Dorthe Chakravarty

Alfred er en velvoksen golden retriever, der sammen med Klaus Schelander har arbejdet på udslusningenspensionen Skejby ved Aarhus. Klaus Schelander var ansat som enhedschef, og sammen med sine kollegaer og Alfred arbejdede han med at bringe kriminelle beboere tilbage til et liv udenfor fængslet. Det skete ved at lade de dømte bo sammen med ikke-kriminelle personer og anvende det pædagogiske begreb ”det fælles tredje”, hvor en hund som Alfred var vigtig. Schelander fortæller om stedets historie, som begyndte i 1970’erne, hvor synet på udslusning var helt anderledes end i dag. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Emil er tidligere straffet og frivillig i Cafe Exit, hvor han står for caféens madklub og laver pædagogisk gældsrådgivning. Han fortæller om sin fortid som kriminel stofmisbruger, og hvordan mødet med fængselspræst Erik Adrian blev hans vej ud af fængslet og ind i cafeens arbejde og aktiviteter. Cafe Exit er et samlingssted for nuværende og tidligere indsatte, og organisationsleder Peter Dexters fortæller om caféen, som ligger i København, Aarhus og Odense. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

En tidlig morgen i november 1892 blev fange Jens Nielsen henrettet i Horsens Strafanstalt. Det var den sidste danske henrettelse i fredstid, og det var en dramatisk dag i både fængslets og Danmarks historie. Dengang var strafanstalten et moderne fængsel med et formål: at forbedre fangerne, ikke slå dem ihjel. Hør museumsinspektør Anne Cathrine Nagel Christensen fortælle historien om Jens Nielsen. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

Det er sjældent, at betjente og fængselsledelse hjælper fanger med at flygte, men det skete under besættelsen i Danmark. Signe Vase er historiker, ansat i Rigspolitiet, frivillig i Fængselshistorisk Selskab, og hun fortæller om de modstandsfolk, der mellem 1944-1945 blev befriet fra danske fængsler i farefulde befrielsesaktioner. Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: https://faengselshistorie.dk/

Bess Nielsen er tekstildesigner og bor i Paris, hvor hun i mange år har drevet forretningen Khadi&Co Hun er født i 1943 og i hendes liv har hun været vidt omkring, men der har altid været en rød tråd, nemlig Indien og politikeren Mahatma Gandhi, der førte landet frem til selvstændighed. En del af hans kamp for uafhængighed var at spinde og væve klæde til sit eget tøj, nemlig khadi i hvid bomuld. Bess Nielsen har været i Danmark, og hun fortæller om Indien, khadi, musik i tekstiler og om, hvorfor hun ikke vil sælge hverken sin sjæl eller arbejde til djævelen. Læs mere på https://khadiandco.com/

Fængselshistorier I midten af 1990'erne indledte Vridsløselille Fængsel et projekt, som skulle bringe indsatte ud af det misbrug, der skabte problemer før, under og, også ofte, efter afsoning. Det blev begyndelsen på et unikt samarbejde mellem fængslet, Kriminalforsorgen og behandlingsstedet Kongens Ø, hvor nye metoder med succes blev taget i brug. Medvirkende: Michael Bjerregård, enhedschef i Horserød Fængsel Morten Egeskov, Kongens Ø Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier Der dufter af lune retter i Storstrøm Fængsel, hvor indsatte og ansatte laver mad i det store produktionskøkken. Køkkenet i det lukkede fængsel er blevet et uddannelsessted, hvor indsatte kan få et eksamensbevis, der øger mulighederne for resocialisering. Kokkeliv bag tremmer er ikke nyt i dansk fængselshistorie. I 2012 gik madentreprenør Claus Meyer i gang et projekt, hvor indsatte i Vridsløselille skulle lave en gourmetmiddag. Det var ambitiøst og viste, at mad kan noget særligt - også i et lukket fængsel. Medvirkende: Lasse Præstegaard, enhedsleder for produktionskøkkenet i Storstrøm Fængsel Kim Tobberup Andersen, tdl. fængselsinspektør, nu chefkonsulent i kriminalforsorgen Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 1970'erne skabte organist Ingeborg Lomholt noget nyt i Danmark, nemlig et fangekor. Indsatte i Horsens Statsfængsel fik mulighed for at være med i koret, der sang til de ugentlige gudstjenester. Det var ikke nogen nem begyndelse, men siden de første toner lød for snart 50 år siden, er der kommet flere kor. Louise Adrian leder i dag Fangekoret, hvor der bliver sunget egne numre, for musik og sang løfter sindet og giver glæde i en hverdag, som kan være tung. Medvirkende: Pensioneret organist og korleder Ingeborg Lomholt Korleder Louise Adrian Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I 2023 er det 75 år siden Danmark fik de første kvindelige præster. En af dem var Ruth Vermehren, som også blev Danmarks første kvindelige fængselspræst. Vermehren vidste fra sit frivillige arbejde på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel, at det var nødvendigt med kvindelige præster for at skabe fortrolighed til de udsatte fanger. Hun arbejdede livslangt for de indsattes rettigheder, og hendes virke var båret af hendes utrættelige opmærksomhed på det foragtede menneske. Vermehren var en stor inspiration for den nu pensionerede fængselspræst Carl Lomholt, der fortæller om Danmarks første kvindelige fængselspræst. Medvirkende: Pensioneret fængselspræst Carl Lomholt Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier I kælderen under administrationsbygningen på Herstedvester Fængsel står en lille håndsyet dukke. Den forestiller en læge udstyret med en stor sav. Lægen er Georg K. Stürup, der i 1942 blev ansat som overlæge ved det, der dengang hed: Psykopatanstalten i Herstedvester. Som noget helt nyt arbejdede Stürup tværfagligt og han benyttede kirurgisk kastration i behandlingen af seksualforbrydere. Stürups arbejde fik international anerkendelse i sin samtid, og hans arbejde har haft stor betydning for udviklingen i retspsykiatrien. Medvirkende: Jacob Rong Bentsen, første reservelæge i psykiatri, Herstedvester Fængsel. Jesper Vaczy Kragh, seniorforsker ved Afdelingen for Medicinsk Sundhedsforskning Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Sidste år udkom en undervisningsbog, som satte overskrifter i brand og fik statsministeren til at udtale sig i kritiske vendinger. Bogen hedder "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten - fra vikingetiden til krigen mod terror", og er skrevet af gymnasielærer i historie og engelsk, Iman Hassani. Efter meget høje bølger er bogen nu i brug i danske gymnasier og eleverne går til eksamen. Iman Hassani fortæller om de postkoloniale teorier, der ligger bag bogen og hun taler om de bøger, hun selv læser og gerne vil anbefale til andre. Læs mere om Iman Hassani på www.denandenhistorie.dk

