Historica - Podcasts om historie og samfund

Geografisk spredt ud over Danmark ligger de fem imponerende ringborge fra vikingetiden. Borgene var i brug i en meget kort periode og er i dag optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Sammen med Mads Runge fra Museum Odense kigger vi på historien bag borgene, men også på, hvorfor borgene er kommet på den fornemme liste, og hvad der kræves for at blive der.

Vi tager en tur tilbage til De Antikke Olympiske Lege i oldtidens Grækenland. Sammen med Thomas Heine Nielsen dykker vi ned i legenes historie og formål. Vi snakker bl.a. berømte vindere, hvad det krævede at være med og kommer også forbi betydningen af olympiade. Så tag med tilbage til dengang Olympia afholdt sine berømte sportslege.

Danmarks grundlov fylder 175 år i 2024. Det markerer vi med en podcast, hvor vi kigger på de begivenheder, der gjorde Danmark til et demokrati eller var det i det hele taget et demokrati? I selskab med ph. d. i historie og post. doc. ved Københavns Universitet Jesper Lundsby Skov sætter vi fokus på forløbet forud for 5. juni 1849 – den dag, hvor Danmark fik folkestyre.

Antikkens Grækenland var ikke et samlet land, men bestod af en masse bystater. Hvad karakteriserede disse bystater og kan man tale om en fælles græsk identitet? Lektor Thomas Heine Nielsen fra Saxoinstituttet ved Københavns Universitet gør os klogere på den græske bystat.

Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer og konsekvenserne, hvis man gik over stregen, som fx den romerske forfatter Ovid, der begik en lille fejl.

I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respekterede Senatet. Nu, derimod, er vi i en tid med store omvæltninger med kejsere, der på brutal vis undertrykker senatet og en gruppe senatorer, der lever i frygt for deres liv. For eksempel beskriver Cassius Dio levende, hvordan en simpel drøm, ...

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senatet var blevet gradvist dårligere igennem de tolv år Commodus havde været ved magten. Optrinnet var dog alvorligt ment fra kejserens side og indvars...

Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styreform, og hvorfor han mente, at selv en uduelig enehersker var bedre end en republik. Vi fokuserer også på Dios ideelle monarki, på senatets og rådgiveres rolle i sådan en styreform og på hvordan kejserne i Dios øjne kunne undgå at falde i tyranniet...

Da Cæsar i vinteren 44 f.v.t. modtager senatet foran det tempel, som han selv har ladet opføre til ære for sin påståede stammoder, gudinden Venus, bliver han siddende. Der går et sus gennem forsamlingen, at blive siddende er et tegn på kongelig arrogance. Cæsar undskylder med, at han lider af diarre, efterfølgende ser flere ham dog gå ubesværet hjem. I denne episode diskuterer vi, hvordan man i senrepublikkens Rom viser og i tilfældet her overspiller sin magt. Hvorfor var det så gal...

I 59 f.v.t. gennemførte Cæsar en række jordreformer til fordel for Roms soldater og fattige. Både reformerne og måden de blev gennemtvunget på var stærkt kontroversielle, og Cæsars medkonsul, Bibulus, blev kastet ned af trapperne på Castor og Pollux-templet, da han forsøgte at bremse dem. Episoden var et afgørende skridt mod det monarki, som Cæsars arving, Augustus, skabte 30 år senere.Vi sætter igennem fem podcasts fokus på den romerske forfatter Cassius Dios syn på magten i Romerriget. Til ...

I selskab med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, dykker vi med udgangspunkt i statuen af tyrandræberne Harmodius og Aristogeiton ned i mordet og statuens betydning for demokratiseringen af Athen, men trækker samtidig tråde til nutidens opfattelse og brug af kunst som politisk og historisk virkemiddel.

Sammen med lektor og tidligere direktør for Det danske Institut i Athen, Kristina Winther-Jakobsen, tager vi på en tur tilbage til det antikke Athen, hvor en stræben efter lighed bl.a. betød, at byens faldne krigere blev begravet i store fællesgrave. Grave der blot var markeret med en simpel gravstele. Vi går bag denne begravelsesskik og ser på, hvad den har med det athenske demokrati at gøre.

Den 31. marts 1917 overdrog Danmark den sidste tropekoloni, Dansk Vestindien, til USA. Forud var gået et forløb med flere forgæves forsøg på at komme af med øerne. Et forløb, der tog sin begyndelse i 1848, da slaverne blev frigivet og moderlandet reelt mistede interessen i øerne. Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen er vores gæst til en snak om, hvorfor øerne skulle sælges og hvordan øerne ser ud i dag.

"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vikingetiden og ser på, hvilken betydning Gorm, Harald og ikke mindst Thyra havde for dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.

En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet tager vi turen ad triumfvejen og se på historien om den romerske triumf – de mytiske, de historiske, dem der gik politik i og de mere specielle, hvor det til tider gik helt galt.

Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur gennem historien fra de første bomber over våbenkapløb til atomkraftværker og fredsbevægelser.

Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen dykker vi ned i Spartas spændende historie og samfundsform.

Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes. Var det et romersk rige, et græsk rige eller noget helt tredje, og hvordan forvaltede de den romerske arv?

I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. på, hvordan den danske renæssancekonge, Christian den 4., spillede en central rolle i henrettelsen af Maren Spliids i den måske mest berømte hekseproces herhjemme.

Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octavian som som kejser med tilnavnet, Augustus - den ophøjede. I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen fra SDU kigger vi nærmere på Augustus.

Cæsar er måske den mest berømte romer. Så berømt, at han også har fået en hovedrolle i tegneserien Asterix. Men hvem var Cæsar? Hvor kom han fra, hvad ville han og hvorfor blev han myrdet? Det er nogle af de spørgsmål vi I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen søger svar på i denne podcast.

I den anden podcast om USA's udenrigspoltikken giver Niels Bjerre-Poulsen sit bud på, hvordan man vil se USA agerer på den udenrigspolitiske scene i fremtiden.

Vi har haft Niels Bjerre-Poulsen fra SDU i studiet til en snak om USAs udenrigspolitik historisk set og hvad vi kan forvente under Joe Biden efter Afghanistan. I første del ser vi på hvorfor og hvordan USA har ageret udenrigspolitisk.

De var overalt i Romerriget. I byen, på markerne og i den kejserlige administration: Slaverne. Lektor ved SDU Jesper Carlsen giver os en indføring i, hvor man fandt slaverne i Romerriget, hvilken betydning de havde og ikke mindst de mange forskellige slags forhold, som slaverne levede under.

De kæmpede på liv og død – eller gjorde de? I denne podcast dykker vi ned i historien om gladiatorerne i Romerriget. Hvem var de, hvor kom de fra og hvorfor holdt kampene op? I selskab med lektor ved SDU Jesper Carlsen tager vi på en tidsrejse tilbage til dengang, da to bevæbnede mænd kunne underholde 50.000 mennesker i Roms arena, Coloseum.

Til sidst ser vi på mediebilledet og forholder Lars Erslev Andersen om mediernes dækning af terrorisme er for ensidigt. Vi ser på mediernes portrættering af personer, som har udøvet voldsomme angreb mod uskyldige civile, om der er en forskellighed af dækningen, alt efter hvor i verden man kommer fra. Så læn jer tilbage i sofaen og hør det sidste afsnit om terrorisme med Lars Erslev Andersen.

I denne del tager vi fat i spåkuglen og ser lidt ud i fremtiden, hvor vi bl.a. forholder Lars Erslev Andersen om, hvordan fremtidens terrorisme kommer til at se ud. Vi ser videre på, om der bliver gjort en stor nok indsats for at bekæmpe terrorisme, både økonomisk samt integrationsmæssigt. Kommer fremtiden til at være præget af organiseret terrorangreb eller kommer det i højere grad til at være enkeltmandspersoner, der står for angrebene. Til sidst i dette afsnit tager vi ligeledes fat i terr...

11. september 2001 står på mange måder tilbage som dagen, der forandrede verden på flere parametre, hvor der blev skruet op for sikkerheden i lufthavnene, og det var også skelsættende for terrorismen og dens fremmarch. Her retter vi fokus mod tiden efter 11. september og ser på terrororganisationernes vækst og deres reelle styrke. Vi spørger bl.a. Lars Erslev Andersen, om 11. september var med til at ændre opfattelse af terrororganisationernes styrke og om man blev overrasket over denne. Var ...

Terrorisme har en historie, der går flere hundrede år tilbage, men den kom for alvor på alles læber efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Men hvad er terrorisme og hvordan definerer man et terrorangreb? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi kommer ind på i det første afsnit, hvor vi bl.a. taler om ordets oprindelse, hvad begrebet dækker over, om der findes forskellige grader af terrorisme og om der er forskel på terrorisme og frihedskamp. Slutteligt kommer vi også ind ...

Da kanonerne endelig tav i slutningen af 1918 var verden på mange måder forandret. Krigen havde været med til at fremskynde en udvikling som stadig præger vores samfundsmodel.

Krigen blev ikke en hurtig krig som man forventede. I stedet udviklede krigens sig til en langtrukken affære med millioner af soldater, der blev sendt til fronten, hvilket betød, at der blev endnu mere brug for den kvindelige arbejdskraft på hjemmefronten.

I august 1914 blev den østrigske kronprins myrdet i Sarajevo. Mordet blev den berømte dråbe, der fik en masse dominobrikker til at falde og i løbet af kort tid var det meste af Europa involveret i en destruktiv krig. Men hvad var det for et Europa, der gik i krig, kunne det være undgået og skete det under jubel og sang?

Vladimir Putin er for mange et symbol på den kolde krigs genopståen. Forgiftning af politiske modstandere, invasion af Krim-halvøen og ikke mindst “Rasmus Modsat” i internationale konflikter. Er der hold i det billede eller er virkeligheden en anden?

Boris Jeltsin står for mange i vesten som en af heltene, der bragte Sovjetunionen til fald. Men hvem var Jeltsin egentlig, og hvad var det for et Rusland han skabte.

I December 1991 gik Sovjetunionen i opløsning og blev afløst af Rusland og en række mindre stater. Men hvad var det for et land, der gik i opløsning, og hvordan kan det være, at Gorbatjov ikke kom i mål med at reformere landet, men i stedet satte gang i dets opløsning.

Hvad har Grundtvig at gøre med kvindesagen? Ikke mange vil de fleste sige. Men Grundtvig satte også sin finger på dette område. Hør hvorfor senior forsker Lone Kølle Martinsen mener, at man heller ikke på dette område kan komme udenom gode gamle Grundtvig.

Grundtvig er på mange måde et dansk ikon. Men hvem var han egentlig, og hvad har han at tilbyde os i dag? Sammen med senior forsker Lone Kølle Martinsen kigger vi på personen Grundtvig, og kommer med et bud på om arven fra Grundtvig stadig er relevant i dag.

I selskab med lektor Jakob Engberg kigger vi på kristendommens fremvækst i Romerriget fra Jesus til Konstantin den Store. I tredje og sidste afsnit gennemgår vi tiden fra kristenforfølgelserne til kristendommen bliver den dominerende religion i Romerriget.

I selskab med lektor Jakob Engberg kigger vi på kristendommens fremvækst i Romerriget fra Jesus til Konstantin den Store. I anden episode kigger vi på, hvordan det kan være, at kristendommen i det hele taget vandt fodfæste i Romerriget.

I selskab med lektor Jakob Engberg kigger vi på kristendommens fremvækst i Romerriget fra Jesus til Konstantin den Store. I første episode snakker vi om romersk religion.