Kammertonen

Kammertonen lakker mod enden. Med udgangen af marts er det nemlig slut med 24syv – og dermed også dette program. Vi kigger tilbage på de godt to år, der er gået med fokus på, om der mon var noget vi glemte. Og det var der! For operaen er så rig og vidtfavnende, at der stadig er masser af dykke ned i. Så lyt med, når vi kommer forbi nogle af Verdis glemte operaer og arier, Puccinis læremester og ikke mindst rokokoens grand old man, Gluck og naturligvis Lucias vanvidsarie (hvordan kunne vi glemme den?!).

I dagens udgave af Kammertonen tager vi på en rejse ind i hjertet af barokoperaen med et eksklusivt interview med den berømte dirigent Lars Ulrik Mortensen. Vi dykker ned i Georg Friedrich Händels mægtige værk, "Saul", som i denne sæson kan opleves på Det Kongelige Teater. Opera eller oratorie – kom selv og oplev "Saul" og den dramatiske historie om den bibelske konge Sauls fald og den unge Davids vej til tronen. Med Mortensens unikke indsigt udforsker vi de musikalske og dramatiske nuancer, der gør "Saul" til et af Händels mesterværker, ligesom vi sætter værket i perspektiv overfor andre af samtidens komponister, og Mortensen deler sine tanker om udfordringerne og glæderne ved at bringe dette komplekse værk til live på scenen. Igennem samtalen afdækkes den rige tekstur af Händels musik, fra de dybe arier til de storslåede korværker, der sammen væver en fortælling om magt, jalousi, og den menneskelige ånd. Lars Ulrik Mortensen giver os indsigt i, hvordan han arbejder med ensemblet og solisterne for at skabe en fortolkning, der er tro mod Händels vision, samtidig med at den taler til det moderne publikum. Dette program tilbyder ikke blot en fascinerende indsigt i "Saul" og dets opførelse, men også en sjælden mulighed for at høre en af vores tids mest anerkendte dirigenter dele sin passion for barokmusik og dens evne til at røre os dybt. Tag med os på denne musikalske rejse, der lover at berige og inspirere.

...

Den kaldes ”de knuste hjerters opera” – og ikke uden grund. For i dag sætter vi fokus på Jules Massenets mesterværk, "Werther", en opera i fire akter baseret på Goethes berømte roman "Den unge Werthers lidelser". Dette dybt rørende stykke fortæller historien om den unge digter Werther, der bliver håbløst forelsket i Charlotte, en kvinde, der er forlovet, og senere gift, med en anden mand. Werthers uopfyldte kærlighed fører ham ned ad en sti fyldt med lidenskab, smerte og til sidst tragedie. For at føre os ind i operaens rige følelsesmæssige landskab, er det en fornøjelse at kunne byde velkommen til velkommen til Christopher Liechtenstein, der både er dirigent for forestillingen på Den Jyske Opera, og vil dele sin viden om, hvordan "Werther" har berørt publikum gennem tiden, samt værkets betydning i dag.Vi taler også om udfordringer ved Massenets komposition, herunder hvordan den udtrykker Werthers indre kamp og transformation, og bliver klogere på, hvordan kunstnere som Christopher formidler de intense følelser, der driver Werthers historie, og hvilken indflydelse denne har på publikum. Så lyt med, når vi udforsker den lidenskabelige og tragiske verden af "Werther" gennem øjnene på vores ekspertgæst. Dette bliver en eftermiddag fyldt med indsigt i en af operalitteraturens mest hjerteskærende historier.

Hvor godt kender vi vores naboer? Ja, jeg blev i hvert fald overrasket, da jeg for nyligt opdagede, at den verdenskendte russiske komponist Sergei Rachmaninov i det meste af året 1918 boede nærmest lige om hjørnet, hvor jeg bor. Nemlig på Ingeborgvej i Charlottenlund – nord for København. Den historie måtte jeg naturligvis høre – og heldigvis stillede vor lokale stadsarkiv, Mette Henriksen, beredvilligt op.I dette unikke radioprogram kan vi således dykke vi ned i en fascinerende episode af musikhistorien, der finder sted i det idylliske Gentofte i 1918. Her møder vi Sergei Rachmaninoff under hans og hans families ophold i Danmark, en periode hvor hans geni og skæbne krydsede stier med den danske kultur og historie.

Lokalarkivar Mette Henriksen åbner for mindre kendte detaljer af Rachmaninoffs ophold, når vi rejser gennem tiden - ledsaget af Rachmaninoffs fortryllende musik. Vi begynder med hans anden klaverkoncert, et mesterværk af emotionel dybde og teknisk præcision, der fortsat betager lyttere verden over, og som ikke mindst udgjorde et vigtigt vendepunkt for komponisten selv. Men vi kommer naturligvis også omkring hans kendte og hjerteskærende ”vokalise”, som – måske – er skrevet netop her i Danmark, og med sin rene, ordløse melodi taler direkte til sjælen med sin udtryk af længsel og skønhed, der transcenderer sprog og tid.

Gennem disse musikalske værker, sammenflettet med fortællingen om Rachmaninoffs liv i Gentofte, inviteres De til at lade Dem forføre af Rachmaninoffs musikalske univers, og opdage de danske rødder, der på flere uventede måder beriger hans liv og virke i dette for hele Europa og verden skelsættende år. Med andre ord: en unik mulighed for at komme tættere på en af de største musikalske skikkelser i det 20. århundrede – en rejse, De ikke vil gå glip af.

Måske tænker du i dag mest på portrætter, når du hører hans navn. Men for tyve år siden var Mikael Melbye en af Danmarks mest anerkendte baritoner. Med en karriere, der strækker sig over flere årtier, har han betaget publikum verden over med sin, kraftfulde stemme og evne til at bringe endog meget forskellige karakterer til live på scenen. Hør med her, hvor han både fortæller - og vi hører - fra hans tidlige år, hvor passionen for musik først blev tændt, til de store scener i operaens hovedstæder, har Melbyes rejse været en fortælling om dedikation, kunstnerisk udvikling og en urokkelig kærlighed til operaens verden. Ofte i besøg med nogen af operaens allerstørste navne - Pavarotti, Ricciarelli, Baltsa, Domingo og mange flere.

I dagens program får vi den unikke mulighed for at høre fra manden selv. Mikael Melbye deler generøst ud af sine erfaringer, reflektioner og de øjeblikke, der har formet hans karriere. Vi vil også dykke ned i nogle af hans mest mindeværdige optrædener og udforske, hvordan han forbereder sig til de krævende roller, der har gjort ham til en elsket figur på den internationale operascene. Udover det eksklusive interview, glæder vi os til at forkæle vores lyttere med et udvalg af optagelser, der viser Mikael Melbyes utrolige talent og stemmens skønhed. Fra de dybfølte fortolkninger af klassiske operaer til de mere moderne værker, han har taget under sine vinger, lover dette program at være en fest for ørene for enhver operaentusiast.

Så stem ind og lad os sammen fejre Mikael Melbyes enestående bidrag til operaens verden. Dette er en udsendelse, du ikke vil gå glip af, fyldt med musik, passion og indsigt i livet som operasanger.

Med Søren Bormann som gæst udforsker vi det indviklede forhold mellem græsk tragedie og komedie, og hvordan disse antikke former har påvirket musikkens verden gennem århundrederne. Vi ser nærmere på, hvordan den græske arv lever videre i musikken og reflekteres i værkerne af de store komponister, der har formet vores musikalske landskab.

I vores rejse fra Bachs kontrapunktiske mesterværker til Wagners episke musikdramaer, undersøger vi, hvordan musikken ikke blot har tjent som underholdning, men også som et medium for filosofisk og kulturel refleksion. Wagner, ofte set som en kulmination på denne udvikling, tilbyder et særligt fokus for diskussionen, især gennem hans komplekse forhold til Nietzsche. Nietzsche, der oprindeligt var en beundrer af Wagner, blev senere en af hans skarpeste kritikere, især i forhold til Wagners fortolkning af den græske tragedie.

Dette program vil ikke kun kaste lys over den musikalske udvikling fra barokken til den sene romantik, men også dykke ned i de filosofiske og kulturelle strømninger, der har inspireret disse komponister. Fra Bachs matematiske skønhed til Wagners leitmotiver, opdager vi, hvordan den græske tragedie og dens temaer om skæbne, menneskelig lidelse og forløsning, fortsat genlyder i klassisk musik.

Sammen vil vi udforske, hvordan musikken spejler menneskets evige kamp mellem det tragiske og det komiske, lys og mørke, og hvordan disse modsætninger finder harmoni i noterne af historiens største komponister. Vær med, når vi åbner døren til en verden, hvor musik og mytologi mødes.

Puccinis mesterværk, "Madama Butterfly" var en dundrede fiasko. Men måske var netop det årsagen til, at operaen i dag – efter flere gennemskrivninger – hører til de mest elskede? Det – og meget andet – kan du blive klogere på denne søndag, hvor vi gennem et eksklusivt interview med den anerkendte dirigent Pablo Carignano dykker ned i de dybder og nuancer, som gør denne opera til et tidløst mesterværk. Vi udforsker musikkens skønhed, dens evne til at vække følelser og bliver klogere på, hvordan Puccinis kompositionsmæssige finesse fortsat fængsler publikum verden over.Handlingen i "Madama Butterfly" udfolder sig i Nagasaki, Japan, i det 19. århundrede og fortæller historien om den tragiske kærlighed mellem den unge geisha Cio-Cio-San og den amerikanske søofficer Pinkerton. Vores program vil ikke blot gennemgå denne hjerteskærende fortælling, men også berøre dens kulturelle og historiske kontekst; skildringen af Øst og Vest, og de konsekvenser dette møde har for hovedpersonerne.Alt i godt selskab med Pablo Carignano, der også har et svar på, hvorfor denne opera fortsat både er blandt de mest elskede, men også udfordrer vores forståelse af kultur og identitet.

Velkommen til en musikalsk rejse i "The Windy City" – Chicago, hvor vi udforsker byens rige musikalske arv, der spænder fra klassiske symfonier til jazzens pulserende rytmer. Eventyret starter på de højeste etager af byens skyskrabere, hvor vi betragter det pulserende liv, inden vi dykker ned i musikkens hjerte – ikke mindst The Chicago Symphony Orchestra, et af USA's fem store symfoniorkestre, og den berømte Lyric Opera House. Men byen rummer mere end klassisk musik; dens jazz- og musicalscene er levende og pulserende, og vi vil besøge nogle af de mest ikoniske jazzklubber, hvor historien om forbudstiden og gangsterne stadig hviskes. Så kom med til musikkens varme, omkredset af det isnende kolde vejr til toner lige fra jazz til opera. Vi vil høre om dirigenternes betydning for byens musikkultur og hvordan Chicago har inspireret musikere til at skabe enestående værker. Så, kære lyttere, slå følgeskab med os på denne musikalske odysse i Chicago, hvor vi vil opdage byens musikalske dybder og dens indflydelse på den amerikanske musikscene.

I går var det Mozarts fødselsdag. Og det fejres i godt selskab – sammen med Mathias Hammer, hvor vi dykker ned i Mozarts utrolige univers med især opera og klavermusik i centrum. Fra hans dramatiske og følelsesladede opera, "Don Giovanni", et mesterværk der fængsler og bevæger; til Hans romantiske klaverkoncert i D-mol.

En enkelt anekdote og sladderhistorie bliver det også til, mens reflekterer over Mozarts indflydelse på musikkens verden - loge fra hans samtid til nu.

Et nyt år er i fuld gang – og hvilken bedre måde at lade sig akkompagnere end i selskab med "Tchaikovskys Årstiderne". Og det endda i godt selskab – nemlig med den kendte pianist Jesper Rene, der således deltager i Kammertonen for hele tredje gang. Efter programmet med Bach og Beethoven i fokus dykker vi nu ned i den russiske komponist Pyotr Ilyich Tchaikovskys fortryllende værk "Årstiderne", og udforsker de forskellige måneder; fra de livlige toner af "Januar: Ved Pejsen" til den eftertænksomme melankoli i "December: Jul". Jesper Rene vil dele sine indsigter i Tchaikovskys kompositionsstil og fortolke stykkernes emotionelle dybder gennem hans personlige oplevelser og tekniske ekspertise.

Hvad er opera uden et godt publikum? I dag har jeg derfor inviteret Poul Nejlund, Dronningens frisør og passioneret operaentusiast, i studiet. Ikke for at tale tronskifte, men for at høre hans mange fascinerende oplevelser fra et langt liv rundt i verdens største operahuse – vel at mærke som publikum. I dette program deler Poul sine personlige oplevelser fra møder med operalegender som Callas, Sutherland og Pavarotti, og tager os med på en rejse gennem operaens fortryllende verden. Vi udforsker operaens udvikling, dens stjerner og de uforglemmelige forestillinger, Poul har oplevet. Fra de store operascener til de intime øjeblikke bag kulisserne, deler Poul sin unikke indsigt i operaens magi. Slut dig til os for en aften fyldt med betagende fortællinger og uforglemmelige operaøjeblikke.

I dagens program trækker vi en af orkestrets mest spændende instrumenter helt frem i fokus, når vi dykker ned i den fortryllende verden af celloen, et instrument med en rig historie og en dyb, følelsesladet klang. Den talentfulde cellist og komponist Josephine Opsahl er med i studiet, og sammen vil vi udforske celloens rejse fra de klassiske toner af Bach til den moderne musikverden. Josephine vil dele sin indsigt om celloens unikke klangkarakteristika, og hvordan instrumentet har udviklet sig gennem tiden. Vi vil også diskutere de interessante aspekter ved celloens 'køn' og 'stemme', og hvordan disse elementer påvirker fremførelsen og opfattelsen af musikken. Så gør Dem klar til en times tid med dybdegående samtaler, betagende musikeksempler, og en unik indsigt i celloens magiske verden, dens skønhed og mangfoldighed.

Vi slutter 2023 med et brag af en fest. Hele tre stjerner på operahimlen er i studiet og præsenterer deres nytårs-yndlingsmusik- nemlig Sine Bundgaard, Morten Staugaard og Johan Reuter, som også giver et blik ind i, hvad vi kan vente i det nye år på den danske operascene. Så fra alle os til alle jer: rigtig godt nytår.

Glædelig jul – fra de gregorianske munke til Irving Berlin skal vi i dag lytte til det glade julebudskab, omsat til musik igennem århundreder. Så hvad end du er i familiens skød, sidder alene og nyders tanken om julen eller lavet noget helt tredje, så sæt hjertet i ro og lyt til julens toner i denne særudgave af Kammertonen.

I århundreder var Ungarn og Østrig uløseligt forbundet. Det gjaldt især politisk, men ikke mindst kulturelt – og derfor musisk. Budapest emmer af kultur og musik. Og måske er det netop derfor, den danske komponist, Daniel Fladmose blomstrer her i Centraleuropas måske smukkeste hovedstad, hvor kammertonen denne søndag er draget til for at tale med den danske komponist – om hans virke, om ungarsk musik og ikke mindst om forskellen på musiklivet i Danmark og Ungarn.

Ligeså meget jeg elsker opera, ligeså lidt ved jeg om ballet. Så i dag tager vi springet væk fra operaens verden – og direkte ind i ballettens, hvor vi skal stifte bekendtskab med dansk ballet i almindelighed og Bournonvilles betydning i særdeleshed. Og det gør vi med en ganske særlig gæst – nemlig tidligere balletmester, Frank Andersen, der med et liv, dedikeret til balletten, deler ud sine unikke indsigter og erfaringer. Vi udforsker Bournonvilles betydning for dansk ballet, hans stil, der har bevaret sin relevans og skønhed gennem århundreder, og vi hører om Frank Andersens personlige rejse gennem denne verden og hans rolle i at forme nutidens dansetalenter. Hvordan holder man en arv som Bournonvilles levende i moderne tid? Hvad kan nutidige dansere lære fra denne mester? Så tag plads, lad musikken føre dig, og oplev en verden, hvor hver bevægelse fortæller en historie.

I dag byder vi inden for til fest. Til fødselsdagsfest. 3.december er nemlig Ludvig Holbergs fødselsdag – og det skal fejres med et program, der udforsker livet og værkerne af Ludvig Holberg, en af de mest fremtrædende skikkelser i dansk og norsk litteraturhistorie. I denne serie vil vi dykke ned i Holbergs mangfoldige værker, fra hans skarpe komedier og satiriske essays til hans filosofiske betragtninger, og undersøge, hvordan de afspejler og påvirker 1700-tallets Europæiske samfund. Og det sker i selskab med en af Danmarks fremmeste Holberg-eksperter: Karen Skovgaard-Petersen. Gennem samtalen belyses det, hvordan Holberg formåede at fange essensen af sin tids sociale og kulturelle dynamikker. Vi vil også udforske Holbergs forhold til musikken i sin tid, herunder hans bidrag til teatermusikken og hans samarbejde med komponister. Dette vil kaste lys over, hvordan musik og drama samspillede i Holbergs værker og giver et indblik i periodens musikalske landskab – både før og efter hans levetid.

Fra de dramatiske toner af Zarzuela til de moderne værker af Alberto Ginastera, udforsker vi i dag Spaniens rige musikalske arv. For findes der spansk opera – udover Zarzuela? Svaret er ja – og i dag kommer vi med den spanske tenor, Joan Lainez ind bag historierne, passionerne og de livlige rytmer, der definerer denne genre. Hør de historiske rødder og kulturelle påvirkninger, der har formet spansk opera gennem tiderne - fra Zarzuela til Ginastera.

”I dag er du inviteret med på en fantastisk rejse tilbage til Frederic Chopins ophold på Mallorca i vinteren 1838/1839, som på mange måder blev skæbnesvangert for den skrøbelige komponist. Vi udforsker historien om den legendariske komponist og hans romantiske forhold til forfatteren George Sand. Lytterne føres på en auditiv rejse gennem tidens atmosfære, mens jeg som din guid førerdig gennem klostret, hvor Chopin skabte sin musikalske magi. Du vil høre de smukke toner af Chopins klaverkompositioner, der ledsager fortællingen om deres liv og kærlighed på den smukke ø, der rummer stemningen af både romantik, kunst og kreativitet – men også sorg og melankoli. Og ikke mindst giver et indblik i, hvordan disse mesterværker blev skabt på trods af udfordringerne”

I dag udforsker vi H. C. Andersen fortryllende verden i den bemærkelsesværdige opera, "Ravnen”. Sammen med den danske national-digter, skabte komponisten, J.P.E. Hartmann et regulært mesterværk, der siden 1865 har levet en forunderligt stille tilværelse. Elsket fra premieren – men glemt af eftertiden. Indtil nu, hvor Kammertonen kan præsentere koloratursopranen Sibylle Glosted, der som den første i 150 år bringer karakteren Armilla til live på scenen. Dagens program er en unik mulighed for at dykke ned i denne sjældne operas sjæl og lytte til en kunstner, der har arbejdet tæt sammen med denne betagende musiks tilbagekomst. Ravnen er ikke kun en opera – det er en dybdegående fortælling om kærlighed, lidenskab og skæbne. Men dagens udsendelse handler ikke kun om Hartmanns værk, der også i dag appellerer til moderne publikum med sin tidløse appel og musikalske kompleksitet. Sibylle deler åbenhjertigt sin forståelse af rollen som Armilla og den emotionelle rejse, det kræver at træde ind i denne komplekse karakter. En sjælden mulighed for at komme tæt på kunstneren, komponisten og operaens magi.

Man fornærmer næppe nogen ved at kalde Eugen Onegin for russisk operas mest betydelige værk. Baseret på Aleksandr Pusjkins klassiske roman, blev denne opera første gang opført i Moskva i 1879 og har siden hen fortryllet publikum verden over. Tjajkovskij skabte et musikalsk mesterværk, der blander romantiske melodier med dybe, psykologiske portrætter, og som fanger det russiske sjælsrige på en måde, som selv i dag gør, at vi kan spejle os i figurerne. Operaens handling, som udfolder sig i det 19. århundredes Rusland, er en følelsesladet rejse gennem kærlighed, afvisning og anger, og operaens brug af ledemotiver og symfonisk tekstur viser, hvordan Tjajkovskij var foran sin tid. I denne udgave af Kammertonen er vi så heldige, at Sofie Elkjær, der netop i disse dage kan høres som Tatiana i Det Kongelige Teaters opsætning af Eugen Onegin Værket, medvirker for at reflektere over operaens, dens karakterer, det russiske aristokratis kompleksitet og Tjajkovskij som en kilde til forståelse af den russiske sjæl og identitet.

Kan amerikanere skrive opera? Ja da! Og ligesom du ikke er i tvivl om, at Puccini er italiensk og Gounod er fransk, så er du heller ikke i tvivl, når du hører amerikanske toner. Så lyt med her på den nye verden toner – fra Bernsteins passionerede melodier til Barbers dybtfølte harmonier. Dyk ned i Floyds dramatiske værker og Phillip Glass monotome verden af repetition sprudlende toner. Hver især har de alle Gennem tiderne formet operaens ansigt i USA, som i dag er hovedtemaet her i kammertonen.

Det kan du blive klogere på i dag, hvor jeg sammen med Den Kongelige Operas chef – Elisabeth Linton – udforsker musicalens og operaens historiske rødder, deres forskelligheder og ligheder samt den unikke måde, hvorpå de fortæller deres historier. Vi diskuterer også kendte værker, der brobygger mellem genrerne og reflekterer over publikums oplevelser. Deltag i en berigende samtale, hvor det klassiske møder det moderne.

I dag dykker vi ned i et af det 20. århundredes mest betydningsfulde værker inden for musicalens verden: "West Side Story". Inspireret af Shakespeares "Romeo og Julie", oplever vi den hjerteskærende historie om kærlighed, konflikt og kultur i 1950'ernes New York. Med sin banebrydende musik af Leonard Bernstein og tekster af Stephen Sondheim blev "West Side Story" hurtigt en sensation både på Broadway og senere på film. I dagens program vil vi sammen med Jonas Højen Wiik, der er trompetist og medlem af det kongelige kapel, udforske musicalens dybder, den kendte indspilning med Carreras og Te Kanawa samt Bernstein som komponist. Så tag med på en rejse gennem gaderne i det gamle New York, hvor Jets og Sharks kæmper om territorium, men også hvor kærlighed forsøger at finde sin plads i en verden præget af fordomme og had – og hvor programmet ikke mindst rundes af hos italienske Andrea.

Keld og Hilda er en institution i dansk musik. Få er som de forbundet med dansk top, pop og folkelig musik. Men vidste du, at de også elsker opera – og flere gange har været værter ved ”opera bingo” under Copenhagen Opera Festival? Derfor er de kendte musikpar dagens gæster i Kammertonen, hvor de fortæller om deres passion for operaen og deres mange oplevelser.

Igennem en menneskealder har Michael Bojesen været forbundet med den danske sang. Som komponist, korleder, akkompagnatør og formidler. Og nu har han taget hul på endnu et kapitel. I samarbejde med DK4 har han sat sig for at indspille og formidle Højskolesangbogens 601 sange. I denne udgave af Kammertonen kan du derfor blive klogere på det spændende formidlingsprojekt, på den danske sang og højskolesangbog samt sangens forhold til operaen.

Ifølge FNs officielle årshjul er dagen i dag ”havets dag”. Kammertonen er derfor dedikeret til det maritime, som ikke bare fysisk – men også som beskrivelse af en rejse hen over havet, har mange toner at trække på i operaen.

I århundreder har opera og operakomponister brugt musikken til at provokere og propagandere – både for og imod regimer. Ikke mindst de russiske komponister under kommunismen var kendt for deres mod til at tale Stalin og andre diktatorer imod, men også i andre lande har kunsten været – og er – politik. Lyt med her i den eneste udgave af kammertonen, der ”bliver politisk”.

Alene overskriften er lidt skræmmende. Richard Wagners momentane operacyklus på hele fire opera, der tilsammen fortæller den sagasomspudne historie om Nibelungens ring, guder og helte – og det endelige sammenbrud. Kan man fortælle alt det I blot een udsendelse? Det spørger jeg Leif Greibe om. Han har nemlig sammen med Helsingør kammerorkester med succes kogt Wagners fire mesterværker ned til en aftensforestilling: “Ringen på en aften”.

Internettet er fuld af smerte. Fra unge, der skærer i sig selv, til ekstremister og konspirationsteoretikere, der kun kan få luft i nettets dunkle afkroge. Mathilde Böcher har givet disse sjæle stemmer. Eller rettere hun har skrevet en musik om den smerte og ensomhed, der findes på internettet, I form af operaen LOL: laughing out loneliness. Og i denne udsendelse åbner hun døren lidt på klem til en verden, der er ukendt for de fleste os.

Al opera er programmusik - nemlig en beskrivelse af personer, Handling, Følelser eller fænomener. Med andre ord – en opera uden programmusik ville være kedelig. Men findes der også programmusik udenfor operaen som genre? Ja - og det fordyber vi os i dag, hvor vi skal opleve hvordan en amerikaner mon har det i Paris; hvordan det lyder, når lærken letter – og hvad der egentlig foregår på Bloksbjerg.

1812-ouverturen er eet af de bedste kendte stykker ”programmusik” – altså musik, skrevet for at beskrive en hændelse. Og netop i dag – 20. august 1882 – havde Tjajkovskijs ikoniske værk til minde om den mislykkede franske invasion af Rusland i 1812 og Napoleons katastrofale tilbagetrækning hær, premiere i Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva. Og for at markere den dage i musikhistorien er denne udgave af Kammertonen dedikeret til den russiske opera, hvor vi lægger ud med Tjajkovskijs Eugene Onegin, men også kommer forbi andre af de store russiske mestre: Borodin, Musorgski og Rimskij-Korsakov. Så tag med ind i den russiske saga.

Netop nu svælger København i opera. De stærke følelser og de fine toner. Men er opera altid toner? Er det kun musik? Ikke ifølge Rebekka Sofie Bohse Meyer, der er kunstnerisk leder og instruktør på forestillingen mortalities. Ifølge hende skal musik kunne mærkes! Ikke kun i hjertet, men sådan rent fysisk. Hvordan det...hør med i kammertonen Og kom ind bag moderne opera anno 2023

Dommedag spiller helt sin egen rolle i den klassiske musik. I århundreder har komponister sat musik til de romersk-katolske tekster, der udgør requiem – eller mere dystert: dødsmessen. Og i dag – årsdagen for verdenshistoriens første atombombe tager vi fat på netop denne genre, som trods sit mørke tema ender med lys, håb og tilgivelse.

For knap 10 år siden ville Christiansborg lukke DRs Underholdningsorkester. Det mislykkedes heldigvis, og siden har orkestret badet i anerkendelse. I 2020 vandt de – med chefdirigent Adam Fischer – Tysklands største klassiske musikpris OPUS KLASSIK for indspilningen af Beethovens samlede symfonier. Og igen i år var orkestret og Fischer nomineret – denne gang i hele tre kategorier! Som 30årig blev Andreas Vetö ansat som direktør, men han står også ofte selv på dirigentpodiet, når de mere moderne værker skal fremføres. I dag er han 37 – og i den grad en del af den succes, som Danmarks Underholdningsorkester er blevet. Lyt med og kom ind bag gardinerne på en af vor tids største orkester-succeser.

Siden 2009 har København i august måned lagt gader til en helt særlige operabegivenhed. Det er nemlig ikke enhver storby, der kan bryste sig af at have en helt festival, dedikeret til operaen. Men København kan! Og denne søndag er Amy Lane, der siden 2019 har været chef for festivalen, derfor gæst for at føre os ind i både sine ambitioner for den store begivenhed – men også for at introducere nogle af nye værker, som festivalen de seneste år har været fødselshjælper på.Se mere op årets festival på: https://www.operafestival.dk/

Hvad skal man høre i sommervarmen? Det har Johanne spurgt om på mailen kammertonen@24syv.dk – og søndagens program er derfor dedikeret til musik fra operaens verden, som kan få os til at blive helt væk i varmen…

30årige Josefine Opsahl er både cellist og komponist, og sidste år debuterede hun med sin første opera – DrømmeDøden, der er en magisk fortælling om Margrete 1, kalmarunionen og et central kapitel i danmarkshistorien. I denne udgave af Kammertonen er Josefine gæst og fortæller både om sin vej ind til musikken og kompositionen, men tager os også med helt ind i sin musik og dens finurlige sammenvævning af toner fra renæssancen og det nyeste, elektroniske sound.

Ligesom på film er der også i operaerne et hav af personer, som ikke spiller den helt store rolle – men som alligevel er afgørende for fortællingen, og som derfor har fået noget af den skønneste musik af deres komponister. Efter i sidste uge at have dyrket de store kærlighedspassager og det styggeste karakterer, tager vi denne søndag fra på de operaens største bipersoner. For selvom man kun spiller en lille rolle, kan man godt lave stor musik.

I sidste uge lod vi kærligheden råde. I dag vender vi tingene på hovedet og fokuserer på operahistoriens allerstørste skurke – mænd som kvinder. Der er nemlig nok af dem – fra kyniske don juan´er til hævntørstige mordere og magtbegærlige banemænd.

Opera er de store følelser – og denne søndag er derfor dedikeret til kærligheden. Så læn dig tilbage og sæt dig fri i følelsernes univers, mens vi tager en tour de force rundt i operahistoriens største opera-duetter – fra Mozart til Wagner.

Måske du et par gange er gået langs Sankt Annæ Plads i København og har undret dig over den store statue af manden med bogen i sit skød. Det er dog ikke en bog – men et nodepartitur, hvilende på den danske romantiks grand old man. Faktisk skulle Albert Einstein engang have dedikeret hele den nordiske romantik til netop J. P. E. Hartmann, der både som musiker, komponist, formand for musikforeningen og gennem 80 år dybt engageret i hele købehavns musikliv er umulig at komme uden om. Det gælder naturligvis også her i Kammertonen, som derfor denne søndag er dedikeret til Johan Peter Emilius Hartmann.

Årets operatalent hedder Steffen Jespersen – og for Kammertonens faste lyttere burde det navn ringe en klokke. For en år siden var den unge kontratenor nemlig også med. Men meget er sket – og den nylige hæder gør det naturligvis relevant at høre, hvad der er sket gennem de seneste år for den fremadstormende stjerne, som i øvrigt kan høres i Christianskirken 19.august i København.

Du kender sikkert Frk. Nitouche og Sommer i Tyrol. Måske også Landmandsliv og Mød mig på Cassiopeia. Men vidste du, at operette-genren er mindst ligeså rig og florissant som operaen? Hvis ikke, så lyt med her i Kammertonen. For netop det tema findes der ikke mange så kompetente til at føre os ind i som Jacob Beck, der udover at være uddannet solo-pianist har en lang erfaring med netop operetten – helt tilbage fra stilens grundlæggelse i 1850erne og (næsten) i dag.

Fra børneopera til massemord. Det er, hvad Signe Sneh Durholms sangkarriere har budt på – på blot et år! Sidste forår fortalte hun nemlig her på kammertonen om at formidle Klodshans og andre eventyr som opera for børn. Dette forår har hun været med i Strauss’ voldsomme mesterværk, Elektra, der for nyligt kunne høres på Operaen på Holmen – og som vi denne søndag derfor dykker ned.

Kunne Schubert skrive opera - ja da! Men ligesom med hans øvrige musik tog det tid, før han fandt sin form. Og med døden i hælene, ilede han fremad - men blev alt for hurtig standset. Og måske skyldes hans mange ufuldendte værker, at han netop ilede afsted. Aldrig i ro. Det ændrer dog ikke på, at hans scenemusik burde have en langt mere fremtrædende post end vi i dag oplever. Og det vil Kammertonen naturligvis gerne gøre noget ved.

Det er ingen tilfældighed, at Benjamin Britten skrev sin opera om ”Peter Grimes” under anden verdenskrig. For har folket altid ret? Er folkestemningen altid sand– eller risikerer stærke følelser at føre til hetz og justitsmord? I Brittens opera om Peter Grimes bliver et lille fiskersamfund samlingspunkt for netop det spørgsmål, da fiskeren Peter Grimes er mister flere af sine lærlinge i tragiske ulykker. For kan man virkelig være så uheldig? Eller er Grimes i virkeligheden en ondsindet morder? Ja, hvem kan man regne med i det lille samfund fjernt fra lov og ret? Det er nogen af de spørgsmål, som Peter Grimes rummer – og som det kongelige teater i nær fremtid slår dørene op for. I Kammertonen har vi været på smug-lyt til prøverne og talt med Jens Søndergaard, som synger en af hovedrollerne. Så kom med ind under huden på en af de store moderne klassikere i operaens verden – og måske få en del af svaret på de mange spørgsmål…

Og hvad skete der så? Ja, det har en lytter spurgt om – hvad skete der så efter Beethoven, som vi i sidste uge dykkede ned i som musikkens “nye testamente”. For efter mesterens død i 1827, opstod endnu en ny stjerne på den musiske himmel – Felix Mendelssohn Bartholdy. Og den historie trækker tråde helt op til København.

Hvis Bachs "veltemperede klaver" er musikkens Gamle Testatemente, så må Beethovens 32 sonater være det nye. Det fortalte koncertpianisten Jesper Rene i udsendelsen om netop Bach før påske. Og da højtiden nu er forbi os, giver det god mening at dykke ned i netop Beethovens sonater. Vi lader derfor operaen hvile for en stund og læner os tilbage i de - måske - bibelske toner. Igen er vi heldige at have selskab af Jesper Rene, der beredvilligt svarer på spørgsmål og fører os helt ind i musikkens inderste kerne.

Hele Danmarks Dario er død. Efter mere end 60 år på scenen, hvor han ikke bare betog sit publikum, men endog kom til at lægge navn til en særlig personlighed – en rigtig Dario! Som både sanger og entertainer er han en ener i dansk musikliv, og derfor tager Kammertonen denne søndag – sammen med hans mangeårige ven og kollega, kapelmester Henrik Krogsgaard – et lille hvil fra den klassiske musik og mindes Dario Campeotto. Æret være hans minde.

Til næste år kan Københavns Drengekor fejre 100 års jubilæum. De seneste år har dirigent Carsten Seyer-Hansen styret koret med de unge sangere og gamle traditioner, hvor ikke mindst påsken spiller en central rolle. Derfor lægger vi ud med Bachs Matthæus-passion, men når vidt omkring – fra danske Niels W. Gade, over franske Duruflé til en af middelalderens store komponister, Clément Janequin, der om nogen dementerer påstanden om, at middelalderens musik skulle være monoton og kedelig.

Jesper Rene er én af Danmarks mest kendte pianister og kan ofte opleves på scener rundt i hele landet. Han nærer en dyb respekt for tyske Johan Sebastian Bach, og i udsendelsen taler vi derfor om Bach som den røde tråd fra barokken og frem til den mere moderne klassiske musik hos Chopin, Debussy med flere.

I foråret har man på det kongelige teater kunnet se forestillingen Amadeus, som beskriver Mozarts liv – og ikke mindst død. Hvad er fup og hvad er fakta? Og hvem var denne mærkelige mand, der på blot 35 år revolutionærede musikken? Var han gal? Eller genial? Få svaret i denne uges udgave af kammertonen.

Kan kvinder skrive opera? Og hvis ja – hvorfor hører vi så ikke om dem? Få svaret i denne udgave af Kammertonen, hvor vi også lige runder Domingos koncert i Paris sidste uge.

I mere end 50 år har navnet Plácido Domingo været forbundet med verdens store operascener. Hvadend han har charmeret med John Denver eller Charles Aznavour, eller om han har taget livtag med de store partier hos Wagner, har han altid vundet publikums hjerter og begejstring. En ægte ”folkets tenor”. Men Domingo begyndte faktisk som baryton – altså den lidt dybere mandsstemme. Og efter en lang karriere som netop tenor annoncerede han i 2007, at han nu ville synge barytonpartier igen. Først i Verdis Simon Boccanegra – og siden også i La Traviata af samme komponist. For få uger siden var jeg derfor taget til Firenze i håbet om at høre Domingo synge netop baryton-partiet som Giorgio Germont. Men ak – selv en verdenssanger må bøje sig for sygdom. Domingo meldte afbud få minutter før forestillingens start. Derfor er jeg nu taget med frisk mod til Paris for at høre den store baryton, som dette program derfor er dedikeret til.

Opera sprudler af ungdom og talent. Ikke mindst på Operaakademiet, der har stolte traditioner og stærke bånd til operascenerne rundt i hele Danmark – og verden. I dag er det Anne Margrethe Dahl, der som rektor står for at uddanne vore kommende operasangere. Hun har fået operaen ind med modermælken og fortæller i denne udgave af Kammertonen om, hvordan det er at overtage en sanger-arv fra sine forældre og så få lov at bringe den videre til de kommende generationer.

I sidste uge vandrede vi gennem renæssancens Firenze og besøgte blandt andet huset, hvor Camerata holdt til. Men det var kun én del af historien – for udviklingen fra det antikke Grækenland og op til moderne opera er meget mere end bare Camerata. Derfor har jeg inviteret Søren Bormand i studet til at fortælle om udviklingen helt tilbage fra den gregorianske sang og op til den moderne opera, som vi kender den med Monteverdi, Caccini og Reinhard Kaiser – for ikke at glemme Bach, der godt nok aldrig skrev en opera, men måske gjorde alligevel… Hør med, hvis du ikke er bange for at blive klogere.

Egentlig var det meningen, at denne uges program skulle have handlet om Domingo som baryton. Efter et langt liv som en af verdens mest feterede tenorer har den 82årige spanier nemlig begivet sig ud i et nyt eventyr – og optræder nu blandt andet som baryton. Blandt andet i rollen som Giorgio Germont i Verdis La Traviata, der netop med Domingo i dette parti havde premiere i lørdags på operaen i Firenze. Fuld af spænding begav jeg mig mod denne norditalienske perle af en by for at opleve én af min barndoms store opera-helt, nu i en ny stemme. Men desværre. Kort før tæppet gik, blev det meddelt, at mesteren var blevet syg. Så måske er det ikke så smart med en karriere ind i 80erne? Eller måske er det…jeg lader tvivlen komme ham til gode. For trods Domingos forfald kom der alligevel noget spændende ud af besøget i den toskanske hovedstad.

Kan man stole på kvinder? Og kan man egentlig stole på mænd? Det er det store spørgsmål, som Mozart søger svaret på i sin næstsidste opera: cosi van tutte. ”Sådan gør alle”, betyder det – men med det raffinement, at ”alle” står i hunkøn. Men kan det virkelig passe, at det kun er kvinderne, der er svigagtige? Det undersøger jeg i dagens udgave af kammertonen ved at tale med to af de sopraner, som i denne uge havde premieren på den kongelige opera i de to kvindelige hovedrollepartier.

Viva Verdi! Den italienske komponist Giuseppe Verdi var ikke bare politisk bevidst og stor eksponent for at formidle verdenslitteraturen gennem sine operaer. Han rykkede også operaen. Fra bel canto-arven efter Rossini og Donizetti og ind i det nye århundrede, som han netop nåede at opleve, inden han 1901 i en alder af 88 skrev sin sidste node. Igennem et langt liv havde han skabt en helt ny opera-tradition og åbnet ørerne for millioner, der før havde set operaen som ophøjet og isoleret. Hør med i dag, hvor sopranen Susanne Elmark tager os med ind i den italienske mesters værk og fortæller om sine spændende roller, hvilke roller hun drømmer om at få – og hvilken hun aldrig vil takke ja til.

Kan man få 6årige drenge med hovedet fuld fodbold og venner til at interessere sig for korsang? Svaret er ja. For siden 1972 har ”det danske drengekor” været en fast del af danske musikliv. Fra store operaer på det kongelige teater til børne- og højskolesang – stort set alt er på repertoiret for de godt 50 drenge, der får skønsangen til at gå op i en højere enhed med alle de andre interesser, man har i den alder. Emil Ritter, der i dag er daglig leder af koret, fortæller om sin vej ind i kormusikken – og ikke mindst om de pædagogiske virkemidler for at få drenge til at synge Mozart, Puccini og Carl Nielsen.

Kender du den underligt følelse af tomhed, når man læser sidste side af en god bog? Som en rejse, der slutter, og aldrig kan komme igen - for selvom man sætter sig for at læse bogen på ny, ved man jo godt, hvordan det ender. Sådan er det også med opera, hvor vi kan genhøre og se de mange mesterværker. Men vi ved godt, at Mimi dør til sidst… Øv, ikke? Men derfor er det altid spændende at opleve nye interessante værker. Hvis man altså kan finde dem. Og det tror jeg er lykkedes mig. I Bologna, hvor man her i januar kan opleve Marthinus “Mirandolina”. Jeg har aldrig hørt om den. Og aner ikke, hvordan den ender. Så jeg må straks afsted. Og du er naturligvis inviteret med.

Døde Mozart en naturlig død – eller blev han myrdet for at røbe Frimurernes hemmeligheder? Konspirationsteorierne knytter sig til det østrigske musikgeni, som selv 230 år efter sin død er kendt af snart sagt alle. I dag dykker vi – sammen med musikchef ved den jyske opera, Christopher Lichtenstein – ned i Mozarts sidste opera og ind i et forunderligt univers af fuglefængere, dronninger og troldmænd.Den nye opsætning, som især retter sig til børn og mindreårige, har premiere 2.februar i Århus. Men lyt med i dag, når vi får en forsmag.

Hvor meget betyder dirigenten for orkestret? Og kan man tillade sig at tysse på et støjende publikum? I dagens program kigger vi ind i nogen af de traditioner og vaner, som knytter sig til den klassiske musik. Til at gøre os klogere, har vi dirigent Magnus Larsson i studiet – og vi lader ikke helt nytårstonerne emme ud endnu, men tager en tur både forbi det muntre Paris og det fejende elegante Wien. Og så slutter vi af med at tage damptoget til Roskilde.

I året 1874 fløj flagermusen for første gang hen over musikkens hovedstad – Wien. Siden har den fejret succeser verden over med sine charmerende melodier, valserytmer og champagnefyldte toner. Lyt med i dag, hvor tømmermændene måske stadig sidder lidt i kroppen, og bliv betaget af den muntre historie og fantastiske musik af Johan Strauss den yngre. Tag godt imod – flagermusen!

Drama, liv, stor skønhed, musik, død, fortabelse, håb - som 10-årig hørte Morten Messerschmidt første gang De Tre Tenorer. Og fra det øjeblik var han grebet. De spansk-italienske stjerner åbnede hans ører, hans hjerte - og han var fortabt. En tante tog siden den lille dreng i hånden, sammen gik de til koncerter, i operaen og lyttede til de store klassikere. Den skønhed, der åbenbarede sig for Messerschmidt, giver han nu videre i “Kammertonen”, der både bliver et nørdet program for feinschmeckere, men også vil åbne ører og hjerterne på alle dem, der endnu ikke ved, de elsker opera.

Jeg elsker julen. Og jeg elsker adventstiden. Især på grund af musikken. Og nej, det er ikke MC Einer eller Wham, jeg her tænker på. Men den fantastiske skat og både gamle slagere og nyfortolkninger, som gør julen til et rent slaraffenland for øret. Og nu er det ligeved og snart – derfor kalder den sidste søndag i adventstiden naturligvis også på, hvordan musikken peger frem mod den store dag – i næste weekend. Det gør vi med både moderne og klassiske klassikere, for slet ikke at tale om de traditionsrige julekoncerter, som godt kan tåle at blive gentaget.

Hvem er din favorit-sopran? Nogen elsker græske Maria Callas. Men i kammetonen har vi et særdeles blødt punkt for australske Joan Surherland. Fra en forsigtig og lidt tøvende begyndelse, hvor hun tvivlede på sig selv og sin stemme til mødet med ægtemanden, Richard Bonynge, der for alvor hjalp hende med at finde sin stemme og stil og ikke mindst til den fantastiske karriere, der fulgte, hvor hun under tilnavnet La Stupenda tog verdens største operascener med storm. Dagens program er dedikeret til netop La Stupenda.

Spanske Placido Domingo har et af de mest imponerende cv’er bag sig. Som helt ung trådte han først på scenen sammen med sine forældre i den spanske operagenre “Zarzuela”, og den dag i dag er han i en alder af 81 år stadig aktiv på verdens store scener - både som dirigent og nu baryton. I dagens program dykker vi ned i Domingos fantastisk liv og karriere og hvad han har betydet for operaen.

Luciano Pavarotti var ikke bare operasanger og tenor. Han var i høj grad formidler af sin kunst og eksperimenterede gennem hele livet med nye former, hvor operaen kunne komme ud til et endnu større publikum. I dette andet program, hvor vi går tæt på sangeren Luciano Pavarotti, ser vi derfor på den del af hans værk, som ikke er direkte opera – nemlig koncerterne med popkunstnere og ikke mindst hans indspilninger af religiøs musik.

Han blev kaldt ”kongen af det høje C”. Men hvad er det egentlig, der gør Pavarotti så unik og fantastisk? De fleste kender hans indspilning af Nessun dorma. Så den springer vi over i dag og går til gengæld i dybden med den fantastiske bukket af operaer og arier, som den italienske mester nåede at fortolke og udgive. Så vil du med i operaens ukronede kongerige – så lyt med i dag.

Efter en fantastisk karriere, døde en af de helt store mezzo-sopraner denne sommer – nemlig spanske Theresa Berganza, som ikke bare revolutionerede klangen for sin stemmetype, men også udviklede den klang, vi normalt forbinder med Mozart, Rossini og ikke mindst Bizets Carmen. Denne søndag hylder vi derfor den store spanske sangerinde med tak for al den skønne musik, hun har efterladt os.

Carmen var den første opera, som Kasper Holten oplevede på scenen. I dag er han chef for hele Det Kongelige Teater og har en lang karriere bag sig, som blev sat i gang af netop Bizets kendte opera, der oven i købet har repremiere i Operaen på Holmen i disse dag. Så kom med ind i Kasper Holtens første operaoplevelser og ikke mindst Bizets magiske storværk om liv, kærlighed, had, begær og det endelige opgør med den, man elsker.

Hvor vi i sidste uge hørte det danske drengekors brede repertoire, tager vi i dag fat i de store operakor. For i langt de fleste operaer har koret en selvstændig og fortællende rolle. Det er ikke blot et supplement til solisterne, men et bærende element, som derfor fortjener at blive hørt. Og det er præcis, hvad vi gør i dag.

Det danske drengekor har en spændende historie, som vi i dag bliver præsenteret for gennem en af korets mest markante skikkelser – Kenneth Sichlau. Som niårig begyndte han selv at synge og kunne, da stemmen gik i overgang, slet ikke slippe den særlige atmosfære og glæde, som koret gav ham. Derfor begyndte først at gå til hånde – men blev snart engageret som pianist og blev siden korets leder. Det har bragt ham vidt – fra Japan til Den Kongelige Opera på Holmen i København. Lyt med, når Kenneth Sichlau fortæller sin spændende historie om et liv med det danske drengekor.

Er kvinder til at stole på? Det er det store spørgsmål, som Mozarts opera – cosi van tutte – forsøger at besvare. Og i dag er vi så heldige, at vi oven i købet har én af kvinderne, som for tiden opfører Mozarts opera – med til at fortælle. Det er sopranen Phillippa Cold, som ikke bare tager os med ind under huden på wienerklassikerens helt store mester – men også fortæller om, hvordan man gør værker, der er mere end 200 år gamle, aktuelle for et moderne publikum.

Efter at have fulgt Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen, hvor de har rejst Europa igennem for at høre opera, får vi i dag besøg at sidstnævnte, som vil fortælle om, hvordan rejsen har været at opleve. Allan Gravgaard Madsen er selv komponist og vi indføres igennem programmet både den spændende rejse, der har kunnet opleves på DR2 – og her i Kammertonen – såvel som hans virke som musikskaber.

Kontratenoren har en særlig kærlighed. Nemlig til den moderne opera. Og netop det har Morten, der er vært på programmet, svært ved at forstå. For hvad er det, moderne opera kan? Hvordan adskiller det sig fra den klassiske genre – og giver det overhovedet mening at skrive nye operaer i dag? Det diskuterer de to Mortner i dagens program, som også byder på fremragende eksempler på både Morten Groves stemme – og kontratenoren i almindelighed.

Sidste stop på operarejsen ender i Algier – hos Rossini, der i sin tid blev kaldt ”den italienske Mozart”. Det forstår man godt, når man hører hans operaer, hvor melodirigdommen er enorm og dynamikken mellem både stemmer og orkester er imponerende. Dertil kommer oven i købet, at historien også er morsom! Så læn dig tilbage og lad dig betage af Rossinis boblende værk.

I dag tager vi for alvor hul på den franske opera. Som næstsidste stop i operarejsen, dykker vi ned i Gounods store opera om Goethes tragedie – Faust. Vi lytter til den særlige franske tone og i den Gounods særlige melodiskabelse, ligesom vi kigger lidt frem på, hvordan han inspirerede så forskellige komponister som Masseneret og Fauré.

Hvordan udvikler en komponist sig igennem sit liv? Kan man høre forskel på tidligere og sene værker, og hvordan lyder den samme historie i hænderne på forskellige komponister? Det lytter vi til i dagens udgave af kammertonen, hvor vi kommer forbi både operaens grundlægger, Monteverdi, et smut forbi tyske Gluck, til Verdi og sprudlende Rossini, der begge har prøvet kræfter med Shakespeares skuespil.

Igennem to søn dage har vi dyrket den napolitansk skønsang. Men har Danmark ikke også sine serenader og vemodige hjemlandssange? Jo, naturligvis! Og dem ser vi et blik på i dag - fra de kendte til det glemte.

Ifølge sin enke, Cosima Wagner, blev Richard Wagner aldrig fuldt tilfreds med sin opera, Tannhauser. Kort før hans død skrev hun i sin dagbog: ”Han siger, at han stadig skylder verden Tannhäuser…”. Og det er på mange måder svært at forstå, når man lytter til den gennemarbejdede og energiske musik, som Wagner har efterladt sig. Men ser vi nærmere på de mange gennemarbejdninger og omskrivning, som også Tannhäuser måtte gennemgå, forstå vi måske et glimt af den urolige sjæl, som Richard Wagner netop var – og hvorfor han aldrig kunne blive tilfreds med sit dog mastodontiske bidrag til musikken. Det skal dog ikke afholde os fra som led i vores lille operarejse at lytte og lade os betale – og denne søndag gør vi det i selskab med blandt andet Placido Domingo, der har indspillet Paris-udgaven af Wagners kendte opera.

Vi bliver i Italien, hvor de napolitanske melodier stadig rimer på længsel, kærlighed og sommer. Vi dykker videre ned i den rige sangtradition omkring den gamle by, kendt for både pizza, mafia – og altså de mest inderlige italienske sange. Lad dig betage og flyde med ud i sommernatten med stemmer som Pavarotti, Lanza, Gigli og mange flere.

Det er sommer! Og vi lader derfor selve operaen hvile for en stund, mens vi tager til Napoli. Den solbeskinnede perle ud til middelhavets kyst. Herfra er nogen af de skønneste sange skrevet. Og det er præcis dem – de napolitanske sange – vi dyrker i dag

Beethoven er mest kendt for sine symfonier, men har også skrevet en opera. Ikke nødvendigvis verdenshistoriens bedste, men dog en opera af stor betydning for den tyske operas udvikling. Den er derfor næste stop på operarejsen, hvor vi gennemgår de værker, sol du kunne opleve på DR2 i rejseprogrammet af samme navn.

Drama, liv, stor skønhed, musik, død, fortabelse, håb - som 10-årig hørte Morten Messerschmidt første gang De Tre Tenorer. Og fra det øjeblik var han grebet. De spansk-italienske stjerner åbnede hans ører, hans hjerte - og han var fortabt. En tante tog siden den lille dreng i hånden, sammen gik de til koncerter, i operaen og lyttede til de store klassikere. Den skønhed, der åbenbarede sig for Messerschmidt, giver han nu videre i “Kammertonen”, der både bliver et nørdet program for feinschmeckere, men også vil åbne ører og hjerterne på alle dem, der endnu ikke ved, de elsker opera.

Har musik en nationalitet? Kan man alene på musikken høre forskellen mellem italiensk, fransk, tysk – og endda russisk musik? Og hvad med os i Norden – her dansk musik en særlig tone? Det bliver vi klogere på i dag, hvor kammertonen er taget på Art Nordic Kunstmesse og den internationale baryton, Johan Reuter, gør os klogere på operaens mange sprog.

Hør, hør, hør Don Juan, skrev Søren Kierkegaard. Og det gør vi præcis i dag, hvor Operarejsens næste stop er Mozarts fantastiske Don Juan. Alle de menneskelige følelser er i fokus: begær, kærlighed, skuffelse, had og hævn – hos Mozart får vi det hele. For det er ingen tilfældighed, at netop denne opera er blandt verdenshistoriens største. Så lyt til Kierkegaard: Hør hør hør Mozarts Don Juan

Et af Danmarks helt store dirigenttalenter er Magnus Larsson. Han har modtaget de fornemstepriser, og står allerede – trods sine kun 30 år – foran et fuldt symfoniorkester og dirigerer både Carl Nielsen, Mozart, Wagner mfl. Hør med her, hvordan han tænker og oplever de store mesterværker. Og blive selv inspireret til at lytte videre…

Kan man flygte fra sin skæbne? Kan man lægge fortiden bag sig? Kan en tidligere kurtisane finde den store kærlighed og få lov at glemme fortiden? Det er det store spørgsmål i Verdis La Traviata, som vi denne søndag tager fat på i Zubin Methas indspilning med Alfredo Kraus og Kiri Te Kanawa. Ikke mindst sidstnævnte viser igennem operaens tre akter sine mange facetter – fra den kokette og flamboyante koloratursopran i første akt til den alvorlige, dramatisk i tredje. Et kerneværk i operahistorien, som du ikke vil gå glip af!

I Tosca finder vi alle de menneskelig følelser: Kærlighed, jalousi, vrede, misundelse, magtbegær. Og det hele iscenesat i Puccinis fantastiske musik. Ingen kan undgå at blive grebet, når man lytter til dette mesterværk, der er andet stop i vores operarejse, inspireret af DR2-programmet af samme navn.

Så du “operarejsen” på DR2 og har du appetit på at lære Operaerne bedre at kende? Så lyt med her på kammertonen, hvor jeg de følgende otte uger vil gennemgå de opera, som Frederik, Rasmus og Allan oplevet på deres rejse ned igennem Europa. Vi begynder med en af de helt store klassikere - Puccinis Turandot.

Hvor går grænsen mellem kirkemusik og scenemusik? Er der noget, som ikke egner sig til opførelse i kirken – og omvendt? Det bliver vi klogere på i dag, da én af dansk kirkemusiks nuleverende store mestre, Jakob Lorentzen fra Holmens Kirke, gæster Kammertonen for at gøre os klogere.

Hvis man skal pege på én opera som Danmarks nationalopera, bliver det nok Maskerade. Ikke fordi der ikke findes andre gode sager fra danske komponister, men fordi Carl Nielsens værk efter Ludvig Holbergs komedie rummer så meget gedigent dansk og særegent, at den er svær at komme uden om. Derfor var jeg glad for, at tenoren Gert-Henning Jensen nærmest direkte fra lufthavnen ville komme forbi studiet for at fortælle om Maskerade – som han netop havde været med i i Leipzig.

Vi møder i dag kontratenoren Steffen Jespersen, der trods sin unge alder har en stor produktion bag sig. Han forklarer, hvordan – og hvorfor! – mandlige stemmer egentlig kan og skal lyde som kvindestemmer og hvorfor de har en berettigelse - også i dag. Så lyt med i udsendelsen, hvor vi hører fra den tidligste musik af Händel og Vivaldi til moderne Benjamin britten.
Track: Den jeg sendte.

Opera er ikke kun for voksne. Tværtimod, for alle de fordomme, der til tider holder os voksne væk fra at prøve nyt, har børn ikke. Og derfor elsker de opera. I hvert fald ifølge sopranen Sign Sneh, der i dagens udgave af Kammertonen fører os ind i, hvor både Klods Hans og Den Grimme Ælling kan formidles til børn via opera, skrevet af Mozart, Carl Nielsen og mange andre meget voksne kompoinster.

”Den lette musik” – hvad er det? For er operette, musical og syngespil let eller i virkeligheden svært? Det hjælper Henrik Krogsgaard, der er kapelmester, komponist, pianist (og meget mere) os med at blive klogere på i denne udsendelsen af Kammertonen, hvor vi hører udklip fra Landmandsliv, Mød mig på Cassiopeia, Eventyr på Fodrejse og flere andre ”lette” sager…