Filtrar por género
Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur.
Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.
Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.
Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.
Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.
- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa
- Rachid Moutiq, journalist og komiker
- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske
- Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.
- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast
- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio
- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen
- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København
- 257 - Hårdt mod Styrbord: Er journalistikken død? - og kan Tommy Robinson redde den?
I dagens afsnit af Hårdt mod Styrbord, snakker vi om alt fra udeblivende imamer til SUF’s rod i økonomien.
Så snakker vi om Tommy Robinsons dom, hvem vi ville stemme på i USA, og så hygger vi med øl, brevkasse og litteraturquiz.
Vi beklager den dårlige lyd på den ene mikrofon. Det bliver bedre næste gang!
I studiet i dag:
Kuzma Pavlov
Philip Poppel
Caspar StefaniThu, 07 Nov 2024 - 256 - En jøde og en eks-islamist går ind i et podcaststudie
I dag har vi en særlig podcast til jer. Yaqoub Ali, kendt fra podcasten ‘Under Turbanen’ og som fast klummeskribent i Berlingske, har inviteret Jonathan Fischer i studiet. Jonathan har tidligere stået for sikkerheden af det jødiske samfund i Danmark.
Sammen kommer de både forbi sikkerheden for jøder i Danmark, hvordan man finder fred i Mellemøsten (ja, vi slår gerne stort brød op i udestuen), samt hvem der bærer skylden for antisemitismen i Danmark. Og hvad betyder det overhovedet, at bære skyld?
I studiet:
Jonathan Fischer, CEO
Yaqoub Ali, klummeskrivent, podcaster, eks-islamistFri, 01 Nov 2024 - 255 - Ungdommen vil have tvang - eller vil den?
Indtræffer berøringsangsten hos de borgerlige partier når integrationsindsatsen også stiller krav til den hvide middelklasse?
Eller er det socialdemokrater, der med tvang som eneste redskab atter vil symptombehandle på deres egen models fejl og mangler?
Det diskuterer tre af Danmarks skarpeste upcoming debattører, mens Niels er ung med de unge.
I studiet:
Snorre Larsen, statskundskabsstuderende
Christin Bihl Winum, kandidatstuderende og medlem af M
Sofie Mosgaard, kandidatstuderende og Venstre-dame
Niels Jespersen, midaldrende medietypeFri, 25 Oct 2024 - 254 - Venstre, J'accuse!
Partiet Venstre står for retten i denne 'Udestue', hvor Leny agerer anklager, Rasmus er jury, og Niels' liberale alter ego fungerer som forsvarer.
Leny mener, at Venstre er et parti i fornægtelse, der svigter idealerne om personligt ansvar. Men er det i virkeligheden alle de skingre vildbasser i den borgerlige presse og de utallige blå småpartier, der driver Troels Lund i armene på S?
Og kan Niels forsvare lige så mange dvaske og opportunistiske magtpartier, som han kan fejlcitere juridiske fagtermer?
I studiet:
Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen
Rasmus Ulstrup, politisk teoretiker og forfatter
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Jesper Nielsen, chefredaktør for det uafhængige liberale netmedie erikeriksen.dkMon, 21 Oct 2024 - 253 - Status på 1 års krig i Mellemøsten
Udestuen gør status på krigen i Mellemøsten.
Har Israelerne en plan og hvad med de efterhånden mange efterretninger om israelske krigsforbrydelser?
Har Iranerne fået nok eller risikerer flere angreb at udløse en endnu større krig? Og hvad kan iranerne og israelerne egentligt gøre hinanden i praksis?
I studiet:
Søren Villemoes, journalist
Mikkel Andersson, chefkonsulent
Niels Jespersen, chefredaktørTue, 15 Oct 2024 - 252 - Lad Israel ramme Iran - hårdt
Udestuen gør status over den seneste udvikling i Mellemøsten, hvor drabet på Hezbollah-lederen Nasrallah for en gangs skyld er en ægte gamechanger.
Iranerne har overspillet deres kort og blottet en flanke i konfrontationen mellem Vesten og vores fjender i aksen Kina-Rusland-Iran-Nordkorea-Houtierne. Forsvaret af både Ukraine og Taiwan starter ved at lade Israel slå hårdt igen mod Iran.
Og hvad med Katherine Diez? Hun skal selvfølgelig også have en tur, for selv om ingen af os har læst hendes bog, er hun alligevel interessant som kulturfænomen.
I studiet: Søren Villemoes fra Weekendavisen og Niels Jespersen fra Netavisen PioFri, 04 Oct 2024 - 251 - Tillykke med valget - Hvad nu? Anders Vistisen (DF)
Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er ny mand i Europaparlamentet. Niels Jespersen satte sig sammen med ham, og tog en snak på Dansk Folkepartis årsmøde i Næstved.
I dette afsnit, kan du blandt andet høre om, hvordan det er at starte som parlamentsmedlem i Bruxelles, og hvordan man er ‘whip’.
Derefter snakker vi både Israel-Palæstina, samt Rusland-Ukraine. Vi vender alt fra NATO’s fremtidige rolle, hvordan vi afslutter krigen i Ukraine, hvilket ansvar Danmark har, og hvordan riget i midten spøger i kulissen.
Dette er tredje episode i en række, hvor vi over de kommende måneder vil interviewe flere af de kandidater, der er blevet valgt til Europa-Parlamentet. Dette sker med støtte fra Europa-Nævnet.
Medvirkende:
Niels Jespersen, Chefredaktør på Netavisen Pio
Anders Vistisen, MEP for Dansk Folkeparti
Da vi optager på udstyr uden for et studie, er vi lidt udfordret på lyden og har nogle små udfald. Vi har gjort, hvad vi kunne for at redde det i redigeringen.Tue, 01 Oct 2024 - 250 - Hårdt mod Styrbord: Vi fordømmer domstolene
Udestuen bliver større. Vi har brugt vores mediestøtte på at hive Hårdt mod Styrbord ind i folden, og fremover vil du kunne høre deres podcast her på kanalen!
Hør blandt andet om tossede domme, tossede moderater, tossede Foldschack og hvor man finder øl i det nye studie?
I studiet i dag:
Kuzma Pavlov
Philip Poppel
Caspar StefaniThu, 26 Sep 2024 - 249 - BBQ, brobyggeri og terrorstøtte
Søren Villemoes og Mikkel Andersson har sammen med 7-8 kilo kød og en amerikansk røgovn sat hinanden stævne i en kolonihave på Amager. Men hvorfor egentlig, og hvad er forskellen mellem amerikansk BBQ og grill, som vi kender det i Danmark? Dernæst skal det handle om ugen der gik, hvor Søren har set nærmere på organisationen bag en amerikansk universitetshjemmeside, der mener, at den danske professor Thomas Hoffmann bedriver islamofobi. Og Mikkel har brugt lidt tid på at diskutere med Pelle Dragsted, der mener, at spørgsmål om Enhedslistens økonomiske opbakning til organisationer og opstilling af kandidater, der er dømt for terrorstøtte, er "politisk drilleri".
I panelet: Mikkel Andersson og Søren Villemoes.
Links: Brobyggerne af Søren K. Villemoes i Weekendeavisen: https://www.weekendavisen.dk/2024-32/samfund/brobyggerne
Mikkels debat med Pelle Dragsted: https://x.com/AnderssonMikkel/status/1821094489496117458Sun, 11 Aug 2024 - 248 - Hvor mange Hamas’er er der?
I dagens afsnit af Udestuen, har vi igen besøg af Firas Mahmoud. Vi snakker om situationen i Mellemøsten, og særligt om vi står foran en ny eskalering af konflikten. Er Iran og Libanon på tærsklen til krig med Israel, og hvordan vil resten af Mellemøsten reagere på det?
I forlængelse af det, kommer vi naturligvis også ind på attentatet på Ismail Haniyeh, og spekulerer i, hvem der stod bag drabet på Hamas-lederen. Og var han i virkeligheden den eneste leder af Hamas, og findes der flere Hamas’er?
I studiet:
Søren Villemoes, Journalist på Weekendavisen
Niels Jespersen, Chefredaktør på netavisen Pio
Mikkel Andersson, Chefrådgiver for Liberal Alliance
Firas Mahmoud, Konsulent og AnalytikerFri, 09 Aug 2024 - 247 - Tillykke med valget - Hvad nu? Niels Flemming Hansen (C)
Niels Flemming HansenDen konservative spidskandidat Niels Flemming Hansen (NF) bytter en plads i Folketinget ud med en plads i Europa-Parlamentet. NF bød på kaffe i sit kontor i Vejle, og sammen fik vi en snak om, hvad NF ønsker at arbejde med de kommende fem år. Vi kom også ind på den meget langsomme oprustning i EU, og hvordan det stiller os over for Rusland, Iran og Kina. Samtidig vendte vi også udsigterne til, at England måske kan vende tilbage til EU, nu hvor det står lysende klart for alle andre end Morten Messerschmidt, at det har været en eklatant fiasko. Dette er anden episode i en række, hvor vi over de kommende måneder vil interviewe flere af de kandidater, der er blevet valgt til Europa-Parlamentet. Dette sker med støtte fra Europa-Nævnet.
Panelet består af: Kasper Jensen, Niels Jespersen og Niels Flemming Hansen.
Da vi optager på nyt udstyr uden for et studie, er vi lidt udfordret på lyden og har nogle små udfald. Vi har gjort, hvad vi kunne for at redde det i redigeringen.Thu, 01 Aug 2024 - 246 - Debatmøde i Aabybro med Socialdemokratiet, Konservative og Danmarksdemokraterne
Vi har forladt de københavnske saloner, og er rykket ud til ‘Det rigtige Danmark’. Udstyret med mikrofoner og debatlyst, har vi fundet en masse EP-kandidater, der var friske på at snakke EU-valg med os.
Alle podcast er optaget under debatmøder i Jylland og Fyn, så vi kan sikrer os, at det ikke kun er i København vi får snakket politik over en øl. Enkelte af debat møderne vil blive lagt i vores normale kanal, men alle kan findes i vores nye søsterkanal “Udestuen goes EU”, som du kan finde hvor du normalt finder dine podcast.
Podcasten er produceret af Udestuen, med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet, er alene tilskudsmodtagers.
Paneldeltagere:
Socialdemokratiet: Asser Mortensen
Det Konservative Folkeparti: Nicklas Verne
Danmarksdemokraterne: Claus Bisgaard Skovmose
Vært: Emil Juhler-NøttrupWed, 05 Jun 2024 - 245 - BBQ og Mellemøstkonflikter
Søren og Mikkel skulle egentlig have lavet en Udestue, da de lavede amerikansk barbeque i Kristi himmelfartsferien, men det gik i vasken. Hør hvorfor, og hvorfor du egentlig nok også har brug for en smoker.
Dernæst er det over til markant mere alvorlige emner, hvor de vender Den Internationale Strafferetsdomstols anholdelsesordre mod Benjamin Netanyahu, folkedrabsanklagerne mod Israel og hvorvidt det giver mening, at anerkende Palæstina som stat.
Seneste meningsmåling (april) fra Palestinian Center for Policy and Survey Research: http://www.pcpsr.org/sites/default/files/Poll%2091%20English%20full%20text%20April%202024.pdf
Panel:
Søren K. Villemoes, journalist, på Weekendavisen
Mikkel Andersson, chefrådgiver, Liberal AllianceMon, 20 May 2024 - 244 - Udestuen påskefrokost - Den om Gazaficering af alt og Airfryer
Udestuen Påskefrokost – Den om Gazaficering og Airfryer
Panelet diskuterer, hvorfor Gaza dominerer mange andre (venstreorienterede) debatter og afleder opmærksomheden fra fx Kvindernes Internationale Kampdag. Hvem har interesse i at omdirigere alle debatter mod Gaza og Palæstina? Er der tale om en uhellig alliance på den yderste venstrefløj, som i sidste ende kan koste organisationer dyrt oparbejdede goowill, eller er det blot et klassisk tilfælde af socialisme, der æder sine egne helte? Til den lette dessert får vi et indblik i Mikkel og Sørens BBQ-klub, hvor Søren ønsker at sætte Mikkels medlemskab til afstemning (de er 2 medlemmer). Hvordan kan man påstå at være fan af den amerikanske BBQ-kultur, samtidig med at man er tilhænger af en airfryer? og hvordan tackler Søren at Mikkel bare vil stemme i mod? I klassisk Udestuen-tradition bliver det Mikkel mod resten af panelet.
Panel: Mikkel Andersson, Lea Friedberg, Morten Lange Jespersen og Søren VillemoesSun, 28 Apr 2024 - 243 - Ét, to tre-statsløsning med Firas Mahmoud og Walid Mezian
Iran og Israels kolde krig er blevet varm. Men kan den også ende uden at blive brandvarm?
Vi tager en snak om, hvorvidt vi står foran en eskalering af den militære konflikt, eller om Israels seneste angreb bliver det endelige punktum. I hvert fald for nu.
Derefter vender vi tilbage til krigen i Gaza. For hvordan kommer der en langvarig fred i regionen? Skal vi blot vente på en én-statsløsning, hvor ‘The winner takes it all’, eller er to-statsløsningen den eneste mulighed for fredelig sameksistens. Eller bliver det ligefrem nødvendigt med en tre-statsløsning, hvor Gaza og Vestbredden bliver hvert sit land?
Hør det og meget mere i denne uges udgave af Udestuen!