24. maj 2023 er det 50 år siden, Danmark fik loven om fri abort. Tidligere var illegale aborter og spædbørnsdrab en sort skygge over det det danske samfund. I 1940'erne blev 59 kvinder dømt for at have slået deres børn ihjel. Camilla Stockmann følger i sin nye bog, Når du strammer garnet, sporene efter en af de kvinder, der dræbte sit barn og bagefter skilte sig af med den nyfødte i en opgang, som i dag ligger tæt på Stockmanns egen bolig på Frederiksberg. Camilla Stockmann fortæller om stedet, historien og om Medea og den litteratur, som hun har læst og som har inspireret hende som journalist og forfatter.

Marie Holm er madskribent og kogebogsforfatter, og hun er aktuel med bogen Kager, du bager igen. Hendes bøger er fulde af driftssikre opskrifter, men Marie Holm elsker også det gode sprog og de sjove madhistorier, som løfter oplysningerne om gram og bagetider til nye højder. I Læselyst fortæller hun om farmors håndskrevne samling af opskrifter, gode madskribenter, drømmekagens udvandringshistorie og om at være en loyal skønlitterær læser, som aldrig dropper en kedelig bog. Musik: Stringerbell: Bird’s Yard.

Betty Frank Simonsen er aktuel med romanen København, Sommer hvor den 20 årige Cleo fra Kolding flytter til København og i løbet af en magisk sommer oplever byen, litteraturen, mennesker og kærlighed, blandt andet til den 50-årige June. Jeg har besøgt Betty Frank Simonsen til en snak om hendes roman, om lesbisk litteratur og de bøger, hun vil anbefale en 20 årig og 50 årig at læse.

Episode 9: 1973 Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse. Tilhængere og messende præster i fuldt ornat sad side om side på tilskuerrækkerne, da 96 folketingsmedlemmer stemte for. Der var bekymring for, om hospitalerne kunne klare antallet af aborter, og hvad skulle Mødrehjælpen stille op, indtil loven trådte i kraft 1. oktober? I dag - 50 år efter - er vi stadig præget af de bevægelser og modbevægelser, der opstod omkring den frie abort og nye seksualmoral, og Sarah og Dorthe fortæller om deres oplevelser med muligheden for abort. Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/letf%C3%A6rdige-quindfolk-som/ https://www.danmarkpaafilm.dk/film/praevention-metoder Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 8: Den tredje seksuelle revolution Bjørn Selden var formand for Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds. Katalin Tersztyansksy var gift med Bjørn Selden og også aktiv i Ungdomskredsen. Hun fortæller om abortrejser til Polen og London og om Ungdomskredsen, der blev til Individ og Samfund. De unges aktivisme var båret af en generationskamp, hvor det handlede om kvinders økonomiske og seksuelle frigørelse - og om at sætte mændene fri. Medvirkende: Katalin Tersztyansksy Litteratur: Charlotte Strandgaard: https://www.etik.dk/debat/husk-nu-virkeligheden-fra-f%C3%B8r-1973 Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Et ungdomsoprør Grethe Fenger Møller var som ung jurastuderende aktiv i Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i begyndelsen af 1960'erne. Ungdomskredsen gik, modsat moderforeningen, ind for fri abort. Det skabte enorm splittelse og generationskløften var dyb. Tiden var dog med de unge. 1969 kom loven om fri pornografi, året efter blev abort-lovgivningen lempet og seksualundervisning blev obligatorisk i skolerne. Alt sammen skete det under en konservativ justitsminister. Grethe Fenger Møller fortæller, hvordan hun oplevede årtiet og ungdomskredsens arbejde. Medvirkende: Grethe Fenger Møller Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/dansk-kvindesamfund-om-abort-og-ligestilling/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 6: Sønderjyllands abortlæge Mogens Holst Knudsen (1913-1982) var afholdt praktiserende læge i den sønderjyske by, Toftlund. Han var også modstandsmand og abortlæge. To gange, i 1951 og 1964, blev han dømt og fængslet for at udføre illegale aborter. Han tog aldrig penge for indgrebene, byen vidste, hvad der foregik og bakkede ham op med bl.a. pengeindsamlinger. Vi har besøgt Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund, hvor formand Anne-Grethe Petersen og sekretær Lis Mikkelsen fortæller om den læge, mange i byen stadig husker. Medvirkende: Anne-Grethe Petersen og Lis Mikkelsen, Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv Litteratur: Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/familiespejlet-efter-abortloven/ Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret

Episode 5: Illegale aborter er en folkesygdom Vi tænker måske på efterkrigsårene som en stille, grå tid uden revolutionære bølgeskvulp. Men: danskerne fortsatte med at have sex, og danske kvinder blev fortsat gravide og fik illegale aborter. Den statslige Mødrehjælp blev etableret i 1939 for at hjælpe gifte og ugifte mødre med læge- og jordemoderhjælp , og Mødrehjælpen havde også ansvar for abort- og faderskabssager. Mødrehjælpen hjalp dog ikke med oplysning eller adgang til prævention. Den opgave tog Kvindelige Lægers Klub på sig i samarbejde med Københavns Kommune i 1947. Forkvinden for Kvindelige Lægers Klub, Agnete Bræstrup, var optaget af at begrænse de mange illegale aborter, som hun kaldte 'en folkesygdom.' Litteratur: Agnete Bræstrup: Kampen for ret til familieplanlægning (1986) Hanne Reintoft: Et liv, manges liv. Erindringer (1998) Bjarne Reuter: Når snerlen blomstrer (1983) Lydklip: https://www.danskkulturarv.dk/dr/klip-fra-de-uønskede-børn/ Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Episode 4: Den anden seksuelle revolution Personer som lægen Jonathan Leunbach og forfatteren Thit Jensen kæmper i 1920’erne og 1930’erne for seksualoplysning og øget brug af prævention. Mellemkrigsperioden er kendetegnet ved mange progressive gruppering, som vil ændre samfundet til det bedre. For Leunbach og Jensen er et liv et liv med børnebegrænsning og frivilligt moderskab. Det er også en tid med fokus på gode og dårlige borgere og i hvilket omfang ikke mindst samfundets dårlige individer skal have lov til at formere sig. Eugenik og racehygiejne er populært hos Thit Jensen og den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke, og det tankesæt bliver en del af den første danske svangerskabslovgivning. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Thit Jensen: Børnebegrænsning. Hvorfor? Og hvordan? Jonathan Leunbach: En kvinde i nød. Harald Bergstedt: Berlinerrejsen. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Læs mere på Instagram: @Abortaaret Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 3: Arbejderkvinderne og den fri abort I 1920’erne begynder en gruppe kvinder at tale om retten til fri abort. Det er arbejderkvinderne, som hver dag mærker, hvad det vil sige både at passe deres arbejde og de mange børn i hjemmet. De ønsker prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter. Museumsinspektør Rikke Lie Halberg fra Arbejdermuseet fortæller om kvindernes stormøde, som fandt sted i den store festsal i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade. Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Lie Halberg, Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Tove Ditlevsen: Barndommens gade. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 2: Alt for mange børn I begyndelsen af 1900-tallet bliver børnebegrænsning et emne i den offentlige debat. Der er alt for mange børn, som vokser op i fattige familier og under kummerlige forhold, og kvinder som er bange for uønskede graviditeter. Den politiske aktivist Christian Christensen udgiver i 1911 en populær bog om, hvordan og hvorfor arbejderklassen bør begrænse deres børneflok for at styrke kampen mod undertrykkelse og kapitalisme, og for at få et trygt og lystfyldt sexliv. 10 år senere dræber Dagmar Overby adskillige af de børn, hun har taget i pleje. Den frygtelige drabssag afspejler tidens overskud af børn og får betydning for lovgivningen for adoptivbørn og enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op. Christian Christensen: Arbejderne og børneflokken. Rudolf Broby-Johansen: Blod. Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 1: Den første seksuelle revolution Sex er hemmeligt og ikke noget, der bliver talt om, før progressive personer i 1880’ernes København begynder at tale om seksuel lighed mellem kønnene. Den vilde debat, som får navnet sædelighedsfejden, handler om, hvorvidt mænd skal og bør have ret til sex før ægteskab - og om kvinder skal have samme ret som mændene. Ingen taler om prævention eller fri abort, men som helt nyt begynder kvinder at tale offentligt om seksualitet, seksuelle rettigheder og kvinders lyst. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Henrik Ibsen: Gengangerne Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

I "Retten til abort - en frihedskamp" tager Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty, der begge er journalister og historikere, på strejftog gennem seksualitetshistorien fra slutningen af 1800-tallet og frem til lovgivningen om fri abort i 1973. Det er en serie på ni afsnit, som sætter spot på forkæmperne for seksuelle rettigheder og fri abort, og det handler om seksuel lighed, prævention, illegale aborter, lyst, frygt for uønskede graviditeter og skamfulde enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Fængselshistorisk Selskab arbejder for at passe på den danske fængselshistorie. Bag murene ind til Nytorvs Fængsel i København står en samling genstande fra danske fængsler. Den gamle pryglebænk og dårekiste er ikke længere i brug, men vidner om fortidens form for straf og afsoning. Medvirkende: William Rentzmann og Jens Tolstrup Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I slutningen af 1870’erne søgte Christiane skilsmisse fra sin fordrukne mand for at redde sit og sine børns liv og eksistens. Et af børnene, Herman, endte flere gang i sit voksenliv på Fattiggården i Svendborg. Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen viser rundt i Danmarks Forsorgsmuseum, som i dag ligger i den gamle fattiggård. Her kan publikum se udstillingen Syv fattig børn, som ikke kun er er historien om Christianes børn, der voksede op på samfundets bund, det er også en fortælling om, hvordan mange indsatte har haft en baggrund svarende til de syv fattige børn. Medvirkende: Jeppe Wichmann Rasmussen Producent: Dorthe Chakravarty Læs om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Læs om Danmarks Forsorgsmuseum: https://www.svendborgmuseum.dk/danmarksforsorgsmuseum Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I Fængselshistorisk Selskabs lokaler ved Nytorvs Fængsel i København står en unik samling af legetøj fremstillet af indsatte. Det er færger, store og små bondegårde og borge - alt sammen fremstillet i træ. Legetøjet er håndlavet og er i dag samleobjekter af høj værdi. Denne type beskæftigelse fandt særligt sted i arresthusene, mens beskæftigelsen på fængslerne var mere bredspektret. Dion Christensen og John Wassar fortæller om dengang, der blev lavet legetøj i fængslerne. Medvirkende: Dion Christensen og John Wassar Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ralph Jessen er pensioneret arrestforvarer. I 1979 blev han ansat i Tønder Arresthus. Fra sit hjem i Gram i Sønderjylland fortæller han om hverdagen i dette lille arresthus, som han beskriver som ren Morten Korch-idyl. Arbejdslivet ændrede sig en del i løbet af årtierne frem til han blev pensioneret i 2016. Medvirkende: Ralph Jessen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I de senere år har Danmark fået en række nybyggede fængsler, som skal erstatte gamle og umoderne bygninger og tankegange om, hvad fængselsstraf skal gøre ved de indsatte. Straffuldbyrdelse og fængselsarkitektur hænger sammen, og det hvad enten fængslet ligger i Horsens eller Grønland. Tidligere straffuldbyrdelsesdirektør Annette Esdorf fortæller om fortidens fængsler og om arbejdet med at opføre nye fængsler, så de passer til nutiden og kan tilpasses fremtiden. Medvirkende: Annette Esdorf Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ole Hansen er tidligere fængselsinspektør. I 1977 blev han ansat i Vridsløselille, som med hans ansættelse og tidernes skiften gik ind i en ny tid for ansatte og indsatte. Ole Hansen satte fokus på ansvarliggørelse og var med til at indføre, hvad han selv kalder, selvforvaltning, så de daglige gøremål i størst muligt omfang kom til at minde om hverdagen uden for murerne. Ole Hansen fortæller om sine 20 år i Vridsløselille. Medvirkende: Ole Hansen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I 1977 inseminerede Ninna Arbo sig selv med sæd, hun havde fået fra en fremmed mand. Det blev begyndelsen på en pionerhistorie, hvor Arbo i adskillige år hjalp kvinder med at blive mødre uden fædre. Historiker Birgitte Possing fortæller om Ninna Arbos gerning, som hun har skrevet om i bogen Mod Sædvane, der netop er udkommet.

Angelica voksede op i slutningen af 1800-tallet som plejebarn og hun endte som Grevinden af Bagsværd. Forfatter Henriette Rostrup fortæller om sin nye roman, Grevinden, der er baseret på historien om virkelighedens Angelica Pierri, hvis liv blev levet på flere kontinenter og var farvet af rigdom og fattigdom. Rostrup fortæller om bogen og sit arbejde med at skabe et fiktivt univers på baggrund af en faktuel person.

Vandet er i bevægelse, som det altid har været. Det bevæger sig over landskaber og gennem historien. Videnskabsjournalist Tine Eiby fortæller om vandets historie og dets betydning i fortiden og i nutiden.

Hanne Fabricius har skrevet en sprudlende bog om Københavns Historie fra oldtiden og frem til i dag. Hun fortæller om "Københavns Forunderlige Historie" og om, hvordan hun skriver og fortæller på baggrund af facts og gode historier, hun opsnapper, når hun bevæger sig rundt i den by, hun elsker. Læs mere om Hanne Fabricius på www.tyra.dk

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns jødiske ghetto. Sådan indleder professor i kultur og sprogmødestuder, Garbi Schmidt, sin nye bog, Den første ghetto, som udkommer i denne uge. Schmidt fortæller om danmarkshistoriens indvandrere og de steder, hvor de har bosat sig. Det er en fortælling om ghettoer, parallelsamfund og danskhed.

