Filtrar por género

Sjælesorg

Sjælesorg

Folkekirken

Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er de samtaler, du kan have med en præst, om lige præcis det, du går og tumler med. At dele sine tanker med en, der gerne vil lytte, kan nemlig være en lettelse i sig selv. I podcasten 'Sjælesorg' kan du lytte med, mens et menneske som dig selv får sjælesorg.

Podcasten er lavet i et samarbejde mellem Sjælesorg på Nettet og folkekirken.dk.

Lyt til flere podcasts på http://folkekirken.dk/podcast

10 - Hvordan lever man med sorgen over at have mistet et barn?
0:00 / 0:00
1x
  • 10 - Hvordan lever man med sorgen over at have mistet et barn?

    For et halvt år siden mistede Mads sin 15-årige datter efter et kort men voldsomt sygdomsforløb. Han synes selv, han er god til at bearbejde sorgen – men der er en tanke, der plager ham: Han fortalte ikke sin datter, hvor galt det stod til, da lægerne fortalte ham det, og hvad stiller han nu op med den smerte, at han ikke lagde kortene på bordet for sin syge datter? Mads får sjælesorg hos hospitalspræst Christian Busch.

    Fri, 15 Jan 2021
  • 9 - Hvordan bryder man ud af destruktive tankemønstre?

    Christine kæmper med vrede, mindreværd og en til tider invaliderende følelse at forladthed, som ofte påvirker hendes relationer. Frygten for at blive såret får hende til at trække sig fra mennesker, der ellers betyder meget for hende. Christine får sjælesorg hos præst Ole Raakjær.

    Fri, 15 Jan 2021
  • 8 - Hvordan kan troen hjælpe en ikke-troende til at tackle stress, angst og depression?

    Mikkel blev for flere år siden ramt af stress, angst og depression, men skrøbeligheden hænger ved; den kan han ikke slippe af med. Det har han talt med flere terapeuter om, og nu vil han gerne høre, hvad en præst kan sige til ham i hans situation. Mikkel får sjælesorg hos præst Trine Hostrup Dige.

    Fri, 15 Jan 2021
  • 7 - Hvordan heler man en brudt relation til sin far?

    Der er ikke noget, Jakob ønsker sig mere, end en nær relation til sin familie, men det lykkes bare aldrig for ham. Smerten er størst i forholdet til sin far, som han ikke har talt med i flere år, og han forsøger at finde ud af, hvad han skal stille op. Jakob får sjælesorg hos præst Kristian Tvilling.

    Fri, 15 Jan 2021
  • 6 - Hvad stiller man op med en nagende følelse af meningsløshed?

    Adriana har, så længe hun kan huske, oplevet, at meningsløsheden har banket på i hendes sind. Hvad er det hele til for? Og det på trods af et familieliv og et arbejdsliv, som hun er taknemmelig for. Adriana får sjælesorg hos præst Anni Albæk.

    Fri, 15 Jan 2021
Mostrar más episodios