Tæl til ti

De fleste kærlighedshistorier starter som en drøm, men desværre er der nogle af dem, der ender ud som et mareridt.

Det er estimeret at ca. 118.00 kvinder hvert år udsættes for vold i deres parforhold. Ligesom man vurderer, at 20 % af alle børn har oplevet fysisk eller psykisk vold i deres nære relationer. Det er en barsk virkelighed, men vi er nødsaget til at tale om det for at få nedbragt den skam, der meget ofte er forbundet med at være offer for voldsudøvelsen.

Vi har derfor invitereret psykolog Therese Aas Schultz fra Danner til en snak om, hvordan man hjælper de voldsramte kvinder, og hvordan de kan hjælpe sig selv. Vi taler endvidere om psykisk vold, og hvordan det kommer til udtryk.

Udover at fungere krisecenter varetager Danner løbende rådgivning til både de voldsramte kvinder og deres pårørende.

Både Stine og Tina er vokset op i en familie, hvor et handicap har fyldt meget af deres barndom. Ikke hos dem selv, men hos deres brødre.Tinas bror har infantil autisme og Stines bror døde efter et helt liv i en kørestol.

Det er ofte en stor bekymring at have et barn med et handicap. Ikke kun pga.barnet selv, men i lige så høj grad på grund af barnets søskende som i perioder kan stå i skyggen for det handicap, der kan overskygge alt andet.

I afsnittet taler vi med psykolog Annette Due Madsen, der både har faglig og personlig erfaring med emnet. Hendes søn har et udviklingshandicap og desuden har hun dedikeret sit eget arbejdsliv til blandt andet at hjælpe de familier, der står med et handicap tæt på livet.

Vi skal ikke mange år tilbage før børn med ADHD blev betegnet som hyperaktive børn eller børn med damp. I dag ved vi, at opmærksomhedsforstyrrelser ikke nødvendigvis har noget med hyperaktivitet at gøre. Desværre er ADHD stadig en diagnose, der er forbundet med både misfortåelser og myter.

I afsnittet taler vi med Marie Stegger Sørensen fra center fra ADHD. Vi taler om, hvordan ADHD kan føles, hvordan det bliver diagnosticeret, og hvordan man som forældre kan understøtte en hverdag for et barn eller en ung med ADHD.

Alle børn gør i perioder atypiske ting. Nogle børn begynder måske pludselig at lave mærkelige bevægelser med hovedet, ligesom nogen, som i Tinas eksempel, pludselig ikke kan gå en strækning uden at deres krop skal ud i mærkelige gentagelser, der kan værke mærkværdige og ukontrollerbare for barnet.

Vi oplever generelt en stigning i tics, når det kommer til vores børn. Men hvad er tics og hvad er bare en (dårlig) vane? Og hvornår bør man som forældre reagere? Til at svare på det har vi besøgt Tourettes klinikken på Herlev Hospital, hvor overlæge og PhD Nanette Debes gør os klogere på, hvornår man skal reagere, og hvordan man kan afhjælpe.

Tidligere i år underskrev 1000 psykologer en erklæring til politikerne: "Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede" Vi ser nemlig flere og flere børn og unge med ondt i sjælen og med dårligt selvværd, men hvorfor? Handler det om vores samfundsmodel? Handler det om vores opdragelse? Eller handler det om en verden i krise? Hvad det bunder i, forsøger vi at finde svaret på sammen med psykolog Rikke Papsøe. Rikke hjælper os med at forstå, hvordan vi kan hjælpe vores børn i en utryg verden, og hvordan vi får skabt små individer med et sundt selvværd.

Familieretshuset blev oprettet den 1. april 2019. De familieretlige forløb om blandt andet forældreansvar og skilsmisse starter alle i Familieretshuset.

I afsnittet har vi besøg af psykolog Anna-Sophie Trolle Vahl, der har en baggrund som psykolog og som funktionsleder i Familieretshusets. børnesagkyndige fagkontor. Hun sætter ord på, hvad og hvordan man kan anvende Familieretshuset, hvis man står i en skilsmisse, hvor man har brug for hjælp omkring ens børn.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser hos børn. Flere og flere børn har perioder i deres liv, hvor angsten bliver invaliderende for deres hverdag. Men der er heldigvis hjælp at hente.