Annette Holdensen er født i 1934. Hun er væver og har brugt uld, skæg og plastik til at skabe sine vægtæpper. Hun har også malet, broderet og arbejdet med grafik og pileflet formet til fantastiske værker, der kan ses rundt om i landet. Sammen med sit barnebarn, billedkunstner Sophia Luna Portra, fortæller hun om sit kunstneriske univers, der strækker sig over årtier og er tæt forbundet med natur, historie og bondekultur. Det er sidste afsnit i Håndens arbejdere, som er en serie podcasts om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Karen-Hanne Stærmose Nielsen er væver og født i 1933. Rosita kær er født i 1992. Hun er billedkunstner og barnebarn til Karen-Hanne Stærmose Nielsen, som siden 1970’erne har arbejdet med vævning og tekstil på sin helt egen måde. Først med rekonstruktion af oldtidstøj, hvor hendes arbejde har været af enorm betydning for forståelsen af Skrydstrupkvindens mere end 3000 år gamle dragt. Og siden med vævninger og indsamling af tekstiler, der fortæller og bidrager til historien. Rosita Kær fortæller om Karen-Hanne Stærmose Nielsen og om hvordan hun selv arbejder videre med sin bedstemors arbejde. Læs mere om de to generationers arbejde: http://rositakaer.com/ Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

I 1972 lejede Jette Thyssen to sale i Den frie Udstillingsbygning til en stor udstilling med egne værker. Det blev hendes gennembrud. I slutningen af 70’erne blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og var i seks år eneste kvindelige medlem. Jette Thyssen er født i 1933. Hendes værker er kendetegnet ved de grafiske linjer og få farver: rød, sort, blå, hvid - og det er alt sammen forankret i indtryk fra den gård, hvor Jette Thyssen voksede op. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Væver Ruth Malinowski er født i 1928 i Wien. Siden hun tog sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i Danmark i slutningen af 1940’erne, har hendes arbejde været efterspurgt i Danmark og udlandet. Ikke mindst har der været efterspørgsel efter hendes unikatæpper, der har et enkelt grafisk udtryk og er holdt i farver som sort, hvid, rød, blå - og måske en grå tone til at give dybde og understøtte helheden. I Håndens Arbejdere fortæller hun om sine mange år bag væven og om hendes motiver, der handler om retfærdighed. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Margrete 1. er kongerækkens stærke dronning. Hun blev født i 1353 og døde i 1412. I løbet af sit liv oplevede hun store personlige tab og store politiske og dynastiske sejre. Historiker, seniorforsker og museumsinspektør Vivian Etting fortæller om dronningen.

Væver Inge Bjørn er født i 1925 og har gennem det meste af sit voksenliv arbejdet med tekstil. Hun har været cyklende sylærer. Hun har i 40 år arbejdet som tekstillærer på Askov Højskole og hendes tid på skolen betragtes som en epoke. Hun har arbejdet sammen med Asger Jorn og hun har skrevet en bog, der næsten er en bibel for alle, der interessere sig for tekstilarbejde og -historie. Og så har hun vævet billedtæpper til udstillingerne og udsmykning rundt om i Danmark. I 2019 købte Statens Museum for Kunst nogle af hendes værker, for hendes plantefarvede garner, smukke kompositioner og inspiration fra natur og historie er ikke kun vidnesbyrd om fortiden. Det er kunst, der taler til nutiden. I podcastenserien Håndens arbejdere fortæller Inge Bjørn om sit arbejde, opvæksten i Himmerland, Jorn og årene på Askov, hvor hun var underviser og kunstner. Kunsthistoriker Ida Schyum fortæller om Bjørns aktualitet i 2021. Medvirkende: Væver Inge Bjørn. Kurator og kunsthistoriker Ida Schyum Post produktion: Henrik Pahlke Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

Hanne Vedel er født i 1933 og har siden midten af 1950’erne vævet i eget navn. Hun har skabt tekstiler til utallige danske og udenlandske institutioner og virksomheder og bidraget til udsmykningen af mere end 200 danske kirker. Siden 1970’erne har hendes virksomhed, Spindegården, ligget i Aabenraa, hvor hun gjort sit håndværk til en forretning, der stadig er efterspørgsel efter. Alt fra Vedels hånd er kendetegnet ved høj kvalitet, smukke farver og enkle mønstre. I podcastserien Håndens arbejdere fortæller Hanne Vedel om de tilfældigheder, der bragte hende ind på vævens veje og hun fortæller, hvorfor hun ind imellem kan blive træt af de høje krav, hun stiller til sig selv og sit arbejde, men alligevel bliver hun ved. Medvirkende: Væver Hanne Vedel. www.spindegaarden.com Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

1700-tallets politik og politiske spil blev drevet af mænd - og kvinder. Historiker Kristine Dyrmann fortæller om sin phd, der handler om periodens salondiplomati, hvor adelige hustruer som Charlotte Schimmelmann og Sybille Reventlow blev politiske aktører i ind- og udenlandske sammenhænge.

Antallet af danskere der er medlem af et politisk partier er faldet gennem de sidste årtier. Det betyder ikke, at vi ikke er interesserede i politik og samfund, engagementet kommer i stedet til udtryk i aktivisme, som dækker alt fra demonstrationer til likes på Facebook. Arbejdermuseet har netop åbnet en ny udstilling, "Aktivist", der viser mere end 60 års aktivisme i Danmark og sætter fokus på, hvad aktivisme betyder for demokratiet Museumsinspektør Kristine Møller Gårdhus fortæller om "Aktivist". Læs mere om udstillingen: https://www.arbejdermuseet.dk/aktivist/

For 100 år siden blev den forhadte tyendelov afskaffet og erstattet af medarbejderloven. En begivenhed, der ikke fyldte meget i aviserne i maj 1921, men som var af stor betydning for de tusindvis af tjenestefolk, der arbejdede hårdt på land og by. Fra Søndermarken i København fortæller Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley om deres bog ”Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie” og om begivenheden for 100 år siden. Billedet er fra bogen.

