Filtrar por género
Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.
- 43 - Clinton, Lewinsky og cigaren
Da Monica Lewinsky kommer til Washington i 1995, 21 år gammel, for at arbejde som praktikant i Det Hvide Hus, er hun totalt ukendt i offentligheden. Men det ændrer sig som et trylleslag i januar 1998. Pludselig bliver hun verdenskendt som hende, der har haft en affære med USAs president Bill Clinton. Men hvordan ender en affære med at blive centrum for en sag i den amerikanske rigsret med Bill Clinton som den anklagede?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i Amerikanske Studiere ved SDU, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 22 Mar 2024 - 42 - Blodig magtkamp i Dansk Folkeparti
I efteråret 2021 eksploderer Dansk Folkeparti. Magtkampe, fnidder, læk til pressen og interne skærmydsler har præget partiet det seneste år, selvom det historisk set har været præget af stor loyalitet, topstyring og uro i rækkerne. Og nu har partiet årsmøde, hvor formand Kristian Thulesen Dahl skal kæmpe for sit liv, alt imens Morten Messershmidt og hans fløj har konspireret i krogene. I forrige afsnit talte vi om, hvordan borgmesterkandidat i Odder John Rosenhøj skaber overskrifter i B.T og Ekstra Bladet, fordi han havner i en skandale om afføringsporno. I det her afsnit skal vi snakke om, hvad der sker, efter den bombe eksploderer.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæst: Anders Leonhard
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Mastering: Jens MarrotFri, 15 Mar 2024 - 41 - DF-profil taget i afføringsporno
‘Tidligere prostitueret: DF-politiker solgte mig som slavetøs.’ Sådan lyder en overskrift på forsiden af Ekstra Bladet i september 2021. Avisen kan afsløre, at Dansk Folkepartis borgmesterkandidat og stemmesluger i Odder Kommune John Rosenhøj både har deltaget i afføringsporno, været dominerende i det jyske prostitutionsmiljø i årevis og har haft en såkaldt slavetøs, som han også har lånt ud til andre mænd. Samtidig kan B.T.s daværende politiske redaktør Anders Leonhard afsløre, at partitoppen har kendt til skandalen og har lavet en lokumsaftale med John Rosenhøj.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Anders Leonhard og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Mastering: Jens MarrotFri, 15 Mar 2024 - 40 - Balladen om Simon Spies og morgenbolledamerne
Rejsekongen Simon Spies omringet af unge, smukke kvinder. Kvinder, eller nærmere piger, der ofte begynder som piccoliner i rejsekoncernen Spies Rejser, men så ender med at arbejde som morgenbolledamer hos Simon Spies. Det tager Danmarks Radio under kærlig behandling i august 2022, da de udgiver dokumentaren ‘Spies og morgenbolledamerne’ produceret af Laud People. Det er efter anden bølge af Metoo, og programmet bliver produceret stærkt kritisk over for Simon Spies’ forbrug af pigerne. Men dokumentaren ender med at blive omstridt.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Niels Frederik Rickers, journalist 24syv, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 08 Mar 2024 - 39 - Helle Thorning og Skattesagen
Da Helle Thorning-Schmidts mand Steven Kinnock i 2010 kommer på forsiden af B.T. med overskriften ‘Scorer kassen i skattely,’ begynder en årelang skandale, der også indbefatter rygter om Kinnocs påståede homoseksualitet. Vi jagter svar med manden, der skrev de opindelige artikler i B.T. Hvem lækkede parrets fortrolige skattepapirer, foregik der magtmisbrug helt oppe i toppen af Venstre, havde parret rent faktisk rod med Skat, og hvorfor var Kinnocks seksualitet relevant for sagen?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Thomas Nørmark Krog, B.T. og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 01 Mar 2024 - 38 - Kong Frederiks besøg hos mystisk veninde i Madrid
Da den kommende Konge, Kronprins Frederik, bliver fanget på en række billeder i det spanske sladdermagasin Lecturas med den mexikanske skønhed Casanova, hober spørgsmålene sig op. Hvem er hun, hvad lavede de sammen i Madrid, hvorfor går han rundt med en rullekuffert klokken otte om morgnen, og har han sovet i hendes lejlighed? Vi forsøger at besvare spørgsmålene med et veloplagt udbud af gæster.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Fie West, underholdningschef, B.T. Anna Thygesen, kommunikationsekspert, Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker.
