De Stille Stemmer

De stille stemmer handler om, at sætte lyd til sin stemme og bidrage med den man er. I denne episode taler jeg ind i det at være nært pårørende vs at være patient med den samme sygdom.

Jeg ved godt hvilken rolle jeg helst vil have - af de 2 - og det er uden tvivl at være patient.

Lige nu er jeg nært pårørende til min kæreste som er igennem et kræft forløb. At se en man elsker rigtig højt, gå igennem det han gør lige nu - er mega svært. Da det blev konstateret tilbage i marts 2022 var frygten - at jeg kunne miste ham - og stå tilbage alene. Mit liv ville smuldre og den eneste ene være væk.

Han er pt igennem kemo behandling og det har til tider været et limbo at navigere i som par. Han har behov for at være patient og være træt. Jeg har behov for at være kæreste og forsætte min drøm om at blive iværksætter.

Jeg har været pårørende før, men aldrig været nært pårørende som jeg er nu. Min far var nært pårørende til min mor - og jeg så også hvordan det til tider kunne dræne ham for energi. Det at skulle være det praktiske led i hverdagen og få tingene til at fungere. Jeg oplevede på et tidspunkt, at jeg mistede min livsglade far - for han glemte sig selv.

Nu mærker jeg medicinen selv - hvor svært det er at prioriterer sig selv i hverdagen - når en sygdom også er en del af det.

Når jeg skriver og taler ind i, at jeg langt hellere vil være patient er det fordi det er så meget nemmere. Der er en form for plan du skal følge for at komme igennem. Det eneste du kan som patient er at gøre det så godt du kan og lægge din tillid i hænderne på sundhedspersonalet.

For 13 år siden blev jeg selv ramt af kræft - lige før jeg blev færdig med mit studie som Jordbrugsteknolog indenfor miljø og natur.

Jeg skulle ud at starte et nyt kapitel i mit liv med en ny uddannelse og fraskilt. Jeg skulle starte på en frisk efter en diskusprolaps i ryggen. Skæbenen ville noget andet.

Jeg var på ingen måde bange for at dø - jeg var mere irriteret over, at sygdommen kom og spændte ben for mig og mit liv.

Jeg spekulerede ikke på hvordan det var for mine forældre og brødre - potentielt at kunne miste mig. Vi har heller aldrig snakket om det.

Det at være patient var nemt - jeg skulle blot være mig og kæmpe det bedste jeg havde lært så sygdommen ikke fik magten over mig. Sygdommen fik mig til at skrue ned for tempoet i mit liv og blot at være.

En af de rigtig positive historier fra perioden var, at jeg havde tid til at finde ud af om der var en der ude som havde lyst til at date sådan en som jeg med den sygdomshistorik. Det var i den periode jeg mødte min nuværende kæreste - vi skrev til hinanden igennem 3 måneder inden vi mødtes første gang. Jeg skulle være færdig med min kemo og hans far - som selv var syg - skulle lige have pladsen.

Se det var et lykkeligt eventyr

OFFER OG OFFERROLLEN

Mine refleksioner omkring det at være et offer, blive et offer få, sat et lofferabel på sig – hele bevægelsen omkring meetoo og de 2 dokumentarer omkring bl.a Playboy og Hugh Hefner samt Spies og morgenbolledamerne har fået tanker og refleksioner i gang hos mig.

Hvad tør jeg sige højt – hvor sårbart er det egentlig at holde fast i sig selv og ved sig selv?

- det jeg oplever er, at dem der råber højest er dem der ikke forstår – jamen hvorfor gik du ikke bare - hvorfor sagde du ikke fra

I denne episode sætter jeg ord på hvorfor jeg ikke bare er gået – hvorfor jeg har haft svært ved at blive ved med at prøve at sige noget højt – hvor ydmygende det er at blive tysset på og mennesker der er mistroiske eller gerne vil gemme det væk.

For hvad er årsagen bag – er det berøringsangst for emnet eller forståelse for, at det ikke er muligt for alle – blot at gå.

Jeg bryder mig ikke om gang på gang at blive tysset på og blive fortalt, at jeg ikke må fortælle min historie – jeg er ikke et offer blot fordi jeg fortæller min historie – jeg bliver fastholdt i ikke at må komme videre – det bliver en stopklods.

Kroppen husker – sindet husker

Jeg ikke videre i mit liv for så bliver jeg et offer – for evig tid.

De mennesker der sætter et label på mig og kalder mig offer er med til at fastholde mig i den rolle.

Hvis man som menneske ikke forstår hvilken hemsko det kan være – så spørg nysgerrigt ind eller tie gerne.

Jeg tysser ikke på mennesker der ytre sig omkring det de ikke forstår – som de agter at gøre ved mig – men jeg ville ønske de spurgte ind eller om ikke andet skriver, at de ikke forstår hvorfor det stadig påvirker 20-30-40 år efter.

Det har været skamfuldt - der har været en underliggende frygt – at der ingen var som forstod eller troede på det jeg fortalte.

Der er jo levende beviser på at min frygt er berettiget – når jeg læser de kommentarer der er på de 2 dokumentarer der lige har været i fjernsyndet med Hugh Hefner og Spies.

Mennesker som ikke tror på eller ikke vil tro på, at det har en indvirkning på mennesker mange år efter de har været udsat for noget så utilgiveligt

Det er fair nok ikke at vide hvordan det er – det vigtigste er også blot at lytte til disse mennesker der har oplevet dette.

Lyt – bare lyt – til de her mennesker der fortæller hvordan det var.

Jeg vil gerne fortælle hvilken indvirkning det har haft på mit liv. Det er noget der skal og må stoppes i vores samfund.

Det er ikke okay at bruge sin magt og position til at overskride andre menneskers grænser på den måde – til at manipulere – til at udnytte – til at få det vi gerne vil have på bekostning af et andet menneske .

Det er på ingen måde okay at overskride andre menneskers grænser - så bevidst som det har vist sige i blandt andet de 2 dokumentarer.

Ikke alle mennesker har den feature der siger stop – jeg har ikke selv haft den – jeg har trænet den – men det er stadigt svært.

- det er blevet negligeret og lukket ned.

Jeg har selv hørt en historie fra et andet menneske – som jeg har svært ved at forstå – som jeg har svært ved at forholde mig til – men jeg har på ingen måde negligeret den historie det andet menneske har fortalt mig.

Jeg håber vi bliver bedre til at lytte til mennesker – lytte til hinanden - også selvom vi ikke forstår.

Vi er alle mennesker – vi er alle ligeværdige mennesker – vi skal hjælpe hinanden til at blive HELE ligeværdige mennesker.

Jeg håber med denne episode, at jeg kan være med til at sætte flere nuancer på – hvordan det er at være en af dem der har været udsat for noget helt utilgiveligt og hvilken effekt det har på os ikke at blive lyttet til når vi står frem og fortæller vores historie.

Mine egne erfaringer og oplevelser...

FYRET

Jeg har altid troet jeg ikke var god nok – at jeg en dag ville blive afsløret i en kæmpe løgn – fordi jeg ikke havde været reel ved min ansættelsen. Jeg har haft nogle enormt højde standarder til mig selv – for ikke at komme til at fejle – for at der ikke blev sat finger på noget af det jeg lavede.

Jeg har gået i en konstant frygt for at jeg aldrig blev god nok – uanset hvor meget jeg prøvede. Jeg er heldigvis blevet klogere – det har blot taget så enormt mange år. Det har været en kæmpe læring og den positive del af historie er, at jeg aldrig har været bange for skulle noget nyt. At springe ud i noget – for jeg skulle jo nok vise, at det kunne jeg godt. Jeg har lært enorm mange nye ting og gået nysgerrigt til værks på nye udfordringer. Der har aldrig været en opgave der ikke kunne løses.

Nu er jeg ikke bange for at blive fyret – jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg står for. Frygten er ikke længere den daglige følgesvend.


Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram:
https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z
eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com

Din Vært: Gitte Vestergaard

Er du også bange for andre mennesker? I denne episode fortæller jeg om hvorfor jeg er bange for mennesker og den mistede tillid til andre.

Jeg fortæller, hvorfor jeg ofte har sagt nej til mennesker og valgt at gå mine egne veje. At Rasmus modsat blev min løsning til at passe på mig selv – også den løsning der har fået mig til at føle mig ensom, frygtet at vi ikke var gode nok og tingene aldrig var godt nok. Aldrig følt at vi passede ind.

Jeg vil gerne bryde med den fortid og invitere andre til at mærke efter
Det er noget af det jeg gerne vil gøre op med og det der måske også har fået andre til at være bange for andre mennesker.

Det er noget af det jeg mærker i vores samfund – der er så mange kasser og regler vi skal passe ind i – ned i. Vi ender med ikke at kigge på hele mennesker i vores samfund – for vi er proppet ned i den samme kasse eller blevet lokket ind i den samme labyrint!

Hvis du går en vej på baggrund af andre og ikke på baggrund af dig selv – så kommer du aldrig HJEM til dig selv.

Det kræver en styrke og et mod at mærke ens egne behov og retning. Og blive fortrolige med andre mennesker på sin vej.
Hvad er det der gør at der er så mange mennesker i vores samfund som har det dårligt? Min overbevisning er at det er på baggrund af alle de kasser og labyrinter vi har proppet hinanden ned i – den afgrund vi er lokket udover.

Jeg vil gerne være med til at få tilliden tilbage til hinanden som hele individer – at vi tør at række ud og tage imod. Se hinanden i øjenhøjde og se det menneske vi står overfor – i medgang og modgang.

Jeg faldt i den samme fælde som jeg plejer, efter jeg havde besluttet mig at blive iværksætter. Jeg skal gøre som alle de andre – fordi ellers er jeg ikke med til at lykkedes som mig. Jeg tabte fuldstændig det autentiske jeg – der blev ingen Gitte.

Jeg er selv blevet hel og mit håb for fremtiden er at der kommer mange flere hele mennesker i vores samfund, så vi sammen står STÆRKE i SAMMENHOLD og i FÆLLESSKABER.

På min Instaprofil DE STILLE STEMMER deler jeg det jeg har lyst til at dele – og nogle springer til og andre springer fra – og ALT er godt.
Det styrker dynamikken i vores samfund, at vi hopper til og fra – alt efter hvor vi er i vores liv.

Jeg er taknemmelig og stolt over at jeg har valgt at fortælle om hvordan det er at være MIG og som forhåbentlig kan inspirere andre til blot at være dem de er.

Det kan være at du føler at livet er farlig og mennesker er farlige – men tro på at mennesker ikke gør ondt med vilje – det er måske et mennesker der har det værre end dig.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram:
https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z
eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com

Din Vært: Gitte Vestergaard

SMALL TALK MED MIG SELV!

Jeg fortæller om hvem jeg er, hvilken opvækst og fritidsaktiviteter jeg har været en del af. Hvad jeg går op i og sætter pris på som menneske.

Det er temmelig grænseoverskridende at fortælle om mig selv som menneske – for alle fordomme omkring mig selv bluser op. Jeg er ikke god nok, jeg er ikke værd at lytte til, der er ingen mennesker der syntes det er interessant at høre om hvem jeg er.

Det er nu smidt til side og episoden er blevet til på baggrund af – at jeg fik lyst til at fortælle lidt om min baggrund – måske til en større forståelse og indsigt i hvorfor jeg har været så stille.

Jeg fortæller om den stille pige, om den tykke pige i klassen der gik langs væggene i skolen, som altid havde sine ting i orden og lavede lektier. Blot for at få nogle middel karaktere. Folkeskolen har været en svær tid.

Jeg har altid følt mig ensom og udenfor. Det har været min følelse, af jeg har været udskammet der har været den alt overskyggende faktor i folkeskolen.

Jeg fortæller om hvordan søvn har været mit frirum til ikke at blive forstyrret, ikke skulle stilles til ansvar for noget og der var ingen krav – det var/blev mit helle.

Mit liv på arbejdsmarkedet startede da jeg var 11 år gammel, hvor jeg efter skoletid arbejdede på en gård med malkekøer. Jeg fik 10 kroner i timen – og i dag vil det nok anses som børnearbejde. Det var en glæde for mig at have en fysisk arbejde – hvor jeg kunne mærke at jeg havde en berettigelse i samfundet.

Det har styrket mig at kunne være i et med naturen og aflæse dyrenes behov – uden at skulle læse en bog. Være kreativ i udfordringer og bruge mine hænder.

Min mor har været svømmeinstruktør og formand i en svømmeklub – her har jeg boltreret mig i ”naturens” vand. Følt mig som en fisk i vandet. Jeg har selv været babysvømmeinstruktør og livredder.

I mine familiære relationer er jeg både store – og lillesøster og blevet beriget med at være faster til 4 skønne piger og en dreng samt Onkel Gitte til min kærestes niece. Det er en fornøjelse at følge dem i deres liv.

Det er super skønt og en ekstra gave, at være en del af deres liv, nu hvor mit lod i livet også er at være ufrivillig barnløs.

Jeg er fascineret af naturen og elsker at være i den og opdage nye nuancer og perspektiver – finde det unikke og specielle. Den er kravs fri – den indbyder til ro og nærvær.

Udover at have et fritidsjob har jeg spillet håndbold på mesterrækkeplan – som målmand. Det har været fedt at have den rolle – være den der havde overblikket fra målet og kunne guide mine medspillere. Være med til at spille alle gode på banen.

Mine uddannelser afspejler sig også i min forelskelse i naturen – i at være i pagt med naturen – være nærværende og omsorgsfuld. Den ene uddannelse som Skov – og Naturtekniker (Cand sav) og en idenfor Natur og Miljø som jordbrugsteknolog.

Jeg har været ulandsfrivillig i Costa Rica og Venezuela igennem Nepenthes – hvor jeg blev modnet som menneske. At rejse langt væk fra det trygge – alene – samtidig med at jeg kunne hjælpe naturen.

Jeg har haft forskellige jobs i mit liv – som har ført mig forskellige steder rundt i Danmark. Fra Jylland til Fyn – til Jylland igen over Sjælland og lige pt igen i Jylland.

Min kreative sjæl elsker at sidde på gulvet at lege, klatre i træer, køre med rutsjebaner og skille de mærkeligste ting ad. Forvandle det til noget andet og dele det op i fraktioner til genbrugspladsen.

Jeg elsker store maskiner, hestekræfter og fart. Jeg kan lide farten i lækre sportsvogne – i rutsjebaner og som kan lide at se 24 timers Le Mans.

Jeg elsker samhørigheden med mennesker i det kreative og underfundige – lidt svært at skrive og sige højt – når jeg føler jeg har en form for menneskefobi.

Noget af det jeg ikke går vildt meget op i er huslige pligter –...

YOGA OG SUKKER!

I dagens episode taler jeg ind i hvad yoga har gjort for mig og den modstand jeg generelt har med ting der er trendy. Jeg taler om en afhængighed af sukker – det at trøste sig med sukker og hvor trangen er kommet fra.

Jeg kommer ind på et meget sårbar emne omkring incest og det at få penge for at tie stille. At jeg brugte pengene på at købe slik så jeg kunne dulme ubehaget.

Jeg taler ind i hvordan jeg med små skridt har vendt min krop fra at spise for meget sukker og til at spise mere sundt. Jeg tror ikke jeg havde kunnet afvende min krop til sukkertrangen og afhængigheden hvis jeg ikke var gået på opdagelse i årsagen bag. Jeg har en overbevisning om, at det har hjulpet mig til at sige farvel til store mængder af sukker.

Noget af det der stod klart på et tidspunkt ifht hvor meget ting fylder eller ikke fylder i vores kroppe – var da jeg arbejde på et gods og fik økologisk kødkvæg på tallerkenen. Min kæreste og jeg kunne tilsammen blive mæt af 125 g kød. Det var mindblowing og fuldstændig absurd at tænke sig.

Jeg er røget med på bølgen – og selvom jeg havde svoret for mig selv, at jeg aldrig skulle hverken dyrke eller spise noget der er IN eller TRENDY – er jeg hoppet i med begge ben og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg har gjort noget godt for mig selv – for samfundet og naturen.

Jeg er omsider vågnet af min søvn – kommet tilbage til bevidsthed - ved at stå ved mig selv og gøre noget godt for mig. Jeg har inden for en 2 årig periode sagt en fast stilling op 2 gange og alligevel er døren stadig åben.

Jeg sidestiller selvindsigt med at gå til gymnastisk – vi er fantastisk gode til at dyrke motion for kroppen – og knap så bevidste om også at få trænet hjernen. At få nuanceret tingene fra hinanden og se de forskellige poler i vores liv. Hvad er sandt for os som mennesker? Hvad går vi måske at bilder os selv og hinanden ind?

Jeg er glad, taknemmelig og stolt over, at jeg har taget et bevidst valg i mit eget liv – til at blive en gladere, sundere og renere udgave af mig selv.


⭐BE HAPPY BE BRIGHT BE YOU ⭐

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

TID - En kugle af tid.

ORGINAL VERSIONEN - optaget i bil

Jeg kan mærke når jeg er presset så føler jeg ikke at jeg har noget som helst tid- jeg føler ikke der er tid nok i mit døgn. At jeg er altid bagud – jeg når aldrig toget og hvis jeg når det er det aldrig det rigtige tog.

Min kæreste har masser af tid - sådan er følelsen - han har fået en hel skål fuld af tid. Helt nede på jorden og helt afslappet og rolig.

Jeg er ikke god til at tage tid til mig selv - sige nej tak - for jeg er mega bange for at miste relationer.

Når først nogen er bidt på krogen, hænger jeg krampagtig fast. Total slimet. Jeg er ikke god til at finde ud af om personer vil mig og hvornår vi har en "blivende" relation - jeg er snublet. Jeg har overkompentceret - og skræmt folk væk.

Jeg er ikke god til bare at være mig - for jeg har fået overbevidst mig selv om - at jeg skal være på en bestemt måde for at mennesker har lyst til at være sammen med mig.

Brugt en masse tid på at passe ind i relationer - brugt en masse kræfter - og været bange for at sige nej og blevet enormt såret når andre har gjort det.

Hvordan bruger du din tid? - og siger du nogle gange ja til andre hvor du skulle have sagt ja til dig selv?

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

TID - En kugle af tid.

Jeg kan mærke når jeg er presset så føler jeg ikke at jeg har noget som helst tid- jeg føler ikke der er tid nok i mit døgn. At jeg er altid bagud – jeg når aldrig toget og hvis jeg når det er det aldrig det rigtige tog.

Min kæreste har masser af tid - sådan er følelsen - han har fået en hel skål fuld af tid. Helt nede på jorden og helt afslappet og rolig.

I dag har jeg taget mig tiden til at transskribere episoden, som oprindelig er optaget i min bil og herefter indtalt den i mit studie.

Jeg er ikke god til at tage tid til mig selv - sige nej tak - for jeg er mega bange for at miste relationer.

Når først nogen er bidt på krogen, hænger jeg krampagtig fast. Total slimet. Jeg er ikke god til at finde ud af om personer vil mig og hvornår vi har en "blivende" relation - jeg er snublet. Jeg har overkompentceret - og skræmt folk væk.

Jeg er ikke god til bare at være mig - for jeg har fået overbevidst mig selv om - at jeg skal være på en bestemt måde for at mennesker har lyst til at være sammen med mig.

Brugt en masse tid på at passe ind i relationer - brugt en masse kræfter - og været bange for at sige nej og blevet enormt såret når andre har gjort det.

Hvordan bruger du din tid? - og siger du nogle gange ja til andre hvor du skulle have sagt ja til dig selv?

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Endnu en episode optaget i bilen.

UVENTET - Skat jeg arbejder hjemmefra. Jeg taler fra hjertet med de følelser der opstår hos mig når noget uventet kommer på banen. Hvordan jeg får skubbet mig selv til side og føler jeg er unfair overfor min kæreste.

Mit Liv - Min hverdag bliver indvaderet! Jeg skal indskrænke mig på et spitsekund - afgive plads til en impuls. Det er noget af det sværeste - jeg går, for jeg magter ikke konfrontationen.

Jeg bliver ked af det - for jeg føler det er mig som skal gå på kompromis for at løse den opståede situation.

Førhen har jeg ikke mærket, at jeg er gået på kompromis med mig selv - jeg er blot gået og ladet andre få pladsen.

Har du også følelsen af, at det er dig der er nød til at gå?

Efter at have reflekteret over den givne situation har jeg mærket efter hvad det egentlig er det handler om og hvor reaktionen er kommet fra: Barndommen

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

I dag har jeg fået min kæreste som gæst i studiet. Vi taler om hvordan han helt fra start har oplevet mig som stille og hvad det har givet af følelser og tanker hos ham.

Hvilke udfordringer det kan være, når man som ham har behov for tale, for ikke at føle sig usikker. Det med ikke at mærke connection imellem os, hvis jeg er stille. Hvor jeg i samme forbindelse mærker nærværet imellem os når vi er stille sammen.

I vores samtale kommer vi igennem en del af de samme følelser, som jeg har haft blot set fra min kærestes perspektiv.

Hvorfor skal vi være i samme rum, hvis vi ikke skal snakke sammen. Han blev ofte frustreret i starten når han ikke kunne komme i kontakt med mig. Det har været en læringsproces for os begge, at finde hinandens behov ifht hvornår vi kunne kommunikere med hinanden. Jeg har følt mig afbrudt hvis jeg sad med noget og min kæreste hvis hukommelse ikke er så god, har følt sig frustreret over så evt at skulle huske noget der var vigtigt at få kommunikeret ud.

I gruppe sammenhænge er jeg ofte stille – hvorimod jeg under en gåtur har et behov for stilhed og nærvær på en hel anden måde. Det kan være fantastisk at gå ved siden af mig i stilhed – der skal blot skabes en opmærksomhed på det.

At blive inviteret ind i stilhed - fremfor blot stilhed. Eller blive tysset på - tie stille.

Vi referer om en tur hvor jeg havde et stort behov for stilhed og der opstod en større misforståelse imellem os. Jeg havde ikke rigtig fået italesat mit behov og jeg endte med at ”forsvinde” fra selskabet. Mit signal om alenetid blev ikke tydeligt og det gav en utryghed.
Jeg endte med at gå i trods! Jeg kunne ikke finde ud af at sige hvad mit behov var og jeg mente ikke jeg kunne tillade mig, at bede alle om at være stille sammen med mig.

Min kæreste prøver at integrere mennesker i større forsamlinger hvis de er stille og drager omsorg ved at tage dem med i snakken.

Han ser ikke personen som stille, men en person som er udenfor.

Han har fyldt stilheden ud med snak – og ved ikke om det har været et behov fra den andens side, at han blot snakkede. Han er blevet lidt kendt som ISBRYDEREN i nye grupper.

I et skelsættende øjeblik i hans liv tog han kampen op med hans egen stilhed. Han valgte ofte at blive til grin i en snak blot for at blive hørt og set.

Han valgte aktivt at blive en del af noget og begyndte at snakke.
Hvis han ikke aktivt valgte at afbryde – mærkede han følelsen af at blive ignoreret. Han var træt af ikke at blive lyttet til. Træt af at lytte og ikke blive hørt! Han ville også gerne dele.

I visse tilfælde oplever han, at han skal hive ord ud af et stille væsen og det kræver en del. Det kunne blive meget ensidigt hvis det kun var ham der snakkede. Følelsen er dog at han bliver rummet som menneske. Dog er det krævende at skulle tage teten, når der ikke er pingpong i vores snakke.

Vi taler om de forskellige stille mennesker i omgangskredsen og hvad der har formet de forskellige venskaber – og hvor mere rummelig et venskab kan blive hvis både stilhed og tale bliver rummet. Det skaber en større dynamik, så men ikke ender med at dræne hinanden for energi.

Er det okay at være stille sammen. Min kæresten har skulle lærer igennem mig, at det var okay at fordybe sig. Min læring har været, at det er okay at afbryde og mennesker gerne vil lytte til det der optager mig.

Vi øver os og lærer af hinanden og med hinanden.

Er jeg god nok som menneske? Det er et spørgsmål der kommer snigende til mig alle vegne. Senest da jeg passede min lille niece på 3 år. Er jeg god nok i rollen som faster - og hvad er det egentlig for nogle roller vi tager på i livet. Er det de roller vi tror vi skal tage på - som samfundet gerne vil have vi tager - eller finder vi ind til de roller vi egentlig er designet til at være i livet. De roller som ligger naturligt til os, og som ikke stiller spørgsmål om vi er gode nok.

Jeg ved jeg er designet til en anden rolle - rent arbejdsmæssigt - end den rolle jeg har påtaget mig hidtil. Jeg skal bl.a ud og hjælpe de stille stemmer til at mærke livet, være livet.

Jeg har selv skulle lære, at kigge op - kigge ud - og mærke at jeg er god nok, som den jeg er og med de roller - med de designs jeg har. Både som faster, kæreste, som ikke mor etc.

VI ER ALLE GODE NOK - som dem vi er

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

I dag taler jeg om at sætte barren højt for sig selv. Hvordan jeg kærligt og omsorgsfuldt har forsøgt at fortælle andre, at det er rent selvmål at sætte barren for højt for sig selv. Hvordan nederlagene nærmest har lagt i kø før start.

Jeg fik et Oh Shit-moment af min egen skyggeside og er blevet mere selvkærlig når jeg sætter mig et mål/udfordring. De små delmål og den rejse/proces det var da jeg gik 100 km på 24 timer. Det var en indre succes, at mærke efter og sætte det ene skridt foran det andet, for til sidst at komme i mål. Det var en sejr om selvforståelse og det at mærke kroppens behov og muligheder.

Jeg sætter ord på min nylige rejse ind i Iværksætterland og hvordan jeg igen startede med at snuble, da barren fra start blev sat for højt.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Denne episode er optaget i min bil. Det kommer fra hjertet og er så autentisk som det kan være.

Jeg taler ind i det at blive NEGLIGERET som menneske, med de følelser der ikke får lov at fylde og blive sagt højt. Jeg fortæller om den store forskel det gør for mig at blive set, hørt og mødt i de følelser der nu engang røre sig inde i mig.

Jeg har tit hørt fra andre, at man ikke skal indtage offerrollen og grave sig ned i sine følelser.

HVORNÅR ER MAN ET OFFER?

Jeg føler mig som et offer, når jeg ikke får mulighed for at fortælle hvordan jeg har det? Jeg føler mig negligeret som menneske.

Jeg skal ikke fixes, jeg har blot behov for at blive lyttet til. Både på gode og på dårlige dage. Hvornår har du sidst lyttet til dine egne følelser? Negligere du også dem, så du har svært ved at rumme andres?

Jeg har inviteret en gæst i studiet i dag. Det er min kære svoger. Jeg er blevet nysgerrig på hvordan andre ser mig som et stille menneske. Det er der kommet en rigtig fin samtale ud af.

Vi kommer rundt om mange forskellige nuancer og hvornår vi hver især bliver stille. Hvordan han ser mig som stille og hvilke refleksioner der kommer til ham i situationen.
Vi taler om gaven i at være stille og modpoler. Samt det at skabe rum til den nærværende samtale og være positiv åben overfor det menneske man taler med.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Den 21. februar ville min mor være blevet 70 år - hun blev kun 63. Jeg er sammen med min kæreste blevet inviteret til 2x70 års ved min moster og onkel. Det har sat nogle tanker igang.

Jeg plejer at følge normen og det "man" bør - tage med til det jeg bliver inviteret til. Denne gang står jeg op for mig selv - ære min mors minde - og gør det der gør mig glad.

Jeg taler ind i sorg og afsavn af min mor - og om det at følge sin indre stemme - og får det bedste ud af det. Dette er den Stille Stemme der taler - noget som jeg aldrig ville have talt med andre om eller sat ord på! Æret være min mors minde

I denne episode taler jeg om at Gå i stå som menneske, både fysisk og mentalt. Hvilke mekanismer der sker når aftaler eller daglige gøremål ikke blev som ventet.

Jeg taler om fysiske og psykiske smerter ved ikke at "måtte" sætte ord på de følelser der er indeni. Afvisning som menneske ved ikke at blive lyttet til i svære situationer i ens liv og smerter og følelser der bliver sat lov på igennem mange år.

I episoden henviser jeg bl.a til Lotte Pia Stenfors, som har podcasten Lyden af Nærhed og jeg kan kun anbefale at lytte til hendes podcast. https://lydenafnaerhed.libsyn.com/

Jeg berøre også MeeToo og hvordan det skilte vandende og hvilken afmagt jeg som menneske står i når der ikke er forståelse for hvad det egentlig handler om. Jeg taler om anerkendelsen af hinanden som mennesker, og den skyld og skam der kan følge med når ens budskab bliver overdøvet.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Efter sidste episode hvor jeg nysgerrigt gik på opdagelse i min egen vreden, endte jeg med at blive stille for mig selv!

Det satte en proces i gang, en god proces, men også en hård proces. En proces hvor jeg igen begynder at sætte spørgsmål til mig selv og mit VÆRD som menneske.

I denne episode sætter jeg flere ord på den stilhed der opstår i forskellige sammenhænge i mit liv. Jeg taler bl.a om blinde vinkler og skyggesider, om det at fremkalde følelser for hinanden i relationer. Om livet som en konkurrence, der ikke kan vindes.

Jeg fortæller om endnu en episode hvor vreden og sårbarheden kom frem, hvor befriende det var, at det andet menneske så mig og blev i relationen. Blot fordi vi er uenige går vores relation ikke i stykker. Det bliver en snak om min frygt for mine relationer og årsagen til, hvorfor jeg lukker mennesker ude og ikke involverer mig i sociale sammenhænge.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Jeg blev inspireret til at dykke dybere ned i min vrede efter sidste episode. I denne episode kigger jeg nysgerrigt på hvor vreden kommer fra og hvad den gør ved mig som menneske. Jeg går på opdagelse i min vrede.

Af helt tilfældige årsager kommer jeg en dag hjem fra Bog & Ide med en bog omhandlende vrede. Jeg er ikke den store læsehest, men bogen fangede mig og jeg har læst den råt!

Fra enden til anden uden mange pauser. Jeg skal helt klart have læst den igen. Bogen hedder: VREDEN ER EN GAVE og er skrevet af ARUN GANDHI. Arun er barnebarn til Mahatma Gandhi. Jeg kan helt klart anbefale at læse denne bog. En inspirationskilde til at forstå sin og andres VREDE.

Jeg fik på et tidspunkt at vide, at det at råbe af andre er et verbalt overgreb på et andet menneske, det mener jeg ikke er fair. For hvis det er et verbalt overgreb at råde af mennesker, hvad er det så når man ikke lytter til det mennesker man taler med?

På bagsiden af bogen står der: HAD og VREDE skal mødes med respekt, forståelse, accept, anerkendelse og medfølelse, så den onde cirkel bliver brudt.

Det har skabt genklang i mig og jeg håber bogen kan være med til at inspirerer mennesker til at kigge på hinanden, ligeværdigt og med respekt.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

I dag snakker jeg om VREDE - både den indvendige og den udvendige vrede - og hvordan det kommer til udtryk hos mig. Jeg bliver ofte vred når mennesker ikke respektere mig for det menneske jeg er. Jeg undertrykker tit min vrede og den ender ofte ud i, at jeg bliver ked af det.

- også her kommer den stille stemme i spil - nærmest og overdøver!

Den begynder at fortælle mig, at det ikke er okay, at larme og fylde på den måde. Det ville være bedre hvis jeg bare tier stille.

LIVET er en øvebane - et læringsfelt! - hvor vi øver os på det vi ikke har lært endnu. Derfor har jeg valgt, at i næste episode af DE STILLE STEMMER gå jeg på opdagelse i min VREDE, for at se hvor den kommer fra.

Hvordan har du det med VREDE og bliver du også VRED?

Hvornår oplever du VREDE og bliver du også helt STILLE bagefter?

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

I denne episode taler jeg om SÅRBARHED og hvad den betyder for mig når jeg forsøger at bruge min stemme. Jeg føler tit, at det bliver en konkurrence om at komme først med at tale - og det er helt ok at afbryde andre for at blive hørt. Skal man råbe for at blive lyttet til!!!

Det er mega sårbart for mig, både at blive afbrudt og selv at afbryde. Sårbarheden føles som et åbent sår der aldrig heler. Jeg går med små skridt og går på opdagelse i SÅRBARHEDEN og hvad den er for mig og måske er for andre.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

I første episode taler jeg om den ENSOMHED som jeg oplever når jeg glemmer at bruge min stemme. Når jeg sætter mig selv til side og snakker andre efter munden. Hvordan jeg trækker mig fra fællesskaber og relationer - og derfor bliver mere ENSOM. Jeg sætter fokus på hvordan det er at være mig og hvilke mekanismer der tager over når jeg lukker mig inde i mig selv og overbeviser mig selv om, at jeg ikke har noget spændende og relevant at sige. Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: stillestemmer@gmail.com Din Vært: Gitte Vestergaard

Denne podcast er til dig som brænder inde med din stemme, føler dig snakket hen over hovedet og forbi gået, når du forsøger at åbne munden Når vi som menneske glemmer os selv og ender med at tie stille. Jeg dykker dybere ned i min egen rejse i at stå op for mig selv og finde min stemme i livet. Jeg sætter ord på det svære ved ikke at have en guldske med i baggagen. Jeg finder At finde ind til kernen af hvem du er, hvem jeg er og turde bruge din stemme i livet. Jeg udfordre mig selv, ved at gå på opdagelse i min egen usikkerhed, i følelserne bag det ikke at føle, at have en stemme i livet. Jeg sætter ord på de følelser der kommer frem ved at være en som jeg, der brænder inde med min stemme. Jeg håber meget, at jeg kan inspirere andre til at turde stå op for sig selv og få modet til at tage sin plads i livet - at bruge sin stemme og ikke føle sig forkert. "Jeg er lige her i dine ører til at fortælle dig, at du IKKE er alene. Er du blevet nysgerrig på hvem jeg er som menneske, så følg mig gerne på min Instagram:https://www.instagram.com/stillestemmer/ Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive en mail til: Stillestemmer@gmail.com Din vært er: Gitte Vestergaard