Psykolog Søren Benedikt Pedersen giver i dette afsnit sine bedste redskaber til at hjælpe barnet. Søren driver den børne- og ungepsykologiske klinik CoolKids, hvis vision er at oversætte den viden, vi som samfund producerer på universiteterne, til et jordnært og tilgængeligt sprog, der kan hjælpe både børn og familier i hverdagen, når angsten fylder.

I 2016 fik Kirstens mand diagnosen ALS, der er en sygdom uden håb for overlevelse. Som mor, blev det hendes allervigtigste opgave at passe på deres to døtre. Det blev hendes opgave at fortælle dem sandheden om sygdommen og forberede dem på, at deres far skulle dø. Men samtidig beskytte dem bedst muligt og sikre dem en tryg barndom.

I afsnittet fortæller Kirsten Wallentin sin families historie med særligt fokus på børnene og giver konkrete råd om det, der kan være svært. I Kirstens tilfælde handlede det om sygdom, men de råd som Kirsten kommer med, kan bruges i alle de situationer, der kan være sorgfulde for vores børn.

Statistikken siger, at 122.000 børn lige nu vokser op i et hjem med en forælder med et alkoholmisbrug. Tina var selv en af dem, og fortæller i afsnittet, hvad det har betydet for hendes opvækst.

I første afsnit af fjerde sæson har vi besøg af Birgit Hagenier, der er familiebehandler og terapeut hos Tjele, der er landets største behandlingstilbud mod misbrug. Birgit er selv tørlagt alkoholiker, og fortæller i afsnittet, hvordan alhohol har påvirket hendes liv, og hvad det generelt betyder for børn at vokse op med en alkoholiker.

Rikke Winckler står bag Forældresparring, hvor hun blandt andet holder foredrag for forældre, der har brug for håndgribelige værktøjer til at styre egen vrede.

Alle med børn kender til følelsen af afmagt, når man igen og igen siger det samme til barnet, uden der bliver lyttet. I afsnittet taler vi om, hvordan vi som forældre holder bedre styr på os selv, når vi står og er frustrerede. Rikke giver helt konkrete værktøjer til, hvordan samarbejdet med vores barn bliver bedre. Også når de hopper i sofaen, og river potteplanter ned fra reolen.

Vi har igen Sophia C. C. Rasmussen i studiet, der i dagens afsnit fortæller om børns vrede. Hvordan håndterer vi lille Magnus på 2 år, der ikke må få et Kinderæg i Brugsen, og nu ligger og vrider sig på gulvet? Og hvordan møder vi vores store barn, der føler sig svigtet og vred i en konkret situation?

Sophia lever af at hjælpe familier, der er udfordrede på alt fra børns vrede til søskendejalousi, og hun har mange gode og konkrete råd til alle forældre, der i ny og næ føler sig hjælpeløse.

Hvis du spørger vores gæst Smilla Lynggaard, er man ofte ikke i tvivl, om hvorvidt ens børn er viljestærke eller ej. Hun har studeret viljestærke børn i 13 år og ofte er der fælles karakteristika for dem alle. Viljestærke børn går målrettet efter det, de vil. Hvis man bryder en aftale eller går ind i en konflikt med dem, kan konflikten vare i timevis. Mange tror, at viljestærke børn er dårligt opdragede, men det handler om alt andet end det.

Baseret på sin lange erfaring fortæller Smilla Lynggaard, hvad der definerer et viljestærkt barn og hvordan man som forælder bedst får skabt et godt miljø omkring dem.

Vi har igen Lena Adalberth i studiet. Denne gang til en stor snak omkring børn og institutioner. For hvad er egentlig bedst? Dagpleje eller vuggestue? Og hvordan hjælper vi vores barn til en god indkøring og en god hverdag, når de først er kommet igang?

Desuden taler vi om dårlig samvittighed, om hjemmepasning contra institution og om bekymringer.

Ser dine børn Youtube? Eller Tik Tok måske? Langt de fleste børn har på den ene eller anden måde adgang til en skærm. I nogle hjem er der indført skærmtid og i andre er der fri adgang.

Uanset hvad er der gode grunde til at lytte til dette afsnit, hvor psykolog Rikke Papsøe, der er specialiseret i børn og selvværd, gør opmærksom på faldgruber og gennemgår, hvor vi som forældre skal være opmærksomme, når det kommer til vores børn og adgang til skærm.

Hvis der er noget, der kan være en bekymring blandt forældre, er det vores børns mad- og spisevaner. Hvordan sikrer vi, at de får nok at spise, det rigtige at spise og hvordan sikrer vi egentlig overhovedet et hyggeligt aftensmåltid, når man samtidig skal skændes over farven på tallerkenen og hvor man har placeret ketchuppen?

I afsnittet har vi inviteret en af de dygtigste formidlere på området - Nemlig Anne Elsøe der på sin instagram-profil af samme navn hver dag giver gode råd til mange tusinder om alt fra småt spisende børn til madpakker og overgangskost.

Afsnittet håndterer børns madvaner fra baby-alderen, og helt til de bliver store teenagere og kommer vidt omkring alle emner, der handler om mad og spisning. Hvordan giver man barnet gode forudsætninger til at starte med, og hvordan undgår man senere at gøre fødevarer rigtige og forkerte, hvilket kan give dysfunktionelle spisemønstre?

"Søskende bliver klogere af at skændes" var overskriften i en artikel i Vores Børn for et par år siden. Mange forældre med flere børn har nok åndet lettet op ved læsning af den overskrift, da skænderier mellem søskende for de fleste ikke er et ukendt fænomen.

Vi har derfor inviteret familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen til en tur i studiet til netop en snak om, hvordan man håndterer det, når ens børn skændes. Med udgangspunkt i helt konkrete hverdagssituationer taler vi om, hvornår og hvordan vi som forældre skal blande os, og hvornår vi skal lade dem løse det selv.

Pia Anspor har specialiseret sig i de udfordringer og potentialer, der knytter sig til høj intelligens hos børn, unge og voksne.

I afsnittet taler vi om, hvordan man kan spotte børn, der har særlig høj intelligens, hvordan man som forældre kan håndtere det og hvad det kan betyde at have et barn et barn med høj intelligens der ikke trives.

Vi har nok alle stået med et barn i armene, der har nægtet at overgive sig til søvnen. Stirrende stift ud i luften vuggende frem og tilbage med tilsyrede arme. Vi har derfor inviteret Sine Ditlev Bihlet i studiet, der også er kendt som Søvnplejersken. Hun er sundhedsplejerske og har specialiseret sig i alt man bør vide om søvn, puttemetoder og gode søvnvaner.

I afsnittet taler vi blandt andet om den meget udskældte metode "Godnat og sov godt" Vi taler om hvorvidt, der er rigtige eller forkerte måder at putte på og om søvn fra barnet er baby til det faktisk næsten er stort nok til at gå i seng selv.

Tæl til ti sæson 3 sættes igang med et nyt tema - Børn. Som den første gæst i den nye sæson har vi inviteret Lena Adalberth, der har skabt et online-univers til mødre om børns sproglige og mentale dannelse.

Lena giver med sin faglige baggrund bud på, hvordan man sikrer en ordentlig kommunikation med ens kære børn. Lige fra fødsel til teenage-årene. Undervejs bliver der drøftet store spørgsmål, som hvordan man sikrer sproglige egenskaber, hvilke værktøjer, der kan anvendes for at få børnene til reelt at gøre, hvad man beder dem om, og hvordan man rummer en 2-årig, der nægter at bevæge sig frem ad på vej hjem fra vuggestuen.

Sæson to af "Tæl til ti" har omhandlet parforholdet. Sæsonens sidste afsnit handler om, hvordan parforholdet og ægteskabet afsluttes. Vi har gennem sæsonen lært, at ikke alle bør blive sammen - Heller ikke for børnenes skyld og at parterapi ikke kan redde alle parforhold. Vi har igen besøg af Lise Kramer Smith, der fortæller, hvordan man håndterer det, når det er slut. Hvordan støtter man hinanden? Hvordan passer man på sig selv, når man ikke så det komme? Og hvornår siger man det til sine børn?

Når man står i kirken og siger ja til hinanden, er det med lovning om, at man vil støtte hinanden i medgang og i modgang. Nogle har allerede på dette tidspunkt, været igennem livskrise som par. Andre lever på en sky af lykke, og med uvished om, hvad den modgang egentlig vil omfatte.

Livet kan potentielt være fuld af kriser og modgang. Barnløshed, depressioner, ulykker, fertilitetsbehandling og alvorlig sygdom er kun en række af omstændigheder, der kan udfordre parforholdet. . I afsnittet taler vi med Lise Kramer Smith, der er psykoterapeut. Hun har blandt andet par i terapi, der går igennem sygdom, sorg og traumer, og giver gode råd til at stå sammen om eller ved siden af et menneske i krise.

Mattias Stølen Due er direktør for Center for Familieudvikling, der er en organisation, der er stiftet for at hjælpe par og familier med at skabe mere trivsel og skabe trygge familierelationer.

Afsnittet går bag om parterapi og fortæller hvilke former og muligheder, der eksisterer. Vi taler om, hvordan man kan få overtalt sin partner med og hvornår det rigtige tidspunkt er at gå i terapi. Skal man gøre det forebyggende, når man er nyforelsket, eller skal man vente til man står i vasketøj til knæene og med vovse, volvo og villa?

The Mental Load er på dansk betegnelsen for den mentale byrde, der kan ligge i at være den i hjemmet, der altid skal have styr på aftaler, projekter og logistik. Ofte er der én i hjemmet, der varetager alle de usynlige opgaver og det kan blive en belastning for vedkommende, der kan dræne parforholdet.

I afsnittet taler vi igen med parterapeut Cathrine Katzmann, der er kendt på Instagram som parterapeutens_dagbog. Cathrine fortæller, hvordan man kan definere de forskellige opgaver i hjemmet, hvor der er opmærksomhedspunkter og hvordan man kan hjælpe hinanden med at fordele det ligeligt, hvis en i parforholdet føler, at vedkommende bærer projektleder-rollen.

Det kan være svært at passe på parforholdet i hverdagen. Dage, hvor der skal smøres madpakker, vaskes tøj, afleveres børn, arbejdes, handles ind og puttes. Når dagen er omme har langt de fleste af os lyst til at falde sammen i sofaen, fremfor at pleje vores parforhold.

Mette Hummel, der er familie- og psykoterapeut, gæster igen podcasten og giver helt konkrete værktøjer til at passe på kærligheden midt i hamsterhjulet. Vi taler om kommunikation, om blonde-trusser og om at skabe plads til kærligheden.

Igen gæster parterapeuten Frej Prahl podcasten og denne gang taler vi om jalousi og utroskab.

Mange af os har nok mærket den nagende fornemmelse af jalousi i kroppen, hvor man pludselig føler en trang til at kontrollere sin partner. I afsnittet taler vi om, hvordan man håndterer jalousien. Frej sætter ord på, hvordan man definerer sine grænser, hvordan man gør hinanden tryggere i parforholdet og hvordan man kommer videre, hvis skaden sker.

Søren Marcussen, der gæster denne uges afsnit, er specialist, når det kommer til familier med dine, mine og vores børn. Søren er nemlig afdelingsleder i skilsmisseafdelingen i Center for Familieudvikling og holder løbende kurser for familier, der lever med og ønsker at håndtere de konflikter, der kan indgå, når det ikke er første gang, at man stifter familie.

I afsnittet taler vi om, hvordan man bedst muligt indtræder i et forhold, efter man har afsluttet et andet. Vi taler om, hvordan man indgår i relationen til ens nye kærestes børn og vi taler om, hvordan man bedst passer både på den familie, man er ved at skabe og den familie man allerede har skabt. Vi taler om at være på vej ind i og en del af en familie, hvor der tilkommet nye titler som bonusbørn, papfædre og stedmødre.

Svigermødre kan både fremstå som en stor dejlig sidegevinst til parforholdet, såvel som en anledning til konflikter, når svigermor igen kommenterer med en spids bemærkning omkring børneopdragelsen.

I afsnittet behandler vi den svære relation til svigermor. Parterapeut Cathrine Katzmann giver konkrete råd og værktøjer til at sætte venlige grænser og til at håndtere konflikten, når svigermors bemærkninger og ageren ikke kun bliver til et sammenstød mellem hende og svigerdatteren, men også bliver til en konflikt og en ubuden gæst i et parforholdet.

Mange af os oplever det. Vi er så gode til at være kærester. Vi har tid til at kigge hinanden dybt i øjnene og ligge i ske om søndagen på sofaen. Så bliver vi forældre og det hele bliver anderledes og måske mere distanceret.

I dag er børneopdragelse en videnskab. Der findes lige så mange pædagogiske teorier og metoder, som der findes børn. Netop det kan godt ende ud i konflikter, når det kommer til parforholdet. For hvad gør man, hvis far altid siger ja og mor altid siger nej? Hvad gør man, hvis man sidder ved middagsbordet og ens kære mand eller kone, opdrager på en måde, man slet ikke kan identificere sig med eller måske er lodret uenig i? I dette afsnit har vi inviteret familie- og psykoterapeut Mette Hummel, der lever af at rådgive forældre og par om blandt andet netop det.

Sæson to af "Tæl til ti" bliver skudt ordentligt igang med parterapeuten Frej Fogh Pral, der taler med Stine og Tina om, hvordan man får styr på sexlivet, der måske er blevet tilsidesat grundet graviditet, bleskift, amning og hamsterhjul. For når man lander på sofaen om aftenen efter børnene er puttet, vil man så egentlig helst knalde med sin mand eller hoppe dybt ned i en pose chips og se serie?

Sæson 2 dykker dybt ned i parforholdets dybe afgrunde og det er belejligt at starte ved sexlivet. For hvad gør man, når den ene har mere lyst til sex end den anden? Eller når man bare ikke rigtig er kommet igang efter børn og ikke helt ved hvordan man skal tale om det? Så lytter man til podcasten med Frej, der i den grad har gode bud på, hvordan man kan få det godt igang igen.

Igennem første sæson har vi talt med en række forskellige kvinder, der alle har set livets mest barske sider. Vi har talt med dem om, hvad man som pårørende kan gøre for mennesker i deres livs krise og har givet råd til de, der netop står i deres livs værste øjeblik nu.

I sæsonens sidste afsnit sætter psykolog Rikke Høgsted en krølle på det hele. Med faglige briller fortæller hun, hvad der sker, når hele livet pludselig slår en kolbøtte og hvordan man selv og andre bedst kan sikre, at man kommer videre fra et dybt hul af krise.

Det er få år siden, at Ali Najai besluttede at gøre op med sin kriminelle fortid og nutid og bruge sin egen erfaring på at hjælpe unge. Unge der har brug for hjælp for at komme på rette kurs.

"Jeg har næsten overtrådt alle danske lovparagraffer" fortæller Ali med et skævt let undskyldende smil. I afsnittet fortæller han, hvordan han oplevede sin barndom og følelsen af at være fange mellem to kulturer. Hvordan, han slog sine jævnaldrende, fordi han havde lært det derhjemme og hvordan volden og kriminaliteten udviklede sig i takt med, at han blev ældre.

I oktober 2016 sad Ali varetægtsfængslet. Under et retsmøde fik han af vide, at hans bror var blevet skudt 6 gange på klods hold. Den oplysning ændrede hans liv og kort tid derefter besluttede han, at hans kriminelle levestil skulle være fortid.

I 2016 fik Anne-Louise og hendes mand Benjamin ødelagt hele deres verden, da en gravsten på en kirkegård i København faldt ned over deres søn og dræbte ham på stedet.

Anne-Louise har siden dedikeret sin tid til at italesætte sorg og de processer man som sørgende gennemgår. I afsnittet fortæller Anne-Louise sin historie og hvordan man fortsætter sit liv efter sådan en ulykke. At miste et barn er alle forældres værste mareridt og det er svært at forestille sig, hvordan man nogensinde kan fortsætte sit liv efterfølgende.

I det sekund Dorthe i 2018 blev ramt af en lastbil, var hun sikker på, at det var nu, at hun skulle dø. Mirakuløst overlevede Dorthe mødet med det tonstunge køretøj, men hun måtte opgive den del af hendes krop, der holdt hende gående. Nemlig sit ene ben.

Dorthe fortæller om den lange proces fra hun blev ramt af lastbilen og til, at hun blev udskrevet fra hospitalet. Hun fortæller, hvordan hun skulle omstille sig til et liv som benamputeret og hvordan hendes børn og hendes nærmeste støttede og hjalp hende til at rejse sig op igen i ordets bogstaveligste forstand.

Den 23. juli 2019 kørte en bil i alt for høj fart fra Rådhuspladsen over Langebro. Bilen kom over i modsatte vognbane og dræbte politimanden Magnus på stedet, der var på vej på arbejde. Tilbage stod Henriette, der var gravid med deres andet barn.

Henriette fortæller om at blive vækket midt om natten af 3 betjente, hvis budskab skulle ødelægge hele hendes verden. Hun fortæller om dagene herefter og hvordan hun stadig skulle være mor for sin søn og samtidig være i dyb sorg. Vigtigst af alt fortæller Henriette, hvordan hun oplevede en ubeskrivelig sorg og hvordan de omkring hende kunne hjælpe på bedste vis. Da Henriette mistede sin mand, var hun sikker på, at hun var den eneste i verden, der havde siddet i en sådan situation. Dette afsnit skal fortælle historien til alle de der står i samme ubarmhjertige sorg og bekræfte at man aldrig er alene.

Det er så yndigt at følges ad. Lige indtil, at det ikke er så yndigt længere. For godt og vel halvdelen af os ender vores gode intention om et ja for evigt med et efterfølgende brud.

I afsnittet fortæller Annemette Voss om hendes skilsmisse. Hun fortæller hvordan beslutningen og beskeden om, at hendes ægteskab var slut, efterlod hende grædende på gulvet og medførte en livskrise, der ødelagde hende så meget, at hun måtte have sedler i lommen, der huskede hende på, hvad hun skulle spise til morgenmad.

Gennem afsnittet forklarer Annemette, hvordan hun håndterede en krise, der ikke kun vedrørte hende selv, men også hendes børn. Hun giver gode råd til de, der står i det nu og fortæller hvordan hendes skilsmisse ændrede hendes liv.

Signe har været udsat for noget, som vi andre alene forbinder med et værst tænkeligt mareridt. En sen aften, hvor hun passede sit arbejde, fandt hun pludselig sig selv frihedsberøvet af en arbejdskollega, der udsatte hende for grov vold. Signe var ikke i tvivl om, at mandens eneste formål var at voldtage hende.

Signe fik kæmpet sig fri, men det skulle efterfølgende vise sig, at det var bagefter den største kamp skulle kæmpes. Med en diagnose der sagde posttraumatisk stress syndrom og personlighedsændring ved katastrofal overlevelse måtte hun finde tilbage til et nyt liv, som så helt anderledes ud end det hun kendte til.

I afsnittet fortæller Signe, hvad der skete den skelsættende aften, hvordan overfaldet blev håndteret af omverdenen efterfølgende og hvordan hun kæmpede tilbage til en ny version af sig selv.

Anstine har oplevet det der må betegnes som værende enhver gravide kvindes værste frygt. I 2014 fødte hun sin søn Noah, der meget hurtigt viste sig at være meget syg. Så syg at de kun fik en måned og en dag med ham før han døde.

I afsnittet fortæller Anstine om forløbet op til hendes søns død. Hun fortæller om de mange følelser og tanker og lader os vide, hvordan hun efterfølgende på trods fandt det lykkelige liv.

Der er ingen facitliste der dækker over, hvordan man håndterer sorgen i en sådan situation. Men som Anstine siger, er det muligt: "Det siges ofte at “man kommer over sorgen”. Det tror jeg ikke på. Men jeg tror på, at man kan lære at leve med sorgen og at en stor sorg godt kan forenes med et lykkeligt liv"

I det første afsnit fortæller Tina og Stine om deres eget liv og deres egen historie. Tina fortæller om hendes egen personlige tragedie, da hun i år 2000 mistede sin mor, da hendes eget liv knap var begyndt. Stine fortæller, hvordan hun i 2019 mistede sin bror, som havde været en klippe gennem en turbulent barndom. Fælles for deres fortælling er, at de på grund og på trods af deres skæbne har opnået egenskaber, som de ikke ville have været foruden.