I studiet:
Søren Villemoes, Journalist på Weekendavisen
Niels Jespersen, Chefredaktør på netavisen Pio
Firas Mahmoud, Konsulent og Analytiker
Walid Mezian, Researcher i CDE, Cand.Mag. i FilosofiThu, 25 Apr 2024 - 242 - Udestuen påskefrokost - Den om DR, Israel vs. Hamas og historietimen
3 del af påskefrokosten er nu oppe. Vi taler om, hvordan man konstant laver forældet mediepolitik i Danmark (kom så med penge til politiske podcasts - specifikt Udestuen!) og hvordan DR fylder enormt, til pres for traditionelle medier. Er DR til for borgere, eller for DR’s egen skyld? Mikkel og Søren ranter på DR... Faktisk er Niels også ret enig. Herefter går snakken over i Israel vs. Hamas og endgame. (optagelsen er lavet før Irans angreb på Israel) Hvad ender det med? Panelet spekulerer i en optimal løsning, en nogenlunde løsning og giver et bud på, hvordan det ender. Og det er ikke positivt for nogen. Afslutningsvis bliver det meget nørdet, når panelet kaster sig ud i en diskussion om, hvem der historisk er bedst til krig – sunnier eller shiamuslimer.
Panelet består af: Mikkel Andersson, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.Sun, 21 Apr 2024 - 241 - En snak med Yaqoub Ali om hans bog ‘Mit had’
I denne udgave af Udestuen, tar Niels Jespersen og Mikkel Andersson en snak med Yaqoub Ali om hans nye bog ‘Mit had’. Hør Yaqoub Ali snakke om sin barndom og vej ind i islamismen.
Efter en kort snak om bogen, fortsætter vi med at debattere med Yaqoub Ali om islamismens greb blandt unge, venstrefløjens rolle i det spil, og hvad vi skal gøre for at hjælpe flere ud af de islamiske klør.
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør Pio
Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA
Yaqoub Ali, forfatter til ‘Mit had’Mon, 15 Apr 2024 - 240 - Udestuen påskefrokost - Den om Forsvaret
Udestuens påskefrokost: Den om forsvaret
Værnepligten får kritik af LA og Inger Støjbergs disciple. Hærens fagforening er mod værnepligten. Det er en grundlæggende dyr måde at drive et forsvar. Men hvorfor er vi alle andre så forelsket i den romantiske ide om at stå til pligt for fædrelandet, får kompetencer for livet og forme unge mennesker, til at ranke ryggen? Den varme kartoffel er selvfølgelig kvindelig værnepligt. Lea er stor fan af kvindelig værnepligt og ligestilling. Det var Dansk Kvindesamfund og KVINFO ikke. Niels er også fan af værnepligt og mener vi kan lade os inspirere af den Israelske model. Morten Okkels mener at vi som overordnet mål har at fører nationen videre og at hensynet til ligestilling er sekundært. Morten Jespersen mener at der er et godt ræsonnement for kvinder i forsvaret. Bare se på G.I. Jane eller Starship Troopers. Kunne løsningen være et kvindefrit i kamptropperne? – det er der delte meninger om. Hvem kommer på mest glat is, i snakken om ligestilling, værnepligt og fædrelandet? Lyt med!
Panelet består af: Lea Friedberg, Morten Jespersen, Niels Jespersen og Morten OkkelsSat, 13 Apr 2024 - 239 - Udestuen påskefrokost - Den om borgerlige debatbøger
Første del af Udestuens påskefrokost er nu oppe. Efter en længere periode uden borgerlige debatbøger, har vi de sidste par år fået en del. Senest med Martin Ågerup og Anders Krab Johansens bidrag. Handler de bare om gold cepos liberalisme, pakket ind i høflighed, eller er der substans at hente? Og hvorfor springer liberale ud som skabskonservative, når de udgiver bøget? Og hvad er bøgerne i sig selv et udtryk for? Lyt med!
Panelet består af: Lea Friedberg, Niels Jespersen, Morten Okkels og Søren VIllemoes.Tue, 09 Apr 2024 - 238 - Udestuen om krigen i Gaza - med Firas Mahmoud
Faste lytter Firas forstår ikke Udestuens dækning af krigen mellem Israel og Palæstina.Og mener der mangler en pro-palæstinensisk stemme i Udestuen.
Vi har inviteret ham i studiet til en længere debat om islamisme, zionisme og gaming. Bliv klogere på, hvordan konflikten ser ud fra dansk-palæstinensisk perspektiv og hør Udestuens bud på hvordan krigen ender.
I studiet
Firas Mahmoud, konsulent og analytiker
Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA
Søren Villemoes, journalist WA
Niels Jespersen, chefredaktør PioThu, 15 Feb 2024 - 237 - The zone of interest
Jonathan Glazers film, The Zone of Interest, har lige haft premiere i Danmark. Den har fået overordentlig positive anmeldelser og det forstår man i grunden godt. Den handler om øverste kommandant for KZ-lejren Auschwitz, Rudolf Höss, der levede sammen med sin kone og fem børn, klods op af lejrens sikkerhedsmure. Han var samtidig en af hovedarkitekterne bag effektiviseringen af masseudryddelsen, og derfor en central person i fortællingen om nazisternes jødehad.
Vi taler i denne podcast om selve filmen og om holocaust, sådan som folkemordet er blevet fremstillet på film. Holocaust som forbrydelse, foruden de mange forbrydelser imod menneskeheden, som nazi-Tyskland begik, har en på mange måder underlig udviklingshistorie, indtil i dag, hvor hele den vestlige verden har skabt en fortælling, med utallige kulturelle referencer og mindesmærker, der har holocaust som et særligt fokusområde.
Vi kommer også ind på fænomenet ‘holokitsch’, hvor vi taler om hvordan fremstillingen af holocaust som fiktion har indtaget et væld af bizarre former gennem tiden. Samtidig kommer vi ind på antisemitismen, og snakker lidt om hvorfor en film The Zone of Interest er særligt seværdig.
Vært: Freddy Hagen, kulturskribent på Netavisen Pio
Gæst: Mikkel Andersson, tidligere chefredaktør på den borgerlige netmedie Kontrast, nu ansat som politisk rådgivet for Liberal Alliance.Thu, 18 Jan 2024 - 236 - Udestuens nytårsspecial
Eksamensperioden er netop overstået og traditionen tro giver Udestuen med lidt forsinkelse karakter til partierne.
Hvem dumper fælt og hvilke partier scorer topkarakter uden at havde rørt pensum og med ånde der stinker af gajolshots?
Vi kører efter den gamle karakterskala. Den Udestue du kender. Panelets socialdemokrat synes som altid, at Partiet har gjort det ret godt, men nedstemmes på det skammeligste, af de to onde højreorienterede censorer.
I studiet
Mikkel Andersson, chefrådgiver (uhh, se mig)
Rasmus Ulstrup, pressechef
Niels Jespersen, journalist!Tue, 09 Jan 2024 - 235 - Julestuen part 2:3 - København mod Jylland
Udestuen går meget navlepillerne til værks og udruller konflikten mellem København og provinsen. Er København blevet blødt ud af beregnende, ejendomsspekulerende jydesvin, som del af den store udskiftning, eller er Københavnere bare dømt til at tabe mod jysk snusfornuft? Vi tager jer med til Vesterbro, hvor der er forskellige postnumre på forskellige gader. Ser jyder ned på københavnere, og hvorfor må københavnere ikke gøre opmærksom på, at Jylland er håndbold og hakket kalv og flæsk? Søren folder egen jydeteori ud og gør generelt ikke noget for at bygge bro (og hvorfor skulle man også det?). Og hvor systematisk arbejder jyder for at gøre København jysk? Skal man skyde ulven eller have flere ulve til Jylland? Og hvorfor får jyske landmænd lov til systematisk at smadre nærmiljø og danske farvande?
I panelet:
Mikkel Andersson, Sanne Fahnøe, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.Sat, 23 Dec 2023 - 234 - Kampen for det frie ord: Hverdagsterror og antisemitisme - med Frederik Vad
Jøderne er suverænt den mest udsatte minoritet i debatten. I følge en undersøgelse af 45 millioner kommentarer på facebook er hver tiende af kommentarer der omhandler jøder antisemitisk.
Så hvad gør politikerne for at beskytte Danmarks jøder og hvordan vil Socialdemokratiet leve op til sit historiske løfte til jøderne?
I studiet:
Frederik Vad Nielsen, MF S
Niels Jespersen, chefredaktørThu, 21 Dec 2023 - 233 - Julestuen part 1:3- Krigen mellem Israel og Hamas
I anledning af, at det snart er den 3. søndag i advent, får I første del af julefrokosten. Den sidste del følger i næste weekend. Nogle gange går det hurtigt i medie-Danmark, og derfor er Mikkel Andersson ikke længere arbejdsløs.
Vi dykker ned i krigen mellem Israel og Hamas. Det er altid farligt at vende aktuelle emner, om noget der først lanceres måneder efter – men suprucie: Konflikten er ikke løst og der er stadig krig. Panelet er pro-Israel, selvom det er svært at se, hvordan det ender som en succes. Panelet vender blandt fremtidsudsigterne og vurderer, hvad perspektivet på krigen er. Går Israel ind og sætter sig på Gaza mere eller mindre permanent, eller finder Israel og Saudi-Arabien igen sammen om deres fælles interesse – at stå værn mod Iran, og betyder det at Saudi får en større rolle at spille i Gaza?
Der er kritik af Netanyahu for at være inkompetent. Men hvilke løsninger er der for fremtiden – er det realistisk at tale om en to-stats-løsning, og hvad er alternativet til Hamas? Generelt er panelet pessimistisk og forundret over, hvilke løsninger den danske venstrefløj egentlig forestiller sig. Det er grundlæggende svært at få fred med en modpart, som ønsker en selv udslettet. Samtidig vender vi om, det er klogt at rejse sager om terrorbilligelse. Grundlæggende vil panelet hellere have radikaliserede holdninger ud i det åbne.
Panelet består af: Mikkel Andersson, Sanne Fahnøe, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes
Episoden er optaget d. 11. november.Sat, 16 Dec 2023 - 232 - Julestuen med mediekritik
Det er ved at være jul, og det betyder, at jeres favoritkværulanter eller hadeobjekter igen har sat sig rundt om et bord med smørrebrød, snaps og øl. Noget utraditionelt starter vi ud med at lægge den sidste optagelse ud først. Vi har med andre ord nydt snapsen flittigt på dette tidspunkt, og stemningen var god - indtil Niels Jespersen ville snakke om mediernes ensidige dækning af FE-sagen.
Niels Jespersen er meget indigneret over, hvordan medierne (pånær Pio og Zetland) har taget parti for Findsen/Hjort og hvor meget unuanceret kritik regeringen har skulle finde sig i - helt uden at kunne svare igen. Hør om panelet af journalisterne og en enkelt lægmand er klar til det niveau af selvransagelse, som Niels ønsker.
I panelet:
Mikkel Andersson, Sanne Fahnø, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.Fri, 01 Dec 2023 - 231 - Skal fagbevægelsen droppe støtten til S?
I følge Lawand Hiwa Namo, så kommer nyvalgte FH-formand Morten Skov ikke i nærheden af pensionsalderen, før sidste fagforeningsmedlem tjekker ud i 2049. I hvert fald hvis medlemstilbagegangen i den kgl. priviligerede danske fagbevægelse forstætter med uforminsket styrke.
Blandt andet derfor, skal fagbevægelsen endegyldigt kappe de sidste forbindelser til Socialdemokratiet. Nej, mener Udestuens S-sykofant Niels Jespersen der sikkert frygter for sine fedtede brune konvolutter. Tjae, måske...eller, mener SF-apologet Casper Gronemann der forsøger at bothside den.
I studiet:
Lawand Hiwa Namo, arbejdsmarkedskommentator og forhenværende taleskriver i FH
Casper Gronemann, SF-fundraiser
Niels Jespersen, Ualmindelig uafhængig chefredaktørThu, 16 Nov 2023 - 230 - Kampen for det frie ord: Nazi-burgere og venstrefløjens hooligans
Hvordan laver man en nazi-burger og hvem skal bestemme, om LA-ungdom må mødes med højreekstremister?
Siden 1992 har Antifascistisk Aktion (AFA eller Antifa) fungeret som den yderste venstrefløjs uofficielle tæskehold. Men det er ikke blot nazister, men også borgerlige politikere og aktivister der chikaneres og intimideres.
Mød Anahita Malakians der tilbage i 2019 blev forfulgt for sine politiske holdninger. Ikke i Iran, men i Danmark. Og Ida der undrer sig over, hvorfor myndighederne accepterer venstrefløjens selvtægt.
I studiet:
Anahita Malakians, forhenværende FT-kandidat NB
Ida Veicherts, medlem af LA-ungdom
Niels Jespersen, chefredaktør
***OBS! Mikrofonen i dette afsnit er desværre ligeså træt af at høre på Niels Jespersen, som vi andre er og det er derfor nogle små udfald hen mod slutningen - måske til vores alles fordel.Tue, 07 Nov 2023 - 229 - Kampen for det frie ord: International karikaturkrise i Metroen
Er italienernes mad bedre end deres overenskomster? Og må man lave sjov med arbejdsforholdene i et stort hul i jorden? Det fandt Jakob ud af, da han udløste en mindre international karikatur-krise.
Hvad sker der, hvis man skriver en kritisk kronik sammen med sine kollegaer? Og kan Udestuen risikere endnu en shitstorm om opfordring til ildspåsættelse? Det er på arbejdspladsen at de fleste danskere oplever det skæveste magtforhold. Og det er her, de har mindst ytringsfrihed.