En stak breve på Aarhus Stadsarkiv viser vejen ind til et overset kapitel i danmarkshistorien. Det er breve skrevet af personer, der i 1800-tallet modtog socialhjælp. Brevene viser, at fortidens fattige kunne være aktører i egen ret og på den måde være med til at forme den fattigforsorg, de var en del af. Historiker Leonora Lottrup Rasmussen fortæller om sin phd ”De fattiges ret – forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849 – 1892.”

Sofie Schiødt er egyptolog og hun har oversat en helt unik tekst fra 1550 før vor tidsregning. Det er en egyptisk lægebog, der blandt andet indeholder opskrifter på processen omkring mumificering. Schiødt fortæller om sit arbejde med at oversætte teksten og om manualens indhold, som giver ny viden til livet i det gamle Egypten.

Efter en rejse til Amerika i 1922 bragte Marie og August Krogh opskriften på insulin til Danmark. Med en kuffert fuld af viden kunne ægteparret arbejde videre i laboratoriet med opskriften, der kom til at danne grundlag for det, der blev til imponerende dansk medicinalhistorie. Forfatter Hanne Sindbæk fortæller om ægteparret Krogh og sin bog De Renfærdige. Fortællingen om Novo Nordisk. Fotografiet af Marie og August Krogh, der ankommer til Danmark i 1922 er fra Hanne Sindbæks bog.

Ragna Grubb tegnede Kvindernes Bygning i indre København. Anne Marie Rubin lavede sommerhuse, der ikke ødelagde den danske kystlinje - og arbejdede i øvrigt for Josephine Baker. De danske kvindelige arkitekter er skrevet ind med små bogstaver i den store arkitekturhistorie, men uden fortællingerne om dem og deres arbejde mangler diversiteten og det faktum, at bygninger og byplanlægning opstår i fællesskab og samarbejde. Forskningsprojektet ”Kvinder i dansk arkitektur” sætter fokus på den historie og i anledning af 8. marts fortæller arkitekturhistorikere Svava Riesto og Henriette Steiner om projektet og arkitekterne. Læs mere på https://www.womenindanisharchitecture.dk/

Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig ansvaret for at fjerne børn fra hjem, hvor familielivet gik galt. Historiker Cecilie Bjerre fortæller om sin nye bog Når Staten bliver far og mor, hvor hun sætter fokus på børneværnets arbejde og de børn, der blev anbragt frem til 1975. Børneværnet hører i dag til fortiden, alligevel er det historie, der taler ind i nutidens anbringelser af børn og unge. Når staten er far og mor udkommer 26. februar 2021 på Syddansk Universitetsforlag.

Forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold har sammen skrevet en roman om stærke kvinder og Danmarks humanitære bidrag til Koreakrigen i 1951, hospitalsskibet Jutlandia. Bogen hedder Pigen fra det store hvide skib og udkommer den 23. januar, hvor det er 70 år siden, Jutlandia sejlede fra København med Korea som mål. Forfatterne fortæller om bogen og krigen, og om hvorfor det er langt mere oplagt at gøre skrive om kvindelige sygeplejersker end mandlige læger. Endnu engang er lyden præget af coronarestriktioner, og interviewet er optaget på Zoom. Beklager den til tider uldne lyd.

Tove og Lilly blev anbragt på Vejstrup Pigehjem - med datidens sprog en opdragelsesanstalt – for at blive opdraget, så de kunne blive ordentlige mennesker. Det er en historie om pædagogik, IQ-tests, skam og tvangssterilisation. Historiker Bolette Frydendahl Larsen fra Kønsforskning på Lunds Universitet fortæller om sin phd, hvor hun har undersøgt behandlingen af de piger, der blev betragtet som landets meste vanskelige børn og unge. Læs phd'en om Vejstrup Pigehjem: https://portal.research.lu.se/portal/en/publications/opdragelse-og-diagnosticering(a7969519-b85f-4d7d-b4f4-dfe3df382800).html Billedet af køkkenpigerne fra Vejstrup Pigehjem er fra Frydendal Larsens afhandling. Tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty. Og jeg beklager Zoom-lyden, men på grund af restriktioner er det desværre ikke muligt at lave interviews på anden måde.

Optøjer i Odense. Werner Bests rejse til Hitlers Ulveskansen. Og Simon Kratholm Ankjærgaards mormor, der i København var vidne til nogle af de dramatiske begivenheder, der i august ’43 førte til, at besættelsen ændrede karakter. Alt dette og meget mere er med i Simon Kratholm Ankjærgaards billedrige og velskrevne bog om det dramatiske augustoprør i Danmarks skæbnesommer.

Erik Veistrup har købt kunst og keramik siden 1970’erne. Han har købt med hjertet og fordi han ikke kan lade være. Nu har han – igen – doneret – en stor samling værker til keramikmuseet Clay, som fra 14. november viser værkerne i udstillingen Ler er livet. I denne podcast fortæller Veistrup om sine mange år som kunstsamler, og han fortæller passioneret og kritisk om sin færden i kunstmiljøet. Læs mere om udstillingen Ler er livet på Clay https://claymuseum.dk/udstilling/ler-er-livet/

De hjalp de værdigt trængende I 1866 kom den første organiserede velgørenhed til Danmark i form af Christianshavns Understøttelsesforening. Historiker Karin Cohr Lützen fortæller om 1800-tallets private personer og foreninger, som ville hjælpe værdigt trængende og holde faldne kvinder og søfolk fra druk og prostitution. Historien om velgørenhed trækker tråde op til i dag, hvor private organisationer stadig hjælper socialt udsatte.

En speciel familie flytter til Lolland-Falster, hvor der sker underlig ting, som trækker tråde tilbage til mordet på Erik Klipping. Tvillingerne, Mark og Ivan, er hovedpersonerne i ”Fortidens port”, hvor et gammel kongemord sniger sig ind i nutiden og former en fantastisk fortælling, der kan læses af alle, der er vilde med en god historie. I denne podcast fortæller manuskriptforfatter og skuespiller Trine Appel om sin fascination af fortiden og hun taler om bogen, som er første bind i trilogien, Ildfuglen, der udkommer i løbet af de næste år.

Pernille Ipsen blev født direkte ind i rødstrømpebevægelsen og voksede op med syv mødre. Nu er hun aktuel med bogen ”Et åbent øjeblik” om sin opvækst i 1970’erne. I dagens podcast fortæller hun, på en tur gennem København, om sin aktivistiske familie, som kort efter hendes fødsel byggede en sliske på Nørreport Station for at skabe bedre forhold for mødre med barnevogn.

Fem danske søstre forførte på tærsklen til det 20. århundrede den vestlige verden med dans, sang og forførende benspjæt. Historiker Hans Henrik Appel fortæller om sin nye bog "Barrison-feberen" og en tid, hvor nye medier og forbrugsvaner var med til at skabe succes og skandale omkring Sisters Barrinsons.

Det handler om sørøvere, pirater og slaver i middelalderen, hvor tro og økonomi endte med at bringe en ende på slaveriet. Historiker Thomas Heebøl-Holm fra Syddansk Universitet trækker tråde ud over det europæiske søkort, når han fortæller om sin forskning i netop det emne.

Danmarks sidste henrettelsessted ligger på Christiania, der tidligere var kaserne. Her blev 30 danskere, der blev dømt for samarbejde med værnemagten under besættelsen, henrettet, og en betonplade i jorden er det eneste, der vidner om, hvad der skete netop dér i årene efter krigen. Historiker Sine Maria Vinther fortæller om henrettelserne og om stedet, hun betragter som et glemselssted, der kan være med til at få os til at tale om – og blive klogere på fortidens gerninger.

I 1825 ændrede en stormflod på naturen, fiskeriet og livsbetingelserne i Limfjordsområdet. Historiker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet fortæller om naturkatastrofen og dens konsekvenser, der rækker frem til i dag. Og så giver han en miniguide til gode oplevelser langs fjorden.

På Krigsmuseet i København findes en unik samling af russiske uniformer, der fortæller verdenshistorie. Historiker Jakob Seerup har skrevet en bog om uniformerne og den russiske general, der bragte de militære klædningsstykker til Danmark. Og hold nu godt fast, for det er en historie om krige, storfyrster og pragtvillaer i Cannes. Du kan se billeder af uniformerne på Facebook (Dorthe Chakravarty Podcast). Eller på Krigsmuseet, hvor det kun er en del af samlingen, der er udstillet. Serups bog hedder Den russiske general – Et liv for zaren.

I vikingetiden begyndte luksusvarer at finde vej ind i garderoben, og dygtige håndværkere stod for forarbejdning af tidens tøj. "Velklædt i vikingetiden" er navnet på et stort forskningsprojekt på Nationalmuseet, hvor forskellige aktører er ved at undersøge, hvordan vikingerne gik klædt. Charlotte Rimstad, projektkordinator og post.doc, og Ulla Mannering, seniorforsker og projektleder af Velklædt i vikingetiden, fortæller om projektet Se i øvrigt flere billeder på Instagram: https://www.instagram.com/fashioningthevikingage/?hl=da

"The 49'ers" er navnet på en gruppe af 49 filippinske kvinder, der i 1973 kom til Danmark for at arbejde som stuepiger på københavnske hoteller. De fik sammen med andre filippinske arbejdsmigranter en vigtig - og ofte stærkt overset -betydning på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen. Journalist og historiker Nina Thrige Andersen har forsket i de filippinske kvinders historie i Danmark, og fortæller om en side af danmarkshistorien, som de færreste kender til.

Hjemmegrise. Dyrkning af valmuer for skaffe birkes til brødet. Og husholdningslærerinder, som under 1. Verdenskrig rejste rundt i landet med deres mobile vandrekøkkener. Det er nogle af hovedingredienserne i forskningsprojektet Kampen om Maden, som de arbejder med på Mosede Fort i Greve, hvor de er ved at undersøge den rolle det neutrale landbrugsland, Danmark, spillede nationalt og internationalt under den store krig. Lisbeth Haastrup og Henriette Buus fortæller om projektet og viser rundt på fortet. Se mere https://danmark1914-18.dk

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt. Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Danmarks største vikingeborg, Aggersborg, leverer stadig historier - og giver stadig anledning til mange spørgsmålet om livet på borgen, der kun var i brug i få årtier. Fra Aggersborg Kirke fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Vesthimmerlands Museum om Harald Blåtands borg.

Vil vi i dag være bæredygtige, når vi fremstiller og køber tøj, så er der al mulig grund til at se tilbage på fortidens klædeproduktion og syn på genbrug, fortæller historiker og professor i tekstilhistorie Marie Louise Nosch i dagens podcast, hvor du også kan høre, hvordan immigrantkvinders minder og historier om tøj danner grundlag for en serie podcasts, der snart bliver lancereret. Læs mere på Centre for Textile Research's side på Facebook: https://da-dk.facebook.com/centrefortextileresearch/

Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele? Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918. Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder. Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens. Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier. Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang. Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Da den unge Hans dør under 1. Verdenskrig, sættes der gang i en sønderjysk familiekrønike, der spinder sig over fire slægtsled og med fem søskendes liv som omdrejningspunkter for en vidunderlig fortælling om liv på landet, i en søskendeflok og en verden i hastig forandring. Forfatter Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman ”Om hundrede år”, der netop nu ligger i toppen af bestsellerlisterne. Undervejs er der lydklip fra lydbogen, som med tilladelse er lånt på DRs hjemmeside.

Magnus Kjær skriver sig ind i danmarkshistorien med den lange danske bacongris. Det var nemlig ham, der i 1800-tallets driftige Holstebro fik fremavlet dyret, som gjorde Kjær til byens rigeste mand. Få historien om levemanden og entreprenøren Magnus Kjær, når museumsinspektør Esben Graugaard fra Holstebro Museum fortæller.

Historiker Ning de Coninck-Smith er gået i gang med et forskningsprojekt om Aarhus Universitet. Det handler om de mænd, der fik etableret uddannelsesinstitutionen og om deres magt. Samtidig sætter hun fokus på de studerendes studietid og kønnets betydning for universitetet og studenterlivet. Tilsammen åbner det døren til en historie, der ikke tidligere er fortalt.

”Tro ikke at gammel dansk mad var særlig spændende,” siger museumsinspektør Gitte Behr, når hun viser rundt i køkkenerne i Hjerl Hedes gamle landsbyhuse. Den åbne ild fra 1500-tallets ildsted blev med tiden spærret inde i 1800-tallets jernkomfur, men først ved indgangen til 1900 fik danskerne med komfur og kødhakkemaskine en madkultur, der minder om den, vi kender i dag.

Danskerne fik travlt med at købe tætningslister og holde øje med benzinmåleren i 1970’erne, hvor oliekrisen satte sit præg på hverdagen. Energiforbruget tog en drejning op gennem 1950’erne, og nye boligformer og transportmåder gjorde danskerne langt mere energikrævende end de tidligere havde været. Mogens Rüdiger er historiker på Aalborg Universitet og netop nu er han ved at skrive en bog om danskernes hverdag og samspil med energi siden 1950’erne.

Få historierne om vikingetidens stærke kvinder, der gik direkte ind i magten og hvis liv skal trækkes ud af arkæologiske fund, skriftlige kilder og kig ind i myternes verden. Arkæolog Jeanette Varberg fortæller om sin kommende bog, hvor hun fortæller ikke bare nordisk historie, men verdenshistorie båret af et persongalleri, som de færreste nok kender.

I løbet af besættelsesårene skrev Henrik dagbog om sit liv og om sit sexliv. Historiker Thomas Oldrup fortæller om Henriks dagbøger og om, hvordan de fem års intensitet satte nye normer for sex, køn og kærlighed.

Næste gang du kommer til Asiatisk Plads på Christianshavn i København, så kig ekstra godt på de gamle bygninger og havneanlægget. Det hele gemmer på en fantastisk historie om den gang i 1700-tallet, hvor kinahandlen skabte enorme formuer og et broget folkeliv i byen. Historiker Benjamin Asmussen fortæller om den store handel og de folk, der drev den frem. Benjamin Asmussens phd kan læses her: https://www.cbs.dk/cbs-event-da/94/phd-defence-benjamin-asmussen-0 Den vil senere udkomme i bogform.

Historiker Karen Vallgårda og et hold af forskere går i år i gang med at undersøge familiehemmeligheder for at finde ud af, hvad de kan fortælle os om besættelsestiden, om psykisk sygdom og om adoptioner – og helt overordnet sige om mennesker, samfund og magt. Læs mere om projektet: https://cms.ku.dk/hum-sites/test/the-politics-of-family-secrecy

Birgitte Possing har lavet en kulturhistorisk scanning af de argumenter, der er blevet blevet brugt imod at give kvinder fremtrædende positioner i samfundet siden midten af 1800-tallet. Det er til at grine, græde og forfærdes over, men også, i følge forfatterne, til at ændre på, når vi kan se, hvilke mønstre, der ligger bag de mange argumenter.

Fra Rådhuspladsen i København fortæller byhistoriker Mikkel Thelle om byen, der har udviklet sig igennem flere generationer og sat tydelige spor i kulturen og naturen.

Guldtapet i stuen og en sommerlig frise i soveværelset var noget af alt det skønne og meget moderne, rigmanden Bernhard Hirschsprung havde at se på, da han i 1860'erne flyttede ind i herskabslejlighed i Brønnums Hus. Konservator Anne Jonstrup Simonsen har været med til at restaurere den gamle lejlighed, hvor de sjældne guldtapeter og frisen på mirakuløs vis har overlevet i 150 år. Hun fortæller om den overdådige møbelindretning på anden sal i København. Se billeder fra lejligheden på www.dorthechakravarty.dk under blog eller på www.annesimonsen.dk