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 23 Feb 2024 - 37 - Jeppe Kofod og Mike Fonsecas sex-sager
En aften i 2008 bliver skæbnesvanger for en kun 15-årig pige, da Socialdemoratiets udenrigsordfører Jeppe Kofod har sex med hende. Men først 12 år efter bliver den for alvor skæbnesvanger for Jeppe Kofod. Men hvad skete der egentlig den aften, og hvorfor fik Mike Fonsecas forhold til en ditto 15-årig pige langt større konselvenser? Vi gennemgår begge sager i dette afsnit. NB. så er Mike Fonseca vendt tilbage til Folketinget som løsgænger, efter programmet blev optaget.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Peter Astrup, B.T, Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 16 Feb 2024 - 36 - Kulørte detaljer fra Findsens sexliv inddrages
Lars Findsens sexliv og hans interesse i at tage brugte cykler bliver pludselig inddraget i FE-sagen. I del to af FE-sagaen forsøger vi at jagte nogle flere svar. Måske allermest centralt - hvem er egentlig heltene, og hvem er skurkene i denne sag? Kan der ligge en konspiration bag, eller er alt kørt efter bogen? Få resten af historien.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Lars Nørgaard Pedersen, graverchef på Berlingske, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, medieforsker og skandalog
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 09 Feb 2024 - 35 - Barbara Bertelsen - skurken bag et komplot?
Er det hele bare én stor konspiration med departementschef Barbara Berthelsen i spidsen for et komplot mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen, som de selv mere end antyder? Eller har de gravet sig alt for langt ned i et kaninhul? I dette afsnit forsøger vi at komme det nærmere, hvad der er fakta, og hvad der er ren spekulation i en af nyere tids største politiske skandaler - FE-sagen.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Lars Nørgaard Pedersen, graverchef på Berlingske, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 02 Feb 2024 - 34 - Anna Mee Allerslev og det ekstravagante bryllup
Historien om den tidligere radikale borgmester i København Anna Mee Allerslev er på mange måder historien om en kæmpe succes - indtil det hele ramler for den populære politiker. Skandalen begynder i 2017 med noget så harmløst som et bryllup, og da graverjournalist på B.T. Søren Ishøy først skriver om lånet af et lokale på Københavns Rådhus til begivenheden, tænker han ikke, at historien vil rulle som en snebold, der bare bliver større og større og ender med den helt store nedtur for den ellers så populære borgmester.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Søren Ishøy, graverjournalist, B.T. og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 26 Jan 2024 - 33 - Anna Castberg - Arkens dronning fuppede alle
Da Anna Castberg i 1996 som 45-årig bliver direktør for det spritnye kunstmuseum Arken, er hun et ubeskrevet blad i den danske kunstverden. Men hun har et imponerende CV, der tæller flere job på internationalt anerkendte museer i flere lande, studier på blandt andet Sorbonne i Paris og en doktorgrad fra University of London om Københavnske malere i et nordisk perspektiv. Men da Jyllands-Posten pludselig sprænger en bombe om den feterede direktørs CV, så åbenbarer avisen en kæmpe skandale om en hel kunstverden, der har ladet sig forblænde af en storsvindler.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Vibeke Storm Rasmussen, tidligere amtsborgemster og bestyrelsesformand for Arken, Sabina Louise Nesheim, tidligere journalist på daværende TV2 Lorry, og skandalog og medieforsker Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 19 Jan 2024 - 32 - DSB-bossens vilde bonus
Eksorbitant bonus til en topdirektør, stigende billetpriser og forsinkede tog, der især går ud over pendlerne, har plettet et i forvejen blakket ry hos DSB i efteråret 2023. Men hvorfor skal vi betale mere end 10 procent ekstra for billetterne, når DSB ikke kan finde ud af at få tog af sted til tiden? Og hvorfor skal en topdirektør have flere millioner i bonus, blot for ikke at sige sit job op? Eller kort sagt - what is rotten in the state of DSB? Vi dykker ned i hele fadæsen i dette afsnit med Thomas Nørmark Krog, der er journalist på B.T. og har dækket alle skandalehistorierne om DSB gennem årene fra dengang IC4-togene ikke kom på skinnerne, til servicevognen gav dundrende underskud.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Thomas Nørmark Krog, graverjournalist på B.T. og Lars Bajlum Holmgarrd Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Mastering: Oliver VolzFri, 12 Jan 2024 - 31 - Peter Brixtofte og de dyre rødvine
Skandalen i Farum er en af de største kommunale skandaler, vi kender i Danmark. Det er historien om en nærmest enevældig og karismatisk bykonge, som borgerne elsker, og som umiddelbart ser ud til at have skabt en mønsterkommune, der lægger navn til Farum-modellen. Men det er også historien om Peter Brixtoftes alt for store alkoholforbrug og lidt for kreative omgang med kommunens økonomi og repræsentationskonto, der især bliver brugt på dyre rødvine og lukrative sponsorater.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Morten Pihl, tredobbelt cavlingvinder og den ene journalist bag Farumsagen på B.T., Marie Brixtofte, Peter Brixtoftes datter, og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Mastering: Oliver VolzFri, 05 Jan 2024 - 30 - Afsløret - profil af en svindler
Stein Bagger blev idømt syv års fængsel for svindel på op imod en milliard, og 3F-boss Per Christensen levede et hemmeligt dobbeltliv med både kone og kæreste. Vi har haft et hav af personer, der på den ene eller den anden måde har svindlet enten juridisk eller moralsk under kærlig behandling i denne sæson af Skandaløst, og i denne sæsonfinale har vi ekspert i svindel og manipulation Niels Krøjgaard i studiet, der lever af at gøre os allesammen klogere på, hvad der egentlig ligger bag alt det her moralske fordærv. Hvordan spotter du dem, hvem er de, hvad er love scamming, og hvordan undgår du at blive snydt? Vi ses i sæson tre!