I studiet:
Jakob Mathiasen, forfatter og fnv. betonarbejder
Thomas Sørensen, sygeplejerske
Niels Jespersen, chefredaktørFri, 27 Oct 2023 - 227 - Kampen for det frie ord: Islamister og ligegyldigt politi
"Hvad havde du regnet med?" Var reaktionen fra politiet, da Yaqoub offentligt kritiserede nogle af de farligste mennesker i landet.
Halime har endnu værre oplevelser med ordensmagten.
Debattører med indvandrerbaggrund er særligt udsatte, med trusler og chikane fra både danske racister og radikale islamister.
I studiet:
Halime Oguz, forhenværende MFer, SF
Yaqoub Ali, eks-islamist og foredragsholder
Niels Jespersen, chefredaktørWed, 18 Oct 2023 - 226 - Kampen for det frie ord: Krænkelser og klassekamp
Hvad udgør en trussel og hvornår bliver en ryg til en røv?
Er #MeToo klassekamp og hvad sker der, når venstrefløjen står på samme side som arbejdsgiverne? Og hvad med dem, der hverken har PET eller en jura-afdeling i ryggen.
Hvordan betaler de prisen for kampen for det frie ord?
I studiet:
Anja C. Jensen, forbundsformand HK
Pernille Skipper, forfatter
Kommentator Niels Jespersen, chefredaktør PioTue, 10 Oct 2023 - 225 - Israels 9/11
Hamas angreb Israel på 50 års dagen for Yom Kippur krigen. Lige som dengang svigtede det israelske efterretningsmiljø og overraskelsen blev total. Det vil ændre Israel på samme måde, som 9/11 ændrede USA. Hør Mikkel og Niels give deres analyse af situationen. Hvordan vil Israel reagere? Hvorfor ønsker Hamas at få IDF ind i Gaza? Er det et iransk forsøg på at spolere alliancen med Saudi-Arabien? Spiller Putin en rolle og er der nogen af parterne der har en plan for at undgå et blodbad af bibelske dimensioner?
Derudover kommer vi rundt om kokainliberalisme og landbrugets ødelæggelse af havmiljøet.
Vi beklager den indimellem middelmådige lydkvalitet.
I studiet
Mikkel Andersson
Niels JespersenSun, 08 Oct 2023 - 224 - Det svenske eksperiment
Bandekrigene raser på den anden side af Øresund, hvor broderfolket har Europarekord i skuddrab og hvor hver femte ikke er født i landet.
Er Sverige i opløsning, eller er det bare de sensationslystne danske medier og misantropiske forfattere som Mikkel og Niels, der fryder sig over andres ulykke?
Vi har bogaktuelle Johan i studiet til at berette om landet hinsidan.
I studiet:
Johan Varning Bendtsen, journalist på Kristeligt Dagblad
Casper Gronemann, halalmadras eller hadprædikant?
Mikkel Andersson, partyliberal podcaster
Niels Jespersen, socialdemokratisk sykofantThu, 05 Oct 2023 - 223 - Bløde borgerlige mænd
Der var en gang, hvor dele af højrefløjen længtes efter en stærk mand.
I dag kappes borgerlige partiledere om at vise sårbarhed. Er Pape en misforstået politisk Blues-sanger eller bare en jammarlap?
Så kommer vi omkring Dansk Erhvervs kampagne for import af udenlandsk arbejdskraft. Hvor meget har vi egentligt lært af 30 års udlændingedebat? Og hvad med Mette Frederiksens overlagte mord på den danske model og det nye jordskredsvalg? Lever vi i en gentagelse af 70'erne, bare med dårlig musik?
I dagens panel:
Henrik Dahl, MFer og EP-spids for LA
Mikkel Andersson, partyliberal podcaster
Niels Jespersen, socialdemokratisk sykofant
Skriv til Niels JespersenThu, 28 Sep 2023 - 222 - Kampen for det frie ord: Udlændingepolitik og Eskimo-is
Kommer du også hjem fra arbejde og skal hygge dig foran computeren med at sende nogle dødstrusler?
Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær i Red Barnet har siddet i et medborgerhus med en psykolog og en person, der havde truet hende på livet og David Trads, journalist og forfatter, har været i retten 3 gange, hvor gerningsmændene blev dømt alle gange, men hvorfor bliver Søren Villemoes ikke udsat for trusler? Leif Hove-Donbæk fraråder voldsofre og lignende at deltage i den offentlige debat med deres oplevelser, hvis ikke de er stærke nok til at håndtere det. Hvilke konsekvenser har det for en person og for den offentlige debat, samt vores demokrati? Lyt med i dette afsnit af Udestuen: Kampen for det frie ord.
I studiet:
Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær Red Barnet
David Trads, Journalist og forfatter
Leif Hove-Donbæk, Advokat, skriver for Ekstra Bladet
Søren Villemoes, Journalist WeekendavisenTue, 19 Sep 2023 - 221 - Kampen for det frie ord: Dickpics og mansplaining
Vi har i god Udestue-stil inviteret to kloge hvide mænd til at tale om forbrydelser, der i særlig grad udøves af hvide mænd og som rammer kvinder og minoriteter. Nemlig trusler og chikane. Hvorfor får Sanne dickpicks i morgenkaffen, mens resten af panelet må nøjes med twitter-sarkasme? Hvor stort er problemet og vil Niels nogensinde komme til sagen?
I studiet:
Ask Hesby Krogh, Direktør Digitalt Ansvar
Rasmus Brygger, Analytisk projektchef i Institut for menneskerettigheder
Sanne Fahnøe, radiovært 24syv
Niels Jespersen, chefredaktør PioFri, 15 Sep 2023 - 220 - Kampen for det frie ord: Terror og vaccinetosser
I dette første afsnit af Udestuens podcastserie om kampen for det frie ord, sætter vi fokus på de forbrydelser, man udsættes for som journalist.
Det være sig i form af smædebreve på sociale medier og 5.56mm projektiler affyret på klos hold.
I studiet har vi Sanne Fahnøe der som BT-redaktør, kom på vaccineskeptikernes hadeliste, samt Niels Ivar Larsen, der var til stede i Krudttønden under Omar El-Husseins terrorangreb i 2015.
Værter: Niels Jespersen og Astrid HøgThu, 31 Aug 2023 - 219 - Er Ellemann en fiasko og hvorfor kapitulerer S til stormellemøsten?
Ny Udestue optaget lige uden for Mikkels udestue. Vi diskuterer Jakob Ellemann-Jensens opsigelse af blå blok og faneflugt fra sit eget forsvarsministerie.
Er det bare endnu et eksempel på Ellemanns manglende dømmekraft eller lavpunktet før, Venstre-høvdingen begynder at vise sit værd?
Og så er kværulanterne stadig ikke tilfredse med Socialdemokratiets kapitulation over for det, som Rasmus Stoklund ville omtale som Stormellemøsten.
Er regeringen bare hånddukker for halalmadrasser og eksportindustrien? Eller giver det mening at bruge krudtet på Rusland og så bukke lidt for islamisterne?
Og hvad med Pelle Dragsted. Kan han vende Enhedslistens valgnederlag?
I studiet Niels Jespersen og Mikkel Andersson #dkpol #dkmedierWed, 23 Aug 2023 - 218 - Krigen i Ukraine og Prigosjin der fik kolde fødder? Part 2
Panelet vender krigen i Ukraine, den bebudet forårsoffensiv og Niels gennemgår krigsførelse for dummies (som Kasper er). Niels beskriver hvordan dette stadie af krigen, minder om 1 verdenskrig og hvordan man bryder gennem skyttegrave. Og hvorfor det derfor ikke skal se det manglende Ukrainske gennembrud, som noget der er decideret negativt, men forventeligt. Samtidig får vi også vendt Prigosjins stunt og vi er ikke for fine til at konspirerer og glædes over det russiske kaos. Episoden er optaget FØR USA teasede for at sende klyngebomber til Ukraine. Der skal lyde en stor opfordring fra Udestuen til at støtte Den danske Ukraine komite.
Og så løfter Niels lidt af sløret for hvad i kan forvente fra Udestuen i løbet af efteråret...
Panelet består af: Kasper Jensen, Mikkel Andersson og Niels Jespersen.Sun, 09 Jul 2023 - 217 - Til minde for Mads Holger og eksamination af partierne part 1
Hele to episoder på en dag. Dette er part 1 hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med dansk politik.
Eksamensperioden er netop overstået for de fleste studerende og lettere forsinket giver Udestuen karakter til de efterhånden mange partier. Derfor evalueres de sidste ca. 7 måneder i dansk politik. Vi kører efter den gamle karakterskala, hvilket udfordrer panelets benjamin. Spoiler alert: panelets socialdemokrat synes faktisk at Socialdemokratiet har gjort det ret godt. Lyt med i denne part 1, hvor vi får taget temperaturen på dansk politik. Episoden starter med nogle mindeord for Mads Holger, der på dagen hvor vi optog, gik bort for 7 år siden.
Panelet består af: Kasper Jensen, Mikkel Andersson og Niels Jespersen.Sun, 09 Jul 2023 - 216 - The never ending story of krise I det borgerlige Danmark
I dagens udsendelse taler vi først med Malte Jäger om situationen i Nye Borgerlige, efter mandefaldet til DF. Hvor står Nye Borgerlige nu. Har Mikkel Bjørn og NBU grundlæggende misforstået Nye Borgerlige som projekt og hvad er formålet med partiet? Herefter vender panelet Blå Bloks ulyksaligheder. Hvor er Pape, hvordan kommer Venstre hjem til borgerlig politik og får vi nogensinde en samlet blå blok tilbage igen og får Pio.dk i grunden nok penge af vennerne i fagbevægelsen? Panelets ene borgerlige islæt er betuttet over blå bloks tilstand. Afslutningsvis får vi en kort snak om den universelle velfærdsstats udsigter.
Dagens panel består af Lea Friedberg, medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet. Kasper Jensen, konsulent og medlem af Det konservative Folkeparti. Niels Jespersen, chefredaktør på netavisen Pio og Matle Jäger, medlem af kommunalbestyrelsen i Kerteminde for Nye Borgerlige og første suppleant til Folketinget.Wed, 08 Mar 2023 - 215 - Ministerspecial med Kaare Dybvad
UDESTUEN ER TILBAGE og hvilken start: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, har inviteret på smørrebrød – og når en minister inviterer på smørrebrød, tropper Udestuen gerne op. Vi taler med Kaare om det lettere kuldsejlet Rwanda-projekt, integration og navnlig integration af ukrainere (spoileralert: Det går fremragende). Herefter skal vi tale om Socialdemokratiet. Hør chefredaktør for Pio Niels Jespersen udfritte Kaare om fremtiden for Socialdemokratiet. Niels er nervøs – spøgelset fra Corydons midterpolitik skræmmer stadig. Det sidste emne er Ukraine. Niels vil rigtig gerne sende de danske f-16 fly til Ukraine. Ud af det blå kommer Kaare desværre til at kalde en haubits for en kanon og så blev stemningen intens… Men hvornår kommer Danmark egentlig op på at bruge de 2% på forsvaret? Panelet er ikke imponeret over den politiske tøven og hvordan hænger det sammen med Mikkel og Sørens brydekamp til Peter Hummelgaards 30-års fødselsdag? Til sidst giver Kaare en beskrivelse af eget ministeriets fysiske rammer. Giv ugens episode et lyt!
I panelet: Mikkel Andersson, Kaare Dybvad, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.Wed, 15 Feb 2023 - 214 - Udestuens Nytårsspecial om Ukraine og #dkpol
Niels og Mikkel går status over det herrens år 2022 og giver deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2023. Eller. De taler mest om Ukraine og dansk politik. Kan Ukraine afslutte krigen i 2023? Og kommer SMV-regeringen til at føre en slappere udlændingepolitik?
I studiet
Niels Jespersen
Mikkel AnderssonFri, 30 Dec 2022 - 213 - Julefrokost i Udestuen: Optaget på Toga pt. 2
Velkommen til andel del af vores næsten-legendariske julefrokostoptagelse live fra Toga. Prisen for autentisk stemning er mindre god lyd end hvad vi normalt kan præstere. Stor beklagelse herfra for den del.
I første del af udsendelsen kommer vi rundt om Enhedslisten. Man har unægtelig fået indflydelse, men kan egne vælgere egentlig lide en pragmatisk tilgang til den kommende revolution. Prisen for indflydelse har været tilbagegang og en af panelisterne der selv repræsenterer Enhedslisten i byrådet på Frederiksberg, mener fx at man har glemt den røde del af at være et rød-grønt parti. To socialdemokrater og en konservativ giver gode og velmenende råd til Enhedslisten. Ud af kriser vokser nye muligheder og er Enhedslisten egentlig i grunden ikke bedst tjent med at være i hård opposition? I anden del taler vi om vores kærlighed til Toga. Dette er sidste optagelse og panelet er i tiltagende grad blevet beruset af krofatter Frederiksens fadøl. Vi tager jer med ind i Togas hellige stuer. Du får en detaljeret beskrivelse af både indretning og klientel, samt en anekdote om den gang venstrefløjsaktivister forsøgte at forhindre to gæste-bartendere i at skænke fadøl på Toga. Episoden er sponsoreret af Toga øl og vinstue.
I det første panel sidder Sabrina Louise Christensen, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Emil Møller.
I det andet panel sidder Mikkel Andersson, Leif Hove-Donbæk, Rasmus Ulstrup Larsen og Niels JespersenWed, 07 Dec 2022 - 212 - Julefrokost i Udestuen: Optaget på Toga pt. 1
Du er inviteret med på Toga hvor et skiftende panel samt tilfældige gæster byder ind. Derfor undskylder vi også for lyden. Der bliver nydt massive mængder af fadøl og snaps under optagelsen, så nu er i advaret. I den første udsendelse vendes mulighederne for at Ellemann indgår i regeringssamarbejde, med en samarbejdspartner for bordenden, som før valget skulle stilles for en rigsret. Hvad kan dog gå galt for Ellemann? Niels og Leif banker stadig løs på liget af blå blok, imens Mikkel nøjes med at banke løs på Ellemann og Venstre. Og hvad gør man når man er underlagt erhvervslivet luner og igen og igen spænder ben for udlændingepolitikken? Og hvad med Løkke – bliver han blå bloks åndelige hersker mens han lægger sig i slipstrømmen af Ellemann som oppositionsleder?
I anden del taler vores i tiltagende grad mere beruset ungepanel om at være ung. Hvad er der egentlig at hente fra valget som ung Og hvornår er man egentlig ung? Debatten stikker i utrolig mange retninger og vi kommer blandt andet ind på klima, identitet og hvilke unge kandidater der blev valgt ind. Men rykker det egentlig noget at stemme ungt? Konflikten bliver trukket op mellem unge og ældre vælgere. Der er enighed om at unge er fremtidens ressource, men har ikke mulighed for at samle sig. Er frie valg vejen frem som kur mod mistrivsel, eller er verden for kompleks til en så simpel løsning? Panelet er splittet, men enige om at den ældre generation har en anpart. Og: Er venstrefløjen i grunden for eller imod frihed og hvad med boligmarkedet? Denne del stikker i rigtig mange retninger. Afslutningsvis vil tilrettelægger- og klipper Kasper gerne max beklage for værts-Kaspers promille i del 2. Meget ærgerlig situation.
Deltagere i runde 1: Mikkel Andersson, Leif Hove-Donbæk og Niels Jespersen.
Deltagere i runde 2: Sabrina Louise Christensen, Yasser Ghanbari, Kasper Jensen og Stefan Sløk MadsenWed, 23 Nov 2022 - 211 - Udestuen udlægger valget
Der er endnu engang øl på bordet, mens panelet vender valget i bedste kværulantstil. Hvem er vinderne og hvorfor er V og K valgets største tabere: Er det historien om to statsministerkandidater der har forvirret vælgerne, har skræmmekampagnen mod Mette-mink skræmt egne vælgere væk, eller er det bare manglen på politik? Hvad er hemmeligheden bag daddy-Vanopslaghs og partiet for de offentlige ansatte SF’s fremragende valg? Vi vender også hvordan Løkke vil indtræde i rollen som pædagogleder for den børnehave han har fået samlet den næste valgperiode. Vi får vendt en partimæssig overbefolket højrefløj og glæden over det radikale kollaps, som i egen selvforståelse stadig kan blive en succes med deltagelse i en regering. Vi beskriver hvad der er galt i Enhedslisten og hvad der gik så godt for Socialdemokratiet. Afslutningsvis leger vi bogstavleg og taler om regering. Der er referencer til Shakespeare, Thomas Jefferson, Thomas Hobbes og Nicola Machiavelli i denne hæsblæsende udgave af Udestuen, hvor bølgerne går højt til sidst i episoden..
Med i panelet er: Sabrina Louise Christiansen, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Morten Okkels.
Episoden er sponsoreret af Toga vinstueFri, 04 Nov 2022 - 210 - UDESTUDEN VALGSPECIAL- De unge tager ordet 3
I denne lidt anderledes Udestuen bringer vi et interview med Hediye Temiz. Hediye deler ud af hvordan hun selv som ung fik tændt den demokratiske flamme. Efter at have arrangeret en paneldebat på sit gymnasium, ville Hediye gerne give en hjælpende hånd med til de radikale. En oprigning (og valgkamp) senere, var Hediye valgt til kommunalvalget og endte med at være på det tidspunkt den udvalgsformand i Danmark. Hør hvordan det er at komme ind i politik som en etnisk minoritet. Yderligere udlægger Hediye hvordan det er at blive jagtet rundt af et desperat Dansk Folkeparti som resulterede i en noget alternativ hjemrejse fra Tyrkiet til Danmark under lockdown i 2020. Hediye svarer på spørgsmålet om det overhovedet er værd at være politiker når man har været igennem mediemøllen.
Vært: Rachid Abdu Moutiq
Denne udsendelse er sponsoreret af Tuborg-fonden.Mon, 31 Oct 2022 - 209 - UDESTUEN VALGSPECIAL- De unge tager ordet 2
VALGSPECIAL: De unge tager ordet 2
Vi får taget temperaturen på hvad de unge går op i udover Daddy Vanopslagh på Tik Tok. Hør hvorfor en ku’er mener at at de konservative meningsmålinger minder om en crashet krypto-valuta. Vi får vendt den super gode stemning i LA, den nogenlunde stemning i S og den depressive tilstand i K. Der bliver talt om unges mistrivsel, psykiatrien – og pressens rolle i den konservative mistrivsel. Vi taler om den kritiske presses demokratiske konsekvenser og til sidst runder vi lyksalighederne ved at være aktiv i ungdomspolik– og få kontakt til politikere og præge hvordan politik skabes. Med i panelet er Kasper Jensen (KU) Sofie Kümpel (DSU) og Steffen Sjørslev Folketingskandidat for LA (og LAU). Vært: Niels Jespersen
Udsendelsen er støttet af Tuborg-FondenWed, 26 Oct 2022 - 208 - Udestuen- Hvem er de skyldige i FE-sagen?
I denne udsendelse taler vi om FE-sagen og du får udlagt det kronologiske forløb samt kernen i forløbet: Helt tilbage fra Nyrups samarbejde med NSA og frem til Findsens hjemsendelse. Hvad er Claus Hjorts og Trine Bramsens respektive roller? – Du har en ekstremt detaljeret og nørdet podcast i vente, hvor der bliver gået i dybden med sagen. Selvfølgelig bliver Findsens bog også vendt. Er Trine Bramsen en elefant i en glasbutik eller har hun blot respekteret folketingets ønske om gennemsigtighed? Hvilken interesse har Lars Findsen haft i at få sagen frem og hvorfor udvikler sagen sig og bliver så katastrofalt håndteret af alle? Hvilke konsekvenser har det for det danske efterretningsvæsen at FE er hullet som en si? Løber de borgerlige med konspirationsteorier om et komplot og har Lars Findsen forført det borgerlige Danmark eller bliver han forfulgt af nidkære socialdemokratiske kvinder? Hvem fik den retarderede idé at nedsætte et uafhængigt tilsyn fyldt med egoer og manglende forståelse for efterretningsarbejde? I panelet sidder Mikkel Andersson, Leif Hove-Donbæk og Niels Jespersen
Artikler som der henvises til:
https://www.weekendavisen.dk/2020-36/samfund/statens-hemmelige-aftale
https://www.berlingske.dk/samfund/et-pengeskab-paa-kastellet-har-i-aartier-gemt-paa-et-dybt-fortroligt
https://www.information.dk/indland/2014/06/snowden-dokumenter-afsloerer-dansk-partnerskab-nsa?fbclid=IwAR0bWYVJu7MUqSNr13aPDCgGwXHCEZNNrHSUtKQewAbmWez5pVzuayWKmK8Fri, 21 Oct 2022 - 207 - Udestuen valgspecial: De unge tager ordet
Hvorfor har du valgt at stille op til valget? Det tilspørger vi dagens særlige ungepanel. Hvor hårdt er det egentlig at føre en folketingsvalgkamp (Udover at diverse pressechefer presser en ind på Tik-Tok)? Hvorfor er det i grunden så vigtigt at stemme ungt bare for at stemme ungt og ville der være det samme fokus, hvis gruppen 40-54-årige ikke stemte? En af vores panelister stiller sig kritisk over for rationalet om at stemme ungt, bare for at stemme ungt. Yderligere deler vores panel deres egne refleksioner om at nå ud til unge vælgere og hvorfor de mener det er vigtigt for unge at engagere sig i foreningslivet. Dagens panel er Lea Friedberg (Socialdemokratiet), Yasser Ghanbari (SF), Malte Jäger (Nye Borgerlige) og Nicola Emily Larsen (Konservative)
Denne Udestuen er en valgspecial støttet af Tuborg fonden.Wed, 19 Oct 2022 - 206 - SNAPSESTUEN - Nu uden Detektor-tjek
SNAPSESTUEN: Nu uden Detektor-tjek
Jeres loyale kværulanter fejrer lukningen af Detektor og Putins fødselsdag med hjemmelavet snaps. Vi vender Ukraine og ikke mindst den brændte bro til Krim. Hvem står bag og hvad har vi i vente over de næste måneder? Er vi vidne til et regimes snarlige kollaps, eller kan Putins 300 000 mobiliserede rekrutter gøre en forskel? Panelet vender også den første uge af valgkampen. Hvem er kommet godt fra start, hvorfor er Løkke så dygtig i debatter og hvorfor er det hele bare så ufedt i den borgerlige lejr? Panelets borgerlige stemmer er deprimerede. I panelet: Søren Villemoes, Niels Jespersen, Leif Hove-Donbæk, Mikkel Andersson og Kasper JensenWed, 12 Oct 2022 - 205 - De unge tager ordet: Girlboss Mussolini, Papes Grindr-swindler og rød københavnerballade
Hvorfor hylder feministerne ikke Girlboss Mussolini, aka den nyvalgte italienske premierminister Giorgia Meloni? Hva' hva' hva'? Hør, hvad feministerne svarer. Og hvem har ikke pyntet lidt på sine historier for at score i byen? Ikke Udestuen, der dog alligevel har lidt sympati for Papes forhenværende mand, Josue. Vi har forfatteren til den nye Pape-biografi med i studiet for at svare på slibrige spørgsmål om toppolitiske bøssedramaer. I København har Enhedslisten taget røven på sosserne og indgået budgetforlig med højrefløjen og skattelettelser og det hele. Galt eller genialt? Udestuen er ikke enige.
I studiet:
Sabrina Louise Christiansen, byrådsmedlem på Frederiksberg (Ø)
Lea Friedberg, borgerrepræsentant København (S)
Johs Lynge, forfatter til Pape-biografi
Niels Jespersen, chefredaktør Netavisen Pio
Redigering: Josephine Dahl Christensen
Udestuen er sponsoreret af Toga Vinstue. Kværulanternes vandhul og Indre Bys bruneste bastion samt Tuborg-Fondet.Fri, 07 Oct 2022 - 204 - Mørklægning, Løkke og Svend Brinkmann
Udestuen har besøg fra savnlandet "den politiske midte" - Besøget kommer fra Rasmus Lund-Nielsen, der er psykolog og Folketingskandidat for Moderaterne. Han udgiver snart en bog ved navn "Revolutionen fra midten", der diagnosticerer en række problemer som han argumenterer for kan løses ved hjælp af samarbejde over midten. Bogen kan forudbestilles her: https://www.williamdam.dk/revolutionen-fra-midten__2910588?fbclid=IwAR1uahkNw-l2uDj3xQmD6j4seRokIGhWJNWv21IbEoPmV7tqjTbza-0s8G8
En yderligere stramning af offentlighedsloven sætter fornyet liv i debatten om, hvad journalister og andre kan forvente at få adgang til. Er det nye forslag en bagatel eller en vigtig principiel sag? Journalisten Morten Okkels hader fortsat den nye offentlighedslov og forsøger at få flere paneldeltagere til at missionere for den sag i deres egne partier, så de ser lyset frem for mørklægningen.
Og sidst men ikke mindst, så taler Udestuen om Svend Brinkmanns opgør med store dele af kapitalismen og den kritik han har været igennem.
I studiet:
Leif Hove-Donbæk, jurist og klummeskribent
Morten Okkels, journalist og redaktionssekretær på Kontrast
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Rasmus Lund-Nielsen, psykolog og folketingskandidat for ModeraterneThu, 22 Sep 2022 - 203 - Lavalampe eller buttplug?
I denne episode af Udestuen taler panelet endnu engang om Mette Frederiksen og mink. Primært fordi Mette selv havde et behov for at fortælle, at der i hvert fald ikke var tale om en skandale, indtil der var tale om en form for skandale. Har Mette-Mink bare ingen chill?
Panelet vender også de stigende energipriser, samt hvorfor vi endnu engang er underlagt bizarre tyske prioriteringer. Hvad gør vi? At fjerne elafgiften for den fattigeste del af befolkningen, er som at skulle vælge mellem en lavalampe elller buttplug. Hvis du vil forstå den analogi må du hellere lytte med.
Vi slutter af med at runde Gorbatjovs reelle eftermæle som er noget anderledes, end hvad der har været rapporteret. Det bedste man kan sige om manden var, at han var en dårlig kommunist.
Paneldeltagere er: Mikkel Andersson, Emil Møller, Niels Jespersen og Søren Villemoes.Mon, 05 Sep 2022 - 202 - Mette, mink og normstormere
Udestuens sommerafslutning: Har de radikale væltet regeringen på samme måde som Mikkel Andersson har løbet en Ironman? Burde Mette Frederiksen gå af oven på minkkommisionen og har de borgerlige forledt sig ned af et juridisk vildspor, frem for at hugge til der hvor det gør ondt - på det politiske ansvar?
Dertil vender vi seneste stjerneskud i den borgerlige meteorsværm: Kan Inger Støjberg puste nyt liv i den antielitære højre, eller smadrer han bare en i forvejen dysfunktionel blå blok?
Og hvad med de københavnske socialdemokrater der ikke stoler på at forældre kan opdrage deres børn, men hellere vil udlicitere opgaven til kommunalt finansierede normstormere?
I haven
Niels Jespersen, Leif Donbæk, Mikkel Andersson.Wed, 13 Jul 2022 - 201 - Ateisterne har købt sig ind i Udestuen
Hvordan kommer man med i Udestuen? En måde er selvfølgelig at bestikke værterne med alkohol som formand for Ateistisk selskab og komiker Anders Stjernholm har gjort det. Derfor skal vi nu diskutere ateisme og om ateisme stadig er en relevant kamp i dagens Danmark.
Har den danske folkekirke en rolle i samfundet trods den sekulære tilgang de fleste mennesker i Danmark har fået til samfundet? Lyt med
I studiet
Anders Stjernholm, komiker og formand for ateistisk selskab
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Rachid Moutiq, podcast redaktør hos Netavisen Pio og komiker
Yasser Ghanbari, klummeskribent og SF'erMon, 11 Apr 2022 - 200 - Javel, Hr. Minister
Udestuen er tilbage på ministergangen, hvor Kaare Dybvad stilles til regnskab for det sløje S-kommunalvalg.
Sidst vi optog Udestue med Kaare fremlagde den selvsikre S-ideolog sine fremtidsvisioner for Danmark. Derfor stiller vi skarpt på, om planen for et land i balance stadig holder, eller om Socialdemokratiet har måttet sadle om.
I interviewet får vi også afsløret, hvilken type toastbrød Indenrigs- og boligministeren køber. Det er banebrydende magtkritisk journalistik. Suvevænt det bedste i Danmark.
Så diskuterer vi også krigen og dens betydning for Danmark. Hvor skal de mange ukrainske flygtninge bo, og har ministeren en køkkenhave i Holbæk han kan leve af hvis globaliseringen falder sammen?
I dette podcast:
Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister
Leif Donbæk, advokat og SF'er
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio
Mikkel Andersson, chefredaktør for Kontrast
Rachid Moutiq, podcastredaktør hos Netavisen Pio og komiker
Søren K. Villemoes, journalist på WeekendavisenWed, 06 Apr 2022 - 199 - Kan man både elske frihed og socialdemokratiet? Udestuen med Frederik Vad
Frederik Vad er med i Udestuen for at slå et slag for en uddøende race: Den frihedselskende socialdemokrat. Der diskuteres om det er gået for vidt, når socialdemokraterne vil nægte 17 årige at købe øl i Netto. Det får Mikkel Andersson til at tænke på hans første læserbrev om, hvor forfærdeligt indskrænkning af ungdoms-druk ved Århus Å var.
Søren Villemoes fremlægger sin analyse af Ukraine situationen og hvad Ukraines nye droner kan betyde for en kamp, der ikke går særlig godt for Rusland og Niels og Mikkel skændes om forsvarsforbeholdet.
Medvirkende
Niels Jespersen, Chefredaktør for Netavisen Pio
Mikkel Andersson, Chefredaktør for netmediet Kontrast
Frederik Vad formand for DSU
Søren K. Villemoes journalist og kommentator på WeekendavisenFri, 18 Mar 2022 - 198 - Udestuen om krigen
Hvorfor er den russiske offensiv i Ukraine kørt fast? Kan ukrainerne vinde krigen og hvad er risikoen for atomkrig? Og hvordan holder man sig orienteret, selv om man kun har adgang til pro-ukrainske medier? Dagens store emne er selvsagt den største landkrig i Europa siden 2. verdenskrig.
Og hvad med flygtningene? Vil Niels og Mikkel stadig have stop for spontanasyl og familiesammenføringer og er danskerne racister der hellere vil hjælpe hvide flygtninge?
Til sidst skal vi på Toga Vinstue (hvor ellers?) hvor en liberal partiformand tog hovedet under armen (og armen over hovedet?) og reciterede en 50 år gammel tysk "Sieg Heil" joke. Er der ved at ske et skred i mediernes respekt for privatlivets fred?
Panelet
Rachid Moutiq, journalist og stand-upper.
Mikkel Andersson, chefredaktør Kontrast
Niels Jespersen, chefredaktør Netavisen PioSat, 05 Mar 2022 - 197 - Kussesult på Weekendavisen og Borgen is back
“Hvor mange mænd har ikke drømt om at komme i krig og ende i ukendt territorie og vælte et eller andet hus med kvinder og så voldtage hele banden”.
Det sagde forfatter Kim Leine, da han besøgte Martin Krasnik i Weekendavisens podcast Avistid, hvor de to mænd udvekslede tanker om bl.a. MeToo, trængte mænd og mandeligt begær.
Ikke overraskende har podcasten vækket en del opsigt og kritik, særligt hos Twitter-Danmark.
Er den udleverende samtale mellem de to mænd tonedøvt og totalt upassende eller det blot et billede på, at mænds seksualitet er for grimt til at se dagens lys?
Til en anden våde drøm - nærmere bestemt en Radikal en af slagsen.
Borgens is back.
Selvom serien er bedre end den forgående, er det stadig opsigtsvækkende for Niels, hvorfor eliten endnu ikke har fattet, at befolkningen ikke er lige så begejstret for globalisering, som de selv er.
Og så skal vi selvfølgelig se på den forstående krig mellem NATO og Rusland.
I studiet er:
Lea Friedberg, medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet og projektleder hos Nyt Europa
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio
Mikkel Andersson, chefredaktør for KontrastMon, 21 Feb 2022 - 196 - A word from our sponsors
Der har været stille i Udestuen siden vores julefrokost, men nu åbner landet og det begynder så småt at røre på sig i kværulant-Danmark.
Som opvarmning til weekendens optagelse, får I et lille interview som vi optog med vores velgører, restauratør Frederiksen, der vil gøre vores lyttere klogere på, hvorfor Toga Vinstue spiller så stor en rolle i Udestue-universet.
Gæst: Ejer af Toga Vinstue Peter FrederiksenThu, 17 Feb 2022 - 195 - Rigsret og tone-bekymret Udestue
I dette afsnit bliver rigsretsdommen gennemgået, herunder de juridiske og politiske konsekvenser. Kommer dommen til at ændre forholdet mellem politikere og embedsmænd, eller er dommen fint i tråd med en forvaltningstradition, der har rødder helt tilbage i enevælden?
Samtidig kommer vi ind på, om Mette Frederiksen med nyheden om Støjbergs dom, er begyndt at tage armbøjninger på et koldt stengulv for at vænne sig til fængsel? Et sted hvor hun nok kan forhandle med de andre fanger om, hvordan man sletter SMS'er så selv ikke politiet kan genskabe dem.
Og hvad med mediernes og de borgerliges retorik om grundlovsbrud og totalitarisme? Bærer de et medansvar for forråelse af den offentlige samtale, eller er det Udestuen der er nogle tone-bekymrede whiney bitches?
Lyt med!
I panelet
Rachid Moutiq, freelancer og standupper
Leif Donbæk, advokat og SFer
Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen PioMon, 20 Dec 2021 - 194 - Indvandrevalget i Udestuen
Efter sidste års julefrokost, er Udestuen blevet kritiseret for kun at være en flok kværulerende fulde hvide mænd.
Derfor har vi tilføjet to fulde og kværulerende brune mænd for at skabe diversitet.
Kandidat til borgerrepræsentationen for SF Yasser Ganbari fortæller om sin egen valgkamp i København, og hvordan det var let at komme til postkasserne i Mjølnerparken, fordi mange af dørene var brudt op.
Med er også Niels Jespersen, Morten Okkels og Rachid Moutiq.
Tak til Toga, som har sponsoreret denne podcast.Wed, 15 Dec 2021 - 193 - Rigsret er en ret, der bedst serveres kold
Rigsret er en ret, der bedst serveres kold sammen med masser af snaps.
Varm op til mandagens dom med anden del af Udestuens julefrokost-special.
Her snakker vi om Inger Støjbergs tur i retten, og en eventuelt fortsat karriere i politik.
Til det har vi et kompetent panel med Søren Villemoes, der har fulgt de fleste retsdage i rigsretten, Leif Donbæk, der har skrevet en bog om rigsretten som institution og skulle have været dommer i den - og så Rachid Moutiq, der er komiker og kan se det sjove i enhver absurditet.Fri, 10 Dec 2021 - 192 - UFO'er i Udestuen
Har slette-Mette også slettet din Julefrokost?
Udestuen har holdt sin egen for åbne mikrofoner, og der er tale om en snaps man er nødt til at bide over.
Derfor kommer her første del af Udestuens julefrokost:
The truth is out there, men Udestuen ved, at sandheden er inde på Toga Vinstue, og derfor er vi taget dertil for at snakke om UFOer. Søren Villemoes har for nylig gravet sig ned i UFO-kaninhullet.
Kan den anstændige borgerlige Mikkel Andersson lokkes med ned, hvis han er fuld nok? Kan det lykkedes Niels Jespersen at sige noget, der får ham i Detektor og hvordan har Astrid det med interplanetarisk indvandring?
Alle disse spørgsmål og mere til vil blive besvaret, hvis du lytter med til vores første og mindst berusede julefrokost-episode.
I panelet er;
Mikkel Andersson
Niels Jespersen
Søren Villemoes
Astrid HøgThu, 09 Dec 2021 - 191 - Pelle Dragsted i Udestuen
"Så er der kommunister i lysthuset," udbrød de Konservative på Frederiksberg, efter Enhedslisten er stormet frem og har været med til at afslutte 112 års konservativt bystyre.
I Udestuen evaluerer Pios chefredaktør Niels Jespersen og det nyvalgte medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Pelle Dragsted kommunalvalget, med Rachid Moutiq som vært.
Socialdemokratiet tabte stemmer i de storbyer, hvor Enhedslisten står stærkt.
Hvor det første parti har svært ved at tiltrække unge akademikere, så er Enhedslisten endnu længere fra at kunne kalde sig et folkeparti.
Men findes der overhovedet en progressiv politik, der både kan samle bryggeriarbejderen Arne fra provinsen og de unge symbolanalytikere på stenbroen?
Både Niels og Pelle vil gøre forsøget - lyt med og afgør, hvem der har den bedste plan.
Og så skal vi diskutere boligpolitik - for er det sosserne, der totalt har kapituleret til de privatkapitalistiske bolighajer, eller er Enhedslisten i virkeligheden et konservativt "Nej-til-nyt" parti, der prioriterer vandsalamandre over mennesker i bolignød? Debattørerne er ikke enige.
Panelet;
Rachid Moutiq, freelance journalist
Pelle Dragsted, kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg (Ø)
Niels Jespersen, socialdemokratisk chefredaktørMon, 29 Nov 2021 - 190 - Den uaktuelle Udestue om Slette-Mette, Loud og ubrugelige borgerlige
Hvem sletter SMS'er?
Ud over folk der er utro, narkohandlere, terrorister - det gør højtstående medlemmer af regeringen.
Men er der tale om en konspiration for at dække over mink-massakren, eller er der en god forklaring? Hør Mikkel og Niels spekulere for åben mikrofon få timer inden pressemødet onsdag aften.
24syv, Loud og 24syv igen?
Mads Brügger fik ret; man kan ikke lave DAB-radio til unge.
Et koncept, der demonstrativt efter 2 år stadig ikke har virket.
Hvad gør man så - er et navneskifte løsningen, og vil Nævnet overhovedet give dispensation til det? Og kan det virkeligt passe, at ultraliberalisten Anders Krab-Johansen fra Berlingske kan få 65 mio. skattekroner om året til at bedrive konkurrenceforvridende podcastproduktion?
Og så til det aktuelle i denne udgave af Udestuen; kommunalvalget.
Niels er meget utilfreds med (ifølge ham) den alt for passive borgerlige opposition i København, der ‘truer’ med at gøre Socialdemokratiet til indehavere af borgmesterposten, hvis Enhedslisten skulle blive for store.
Hvad blev der er det gode gamle borgerlige valgtrick red scare?
En minimalistisk Udestue bestående af; chefredaktør for Kontrast Mikkel Andersson og chefredaktør for Netavisen Pio Niels JespersenFri, 05 Nov 2021 - 189 - KoPio-Gate, røde lejesvende og kønsdysfori
Niels har haft en hård uge, men som en der selv uddeler kritik, må han tage sin egen medicin, når han skal stå på mål for Pios kopiering af andre mediers arbejde.
Til gengæld er der snaps i studiet. En gave fra Peter Bredahl Paulsen. Ender det i Detektor eller stikker det helt af?
Og så viser det sig ikke overaskende, at Enhedslisten og de radikale er de journaliststuderendes foretrukne parti.
Er medierne styret af ræverøde lejesvende, eller mener journalisterne bare det samme, som alle andre langtuddannede urbane unge?
Niels mener selvfølgelig, at det bare handler om klasser, hvor Mikkel derimod synes, at journalisterne er mega røde.
Og så fører alle veje i Udestuen til en diskussion om identitetspolitik: risikerer højrefløjen at stå på den forkerte side af historien, når de kæmper mod juridisk kønsskifte, eller er det venstreradikal LGBT+ ideologi pakket ind i bekymring for børn?
I panelet er:
Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast
Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen
Astrid Johanne Høg, kommunikationsmedarbejder for Ny Borgerlige
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen PioTue, 19 Oct 2021 - 188 - Daddy is back og hader sosserne unge og akademikere
Det er politisk landsmøde-sæson, og tabere og vindere mødes for at klappe ad og dolke hinanden.
Udestuen vender situationen i henholdsvis SF, Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Og så skal vi selvfølgelig omkring Lars Løkke Rasmussen, der har samlet nok underskrifter til at komme på stemmesedlen.
Har Løkke fået styr på sig selv i en grad, hvor han kan få styr på dansk politik? Eller er det bare Rachid og Niels, der har et politisk dad-crush? Og hvornår breaker Rachid sit kandidatur hos Moderaterne?
Som bonus tager vi også debatten om det kgl. privilegerede danske socialdemokratis anstrengte forhold til intelligentsiaen.
Er det akademiker-bashing, der udgår fra regeringspartiet, eller er det eliten, der raser over den første regering i evigheder, der opprioriterer arbejderungdommen?Tue, 28 Sep 2021 - 187 - Hvad sker der med Loud? Og Afghanistan?
Efter 1,5 år er det slut for tidl. programchef Anne Lykke Daviden, da hun på trods det årlige budget på 65 millioner ikke formåede at få ungdommen til at lytte til DAB-radio.
Efterfølgeren er Simon Andersen, som bliver rykket til radioen fra hans tidligere stilling som nyhedschef på Berlingske.
Er der tale om et holstile takeover fra Berlingske, og hvad vil Pilestræde i så fald bruge alle de mange skattekroner på?
Og apropos mediestøtte, så skal vi også vende det forstående medieforlig.
Hvad kommer der til at ske, vil det lykkes S-darlingen DR at skaffe endnu flere penge, og vigtigste af alt; hvad med de små politiske nichemedier? Læs: Får Udestuen penge?
Og så skal vi selvfølgelig forbi Afghanistan.
Hele verden så med, da USA efter knap 20 års tilstedeværelse forlod landet som tabere.
Hvor stort er det her nederlag for USA og Vesten? Og kommer det til at betyde et skifte i den globale magtbalance?
Kan Niels som en anden komiske Ali (nej, ikke den Ali vi har i studiet) finde noget positivt at sige om tilbagetrækningen?
I studiet er:
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio
Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast
Ali Aminali, radiovært hos Radio Loud
Rachid Moutiq, journalist hos SolidaritetFri, 03 Sep 2021 - 186 - Exit-special
I Udestuen opfylder vi lytterønsker! Og denne gang hele to af dem; vi taler om Tommy Ahlers exit, og så er Casper Gronemann tilbage.
Men først skal vi vende et andet exit, nemlig kulturminister Joy Mogensen.
Efter knap to år som kultur- og kirkeminister træder hun tilbage og overlader posten til Ane Halsboe-Jørgensen. En klar opgradering, mener nogle politiske kommentatorer.
Men hvordan kunne det gå så galt for Roskilde-darlingen, og kommer vi til at huske hende for andet end håndboldhaller og Absolut Music?
Og så blev det for meget for den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, der nu har valgt at trække sig fra dansk politik.
Den succesrige iværksætter og ”manden fra det virkelige liv” fortæller selv, at hans exit skyldes, at ”politik handler for meget om spillet og for lidt om visionerne”.
Stiller Ahlers sig i rækken af andre foregående ministre såsom Thyra Frank og for den sags skyld også Joy Mogensen, som er eksempler på, at der ikke er plads til ”rigtige mennesker” i politik? Eller er han en whiney-ass-bitch, der er blevet båret frem, men som ikke gider det kedelige rugbrødsarbejde?
I studiet er:
Aminata Amanda Corr: Kulturjournalist hos Berlingske
Casper Gronemann: Politisk rådgiver i SF
Mikkel Andersson: Chefredaktør, Kontrast
Niels Jespersen: Chefredaktør, Netavisen PioWed, 18 Aug 2021 - 185 - Kværulanter for Løkke
Nature is healing og kværulanterne er tilbage i Mikkels have på Amager. Vi skal blandet andet diskutere, om Sofie Carsten Nielsen har kappet fortøjningerne til rød blok og satset hele butikken på blå.
Kort sagt: Skal Mikkel forberede sig på at stemme på en regeringen, der inkluderer de radikale? - indsæt selv hjerte-håndtegn.
Udestuen er skeptisk. For at kunne pege på en borgerlig regering, skal de radikale ændre deres udlændingepolitik og så er de lige vidt. Men frustrationen over Socialdemokraterne blandt støttepartierne er reel nok. Hvordan skal Mette Frederiksen håndtere utilfredsheden i sin baghave? Kommer der et efterårsvalg for at rense luften?
Og så kan I høre en SF'er rose Lars Løkkes ærlighed. Har korkproppen Løkke stadig evnen til at vende op og ned på dansk politik? Udestuen tror på projektet - vi kender om nogen en skruppelløs kværulant, og derfor får Løkke vores fulde professionelle anerkendelse. Men hvad er egentligt Løkkes endgame? Kan han blive statsminister eller handler det i virkeligheden bare om at hævne sig på Venstre?
I haven:
Leif Donbæk: Advokat, klummeskribent og SF'er
Mikkel Andersson: Chefredaktør, Kontrast
Niels Jespersen: Chefredaktør, Netavisen PioFri, 25 Jun 2021 - 184 - Virkeligheden kalder Udestuen
Udestuen er ofte ude efter velaflagte kulturradikale med alle de rigtige meninger, men som ikke selv oplever konsekvenserne af fejlslagen integration.
Men er Udestuen selv en flok virkelighedsfjerne journalister, der ikke kender vilkårene i de belastede boligområder? Det finder vi ud af sammen med Lars Grenaa, der er socialpædagog i Københavns kommune.
Er glasset halvt tomt eller halv fyldt, når man kigger på indvandreres og efterkommeres beskæftigelse, kriminalitet og værdier? Og er integrationsudfordringerne i højere grad et klasseproblem end et kulturelt? Har venstrefløjen løsningen, eller stikker den hovedet i busken, når tingene ikke kan fikses ved at beskatte de rige?
Hvad siger man til pædagogen, socialrådgiveren og læreren, som i sidste ende er dem, der står med problemet? Og hvad kan vi bruge forskningen til?
Og så tager vi en snak om, hvorvidt der overhovedet findes et woke twitter..
I studiet:
Lars Grenaa, socialpædagog
Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioFri, 18 Jun 2021 - 183 - Detektor-snaps med Dybvad
Da Helle Thorning skulle straffe Karsten Hansen pga af en #Metoo-sag, gjorde hun ham til boligminister frem for beskæftigelsesminister.
Så Udestuen har sat sig for at undersøge, hvad Kaare Dybvad egentlig har gjort for at gøre sig fortjent til posten som boligminister..
Og så har Mikkel taget detektor-snapsen med, for efter to års socialdemokratisk triumftog er der meget lidt, der bider på regeringen. Kan ministeren lokkes på glat is, og ligger det borgerlige Danmarks håb på bunden af en flaske norsk akvavit?
Ved folketingets afslutningsdebat løftede statsministeren sløret for, at regeringen forbereder sig på en ambitiøs reform med et 10-årigt perspektiv, der skal øge væksten og binde Danmark bedre sammen.
I den forbindelse skal der gøres op med markedskræfternes mangeårige dominans på boligmarkedet, men hvordan gør man lige det, og hvordan ser Danmark ud om 10 år, hvis sosserne får held med deres reformer?
Dansk anti-identitetspolitiks to apokalyptiske ryttere aka Morten Messerschmidt og Henrik Dahl står bag beslutningsforslaget V 137 - om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer. I erklæringen understreges det bl.a., at forskningen skal være fri for en politisk dagsorden. Socialdemokratiet stemte som det eneste parti på venstrefløjen for forslaget.
Men er det den rigtige vej, når politikere sætter rammerne for, hvordan der forskes og er det grundlæggende problem ikke bare, at politikerne er bange for, at forskerne når frem til konklusioner, som politikerne uenige i? Det spørger vi Kaare Dybvad om.
Og så må vi se, om Udestuen kan opretholde den journalistiske integritet efter at være blevet bespist af bolig- og indenrigsministeren.
I studiet er:
Kaare Dybvad, indenrigs- og boligminister
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio
Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen
Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast
Leif Donbæk, advokat og skribentWed, 09 Jun 2021 - 182 - Hvorfor skrubber I ikke af til jeres eget land?
En video af en mands overfusning af en familie på Kastrup Havn har atter sparket liv i diskussionen om racisme vendt mod minoritetsdanskere.
Er det endnu engang et eksempel på, at vi tager lettere på hadforbrydelser, når bare det går ud over muslimer? Og er der også en positiv lære af episoden?
Manden, Lars aka. Kastrup-manden, har efterfølgende sagt undskyld i Ekstrabladet, og så længe der stadig er et rum, hvor majoritets og minoritetssamfundet mødes, så står det måske alligevel ikke så slemt til med integrationen? Og hvorfor kan det i øvrigt blive ved med at overraske MedieDanmark, at det er sådan man taler til hinanden på bunden af samfundet?
Samtidig vil regeringen gøre det lettere at uddanne sig udenfor de store byer. Det er ambitionen i det nye udspil; “Tættere på flere uddannelser og stærke lokalsamfund”.
Et udspil, der blandt andet opretter 25 nye uddannelser udenfor de store byer.
Er regeringens udspil et reelt opgør med storbyernes uddannelsesmonopoler, eller er det blot et lille forsøg på at gøde jorden til det rigtige opgør med se sidste årtiers hovedløse akademisering og centralisering?
Og så skal vi vende en udflytning af nogle andre offentlige arbejdspladser, der ikke er helt så populære; udrejsecenteret.
Kærshovedgård, Lindholm og nu Langeland – men så alligevel ikke. Et flertal i Folketinget i mod forslaget fik sat en stopper for Mattias Tesfayes planer om et udrejsecenter på Langeland. Skal det forblive Ikast-Bordings-hovedpine, eller er det på tide, at regeringen trumfer igennem?
I studiet:
Malthe Johan Poulsen, lokomotivfører og debattør
Rachid Moutiq, debattør og standupkomiker
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen PioMon, 31 May 2021 - 181 - Har DF'erne fundet Nye Borgerliges svage punkt?
DF-formanden Kristian Thulesen Dahl kritiserer Nye Borgerliges ultraliberalistiske politik, som han mener er et "ekkokammer" af LA's.
Er det rigtig set af DF, at den økonomiske politik kan gå hen og blive Ny Borgerligs akilleshæl, og er DF ved at positionere sig som højrefløjens SF, der kaster sig ind i diskussionen om de praktiske løsninger og lader parolerne komme i anden række?
KD’s friskepust
Hvis du spørger kristendemokraternes nye dreng i klassen, Jens Rohde, så er den danske højrefløj ved at forhandle sig til et sort hul af nationalkonservatisme.
Kan KD med Jens Rohde på holdet blive det nye friske pust i blåblok, der kan opmuntre til samarbejde over midten (hvis Løkke ikke kommer først)? Dog er stemmen ikke så ny, at vi kommer udenom en diskussion om abort.
Det er godt at være socialdemokrat eller er det?
Og så skal vi selvfølgelig forbi uroen i S-baglandet.
Kritiske røster fra socialdemokratiske lokalpolitikere om mødrene i Syrien og de udviste syriske flygtninge er ved at brede sig.
Vi taler om; hvilke konsekvenser modstanden kan få for regeringen, og om man kan sejre sig selv ihjel.
I studiet er:
Morten Okkels, journalist og redaktionssekretær hos Kontrast
Lea Friedberg, kommunalvalgskandidat for Socialdemokratiet i København
Rachid Moutiq, debattør og standupkomiker
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen PioMon, 17 May 2021 - 180 - Udestuens kampagne mod den frie forskning
Nedbrændings-gate og Søren Villemoes' artikel om RUC-forskningsrapporten "Magt og (U)mulighed" bliver endnu engang genstandsfelt for diskussion i Udestuen.
Og denne gang har vi en vaskeægte radikal twitter-bruger med i studiet; Rasmus Eliasen.
Han mener, at Sørens artikel er en del af en større kampagne mod den frie forskning.
Har han ret, og er Udestuen med til at tale integrationsindsatsen ned og skabe frygt blandt forskere, eller er teorierne, man beskæftiger sig med på universiteterne bare alt for langt fra virkeligheden?
Vi kan allerede nu afsløre, at panelet ikke er enige.
NB: På et tidspunkt diskuteres respondenterne i Magt og (U)mulighed. I følge rapporten er de anonymiserede.
Derudover skal vi selvfølgelig udnytte situationen og få et radikalt take på, hvad der foregår i dansk politik.
Ikke mindst forholdet mellem S og R.
Opfører Sosserne sig som stodder-kæresten, der forsvinder på druk med højrefløjen i dagevis og lader Morten Messerschmidt bo på sofaen? Eller er de radikale hende den trælse veninde, der konstant bitcher over sin partner, men aldrig tager konsekvensen og skrider? Og hvordan var det nu det gik Rom, efter man havde ødelagt Karthago?
I studiet:
Rasmus Eliasen, gymnasielærer og byrådskandidat for de Radikale i Næstved
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio
Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen
Rachid Moutiq, debattør og standupkomikerTue, 27 Apr 2021 - 179 - Undskyldning til RUC, Stop Nazional-Sosser og sejerskurs i C
Med en opfordring om ildspåsættelse og saltning af RUC har Niels lagt sig ud godhedens treenighed bestående af Twitter, Politiken og Stine Bosse - det satte ikke ild i RUC, men derimod Udestuens kommentarspor.
Det vil Mikkel selvsagt ikke havde siddende på podcastens gode navn og rygte, så på vegne af Trekroner og omegn, afkræver han Niels en undskyldning.
Ikke en af de der “semi-ironiske 90’er”-underskyldninger, men en helt oprigtig undskyldning.
Foruden Twitter har Niels været i kamp med chefredaktør Mette Østergaard efter Berlingskes kampagne om; “Mette F. bruger coronaen til nationalsocial-demokratisme”.
En række S-politikere, heriblandt Peter Hummelgaard og Jesper Petersen har kritiseret Berlingskes for at vække associationer til nazismen.
Var det nazikortet vi var vidne til og blev det trukket for nemt, eller er det bare socialdemokraterne, der er nærtærende?
C fik for nyligt den bedste meningsmåling i 26 år. Det går godt for Papes Konservative kurs.
Men kan det fortsætte, og er det et udtryk for en formand, der gør det ekstraordinært godt, eller er det nærmere et udtryk for en anden, der gør det ekstraordinært dårligt?
I studiet:
Anders Storgaard, kandidat til kommunalbestyrelsen for de Konservative på Frederiksberg
Lea Friedberg, kommunalvalgskandidat for Socialdemokratiet i København
Mikkel Andersson, chefredaktør, Kontrast
Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen PioMon, 19 Apr 2021 - 178 - Påskesnapse-frokost-special om Syrienbørn og tabte universiteter
Der er snaps i glasset når Udestuen tager de svære debatter; for hvordan kan en progressiv regering lade danske børn vansmægte i syriske lejre?
Venstrefløjen appellerer til humanismen, mens højrefløjen vægter statsborgerskabet.
Men holder argumenterne til en nøgtern granskning? For hvad er staten egentligt forpligtet til, og er børnenes tarv, hvad man henviser til, når man grundlæggende har tabt diskussionen?
Dernæst skal vi tilbage til et yndet udestueemne; hvad gør vi egentligt ved, at universiteterne producerer så megen ubrugelig og politiseret viden især integration og udlændingepolitik?
Skal forskningsverdenen reformere sig selv og vil det ikke blot gøre tingene værre at slippe politikerne løs?
På et tidspunkt udbryder der håndgemæng om mikrofonerne.
Dagens panel;
Søren Villemoes, journalist på Weekendavisen
Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast
Kanishka Dastageer, rådgiver i Socialdemokratiet
Casper Gronemann, rådgiver i SF
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioTue, 06 Apr 2021 - 177 - #textmewhenyougethome og maskulinitetskrise
"Uhh, når I så endelig har kvinder i studiet, så handler det bare om feminisme" - Ja, men så ikke helt alligevel.
Drabet på den 33-årig kvinde fra London Sarah Everard kickstartede endnu en hashtagbølje; #textmewhenyougethome.
I kølvandet på hashtaget har mange kvinder berettet om utryghed og frygten for voldtægt og overfald.
Astrid er træt af, at debatten endnu engang kommer til at handle om de strukturer, som de venstreorienterede feminister ynder at bringe på banen, og at de er blinde overfor de problemer med indvandringen, der også fremgår af voldtægtsstatistikkerne.
Har Astrid ret i, at venstrefløjen lukker øjnene for en ubekvem sandhed? Bedriver alle parter whatabouttery? Og hvad med de brune mænd, der statistisk set også er den absolut mest udsatte gruppe, når det kommer til vold og overgreb?
Og nej, det bliver heller ikke denne gang, at Niels undlader at snakke om hæren og manglen på konstruktive maskuline forbilleder.
I studiet er:
Astrid Johanne Høg, kommunikationsmedarbejder for Ny Borgerlige, men udtaler sig som Privat-Astrid
Lea Friedberg, kommunalvalgskandidat (S) i København, projektleder i nyt Europa og indehaver af halal-kasketten
Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio og studiets mest privilegerede ciskønnede hvide mand
Rachid, debattør, standupkomiker og studiets statistisk mest udsatte person.Fri, 26 Mar 2021 - 176 - Stokken i stuen
Udestuen har haft besøg af socialdemokratiets bad cop og twittersegments yndlings-hadeobjekt: udlændingeordfører Rasmus Stoklund.
Vi starter med en vaskeægte kærlighedserklæring; for når Rasmus ikke taler om arveskat eller et eller andet rødt, har han en helt speciel plads i Mikkel Anderssons hjerte, hør hvorfor.
Vi taler om paradigmeskift på integrationsområdet. Om de velmenendes kynisme, når de forsvarer boligområder, hvor de ikke selv vil bo og utilpassede unge, som de ikke selv vil ansætte. Men hvad med dem som vil Danmark, og som integrerer sig - er S gode nok til at anerkende dem?
Derudover tager vi temperatuen på, hvordan det går i regeringspartiet, og om der stadig er plads til Blå-Bjarne i Mette Frederiksens fortælling.
I studiet:
Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører hos Socialdemokratiet.
Mikkel Andersson, chefredaktør hos Kontrast og den ene del af en bizar duo
Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio og den anden del af den bizare duo.Thu, 18 Mar 2021 - 175 - Vaccinerov i Israel, forskeraktivisme og larm i nattelivet
Turen går til Israel. I hver fald for statsminister Mette Frederiksen. Ingen ved rigtigt, hvad der kommer ud af det, men muligvis flere vacciner. GRUNDLOVSBRUD råber Venstre, men er kritikken reel eller risikerer blå blok at fremstå som en flok proces-hystader?
Søren Villemoes har endnu engang begået en artikel om al det venstreradikale gak, der florerer inden for integrationsforskningen, og politikere fra DF til S kræver indgreb. Men risikerer kritikerne af politiseret forskning, at ødelægge endnu mere, ved at invitere politikerne ind på universiteterne?
Ifølge Københavns kommune skal færre bevillinger og tidligere lukning af barer være med til at løse støjproblemerne i indre by. Højrefløjen på Københavns rådhus forslår et kommunalt vægterkorps og tyssevægtere (for reel), mens Ali mener, at det Københavnske natteliv kan redes med en festuge med Thomas Helmig og fadøl.
I studiet:
Ali Aminali, radiovært, socialrådgiver og ikke Rachid
Leif Donbæk, jurist og ofte ganske irriterende i Berlingske og Ekstrabladets klummer
Søren K. Villemoes, journalist på Weekendeavisen, crowdpleaser og OG københavner
Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio og tidligere venstrefløjstosse i 00’erneMon, 08 Mar 2021 - 174 - Har Mette Frederiksen kapituleret til corona-defaitisterne?
I følge statsministeren skal det være slut med nedlukninger, som i fraværet af en effektiv smittesporing, er det eneste, som virker i kampen mod corona.
Ser vi her en kapitulation over for defaitisterne i medierne, Folketinget og ikke mindst Sundhedsstyrelsen, der aldrig har troet på "ZeroCovid”-strategien?
Eller er sandheden, at regeringen trods masser af hensigtserklæringer aldrig for alvor har kæmpet for de tiltag, som vi ved virker. Dvs. smittesporing og datasamkørsel?
BRØD SOSSERNES DATA-NØRDER DF-KODEN?
Det er påstanden i ny bog om DF "Skaberen, Taberen, Frelseren?".
Her beskrives det, hvordan S med fokusgrupper og analyse fik skovlen under mavefornemmeren Thulesen Dahl og kunne skovle DF-vælgere tilbage over midten ved valget i 2019.
Men det mener Mads, der har arbejdet på Dødsstjernen (læs: S), er en fejlslutning. Den data-drevne tilgang til politik har fortsat sine mangler.
Hvad var så hemmeligheden bag Mette Frederiksens valgsejr?
En helstøbt politisk fortælling om fejlslagen integration, centralisering og globaliseringens skyggesider?
Eller bare racisme med et menneskeligt ansigt?
I studiet:
Mikkel Andersson, partyliberal chefredaktør
Mads Havskov Hansen, kapitalfondslakaj
Rachid Moutiq, stand-upper og Peter André look-a-like
Niels Jespersen, partysosset chefredaktørSun, 21 Feb 2021 - 173 - Jysk på den rigtige måde, rigsret og makrelmad
Vinden blæser vest på i dansk politik. Du skal være jysk, men du skal også være jysk på den rigtige måde! Støjberg med den ur-jyske identitet vs. Ellemann, den fesne hipster?
Niels mener (som altid), det i virkeligheden handler om klassekamp. Og bare rolig, vi har Udestuens jyske redaktion med.
Det blev ugen, hvor et stort flertal i Folketinget stemte for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Lov er lov, og lov skal holdes. Det har været det altoverskyggende argument mod Støjberg, men kan det siges så simpelt, eller er det også et politisk spørgsmål?
”Der er ting, der ikke forandre sig så meget. Jeg kan stadig li’ en rugbrød med makrel, mayo og agurk”, sådan skrev Statsminister Mette Frederiksen til sit instagrambillede af ja; en makrelmad.
For selvom du er statsminister og har ansvaret for at lede et land ud af en verdensomspændende pandemi, kan du sagtens være ”Mette from the block” (I hvert fald Jylland). Er en makrelmad på Instagram gal eller genial kommunikation, og hvor megen gratis reklame får statsministeren foræret af sine haters?
I studiet er:
Ali Aminali, Radiovært, socialrådgiver og Udestuens Aarhus redaktion
Niels Jespersen, Chefredaktør på Netavisen Pio og altid klar på et bondeoprør
Rachid Moutiq, komiker, debattør og antropolog med speciale i ”white people”
Mads Havskov Hansen, pressechef hos Aktive Ejere og Udestuens unge indsparkSun, 07 Feb 2021 - 172 - Var Trump alligevel fascist? Trænger V til en stærk mand? plus corona-status
Nyt år, ny Udestue. Samme gamle kværulanter.
Vi starter i USA, hvor vi kigger nærmere på den begivenhed vi helt sikkert kommer til at huske Donald Trumps sidste præsidentperiode for: angrebet på Kongressen.
Fastslog begivenheden Donald Trump som fascist eller var det bare et forsøg på et ’statskup for idioter’?
Vi vender også blikket mod et parti, der måske rent faktisk mangler en stærk mand. Eller kvinde. For hvor meget Venstre er der egentligt tilbage, hvis Støjbergs nationalkonservative strømning forsvinder?
Det sidste emne er også det uundgåelige: corona. Hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvornår kan Niels komme tilbage på Toga?
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på det uafhængig demokratisk socialistiske medie Netavisen Pio Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast og borgerlig caseperson
Leif Donbæk, jurist og skribent for dem, der er villig til at betale
Rachid Moutiq, komiker, debattør og kommende anonym skribent på Kontrast.Sat, 23 Jan 2021 - 171 - Året der gik med snaps
Selvfølgelig kunne vi ikke forlade 2020 uden at give lorteåret en kyndig gennemgang i Udestuens store julestue med snaps. Vi gennemgår partiernes performance fra venstre til højre, og senere begynder Mikkel at rante om alle sine yndlingsaversioner fra DR til globaliseringsbegejstrede venstrefolk. Vi beklager udfald på hans mikrofon, men den har som os alle være igennem en del.
I studiet
Mikkel Andersson, vred mand på Amager
Leif Donbæk, Ikke-chefredaktør
Niels Jespersen, uden corona-antistofferWed, 30 Dec 2020 - 170 - Udestuen goes EU med Niels Fuglsang
EU-debatten i Socialdemokratiet har altid været et sted mellem et kildent spørgsmål og et åbent sår. For hvordan får man et forpligtende internationalt samarbejde samtidig med, at EU holder sig langt væk fra den danske arbejdsmarkedsmodel?
Det tager Niels Jespersen og Mikkel Andersson op i dagens Udestue med Niels Fuglsang (MEP, S)
Niels er nemlig ambitiøs når det gælder klimaet og arbejdernes rettigheder, men hvordan har han det med Mette Frederiksens noget fodslæbende EU-kurs? Er de danske og de europæiske sosser på linje? Hvad med hans "blyantpenge" og hvor gammel er det egentligt lige Niels er?
Udsendelsen er støttet af Europa-Nævnet.Wed, 07 Oct 2020 - 169 - Udestuen Goes EU med Anna Libak
Anna Libak råber hurra for "de fedtede fire" som kæmper mod et øget EU-budget. Samtidig er hun en kras kritiker af mere magt til EU, og hun både forstår og begræder briternes brexit.
Men vil Libak overhovedet være med i EU og hvordan vil hun ellers løse problemerne med klimaforandringer og indvandring? Og hvordan er EU rent faktisk bedre end sit rygte, når det kommer til at løse grænseoverskridende problemer?
Lyt med når Udestuens værter Niels Jespersen og Mikkel Andersson gør et ærligt forsøg på, at matche en af det borgerlige Danmarks mest interessante stemmer i EU-debatten.
Denne udsendelse er sponsoreret af Europa-NævnetTue, 29 Sep 2020 - 168 - Chefredaktørerne om "State of det borgerlige Danmark"
En varm augustaften inviterede debatforeningen "Det borgerlige Danmark" de to chefredaktører (der trods nye titler stadig er helt utroligt ydmyge, ja nærmest lidt spagfærdige) til at give deres bud på det borgerlige Danmarks udfordringer. Det skete i Christian IV's hellige haller og det kom der denne diskussion ud af.
Optagelsen konkurrerer med et hårdtarbejdende udsugningsanlæg, så lyden er derefter. Til gengæld var stemningen god, øllet koldt og analyserne til at skære sig på!
I panelet
Mikkel og NielsFri, 14 Aug 2020 - 167 - Corona-status, Messerschmidts Korstog og Arne
Corona-smitten stiger igen. Er det den frygtede anden bølge eller er vi ikke engang færdige med den første endnu? Og hvad har myndighederne egentligt brugt de sidste fem måneder til? De to corona-woke journalister Søren Villemoes og Mikkel Andersson gør status.
Kan Morten Messerschmidt frelse Dansk Folkeparti fra fortabelse eller hjælper ingen bønner? Eller kan Messerschmidt lede endog Lea Friedberg ind i fristelse?
Til sidst skal vi forbi landets mest kendte bryggeriarbejder Arne. Nu er hele tre borgerlige partier parate til at hjælpe regeringen med at gennemføre sit store valgløfte om tidlig pension til nedslidte arbejdere. Den er dog langt fra hjemme endnu, mener Niels Jespersen.
Dagens panel:
Lea Friedberg, projektleder og socialdemokratisk BR-kandidat
Mikkel Andersson, partyliberal chefredaktør
Søren Villemoes, debatredaktør på Weekendavisen
Niels Jespersen, chefredaktør Netavisen PioMon, 10 Aug 2020 - 166 - Udestuen goes EU med Michael Böss
Udestuen goes EU med Michael Böss
Udestuen er rejst til Holstebro for at møde Michael Böss, der i mange år har kritiseret centraliseringen og kæmpet for anerkendelse af provinsens livsstil og interesser. Men hvad betyder Europa for ham og hvordan har genforeningen formet jydernes syn på EU? Er der længere til København end til Hamburg i den landsdel, hvor handelsvejene altid er gået nord-syd frem for vest-øst? Og hvordan skal man forstå Mette Frederiksen EU-line - er den en fortsættelse af tidligere regeringers, eller en ny og mere globaliserings-skeptisk retning?
I panelet:
Michael Böss, Dr.phil., lektor emeritus
Mikkel Andersson, partyliberal satiriker
Niels Jespersen, socialdemokratisk skribent
Udsendelsen er støttet af Europa-nævnet.Tue, 28 Jul 2020 - 165 - Udestuen goes EU med Uffe Østergaard
Udestuen goes EU med Uffe Østergaard
Uffe Østergaard blev i 90erne det danske svar på Francis Fukuyama med sit liberalt-optimistiske syn på udviklingen. Nu citeres han som inspiration for Mette Frederiksens globaliserings-skeptiske kurs. Men er der tale om et brud med den danske EU-konsensus, eller spiller danskerne bare det samme opportunistiske spil mellem tilpasning og modstand mod kæmpen i syd, som vi har gjort i 1000 år?
Lyt med når Udestuen tager de store aspekter af Danmarks EU-medlemskab op til debat. Spiller EU den rolle det tyske imperium gjorde tidligere i hvor høj grad er vores syn på EU formet af nederlaget i 1864 og genforeningen for 100 år siden?
Dagens panel
Uffe Østergaard, professor emeritus
Mikkel Andersson, kommende chefredaktør
Niels Jespersen, kommende chefredaktør
Dagens udsendelse er støttet af Europa-NævnetThu, 23 Jul 2020 - 164 - Udestuen goes EU - Kaare Dybvad
Udestuen goes EU - Kaare Dybvad
Udestuen har været på besøg i boligministeriet til en snak med Kaare Dybvad (S), hvor vi gør status på regeringens første år. Det har mildest talt været en dramatisk tid i dansk og europæisk politik. Fra Trumps forsøg på at købe Grønland, kaos i blå blok, Rossen-kritik, Blackstone-indgreb, corona-krise og Mette Frederiksens EU-sparekurs.
Kaare er en af de sosser der har svunget den røde fane højest i bøger og kronikker. Nu sidder han selv med magten. Lyt med når han forsøger at overbevise Udestuens kværulanter om, at det gør en forskel med en socialdemokrat i boligministeriet. Og hvordan går det egentligt med at lære det parlamentariske håndværk?
Dagens panel
Kaare Dybvad, boligminister og socialdemokrat
Mikkel Andersson, partyliberal satiriker
Leif Donbæk, jurist, klummeskribent og SF'er
Niels Jespersen, kommende chefredaktør på Netavisen Pio
Udsendelsen er sponsoreret af Europanævnet.Fri, 03 Jul 2020 - 163 - Udestuen goes EU: Sparebande og BLM-demo
Malte Frøslee Ibsen har skrevet en bog om, at venstrefløjen skal lære at elske EU. Han er sammen med socialdemokraten Lea Friedberg skeptiske over for den danske regerings fodslæbende tilgang til den fælleseuropæiske hjælpepakke til Sydeuropa.
Vil det lykkedes at overtale Udestuens to mavesure boomere Niels og Mikkel om at danske skattekroner ligger bedst i sydeuropæiske lommer? Er der tale om overførsler fra arbejdere i Nord til kapitalister i Syd, eller er det i vores egen interesse, at hjælpe naboerne igennem en uforskyldt covid-krise?
Andet emne er de amerikanske BLM-demonstrationer, der har samlet millioner oven på drabet på George Floyd. Var det uansvarligt at demonstrere for BLM i en tid, hvor covid-ofre ligger på intensiv og bogstaveligt ikke kan få vejret? Eller skal vi som danskere støtte protesterne imod en racistisk og inkompetent præsident? Og skal det være Jeppe Kofoed eller EU der sætter foden ned?
Denne udsendelse af Udestuen goes EU er støttet af Europanævnet.
I studiet:
Lea Friedberg, Nyt Europa og socialdemokratisk BR-kandidat
Malte Frøslee Ibsen, postdoc og forfatter til "Den nye Internationale"Fri, 12 Jun 2020 - 162 - Udestuen goes EU - covid-edition: Hvad skal vi leve af?
Udestuen goes EU: Corona-edition
Danmark lever af at eksportere "dimser" og de penge kan vi passende bruge på satirikere, radioværter og klummeskribenter. I hvert fald hvis det står til Niels og Mikkel.
Men hvad betyder det for dansk erhvervsliv, når verdensøkonomien er på vej i grøften? Giver vores eksportindustri os et godt udgangspunkt når grænserne åbnes, eller er det slut med den globalisering, der har været en økonomisk succeshistorie for Danmark?
Og hvad med EU's sammenhold? Hvis Danmark skal sælge varer, så skal der være nogen til at købe dem. Bør regeringen melde sig ud af "gnier-gruppen" som modsætter sig hjælp til det nødstedte Sydeuropa, eller har katolikkerne allerede fået rigeligt af hjælp herfra?
Derudover får vi svar på, hvad "pølsefredag" i dansk fagbevægelse går ud på.
I studiet
Britta Thomsen, tidl. MEP(S) og historiker
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk METAL
Udsendelsen er støttet af Europa-nævnetFri, 05 Jun 2020 - 161 - Er Ellemann skurk eller stakkel?
Så er der atter liv i Udestuen!
Det har været et par forrygende måneder i dansk politik. Udestuen forsøger at samle op, uden at det hele skal handle om corona (spoiler: det handler om corona). Er der håb for blå blok? Er DF ved at gå i panik og er Jakob Ellemann en stakkel eller en skurk?
Så runder også protesterne i USA, for hvad er det der sker, for the home of the brave and land of the free? Er det slut med frihedens store eksperiment eller kan os i den gamle verden stadig beundre den nye? Lyt med når Udestuens panel af debatdanmarks førende kværulanter bagkloger.
Dagens panel:
Mikkel Andersson
Leif Donbæk
Niels JespersenWed, 03 Jun 2020 - 160 - UDESTUEN DISKUTERER DE STORE CORONA-SPØRGSMÅL
Coronavirus har sendt Danmark ud i en situation, vi aldrig har oplevet før. For at stoppe smitten har regering og myndigheder fået magtbeføjelser, vi ikke har set i fredstid. Vitale samfundsfunktioner er under et pres, de færreste af os troede, vi nogensinde skulle komme til at opleve. Den ekstraordinære situation betyder, vi bliver stillet store og nye spørgsmål. Og hvor skal man lede efter svar hvis ikke hos en flok kværulerende røvere på en Skype-forbindelse? Nej, vel, og derfor giver dagens panel uigenkandeligt sande og åbenlyst korrekte svar på følgende corona-spørgsmål:
Skal politikere i denne ekstraordinære situation træffe beslutninger uden sundhedsfagligt belæg for at minimere risikoen for, at vi gør for lidt? Eller skal de vende skråen engang og lytte mere til eksperter?
På det europæiske kontinent ser vi, at det er nationalstaterne, der træffer foranstaltninger mod corona. Er det et bevis på, at nationalstaternes tid langt fra er forbi? Eller beviser det omvendt, at de internationale organisationer har brug for mere magt?
Og hvad med et af Udestuens tilbageværende emner – medierne? Skal de lægge den kritiske journalistik på hylden i en krisetid, eller kræver situationen netop, at magthaverne ses efter i sømmene?
Til slut vender vi også blikket mod den store verden, hvor dansk-iranske Ali Aminali vil fortælle om den frygtelige situation i Iran – og i Spanien, hvor han tidligere har været bosat, ligesom vi også ser foruroligende på et studie om det skandinaviske klimas betydning for corona-smitte.
Dagens panel består af
Mikkel Andersson, satiriker, klummeskribent i Berlingske, halvvejs historiker og tidligere radiovært på 24syv (RIP)
Søren Villemoes, debatredaktør på Weekendavisen, muligvis coronasmittet og selvudnævnt corona-woke
Ali Aminali, aarhusiansk-iransk forfatter, socialrådgiver og tidligere folketingskandidat for De Konservative
Jon Kjellund, Afghanistan-veteran, embedsmand og lommesfilosof
Mads Havskov Hansen, pressekonsulent i SocialdemokratietTue, 17 Mar 2020 - 159 - Søren Villemoes: "Det er virkelig alvorligt, hvor meget vores sundhedsmyndigheder har svigtet os"
Danskerne skal forberede sig på forbud mod at forlade hjemmet og mod brug af offentlig transport for alle andre end nøglemedarbejdere, samt lukning af alt andet end apoteker og fødevarebutikker. Og det vil ikke vare to uger - men snarere to måneder.
Det mener journalist Søren Villemoes, som fra en let hostende selvpålagt karantæne fortæller, hvorfor han mener, at de europæiske, herunder de danske sundhedsmyndigheders indsats for at inddæmme virussen har været katatstrofal ringe, og at det ikke vores sundhedsfaglige embedsmænd, men derimod vores danske politikeres fortjeneste, at der trods alt er blevet tidligt og markant ind overfor coronavirusen. Men vi skal forberede os på, at situationen bliver væsentligt værre, og at vi lige så godt må indse, at vi befinder os i et paradigmeskifte. Intet er som før.
Villemoes blev kritiseret voldsomt for et tweet fra tirsdag, hvor han forudså lukning af skoler, og at økonomien gik i stå. Det fik han ret i. Men får han også ret i, at vi risikerer op mod titusind smittede om får uger og massiv mangel på respiratorer - og skal man egentig ikke overlade hele debatten til fagfolk og eksperter i stedet for skribenter og debattørspinatfugle?
Alt det og meget mere spørger Mikkel Andersson ham om i dagens karantæneudgave af Udestuen.Sat, 14 Mar 2020 - 158 - Udestuen udflytter
Kan udflytning skabe balance i Danmark eller er det latterlig symbolpolitik, der ikke løser nogle langt mere grundlæggende problemer? Johanne Thorup Dalgaard og Chris Bjerknæs diskuterer udflytning af statslige arbejdspladser.
Herefter forsøger panelets nuværende og tidligere embedsmænd at forklare Mikkel, hvordan offentlige udbud og politisk sekretariatsbetjening fungerer, imens det nyeste kapitel i farcen om lukningen af radio 24syv diskuteres. Tror Mikkel på konspirationsteorier eller er embedsmændene sovset ind i politisk korruption? Lyt med!
Til sidst bliver SAS fantastiske video taget under kærlig behandling. Spoiler Alert: Alle er enige om at Danmark er et dybt provinsielt sted, og vi kunne alle tage ved lære af SAS’ forsøg på at udvide vores horisonter, samt at Ellemann gør det rigtigt godt som leder af blå blok.
Dagens panel:
Niels Jespersen – Indehaver af meninger om alt
Mikkel Anderson – Tidligere ansat på Danmarks bedste radio
Morten Lange Jespersen – Politisk rådgiver
Johanne Thorup Dalgaard – embedsmand og debattør
Chris Bjerknæs – Formand for DFU og farvehandlerSun, 23 Feb 2020 - 157 - Solidaritet med Hong Kong
Undertrykkelsen af demokratibevægelsen i Hong Kong er et orwelliansk mareridt, hvor den rødkinesiske totalitarisme kombinerer informationssamfundets overvågningsmuligheder med den ældste af alle undertrykkelsesformer: rå vold.
Vi har Thor Mårup med i studiet (dvs. Toga Vinstue) som fortæller om sine oplevelser som dansk expat i Hong Kong. Han får følgeskab af Thomas Rohden der er medstifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab. Udestuen stiller med Ali Aminali og Niels Jespersen.
Denne udsendelse er sponsoreret af Toga Vinstue. Kværulanternes vandhul og indre Københavns hyggeligste værtshus.Tue, 18 Feb 2020
Podcasts similares a Udestuen
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR