Filtrar por género

Det billige skidt med Holm og Klein

Det billige skidt med Holm og Klein

RADIO IIII

Naturen er ikke bare nuttede dyr og noget, vi altid kan vende tilbage til. Naturen er i hastig forandring, ikke mindst på grund af den førte politik på området.

I ’Det billige skidt’ råber Alexander Holm og Sebastian Klein op på naturens vegne. De fortæller dig, hvad du skal skynde dig at opleve, hvor vi kan lære af naturen, og hvor vi fucker godt og grundigt op. 

Vi er ikke partipolitisk farvet. Vi er naturfarvet. For biodiversitetskrisen er en af nutidens største kriser. For at forstå hvorfor, og hvad der er på spil, er vi først og fremmest nødt til at forstå naturens forunderlige verden.

42 - Grøn trepart eller grå syvpart?
0:00 / 0:00
1x
  • 42 - Grøn trepart eller grå syvpart?

    Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance nået til enighed om den politiske del af den grønne treparts aftale. En aftale der blandt andet betyder, at Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget. Men er det hele nu så godt som det lyder? Det taler Alexander Holm med Signe Munk, klimaordfører fra SF om. Og så får vi en reaktion på aftalen fra Emil Bejer-Pedersen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 18 Nov 2024
  • 41 - En tyk pingvin på afveje, koprofagi i dyreriget og et svar fra Fiskeriministeren

    Alexander har kritiseret fiskeriministeren for ikke at lytte til den videnskabelige rådgivning i fastsættelsen af bifangskvoter i en klumme i Altinget. Nu har han fået svar. I udsendelsen taler vi også om en tyk pingvin ved navn Gus, der er kommet på afveje, om hvad Harry Potter har betydet for historien om en sjælden slørugle, der har sat sig fast i en skorsten på Lolland og om hvorfor der egentlig er så mange dyr, der spiser lort.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 15 Nov 2024
  • 40 - Sebastian raser over forskere, der udtaler sig mod bedre vidende

    I dagens udsendelse raser Sebastian over forskere, der udtaler sig mod bedre vidende i sagen om briternes beslutning om at lukke ned for tobisfiskeri i britisk farvand.

    Men også over de medier, der er med til at give et unuanceret billede af sagen gennem tabloidoverskrifter. Vi runder COP16-biodiversitetsmødet i Cali. På mødet lykkedes det nemlig ikke at blive enige om en plan for finansiering for naturbeskyttelse over tid. Vi taler også om, hvorfor pindsvinet er kommet på listen over nærtruede arter og om fundet af verdens næstmindste hvirveldyr. Og så er der BIRDALARM! ved Cowboysøen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 08 Nov 2024
  • 39 - De to præsidentkandidaters natur, miljø og klimapolitik

    På papiret er valget mellem Trump og Harris et valg mellem en kulsort og en grøn natur-, miljø- og klimapolitik. Men i praksis er det mere nuanceret, fortæller politiskanalytiker Lars Trier Mogensen i denne valgugave special af ’Det Billige Skid. Hvis Trump vinder, vil han igen trække USA ud af Parisaftalen og det globale UNFCC-samarbejde, og så er vi for alvor på røven. Men på et nationalt plan, vil det blive svært for ham at rulle de grønne tiltag tilbage. Vinder Harris vil hun videreføre Bidens grønne politik og de visioner, der ligger i IRA-aftalen. En aftale hvor den grønne omstilling er blevet gjort til industripolitik, som tilgodeser grønne teknologier og sikrer lukrative vilkår for grønne virksomheder. Men samtidig er det et meget bevidst valg, at natur og miljø ikke fylder mere i Kamela Harris valgkamp, og at hun ikke længere tør sige højt, at hun er imod fracking, fordi den udmelding kan koste hende vælgere.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 01 Nov 2024
  • 38 - Kort nyt: For lidt og for langsomt, Jacob Jensen

    Der er vigtigt nyt på naturområdet, derfor kunne vi ikke dy os for at lave en ekstraudsendelse. Fiskeriminister Jakob Jensen er kommet i modvind, og bliver kritiseret for at have sminket på fakta og vildledt folketingets øvrige medlemmer i forhold til havindsatsen og landbrugets udledning af kvælstof. Den nyhed, skal vi selvfølgelig vende. Derudover bliver FN's biodiversitetskonference afholdt lige nu i Colombia. Men kun 15% af verdens lande har meldt ind med nye naturmål. Der er også blevet plads til en god nyhed, Biodiversitetsrådet har lige meldt ud at de anbefaler stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede naturområder.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 25 Oct 2024
Mostrar más episodios