Filtrar por género

Kh mor

Kh mor

Ally & femina

Når man bliver mor, bliver man en del af stort dejligt fællesskab, hvor man, kvinde og kvinde imellem, deler nogle oplevelser og følelser, som det kan være svært for andre helt at sætte sig ind i. Men selvom man kan have titlen “nogens mor” til fælles, så er det alligevel meget forskelligt, hvordan moderskabet opleves. Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden og tale om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.

Lyt til Kh mor – hver mandag.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen
Tilrettelæggelse og klip: Mathilda Bo Munthesen
Redaktør: Kathrine Hinge 
Lyd: Epidemic Sound 

37 - Camilla Stemann: Min datter var seks måneder, første gang jeg rejste på ferie uden hende
0:00 / 0:00
1x
  • 37 - Camilla Stemann: Min datter var seks måneder, første gang jeg rejste på ferie uden hende

    Afsnittet er sponsoreret af Rejselandet Tyskland. Kan man rejse med småbørn? Gæst Camilla Stemann har altid elsket at rejse, og det har ikke ændret sig, efter hun er blevet mor. Sidens hendes førstefødte var få måneder gammel har de pakket bilen og kørt ud i verden som familie, og når hamsterhjulet bliver for altopslugende, så rejser hun også alene.

    Mon, 07 Oct 2024
  • 36 - Signe Lindkvist: At få børn er en lang løsrivelse

    Tv-vært Signe Lindkvist står midt i en limbo af følelser. Hendes barn er ved at blive voksen, og løsrivelsen er på samme tid inspirerende og skræmmende. De to har altid været helt tæt forbundet, og Signe frygtede, hvad der ville ske den dag, datteren begyndte at stå på egne ben. ‘Hvad nu, hvis hun bliver ligeglad med mig?’ Men Signe ved nu, at kærligheden og båndet aldrig forsvinder. Det bliver bare mere ligeværdigt.

    Mon, 01 Jul 2024
  • 35 - Samira Nawa: Jeg er ikke mor først og fremmest

    Hun er næstformand i Radikale Venstre, finans-, klima- og ligestillingsordfører, efterkommer af afghanske flygtninge og mor til to. Rækkefølgen på, hvordan Samira Nawa introducerer sig selv, er ikke tilfældig. Det er ikke en merit for Samira at være mor, og hun mener, titlen kommer med en spændetrøje. En lang, stram liste af forventninger til, hvordan man skal prioritere sit liv, og det er hun altid gået imod. Hun elsker sine børn, men ikke moderskabet.

    Mon, 24 Jun 2024
  • 34 - Thea Rytter: Jeg fik aldrig et voksenliv uden børn

    Kender du de mødre, der kan alt? Udefra ligner Thea Rytter sådan en mor. Hun har tre børn, udgivet 14 bøger og en chefstilling, men ifølge Thea kommer der ikke mindre tid i hverdagen, bare fordi der kommer flere børn. Hun fik sit første, da hun var kun 21 år, og det var ikke planen. Men selvom det ikke var nemt at være den første til alting, det første barnebarn, den første nevø, den første mor, så ville hun ikke bytte det for noget. Børnene har derfor været med til at forme hende. Der findes ingen mor-Thea, bare Thea.

    Mon, 17 Jun 2024
  • 33 - Susse Vallø Bisgaard: Mit barn er barn for evigt

    Hvordan er det at være mor til et barn med downs syndrom? Susse Vallø Bisgaard er mor til Tilde, som er kendt fra TV 2-programmet ‘Ups, vi er voksne’. Når andres børn bliver studenter eller backpacker på den anden side af jorden, kan Susse godt mærke et stik i hjertet. Hun skal passe på sin datter resten af livet. For selvom Tilde er 31 år, så er der mange ting, hun ikke kan selv på grund af sit handicap. I stedet samler Susse på alt det, Tilde godt kan.

    Mon, 10 Jun 2024
Mostrar más episodios