Filtrer par genre

Fagbevægelsen Uden Filter

Fagbevægelsen Uden Filter

A4 Lyd

Hver eneste uge er der ballade på arbejdsmarkedet. Der er magtkampe mellem fagbevægelse og arbejdsgivere, der er interessekonflikt og dramatik, og det hele har konsekvenser for danskernes arbejdsliv.

Fagbevægelsen Uden Filter er en ugentlig podcast om sværdslag og håndslag på det danske arbejdsmarked - fra A4 lyd.

Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte Redder

120 - Løhde undersælger sin sundhedsreform og Anja C. Jensen sælger sin Tesla
0:00 / 0:00
1x
  • 120 - Løhde undersælger sin sundhedsreform og Anja C. Jensen sælger sin Tesla

    Syv partier er blevet enige om en ny sundhedsreform, og det ser faktisk rigtig fornuftigt ud, lyder det fra flere fagforeninger, der dog også lufter en række bekymringer.

    HK’s Anja C Jensen vil sælge sin røde Tesla i protest mod Elon Musk. Fagbevægelsen er kommet på BlueSky. Og så skal vi en tur til Bruxelles, hvor den kommende kommissær for arbejdsmarkedsområdet, Roxana Minzatu, har præsenteret sine politiske planer for første gang.

    Thu, 21 Nov 2024
  • 119 - Det ser sort ud for Danske Fysioterapeuter

    Danske Fysioterapeuter er mere splittet end nogensinde. Nu har to udbrydergrupper startet deres egne konkurrerende foreninger, alt imens fire ledere er stoppet, og de ansatte nærmest flygter fra forbundets sekretariat.

    Derudover ser vi på en fremskrivning, der viser, at vi ikke kommer til at mangle pædagoger i fremtiden. Og så vender vi selvfølgelig ugens store begivenhed - nemlig prisuddelingen Årets TR.

    Værter: Martine Krogh og Gitte Redder
    Producer: Martine Krogh
    Lydklip: TV Midtvest, Danske Fysioterapeuter og Årets TR.

    Thu, 14 Nov 2024
  • 118 - OK25-forberedelser og Bamses pensionsalder

    I denne uges afsnit kan du høre om OK25-forhandlingerne, hvad arbejdsorganisationerne forbereder sig på, hvad de frygter, og hvad de drømmer om. Med Trumps valgsejr spøgende i baggrunden bliver det interessant at se, hvordan det fremtidige samarbejde med USA kommer til at påvirke den danske økonomi. 

    Derudover dykkes der ned i den nye EU lovgivning om asbest, og sidst men ikke mindst så er FH’s kommet med et pensionsudspil, som får rosende ord med på vejen fra beskæftigelsesministeren. Forslaget vækker dog fortsat uenighed på Christiansborg. 

    Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.
    Gæster: Sebastian Risbøl Jacobsen, souschef på A4 Medier.
    Producer: Mathilde Lund.
    Lydklip: DR, TV2, C-Span og FH. 

    Thu, 07 Nov 2024
  • 117 - Lizettes hævnaktion og amerikansk skæbnevalg

    Tidligere FH-formand Lizette Risgaard har udgivet sin længe ventede bog om metoo-skandalen, der væltede hende. Her skyder hun løs på gamle kolleger i fagbevægelsen, siger faglig kommentator Gitte Redder. Men sætter også sin egen troværdighed på spil.

    Derudover vender vi socialpædagogernes kommende kongres og dykker ned i det amerikanske valg, som kan få betydning for ikke bare den amerikanske fagbevægelse men også den danske model.

    Vært: Martine Krogh.
    Gæster: Gitte Redder og Kristian Madsen.
    Producer: Martine Krogh.
    Lydklip: Grønningen 1, Associated Press, Forbes og CNBC.

    Thu, 31 Oct 2024
  • 116 - HK-formand sænker prisen for udvalgte medlemmer: “Dem, der tjener mindst, skal betale mindst”

    HK har besluttet at gøre deres kontingent indkomstbetinget. Derfor besøger formand for HK, Anja C. Jensen, Fagbevægelsen Uden Filter til en snak om behovet for en ny model og risikoen for et ræs mod bunden. 

    Samtidig planlægger Danske Bioanalytikere at melde sig ud af FH - og ind i Akademikerne. Og så ser vi nærmere på Danske Fysioterapeuter, der står midt i en intern splittelse med store arbejdsmiljøproblemer, og hvor fem ud af fem i den administrative ledelse nu er sygemeldte.

    Thu, 24 Oct 2024
Afficher plus d'épisodes