborg FF sælge ham nu?
Hvad skal der ske med VFF-truppen i sommerens transfervindue?
Og et par spørgsmål fra lytterne
Du kan finde podcasten via viborgfolkeblad.dk, folkebladets app eller de gængse podcasttjenester.
Podcasten er gratis på grund af vores partnerskab med UJS Biler.
Du er som altid velkommen til at byde ind med ris, ros eller forslag til udsendelsen. Det gør du ved at sende en mail til dakr@viborgfolkeblad.dk.Wed, 01 May 2024 - 1h 07min - 33 - Viborg FF skifter gear - hør mere om den mest ambitiøse talentstrategi i Viborg FF's historie
Viborg FF er en rigtig gammel fodboldklub – men mandag blev der skrevet historie i klubben.
Viborg FF kunne nemlig løfte sløret for det, som sportschef Mads Agesen kaldte den mest ambitiøse talentstrategi i klubbens historie
Men hvad indeholder den strategi? Hvorfor er den nødvendig?
Og hvordan skal man så nå de målsætninger strategien indeholder?
Det er nogle af de spørgsmål, der søges svar på i denne udgave af Til Allersidste Fløjt, hvor vært Danni Kristensen er på besøg hos sportschef Mads Agesen og talentchef Mads Holm.
De to VFF-ledere uddyber tankerne bag strategien og giver eksempler på, hvor og hvordan VFF skal løfte sig, så klubben også talentmæssigt kan hænge på i Superligaen.
Podcasten er tilgængelig via viborgfolkeblad.dk eller kan hentes gratis, der hvor du normalt finder dine podcast.
UJS Biler er partner på Til allersidste fløjt og medvirker dermed til, at folkebladet kan udgive en gratis podcast om kløverklubben.
Du er altid velkommen til at byde ind med forslag til emner, ris eller ros. Skriv til dakr@viborgfolkeblad.dk.Tue, 23 Apr 2024 - 1h 05min - 32 - Viborg FF-ekspert: Anførerens tid er ikke forbi endnu
En ny udgave af podcasten "Til allersidste fløjt" er ude.
I podcasten giver den lokale Viborg FF-ekspert Søren Frederiksen sit syn på flere aktuelle emner. Blandt andet diskuteres anfører Jeppe Grønnings situation - og eksperten er klar i mælet. Det er for tidligt at afskrive anføreren.
Sammen med sportsredaktør Danni Kristensen vender Søren Frederiksens flere aktuelle emner.
De diskuterer blandt andet Viborg FF's form og udvikling, hvor det tyder på, at tingene er ved at lysne - og de peger på, hvad der er begyndt at fungere og hvilke spillere, der er begyndt at stråle for alvor.
Derudover gives der også plads til spørgsmål og emner fra læserne.
Podcasten er tilgængelig via viborgfolkeblad.dk - eller kan hentes ganske gratis der, hvor du normalt finder dine podcast.
UJS Biler er partner på Til allersidste fløjt - og medvirker dermed til, at folkebladet kan udgive en gratis podcast om kløverklubben.
Du er altid velkommen til at byde ind med forslag til emner, ris eller ros - skriv til dakr@viborgfolkeblad.dkWed, 17 Apr 2024 - 49min - 31 - Viborg FF's rekordsalg har haft en turbulent sæson i kaos-ramte Ajax - men han er ikke blevet slået ud
Da Anton Gaaei i sommeren 2023 blev solgt fra Viborg FF til Ajax Amsterdam i en rekordhandel var det kulminationen på en regulær kometkarriere for den hurtige højreback.
Men det har mildt sagt ikke været nogen dans på roser at tørne ud for den store hollandske klub, der har væltet sig i problemer i hele sæsonen.
Anton Gaaei er gæst i den nye udgave af podcasten "Til allersidste fløjt" - her fortæller han om det flotte mål, som han scorede forleden, han fortæller om de hårde perioder med hård kritik fra blandt andet den danske ekspert Kenneth Perez og om, hvad det har gjort ved ham, at tingene ikke er gledet glat i en kaosramt storklub.
Podcasten kan findes via Viborg Stifts Folkeblads app, viborgfolkeblad.dk eller hentes helt og aldeles gratis, der hvor du normalt finder dine podcast.
Podcasten er gratis på grund af vores partnerskab med UJS Biler.
Du er velkommen til at blande dig med forslag til udsendelsen eller med ris eller ros ved at skrive til dakr@viborgfolkeblad.dk.Mon, 08 Apr 2024 - 34min - 30 - Hvad lærte vi af Viborg FF's grundspil? - og skal vi være bekymrede før slutspillet?
Superligaens grundspil er slut.
I den nye udgave af Viborg FF-podcasten Til Allersidste Fløjt tager sportsredaktør Danni Kristensen og VFF-ekspert Simon Søndergård grundspillet under kærlig behandling.
De udpeger en række konkrete læringspunkter fra de 22 spillede kampe. De ser også fremad mod nedrykningsslutspillet - her vurderes VFF's styrke i forhold til konkurrenterne - og der peges på en række ting, der bliver afgørende for, at VFF IKKE skal ende i fedtefadet.
Podcasten er gratis på grund af partnerskabet med UJS Biler - og du er altid velkommen til at blande dig med ris, ros eller forslag via mail til dakr@viborgfolkeblad.dk.Fri, 22 Mar 2024 - 1h 18min - 29 - Den målløse angriber er blevet topscorer - og en legende er tilbage i Viborg
Den nye episode af Til allersidste fløjt indeholder to elementer. Først kan du høre et større interview med Anosike Ementa, der er gået fra at have et prædikat som den målløse angriber til nu at blande sig højt oppe på topscorerlisten. Og derudover behandler vi ugens store VFF-nyhed - nemlig at Ralf Pedersen er tilbage i Viborg i en rolle som assistenttræner. Du kan høre et længere interview med VFF-legenden i podcasten.
Til allersidste fløjt er folkebladets gratis podcast om Viborg FF. Den er gratis blandt andet på grund af vores partnerskab med UJS Biler. Du må meget gerne blande dig med ris, ros eller forslag ved at kontakte Danni Kristensen på dakr@viborgfolkeblad.dkFri, 08 Mar 2024 - 32min - 28 - Viborg FF's cheftræner fortæller om tung forårsstart og svarer på spørgsmål fra lytterne
En ny episode af folkebladets Viborg FF-podcast "Til allersidste fløjt" er blevet udgivet.
I den nye udgave er Viborg FF's cheftræner Jakob Poulsen gæst hos sportsredaktør Danni Kristensen.
Cheftræneren sætter i udsendelsen på en tung start på 2024, hvor Viborg FF blot har fået et point i de første to kampe, og dermed har cheftræneren bestemt ikke fået noget flyvende start på karrieren som cheftræner.
I udsendelsen gives der også plads til en del spørgsmål fra lytterne og læserne.
Cheftræneren forklarer blandt andet, at han altså stadig er underlagt klubbens fastlagte spillestil, men at han som cheftræner naturligvis har mulighed for at justere forskellige ting.
Udsendelsen kan ganske gratis findes via viborgfolkeblad.dk eller folkebladets app - eller du kan hente den til din telefon via de fleste gængse podcasttjenester.
UJS Biler er partner på "Til allersidste fløjt" - og det er blandt andet på grund af det partnerskab, at vi kan udkomme med gratis podcast om Viborg FF.
Du er altid velkommen til at byde ind med forslag, ris eller ros til dakr@viborgfolkeblad.dk.Thu, 29 Feb 2024 - 41min - 27 - Opvarmning til Viborg FF's forår - pilen peger en lille smule opad
Viborg FF indleder fredag forårssæsonen med en hjemmekamp mod OB. I denne udgave af Til allersidste fløjt gæster Viborg FF-ekspert Søren Frederiksen studiet. Han kommer sammen med sportsredaktør Danni Kristensen med en vurdering af transfervinduet, udpeger bud på forårets VFF-profil og ser frem mod både kampen mod OB og foråret generelt. Han er ikke jubeloptimist, men mener, at pilen peger en smule opad for VFF.
UJS Biler er partner på podcasten, og det er partnerskabet, der er med til at gøre, at folkebladet kan udkomme med gratis podcast om Viborg FF.Thu, 15 Feb 2024 - 49min - 26 - Målmand færdig for sæsonen - men vil komme endnu stærkere tilbage
Lucas Lunds skadede hånd holder ham ude i resten af den indeværende sæson. I denne udgave af Til allersidste fløjt fortæller målmanden om sin skade, ser tilbage på den uheldsvangre aften i Herning og frem mod en lang genoptræning, der skal få ham tilbage i en endnu stærkere udgave.
Til allersidste fløjt er Viborg Stifts Folkeblads gratis podcast om Viborg FF - du kan høre den slags gratis på grund af vores partnerskab med UJS Biler, men du kan også selv støtte tilblivelsen af vores podcast ved at købe et PLUS-abonnement på viborgfolkeblad.dk - det giver dig tilmed adgang til alle artikler, videoer og liveblogs om Viborg FF.Tue, 06 Feb 2024 - 15min - 25 - Mød Viborg FF's nye talentchef - fynbo skal skubbe VFF-talenter tættere på toppen
Viborg FF's nye talentchef hedder Mads Holm. Han er fynbo, og han har i et godt årti arbejdet i OB's talentafdeling. Nu er arbejdspladsen dog på Rughavevej, hvor fynboen har fået til opgave at sætte endnu mere fart på den udvikling, som VFF Talent er inde i. I dette interview fortæller Mads Holm både om sig selv - om sin opgave hos Viborg FF - og om, hvorfor det kommer til at tage tid, hvis VFF eksempelvis skal have ungdomshold i ungdomsligaerne.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt i denne sæsonMon, 15 Jan 2024 - 43min - 24 - Viborg FF's sportschef svarer på lytterspørgsmål: Hør om 2023, trænerjagt og transfervinduet
Viborg FF's sportschef Mads Agesen har været i studiet til et nyt afsnit af folkebladets Viborg FF-podcast Til allersidste fløjt. Her svarer han blandt andet på en række lytterspørgsmål om 2023, om den aktuelle trænerjagt, om sin egen start som sportschef og om det kommende transfervindue.
UJS Biler er partner på Til Allersidste Fløjt i hele denne sæson, og det er via sådanne partnerskaber, at vi kan udgive en gratis podcast om VFF.
Som lytter eller læser er du altid velkommen til at blande dig med ris, ros eller forslag til emner, som vi skal tage op i podcasten.
Send dit indspark til dakr@viborgfolkeblad.dk.Tue, 12 Dec 2023 - 30min - 23 - Det er tid til at uddele karakterer: Hvilken Viborg-spiller har været bedst i broget efterår?
Efter flere nærmest rendyrkede jubelsæsoner for Viborg FF har efteråret 2023 været en noget mere blandet og broget omgang.
Placeringsmæssigt er VFF endt sådan nogenlunde, hvor man kan tillade sig at forvente i forhold til klubbens økonomi og det faktum, at der op til sæsonen blev solgt ret så grundigt ud af profilerne.
Men det spillemæssige udtryk har ikke været fantastisk omend der har været et par opløftende momenter via nogle flotte hjemmesejre over flere af holdene fra top seks.
Men hvilke Viborg-spillere fortjener ros? Hvilke spillere har skuffet? Og hvilke læringspunkter kan vi tage med videre fra efteråret 2023?
Det ser vi nærmere på i denne udgave af podcasten "Til allersidste fløjt", hvor sportsredaktør Danni Kristensen og vores datakyndige VFF-ekspert Simon Søndergaard uddeler bedømmelser til VFF-spillerne for indsatsen i efterårssæsonen. Derudover diskuterer de en række tendenser eller læringspunkter fra efteråret og ser frem mod 2024.
UJS Biler er partner på "Til allersidste fløjt" - og det betyder, at podcasten er ganske gratis og kan findes via viborgfolkeblad.dk og de fleste gængse podcasttjenester.
Allerede i næste uge udkommer der en ny udgave af podcasten. Sportschef Mads Agesen kommer i studiet til en snak om 2023 og det kommende transfervindue, men du kan også være med til at præge udsendelsen ved at sende dine spørgsmål til Mads Agesen til sport@viborgfolkeblad.dk.
Spørgsmålene skal være sendt til os senest mandag den 11. december.
Vi udvælger de bedste spørgsmål og tager dem med i udsendelsen - og vi præmierer det bedste spørgsmål med en Viborg FF-goodiebag, hvor der blandt andet er et gavekort til KløvershoppenThu, 07 Dec 2023 - 1h 08min - 22 - Fra Rughavevej til københavnsk kampmaskine: Hør tidligere VFF-assistent fortælle om skiftet til FCK
En ny udgave af folkebladets Viborg FF-podcast "Til allersidste fløjt".
I denne nye udgave af den gratis podcast kan du høre et længere interview med den tidligere VFF-assistent Nickolai Lund, som nu er hos FC København.
Han fortæller om skiftet, om forskellene i at være assistent i Viborg og i FCK - og om nogle af efterårets store oplevelser i Champions League.
Ud over interviewet med Nickolai Lund kan du også høre et interview med det tidligere Viborg FF-talent Emil Frederiksen.
Flere lyttere har efterspurgt et interview med Viborg-talentet, der nu gør sig hos Rosenborg i Norge.
Du er altid velkommen til at komme med forslag til emner eller interviewpersoner.
Send forslagene til vært og sportsredaktør Danni Kristensen på dakr@viborgfolkeblad.dk.
UJS Biler er partner på Til allersidste fløjt, og det er blandt andet på grund af det partnerskab, at vi kan udgive podcast om VFF i resten af denne sæson.Tue, 21 Nov 2023 - 40min - 21 - VFF-direktøren fortæller om rigets tilstand - og en fremtid med masser af investeringer
Denne gang byder "Til allersidste fløjt" på et stort interview med Viborg FF-direktør Morten Jensen, der ser en lille smule tilbage, men mest af alt kigger fremad mod nogle af de skridt og udfordringer, som klubben står foran.
Direktør Morten Jensen fortæller om, hvordan klubben har nået den aktuelle position med en solid egenkapital og gode muligheder for at investere yderligere.
Men han sætter også ord på nogle af de skridt, som klubben må og skal tage i de kommende år, hvis klubben skal klare sig og fastholde sin position i Superligaen.
Det kommer blandt andet til at handle om investeringer i spillertruppen og talentsektoren, men også meget andet.
Endelig giver direktøren også en status på nogle af de igangværende projekter - blandt andet det elitecenter, som VFF tidligere har luftet tanker om.
UJS Biler er partner på podcasten "Til allersidste fløjt" - og det er blandt andet på grund af den type partner, at vi kan udgive en lokalt produceret podcast om Viborg FF.
Du er altid velkommen til at komme med ris eller ros - eller forslag til emner ved at skrive til dakr@viborgfolkeblad.dk.Wed, 15 Nov 2023 - 40min - 20 - Fra Friis til Poulsen - specialudsendelse om trænerskiftet hos Viborg FF
Viborg FF har sagt farvel til Jacob Friis - og goddag til Jakob Poulsen som midlertidig cheftræner.
Den slags store nyheder kalder naturligvis på en ekstraudgave af den gratis Viborg FF-podcast "Til allersidste fløjt".
Og i episoden debatterer vores lokale VFF-ekspert Søren Frederiksen og sportsredaktør Danni Kristensen afskeden med Friis og udsigten til, at Jakob Poulsens midlertidige status som cheftræner skal gøre permanent.
Derudover kan du høre interview om trænerskiftet med Jeppe Grønning og med den midlertidige cheftræner Jakob Poulsen.
Og til sidst i udsendelsen kan du også høre et telefoninterview med den nu tidligere VFF-chef Jacob Friis.
Det er blandt andet muligt at udgive den slags ekstraudsendelser på grund af støtten fra UJS Biler, der er trådt til som partner på podcasten i resten af denne sæson.
Du er altid velkommen til at byde ind med forslag til emner i udsendelserne til dakr@viborgfolkeblad.dk.Thu, 09 Nov 2023 - 55min - 19 - Det skal nok blive godt - Viborg FF tog et skridt fremad i Vejle
Der er flere gode nyheder i den dugfriske udgave af folkebladets podcast om Viborg FF.
Den lokale bilforhandler UJS Biler er nemlig blevet partner på podcasten "Til allersidste fløjt" - og bilforhandleren er dermed med til at sikre, at podcasten kan fortsætte med at udkomme cirka hver anden uge i resten af den indeværende sæson.
Men det er ikke den eneste gode nyhed.
I udsendelsen taler sportsredaktør Danni Kristensen og vores faste VFF-ekspert Søren Frederiksen nemlig om 1-1-kampen i Vejle - og om VFF's udvikling generelt.
Og selv om det ikke går fremad i raketfart, så er der enighed om, at VFF-holdet i Vejle viste masser af karakter, og viste, at der er så meget potentiale i holdet, at nedrykning ikke bør blive et tema.
Derudover tales der også om Jeppe Grønnings tale til fansene, om skriverier om Jacob Friis til Rosenborg og om resten af efteråret.Mon, 30 Oct 2023 - 37min - 18 - Den store halvvejstatus og mini-tema om Lucas Lunds 100 kampe
Viborg FF har nu mødt alle modstandere i Superligaen en enkelt gang.
Vi benytter landskampspausen til at lave en status halvvejs i grundspillet. Det gør vi sammen med Simon Søndergaard, som har lavet et lille datadyk på Viborg FF's præstationer hidtil i sæsonen - blandt andet med fokus på den meget omtalte offensiv, som ikke rigtig producerer de mål og chancer, som skal til for at vinde kampene.
Derudover har vi også et lille minitema om Lucas Lund, som har rundet 100 kampe for klubben. Den tidligere holdkammerat Simon Søndergaard sætter ord på VFF-målmandens udvikling, og så bringer vi også et længere interview med Lucas Lund om den bumlede vej til at nå milepælen.Mon, 09 Oct 2023 - 1h 21min - 17 - Er der mål nok i Viborg FF's offensive spillere?
Viborg FF slider med at lave mål i denne sæson, hvilket især blev udstillet i kampen mod Silkeborg, hvor holdet skabte så godt som intet. I denne udgave af Til allersidste fløjt ser vi nærmere på Viborg FF's offensiv. Sammen med Søren Frederiksen zoomer vi ind på de syv spillere, som lige nu udgør VFF's offensiv - og vi kommer med et bud på, hvem der skal satses på - og om der overhovedet er potentiale for tilstrækkeligt med mål. Vi bringer også et længere interview med cheftræner Jacob Friis, der fortæller om arbejdet med offensiven - og cheftræneren kommer også med sit svar på om der er mål nok i den aktuelle VFF-offensiv.
Mon, 25 Sep 2023 - 1h 01min - 16 - Fokus på det midtjyske derby - er det okay at blande fodbold og had?
Der findes mange ærkefjendeopgør i dansk fodbold, men få emmer så meget af intensitet som lokalopgørene mellem Viborg FF og FC Midtjylland.
Fredag skrives endnu et kapitel i fortællingen om det midtjyske derby. En fortælling, der rummer masser af intense opgør på banen, men også en fortælling, der desværre indeholder godt med historier om det "had", som de to holds fans udtrykker mod hinanden.
Oftest har det heldigvis været holdt til smædesange og drilleri, men der har også været kedelige episoder med bataljer mellem fansene, ligesom det seneste opgør på Energi Viborg Arena med kanonslags-kast endnu er i frisk erindring.
I denne udgave af Viborg Stifts Folkeblads Viborg FF-podcast, "Til allersidste fløjt," sætter sportsredaktør Danni Kristensen lup på derbyet via en række interview med personer, som på den ene eller den anden måde har et forhold til møderne mellem VFF og FCM.
Vi taler med VFF-direktør Morten Jensen og folkebladets chefredaktør, Lars Norup, der begge har været med, siden derbyet blev født i 1999. Vi taler med assistenttræner Jakob Poulsen, der har oplevet derbyet som spiller for FCM og nu træner for VFF. Vi taler med anfører Jeppe Grønning, der som VFF-legende har fået rivaliseringen med FCM ind under huden. Vi taler med Jørn Just Kristensen, der som sportsredaktør for Herning Folkeblad ser opgøret fra "fjendens side", og vi taler med en række VFF-fans, der også ser opgørene som noget ganske særligt.Tue, 12 Sep 2023 - 52min - 15 - Den store status: Hvad har vi lært af Viborg FF’s sæsonstart?
Det er tid til at gøre den første store status på Viborg FF’s sæson 2023/2024.
I denne udgave af Til allersidste fløjt kommer Simon Søndergaard med en række konklusioner på baggrund af observationer, statistik og data efter Viborg FF’s første syv kampe i denne sæson.
Derudover bringer vi også et længere interview med anfører Jeppe Grønning, ligesom vi har et helt friskt interview med cheftræner Jacob Friis, som også ser tilbage på en sæsonstart, der ikke er gået, som han havde håbet.
Endelig gør vi også status på transfervinduet via et interview med sportschef Mads Agesen, ligesom vi også har talt med den nye VFF’er Isak Jensen om skiftet til VFF – og om eventyret i USA.
Til allersidste fløjt er folkebladets gratis podcast om Viborg FF. Støt den fortsatte udgivelse af podcasten ved at lytte til den, ved at dele den på de sociale medier – eller ved at prikke til eventuelle partnere, som kunne være interesserede i at støtte udgivelsen af en gratis podcast om VFF.
Vært på podcasten er Danni KristensenMon, 04 Sep 2023 - 1h 15min - 14 - Der er ting der halter – men ingen grund til panik hos Viborg FF
Det er lidt op og ned for Viborg FF, der leder efter den stabilitet og de spillemæssige præstationer, som vi har vænnet os til at se i de seneste sæsoner. I denne udgave af Til Allersidste Fløjt har vi bedt vores hus-VFF-ekspert Søren Frederiksen om at finde tre steder, hvor tingene halter for VFF lige nu, ligesom han også skal finde tre positive tendenser. Og VFF-legenden kan se udfordringer, men mener bestemt ikke, at der er grund til panik. Vi vender også kort det aktuelle transfervindue og diskuterer, hvad Mads Agesen skal prøve at finde inden vinduet lukker lige om lidt.
Tue, 29 Aug 2023 - 48min - 13 - Viborg FF's rekordsalg kan drive det til mere end Ajax
Den seneste udgave af folkebladets Viborg FF-podcast "Til allersidste fløjt" er spækket med aktuelle emner. Først og fremmest handler det om rekordsalget af Anton Gaaei. Vi har talt med sportschefen, træneren og to holdkammerater om Viborg-drengens vilde udvikling. Derudover bringer vi også et stort interview med Daniel Anyembe, der blandt andet fortæller om sin udvikling fra højreback til en multianvendelig forsvarsspiller. Endelig har vi også sat fokus på brugen af lejemål. VFF har lejet en del spillere ud - men giver det overhovedet mening? Det taler vi med Mads Agesen om.
Fri, 18 Aug 2023 - 1h 02min - 12 - Viborg FF's flirt med ny formation, de positive tendenser mod OB og en udlejning til Fredericia
Viborg FF har i starten af den nye sæson flirtet med en ny formation. I denne udgave af podcasten "Til allersidste fløjt" ser vi nærmere på hvordan den flirt har virket, vi udpeger positive tendenser efter sejren over OB - og vi vender Sofus Bergers udlejning til Fredericia. Og vi giver altså debut til endnu en hus-analytiker i form af det tidligere Viborg FF-talent Simon Søndergaard, der blandt andet bruger data i sine analyser af VFF.
Tue, 08 Aug 2023 - 57min - 11 - VFF skal bevare roen – men Agesen har et stykke arbejde at gøre
Viborg FF fik en alt andet end god start på sæsonen, da holdet i sæsonpremieren tabte 4-1 i Farum. Hvad gik galt? Skal vi være bekymrede? Det er nogle af de spørgsmål, som vi forsøger at svare på i denne udgave af Til Allersidste Fløjt, hvor vi giver debut til vores nye VFF-ekspert Søren Frederiksen, der fremover skal hjælpe os med at analysere VFF’s kampe. I podcasten vender vi også salget af Elias Achouri og gør status på VFF’s transfervindue indtil videre. (obs – vi har fået nye mikrofoner, som vi stadig arbejder med at få til at fungere optimalt – vi beklager, at der er lige rigeligt med rumklang i denne udsendelse)
Thu, 27 Jul 2023 - 45min - 10 - En unik fodboldpersonlighed er gået bort - hyldestudsendelse om Asbjørn Sennels
Asbjørn Sennels gik bort søndag den 9. juli i en alder af blot 44 år. Folkebladets VFF-podcast Til allersidste fløjt mindes i denne specialudsendelse en stor fodboldspiller og en stor personlighed via interview med Ove Christensen, Jakob Glerup, Morten Jensen og Andreas Søndergaard.
Thu, 13 Jul 2023 - 29min - 9 - Talenternes mand takker af hos Viborg FF efter seks år
Jakob Brix-Mouritsen har været U19-træner hos Viborg FF i seks år. I denne podcast forklarer han, hvorfor det nu skal være slut - og giver sit syn på den vilde udvikling som talentafdelingen har gennemgået i de senere år.
Mon, 03 Jul 2023 - 24min - 8 - Viborg FF trykker på speederen - talentafdelingen skal på superliganiveau
Viborg FF vil gerne være en talentklub på superliganiveau. I dette premiereafsnit af "Til allersidste fløjt" forklarer sportschef Mads Agesen baggrunden for den opgradering af talentafdelingen, som er i fuld gang. Han sætter også ord på de planer og mål, der er for fremtiden. Har du ris, ros eller ideer til podcasten - så kontakt os gerne via dakr@viborgfolkeblad.dk.
Fri, 23 Jun 2023 - 15min - 7 - VFF-update - en rørt kaptajn har masser af lyst til at udvikle sig selv og klubben
Jeppe Grønning forlængede i sidste uge sin kontrakt med Viborg FF. Som en reaktion på forlængelsen har folkebladet fået en række personer i og omkring klubben til at sætte ord på anførerens rolle og betydning for klubben. Og de mange pæne ord har rørt kaptajnen, som dog mest af alt har lyst til at se fremad mod nogle sæsoner, hvor både han og klubben stadig kan udvikle sig.
Fri, 20 Aug 2021 - 34min - 6 - VFF-update: Om Lucas Lunds tilbagevenden til målet og en vigtig forlængelse
En ny udgave af VFF-update er klar. Denne gang handler det blandt andet om Lucas Lunds tilbagevenden til VFF-målet. Den unge målmand fortæller om tre halvsæsoners ventetid på at fortsætte det gennembrud, som han var godt i gang med at få i sommeren 2019 inden en korsbåndsskade bremsede ham. Derudover er hovedemnerne den vigtige forlængelse med Mads Lauritsen og den rekordstime, som kan blive en realitet, hvis VFF fredag vinder i Skive.
Wed, 03 Mar 2021 - 1h 04min - 5 - Returen til ungdommens boldgade har været en succeshistorie
Mads Lauritsen tog måske et for stort skridt i livet, da han som 16-årig flyttede til Viborg for at blive en del af FK Viborg. Og skridtet ind på VFF's førstehold viste sig også at være for stort for ham dengang. Siden har han så taget små skridt fremad. Især i Thisted, hvor han byggede sit navn i dansk fodbold så meget op, at han endte som superligaspiller i Vejle. I sommeren 2020 fik han så en frisk start, da Viborg FF havde brug for en mand til at lappe en hullet defensiv. Det har været en succes - VFF har blandt andet via en stærk Mads Lauritsen haft rækkens bedste defensiv. I denne udgave kan du møde Mads Lauritsen og høre om hans specielle fodboldrejse - og om skiftet tilbage til VFF, som har været en succeshistorie.
Tue, 08 Dec 2020 - 31min - 4 - Viborg FF scorer bunker af mål på dødbolde - hvad er hemmeligheden?
Viborg FF har scoret et væld af mål på dødbolde i denne sæson. Det er bestemt ikke tilfældigt. Der arbejdes nemlig både grundigt og nørdet med hjørnespark, lange indkast og frispark. Hovedansvaret for det arbejde ligger hos assistenttræner Nickolai Lund. Og han er gæst i denne udgave af podcasten Sport i Viborg. I podcasten fortæller han om den aktuelle succes, som han også bakker op med statistik, ligesom han fortæller om det daglige arbejde på træningsbanen.
Wed, 04 Nov 2020 - 47min - 3 - Danmarks farligste midtbane-mand spiller i grønt - tæt på VFF-profilen Jakob Bonde
Sport i Viborg har mødt Jakob Bonde. En spiller, som har fået en større og større rolle hos Viborg FF i det seneste års tid. En periode, hvor han også har vist sin veludviklede målnæse. Han blev delt Viborg-topscorer i sidste sæson - og er med fem scoringer i seks kampe indtil videre Danmarks farligste defensivspiller i denne sæson. Hør om målfarligheden, fortiden som futsal-spiller på landsholdet og i udlandet - og om et lykkeligt skifte fra Falster til Viborg.
Wed, 14 Oct 2020 - 36min
Podcasts ähnlich wie Til allersidste fløjt
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- Tiempo de Juego COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Andere Sport und Erholung Podcasts
- Mediano Mediano Media
- BrøndbyLyd BrøndbyLyd
- Transfervinduet B.T.
- Stemmer fra Ådalen Stemmer Fra Ådalen
- Det Hvide Snit - en podcast om AGF Dennis Bjerre, Kim Robin Graahede, Mathias Maznikar-Hansen
- Bilradio Jyllands-Posten
- Copenhagen Sundays Copenhagen Sundays
- Kvindefodboldpodcasten Beam Audio Agency
- One Piece D&D: Marines Daniel Rustage
- Kvart i bold Kvart i bold
- Frigear FDM
- Bagerstop Martin Weibel
- Superscoreboard Bauer Media
- Du kender typen DR
- Hattrick Bold
- Sort Snak Sort Snak
- Ugens Suppe Bold
- Stammplatz – Fußball News täglich BILD
- Bilklubben RadioPlay
- Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith RadioPlay