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæst: Niels Krøjgaard, foredragsholder og ekspert i adfærdspsykologi
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 29 Dec 2023 - 29 - Henriette Kjær og de ubetalte markiser
Det begynder med en sag om ubetalte markiser og sofaer, og den konservative stjerne; familie- og forbrugerminister Henriette Kjær, må i år 2005 gå af på grund af sin mands 'rod' i privatøkonomien. Manden er den tidligere konservative pressechef Erik Skov Pedersen, men sagen ender ikke her. De to journalister Thomas Nørmark Krog og Andreas Karker afslører i 2011, at han har misbrugt sin egen mors underskrift til nogle ubetalte lån, hun ikke har andet noget om. Skandalen bliver endnu vildere, og det får store konsekvenser for Henriette Kjærs politiske karriere.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Thomas Nørmark Krog, journalist, B.T. Andreas Karker, tidligere politisk redaktør, B.T. Simon Andersen, daværende nyhedschef på B.T. og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker.
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 22 Dec 2023 - 28 - Skandalen på Pornhub
14-årige Serena Fleites sender en nøgenvideo til en dreng på sin skole, som hun er vild med. Han deler den med sine venner, og så bliver den uploaded på verdens største pornosite - Pornhub. Og hun er ikke den eneste; i 2020 ruller en kæmpe skandale, hvor mange ofre står frem og fortæller, hvordan voldtægter, sex med mindreårige og kvindehandlede bare bliver uploaded igen og igen, uden at Pornhub tager ansvar - tværtimod tjener de penge på det. Skandalen får store konsekvenser for Ponhub.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Gitte Von G, pornostjerne, og Sidsel Harder, sociolog forsker i porno ved Københavns Universitet
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 15 Dec 2023 - 27 - Stjernefotografen Jan Grarups løgne
Stjernefotografen Jan Grarup har i mange år taget prisvindende billeder for blandt andet Politiken, men også flere internationale medier såsom The New York Times. Han er især kendt for at tage til krigszoner som Balkan, Rwanda og Ukraine, og han har vundet Årets Danske Pressefoto fem gange. Men i sommeren 2023 kommer der for alvor malurt i stjernens bærger, da han selv udtaler til Politiken, at han under en tur til Ukraine har affyret en montergranat mod russerne - for har han nu også det? Og så finder Weekendavisen flere fejl, unøjagtigheder og overdrivelser af begivenheder i Ukraine. Det får redaktøren Mille Ørsted og journalisten Niels Frederik Dybdal Rickers til at se nærmere på hans dækning af Folkemordet i Rwanda, og så eskalerer skandalen.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Mille Ørsted og Niels Frederik Dybdal Rickers
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 08 Dec 2023 - 26 - Bernio Verhagen - den falske fodboldspiller
Da Viborg FF præsenterer den hollandske ‘professionelle’ fodboldspiller Bernio Verhagen i 2019, beskriver de ham som en lynhurtig og aggressiv kantspiller. Men der er noget, klubben ikke har fortalt. De har nemlig aldrig set ham spille. Det viser sig hurtigt, at der lurer en kæmpe skandale for dansk fodbold under den polerede facade, som ikke kun siger noget om Verhagen, men om en betændt underverden, der mest handler om at score noget hurtig profit. Og så eskalerer det hele, da journalisterne fra B.T. Farzam Abolhosseini og Lasse Vøge afslører bedraget, for Verhagen er ikke kun en svindler, han er også i gang med en voldsom kriminel løbebane, der bare eskalerer og eskalerer.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Farzam Abolhosseini, transfer-journalist B.T. Lasse Vøge, journalist, B.T. og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 01 Dec 2023 - 25 - Tamilsagen
Tamilsagen bliver kaldt Danmarks Watergate. Og der er faktisk en del lighedspunkter, men der er bestemt også forskelle. For den ender i modsætning til Watergate i Rigsretten med en dom til tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, og den fører til Schlüter-regeringens fald efter mere end ti års konservativt styre. Men hvordan ender en sag om tamilske asylansøgere med at koste regeringen livet og føre til en Rigsretssag, der giver efterdønninger i hele det politiske system helt op til den dag i dag. Det har vi både professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage, tidligere justitisminister Hans Engell og tidligere formand for Centrumdemokraterne Mimi Jacobsen med til at gøre os klogere på.
