Overgrebets Stemmer

Dette afsnit er et punktum - eller måske bare et komma - for min podcast Overgrebets Stemmer. Og jeg synes, det er det helt rigtige sted, det sættes. Jeg vil nemlig bringe et afsnit om håb.

Du skal høre historien om et søskendepar, hvor der i barndommen skete søskendeincest. Mia, hvis stemme du møder i dette afsnit, blev udsat for seksuelle grænseoverskridelser af sin storebror.

Man vil sagtens kunne forstå, hvis Mia ikke ville have noget med sin storebror at gøre efterfølgende, da tanken om at møde den person, der har krænket en allermest, kan synes forskrækkende og til tider retraumatiserende. Og jeg oplever da også, at mange - faktisk alt for mange, går rundt og frygter for at møde den person, der har misbrugt dem. Men det begrænser deres liv og resulterer i, at de eksempelvis undgår særlige bydele eller arrangementer af frygt for mødet eller pludselig bruser ud med hemmeligheden under en familiemiddag på en måde, der bidrager til yderlig konfliktoptrapning eller nye problemer.

Men den historie, du nu skal høre, er landet et rigtig godt sted - blandt andet på grund af et konfliktråd, som du blev præsenteret for i afsnit 13.

Overgrebene, som Mia var udsat for af sin bror, satte selvfølgelig dybe spor i Mias ungdomsliv, og hendes forhold til sin storebror blev igennem årene gennemsyret af had. Men i konfliktrådet fik de talt om deres fælles hemmelighed, og Mia fik mulighed for at skabe klarhed, der hvor hun følte sig efterladt i et mørke af ubesvarede spørgsmål.

Lyt med i Overgrebets Stemmer og hør mere om, hvordan det gik for Mia og hvad effekten blev for hendes trivsel og svære psykiske symptomer, efter hun mødte sin bror i konfliktrådet.

Jeg håber, at Mias stemme kan være med til at bringe lidt lys over processen og effekten af et konfliktråd - og bringe noget håb.

Hvad er et konfliktråd? Eller en mediation imellem offer og krænker, som det hedder i min verden?

Det har jeg inviteret Torben Koefoed Nielsen fra Konfliktrådet Københavns Politi til at gøre os meget klogere på. For hvordan og hvorfor anvender man et konfliktråd? Og hvad er den ønskede effekt?
Igennem de tidligere episoder af Overgrebets Stemmer har vi hørt, hvordan folk over mange år har levet med hemmeligheden om overgreb og hvordan flere af de medvirkende stadig er præget af forvirring over, hvorfor det skete for lige netop dem. Nogle er endt et godt sted i livet, hvor overgrebets ekkoer ikke længere forgifter deres levede liv, mens andre stadig kæmper med svære senfølger og bristede forhold til sig selv eller andre.

Og her kan et konfliktråd - eller mediation mellem offer og krænker, være et rigtig godt redskab.

Da jeg for første gang selv stødte på mediation mellem offer og krænker for cirka 20 år siden, oplevede jeg en stor tilbageholdenhed blandt professionelle og i befolkningen fra at bruge det - og det gør jeg indimellem stadig. Og det er jo forståeligt nok, da tanken om at møde den person, der har krænket en allermest, kan synes forskrækkende og til tider retraumatiserende.

Men som Torben vil fortælle dig i dette specialafsnit af Overgrebets Stemmer, kan effekterne af et Konfliktråd mellem offer og krænker være ganske positive.

Jeg håber, at Torbens stemme kan være med til at bringe lys over processen og effekten af et konfliktråd. Både når man ikke kender sin gerningsperson, og i aller højeste grad også når man har en familiær relation til overgrebspersonen.

Lyt med i Overgrebets Stemmer - og få noget håb.

Hvordan udvikles seksuel overgrebsadfærd?

Er en krænker et monster forklædt som menneske? Eller er krænkeren selv et offer?

Det er spørgsmål, som jeg i denne episode af Overgrebets Stemmer vil drøfte med to professionelle stemmer. Jeg har nemlig inviteret Stine Tofte og Tove Weis - to dygtige psykologer, der ligesom jeg selv også har et dybdegående kendskab til udviklingen af seksuel overgrebsadfærd blandt store børn og unge.

Samtalen vil tage udgangspunkt i Christians fortælling, som du hørte i afsnit 10 og hans forklaring og motivation for at krænke en lille pige seksuelt.

Overgreb på børn er noget, der vækker mange negative følelser hos de fleste. Men noget, der kan være med til at komplicere opfattelsen af krænkeren, er, at de ofte også selv er ofre, som desværre af forskellige årsager selv gør andre til ofre. Som samfund, familie og behandler kan det derfor være vanskeligt at finde den rette position.

De unge mennesker, jeg møder qua mit arbejde, deler ofte samme symptombillede som ofre for omsorgssvigt. En stor del af dem har i mange tilfælde selv oplevet omsorgssvigt og offergørelse i løbet af deres opvækst. Derfor er det væsentlig, at vi også ser og forholder os til ”offeret i krænkeren”. I vores fagprofessionelle tilgang skal vi derfor inkludere to perspektiver på samme tid – et omsorgsperspektiv og et samfundspræventivt perspektiv. Men hvad betyder det helt konkret?

Lyt til det seneste afsnit af Overgrebets Stemmer, og bliv klogere på nogle af de risikofaktorer, der kan føre til udviklingen af seksuel overgrebsadfærd samt en række forklaringsmodeller, der kan benyttes til at forstå denne udvikling.

Hvordan kan mennesker finde på at misbruge mindre børn seksuelt? Det er et spørgsmål, jeg bliver stillet igen og igen.

I vores samfund har vi en tendens til at undersøge, om børn og unge har været ofre for noget, men er langt mindre tilbøjelige til at undersøge, om de også selv har handlet krænkende overfor andre.

I dette afsnit af Overgrebets Stemmer skal du høre en stemme noget anderledes, end du tidligere har lyttet til. En stemme, der indtil nu kun har været beskrevet af andre. Jeg har nemlig inviteret 19-årige Christian - en ung mand, der som 15-årig udførte den alvorlige handling at krænke en mindre pige seksuelt.

Det er meget sjældent, at vi i Danmark hører beretninger fra unge selv, der har begået overgreb. Men det er noget, vi bliver nødt til at afdække og udvikle et sprog for, hvis vi vil være med til at opspore og forebygge seksuelle overgreb.

I mit eget arbejde med børn og unge, der har forgrebet sig på andre, fandt jeg, at langt de fleste selv havde det utrolig svært og i forskellige grader selv havde været udsat for svære oplevelser og omsorgssvigt. Disse unge mennesker skal derfor også forstås og lyttes til. Og det er på tide, at de får en plads sammen med alle andre unge, der har det svært, for som du vil høre, er der også et offer i krænkeren.

Jeg har altid taget kraftigt afstand fra krænkerens handlinger - men jeg har aldrig taget afstand fra krænkeren som menneske - en skelnen jeg mener, altid skal være til stede og skal fungere som grundlæggende præmis for arbejdet med børn og unge, der krænker. Bent Isager Nielsen, tidligere efterforskningschef hos politiet, skrev engang meget sigende: ”Man jager et bæst og fanger et menneske”.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke bringer denne samtale for at undskylde for de unge, der begår seksuelle overgreb på mindre børn. Men vi bliver nødt til at forstå deres motivation bag, for bedre at kunne inddrage tiltag, der skal til for at forebygge, at overgrebsadfærden bringes med ind i voksenlivet.  

Jeg håber, du nu vil tage godt imod Christian, og Christians fortælling om, hvordan en teenagedreng begyndte at udvikle bekymrende seksuelle fantasier, der endte ud i en krænkelse af en mindre pige.

Velkommen til Overgrebets Stemmer.

Denne episode af Overgrebets Stemmer foregår - som du snart vil bemærke - i en noget anerledes setting end normalt - nemlig i det skjulte. Jeg var nødsaget til at møde Mirela, denne episodes stemme, i hendes lejlighed et sted i Danmark, da omstændighederne omkring Mirelas historie gør, at hendes omgivelser ikke må vide, at hun træder frem.

Mirela er opvokset i et lukket religiøst samfund, hvor kristne, ortodokse værdier, guds ord, himmel og helvede har gennemsyret hendes opvækst og verdensforståelse. Hvor synet på kvinders seksualitet er meget anerledes end det, du og jeg formodentlig er vokset op med.

Som ung er det ofte både sjovt, lærerigt og svært at navigere i den spirende voksenseksualitet i puberteten, men lystfølelse og seksualitet kan være ekstra udfordrende hos unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. Når man så ligeledes kommer fra en kultur, hvor det er skamfuldt og ildeset, at en kvinde har en seksualitet, bliver det ekstra svært og kompliceret.

Afsnittet giver dig indblik i, hvordan bearbejdning af overgreb kan blive en ensom proces, når overgreb sker i et lukket religiøst samfund. For hvordan er det at blive overladt til sig selv, mens sulten på omsorg, fysisk kontakt og opmærksomhed vokser?

Velkommen til overgrebets stemmer hjemme fra Mirelas lejlighed.

Hvad sker der, når et barns trygge fritidsrum får frarøvet sin uskyld? Når den tillidsperson eller træner tilknyttet aktiviteten, misbruger sin position og begår overgreb?

I gamle dage var børnelokkeren den iøjnefaldende skumle mand, der levede en skjult tilværelse. Men nutidens børnelokker er derimod at finde alle steder i vores samfund - også i sportens verden.

I Danmark har vi set sager, hvor børn og unge er blevet misbrugt i klubben, til spejder eller i netop sportens verden. En rapport fra 2018 fra Dansk idrætsforbund refererer til den fælles europæiske undersøgelse “VOICE”, der anslår, at mellem 2 og 17 procent af børn og unge igennem deres tid i sportsverden, er blevet udsat for seksuelle grænseoverskridelser eller overgreb.

I de fleste tilfælde er det en træner eller en anden tillidsperson tilknyttet sporten, som laver overgreb ved at benytte grooming. Grooming er den proces, jeg beskrev nærmere i episode 1 af Overgrebets Stemmer, hvor man gradvist opbygger tillid og kommer tættere på offeret.

For atleten bliver det dilemmafyldt af bryde hemmeligheden, da denne brænder for sporten og fællesskabet, og det at sige hemmeligheden højt, kan briste drømmen om at blive den dygtigste.

I den nyeste episode af Overgrebets Stemmer skal du lytte til Nick Trier, der blev udsat for seksuelle overgreb i det fritidsrum, der betød allermest for ham. Nick var et kæmpe talent inden for vandski - både i Danmark og i udlandet. Han fremstod som en robust og livsglad dreng. Men overgrebene gjorde, at han i mange år flygtede ind i en verden fyldt med sex, stoffer og alkohol - for at genvinde den maskulinitet, han følte, var tabt.

Hør med i denne episode af Overgrebets Stemmer, hvis du vil høre mere om og få forståelse for nogle af de senfølger, man kan udvikle og hvilke dilemmaer, man kan havne i.

Bryd tavsheden og sig hemmeligheden højt, for så vil du opleve en lettelse og få det bedre. Det er et løfte, vi efterhånden har hørt mange gange. Men er det altid lykken at bryde tavsheden?

I dette podcastafsnit hører du stemmen fra en mand, der har været udsat for søskendeincest. Cirka en tredjedel af alle seksuelle overgreb i Danmark bliver begået af store børn og unge under 18 år, hvor cirka 30 procent af disse foregår mellem søskende, halvsøskende og bonussøskende. Motiverne, når en søskende optræder krænkende over for en yngre søskende, kan være mange og forskellige. Lige forskellige er de tanker, man kan blive efterladt med. Hvorfor skete det? Var det en leg? Kan min bror eller søster godt lide mig? Eller ikke lide mig? Og skal jeg sige det til mor eller far?

Sebastian, som du møder i syvende afsnit af “Overgrebets Stemmer”, er historien om et terapeutisk forløb og de håb, der er forbundet med at konfrontere den krænkende part - i dette tilfælde Sebastians fem år ældre halvbror. Podcastafsnittet beskæftiger sig bl.a. med de udløsende faktorer, der gjorde, at hemmeligheden måtte brydes - overfor Sebastian selv, men også overfor familie og venner - og vigtigst, den person, der havde krænket. Men det er også historien om, at det ikke altid er lykkens vej at bryde tavsheden. For når man når et sted i livet, hvor man er mere tro mod sig selv og har et andet syn på familiedynamikker - hvem skal så egentlig stilles til ansvar, når der er sket søskendeincest? Det kan være meget udfordrende for forældre, der får kendskab til overgreb mellem deres børn, at håndtere det. Nogle bagatelliserer hændelsen, mens andre kæmper med tematikker som ansvar og skyld.

Hør hvad der skete for Sebastian , da han i voksenlivet konfronterer sin bror om de overgreb, han i barndommen blev udsat for, og hvordan det, der skulle være starten på et tættere bånd på et søskendeforhold, efterlod Sebastian med et mere distanceret forhold. Samtidig blev det dog startskuddet til at forene sig selv med sit eget indre barn, der oplevede de seksuelt grænseoverskridende lege.

Lyt med i denne udgave af “Overgrebets Stemmer”.

Vi kender alle den klassiske historie om den unge pige, der bliver voldtaget af en fremmed voksen mand. Heldigvis sker netop denne form for overgreb meget sjældent. Statistik fra det kriminalpræventive råd anslår, at ca 11.400 kvinder hvert år udsættes for voldtægt eller forsøg på voldtægt. En lille procentdel af de ofre er piger under 15 år. Og i langt de fleste tilfælde kender de gerningspersonen. Men det gjorde Line ikke. Og hun blev desværre udsat for det, som alle forældre frygter. Hun blev voldtaget på vej hjem fra klubben som 12 årig. I dette afsnit skal vi høre om Lines forløb. Vi lærer blandt andet, hvor svært det var for Line at finde ordene til at kunne fortælle sine forældre, hvad der var sket.
Men vi skal også lære om, hvad der kan hjælpe, når ordene svigter. Line har inddraget krop og bevægelser rigtig meget i bearbejdningen. Og så har hun haft rigtig meget glæde af at tegne og skrive. I afsnittet får vi lov at høre noget af det, Line har skrevet undervejs – og hun læser blandt andet højt af det fiktive brev, hun har valgt at skrive til overgrebsmanden.

Kan mænd blive voldtaget? Er et spørgsmål, som stadig rør på sig i vores samfund. Svaret er selvfølgelig ja. Men der er et stort mørketal på området. En undersøgelse fra 2021 af blandt andre Justitsministeriet viser, at mellem 6.000 og 13.000 danske mænd har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de seneste fem år. Erfaring viser også, at mænd har vanskeligere ved at søge hjælp efter en voldtægt, end kvinder har. Hvordan kan det være? Og hvad ved vi egentlig om de sociale og psykologiske konsekvenser, man kan stå tilbage med, når man som ung mand bliver udsat for en voldtægt?
I dette afsnit skal vi møde Mathias, der blev udsat for en voldtægt som 21 årig under en ferie til Thailand. Vi skal høre om, hvordan det kunne ske, og hvilke konsekvenser det har haft for Mathias at blive voldtaget af en mand. I afsnittet skal vi også stifte bekendtskab med fænomenerne drug rape og grooming, som begge spiller en rolle i Mathias fortælling, og som er afgørende at forstå for at vi kan sætte os ind i Mathias situation både under og efter overgrebet. Velkommen til endnu et afsnit af Overgrebets Stemmer.

I denne udgave af Overgrebets Stemmer skal vi høre Sunnies historie. Det er den klassiske historie, som igennem mange år og i mange kulturer verden over, desværre er alt for velkendt. Det er nemlig fortællingen om en datter, der i sit barndomshjem bliver udsat for seksuelle overgreb af sin far. Og om en mor, der angiveligt er psykisk fraværende og passivt bevidner, at faren begår incest mod deres fælles børn.

Overgrebene mod Sunnie foregik i 1960’erne, hvor samfundet havde en anderledes forståelse af overgreb på børn, end den vi kender i dag. Vi skal høre Sunnies fortælling om de spor, farens overgreb har efterladt hos hende. Vi får gennem Sunnies historie en dybere forståelse af, hvad der egentlig sker hos de børn, som af de voksne inviteres ind i en fortælling om et gensidigt seksuelt forhold.

Men vi skal også høre om den hjælp, som Sunnie modtog som ung kvinde for 40 år siden, og hvordan den har hjulpet hende med at tackle tematikker som tvivl, forvirring og skyld.

I dette afsnit af overgrebets stemmer, har jeg besøg af Carsten Dahl.

Carsten Dahl er en anerkendt musiker, digter og kunstmaler. Men han har også igennem livet døjet med alvorlig angst og depression – som han har beskrevet i sin kunst og i sin foredragsvirksomhed.

Vi skal tale om omsorgssvigt og den sorg som følger, når overgrebene bliver begået af ens mor allerede tidligt i barndommen og fortsat af andre drenge på en kostskole. Og den skam og skyld Carsten stadig lever med.
For hvordan lever du med, at den person, som gav dig livet også har forgrebet sig på dig og fyldte dit liv med mørke? Det er et spørgsmål, som er meget underbelyst, da vi som samfund og fagfolk har meget svært ved at genkende de kvindelige krænkere.

Lyt med, hvis du vil høre mere om, hvordan et ubearbejdet overgreb ser ud senere i livet. Og hvordan det lykkes Carsten at skabe lidt lys i sin egen fortælling, selv om ingen nogensinde har spurgt ind til den angst og depression, som han har levet med.

”Det her, det er vores lille hemmelighed,” siger Rasmus’ farfar til ham, efter at have udsat ham for overgreb.

Dette afsnit af Overgrebets Stemmer giver indblik i, hvilke konsekvenser seksuelle overgreb kan få for en dreng og en voksen mand.

Drenge fylder kun 16% i overgrebsstatistikkerne. Men Socialstyrelsen arbejder med, at der er et stort mørketal, og at drengene fylder langt mere, end tallene viser. Derfor er det også så vigtigt, at vi beskæftiger os med at forstå de drenge, der bliver udsat. Det kan være meget svært at føle sig som ”en rigtig mand” og et ”offer” på samme tid. Det kommer dette afsnit derfor til at handle om. Vi taler også om, hvad der sker, når kroppen forråder én, og hvordan forvirringen og skammen kan blive så stor, at selvmord synes som den eneste vej til at slukke den psykiske smerte.

Afsnittet belyser spørgsmål som ”Hvordan kan vi blive bedre til at arbejde med drenge, der er ofre?” og ”Hvad sker der, når den, der udsættes for overgreb får at vide, at det er en hemmelighed?”

"Jeg tror, at det gennem hele mit liv har været så vigtigt at blive set, for det er jeg aldrig nogensinde blevet."

- Sådan svarer Louise, når hun skal forklare, hvorfor hun er en stemme her i podcasten.

Et af de tilbagevendende temaer i mine samtaler med unge og voksne, der har været udsat for overgreb i barndommen, er netop, at de ikke er blevet set. Deres nærmeste og de fagpersoner, som har omgivet dem, har ikke kunne se, at barnets adfærd burde få dem til at være nysgerrige på, hvad der egentlig foregik i barnets liv.

Derfor skal du lytte til Louises historie og senere til mange andre. Så vi sammen kan se de her adfærdsmønstre gennem de medvirkendes fortællinger og genkende dem, når vi møder dem ude i virkeligheden. Og sammen bryde tabuet.

Temaer i afsnittet er bl.a. Grooming , senfølger og dilemmaerne, der opstår, når overgreb ikke gør fysisk ondt og foregår bag hjemmets fire vægge.

Seksuelle overgreb er et af vores samfunds største tabuer. Et tabu, der gør os tavse i mødet med såvel dem, der har begået, som dem, der har været udsat. Som professionelle har vi en stor trang til at bryde tabuet. Men mange ved ikke hvordan.

"Overgrebets stemmer" bryder tavsheden ved at skabe et nyt sprog, vi kan bruge om seksuelle overgreb. Gennem samtaler med mennesker, der har seksuelle overgreb tæt inde på livet, går vi nænsomt og nysgerrigt ind i fortællingerne om alt det smertefulde og forvirrende.

Sammen skaber vi et sprog, sammen bryder vi tabuet.