Filtrer par genre

Udsendt Af Danmark

Udsendt Af Danmark

Forsvarsfortællinger

Mød de udsendte af Danmark - vi samler historien fra Danmarks internationale missioner, stiller om til dem, der lige nu befinder sig i verdens brændpunkter. Vi er nysgerrige på mennesket bag uniformen, lysten, modet, karrieren, arbejdet, opgaven og meget, meget mere.

Hvorfor vælger nogle at rejse væk fra familien i flere måneder? Ikke bag én gang, men gentagne gange? Hvad laver de egentlig, når de er udsendt? Hvordan er det at komme hjem? Umiddelbart bagefter - og hvordan går det, når man har været hjemme længe? Er det at være udsendt noget, der sætter sig i kroppen? Hos den enkelte? Hos alle?

Lyt med og mød en lang række af de personer, som har haft Danmarks internationale missioner tæt inde på livet. Enten stået helt i front og skudt mod fjenden, truffet de svære beslutninger hjemme i Danmark og i felten eller haft den tætte og nære kontakt til de udsendtes pårørende.

Følg med, når vi dykker ned i de personlige fortællinger fra Danmarks veteraner og kommer tættere på historien om Danmarks internationale indsatser i verdens brændpunkter og deres helt personlige unikke historier, som ikke er blevet fortalt før.

Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.

51 - Jacob: 9 udsendelser på 15 minutter
0:00 / 0:00
1x
  • 51 - Jacob: 9 udsendelser på 15 minutter

    I denne podcast kan du høre Jacob Michalsen optræde til Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov.

    Han deler ærligt ud af sine oplevelser som udsendt soldat. Med ni missioner bag sig fortæller han om de udfordringer og valg, han stod overfor, både før, under og efter sine udsendelser til steder som Mali og Afghanistan.

    Gennem personlige anekdoter får vi indblik i, hvad det indebærer at være udsendt, fra forberedelserne med at skrive sin sidste vilje til de barske realiteter på missionerne.

    Podcasten giver et ærligt, rørende og inspirerende indblik i livet som udsendt soldat, med fokus på de menneskelige aspekter og de beslutninger, der følger med.


    Podcasten er optaget under Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov d. 29. august 2024. 

    Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & Sikkerhed

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.

    Thu, 24 Oct 2024
  • 50 - Martin: Krigerens tanker om at slå ihjel

    Du kender måske allerede Martin. Hans historie om at træde på bombe og miste begge ben. Hvis ikke, kan du altid se hans historie om bomben til mig på Udsendt Af Danmark. 

    Men denne gang møder du han en regnfuld aften i Nakskov, hvor han hudløst ærligt overfor et nysgerrigt publikum for første gang deler de tanker, han gjorde sig om at slå ihjel.

    Podcasten er optaget under Udsendt Af Danmark LIVE i Nakskov d. 29. august 2024. 

    Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & Sikkerhed

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.

    Wed, 16 Oct 2024
  • 49 - Feltpræsten Viktor Graeser-Greve: Vi kan hjælpe med at få ro på det moralske kompas
    Vi ved alle sammen, at det står i Bibelen, at du må ikke slå ihjel. Men det er jo det, soldater gør.

    Vi har mødt feltpræst og sognepræst Victor Graeser-Greve til en samtale om feltpræstens funktion i krig, om forskellige og ligheder på de såvel psykiske som moralske tanker, de udsendte soldater gør sig under en udsendelse. 

    Feltpræstens opgave er ikke at forhindre dem i at udføre et erhverv, som de er blevet forpligtet til at bære ansvarsfuldt på deres skuldre.

    De udsendte har fået en opgave, der er større end dem selv - Og det er jo også at tage et andet menneskes liv som yderste konsekvens af det. 

    Og denne opgaver kan give forskellige moralske og samvittighedsfulde kvababelser hos alle, hvor feltpræsten har mulighed for at tage en fortrolig samtale med den enkelte soldat.

    Lyt til podcasten og kan du genkende noget i dig selv eller får du brug for at tale med en, som ikke nødvendigvis er en psykolog, anbefaler vi dig at læse mere om mulighederne for at tale med forsvarets værnspræster.

    Læs mere på www.folkekirkeogforsvar.dk

    Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & Sikkerhed

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    Thu, 26 Sep 2024
  • 48 - Tilbage til naturen - Veteraner i Grønland

    På en tur i Grønlands vilde natur får danske veteraner vigtige erfaringer med indre ro. Samtidigt dannes et samarbejde mellem Grønland og Danmark om at imødekomme grønlandske veteraner. 
     
    I Qooqqut kan man kun høre vinden. Der er ingen træer, som den kan hvisle i, så den suser blot i ørerne. Johnny Frederiksens lette, faste skridt glider nærmest helt ubesværet gennem den genstridige arktiske pil. 
     
    “Det giver virkelig noget godt til hjernen at komme ud og se hvordan naturen er. Det er simpelthen det rene guld. Jeg har sovet igennem, og det er første gang i lang tid,” siger Johnny Frederiksen. 
     
    Johnny er deltager på en tur for danske veteraner, som foreningen Veteranprojekt Grønland arrangerer. Veteranerne inviteres med til Grønland i anerkendelse for deres indsats i det danske forsvar. Men for flere af deltagerne, som lider af ptsd, har ture som denne også healende potentialer. En del af turen foregår nemlig inde i Nuuk-fjorden, langt væk fra den hverdag, som de fleste af deres udfordringer befinder sig i. At komme så langt væk kan hjælpe dem med at finde ro - en vigtig erfaring, de kan tage med sig hjem. 

    Læs hele indlægget om Grønlands Veteraner i årets Flagdagsmagasin

    Podcasten er produceret af Emil Hougaard, journalist og Peter-Bastian Halberg, som var inviteret med til Grønland på turen i efteråret 2023. Begge er civile og ikke en del af forsvaret. 

    PRODUKTION
    Emil Hougaard Bertelsen, selvstændig fotojournalist og dokumentarist & Peter-Bastian Halberg, forfatter og tidligere journalist, FN, EU og IMS






    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.

    Tue, 03 Sep 2024
  • 47 - René Pamperin: Veteranhaven
    "Det er ikke dit ben, du har brækket! Det er din hjerne!".  Det var ordene fra psykiateren på Rigshospitalet, da Rene i sin tid fik konstateret PTSD. 

    I dette afsnit skal du høre René fortælle om hans udsendelser, hvordan det har sat sine ar på sjælen, men også om at komme over på den anden side - blandt andet gennem VeteranHaven. Som René selv har skabt.

    For hvordan fikser man en hjerne? En hjerne skal trænes og stimuleres og hvad er bedre end naturen. Så René Pamperin og hustru blev enige om at investere i et lille nedlagt landbrug. Der var dog ingen jord til huset, men for godt 10 år siden blev der indgået en langsigtet forpagtningsaftale - og i løbet af den tid er haven gået fra bar mark til en have med alt, hvad der skal til for at hjælpe en brækket hjerne (eller sjæl) på en ny og bedre vej. 

    Gennem årene har haven udviklet sig fra at være en have, hvor sårede veteraner kunne komme i arbejdsprøvning til både at være arbejdsplads for fleks- og fuldtidsjobbere, arbejdsprøvning for alle typer af borgere, samlingssted for veteraner og pårørende og meget, meget mere.

    Tak til René Pamperin! 

    Denne podcast er en del af "Den Gode Historie", som produceres for Folk & Sikkerhed

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    Mon, 05 Aug 2024
Afficher plus d'épisodes