Værter: Sanne Fahnøe og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Gæster: Frederik Waage, juraprofessor, Hans Engell, tidligere minister, Mimi Jakobsen, tidligere minister og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 24 Nov 2023 - 24 - Stein Bagger og leasing-karrusellen del 2
Skandalen om Stein Baggers svindel for over 800 millioner kroner i IT Factory er en af de største danske erhvervsskandaler i nyere tid. I første afsnit om sagen, afdækkede vi i selskab med den ene forfatter til bogen ‘Sådan blev jeg Stein Bagger’ og graverjournalist på Ekstra Bladet Peter Jeppesen, hvordan Stein Bagger i de tidlige nullere bliver direktør i IT Factory, selvom han ikke har en uddannelse, som han påstår. Journalist og blogger på Berlingske Dorte Toft undrer sig dog over, hvad IT Factory egentlig tjener så styrtende på og begynder at skrive om det på sin blog. Nu skal vi høre om den famøse leasingkarrusel, der til sidst bryder sammen, flugten til USA og Stein Baggers eget initiativ til at melde sig selv hos politiet i LA.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Peter Jeppesen, forfatter og journalist på Ekstra Bladet, Dorte Toft, journalist og tidligere IT-blogger på Berlingske og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, medieforsker og skandalog
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 17 Nov 2023 - 23 - Stein Bagger og leasing-karrusellen
Historien om Stein Bagger og IT Factory er ikke bare en historie om en mand, der bliver for grådig og svindler for op imod en milliard kroner. Det er også historien om en dreng, der bliver svigtet af sin far og bruger hele sit liv på at opnå den anerkendelse, han aldrig fik. Men metoderne til at opnå det er ikke bare hårdt slid. Hele vejen igennem sit liv har Stein Bagger løjet, snydt, svindlet og pyntet på det hele for at få det til at ligne en succes med luksusbiler, dyr kunst, yachter ved den franske riviera og Rolexure. I dette afsnit får I hele historien om svindlen i IT Factory, leasingkarusellen og det farverige persongalleri, der både indbefatter rockeren Brian Sandberg, komikeren Finn Nørbygaard og nogle rigtig dyre drenge inden for dansk erhvervsliv.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Peter Jeppesen, forfatter og journalist på Ekstra Bladet, Dorte Toft, tidligere journalist og blogger på Berlingske, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 10 Nov 2023 - 22 - Eurovision-skandalen i København
I 2014 ender Eurovision i København med at blive det andet dyreste Grand Prix i hele historien. Hvad der begynder som en triumf med Emmelie de Forest sejr i Malmø i 2013 med Only Teardrops ender med en kæmpe skandale med voldsomme budgetoverskridelser, kæmpelån, gæld og misbrug af skatteydernes kroner. Men hvorfor insisterede Danmarks Radio og Wonderful Copenhagen på, at de gamle B&W-haller skulle bygges om, kunne man bare have holdt det et andet sted, og er Eurovision egentlig blevet for stort et arrangement til, at nogen overhovedet tør vinde længere?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Lars Fogt, journalist, Jeppe Findalen, chefredaktør på Frihedsbrevet, Ole Tøpholm, mangeårig Eurovision-kommentator, DR, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforskerFri, 03 Nov 2023 - 21 - Watergate - den rygende pistol
Hvad var det helt præcist, der fældede Richard Nixon i den skandale, vi alle sammen kender som Watergate. I forrige afsnit slap vi historien der, hvor journalisterne Bob Woodward og Carl Berstein havde afdækket nogle mistænksomme pengestrømme mellem de fem mænd, der havde begået indbruddet i Watergate-bygningen, og centrale personer i Det Hvide Hus helt tæt på Nixon. I dette afsnit afdækker vi den del af historien, der handler om ‘the cover up’ og ‘the smoking gun.’ Og så taler vi igen med demokraten Spencer Oliver, der blev aflyttet i Watergate. Han fortæller den chokerende historie om, hvordan republikanerne ifølge ham brugte informationer fra hans dybt fortrolige telefonsamtaler til at skade demokraternes præsidentkampagne.
Vært, tilrettelægger og producer: Sanne Fahnøe
Gæster: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk politik og historie, Spencer Oliver, offeret i Watergate, og Niels Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog og medieforsker
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 27 Oct 2023 - 20 - Watergate - indbruddet
Skandalen om Watergate, journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstiens utrættelige jagt på sandheden og præsident Richard Nixons afgang i 1974 har lagt grundstenen for, hvad vi forstår ved en moderne skandale, og udtrykkene; gate smoking gun, i’ts not the crime i’ts the cover up og Deap Throat stammer alle derfra. Men hvordan endte, hvad der umiddelbart så ud til at være et simpelt indbud, med en kæmpe skandale, hvad vidste præsident Nixon egentlig, og hvorfor brød fem mænd ind i Demokraternes valg-hovedkvarter i Watergate-bygningen i første omgang. Vi dykker ned i hele skandalens anatomi og forsøger at give svar på alle spørgsmålene i dette først afsnit om Watergate, for skandalen er så omfangsrig, at der kommer et afsnit to, så hæng på!
Og så har Skandaløst i dette afsnit et eksklusivt interview med den mand, hvis telefon blev aflyttet i Watergate, nemlig demokraten Spencer Oliver. Hvad han har at fortælle her 50 år efter er rystende.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Spencer Oliver, offeret i Watergate, Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk historie og politik, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, skandalog
Lyddesign: Daniel Sarto LassenFri, 20 Oct 2023 - 19 - Brad Pitt og Angelina Jolies skandaløse skilsmisse
Da Angelina Jolie søger om skilsmisse fra Brad Pitt i 2016, sender det chokbølger gennem verden. Det var tophistorie i dagevis, og læserne kunne ikke få nok af at læse om bruddet mellem verdens måske mest kendte powerpar fra Hollywood, deres seks børn og de voldsomme kampe om forældremyndighed, der fulgte. For havde Brad Pitt virkelig slået deres adoptivsøn Maddox på et privatfly i en kæmpe brandert? Eller løj Angelina Jolie for at få forædremyndigheden over børnene? Og ville Brad Pitt nu finde sammen med Jennifer Aniston igen? I dette afsnit dykker vi ned i forholdet, der begyndte med en skandale og endte med en skandale.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Ann Linn Andersen, kulturjournalist og ejer af mediet What To Watch, og Lars Bajlum Holmgaard Christensen, medieforsker og skandalog
Lyddesign. Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus EklundFri, 13 Oct 2023 - 18 - Danmarks Titanic
Danmarks svar på Titanic, bliver det kaldt af historikere. Og der er vitterligt mange lighedspunkter mellem M/S Hans Hedtofts forlis i 1959 ved den grønlandske sydkyst og Titanics forlis i 1912. Det er ikke kun en tragisk historie om 95 mænd, kvinder og deriblandt seks børns, voldsomme død i det iskolde vand. Det er også historien om et såkaldt synkefrit skib, der kolliderede med et isbjerg og forsvandt på sin jomfrurejse og aldrig nogensinde er blevet fundet, den efterfølgende skandale på øverste politiske niveau og de efterladtes kamp for at få genoprejsning. Mange spørgsmål og mystik blafrer stadig i vinden, og det fortæller blandt andre efterkommer Sandra Vinding om i dette afsnit. Hendes far, bådsmanden Bertel Hohlman, omkom i forliset, og familien aldrig blev den samme igen.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Efterkommer Sandra Vinding, forsker i undersøgelseskommissioner og tidligere medlem af Folketinget Kristian Hegaard og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Mastering: Oliver VolzFri, 06 Oct 2023 - 17 - Peter Madsen - den tikkende bombe
Peter Madsen bliver i 2018 kendt skyldig i drabet på den svenske journalist Kim Wall begået i hans hjemmebyggede ubåd. Men hele hans liv op til den bestialske forbrydelse har været én lang række af advarselslamper, hvor der ikke rigtigt er blevet grebet ind af myndigheder eller personer tæt på ham. I dette afsnit får I historien om hans liv og den omvandrende, potentielle skandale, han har været fra en tidlig alder, hvor han et utal af gange har sat andre menneskers liv i fare. Det fortæller journalisterne Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen om i bogen Under overfladen - profil af en morder, som udkom for nylig.
De har blandt andet haft adgang til et manuskript, Peter Madsen selv har skrevet fra fængslet om sit eget liv. Og så har de via kilder og omfattende research tegnet et billede af et menneske, der er stærkt afvigende. Et liv præget af en turbulent opvækst med en aldrende far på Vestsjælland, en tidlig interesse for farlige raketforsøg og et akavet forhold til kvinder, der ændrer sig til en dragning mod sexfetichmiljøet og en mere og mere ekstrem seksualitet. I dette afsnit går vi sammen med de to forfattere under overfladen for at undersøge - hvordan kunne det gå så galt?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Journalist og forfatter Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen samt skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Mastering: Oliver VolzFri, 29 Sep 2023 - 16 - Mystikken om Dianas død
Prinsesse Dianas død i en tunnel i Paris i 1997 og begivenhederne, der ledte op til det, har været omgærdet af så meget mystik og skandaler, at der er lavet både dokumentarer og udgivet bøger om konspirationsteorier forbundet med ulykken. For skyldtes hendes død virkelig, at chaufføren i bilen var fuld, og paparazzi-fotograferne pressede bilen til at køre så stærkt, at den forulykkede med en af verdens mest kendte kvinder og nye kæreste i?
Hvordan endte prinsesse Dianas liv så tragisk, og hvorfor var det så omgærdet af skandaler, fra da hun som 19-årig bliver forlovet med den 12 år ældre prins Charles, til deres turbulente ægteskab, affærer og skilsmisse og et særdeles omtalt interview med BBC om et noget ‘crowded ægteskab’. I dette afsnit fortæller Lone Theils, mangeårig korrespondent i Storbritanien og forfatter til blandt andet en bog om Diana, og Trine Larsen, mangeårig royal reporter og royal klummeskribent ved Sjællandske medier, hele den både fascinerende og skandaløse historie om Lady Di.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: forfatter og journalist Lone Theils, royal reporter og klummeskribent ved Sjællandske Medier Trine Larsen og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Mastering: Oliver VolzFri, 22 Sep 2023 - 15 - Chokket på museet
Ibi-Pippi Orup Hedegard er en lesbisk kvinde fanget i en mands krop, hun er kunstner, digter og forfatter, hun har skabt en dobbeltmodifikation af Asger Jorns værk Den Foruroligende Ælling, hun har blendet og spist et aborteret foster og er gået ind i dameomklædningen i Viborg Svømmehal efter sit juridiske kønsskifte fra mand til kvinde. Og så skal hun et år i fængsel for det, nogle kalder hærværk, men som hun selv kalder kunst. I dette afsnit har Skandaløst besøg af kunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard. For vil hun bare skabe skandaler - eller er der en dybere mening med det hele? Hvordan er det at føle sig fanget i en mandekrop, og hvorfor legede hun kun med barbiedukker som barn?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæst: Ibi-Pippi Orup Hedegaard
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Mathias Stilling
Master: Oliver VolzFri, 15 Sep 2023 - 14 - Inger og barnebrudene
Barnebrude eller instrukssag? Kært barn har mange navne, men da Inger Støjberg i 2016 sender den skæbnesvangre pressemeddelelse ud om, at alle asylpar, hvor den ene er under 18, skal adskilles uden undtagelser på de danske asylcentre, ender det i flere års politisk tovtrækkeri og til sidst en rigsretssag. Men hvordan kunne det komme så vidt, når masser af ministre gennem tiden ikke er havnet i rigsretten, selvom de ikke har overholdt loven? Og hvem var egentlig de par, der begyndte hele det betændte forløb, og hvor stor aldersforskel var der på dem? Hør hele historien fra den første artikel om barnebrude til dommen i Rigsretten i dette afsnt.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Mangeårig analytiker på TV2 Peter Lautrup Larsen, graverjournalist Lars Fogt og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Cristensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 08 Sep 2023 - 13 - Politichefens hemmelighed
Bettina Jensen er i 2016 chef i Rigspolitiet og bærer rundt på en hemmelighed. 'Frækkere end politiet tillader: Hæderkronet politichef forgyldte venner med 20 millioner kroner.' Sådan lyder overskriften på en artikel i B.T. Journalisten bag den er graver Søren Ishøy. Artiklen fører til en bølge af afsløringer om mulige vennetjenester, korruption og bestikkelse i politiets aller øverste cheflag. Og så opdager manden bag alle afsløringerne en kæmpe hemmelighed, som politichefen længe har dækket over. En afsløring der ender i en dramatisk retssag. I dette afsnit er Søren Ishøy gæst for at fortælle om sine afsløringer af politichefens storhed og fald.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Søren Ishøy og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 01 Sep 2023 - 12 - 3F-bossens hemmelige dobbeltliv
Dobbeltliv med to forskellige kvinder. To steder, tidligere 3F-formand Per Christensen sov, to gange bonusbørn, to svigerfamilier, to vennekredse - ja to fulde liv med henholdvis kone og kæreste, der intet anede om hinanden. Og det er ikke kun sket en gang, Per Christensen har levet dobbeltliv med to forskellige kvinder ad to omgange. I dette afsnit er B.T.-journalisten i studiet, der afslørerede det vilde dobbeltliv. Peter Astrup har mødt tre af de fire kvinder og talt indgående med dem om hele bedraget, løgnene og de vilde detaljer - kom med helt ind bag kulissen.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæst: B.T.-journalist Peter Astrup
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 25 Aug 2023 - 11 - Alberti-affæren - danmarkshistoriens største politiske skandale
Justitsminister Peter Adler Albertis (V) svindel for 15 millioner kroner kaldes af historikere for skandalen over alle skandaler i dansk politisk historie. Den vakte rystelser helt ind i kernen af det politiske system og førte både til en straffesag, en rigsretssag og til en ændring af hele måden at være statsminister på.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 18 Aug 2023 - 10 - Kendispræstens seksuelle tilnærmelser - del 2
En stor sag om metoo i Folkekirken havner i marts 2021 på Københavns biskop Peter Skov Jakobsens bord. Fem kvinder klager over sognepræst Flemming Pless’ grænseoverskridende adfærd i forbindelse med især sjælesorg. Men det viser sig kun at være toppen af isbjerget, for nu vælter det ind med henvendelser fra kvinder, da journalist på Zetland Nanna Schelde begynder at skrive om sagen. I dette afsnit to om kedispræsten, skal vi høre Vilmas og Mariannes historie, og hvordan det hele ender.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Redaktør og journalist Anders Leonhard og journalist på Zetland Nanna Schelde
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 11 Aug 2023 - 9 - Kendispræstens seksuelle tilnærmelser - del 1
Embedsmisbrug, krænkelser og seksuel adfærd over for kvinder, der har søgt sjælesorg. Sådan begynder en artikel i B.T. 12. Maj 2021. Avisen kan afsløre, at fem kvinder har klaget til Københavns Biskop Peter Skov-Jakobsen over den 64-årige sognepræst Flemming Pless. I klagen står der blandt andet, at Flemming Pless har; sat sig på deres skød, lugtet til dem og kysset dem fuldstændigt umotiveret. En potentiel MeToo-skandale er landet på bordet hos den københavnske biskop. Vi dykker ned i kvindernes historie og hele sagen i Skandaløst.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Journalist og redaktør Anders Leonhard, journalist på Zetland Nanna Schelde, skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: OliverFri, 04 Aug 2023 - 8 - Svindlerens psykologi
Hvilke personlighedstræk ligger bag en person, der svindler, bedrager og lyver? Og hvordan bliver man sådan? I dette bonusafsnit af Skandaløst går vi bagom svindlerens psykologi og gennemgår nogle af sæsonens skandaler fra et psykologisk perspektiv med hjælp fra en psykiater. Og så skal vi også høre fra Penkowa selv, hvordan hun ser på sagen i dag mere end ti år efter - vært på søsterprogrammet Reporterne Niels Frederik Dybdal Rickers har talt med hende, og det skal vi høre.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Psykiater Henrik Day Poulsen og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Interview med Milena Penkowa: Niels Frederik Dybdal Rickers
Lyddesign: Danel Sarto Lassen
Producer: Oliver Volz og Marcus EklundFri, 14 Jul 2023 - 7 - Skandalekongen Juan Carlos og elskerinderne
Hvis du troede, det britiske kongehus har været ramt af skandaler, er det nærmest vand i forhold til det spanske. Kong Juan Carlos I begyndte som helt, og sluttede som skurk med et hav af uægte børn, utallige elskerinder og anklager om korruption og hvidvask af millioner af dollars og ikke mindst en mytisk elefantjagt i Botswana.
Det hele begynder med en ti-årig dreng, der bliver adopteret af general Franco og ender med at gå en helt anden vej end diktatoren. Og så former en voldsom episode i hans barndom ham. Hør hele historien fortalt af mangeårig royal reporter Trine Larsen.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Royal reporter Trine Larsen og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund og Oliver VolzFri, 07 Jul 2023 - 6 - Skandalebyen Aalborg
56.000 skattekroner brugt på fadøl, en borgmester i fængsel for at modtage bestikkelse i form af et mosgrønt badeværelse og lidt for tætte bånd mellem Socialdemokratiet, fagbevægelsen og erhvervsmænd. Det er den giftige cocktail, der har gjort Aalborg til arnestedet for den kommunale skandale - og det fortsætter på fyrretyvende år. For nyligt meldte den tidligere så populære S-bykonge, borgmester Thomas Kastrup Larsen, ud, at han stopper før tid, efter han ellers er kommet tilbage fra en stresssygemelding ovenpå flere betændte sager. Skandaløst undersøger i dette afsnit - hvad er der egentlig galt i Aalborg?
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Journalist Clara Edgar, skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Lyd: Oliver VolzFri, 30 Jun 2023 - 5 - Den Store Sædelighedsskandale
Den Store Sædelighedsskandale eksploderer i medierne i 1906. To unge mænd bliver anholdt i en baggård i Tordenskjoldsgade. Men det, der først ligner et indbrud, viser sig at være et seksuelt stævnemøde. Den ene unge mand er trækkerdreng og begynder at angive mænd fra overklassen med fine stillinger og koner og børn. Til sidst anholder politiet 13 homoseksuelle mænd, og det ender i et retsopgør med slibrige seksuelle detaljer. Sagen er forløber for en ændring i straffeloven, men på det her tidspunkt er homoseksuel sex en strafbar handling.
Tilrettelægger og vært: Sanne Fahnøe
Gæster: Lars Henriksen og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus Eklund
Master: Oliver VolzFri, 23 Jun 2023 - 4 - Penkowa og rotteforsøgene - del 2
Jorden begynder for alvor at brænde under den unge stjerneforsker Milena Penkowa, da journalist Poul Pilgaard skaffer de afgørende beviser om de påståede rotteforsøg. Det er en hæsblæsende jagt, der bringer ham både til Spanien og USA, og så opdager han en lidt for tæt relation mellem forskeren og en tidligere minister. Hør afslutningen på hele historien i dette afsnit, og hvordan det får personlige konsekvenser for Poul Pilgaard.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Poul Pilgaard og Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus EklundFri, 16 Jun 2023 - 3 - Penkowa og rotteforsøgene - del 1
Skandalen om forskeren Milena Penkowas påståede rotteforsøg og løgne om 'døde familiemedlemmer,' vakte opsigt i både Danmark og udlandet.
Milena Penkowa var en prisvindende forsker på kun 36 år, da journalisten Poul Pilgaard fik færden af fusk med hendes videnskabelige arbejde, og så rullede skandalen ellers for åben skærm med afsløring på afsløring i Weekendavisen. For havde hun forfalsket dokumenter om rotteforsøg? Og var hendes mor og søster døde i et biluheld i Belgien? Det forsøger vi at opklare i dette afsnit af Skandaløst med manden bag alle afsløringerne, men det er kun første del af Penkowa-gate, så hør endelig del to, hvis du vil have afslutningen på historien.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Journalist Poul Pilgaard og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus EklundFri, 09 Jun 2023 - 2 - PFA-sagen
PFA-sagen er en af de største erhvervsskandaler i Danmark, der endte i et bittert retsopgør mellem Kurt Thorsen og Rasmus Trads. Men hvad var det egentlig, de fuskede med?
Historien var også krydret med elskerinder, kulørte dobbeltliv i Spanien, korruption, dyre rejser og lækre middage. Anna Thygesen var både direktør i Kurt Thorsens spanske byggefirma og hans kæreste i privaten, men da hun opdagede, alt ikke var, som det så ud, væltede korthuset. I Skandaløst kan du i dette første afsnit høre hele historien fortalt af hovedpersonen selv.
Vært og tilrettelægger: Sanne Fahnøe
Gæster: Anna Thygesen og skandalog Lars Bajlum Holmgaard Christensen
Lyddesign: Daniel Sarto Lassen
Producer: Marcus EklundFri, 09 Jun 2023
Podcasts similares a Skandaløst
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR