Filtrar por género
Giver du din hjerne optimale arbejdsbetingelser? Ved du, hvordan der ser ud i hjernens kontrolrum? Og er compassion vejen til et mere bæredygtigt (arbejds)liv?
Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff præsenterer undersøgelser og forskning om compassion og menneskehjerner, om chimpanser og komodovaraner. De taler om ledelse, effektivitet og gode teams - og om en hverdag i balance. Både privat og professionelt.
Podcasten præsenteres i samarbejde med PFA og er produceret med hjælp fra Pibesovs Productions.
- 61 - #50-Bonus: Beroligende åndedræt
Bonusepisoden er en øvelse med beroligende åndedræt, der kan hjælpe dig med at skabe ro både i din krop og i dit sind. Vi ved fra forskningen, at vi gennem beroligende vejrtrækning kan aktivere det parasympatiske nervesystem og dermed skabe indre ro. God fornøjelse.
Wed, 01 Apr 2020 - 60 - #50 - Corona og compassion
Særepisode om compassion midt i coronakrisen. Vibeke ser på, hvordan krisen påvirker os, hvordan compassion hjælper os igennem og giver 5 gode råd til at skabe ro og balance.
Wed, 01 Apr 2020 - 59 - #49 - Kruse-doodles og andre skriblerier
Husker du bedre, når du tegner kruseduller? Hvad er god note-teknik? Og er doodles andet end et fedt ord at sige?
En blok på et konferencecenter bliver omdrejningspunktet, når Vibeke og Henrik ser nærmere på, hvordan man bedst husker det, man hører - og om det er rigtigt, at man husker 29% bedre, hvis man har tegnet kruseduller, mens man lyttede. Lyt - og tegn - med!Tue, 10 Mar 2020 - 58 - #48 - Opmærksomhedens kunst
Hvad har kunstudstillinger, Netto og opmærksomhed med hinanden at gøre? Hvad er et guldfiske-øjeblik? Og er det moderne menneske blevet mindre opmærksomt?
Vibeke og Henrik tager udgangspunkt i kunstkonceptet "Seeing slowly" og ser nærmere på, hvordan opmærksomheden er en truet ressource i det moderne (arbejds)liv - og kommer med bud på, hvordan opmærksomhed og nærvær kan trænes. Ganske operationelt mens du er i Netto.Tue, 03 Mar 2020 - 57 - #47 - Kald det venlighed
Hvad har amerikanske læger og neandertalere til fælles? Er vi blevet venligere med tiden? Og er der virkelig milliarder at tjene på at være flink?
Vibeke og Henrik ser nærmere på det lille stykke DNA, der kaldes BAZ1B, dets betydning for menneskelig venlighed - og hvad venlighed egentlig betyder for både trivsel, performance og økonomi i sundhedssystemet. Og måske andre steder? Essensen er simpel: Kald det venlighed - kald det lige hvad du vil!Tue, 25 Feb 2020 - 56 - #46 - Blå Balance
Kroppens egen kokain! DopaminDope! Belønningsfixet!
....kært barn har mange navne. Og det blå system må i den grad lægge ryg til mange teser om fart, fremdrift og fornuftstab! Men er det hele historien? Eller er der også godt at hente i det blå system? Det får du svaret på i denne episode!Tue, 18 Feb 2020 - 55 - #45 - Smil 2.0
Vi smiler videre, fortsætter hvor vi slap og ser nærmere på smilets og ansigtsmimikkens psykologi. Denne gang endda med Botox!
Tue, 28 Jan 2020 - 54 - #44 - Smil 1.0
Smil - det smitter! Et smil er den korteste vej mellem to mennesker! Men hvorfor? Og er det egentlig rigtigt?
Henrik og Vibeke ser nærmere på falske og ægte smil, det perfekte smil - og hvad smil egentlig gør ved os. Der er både chimpanser, blyanter og Garfield på programmet. Det er lige til at smile af!Tue, 21 Jan 2020 - 53 - #43 - 10 til 20
2020 er allerede godt i gang... Har hverdagen indhentet dig? Ønsker du også at forandre dit arbejdsliv i 2020?
Vibeke og Henrik kigger på mulige gode strategier til et mere balanceret arbejdsliv. 10 af slagsen. Til 2020.Tue, 14 Jan 2020 - 52 - #42 - Er din kollega CIA-agent?
Hvad har det moderne arbejdsliv til fælles med statsgodkendt sabotage? Kan det, du udsætter dig selv og dine kollegaer for, bringe regimer til fald? Og hvad har en classified CIA-rapport med denne podcast at gøre?
Vi har fået fingrene i "The Simple Sabotage Field Manual" fra 1944 og taler om, hvordan det, som Amerikas skarpeste hjerner for 80 år siden anså for sabotage, i dag er helt almindelig hverdag. Og så laver vi vores egen sabotage manual!Tue, 07 Jan 2020 - 51 - #41-Bonus: Compassion-øvelse
Som lovet. En kort guidet compassion-øvelse. Lige til kontoret, sofaen eller hvor du kunne have lyst.
Enjoy!Tue, 17 Dec 2019 - 50 - #41 - Ren og skær compassion
Hvad er compassion egentlig? Hvordan defineres det? Hvad dækker begrebet over?
Vi får tit spørgsmål som disse, så i denne sidste korte episode inden jul, skærer vi helt ind til benet og giver den hidtil mest koncentrerede forklaring på, hvad compassion egentlig er. Helt enkelt.Tue, 17 Dec 2019 - 49 - #40 - Spørgsmål Special
Det er blevet tid til endnu en special med spørgsmål. Traditionen tro. I har stillet dem - og vi forsøger igen at besvare efter bedste evne.
Tue, 10 Dec 2019 - 48 - #39 - Hjerner i storrumskontorer
Samarbejder vi bedre, når vi sidder flere sammen? Er samvær og nedbrudte vægge godt for trivslen? Eller er storrumskontorer noget F.... har skabt?
Vi har lyttet til de mange henvendelser, vi har fået, på netop emnet her. Vi er derfor dykket ned i forskningen og undersøgelserne og kan præsentere jer for alt det, der kan læres om åbne kontorlandskaber på 25 minutter. Heldigvis er konklusionen klar!Tue, 03 Dec 2019 - 47 - #38 - Darwin, Dalai Lama....og os!
Hvad skrev Darwin egentlig om evolution og compassion? Er Dalai Lama darwinist? Eller var Darwin buddhist?
Vibeke og Henrik giver eksempler på, hvad Darwin helt konkret skrev - og ikke skrev! - om "survival of the fittest", og dét der virker i evolutionens store kapløb. Du bliver overrasket. Og klogere. Mest overrasket. Men også klogere!Tue, 26 Nov 2019 - 46 - #37 - Høns, bakterier....og compassion!
Hvad kan vi lære af høns og blæksprutter? Og hvordan gør bakterier os klogere på compassion?
Det ved du, når du har hørt denne episode. Og du ved også, hvorfor vi har været så længe væk, men at vi nu i den grad er "back for good".Tue, 19 Nov 2019 - 45 - #36 - Den store status: anden del
Vibeke og Henrik dykker ned i alt det, der sker lige nu, ny bog, podcast-jubilæum, de vigtigste pointer fra tidligere episoder, budskabet på foredragsturnéen - og hvordan det er selv at have en hjerne, der er lidt på overarbejde!
Tue, 08 Oct 2019 - 44 - #35 - Den store status: første del
Vibeke og Henrik dykker ned i alt det, der sker lige nu, ny bog, podcast-jubilæum, de vigtigste pointer fra tidligere episoder, budskabet på foredragsturnéen - og hvordan det er selv at have en hjerne, der er lidt på overarbejde!
Thu, 03 Oct 2019 - 43 - #34-Bonus: Simpel meditation
Som lovet. En kort, simpel men guidet bodyscan. Lige til kontoret, sofaen eller hvor du kunne have lyst. Enjoy!
Wed, 25 Sep 2019 - 42 - #34 - Ohhhmmmmmmm
Meditation! Spiritualitet eller sund fornuft? Religion eller regulering af nervesystemet?
Hvad siger videnskaben egentlig om meditationstræning? Hvordan er det med til at skabe balance i hverdagen? Og hvordan kan 10 minutters meditation om dagen ændre din hjerne? Det ved du, når du har hørt denne episode!Tue, 24 Sep 2019 - 41 - #33-Bonus: Åndedrætsøvelse
Som lovet. En kort, simpel men guidet og effektiv åndedrætsøvelse. Lige til kontoret, sofaen eller hvor du kunne have lyst. Enjoy!
Wed, 18 Sep 2019 - 40 - #33 - Træk vejret!
Husk at trække vejret! ....et råd der burde være til at huske!
Men hvad siger videnskaben egentlig om åndedrætstræning? Hvordan er det med til at skabe balance i hverdagen? Og hvordan har åndedrag noget med compassion at gøre? Det ved du, når du har hørt denne episode!Tue, 17 Sep 2019 - 39 - #32 - Den alt for virkelige verden
Uønskede konti og abonnementer. Tvivlsomme underskrifter og ID. Banker og teleselskaber
Vibeke og Henrik dykker ned i en aktuel skandale og ser nærmere på, hvordan mennesker begynder at handle - og mest af alt sælge! - når konkurrencestrukturer og bonusordninger sender hjernen på overarbejde og vækker den indre komodovaran.Tue, 03 Sep 2019 - 38 - #31 - Citat-Salat
Er du til hep-hep-citater? Sigter du efter stjernerne, så du når månen? Eller vrænger du også nogle gange på næsen?
Vibeke og Henrik dykker ned i udtalelser, citater og "sandheder" om, hvordan livet leves og succes opnås..... og holder det op mod sund, solid viden om menneskehjernen. Og så forløses det hele af Peter Plys.Tue, 27 Aug 2019 - 37 - #30 - Spørgsmål SpecialTue, 20 Aug 2019
- 36 - #29 - Email-hjerne
Sender du også 122 emails om dagen? Kan din hjerne kapere det?
Vibeke og Henrik er tilbage efter sommerferien og giver hjernerigtige råd til at håndtere din indbakke. Både i den overfyldte august-udgave - og resten af året!Tue, 13 Aug 2019 - 35 - #28 - CCO: Chief Compassion Officer
Hvordan ser compassion ud i ledelse? Hvad gør en leder for at udvise mere compassion?
Vi er ikke helt gået på sommerferie - men næsten - og i sidste indspark inden ferien summer vi lidt på de mange episoder om compassion i arbejdslivet ved at konkretisere compassion i ledelse. Hør det før din chef!Tue, 18 Jun 2019 - 34 - #27 - Karriere, konkurrence og compassion
Føler du skadefryd, når en kollega irettesættes? Ville du lyve om din egen IQ? Og hvad har det med alpha-chimpanser at gøre?
Vi dykker ned i, hvad konkurrence på arbejdspladsen betyder for vores evne til compassion og vores lyst til at handle etisk korrekt. Vi ser på hvilke - overraskende - lederegenskaber, der får dig til top. Også i en chimpanseflok!Tue, 28 May 2019 - 33 - #26.1 - RIGTIG Valgspecial!
Disclaimer: En fejl gjorde, at vi desværre snød dig for hele to temaer i vores valgspecial. Her er den fulde udgave. Hvis du allerede har hørt "#26 - Valgspecial", så spring evt. hen til 11:10. Vi beklager ulejligheden!
---------
Bliver politikere også komodovaraner? Hvordan ved du, om din kandidat har en hjerne i balance?Og har compassion gode kår i en valgkamp?
Vibeke og Henrik har sat sig omkring bordet i Vibekes køkken og taler om valg, hjerner, politikere og compassion. Det er anderledes. Men det er jo valgkamp!Thu, 23 May 2019 - 32 - #26 - Valgspecial
Disclaimer: En fejl gjorde, at vi snød dig for hele to temaer i vores valgspecial. Lyt derfor i stedet til "26.1 - RIGTIG Valgspecial!" for det fulde afsnit. Og hvis du allerede har hørt "#26 - Valgspecial", så spring evt. hen til 11:10. Vi beklager ulejligheden!
---------
Bliver politikere også komodovaraner? Hvordan ved du, om din kandidat har en hjerne i balance?Og har compassion gode kår i en valgkamp?
Vibeke og Henrik har sat sig omkring bordet i Vibekes køkken og taler om valg, hjerner, politikere og compassion. Det er anderledes. Men det er jo valgkamp!Wed, 22 May 2019 - 31 - #25 - HverdagsCompassion
Kan man udvise compassion i et lyskryds? Hvad har dét med Navy Seals at gøre? Og realkredit?
Henrik har været ude i det virkelige liv, og det giver anledning til en snak om, hvordan compassion ser ud i en helt almindelig hverdag, blandt helt almindelige mennesker. Der er ingen studier og referencer. Kun hverdag.Tue, 14 May 2019 - 30 - #24 - StrategiBonanza
Og hvad gør man så? Kan vi få nogle redskaber?
I har spurgt, og vi svarer. Efter flere episoder med fokus på de store linjer vender Vibeke og Henrik tilbage til det helt grundlæggende: Hvordan giver vi hjernen bedre arbejdsbetingelser? Og hvordan bliver vi bedre til at udvise compassion? Strategi for strategi.Tue, 07 May 2019 - 29 - #23 - Kiggekø og blodfascination
Drejer du hovedet, når du kører forbi en trafikulykke? Lytter du til true crime podcasts?
Jo, du gør! For du er menneske som alle os andre. Vibeke og Henrik følger op på episoden om "Den mørke side" og forklarer, hvorfor vi mennesker tiltrækkes af det, der er farligt og uhyggeligt. Og hvad det betyder for vores evne til compassion.Tue, 30 Apr 2019 - 28 - #22 - Den mørke side
Børnemishandling! Dyremishandling! Dukketeater med voksne mennesker!
Psykologer har stået bag mange grusomheder gennem tiden. I en desperat jagt på endnu flere lyttere kaster Vibeke og Henrik sig over "The Dark Side" og taler om mord, mishandling og magtmisbrug.Tue, 16 Apr 2019 - 27 - Kort og godt - Ro på!
Henrik tager lytterne med til Princeton University i 1973. Her blandt præstestuderende, lignelsen om den barmhjertige samaritaner og en skuespiller på fortovet findes værdifuld viden om, hvordan vi bliver den bedste udgave af os selv.
Tue, 09 Apr 2019 - 26 - #21 - Effektivt arbejde
Hvad er den optimale arbejdstid? Bliver du mere effektiv, når du tager et par timer mere? Og hvad har vi vidst i 100 år - uden at vi har lyttet til det?
Vibeke og Henrik udfordrer vores tilgang til at "give den en skalle", "løbe lidt stærkere" og måske mest af alt "arbejde igennem". Er vi så effektive, som vi bilder hinanden ind?Tue, 02 Apr 2019 - 25 - #20 - Spørgsmål Special
Har hjernen en slumrefunktion ligesom computerskærmen? Synes danskerne OGSÅ, at de er bedre end gennemsnittet? Og hvordan havde dit liv set ud, hvis du var født inde hos naboen?
Vibeke og Henrik dykker ned i indbakken og besvarer indkomne lytterspørgsmål - og indstifter en ny tradition!Tue, 26 Mar 2019 - 24 - #19 - Really good news!
Vibeke har opskriften på det lange lykkelige liv. Henrik har luret, hvordan vi får flere mennesker til stemmeurnerne.
Kort sagt: Vi fortsætter jagten på det gode i menneskehjernen, på det gode i menneskeheden. Og der er udbytte. Det står slet ikke så galt til endda...Tue, 19 Mar 2019 - 23 - #18 - Good news?
Greed is good! Lock her up! Står det så skidt til med menneskeheden, som vi nogle gange bilder os selv og hinanden ind? Er vi en flok selviske skabninger, der kun har eget bedste for øje - og benytter enhver chance til at mose vores medmennesker?
Vibeke og Henrik går på jagt efter det gode i menneskehjernen. Det gode i menneskeheden. På jagt efter vores iboende compassion.Tue, 12 Mar 2019 - 22 - Kort og godt - Grundtilstandsnetværket
Hvad sker der, hvis man lader én vært dykke ned i ét emne? Sorterer alt andet fra så der kort og godt bare kan nørdes med ét af de aspekter, der løbende har været nævnt i podcasten? Det finder vi ud af i dag, når Henrik kort og godt går i dybden med grundtilstandsnetværket!
Tue, 05 Mar 2019 - 21 - #17 - En compassion dag
Hvordan får hjernen de aller bedste arbejdsbetingelser? Hvordan designer man den perfekte compassion dag?
Det er Vibeke og Henrik blevet spurgt om - så de svarer og designer den perfekte dag fra du står op til du går i seng. Den dag der giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser og dig de bedste rammer for at udvise compassion. Og så udfordrer de hinanden - og indgår en pagt!Tue, 26 Feb 2019 - 20 - #16 - Self-Compassion
Er self-compassion hygge og bløde tæpper? Er det svaghed og selvmedlidenhed?
Henrik og Vibeke dedikerer en hel episode til self-compassion og dykker ned i, hvorfor gode præstationer oftere bygges af self-compassion end selvværd, og hvordan vi alle kan gøre små ting i hverdagen der hjælper os til at udvise mere compassion over for os selv.Tue, 19 Feb 2019 - 19 - #15 - Et middelmådigt afsnit
Lidt studier, lidt sjove pointer og lidt til eftertanke. Ganske OK... Lyder det mærkeligt? Undersælger vi os selv? Er der en skjult pointe?
Hvorfor taler vi straffefanger, bilister og ægtefæller? Bare rolig - det hele vil give mening når du lytter med!Tue, 05 Feb 2019 - 18 - #14 - Oxytocin
En hel episode om C43 H66 N12 O12 S2. Er det kærlighedens hormon? Lykkens?
På opfordring fra en lytter taler Vibeke og Henrik om facts og forestillinger om oxytocin. Både alle de pæne lyse sider - og de mere skræmmende bivirkninger. Og så er der konkrete tips til at øge oxytocin-niveauet i hverdagen.Tue, 29 Jan 2019 - 17 - #13 - Multi-Shift-Tasking
Du kan ikke multitaske. Punktum. Det findes ikke!
Men du shifttasker - én gang hvert 75 tyvende sekund. Og det er et problem.
Vibeke & Henrik taler om flakkende opmærksomhed, massiv information til meget begrænset opmærksomhed - og du får forklaringen på, hvorfor du skruer ned for musikken i bilen, når du ikke kan finde vej. Og så får du gode råd til at forbedre din opmærksomhed.Tue, 22 Jan 2019 - 16 - #12 - Godnat og sov godt!
Er Vibeke mødt fuld på arbejde? Kan succesfulde mennesker klare sig med 3 timers søvn? Kan du?
Vi taler ikke i søvne - men om at sove. Om hvad søvn gør ved menneskehjernen, hvordan din chef har indvirkning på din søvn - og selvfølgelig hvordan søvn er en forudsætning for hjerner i balance og sunde relationer mellem mennesker.Tue, 15 Jan 2019 - 15 - #11 - Har du læst for din hjerne idag?
Ændrer din hjerne sig, når du læser på en iPad? Er noter bedst med pen eller pc? Og hvad har det med compassion at gøre?
Vi er tilbage med sæson 2 og kaster os direkte ud i et bedsteforældre-raid mod moderne teknologi. Men alt sammen for at give hjerner bedre arbejdsbetingelser og sikre, at vi mennesker er til gavn for hinanden!Tue, 08 Jan 2019 - 14 - Jule-særudgave #4
Mange har spurgt efter øvelser og "how to's". Så i fire særudgaver hen over december får du øvelser og uddrag fra bogen "Hjernen på overarbejde", der kan hjælpe dig med at blive klar til compassion. Tak for alle opfordringerne til praktiske compassion tips. Og glædelig jul!
I dag kan du høre et helt kapitel fra vores lydbog. Selvfølgelig dét der handler om compassion.Thu, 20 Dec 2018 - 13 - Jule-særudgave #3
Mange har spurgt efter øvelser og "how to's". Så i fire særudgaver hen over december får du øvelser og uddrag fra bogen "Hjernen på overarbejde", der kan hjælpe dig med at blive klar til compassion. Tak for alle opfordringerne til praktiske compassion tips. Og glædelig jul!
I dag får du konkrete strategier - direkte fra lydbogen!Sun, 16 Dec 2018 - 12 - Jule-særudgave #2
Mange har spurgt efter øvelser og "how to's". Så i fire særudgaver hen over december får du øvelser og uddrag fra bogen "Hjernen på overarbejde", der kan hjælpe dig med at blive klar til compassion. Tak for alle opfordringerne til praktiske compassion tips. Og glædelig jul!
I dag kan du høre om at blive klar til compassion via visualisering.Mon, 10 Dec 2018 - 11 - Jule-særudgave #1
Mange har spurgt efter øvelser og "how to's". Så i fire særudgaver hen over december får du øvelser og uddrag fra bogen "Hjernen på overarbejde", der kan hjælpe dig med at blive klar til compassion. Tak for alle opfordringerne til praktiske compassion tips. Og glædelig jul!
I dag kan du høre lidt om åndedræt.Tue, 04 Dec 2018 - 10 - #10 - Spørgsmål Special
Er der forskel på mænds og kvinders hjerner? Er "compassion" ikke bare "empati"?
Henrik og Vibeke besvarer lytter- og læserspørgsmål i denne 10. episode, som også er den sidste i første sæson. Vibeke får lov at rase ud - og Henrik bliver belært af en lytter. Det er drøn hyggeligt!
Vi er tilbage til januar med anden sæson. TAK fordi I lytter med!Tue, 20 Nov 2018 - 9 - #9 - Compassion er vejen til det perfekte team
Hvordan har du det egentlig med gruppearbejde? Ved du hvorfor nogle teams bare fungerer - mens andre intet løser? Kan viden om menneskehjernen hjælpe os til at designe det perfekte team?
I episode 9 zoomer Henrik og Vibeke ud fra den enkelte menneske til os alle sammen - og til vores eget team-samarbejde i det moderne arbejdsliv.
Der tales om psykologisk tryghed, om kæmpe store mængder data hos Google - og om en fyr der tapper blod fra folk, mens de arbejder!Tue, 13 Nov 2018 - 8 - #8 - Ego - No Go! At lede med compassion
Er vi virkelig designet til at underkaste os chefen? Bliver mennesker sjovere når de bliver ledere? Er compassion virkelig en benhård ledelsesstrategi?
I episode 8 fortsætter Vibeke og Henrik, hvor forrige episode slap, og ser nærmere på hvordan tøjringen af et stort ego er vejen til succes for lederen.
Der tales om CEO-Bobler, om Indiske studier, Barack Obama - og selvfølgelig hvordan compassion helt dokumenteret gavner både den menneskelige og den økonomiske bundlinje.Tue, 06 Nov 2018 - 7 - #7 - Hvorfor er chefen et dumt svin?
Ændrer hjernen sig, når man får magt og status? Hvorfor forstår din chef dig ikke? Og er det rigtigt, at topchefen stjæler slik fra små børn?
I episode 7 dykker Vibeke og Henrik ned i "magthjernen", "lederhjernen" og søger at forklare om magt og amoralsk adfærd er forbundet - eller om det bare er en skrøne, vi bekræfter os selv i, når hvidvask, Panama Papers og Stormy Daniels stjæler overskrifterne.
Og så gives der bud på, hvordan en lederhjerne kan tøjles med compassion.Tue, 30 Oct 2018 - 6 - #6 - Gadgets og menneskehjerner
Det er en dårlig kombi - menneskehjerner og gadgets. Især hvis målet er compassion.
Vibeke og Henrik taler om, hvordan smartphones helt dokumenterbart gør os både dummere og mindre sociale. Om hvordan vores opmærksomhed er designet til et liv på den østafrikanske savanne, men nu rives rundt i en teknologisk tidsalder - og om hvordan vi bedst hjælper os selv og hinanden til at genvinde vores hjernebark, vores opmærksomhed og vores balance.
Lyt med hvis du tør....på din smartphone!Tue, 23 Oct 2018 - 5 - #5 - Tag en pause
Hvornår har du sidst holdt en pause? Sådan en rigtig pause – helt uden at lave noget som helst?
Hvis du er som de fleste danskere, så sker det alt for sjældent. Og det er skidt for hjernen!
I denne episode taler Vibeke og Henrik om vigtigheden af pauser i hverdagen - ikke bare fordi det er rart, men fordi det rent faktisk både gør os klogere og mere effektive. Og så bliver du klogere på, hvordan en tomat er helt central for den optimale måde at arbejde på og hvorfor de fleste Nobelpriser er vundet i havestuen.
Tag en pause og lyt med.Tue, 16 Oct 2018 - 4 - #4 - Compassion i praksis
Hvad vil det egentlig sige at ”tage hensyn til menneskehjernen i hverdagen” eller ”give den bedre arbejdsbetingelser”. Og hvordan gør man sådan helt lavpraktisk compassion til en del af sit liv – både privat og professionelt?
Henrik og Vibeke trækker compassion helt ned på jorden og giver konkrete ideer og eksempler på, hvordan det ser ud i den hverdag, de fleste af os lever. Compassion behøver slet ikke at være svært. Bare lyt med!Tue, 09 Oct 2018 - 3 - #3 - Unbalanced Brain Syndrome
Er du en kollega eller en komodovaran?
Hvorfor er det fedt at skælde ud på dem på den anden side af gangen?
Og hvorfor ér det så svært at lade mobilen ligge?
Tredje episode handler om hvad der sker, når hjerner er på overarbejde og i ubalance. Hvordan vores gamle hjerne tager styringer og sender os 100 millioner år tilbage i evolutionen. Det er sjældent ret kønt - men kan være ret sjovt at tale om.
Vibeke og Henrik undlader selvfølgelig heller ikke at give et par konkrete råd til at tæmme det indre krybdyr, når hverdagen har ramt.Mon, 01 Oct 2018 - 2 - #2 - Compassion for begyndere
Com - hvad for noget?
Er det virkelig rigtigt, at vi mennesker ikke er "survival of the fittest"?
Og hvorfor er multitasking skidt for artens overlevelse?
I episode 2 taler Vibeke og Henrik om hvordan mennesket som det mest ufærdige og hjælpeløse af alle dyrebørn netop blev evolutionens store vindere pga. vores evne til compassion. Du får ideer til hvordan du kan have fokus på compassion i din hverdag - og du hører hvorfor compassion er "klog egoisme"Mon, 01 Oct 2018 - 1 - #1 - Hjernen på overarbejde
Hvor gammel er menneskehjernen egentlig?
Hvordan ser der ud inde i hjernens kontrolcenter?
Hvad betyder det, at hjernen er på overarbejde?
...og hvorfor bekymrer du dig meget mere end din hund?
Vibeke og Henrik tager hul på podcastserien ved at tale om nye og gamle hjerner, om hjernens kontrolcenter og hvorfor det liv vi lever både privat og professionelt er en udfordring for den hjerne vi alle deler uanset job, alder og hverdag.Mon, 01 Oct 2018
Podcasts similares a Hjernen på overarbejde
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- Tiempo de Juego COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR