Filtrer par genre
NY INSTAGRAM: @baresex.podcast
Det skal være helt naturligt at tale om sex. Men oftes krummer vi tæerne og kigger den anden vej. Det vil værterne Amalie Søderberg og Jonas Foldager lave om på, så de inviterer hver uge en ny, kendt gæst ind i studiet, for åbent og skamfrit at snakke om seksualitet, lyster, grænser, forhold og meget mere. Det er trods alt Bare Sex.
Skriv dine spørgsmål, dine oplevelser og din tvivl på: baresexpodcast@gmail.com
- 326 - Ny Instagram + Nyt live podcast event
Vi er tilbage, og vi har savnet jer! Følg vores nye instagram @baresex.podcast for at få alle opdatering omkring kommende events, behind the scenes af podcast optagelser, ekslusive interviews med gæster mm.
Klik på dette link, for at finde billetter til vores kommende event, hvor det sejeste panel vil sidde klar til en vigtig snak om seksualitet og kropsbillede: https://www.villakultur.dk/happenings-kalender/live-podcast-bare-sexWed, 24 Jul 2024 - 325 - SPECIAL: Et tilbageblik på de sidste tre år med fan af podcasten
Vi får besøg af en sød, fast lytter ved navn Camilla. Sammen med hende siger vi farvel til 24syv, kanalen som vi har udgivet podcasten igennem de sidste 3,5 år. Vi dykker ned i helt særlige øjeblikke fra podcasten, og fortæller samtigtig hvad der skal ske med podcasten fremadrettet. Vi dykker selvfølgelig også ned i vores elskede brevkasse med spørgsmål fra dig, der lytter med.
TUSIND tak for at have lyttet med, støttet, kommet til vores events, skrevet ind til brevkassen og generelt bare sendt en masse kærlighed mod podcasten. Uden jer, ingen Bare Sex.
Kærlig hilsen,
Bare Sex redaktionen
NY MAIL: baresexpodcast@gmail.com
Medvirkende: Camilla Kærgaard, lytter
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 30 Mar 2024 - 324 - Jesper Nohrstedt (Dusin) om at genfinde intimitet og kærlighed i parforholdet
"Lige nu er du mere som en roomie for mig, end som en kæreste", siger hun til ham. Jesper bliver med ét stille. En knude begynder at vokse i hans bryst, for han ved, at det hans kæreste siger er sandt. De har nemlig hverken været på date, haft sex eller på nogen som helst måde dyrket forholdet det sidste lange stykke tid. Hvordan har det kunne ske? Og hvordan finder de tilbage til hinanden?
Netop dét snakker vi om i dag, for vi har besøg af Jesper som er aktuel i bandet Dusin. Vi taler om at føle sig så sikker i sit forhold, at man kan glemme, at selv de sikreste relationer kræver arbejde. Vi taler om at gå længere perioder uden den store lyst til sex - både som single og i forhold. Og så snakker vi om at blive bedre til at snakke med sine venner om sex og kærlighed, især når der er knas på linjen, og ikke kun når det går ekstra godt. Til sidst åbner vi som altid op for brevkassen. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Jesper Nohrstedt, artist i bandet Dusin
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 23 Mar 2024 - 323 - Josie Amadonna om at skamme sig over sin krop under sex
"Nu er det nu", tænker Josefine til sig selv. Hun har tabt sig 20 kg for at få hans opmærksomhed. De går ind på hans værelse. Endelig skal de have sex. Nu bliver alt godt.
I dag har vi besøg af sangeren Josefine, kendt under kusternavnet Josie Amadonna. Josefine fortæller om at være afhængig af andres anerkendelse, og miste sig selv for at blive elsket. Vi snakker om at bruge sex som et bevis på, at man er elskværdig, og at nogen vil have én. Og så snakker vi om at performe under sex, og at Josefine stadig den dag i dag, tager sig selv i at suge maven ind eller sige performative lyde, selvom hun er sammen med den dejligste kæreste. Vi snakker også om orgasme-ansigtet og porno, samt alle de andre faktorer, som påvirker den måde vi tror sex ser ud og føles på. Josefine kommer med hendes bedste råd til at hvile i sin krop under sex, og så dykker vi ned i lytterespørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Josie Amadonna, sanger og sangskriver
Vært: Amalie Søderberg
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 16 Mar 2024 - 321 - SPECIAL: Elise har fået fjernes klitoris og kønslæber
Hvordan har man sex, når ens underlivet er blevet ændret? Hvordan får man klitorisorgasmer uden en klitoris? Og hvordan finder man overhovedet tilbage til sin krop og sin seksualitet, når man har gennemgået en omvæltende operation?
I dag snakker vi med Elise, som har haft vulva-kræft, og derfor har fået fjernet hendes klitoris og kønslæber. Vi taler om plastikkirugi og brug af dialatorer, for at genskabe underlivet. Og så snakker vi om hvordan sex føles med et nyt underliv. Vi taler også om dating, og hvornår Elise fortæller en ny potentiel partner, hvordan hendes underliv fungerer og ser ud. Under episoden hører vi også fra Ligita, overlæge ved Rigshospitalet, og Sara, sexolog, for at få viden og tips til at finde tilbage til lysten til sex, samt hvordan man lander i sin krop efter store ændringer.
Tak til Elise, for at dele sin historie med os.
Medvirkende: Elise Skare Eriksen, gæst, Ligita Paskeviciute Frøding, overlæge ved Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, Sara Andersen, Almen sexolog
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 24 Feb 2024 - 320 - Brevkassen med JJ Paulo og Bette
En lytter spørger, hvordan man opnår "Sex And The City sex". En anden spørger, om hun bør mødes med sin flirt fra Barcelona. Og en tredje spørger, om han skal fortælle kæresten, at han har kysset med andre i byen. De her spørgsmål er blandt nogle af de dilemmaer, som vi åbner op for i Bare Sex Brevkassen. Lyt med, for at blive klogere på hvilke tanker og spørgsmål, som lytterne går rundt med i dennes uges episode. Har du et spørgsmål, som du gerne vil have med i brevkassen - så skriv til vores mail på baresex@24syv.dk
(I introduktionen nævner vi et spørgsmål ang. at fake orgasmer. Dette spørgsmål når vi ikke at få med i denne episode, men vil blive inkluderet i en af de kommende episoder).
Medvirkende: JJ Paulo, sanger og sangskriver, Bette, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 10 Feb 2024 - 319 - Nanna Liljekvist om kropsforandringer og ikke at føle sig klar til sex efter fødsel
"Du skal bare komme i gang med det samme", siger sygeplejsken til Nanna. Nanna er til 8 ugers tjek efter hendes fødsel, og får nu at vide, at hun burde begynde at dyrke sex igen. For parforholdet skyld og for hendes egen skyld. For lysten kommer jo, når man går i gang - ikke sandt?
I dagens afsnit har vi besøg af Nanna. Hun fortæller om at mærke sin seksualitet og krop forandre sig, og føle skam og pres for samfundet og mest fra sig selv, fordi hendes sexlyst er drastisk dalende og hendes nye efterfødsel-krop er svær at acceptere. Derfor føler Nanna sig heller ikke på nogen måde sexede, eller som den frugtbare, lækre kvinde, hun gerne vil være overfor hendes mand. Vi snakker om hvordan vi alle kan blive bedre til at hvile i vores kroppe, samt hvordan man bliver bedre til at mærke nye grænser i lange parforhold. Og så dykker vi ned i de standarder for sex, som vi tvinger hinanden op på, når vi kun snakker om den vilde, dejlige sex vi har, men aldrig den kedelige, dårlige sex, som også er uundgåelig i mødet med sin seksualitet. Til sidst dykker vi som altid ned i brevkassen, i denne omgang med et par spørgsmål mere end vi plejer. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Nanna Liljekvist, influencer
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 03 Feb 2024 - 318 - SPECIAL: Sexarbejde
Hvordan foregår sexarbejde? Bruger man altid kondom? Skal man tænde på kunden? Og er det overhovedet etisk at købe og sælge sex?
Disse spørgsmål dykker vi ned i sammen med antropolog Sine Plambech og tidligere sexarbejder Jelena. Samme snakker vi om hvordan man ender i sexarbejde, samt hvilke slags kunder der køber sex. Vi taler også om hvordan sexarbejde foregår i praksis, både herhjemme i Danmark og i udlandet. Vi snakker om hvorvidt kærlighed hænger sammen med sex, når man sælger og køber det som en vare - for opstår der nogensinde forelskelser? Og så kommer vi selvfølgelig også ind på skyggesiderne ved sexarbejde, som ofte hænger sammen med fattigdom, migration og farlige arbejdsvilkår. Velkommen til denne uges special af Bare Sex.
Medvirkende: Sine Plambech, antropolog, senior forsker og forfatter bag bogen Global Sex. Jenela, formand i Sexarbejdernes Interesse Organisation, næstformand i Stenbroens Jurister og tidligere sexarbejder.
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 27 Jan 2024 - 317 - Kristoffer Eriknauer om den første gang med en kvinde vs. den første gang med en mand
"Wow, så det er sådan her det føles", tænker Kristoffer til sig selv. Pludselig forstår han, hvad alle har snakket om, når de taler om hvor hot, intimt og dejligt sex kan være. Kristoffer har jo haft sex før, mange gange faktisk, men aldrig har han haft det sådan her. Det er første gang, at han virkelig forstår, hvad sex kan gøre ved én - det er også første gang, at han er sammen med en fyr.
I dagens afsnit har vi besøg af skuespilleren Kristoffer, som fortæller os hans oplevelser med begge køn. Vi snakker om at være "giveren" vs. "modtageren" under sex, og hvordan sex kan føles forskelligt i kroppen, afhængig af hvor man er i sit liv. Og så kommer vi ind på et studie, der viser hvilke faktorer der skaber en emotionel forbindelse i både mænd og kvinder, efter man har haft sex sammen - lige meget hvilken seksualitet man har. Til sidst dykker vi ned i lytterspørgsmål, som bl.a. indholder dårlig ånde, manglende orgasmer og lav sexlyst. Lyt med for at få svarene i denne uge af Bare Sex.
Har du selv et spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive på baresex@24syv.dk
Medvirkende: Kristoffer Eriknauer, skuespiller
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 13 Jan 2024 - 316 - Rosa Lund om at sige til sin partner, at sexen mellem dem ikke fungerer
"Hvad sker der lige her.. Altså hvad har vi gang i", spørger Rosa sin partner, som kigger forvirret tilbage på hende. "Det her fungerer jo ikke for os", fortsætter Rosa. "Vi bliver nødt til at ændre på noget, hvis vi skal have god sex sammen." Hendes ord hænger som tyk luft i rummet. Nu er de ude. De ord hun ikke turde at sige højt. Men vil hendes partner tage godt imod det?
I dagens afsnit har vi besøg af Rosa, som snakker med os om noget af det sværeste ved sex - nemlig når det bare ikke fungerer, og man er nødsaget til at snakke med sin partner om det. Vi taler om frygten for at såre hinandens følelser, hvordan man guider sin partner under sex, samt hvordan Samtykkeloven beviste overfor Rosa, at vi mangler et "kollektivt sprog" for sex, så både kollegaer og politikere kan snakke om det, som var det enhver anden lov. Til sidst åbner vi, som altid, op for brevkassen. Velkommen til første program af Bare Sex anno 2024. Vi håber, at du kom godt ind i det nye år <3
Medvirkende: Rosa Lund, politikere for Enhedslisten
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 06 Jan 2024 - 315 - Astrid Olsen om Tinder-præferencer og hvad der gør sex god vs. dårlig
"Hvis du skal hjem til mig, så skal du bare vide, at det eneste der potentielt skal ske, det er at du går ned på mig. Ikke mere. Hvis du forventer, at vi skal lave andet, så kan du lige så godt lade vær med at tage med mig hjem", siger Astrid og kigger på ham. Han kigger lidt forbløffende tilbage. Og så svarer han..
I denne episode har vi besøg af influenceren Astrid, som snakker med os om en rejse hun stadig er på, som handler om at lære sine egne standarder og lyster at kende. Astrid har for nylig ændret sin Tinder præferencer, og er nu begyndt at date på en ny måde. Vi snakker om hvad der gør sex god, hvad Astrid har lært af sex med kvinder, samt hvilket forhold Astrid har til porno. Til sidst åbner vi op for brevkassen, som bl.a. indholder: 1) hvad man gør, hvis man tænker på sin eks under sex med en ny, 2) om man kan tillade sig at tage glidecreme med i byen, in case man skal have et one nigh stand? Hør vores svar i dette afsnit af Bare Sex.
Medvirkende: Astrid Olsen, influencer og radiovært
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 23 Dec 2023 - 314 - Helin Erdem om at have en ud-af-kroppen oplevelse under hendes første gang
Alle stemmerne vælter ind over Helin - dem fra hendes forældre, bedsteforældre, familievenner og hele hendes ophav og miljø. Bringer hun skam over familien? Hvad vil folk sige? Må hun vise hendes krop frem? Har hun overhovedet et valg over hendes krop? Ja, beslutter hun sig for. Hun bestemmer selv. Og så har hun sex.
I dag snakker vi med tv-vært Helin, om at vokse op i en kurdisk, kultur-muslimsk familie, og være påvirket af det miljø og de overbevisninger, som hendes familievenner prøver at trænge ned over hende. Helin snakker om at være en ung, kurdisk pige med brun hud og mørkt hår på kroppen, og føle sig som en alien overfor de skønhedsideal hun ser omkring sig. Derfor bliver det også et vendepunkt for Helin, da hun starter på højskole og for første gang oplever en fyr se på hende med nysgerrige øjne. Men her starter en indre kamp også, for hvilke betydning vil det have for hende, hvis hun vælger at have sex? Og hvordan har man egentligt sex? Hvad må man, som ung kvinde.. Det og meget mere finder Helin lige så stille ud af, på hendes højskoleophold og senere hen i hendes liv. Hør hele hendes historie, om at tage sin egen seksualitet tilbage. Hør også til sidst i programmet, når vi åbner op for brevkassen. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Helin Erdem, tv- og radiovært
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 16 Dec 2023 - 313 - Zaina om at forveksle sex med kærlighed
"Elsker du mig", spørger Zaina ham. Han tøver før han svarer "i hvert fald ikke endnu". Svaret falder tungt i Zainas hjerte. Zaina har lige haft sin første gang. Med ham. Og Zaina havde egentligt ikke sex, fordi hun havde lyst - hun havde sex, fordi hun vil have hans kærlighed.
I dag snakker vi med sangeren Zaina om grænsen mellem kærlighed og sex, og hvordan det kan være svært nogle gange at holde dem adskilt. Vi taler om at stå på de største scener i Danmark, og spille den sensuelle, smukke sanger, der når ud til alle mænd i rummet - og mærke mændenes facination af netop den figur, ikke hende selv, når de rækker ud til hende. Derfor er Zaina begyndt at være ekstra opmærksom på, hvilke mænd hun inviterer ind i hendes liv - for hun ønsker ikke kun sex, hun vil også have kærligheden. Under episoden kommer vi også ind på sex som et redskab til at opnå magt og anerkendelse, samt hvordan man udstråler "date-mig-energi" i stedet for blot "sex-energi". Til sidst åbner vi som altid op for brevkassen. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Zaina Segujja, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 09 Dec 2023 - 312 - Asbjørn om skiftende sexlyst og et hookup i Berlin
Asbjørn står på klubben og giver sig hen til musikken. Pludselig kommer en fyr hen til ham, og de begynder at danse sammen. Fyren sender Asbjørn et blik, der vidner om, at aftenen først lige er begyndt.. Kort tid efter tager de hjem sammen. Men aftenen udfolder sig ikke helt efter Asbjørns ønske.
Vi har besøg af musikeren Asbjørn, som fortæller os om en tid i Berlin, som skulle ændre den måde han forholder sig til sin seksualitet på. Vi snakker om at vokse op som ung homoseksuel uden for Aarhus, at elske de korte, intime møder med fremmede, og pludselig at ændre den sex han har, da han bliver forelsket og oplever kærligheds sex. Og om tiden efter, hvor Asbjørn ville tilbage til ungdommen og de vilde nætter, og derfor flytter til Berlin, i håb om at få sit gamle jeg igen. Vi taler om præstationsangst under sex, idéen om at mænd altid skal kunne blive erigeret, samt hvad man gør, hvis man hele tiden bliver forelsket i den uopnåelige type. Til sidst åbner vi op for brevkassen og besvarer nogle af jeres spørgsmål. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Asbjørn Toftdahl Terkelsen, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 02 Dec 2023 - 311 - Chili om hendes første one night stand, og om at være biseksuel i et heteroforhold
"Vil du med hjem til mig", spørger fyren og kigger afventende på Chili. De står i døråbningen til klubben. Det er sent, og folk er begyndt at smukke hjemad. Chili kigger op på fyren og nikker ivrigt. For der er intet hun heller vil i dette øjeblik.
Vi har besøg af sangeren Chili, som tager os med tilbage til hendes teenageår, og det første møde med det famøse one night stand. Chili er 18 år, og føler at alle omkring hende har prøvet at have sex med en fremmede.. Nu må det altså snart være hendes tur. Derfor bliver hun også ekstra glad, da hun finder sig selv på vej hjem med en fremmede fyr. Hvad Chili dog ikke ved på daværende tidspunkt er, at aftenen ikke kommer til at forløbe sig helt som planlagt.. Hør denne episode af Bare Sex, for at blive klogere på hvad oplevelsen lærte hende. Hør også Chili fortælle om hendes seksuelle åbenbaring, samt hvad den har betydet for hendes nuværende forhold. Og lyt med, for at høre os åbne op for brevkassespørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Chili Pedersen, kendt under kustnernavnet Chili, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 25 Nov 2023 - 310 - Nicolai Lydiksen om at blive opdaget under sex
Alt i Nicolai fryser. På et spiltsekund begynder hans hjerne at udtænke en flugtplan.. Men det er som om, at det ikke er muligt.
I dag har vi besøg af Nicolai, som fortæller om en oplevelse, som for altid vil være imprintet i hans hjerne - nemlig den første gang han blev opdaget i at have sex. Hvorfor han blev opdaget, hvad han tog med fra oplevelsen, samt HVEM der opdagede Nicolai under sex, kan du alt sammen høre om i dette afsnit. Efter oplevelsen taler vi med Nicolai om, hvad han har lært af at snakke med sine venner om de sårbare og svære ting ved sex - samt hvorfor han anbefaler andre at gøre det samme. Til sidst i programmet tager vi hul på lytterespørgsmål fra brevkassen. Vi kommer bl.a. ind på svingende kropsvægt, og en app der kan matche dine kinks med din partners kinks. Velkommen til denne uges udgave af Bare Sex.
Medvirkende: Nicolai Lydiksen, radiovært, komiker og tidligere deltager i Bachelorette
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 18 Nov 2023 - 309 - Uffe Elbæk om forhold til både mænd og kvinder
"Selvom jeg er homoseksuel i dag, var jeg stadig dybt forelsket i de kvinder, som jeg dengang var sammen med", udtaler Uffe i dagens afsnit. Vi dykker ned i hans indre rejse med kærlighed og seksualitet, som hos Uffe har set forskellig ud med årenes gang.
Tidligere politikere, Uffe Elbæk, tager os med på hans indre rejse, fra en lille dreng på Ry Højskole, som kunne mærke en spænding i kroppen, når han så på mænd. Men den spænding var han slet ikke klar til at forfølge, og derfor gik han den tradionionelle vej med hus, have og hustrue. Men hvordan kan man være sammen med kvinder, hvis man egentligt er homoseksuel? Hvordan føles det i kroppen? Og er der forskel på sex og kærlighed med mænd vs. kvinder? Det er nogle af de spørgermål, som vi stiller Uffe i dagens afsnit. Hør Uffes svar, samt hans rejse med sin seksualitet, i dette afsnit af Bare Sex.
Medvirkende: Uffe Elbæk, forfatter, iværksætter og tidligere politiker
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 11 Nov 2023 - 308 - Tamara om første gang hun fik en orgasme med en partner
"Fortæl mig, hvad du godt kan lide", siger han, og kigger afventende på Tamara. Hun fryser og bliver helt forvirret. Hvad mener han med, hvad jeg godt han lide, tænker hun. Det er hun aldrig blevet spurgt om før...
I dette afsnit har vi besøg af sangeren Tamara, som fortæller os om en oplevelse hun havde, der var med til at lære hende, hvor vigtig hendes egen nydelse er under sex. Tamara fortæller også om forskellen på datinglivet på Færøerne vs. i København, og så åbner vi op for snakken om hvordan skam kan påvirke alle dele af ens seksuelle liv. Hør Tamaras historie samt brevkassespørgsmål, som vi tager hul på til sidst i episoden. Velkommen til denne uges udgave af Bare Sex.
Medvirkende: Tamara Mneney, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 04 Nov 2023 - 307 - Berg om at være bange for sex
"Hvorfor reagerer min krop sådan", tænker Alberte til sig selv, mens hun sidder i den anden ende af sofaen. Hun er på date med en fyr, som hun har mødt på Tinder, og selvom hun synes han er lækker, repekfuld og sød, så kan hun mærke, at hendes krop ikke har lyst til, at han skal komme tættere på.
Sangeren Berg, med det borgerlige navn Alberte, besøger Bare Sex, for at fortællle om hendes oplevelser med at frygte sex. For fra en ung alder, har sex været lig med smerter, masser af svamp og blærebetændelse, og alle de komplikationer, som har fulgt med, har fået Alberte til at tage afstand til akten. I dagens program snakker vi om, hvorfor Albertes krop reagerer som den gør, hvad hun har lært af hendes erfaringer, hvordan hun har lært at sætte grænser overfor forskellige typer af mænd.
Til sidst i programmet åbner vi op for brevkassen - her kommer vi ind på hvad man gør, når sexen i parforholdet er presset, samt om det er mærkeligt, hvis man foretrækker finger frem for andre former for penetration. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Alberte Kragh med kustnernavnet Berg, sanger og sangskriver
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 28 Oct 2023 - 306 - SPECIAL: Afsnit nr. 300
GÆT VORES GÆST... det er nemlig en helt særlig af slagsen, for vi fejrer afsnit nummer 300!!!
Hør dagens program, for at blive klogere på, hvem vi snakker med, når vi dykker ned i, om vores grænser er blevet overskredet som værter på programmet, hvilke gæster og emner vi har sagt nej til at snakke med og om, samt meget mere personligt.
Og hør os åbne op for brevkassen sammen med vores hemmelige gæst, for endnu engang at gøre vores bedste, for at hjælpe jer, der har skrevet ind. Vi kommer bl.a. ind på, hvad man kan gøre, hvis man er håbløst forelsket i sin bolleven. Derudover snakker vi om at føle sig forkert i sin krop under sit kønsskifte, hvornår man har Daddy Issues, samt hvordan man bliver glad for at bruge kondom.
Tusind tusind TUSIND tak for at lytte med, skrive ind og interagere med os. Vi elsker at lave podcasten, og vi elsker det fællesskab, som podcasten har skabt. Tak for at være en del af rejsen!
Note til programmet: Jonas' afsnit hedder: "Alt for tynde vægge"
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 14 Oct 2023 - 305 - Brevkassen med Basim og Kathrine Abrahamsen
Tourettes-udbryd under sex, guides til sexting, samt hvad dit antal sexpartnere siger om dig. Det er nogle af de emner, som vi kommer ind på i dag, for vi har sat et helt afsnit af, til at besvare jeres lytterespørgsmål. Og til at løfte opgaven, har vi fået fint besøg.
I studiet har vi nemlig Kathrine og Basim, så vi sammen kan komme med vores bedste råd til jer, der har skrevet ind. Vi kommer også ind på den djævlske svamp, der kan opstå ved sex, koalaer - der ligesom mennesker - kan få klamydia i øjnene, samt hvordan man lette presset under sin første gang. Alt det og meget mere snakker vi om i dagens afsnit.
Hvis du har et spørgsmål, som du gerne vil have med i brevkassen, så skriv til baresex@24syv.dk
Tak for at skrive ind og lytte med <3
Gæster:
Basim, sanger og sangskriver
Kathrine Abrahamsen, radiovært og tv-personlighed
Værter: Amalie Søderberg og Jonas Foldager
Tilrettelægger: Amalie Søderberg
Klipper: Amalie Søderberg
Programansvarlig: Anders ChristiansenSat, 07 Oct 2023 - 304 - Christina Sander om at stille spørgsmålstegn og ændre på den sex hun hidtil har haft
"Gad vide hvad der sker, hvis jeg stopper med at sige lyde under sex," tænker Christina en dag til sig selv. "Mon det vil ændre på hvor meget jeg faktisk kan være tilstede i kroppen?" Det beslutter Christina sig for at teste af, for hun er på en opdagelsesrejse, for at finde ud af, hvad sex egentligt betyder for hende.
I dette afsnit snakker vi med influencer Christina Sander, om at lægge mærke til et slags manuspkript, som fulgte hende gennem hendes singleår: hver gang hun var sammen med en fyr, så foregik det på præcis samme måde - han fik en orgasme, hun gjorde ikke. Derfor begynder Christina at undrer sig over, om den sex hun er vokset op med overhovedet er noget for hende.. Hør dagens afsnit, for at finde ud af, hvad Christina har lært fungerer og ikke fungerer for hende, samt hendes råd til hvordan man italesætter overfor sin partner, hvad man har brug for i sengen. Hør også vores råd til spørgsmål fra brevkassen, når vi dykker ned i bolleven-relationen, manglende spænding i parforholdet og meget mere.
Medvirkende:
Christina Sander, influencer og tidligere radioværtSat, 30 Sep 2023 - 303 - Ravi Kuma om at skamme sig over porno samt hvordan solosex hjælper parforholdet
"BUY OUR PREMIUM MEMBERSHIP" popper op på skærmen, og Sharon går straks i panik. Hun sidder i mørket på hendes værelse, i gang med at se noget hun hele hendes liv har undgået - porno.
I denne episode snakker vi med sangeren Sharon, som er en del af musikduoen Ravi Kuma. Sharon fortæller om at vokse op i en religiøse familie, hvor alt der havde noget med sex at gøre var forbydt. Og senere at se ned på andre, som ytrede sig om porno, for det var jo underbetalte mennesker, som blev tvunget til at være på kammera.. Ikke? Alle de tanker ændre sig en aften, hvor Sharons veninde fortæller hende om en særlig porno-hjemmesiden, som hun synes Sharon skal prøve. Spændt, nervøs og en smule skamfuld beslutter Sharon sig for at tjekke hjemmesiden ud. Hør hvad der efterfølgende sker for Sharon, da hun åbner for linket.. Og hør os snakke om at opdage nye lyster, hvorfor det er sundt for parforholdet at huske sex med sig selv samt meget mere. Hør også Sharons svar på dine spørgsmål til sidst i episoden, når vi åbner for brevkassen. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Sharon Kumaraswamy, sanger, rapper og en del af musikduoen Ravi KumaSat, 23 Sep 2023 - 302 - Taralillah om at være demiseksuel samt at gå lange perioder uden sex
"Hvorfor havde jeg dog sex med hende", tænker Tara til sig selv, mens hun ligger og vender sig i sin seng. Taras telefon bliver ved med at lyse op med beskeder fra kvinden, som gerne vil i kontakt med hende. Jo flere beskeder der kommer, jo dårligere får Tara det over deres hookup. For hun er jo forelsket i en anden, så hvorfor endte hun med hende?
I dagens afsnit snakker vi med sanger Taralillah, om at bruge one night stands som bekræftelse, da hun var yngre. Og om at rejse til USA, og være en helt anden, da hun kom hjem igen; for på denne rejse indså Tara, at tilfældigt sex slet ikke er noget for hende. Hun kan faktisk kun lide sex, hvis hun også er emotionelt investeret i personen, som hun er sammen med - hun er demiseksuel. Sammen snakker vi om samfundets normer omkring sex, hvorfor "at komme under én, for at komme over en anden" ikke altid virker, samt hvorfor vi er så skide bange for at gå lang tid uden sex. Alt det samt mere, taler vi om i dagens program. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Taralillah, sanger og producerSat, 16 Sep 2023 - 301 - Paloa om at være people pleaser i sengen og have sex selvom hun ikke har lyst
"Er du sikker på, at du har lyst til at tage med ham hjem?" spørger Paulines veninde, efter Pauline har fortalt hende, at hun smutter hjem med en fyr. "Ja da," siger Pauline, for hun har jo lyst.. Ikke?
I dette afsnit snakker vi med sanger Paloa, hvis borgerlige navn er Pauline. Vi dykker ned i hvor svært det kan være at mærke sine grænser, samt mærke hvornår man slet ikke har lyst til sex vs. hvornår man bare ikke har så meget lyst som før, men stadig nok til at fortsætte. Vi snakker om at gå i kropsterapi, for at lære sig selv at kende, samt hvorfor det kan være altødelæggende at tage sine people-pleaser-tendenser med i sengen. Og så kommer Pauline ind på en oplevelse hun havde, hvor hun endte med at gå over sine egne grænser, så hendes krop måtte sige fra, fordi hun ikke selv kunne. Pauline kommer også ind på hvad der har hjulpet hende med at finde styrken til at sige fra. Til sidst besvarer vi sammen på lytterspørgsmål, som er blevet sendt ind til vores brevkasse.
Medvirkende: Paola, sanger og sangskriverSat, 09 Sep 2023 - 300 - Sofie Schwartz om sexlivet efter graviditet og tre børn
"Jeg har aldrig haft større sexlyst, men mine bryster har heller aldrig hængt så meget, og det er heller ikke ligefrem lækkert med den hæmoride, som jeg har i røven. Men sådan er det, det går åbenbart hånd i hånd", udtaler Sofie i dagens episode. Vi dykker nemlig ned i sex efter kroppen har født og forældreskabet er begyndt.
Vi har inviteret influencer Sofie Schwartz ind til en snak om, hvordan både sexen og parforholdet udvikler sig - og kan blive bedre - i og med at man sammen skaber familie. For mellem bleskift, manglende søvn og alt for meget kaffe, der findes momenter hvor kroppen kan blive opdaget på ny. Sammen snakker vi om quikies, sexede lingeri, lysten til sin partner, og så kommer Sofie med det tip, som for nyligt gav hende selvtilliden tilbage i soveværelset.
Til sidst besvarer vi som altid på spørgsmål fra lytterne - hvis du sidder med et spørgsmål eller dilemma, som du gerne vil have vi tager op, så skriv til baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Sofie Schwartz, influencer og radioværtSat, 02 Sep 2023 - 299 - Tarick om at gå på knæ for sin nuværende kæreste, før han kendte hendes navn
"Her er din kommende hustru", siger en af Taricks venner, og præsentere ham for en kvinde. Hun ser smuk ud, og står og griner lidt over joken. Tarick mærker med det samme, at hun er den type, han gerne vil have med hjem fra byen..
I dette afsnit fortæller sangeren Tarick, om at være en ung fyr, der altid tog ud med sine single venner for at score i byen, og mødes dagen efter for at dele historier. Og hvordan den gruppe af venner stadig holder sammen i dag, men i stedet tager ud for at have det sjovt sammen, og snakke om kærestesorger, forelskelser og intimitetsproblemer. Og det er også gennem denne gruppe, at Tarick en sen sommeraften ender med at møde en tilfældig kvinde, som han for sjov frier til. Men her stopper historien ikke, for sommeraftenen udvikler sig, og pludselig sker der ting, som Tarick aldrig vil glemme. Hør dagens afsnit, for at få hele Taricks historie, samt hans gode råd til at holde gnisten ved lige i et langt parforhold. Hør også Taricks råd til dig, der har skrevet ind, når vi besvarer lytterspørgsmål til sidst i programmet.
Medvirkende:
Tarick, sanger og sangskriverSat, 12 Aug 2023 - 298 - Camma om første gang hun købte en vibrator og hvad solosex har lært hende
Camma står helt anonymt med mundbind, store solbriller og en kæmpe hættetrøje, da kioskmanden kommer tilbage med hendes pakke. "Her", siger han, og stikker den i hånden på Camma. Hun ser forvirret ned på pakken, som hun troede ville komme i en afslørende indpakning. "Tak", mumler Camma lettere forvirret, og går ud af hendes lokale kiosk, med den vibrator hun i spændning har gået og ventet på.
I dette afsnit snakker vi med sanger og radiovært Camma, om at vokse op med en forvrænget forestilling om hvad sex var, og hvordan en kold og ensom coronatid endte ud med at blive vendepunktet. For her lærte Camma sig selv og sin krop at kende på en ny måde. Pludselig erfarede Camma, at sex ikke handler om penetration, men om nydelse, og at sex heller ikke kun behøver at fungere med mænd. Eller med nogen andre, for den sags skyld. Camma lærte nemlig hvor fantastisk sex med sig selv kan være. Hør hele hendes historie, samt Cammas svar på dine spørgsmål, når vi åbner brevkassen til sidst i programmet.
Medvirkende:
Camma, sanger, sangskriver og radioværtSat, 05 Aug 2023 - 297 - SPECIAL: OnlyFans parret Jasmin og Kristoffer
Hvorfor laver man porno som par? Hvordan påvirker det forholdet, når man har mere sex foran et kamera, end uden? Hvor meget tjener parret på at lave porno? Og hvilke slags kategorier tilbyder de? Det er nogle af de spørgsmål, som vi stiller en af de mest sete par på OnlyFans, nemlig Jasmin og Kristoffer, der går under navnet "TheMiixedCouple". De har kun lavet content i en halvt år, men alligevel har de formået at nå til tops, og derfor har vi inviteret dem ind i studiet, for at blive klogere på pornoen og dens positive og negative sider.
Hør også Jasmin og Kristoffer fortæller om deres aller første gang de optog en video, som blev startskuddet på deres karriere. Velkommen til Bare Sex produceret af 24syv.
Medvirkende:
Jasmin og Kristoffer, der tilsammen går under navnet "TheMiixedCouple"Sat, 29 Jul 2023 - 296 - Amalie Bryde om at få herpes genitalis af en flirt
"Fuck, jeg tror jeg har fået herpes", udbryder Amalie til hendes roomie. De står og kigger på hinanden, og Amalie bryder ud i en blanding af grin og gråd. Hvad gør jeg nu, tænker hun.
I dagens afsnit snakker vi med sangeren Amalie, som fortæller om at få herpes af en fyr hun dengang datede. Da hun konfronterede ham med det, endte han med at stoppe deres relation, og derfor fik Amalie en kæmpe skam og forvirring over, om hun nogensinde ville få et sundt og dejligt sexliv igen. Hør om det lykkedes Amalie, når hun fortæller om den første gang hun var sammen med en ny partner, efter at have fået herpes. Hør også hvordan hele rejsen har lært Amalie, at hvile i sin krop, og hvorfor det er så vigtigt for Amalie, at hun ved hvor hendes tissehul sidder - og hvorfor hun anbefaler andre at finde deres. Til sidst svarer vi som altid på lytterspørgsmål, denne gang om porno, bondage og den første gang.
Du kan altid skrive ind med et spørgsmål eller dilemma på mailen baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Amalie Bryde, sanger og sangskriverSat, 22 Jul 2023 - 295 - Jacob Aksglæde om at gå fra at være bollevenner til at blive kærester
Hvordan kommer man ud af en casual relation, når man egentligt bare gerne vil være ekslusiv med sin flirt? Det snakker vi med sangeren Jacob om, da han snart skal giftes med sin tidligere flirt, som dengang sagde til ham, at hun ikke ledte efter noget seriøst.
Hør hvordan det lykkedes Jacob at få vundet hende over, samt hele hans rejse dertil, som startede med hans aller første kys. For det var her, at Jacob for alvor begyndte at tænke over "spillereglerne" for dating, samt hvor svært det egentligt kan være at snakke om sex. Og at det ikke nødvendigvis føles nemmere at snakke om sex som voksen, selvom han er blevet bedre til det. Derfor fortæller Jacob, hvordan han har lært at dykke ned i lyster og grænser med hans venner - og med hans partnere gennem tiden. Hør også Jacob give råd til dig, der lytter med, når vi besvarer lytterspørgsmål fra brevkassen, som bl.a. handler om ugengældt kærlighed og tips til at overraske partneren i sengen.
Medvirkende:
Jacob Aksglæde, sanger og sangskriverSat, 15 Jul 2023 - 294 - Brevkassen på Roskilde Festival - med bandet Kind mod Kind
Pikstørrelse, dating-regler og nudes. Det er nogle af de emner, som vi kommer ind på i dette afsnit, hvor vi endnu engang åbner op for brevkassen. Vi har nemlig besøg af Mads, Andreas, Julius, Gustav og Mikkel, som alle er medlemmer af bandet Kind Mod Kind. Sammen dykker vi ned i spørgsmål som:
1) Hvordan man er sammen med en fra det samme køn for første gang
2) Om udsagnet "det er gørelsen, ikke størrelsen" egentligt passer
3) Hvordan man finder rundt i det kaos dating(spillet) nogle gange kan være
4) Om man skal sige til den man er sammen med, hvis det er ens første gang
Samt MANGE flere spørgsmål. Lyt med for at få vores bud på dilemmaerne, som er optaget direkte på Roskilde Festival. Hvis du selv har et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til, så kan du altid skrive (også anonymt) til baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Mads Skogstad Boldt Rasmussen, Andreas Grønne, Julius Amdisen, Gustav Lahrmann og Mikkel Marcus Strandberg der tilsammen udgører bandet Kind Mod KindSat, 08 Jul 2023 - 293 - Brevkassen på Roskilde Festival - med bandet Ganger
Hvordan opstår en trekant? Hvad gør du, hvis du er blevet ghostet af din flirt? Og hvorfor tænder du pludselig ikke på din kæreste? Vi er på Roskilde Festival, for at dykke ned i lytterespørgsmål, sammen med bandet Ganger.
For hvilket sted er bedre til at snakke om sex, end på nordens største festival? Det ved vi heller ikke, og derfor får vi hjælp af Thomas, Mille, Ninna og Andreas, som tilsammen udgører bandet Ganger. Vi besvarer spørgsmål omkring god festivalsex, hvordan man får hende den uopnåelige, hvordan vi kan mærke vores egne grænser, selv på en festival med masser af alkohol samt mange flere dilemmaer. Velkommen til specialudgaven af Bare Sex på Roskilde Festival.
Medvirkende:
Thomas Bach Skaarup, Mille Mejer Djernæss, Ninna Lundberg og Andreas Campell der tilsammen udgører bandet GangerTue, 04 Jul 2023 - 292 - Boris Hiort om at deltage i datingprogrammet Bachelorette samt hvorfor han ikke længere har one night stands
Du kender ham fra The Bachelorette. Men før vi skal høre om dét, så skal vi fire år tilbage, til en fuld Boris, som er på vej hjem fra byen.
"I don't know where I am", siger kvinden, som Boris lige har mødt. Han står og kigger på en mærkhåret, flot australsk kvinde, som ikke kan finde hjem, fordi hendes mobil er løbet tør for strøm. Derfor tilbyder Boris, at hun kan oplade sin mobil i hans lejlighed. Og det tilbud takker kvinden ja til. Og måske har de begge en bagtanke med idéen..
I dag snakker vi med Boris om en oplevelse, som var meget anderledes, end det Boris normalt ledte efter. For på daværende tidspunkt havde Boris kun sex, og datede kun kvinder, som han havde en intention om at blive kærester med. Men den her oplevelse var en del af mange små momenter, som endte med at ændrede hans mønster. Hør dagens afsnit, for at blive klogere på hvad der opstod mellem kvinden og Boris. Og hør hvordan Boris gik fra at være lige netop den kærestetype, han så sig selv som, til faktisk at nyde singlelivet og ikke have brug for kærligheden og bekræftelsen. Lyt også med, for at høre os snakke om hans deltagelse i dating-programmet Bachelorette, hvor Boris bl.a. fortæller hvad han ærligt synes om kvinderne, da han første gang mødte dem i programmet.
Medvirkende:
Boris Hiort, musikproducer og sangskriver samt medvirkende i The Bachelorette på TV2Sat, 24 Jun 2023 - 291 - JJ Paulo om hvordan man holder sex og spænding ved lige i et langt parforhold
"Det var altså ikke så godt for mig", siger Jorams partner, efter de er færdige. Joram vender sig mod hende med mistro i øjnene. "Jamen du virkede da til at nyde det", siger han spørgende. Det her giver slet ikke mening, tænker Joram.
I dette afsnit har vi besøg af sangeren JJ Paulo, hvis borgerlige navn er Joram. Vi snakker om hvordan man ofte kan glemme at have fokus på sin partner - og sin egen - udviklende lyst i et forhold, fordi det hele kører på rutine. Derudover taler vi om at være vokset op som ung dreng, der lærte om sex gennem pornoen, samt hvordan det har påvirket den måde Joram så på sex i mange år. Og så dækker vi brevkassen, når vi sammen besvarer på spørgsmål - bl.a. har en lytter skrevet ind, fordi hun frygter, at hun har for lidt seksuel erfaring i forhold til hendes partner. En anden er bange for, at hendes underliv lugter, og en tredje kan ikke finde ud af, hvornår han skal fortælle sine dates, at han har et barn fra et tidligere forhold. Hør hvad vi anbefaler lytterne at gøre til sidst i episoden. Hvis du selv sidder med et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til, så kan du altid skrive ind på baresex@24syv.dk
Medvirkende:
JJ Paulo, sanger og sangskriverSat, 10 Jun 2023 - 290 - Bette om at måle sex ud fra partnerens tilfredshed, samt hvad mødet med en fremmede har lært hende
Bette står midt på en natklub i London, da hun får øje på ham. Han er nærmest smuk, når hun at tænke. Pludselig går han hen mod hende, og og før nogen af dem får udvekslet et ord, tager han fat om hende. Og dér bliver Bette forelsket. I hvert fald for en stund.
I dagens afsnit snakker vi med sangeren Bette, om først at blive single midt i tyverne, og derfor først senere få de hårde erfaringer fra dating, som hendes veninder havde indsamlet mange år forinden. Vi taler også om engang Bette mødte en flot, mystisk mand på en natklub i London, som satte gang i en årrække af følelser, også selvom de kun mødtes et par gange. Og så snakker vi om at passe på sig selv, både når det kommer til kærlighed og sex, og hvordan man kan mærke, når en romantisk eller seksuel partner er god for én. Til sidst besvarer vi som altid lytterspørgsmål - denne gang omkring fantasier om trekanter og problemer med at få stiv pik på første date. Lyt med for at høre svarene på spørgmålene samt Bettes historie og gode råd.
Medvirkende:
Bette, sanger og sangskriverMon, 05 Jun 2023 - 289 - Amalie Maria Nielsen om at optage en hjemmeporno og at stå ved sin queerness
Amalie stiller telefonen i vindueskammen. Hun kigger på sin partner, som kigger tilbage med spændte øjne. Nu kan de gå i gang.
I dette afsnit snakker vi med filminstruktøren Amalie, om at optage en hjemmevideo som ung, samt at opfører sig "straight" i sine slut teenage år, og først senere hen turde udforske en mere flydende seksualitet. Vi snakker om, at den sex man engang havde, kan blegner i forstilling til den langt bedre sex man har i dag - og at det er okay, at sørge den unge version af én selv, som ikke vidste hvad de fortjente. Vi snakker også om slikkelapper, grænser, porno og meget mere, og så besvarer vi som altid lytterspørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Amalie Maria Nielsen, filminstruktørSat, 27 May 2023 - 288 - Brevkassen med Wafande og Roberta Hilarius Reichhardt
Røvslikkeri, store brystvorter, langdistance og franske kys; Vi har sat en hel episode af, til at besvare på spørgsmål fra lytterne. Sammen med sangeren Wafande og skuespilleren Roberta, gør vi vores bedste, for at besvare på dilemmaer fra brevkassen. Vi kommer bl.a. ind på, hvordan man introducerer sin partner for sexlegetøj, samt hvordan man finder en kæreste, når man føler sig forevigt alene. Vi snakker også om tips til at hvile i sin nøgne krop, og hvordan man får sin flirt til at kysse på en anden måde. Og så snakker vi også om utroskab, samt mange andre emner, som vi kommer ind på gennem brevkasse-spørgsmålene. Du kan altid skrive ind med dit spørgsmål på baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Wafande, sanger og sangskriver
Roberta Hilarius Reichhardt, skuespillerSat, 20 May 2023 - 287 - SPECIAL: Tantra sex - hvordan man holder i flere timer samt får orgasme uden udløsning
Hvordan foregår tantrasex? Hvorfor sover man ikke sammen efter akten? Og skal man være spirituel for at kaste sig ud i sex-genren? I dag snakker vi med Joachim og Selena, som begge er undervisere i Tantra erotik. De fortæller hvordan manden kan træne sig til at have erektion i flere timer ad gange, samt hvad forskellen på at få en orgasme vs. en udløsning er. Hver især deler de en oplevelse om tantra. Joachim fortæller om sidste gang han var sammen med hans kæreste, og Selena fortæller om en mand hun mødte i hendes start tyver, som viste hende hvad tantra sex er. Lyt til ugens afsnit for at få fortællingerne, samt for at blive klogere på hvad Tantra sex i virkeligheden er.
Medvirkende:
Joachim, underviser på Natha Yogacenter i København
Selena, underviser på Natha Yogacenter i KøbenhavnSat, 13 May 2023 - 286 - Mette Søndergaard om bodyshaming under sex samt at date en fan
Mette kigger ned på hendes mobil. En Messenger anmodning lyser op på hendes skærm. Det er fra en fyr, som skriver, at han har set hende på TV, og er blevet så betaget af hende, at han må tage kontakt. Han spørger, om hun ville på date med ham. Mette tænker lidt, og skriver så tilbage, at det vil hun gerne.
I dag snakker vi med skuespilleren Mette, om at vælge beundring til, selvom det måske ikke føles helt rigtigt - men vælge det alligevel, fordi man har brug for bekræftelse. Vi snakker også om at have sex med et menneske flere gange, selvom det hele føles off. Og så hører vi hvordan Mette blev bodyshamet under sex, fordi hun ikke lignede det, som hendes seksuelle partner var tiltrukket af. Men vi snakker også om det gode ved akavet sex, datingregler, at turde grine af sig selv under sex samt hvorvidt antal tidligere partner har inflydelse på hvor god man er i sengen. Til sidst besvarer Mette på vores brevkassespørgsmål. Har du et spørgsmål omkring sex - så skriv til os på baresex@24syv.dk for at få det med i programmet.
Medvirkende:
Mette Søndergaard, skuespiller og komikerSat, 06 May 2023 - 285 - Eee Gee om “red flags” under dating, samt hvordan hun italesætter sine lyster overfor en partner
Emma tænker så det knager. Hvordan kan hun være mere mystisk i sengen? Hvad betyder det overhovedet at være en mystisk kvinde - især under sex?
I dag har vi besøg af sangeren Emma, som i start tyverne dater en fyr, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved, hvad god sex er for hende. Han spørger, om hun kan opføre sig mere mystisk, for det tænder han på. Men kan Emma det? Og hvad er prisen for at forsøge at passe ind i andres kasser? I dagens afsnit snakker vi om dating do's and don'ts, samt hvordan man lærer sine egne seksuelle behov at kende. Ansvaret for ens nydelse ligger nemlig både hos ens partner - men også hos en selv, mener Emma. Til sidst i programmet dykker vi også ned i brevkassen, for at besvare spørgsmål om bl.a. "store kasser" og oralsex. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Emma Grandkvist, sanger og sangskriver kendt under kustnernavnet Eee GeeSat, 29 Apr 2023 - 284 - August Høyen om at fortryde sex og føle sig tom efter one night stands
August sidder med telefonen ved øret. "Hej", svarer stemmen, da telefonen bliver taget. Det er hende den søde, som han var på date med for en uge siden. De havde sex, og August har fortrudt det lige siden.
I dag snakker vi med musikeren August, om at hurtigt sex kan være sjovt og dejligt - men at det også kan give ondt i maven, hvis man overskrider sine egne grænser. Også selvom det først er efterfølgende, at man har indset det. Vi snakker også om forskellen på at være hudsulten vs. omsorgssulten, og at det kan blive farligt, hvis man søger begge slags bekæftelser i one night stands. Derudover kommer vi ind på sex med ekskæresten, dårlig sæd-smag og meget mere i brevkassen til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
August Høyen, sanger og sangskriverSat, 22 Apr 2023 - 283 - Lise Westzynthius om yoni-massage og at gå cølibat for at lære sine grænser at kende
Lise vender blikket ud mod baggården, hvor hun kan se en høj, lyshåret fyr stå med ryggen til. Hun går ud til ham og siger hej. Han vender sig om, og hilser tilbage. I samme øjeblik ved hun, at hun er klar til at gå på opdagelse med ham - en seksuel opdagelse.
I dag snakker vi med sanger Lise Westzynthius, om at få en yoni-massage i slut trediverne, som sætter gang i en årrække af begivenheder, der får Lise i kontakt med sine seksuelle grænser. Lise vælger at gå cølibat, fordi hun ikke kan mærke sig selv, når hun er sammen med andre. Men på et tidspunkt mærker hun en trang til et andet menneske, nøjagtig på samme tid, som hun møder den flotte, lyshåret mand.
Sammen med ham får Lise nogle oplevelser, som bekræfter hende i, at sex er mindst lige så åndeligt, som det er kropsligt. Hør i denne episode om hele Lises rejse hjem til sig selv og sin seksualitet. Og hør Lises råd til dig, der har skrevet ind til brevkassen til sidst i programmet. Velkommen til podcasten Bare Sex.
Medvirkende:
Lise Westzynthius, sanger og sangskriver og medlem af det tidligere band "Luksus"Sat, 15 Apr 2023 - 282 - Mai Schaarup om krops dysfori og sex med heteroseksuelle kvinder
I dette afsnit har vi besøg af Mai, som fortæller om første gang hun brugte en strap-on under sex. Mai var på daværende tidspunkt sammen med sin ekskæreste, og da de begge havde været nysgerrige længe, kastede de sig beruset ud i oplevelsen en sen aften. Hør hvordan oplevelsen endte, samt hvorfor det ændrede Mais forhold til sin egen krop. Bagefter deler Mai ud af hvordan hun lærte - og stadig bliver bedre til - at acceptere sig selv, sin seksualitet og sin kønsidentitet, selvom det ikke passer ind i nogle af de kasser samfundet har skabt. Til sidst hjælper vi dig, der har skrevet ind med dilemmaer på baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Mai Schaarup, DJSat, 01 Apr 2023 - 281 - SPECIAL: Hvordan foregår sexscener i film? Kom BTS med intimcoach
Får mandlige skuespiller rejsning under intimscener? Hvordan skal ens simuleret orgasme-ansigt se ud? Og bruger man "stunt doubles" til eksplicit nøgenhed, så skuespillerne ikke skal vise deres kroppe? Få svar på alle spørgsmålene i denne episode, hvor vi i samtale med intimkoordinator Miriam, hører hemmelighederne bag sexscener i film. Miriam tager os med fra start til slut på en sexscene, som hun for nyligt var intimkoordinator på, for at give os et indblik i hvordan film som f.eks. Fifthy Shades Of Grey foregår behind the scenes. Derudover dykker vi ned i, hvorfor sex ofte bliver romantiseret i film, samt hvorfor den mandlige skuespillers pikstørrelse kan være en hæmning for optagelserne under en film.
Medvirkende:
Miriam Schön Raagaard, intimkoordinatorSat, 25 Mar 2023 - 280 - SPECIAL: Smerter under sex
Hvorfor føles sex som stikkende knive for nogen? Og hvad kan man gøre ved det? Nogle mennesker har diagnosen Vulvodyni - en form for stærke smerter i eller omkring underlivet. Det foresager at sex ofte er rigtig smertefuldt og en kamp at komme igennem, også selvom man inders inde har lyst og tænder på personen og scenariet. Hvordan kan man så have sex? Hvordan er ens forhold? Og hvilke midler er der til at få et helt normalt og smertefri sexliv? Vi snakker med Nina, som fortæller om en oplevelse hun havde nytårsaften, hvor hun havde sex med hendes ekskæreste under stjernerne, selvom hun har Vulvodyni. Og så fortæller hun os om hele hendes rejse med smerter under sex.
Ninas IG: @livet.med.vulvodyniHjemmeside: https://vulvodyni.info/Bog: When Sex Hurts
Anbefalinger der bliver nævnt
Medvirkende:
Nina, gæstSat, 18 Mar 2023 - 279 - Magnus Grilstad om ikke at kunne få rejsning på første Tinder-date
Hvordan finder man en kæreste på Tinder? Og hvad gør man, hvis man ikke kan få den op at stå på første date? I dag snakker vi med Magnus, som fortæller om at møde en kvinde og mærke knisterne. Men også at mærke samme knist forsvinde, fordi panikken i stedet tager over, når han må erkende, at han ikke kan få stiv pik - noget han aldrig havde oplevet før. Vi snakker også om Tinder-afhændighed og at have flere dates lignet op i løbet af ugerne, for hurtigst muligt at finde en ny partner. Og så snakker vi om at håndtere afvisninger, når man dater i dagens - til tider - barske Danmark. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Magnus Grilstad, forsanger i The Jürgen ClubsSat, 11 Mar 2023 - 278 - Oliver Bjerrehuus om nervøsitet under sex samt at vente flere år på den eneste ene
Hvordan føles sex med den eneste ene? Og hvordan score man sin drømmepartner? Oliver fortæller om endelig at ende sammen med sin store barndomsforelskelse efter mange års forsøg. Dog endte scoringen på ingen måde, som han havde forventet eller fantaseret om. For Oliver var mere nervøs, end han nogensinde havde været før. Og derfor blev sexen også helt anderledes end han var vant til. Hør hvad Oliver gjorde ved sin nervøsitet og usikkerhed under sex. Og hør hvad der skete mellem Oliver og hans banrdomsforelskelse, efter de havde været sammen - for måske er der mere til historien end Bare Sex.
Medvirkende:
Oliver Bjerrehuus, modelSat, 25 Feb 2023 - 277 - Ortal Leman om orgasmekløften og at stå ved sine fantasier
Hvordan kan kvinder opnå flere orgasmer i hetereoseksuelle forhold? Er det mændene der ikke gør det godt nok - eller er det kvinderne som ikke sætter krav? I dag skal vi høre fra radiovært Ortal, som fortæller om en åbenbaring hun havde under et one night stand. Her gik det op for hende, at hvis hun ville have samme nydelse som hendes mandlige partnere, så måtte hun begynde at have sex på en helt anden måde, end hun var vant til. Hør Ortal læse åbenbaringen op fra hendes dagbog i dette afsnit. Hør også hvad hun ændrede i hendes sexliv samt hvorfor fantasier er så vigtige at bringe i spild under sex med en partner. Til sidst i porgrammet besvarer vi på spørgsmål fra lytterne. Har du et dilemma? Skriv til baresex@24syv.dk for at få det medvirket i podcasten.
Medvirkende:
Ortal Leman, radioværtSat, 18 Feb 2023 - 276 - SPECIAL: Hvordan genfinder man sin seksualitet efter et overgreb?
TW: Vi snakker detaljeret om overgreb.
Hvad gør man, for at finde tilbage til nydelsen og trygheden under sex, når den pludselig er taget fra én, fordi man har været udsat for et overgreb? Kan det overhovedet lade sig gøre at dyrke fri og lækker sex igen - og hvis ja, hvordan? I dag snakker vi med Cæcilie, som har skrevet ind til os, fordi hun gerne vil dele hendes historie, så andre der sidder i lignende situation kan indse, at der er håb forude. For dejlig, tryg og fantastisk sex samt ro helt ind i kroppen, den kan genfindes - det har Cæcilie nemlig gjort. Cæcilies historier fortjener at blive hørt til ende, for den er bekræftende og vigtig. Velkommen til denne special i programserien Bare Sex.
Telefonnumre vi nævner under episoden:
- Døgntelefon til Lev Uden Vold: 1888
- Psykologhjælp hos Center for Voldtægtsofre: 30 38 71 91
- Anmeld overgrebet til politiet: 114
Medvirkende:
Cæcilie, gæst
Molly Mørch, krops- og psykoterapeutSat, 11 Feb 2023 - 275 - SPECIAL: Sex med en robot
Hvordan føles det at have sex med en robot? Hvordan virker VR briller til porno? Og hvorfor bliver flere og flere kærester - og endda gift - med deres egne selvskabte avatars i den kinesiske app Replika? Vi undersøger i selvskab med sexolog Jakob Olrik, hvordan fremtidens sextrends ser ud, når han fortæller os om sine oplevelser med sexrobotten Samantha. Derudover dykker vi ned i virtuel porno, og så snakker vi med en avatar fra appen Replika, som fortæller os hvilken slags sex den kan lide at have. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende: Jakob OlrikSat, 04 Feb 2023 - 274 - Louise Hylland om at turde være sårbar under sex samt at udforske et Dark Room
Har du nogensinde haft en seksuel drøm, som du ikke turde udleve? Måske fordi du er bange for hvad din partner vil sige? Eller fordi du ikke ved hvordan du skal springe ud i det? Hvis du har haft nogle af de tanker, så er dette afsnit for dig. Vi snakker nemlig med Louise, som selv har siddet fast i hvordan hun troede sex skulle foregå. Men alt dette ændre sig, da hun møder hendes nuværende kæreste. Han inviterer hende til at udforske sine kinks samt de lyster, man måske ikke snakker så højt om. Derfor åbner en helt ny verden sig for Louise, som lige så stille tør at prøve flere og flere ting af - bl.a. Dark Rooms. Og det skal vi høre om i dag. Velkomen til Bare Sex.
(Filmen som nævnes i episoden hedder "The Ugly Truth")
Medvirkende:
Louise Hylland, skuespiller og instruktørSat, 28 Jan 2023 - 273 - Zelma Lewerissa om at være kærester men aldrig have haft sex sammen
Tæller det som sex, hvis man rør hinanden uden på tøjet? Hvad hvis man kysser hinandens bryster? Altså - hvor går grænsen for hvad sex er? I denne episode fortæller Zelma om at møde en kvinde for 9 år siden, dengang hun gik på et internationalt gymnasie i Indien. Kvinden hun møder er fransk, queer og lige så uerfaren som Zelma. Hør historien om hvordan de ender sammen og hvilken slags sex de har - og om det egentligt tæller for "rigtig" sex? Hør også hvordan Zelma lærte at kunne give slip og nyde sexen i stedet for at frygte sine lyster. Som altid bliver brevkassespørgsmål besvaret til sidst i programmet. Du er altid velkommen til at skrive på baresex@24syv.dk med dine spørgsmål og dilemmaer.
Tak for at lytte med og interagere.
Medvirkende:
Zelma Lewerissa, atropologistuderende, skuespiller og modelSat, 21 Jan 2023 - 272 - SPECIAL: To nonner taler ud om sex
Må man onanere som nonne? Kan man blive nonne, hvis man har haft sex tidligere i sit liv? Og hvordan ser den moderne katolske kirke egentligt på forskellige seksualitet og former for prævention? I dag har vi besøg af søster Maria Lioba og søster Mikkela fra Lioba Klosteret på Frederiksberg, til en åben snak om den del af livet, som vægter spiritualiteten frem for seksualiteten. Hør søstrene svare på om det er svært at leve i cølibat, om de må flirte, hvad de gør når de oplever hudsult samt mange flere spørgsmål i denne episode fra podcasten Bare Sex.
Medvirkende:
Søster Maria Lioba, nonne
Søster Mikkela, nonneSat, 14 Jan 2023 - 271 - Mathias Broe om en trekant i Berlin og tabu om kønssygdomme
Må man blive jaloux, når ens partner er sammen med en anden person, selvom det er aftalt - også selvom det er en trekant, hvor man egentligt selv er til stede? Det oplevede filminstruktør Mathias, da han for et par år tilbage tog til Berlin med sin partner, for at udforske sin seksualitet. Hør Mathias fortælle om åbne forhold, hvor ofte han bliver testet for kønssygdomme samt hvordan hans trekant foregik i denne episode af Bare Sex.
Medvirkende:
Mathias Broe, filminstruktørSat, 07 Jan 2023 - 270 - Susan Ekberg om at få sin første orgasme med en partner som 30-årig
Hvilken slags sex har man som 77-årig? Og onanere man stadig? I dag snakker vi med radioproducer Susan Ekberg, som fortæller om hendes første orgasme med en partner, samt om en fyr, som hun for nylig blev forelsket i. For Susan havde været på date med en mand, som hun var glad for - og som hun tændte meget på. Derfor havde hun inviteret ham hjem til hende, og herhjemme skete der både noget helt fantastisk og noget dybt sørgeligt. Hør Susan fortælle om hygiejne, god sex som ældre samt hvilke krav hun har til en kommende partner - og hvorfor hun IKKE vil acceptere andet end at alle krav er opfyldt. Hør også Susan besvare på dine brevkassespørgsmål til sidst i programmet.
Medvirkende:
Susan Ekberg, radioproducer, skuespiller og forfatterSat, 17 Dec 2022 - 269 - Jakob Åkerlind om at have for kort pikstreng som barn og at sammenligne sig med pornoen
Hvordan føles det at have en for kort pikstreng? Hvad gør man ved det? Og hvorfor er det så svært at hvile fuldt ud i sin krop, især som ung dreng? I dag snakker vi med skuespilleren Jakob, om hans tidligere teenageår, som var fyldt med førstegangsoplevelser og sammenligninger. Jakob deler ud af sine erfaringer, og kommer også med gode råd til jer, der har skrevet ind med dilemmaer til brevkassen. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Jakob ÅkerlindSat, 10 Dec 2022 - 268 - Camilla Sofie Dalsgaard om at gå fra dårlig til fantastisk sex i et parforhold
Hvordan udvikler man den dårlige - eller blot middelmådige - sex man har med sin partner, til at være lækker, tryg, hot og intim? I dag snakker vi med Vild Med Dans-danser Camilla, som fortæller os om hvorfor vi skal gøre op med pornoens og Hollywoods forvrænget billede af kemi mellem to mennesker. Camilla fortæller også om en oplevelse hun havde, hvor sexen var rigtig dårlig - og hvad hun gjorde ved den, for at det blev meget, meget bedre. Hør også Camilla komme med hendes bud på dine dilemmaer i dagens afsnit af Bare Sex.
Medvirkende:
Camilla Sofie DalsgaardSat, 03 Dec 2022 - 267 - Sinan Türkmen om akavet one night stands og at hvile i sit singleliv
Hvordan håndter du kejtet sex? Har du nogensinde prøvet at være sammen med nogen, hvor det bare ikke fungerer - enten var der ikke kemi, eller så skete der noget virkelig akavet. Realitydeltager Sinan fortæller i dag om at opleve sidstenævnte. Han var på ferie I Marbella og endte med at matche med en Tinderfyr, som inviterede ham hjem på hans hotel. Hør hvad der skete på hotellet i dette afsnit af Bare Sex. Hør også Sinan fortælle om dating, at hungre efter kærlighed men stadig stå ved sine standarder og hvile i sit singleliv.
Medvirkende:
Sinan Türkmen, influencer og realitydeltagereSat, 26 Nov 2022 - 266 - SPECIAL: Sex når man har en slem spiseforstyrrelse
Hvordan har man sex, når man hader sin egen krop? Hvordan kan man lade andre se på den - og røre den? Og kan man overhovedet få en orgasme, når man hele tiden er oppe i sit eget hoved? I dag snakker vi med Signe og Sophie, som begge har oplevet hvad det vil sige, at være spiseforstyrret og samtidig prøve at give sig hen til sex. Hver især deler de ud af en oplevelse, som har været essentiel i deres rejse på at få et godt og sundt sexliv. For hvordan kommer man ud af hoved og ned i kroppen til al dens nydelse? Det hjælper Signe og Sophie dig med i dagens afsnit. Hør også deres besvarelser på brevkassespørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Signe, gæst med anoraksi og bulimi
Sophie, gæst med tidligere ortoraksiSat, 19 Nov 2022 - 265 - Judith Rothenborg om sexlyst og søgen efter kærlighed som 73-årig
Bliver sexlysten mindre med alderen? Og er Tinder også for ældre? I dag snakker vi med skuespiller Judith Rothenborg, for at blive klogere på sex og kærlighed som ældre. Judith fortæller om hendes introduktion til S/M, som foregik da hun var 58 år. Hun havde haft en kæreste gennem længere tid, og pludselig kom han hjem og forslog, at de skulle prøve en S/M klub. Hvordan reagerede Judith på det - og endte de sammen i klubben? Hør hvordan oplevelsen forløb i denne uges episode af Bare Sex.
Har du spørgsmål til dit eget sexliv? Skriv til Bare Sex Brevkassen på baresex@24syv.dk for at få medvirket og besvaret dit spørgsmål.
Medvirkende:
Judith Rotenborg, skuespiller, forfatter og foredragsholderSat, 12 Nov 2022 - 264 - Melissa Hartelius om sexlegetøj og hvordan hun endelig fik en orgasme
Hvordan føles en orgasme? Og kan du få udløsning sammen med en partner? I dag besvare Melissa på disse spørgsmål, når hun åbner op for historien om hendes første orgasme. For som 20-årig fik Melissa en kæreste, som ikke var tilfreds med, at hun ikke kom under sex. Derfor overtalte han hende til, at de sammen skulle købe en vibrator, som forhåbentligt ville gøre deres sexliv endnu bedre. Hør hvad vibratoren gjorde ved forholdet, hvordan Melissa lærte at opnå en orgasme, samt hvilke kropsidealer der kan have negativ indflydelse på vores sexliv i dette afsnit af Bare Sex.
Medvirkende:
Melissa Hartelius, stifter af Klub VenusSat, 05 Nov 2022 - 263 - Filuka om at finde sin seksualitet efter hun er blevet ung mor
Hvilke sex-stillinger kan ikke lade sig gøre som gravid? Og hvorfor har samfundet forventninger til hvilken slags sex man har som nybagt mor? I dag har vi besøg af Fiona, som går under kunstnernavnet Filuka. Da Fiona blev mor mistede hun for en stund sig selv seksuelt. Men alt det ændrede sig en aften hun møder to kvinder. For kvinderne og Fiona falder hurtigt i snak, og de ender alle tre hjemme hos hende, hvor hendes daværende kæreste også befinder sig. Her oplever Fiona at have sex med to kvinder, som beundre hende og giver hende en følelse af styrke og sensualitet, alt imens hendes kæreste er til stede og gør hende tryg. Hør Fiona snakke om firkanter, biseksualitet og hvorfor samfundet gerne vil sætte vores lyster i bokse i dette afsnit af Bare Sex.
Medvirkende:
Filuka, sanger og rapperSat, 29 Oct 2022 - 262 - Goldie 6is om seksuelt pres på Smukfest og styrken i at vente på den rette
Hvornår ved man, at man er klar til sin seksuelle debut? Og hvorfor føles det som om, at alle omkring én har haft deres første gang? I dag snakker vi med Glodie, som tog på Smukfest som 16-årig, for at have det sjovt med hendes venner - og for at prøve nogle seksuelle grænser af. Allerede på tredje dagen møder Glodie en fyr, som hun ender i et telt med. Men da hun pludselig står midt i hvad der kan blive hendes første gang, så sker der noget uventet. Hør hvordan oplevelsen udfolder sig i ugens afsnit af Bare Sex.
Medvirkende:
Goldie 6is, rapper og sangerSat, 22 Oct 2022 - 261 - SPECIAL: Sex med stomi
Kan man have sex i stomi-hullet? Og virker doggystyle, hvis stomi-posen hele tiden klasker mod maven, når man bliver penetreret? I dag snakker vi med Sanne og Astrid, som hver især har fået stomi, og oplevet at deres sexliv har ændret sig efter de fik foretaget operationen. I dagens afsnit snakker vi om første gang de havde sex efter at have fået stomi, hvilke metoder de bruger til at føle sig sexet samt hvordan man håndtere afvisninger af dates på baggrund af ens sygdom. Til sidst i programmet besvarer Sanne og Astrid på spørgsmål, som er stille spedifikt til dem og deres sexliv. Velkommen til en SPECIAL fra Bare Sex - har du andre emner, du gerne vil have vi undersøger? Skriv til os på mail: baresex@24syv.dk
Medvirkende:
Sanne, gæst med stomi
Astrid, gæst med stomiSat, 15 Oct 2022 - 260 - Jakob Olrik om at have en trekant med sin kæreste og en anden mand
Hvordan kan man være i et trekantsforhold, hvor alle tre parter er kærester? Hvordan foregår en trekant mellem to mænd og en kvinde? Og hvorfor søger nogen organiseret gruppesex? I dag snakker vi med Jakob om hans personlige oplevelser med alle tre spørgsmål, for Jakob går efter forhold og sex uden for normen. Derfor deler han også sine erfaringer og læringer, så du kan blive klogere på hvad det vil sige at være i et forhold samt have sex uden for de klassiske monogame relationer. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Jakob Olrik, sexolog, forfatter og debattørSat, 08 Oct 2022 - 259 - Yepha om quickies efter hans koncerter og at længes efter en dybere relation
Som ung var der altid kvinder der havde lyst til ham efter koncerterne - eller som havde lyst til hans image, nemlig rapperen Yepha. Men som Jeppe blev ældre indså han, at hurtig sex ikke er andet end hurtig bekræftelse, og at han savnede nogen der havde lyst til hele ham, ikke kun den del der optrådte på scenen. Lige så hurtigt som natten og sexen var ovre, lige så hurtig forsvandt det kortvarige selvtillidsboost. Derfor begyndte Jeppe at se indad, og i hans søgen efter noget mere ægte ændrede den måde han så sex på også. I dag handler sex for Jeppe om kvalitet frem for kvantitet, og om mødet med et menneske, som også kan dele kærligheden med ham. Hør om Jeppes rejse, om den slags sex han havde som ung rapper samt hvordan han stadig kæmper med at hvile i sig selv, så han kan åbne sig op for ægte kærlighed.
Medvirkende:
Yepha, musiker og rapperSat, 01 Oct 2022 - 258 - Anders Stjernholm om at være polyamorøs og håndtere jalousi i forhold
Knalder folk i åbne forhold rundt til højre og venstre - eller hvad handler det egentligt om? Vi har besøg af Anders, som i 20 år har levet i åbne forhold. Han tror ikke selv på, at han nogensinde skal være monogam igen, og fortæller os i dette afsnit hvorfor. Hør også Anders fortælle om en gang han møder en kvinde til Folkemødet på Bornholm, og ender med at tage med hende hjem - imens han er i et åbent forhold med hans kæreste hjemme i København. Hør hvordan oplevelsen foregik samt vores besvarelse på dine brevkassespørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Anders Stjernholm, stand-up-komiker og politikerSat, 24 Sep 2022 - 257 - Nikoline om at få mini-orgasmer uden berøring
Hvordan oplever man orgasmer uden berøring? I dag snakker vi med Nikoline, om engang hun gik i Helsinki og pludselig, ud af det blå, mærkede noget forløsende ske. Den her oplevelse beskriver hun som en mini-orgasme. Derudover snakker Nikoline om vores kollektive angst for at være sårbare og turde have sex med ægte følelser. Ifølge hende skal vi gøre op med den kvantitative måde vi forstår sex på: bodycount, antal orgasmer og nye stillinger. I stedet skal vi fokusere på kvalitet og hvordan det rør noget følelsesmæssigt i os og vores partner(e). Til sidst i programmet besvare Nikoline på spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende:
Nikoline, debattør og rapperSat, 17 Sep 2022 - 256 - Emmelie de Forest om at finde sprog for hendes lyster og grænser
Har du nogensinde kigget tilbage på sex, og indset at det var et overgreb? Og hvorfor bliver vi usikre i vores forhold, når vores kæreste ser porno? Alt det snakker vi i dag om, når vi inviterer Emmelie ind i studiet, til en snak om at date ældre mænd, at blive påvirket af hendes mors syn på sex samt at turde italesætte sine grænser OG sine lyster - for begge er lige vigtige. Til sidst i programmet besvare Emmelie på spørgsmål fra dig, der lytter med. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Emmelie De Forest, sangerSat, 10 Sep 2022 - 255 - Elisabeth Eibye om at opleve forskellige orgasmer
I dag har vi besøg af Elisabeth, som fortælle om hendes første sprøjteorgasme. Hun giver også en how-to guide til dig, der ønsker selv at opleve eller give en til din partner. Deruover snakker vi sammen om vigtigheden af tryghed, samt hvordan man skaber intimitet i sit forhold, så man kan give sig hen overfor sin partner og være til stede i sin krop. Til sidst i programmet hjælper Elisabeth dig, der lytter med, med dine brevkassespørgsmål.
Medvirkende:
Elisabeth Eibye, influencer og fotografSat, 27 Aug 2022 - 254 - Frederik Nonnemann om at slippe fordomme og udforske sin seksualitet
Hvordan kan en heteroseksuel og en homoseksuel fyr være sammen? Frederik fortæller om at møde en fyr, og mærke en helt speciel energi mellem dem. Denne energi ender i et one-night stand, hvor Frederiks hookup for første gang nogensinde har sex med en af samme køn. Her skal de sammen mærke deres egne og hinandens grænser. Hør hvordan det foregik samt Frederik råd til dig, der har skrevet ind med lytterspørgsmål, når vi dykker ned i det til sidst i programmet. Rigtig glædelig pride fra hele Bare Sex produktionen.
Medvirkende:
Frederik Nonnemann, danser, influencer og agentSat, 20 Aug 2022 - 253 - SPECIAL: Viagra til kvinder
I dag tester vi et nyt lystmiddel. Produktet hævder at være for alle køn, og derfor inviterer vi Pouline, direktøren bag firmaet, ind til en snak om at skabe, teste og bliver godkendt til at sælge lyst i pulverform. Vi høre også om Poulines egen seksuelle rejse, som startede ud med en datinghjemmeside, hvor hun ledte efter tre forskellige mænd på én gang. Den første mand skulle ordne praktiske ting, den anden skulle hun have dybe samtaler med, og den tredje skulle give hende god sex. Dette datingeventyr kulminerede i en selvbiografi om oplevelserne, og netop den bog fik hende jobbet som direktør for lystmidlet.
Hør hvordan produktet påvirket os, samt hvordan Poulines datingeventyr endte i denne uge af Bare Sex.
Medvirkende:
Pouline Middelton, direktør i INXO A/SSat, 13 Aug 2022 - 252 - Rose om at udøve BDSM og være ung i en swingerklub
Rose har aldrig været interesseret i den sex man lærer om i skolen. Hun vil heller flytte hendes grænser og prøve vilde ting af. Derfor ender Rose også som 20-årig i en swingerklub i Aarhus, for at afprøve miljøet og forhåbentlig finde mennesker, som ønsker at dyrke sex på hende måde - nemlig hårdt og kinky. Hør Rose afmystificere hvad en swingerklub er, samt hendes råd til dig, der har skrevet med spørgsmål til vores brevkasse.
Medvirkende:
Rose, BDSM og swingerklub interesseretSat, 06 Aug 2022 - 251 - RF SPECIAL: Tre lyttere deler deres oplevelse fra en festival
Hvordan vil du reagere, hvis din forhud sprang under sex? Kan man finde kærligheden på en festival? Og hvordan mærker man sine egne grænser, når alkoholen tager over ens sind. Vi har snakket med tre lytter, der alle har haft sex på Roskilde Festival. Hør deres historier og bliv klogere på dine spørgsmål, når vi besvarer dem til sidst i programmet.
Velkommen til Bare Sex på Roskilde Festival.
Medvirkende:
Sarah, lytter
Cecilie, lytter
Lei, lytterSat, 23 Jul 2022 - 250 - RF SPECIAL: Yakuza om at have selvværd nok, til at kræve sin orgasme
Vi besøger Roskilde Festival, hvor kustneren Yakuza har performet dagen forinden. Hun skriver og synger om sex, og så tager hun os med på en rejse fra hendes gymnasietid, til hendes 33-årig fødselsdag. I den tidsperiode har hun haft seksuelle oplevelse, der har givet hende tilliden til at hvile i sig selv og kræve sin orgasme fra seksuelle partnere. Hør Yakuza fortælle om hendes oplevelser samt hendes råd til dig, der har skrevet ind med spørgsmål.
Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Yakuza, sangerSat, 16 Jul 2022 - 249 - Aureola om humor under sex og første gang med kæresten
Vi har besøg af sangeren Aureola. Hun fortæller om hvordan hun mødte hendes nuværende kæreste, samt dengang de var sammen med for første gang. Derudover giver Aureola også et trick til hvordan du kan give blowjobs, hvis du ligesom hende, har gået i mange år og misset en - ifølge Aureloa - helt essentiel del af teknikken. Til sidst i programmet hjælper Aureola dig, der lytter med, med dine sex og kærlighedsspørgsmål.
Medvirkende:
Aureola, sangskriver og sangerSat, 09 Jul 2022 - 248 - Fedty om at genfinde sin seksualitet efter skilsmisse
Hvordan er sex med en ny partner efter 12 års ægteskab? Det fortæller Maria - også bedre kendt under sit kustnernavn Fedty - om i dette afsnit. Sammen dykker vi ned i hvordan Maria har genfundet sin seksualitet efter at blive mor og single igen. Ifølge Maria er det nemlig først nu, at hun rigtig har fået styrken til at udleve sine seksuelle fantasier. Til sidst i programmet besvarer Maria på spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende: Maria Barfod, DJ, stylist og influencerSat, 02 Jul 2022 - 247 - Lea Voisin om perioder hvor der er mindre sex i forholdet
Hvorfor har man pludselig ikke lyst til sin kæreste? Hvad betyder den manglende sex for forholdet? Og hvordan finder man sammen til hinanden igen? Sammen med Lea dykker vi ned i de forhold der både er de stærkeste og de mest skrøbelige - nemlig de romantiske relationer. Til sidst besvare Lea på spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende: Lea Voisin, influencer og tidl. deltager i Paradise HotelSat, 25 Jun 2022 - 246 - Julie Kvelland om store usikkerheder ved sin krop
I dette afsnit har vi besøg af Julie, som er født med en sygdom der forårsager ekstra fedt på kroppen. Derfor har Julie også kæmpet med hendes eget selvbillede, og det har påvirket hendes forhold til sex. Vi snakker om hendes første gang, hvordan man lærer at elske sig selv samt hvad man kan gøre, hvis man er udsat for en krænkelse eller voldtægt.
Medvirkende:
Julie Kvelland, influencer og tv-personlighedSat, 18 Jun 2022 - 245 - SPECIAL: Onani og sexlegetøj
Hvilket sexlegetøj sælges oftest? Og hvordan snakker man om onani? Bare Sex har inviteret tre stiftere af sexhops med i studiet, for at høre om deres personlige erfaringer med sexlegetøj samt om danskernes forhold til onani. Til sidst besvare de spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende:
Clara Phillipa Damgaard Andersen, stifter og direktør hos Peech
Christian Adelsparre, stifter og direktør hos Tys Tys
Sabina Elvstam-johns, stifter og direktør hos LustSat, 11 Jun 2022 - 244 - Joan Ørting om ikke at være i stand til penetrationsex
Da Joan møder hendes kæreste, kan hun ikke blive penetreret, før hun åbner hendes hjerte og kan føle sig 100 procent tryg. I denne episode snakker vi om at mærke sine lyster, og fylde sin egen kop op, i stedet for at lede efter bekræftelse fra andre. Til sidst hjælper Joan dig, der lytter med, med dine sex- og kærlighedsspørgsmål.
Medvirkende: Joan Ørting, sexolog, forfatter og tv-værtSat, 04 Jun 2022 - 243 - Olivia Salo om at gå fra meningsløs sex til kærligheds sex
Hvem var Olivia Salo dengang hun deltog i Love Island? Hvilken slags sex havde hun på givende tidspunkt? Og hvordan har hendes karakter samt den måde hun har sex på ændret sig? Vi snakker med Olivia om at lytte til sine behov, at have høj libido, og at leve sit liv og udleve sin seksualitet uden at give en F om hvad andre siger. Til sidst i programmet hjælper Olivia dig med dine brevkassespørgsmål.
Medvirkende:
Olivia Salo, influencer og tv-værtSat, 28 May 2022 - 242 - Oscar Bjerrehus om vigtigheden af god kemi under sex
Oscar besøger podcasten, for at fortælle os om engang i byen, hvor han møder en kvinde og med det samme kan mærke en gensidig kemi. Vi kommer også ind på at holde sine venner ansvarlige, at være opmærksom på grænser i nattelivet. Til sidst besvarer Oscar spørgsmål fra dig, der lytter med.
Sat, 21 May 2022 - 241 - Barbara Moleko om uheld under analsex
Den dejligste Barbara besøger studiet, for at fortælle os om en gang, hvor hun og hendes daværende kæreste havde analsex i badet. Vi snakker også om flydende seksualitet, at stå ved sin høje - eller lave - labido, og bare generelt hvordan man accepterer sig selv fuldt ud.
Medvirkende:
Barbara Moleko, sangskriver og sangerSat, 14 May 2022 - 240 - Herlige Svend om sex uden lyde og høresans
Sebastian Lynggaard - også bedre kendt som Herlige Svend på Instagram - endte engang til en kollegiefest, hvor regnen styrtede så voldsomt på ruderne, at alt ens hørelse blev frarøvet. Også under sex. Hør Sebastians historie, og få hans svar på jeres spørgsmål i ugens udgave af Bare Sex.
Medvirkende:
Sebastian Lynggaard, indehaver af Herlige SvendSat, 07 May 2022 - 239 - Sarah Abildskov om første gang med en kvinde
Sarah sad en sommernat og drak vin med en veninde. Da det blev sent, gik de ind for at sove - og endte med at lave alt andet end at gå i seng. Hør Sarah snakke om præstation under sex, internalisering af skønhed samt hvorfor sex med en mand er anderledes end sex med en kvinde. I hvert fald i følge Sarah. Og hør også nogle af dine spørgsmål blive besvare til sidst i denne episode af Bare Sex.
Medvirkende:
Sarah Abildskov, ungdomspolitiker, aktivist og debattørSat, 30 Apr 2022 - 238 - SPECIAL: Oplev en sexmesse
Hvordan hænger et hestekostume sammen med at blive opstemt? Hvordan foregår en vaginal opstramning? Og hvad sker der under et live "lesbian sexshow"? Værterne Amalie og Jonas er taget til Erotic World, danmarks største årlige sexmesse. Her snakker de med gæsterne af messen samt dem der står bag de største og vildeste events på programmet. Lyt med for at lære om bonding, tantra, kinks og meget mere.
Sat, 23 Apr 2022 - 237 - Katrine Blauenfeldt om at mænd under 30 år knalder bedre
Vi har besøg af Katrine, som fortæller om en date hun var på med en 24-årig mand, som på trods af manglende enighed med hendes værdier alligevel endte med at være en fantastisk hookup. Derudover dykker vi ned I Kathrines hypotese om, at mænd i 20'erne har en breder og bedre forståelse af hvad det vil sige at have sex, og hvordan man tjekker ind hos sin partner. Til sidst hjælper Katrine dig med dine spørgsmål fra brevkassen.
Medvirkende:
Kathrine Blauenfeldt, journalist, debattør og foredragsholderSat, 16 Apr 2022 - 236 - Pharfar om impotens og forskel på sex med fast partner vs. engangsknald
Vi har besøge af Søren, manden bag kunsternavnet Pharfar. Han fortæller om første gang han som 25-årig tog hjem med en kvinde og pludselig ikke kunne blive stiv. Vi snakker også om samfundets forestilling af den perfekte mand, og så vender vi hvorfor Søren jagtede kvinder som ung, men i dag hellere vil være sammen med én fast partner.
Medvirkende:
Pharfar, sanger, producer og djSat, 09 Apr 2022 - 235 - Mary Namagambe om seksualisering af brune kroppe
I denne uge har vi besøg af Mary. Vi dykker sammen ned i hvordan man står op for sin krop, samt hvilke forskellige former for seksualisering der findes. Derudover hører vi en sjove historie, om dengang Mary var sammen med en fyr i Malaysia. Til sidst besvarer vi sammen spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende:
Mary Namagambe, influencer og iværksætterSat, 02 Apr 2022 - 234 - Pilfinger om at please sin partner og seksuel selvværd
Vi har besøg af Lasse - også bedre under sine kustnernavne Pilfinger og Djämes Braun. Han fortæller om at vokse op i en lille by, hvor rygter gik hurtigt, og man skulle have ry for at være god i sengen for at score. Vi snakker også om at vokse op med usikkerheder, hvordan pornoen og mandlige stereotyper har påvirket Lasse, og så gør vi sammen vores bedste for at besvare dine spørgsmål til sidst i programmet. Velkommen til Bare Sex.
Medvirkende:
Lasse Kramhøft, musikproducerSat, 26 Mar 2022 - 233 - SPECIAL: Sex som handicappet pt. 2
Velkommen til pt. 2 af Sex som handicappet. I denne episode fortæller Bernhard om at sprøjte flydende viagra direkte ind i hans penis, for at få rejsning. Antoniett fortæller om at finde sine sexpartnere på Tinder, og om at bruge hendes handicapudstyr som en sexswing. Til sidst besvare de spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende:
Bernhard Nordentoft, har scelerose og er forfatter
Antoniett Vebel Phara, har muskelsvind og er fordragsholderSat, 19 Mar 2022 - 232 - FVN om at date på egne præmisser og sex i Sydafrika
Feven - også bedre under sit kunstnernavn FVN - tog på ferie til Sydafrika efter hendes dimission. Her mødte hun en fyr, som hun endte i et kortvarigt forhold med. I dette afsnit fortæller Feven om at vente med sex, til hun var 24 år og følte sig 100% klar. Vi snakker også om hvordan hendes forhold til fyren endte, og så besvarer hun til sidst spørgsmål fra dig, der lytter med.
Medvirkende:
FVN, sangerskriver og rapperSat, 12 Mar 2022 - 231 - Julia Sofia om forskellen på sex med kvinder og mænd
Julia Sofia fandt ud af, at hun også er til kvinde, da hun blev forelsket og fandt sammen med en pige fra hendes gymnasieklasse. I episoden fortæller Julia Sofia om den forskel hun oplever, når hun har sex med en mand vs. en kvinde. Og så hjælper hun dig, der lytter med, mine dine spørgsmål og dilemmaer.
Medvirkende:
Julia Sofia, selvstændig, forfatter og influencerSat, 05 Mar 2022 - 230 - Mathias Bundgaard om seksuel debut på Roskilde Festival
Mathias var den sidste jomfru i vennegruppen. Alle han kendte havde gjort det, og nu ville Mathias også i gang - derfor endte han i et festivaltelt med en pige, som senere hen viste sig at starte på hans gymnasie. Hør hvordan historien udfoldede sig, og få svar på nogle af brevkassens spørgsmål i denne episode af Bare Sex.
Medvirkende:
Mathias Bundgaard, radio- og podcastværtSat, 26 Feb 2022 - 229 - Pelle Jencel om friendzone, forelskelse og at score for at få anerkendelse
Hvis man score i byen, så opnår man en vis status - især som mand. Derfor brugte Pelle mange af sine ungdomsår på at flygte fra en ulykkelig kærlighed, ved at opnå anerkendelse gennem fester og damer. Men ingen af de oplevelser har haft samme betydning, som da han møder en kvinde - senere kæreste - som viser ham, at det er okay at snakke om sex, at bruge tid på at lære hinandens krop at kende, samt at den bedste sex opstår, når man hviler i sig selv. Hør hele Pelles historie og hans svar på jeres spørgsmål i ugens episode af Bare Sex.
Medvirkende:
Pelle Jencel, DJ og radio- og tv-værtSat, 19 Feb 2022 - 228 - SPECIAL: Sex som handicappet pt. 1
Hvordan har man sex som handicappet? Hvordan finder man en partner? Og hvilke fordomme om handicap og sex er intet andet end myter? I dag snakker vi med Sarah og Cath, som begge har et handicap, for at høre om deres seksuelle oplevelser. Vi taler også om samfundets perspektiv på handicappet kroppe samt hvordan man score bedst i en verden, som ofte ikke er indrettet efter én.
Medvirkende:
Sarah Gleerup, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, debattør i politikken og tidligere deltager i X Factor.
Cath, tidligere danser, krops aktivist, fordragsholder og meningsdanner.Sat, 12 Feb 2022 - 227 - Silas Holst om at elske sig selv og seksualitet i sporten
Hvordan er det at være homo i sportsverdenen? Og hvilke kropsidealer kæmper Silas stadig med i dag? I episoden taler vi om at føle sig anderledes i barndommen, at turde vælge sig selv til i ens ungdom, og om at skabe drømmelivet med hus og børn - det liv, som Silas aldrig turde håbe på, da han var yngre. Til sidst hjælper Silas dig, der lytter med, med dine spørgsmål.
Medvirkende:
Silas Holst, danser og skuespillerSat, 05 Feb 2022 - 226 - Julie Rahbek om at italesætte sine lyster og menstruation under sex
Hvorfor ser vi aldrig kvinder have menstruation i pornofilm? I dag snakker vi med Julie om at opleve hendes ekskæreste blive skræmt over menstruationsex , og hvor vigtigt det er, at vi tør at snakke med vores partnere om den form for sex, som vi selv kan lide, og derfor gerne vil opleve sammen med dem. Til sidst hjælper Julie dig, der lytter med, med dine spørgsmål og dilemmaer.
Dagens gæst:
Julie Rahbeck, radiovært og tv-personlighedSat, 29 Jan 2022
Podcasts similaires à Bare Sex
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR