Filtrer par genre
Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast
Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram.
- 133 - 112. EKSPERTEN: Om hvad ’dit indre ur’ betyder for din performance og trivsel. Med ph.d. i work-life-balance, Camilla Kring
I dette afsnit har jeg Camilla Kring i studiet. Udover at hun har en ph.d. i work life balance, er hun ekspert i emnet kronobiologi, søvn og synkronisering af dagens rytmer. Vi har alle et biologisk indre ur, og dit indre ur – eller din indre rytme – har en betydning for, hvordan du performer og har det i hverdagen. Så hvad betyder det for vores liv og trivsel, når vi lever i et samfund, befinder os i virksomheder og indgår i skolesystemer, hvor dagens strukturer er på én specifik måde, der sjældent er særlig fleksibel? Og hvilke andre rytmer i vores liv, bør vi være opmærksomme på og muligvis indrette os efter for at trives bedst muligt? Det fortæller Camilla Kring om i dette afsnit.
Tue, 19 Nov 2024 - 57min - 132 - 111. EKSPERTEN: Mental sundhed og trivsel - med sundhedseksperterne, Jan Svensson og Tor Andersen
I dette afsnit har jeg sundhedseksperterne, Jan Svensson og Tor Andersen, i studiet, som nogle måske kender som det powerfulde sundhedspar og indehaverne af træningsstedet PWR.8.Studio. De er i hvert fald kendt for at træne meget og for at leve sundt, men de kender også til virkeligheden af et moderne, fortravlet liv. I afsnittet her deler de - både som sundhedseksperter men også som privatpersoner – ud af deres viden og personlige erfaringer i relation til, hvordan man kan passe på sin mentale trivsel og sin sundhed i et moderne, ofte travlt, liv.
Tue, 12 Nov 2024 - 1h 09min - 131 - 110. EKSPERTEN: Mads og Martin fra HjerneRo om færre bekymringer, mindre tvivl, mere ro, glæde og performance
I dette afsnit har jeg besøg af psykologerne Mads og Martin fra MindCamp. De har skrevet bogen HjerneRo og de beskæftiger sig netop med det emne; nemlig med hvordan vi lykkes med at give vores hjerne ro – og dermed give den en pause fra bl.a. bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, indre kritiske stemmer og stress – elementer der sjældent gavner vores glæde og trivsel. Det med at kunne håndtere vores tanker og at kunne skabe hjernero er relevant for mere eller mindre alle mennesker i det moderne forhastede samfund, og netop derfor deler Mads og Martin ud af deres viden, erfaringer og redskaber i relation til at skabere hjerneRO i afsnittet her.
Tue, 5 Nov 2024 - 1h 16min - 130 - 109. EKSPERTEN: Krop, nervesystem, vagusnerve og trivsel – forstå koblingen. Med fysioterapeut og osteopat, Jens Gram
I dette afsnit har jeg Jens Gram i studiet. Jens ved enormt meget om kroppen i kombination med vores nervesystem, vores vagusnerve og vores mentale trivsel, og koblingen mellem de ting, som ikke altid er helt synlige, men altid er enormt vigtige.
Tue, 29 Oct 2024 - 58min - 129 - 108. EKSPERTEN: Dine tanker afgør dit liv – med bevidsthedsekspert, Jeanette Oxlund
I dette afsnit har jeg mentaltræner og biohacker, Jeanette Oxlund, i studiet. Måske nogle af jer kan huske hende helt tilbage fra afsnit 38, hvor jeg havde hende og Nickolai Damgaard i studiet sammen til en snak om fysisk og mental biohacking. I dag zoomer vi ind på de mentale livehacks, vi kan udnytte for at leve et liv, hvor vi trives bedst muligt. Vi skal nemlig tale om, hvor fantastisk meget power, der er i vores tanker og i vores bevidsthed. Det er et emne, jeg er enormt optaget af, for hvis vi virkelig forstår det og formår at være i livet på en mere bevidst måde, kan vi rent faktisk opnå mere glæde, nærvær, frihed og trivsel. Og det er jeg ret sikker på, at vi alle sammen gerne vil have mest muligt af i vores liv.
Tue, 22 Oct 2024 - 1h 08min - 128 - EFTERÅRSGENUDSENDELSE: Julie Lillelund om angst, ADHD og om at trives mentalt i moderskabet
I dette afsnit taler jeg med Julie Lillelund, der er forfatter, gift med Mads Langer og mor til Hannah. I afsnittet fortæller Julie ærligt om at leve med angst og ADHD. Hun fortæller om, hvordan hun opdagede sine diagnoser, hvordan de fylder i livet og om, hvordan hun lever med dem – på godt og ondt. Julie deler ærligt og sårbart ud af sine personlige erfaringer og perspektiver, og udover at vi taler om angst og ADHD, kommer vi i afsnittet omkring alt fra hvordan hendes krop kollapsede til en vigtig begivenhed i hendes liv og om at spurte i livet uden at mærke efter, hvad kroppen fortæller, til hvorfor Julie synes, at sociale medier grundlæggende er en ret skrækkelig størrelse, om Julies motivation til at skrive sin bog, "Græd ikke over spild mælk", om hvad Julie synes er særligt vigtigt for at passe på sig selv og sin mentale sundhed som mor, og om meningen med livet.
Tue, 15 Oct 2024 - 1h 19min - 127 - 107. EKSPERTEN: Emma Holten om værdien af omsorg i et målbart samfund
I dette afsnit har jeg besøg af debattør, Emma Holten, forfatter af ’Underskud’ (som hun udkom med i forsommeren 2024, og det er allerede planlagt, at den skal udgives på hele 9 sprog). Emma beskæftiger sig med økonomisk feminisme. Hun beskæftiger sig med, hvorfor det er et problem – også for vores mentale trivsel – at verden opererer ud fra de ting i samfundet, vi nemt kan værdisætte, såsom varer, arbejdskraft mv. For hvad med alt det, der også spiller en afgørende rolle for, at vi hænger sammen som mennesker og som samfund, men som ikke kan værdisættes? Hvad betyder det, at vi i samfundet ikke kan værdisætte bl.a. relationer, fællesskab, omsorg og husligt arbejde? Alt det som spiller en afgørende rolle ift. at vi trives som mennesker – men som i samfundet sjældent anerkendes som værende vigtigt – alene fordi, vi ikke kan sætte en værdi på det.
Tue, 8 Oct 2024 - 1h 04min - 126 - 106. EKSPERTEN: Om hvad naturen gør for din mentale trivsel med Simon Høegmark og Sigurd Hartvig
I dette afsnit har jeg de to natureksperter og stiftere af ViNatur, Simon Høegmark og Sigurd Hartvig, i studiet. Vi taler i afsnittet om, hvorfor det er vigtigt at være bevidst om, at vi i dagens moderne samfund har bevæget os væk fra naturen. Vi taler om, hvad det betyder for vores sundhed og mentale trivsel at bruge naturen og dens systemer i vores liv – både privat og på arbejdspladsen. For vores forbindelse til naturen (eller mangel på samme) påvirker det individuelle menneske, men også medarbejdere, ledere, virksomhedskulturer og performance.
Thu, 3 Oct 2024 - 1h 11min - 124 - 105. EKSPERTEN: Frygt og Flow! Frygtekspert Anja Vintov om hvordan vi kan bruge frygt til at trives og performe bedre
I dette afsnit har jeg frygt- og flowspecialist Anja Vintov i studiet. Anja ved rigtig meget om frygt, fordi hun privat og især professionelt i ca. 20 år har beskæftiget sig med emnet. Mange er os er – hvad end vi er bevidste om det eller ej – styret af frygt. Derfor er der et kæmpe potentiale i at blive nysgerrig på sin frygt og ideelt at gøre noget ved den. Hvis vi forstår vores frygt og tør arbejde med den, kan vi nemlig opnå mere glæde og frihed i livet. I dette afsnit taler vi derfor om, hvad frygt egentlig er for en størrelse. Hvorfor skaber frygt en masse ubehagelige følelser i os, og hvad kan vi gøre for at være bedst men den frygt, vi oplever i livet? Hvordan kan vi endda udnytte den til vores fordel? Jeg er overbevist om, at du vil kunne blive klogere på dig selv af at lytte til afsnittet – også hvis du, ifølge dig selv, er ”én der ikke bliver bange”.
Tue, 17 Sep 2024 - 1h 03min - 123 - 104. EKSPERTEN: Søvnforsker, Birgitte Rahbek Kornum, om søvnens kobling til sundhed og performance
I dette afsnit har jeg forsker og søvnekspert, Birgitte Rahbek Kornum, i studiet. Du husker måske, at jeg har haft et afsnit om søvn med i podcasten før – nemlig afsnit 50 med søvnforsker Mikael Rasmussen –, men jeg synes personligt, at søvnemnet er enormt interessant og relevant, fordi det i den grad påvirker vores trivsel og sundhed. Derudover er det særligt vigtigt, fordi vi lever i et samfund, der absolut ikke er indrettet til at passe på vores søvn. I afsnittet fortæller Birgitte, hvilke kæmpestor påvirkning længden og kvaliteten af vores søvn har på vores trivsel og sundhed, hun fortæller om søvnmyter og hun fortæller (selvfølgelig) om, hvad vi kan gøre allerede i dag for at passe bedre på vores søvn.
Tue, 3 Sep 2024 - 1h 07min - 122 - 103. PERSONLIG BERETNING: Christina Sander om 'the mental load', selvværd og mental sundhed i moderskabet
I dette afsnit har jeg besøg af journalist, foredragsholder og influencer, Christina Sander. Måske er du stødt på nogle af hendes sarkastiske reels på Instagram eller måske kan du huske hende fra debatten om the mental load, som udsprang af en stor uenighed mellem Christina selv og præsten, Marie Høgh, på TV. Debatten handlede om, hvorvidt ’the mental load’ findes og om hvorvidt vi bør tale højt om emnet eller ej. I det her afsnit taler højt om emnet. Vi taler om, hvorfor ’the mental load’ er en udfordring for vores trivsel i livet og om hvad vi kan gøre ved det – både individuelt og som samfund. Men derudover taler vi også om selvværd og om mental trivsel i livet mere generelt. Christina Sander har nemlig i lang tid være god til at tale højt om det, der er både svært og sårbart – og det deler hun også ud af i afsnittet her.
Tue, 20 Aug 2024 - 1h 11min - 121 - Har du hørt hvordan du får (sunde) vaner til at holde? Hør vane-ekspert Mads Friis forklare
(Arbejds)Livet betyder for mange fart, hverdag, hamsterhjul. Så hvad gør vi, hvis vi gerne vil passe på vores trivsel og sunde vaner i det forhastede liv? I dette afsnit taler jeg med vane-ekspert, Mads Friis. Vores liv består af vaner; både ubevidste, mere bevidste, hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige vaner. Vaner er også et essentielt element i forhold til at leve et både fysisk og mentalt sundt liv. Mads fortæller i afsnittet om, hvad vaner er for en størrelse og kommer med indsigt, tips og redskaber til, hvordan vi kan lykkes med at ændre eller skabe vaner, der holder på lang sigt.
Thu, 8 Aug 2024 - 59min - 120 - Har du hørt politiker Jacob Mark fortælle om, hvordan han næsten blev blind af stress?
I dette afsnit taler jeg med Jacob Mark, der i dag (bl.a.) er Børne- og Undervisningsordfører i SF. Jacob blev som 23-årig valgt ind i Folketinget, og blev kort tid efter udvalgt Gruppeformand i SF. Vi taler i afsnittet om Jacobs sidste ca. 8 år, hvor han har arbejdet i top-politik, færdiggjort sin journalistbachelor og forsøgt at leve op til ambitionerne om at være en god ven, en god søn, en god kæreste og en god politiker. Afsnittet baserer sig på Jacobs nye bog 'Fartblind', hvori han fortæller om et stressforløb, der næsten gjorde ham blind. Jacob anerkendte først rigtig (og måske for) sent, at han var syg med stress, og vi taler i afsnittet om, hvorfor det nåede så vidt, som det gjorde, om hvordan stressen påvirkede Jacobs liv, tanker og trivsel, om hvornår Jacob begyndte at tage sin stress alvorligt, om hvor Jacob er i dag og om hvad han tager med sig fra sine erfaringer med stress.
Mon, 5 Aug 2024 - 1h 02min - 119 - Har du hørt hvorfor du er bange for at blive afsløret? Ann Schødt fortæller om imposterfænomenet
I dette afsnit taler jeg med ekspert i imposterfænomenet, Ann Schødt. Fænomenet handler helt grundlæggende om at bære på en frygt for, at andre vil 'afsløre os’ i ikke at være så gode/dygtige/kloge/mv., som vi udgiver os for at være. I afsnittet taler vi om, hvorfor næsten alle mennesker oplever imposterfænomenet i løbet af livet, om hvilke mennesker, der særligt oplever det, hvorfor det opleves og om, hvad vi kan gøre for at blive frie af det.
Thu, 1 Aug 2024 - 1h 04min - 118 - Har du hørt Anne Gaardmand fortælle om hvorfor et fokus på sundhed kan være usundt?
I dette afsnit taler jeg med ernæringsekspert og vanecoach, Anne Gaardmand, der sammen med Morten Elsøe driver Madro-instituttet.I afsnittet taler vi om koblingen mellem kost og mental sundhed. Vi taler især om, hvordan et overdrevent fokus på sundhed rent faktisk kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for vores mentale trivsel og livskvalitet.
Mon, 29 Jul 2024 - 1h 11min - 117 - Har du hørt hvorfor vores venskaber er udfordret i 30’erne? Hør Heidi Kellers ærlige beretning
Det her afsnit ved jeg, har ramt rigtig mange i 30'erne. Jeg taler i afsnittet med skuespiller og kreativ direktør, Heidi Keller, om emnet 'venskaber'. Nære relationer er ét af de elementer, flere studier peger på som værende essentielt for vores langsigtede glæde i livet. I dette afsnit taler vi om, hvad venskaber betyder for os i hverdagen, men særligt taler vi om, hvordan venskaber kan blive udfordret med alderen - især i 30'erne, når der pludselig, for alvor, kommer gang i familieliv, børn, karriere og logistik.
Thu, 25 Jul 2024 - 59min - 116 - Har du hørt Caroline Fibæk fortælle om vigtigheden af hormonel (u)balance?
I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet.
Mon, 22 Jul 2024 - 1h 12min - 115 - Har du hørt Mette Skjærbæk fortælle om selvomsorg og om at vende modgang til medgang?
I dette afsnit taler jeg med Mette Skjærbæk, stifter af Karmameju Skincare. Første del af afsnittet handler om, hvordan Mette har formået at møde livets modgang med et lyst sind. Derefter stiller vi skarpt på selvomsorg, som er noget, Mette går særligt meget op i personligt og i sit arbejde. Selvomsorg er en grundlæggende del af virksomhedens "Do You"-slogan, og Mette giver sit perspektiv på, hvordan vi helt konkret kan være selvomsorgsfulde i hverdagen.
Thu, 18 Jul 2024 - 1h 11min - 114 - Har du hørt hvorfor taknemmelighed kan give dig et bedre liv? Hør ekspert, Rikke Østergaard, forklare
Taknemmelighed er et vildt og nemt tilgængeligt livehack! Derfor taler jeg i dette afsnit med erhvervssociolog, forfatter og ekspert i taknemmelighed, Rikke Østergaard. Vi taler om, hvorfor vi reelt kan få et bedre liv af at føle taknemmelighed. Rikke fortæller om studier, der undersøger hvilke konsekvenser dét at føle taknemmelighed har, og hun fortæller om, hvordan vi hver især (nemt) kan implementere taknemmelighed i vores liv.
Mon, 15 Jul 2024 - 1h 10min - 113 - Har du hørt hvorfor du kan trives (fysisk og mentalt) bedre med BIOHACKING? Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund fortæller
I dette afsnit taler jeg med biohackerne, Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund, om både fysisk og mental biohacking. Biohacking handler helt grundlæggende om små vaner, vi kan implementere i vores liv for at optimere vores fysiske og mentale sundhed. Og faktisk drejer det sig om relativt små - men effektfulde - vaneændringer. Jeg taler med Nickolai og Jeanette om deres erfaringer, deres tilgang til og deres viden om koblingen mellem krop og sind i relation til biohacking.
Thu, 11 Jul 2024 - 1h 22min - 112 - Har du hørt den personlige beretning om, hvorfor penge ikke gør dig lykkelig? Millionæriværksætteren Anders Bjergegaard fortæller sin historie.
I dette afsnit taler jeg med iværksætter og millionær, Anders Bjergegaard. Efter 15 års hårdt arbejde som iværksætter, kan Anders kalde sig økonomisk uafhængig - noget mange måske inderst inde drømmer om.
Mon, 8 Jul 2024 - 1h 08min - 111 - Har du hørt, hvordan dine tanker kan gøre dig fri? Det forklarer psykolog Mette Louise Holland her
I dette afsnit - som er et af podcasten allermest afspillede afsnit - taler jeg med psykolog og forfatter, Mette Louise Holland. Mette Louise har skrevet bogen 'Dit Selvhelbredende Sind', som bygger på det, der internationalt kaldes ’De 3 principper’. Vi taler i afsnittet om, hvad det betyder, at vores sind er selvhelbredende og at vi har en medfødt mental sundhed. Grundlæggende handler det om anerkendelsen af at:Vores tanker + Vores følelser = Vores virkelighed. Det vil sige, at vores individuelle virkelighed ikke er stabil. Den kan ændre sig, hvis/når vores tanker og følelser ændrer sig. Derfor er der et kæmpe potentiale for frihed og glæde i livet, hvis vi forstår og formår at leve efter denne forståelse ved ikke at tage vores tanker så alvorligt, som vi ofte gør.
Thu, 4 Jul 2024 - 1h 07min - 110 - Har du hørt om det hvad det gør for Maja og Stefans trivsel og glæde at leve som digitale nomader?
Tænker du nogle gange over, hvad det ville gøre for din trivsel og sundhed at rejse ud i verden - og blive der? I dette afsnit taler jeg med Maja og Stefan. Et kærestepar, der i cirka 5 år har levet som digitale nomader. De har været på eventyr i forskellige verdensdele, mens de har arbejdet som freelancere i deres start 30'ere. Vi taler om, hvilken betydning deres "unormale" livsstil har for deres hverdag, deres tanker om og perspektiver på livet, og for deres følelse af frihed og glæde i hverdagen.
Mon, 1 Jul 2024 - 40min - 109 - Har du hørt hvorfor du skal (ja, SKAL) holde pause for at trives mentalt?
Dette korte afsnit af Vores Mentale Sundhed handler om noget så simpelt som; pauser. Mange taler om pauser, om at sætte tempoet ned, om at huske hvile, om at trække vejret mv. Men hvorfor er det egentlig vigtigt? Vi når jo mere, når vi "er i gang", og det kan også være dejligt. Men vi har brug for pauser. Punktum. og det stiller jeg skarpt på i dette afsnit - for pauser er faktisk afgørende for vores krop, sind og mentale trivsel. Jeg fortæller i dagens afsnit lidt om hjernen, og om hvorfor det giver mening at kende hjernens grundlæggende mekanismer, for at forstå at vi har brug for pauser. Pauser er vigtige for os alle sammen. Også for dem, der ikke mener, at de behøver dem. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 25 Jun 2024 - 21min - 108 - 102. EKSPERTEN: Psykolog vs. psykoterapeut - hvad er forskellen? Og hvordan kan vi bruge dem hver især
I dette afsnit har jeg besøg af psykoterapeut, Meriam Al Erhayem, til en snak om, hvad psykoterapi egentlig er for en størrelse. Hvad kan vi bruge psykoterapeuter til og hvad er og kan psykoterapeuter i forhold til psykologer? Jeg ved, at mange – med god grund – er i tvivl om, hvad forskellen egentlig er på psykoterapeuter og psykologer, og derfor taler vi om, hvad deres respektive styrker er, og omvendt om, hvad vi ikke kan bruge dem til. Jeg ved også, at mange egentlig gerne vil gå i en form for terapi, men ikke ved, hvor de skal starte. Derfor beder jeg også Meriam give sit bud på, hvad vi kan gøre af overvejelser, når vi gerne vil gå i terapi, men ikke ved, hvor vi skal starte.
Tue, 18 Jun 2024 - 1h 01min - 107 - 101. EKSPERTEN: Psykolog Birgitte Sølvstein om hvordan vi undgår stress i et moderne, travlt liv
I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Birgitte Sølvstein. Birgitte beskæftiger sig især med stress, men mere overordnet beskæftiger hun sig med, hvordan vi opnår et godt liv, hvor vi trives, når vi lever i et moderne, hastigt samfund – hvor flere og flere rammes af netop stress, men også af angst, ADHD mv. Ligesom mig er hun optaget af, hvordan vi gør psykologiske redskaber og viden om mental sundhed mere relaterbare og almene. Som hun selv beskriver det, forsøger hun at tage psykologien ud af klinikken og at give folk hjælp til at bryde nogle af de normer og samfundsstrukturer, der gør, at vi ikke trives. Birgittes viden og erfaring er både spændende og virkelig relevant for det moderne menneske, som ofte har travlt. Hun deler egne erfaringer, nyttig viden og brugbare redskaber i relation til at undgå stress i livet.
Mon, 3 Jun 2024 - 1h 07min - 106 - 100. PERSONLIG BERETNING: Tobias Birk Nielsen & Frederik Møller om at stå ansigt til ansigt med døden. Refleksioner, tanker og taknemmelighed.
I dette afsnit har jeg besøg af designer, Tobias Birk Nielsen, og tidligere fodboldspiller, Frederik Møller. De to unge mænd har på hver deres måde stiftet bekendtskab med døden i en alt for ung alder. Frederik oplevede for et par år siden 2 hjerteanfald, der resulterede i, at han skulle gennem en efterfølgende hjerteoperation, og Tobias mistede i 2021 sin kone til kræft. Moderen til deres lille søn. Frederik og Tobias åbner i afsnittet her op for deres historier på ærlig og sårbar vis, og jeg taler med dem om, hvad deres erfaringer har lært dem om livet. Vi stiller især skarpt på, hvordan deres erfaringer har ændret deres tanker om livet, deres valg og prioriteter. Hele formålet er at sætte fokus på, hvad vi (måske) bør være bedre til at prioritere i livet – i vores ofte lidt fortravlede liv -, før det er for sent.
Tue, 21 May 2024 - 1h 14min - 105 - 99. EKSPERTEN: Klimapsykolog Solveig Roepstorff om hvordan vi balancerer frygt og ansvar i forhold til verdens klimakrise
I dette afsnit har jeg besøg af klimapsykolog Solveig Roepstorff. Vi taler om, hvordan dét, at vi befinder os i en klimakrise, der truer verdens ressourcer, i stigende grad påvirker flere og flere menneskers mentale sundhed. Vi taler om, på hvilken måde klimakrisen påvirker vores tanker, glæde og trivsel i hverdagen, og vi taler om, hvorfor klimakrisen kan lede til stressende tanker og endda angst. Og så taler vi selvfølgelig om, hvad vi kan gøre ved det, når vi kan mærke, at vi bliver mentalt påvirkede – og måske endda pressede – af klimakrisen. Vi diskuterer altså, hvordan vi bedst muligt kan leve med klimakrisen, der er et vilkår for samtiden og for fremtiden, samtidig med, at vi ikke lader den påvirke os og vores glæde og trivsel for meget.
Mon, 6 May 2024 - 1h 16min - 104 - 98. EKSPERTEN: Langsom livsstil med Karen Pallisgaard. Om hvorfor tempo er afgørende for vores trivsel i livet
I dette afsnit har jeg besøg af journalist og forfatter, Karen Pallisgaard. Hun har blandt andet skrevet bøgerne ’Langsom Livsstil’ og ’Hverdagsmeditation’, og hun er meget optaget af selv at praktisere og at lære andre om at sætte farten ned i livet, hvilket netop er omdrejningspunktet for afsnittet her. Vi taler om fart, tempo og især om langsomhed – og om hvorfor disse emner i den grad relaterer sig til mental sundhed og trivsel i livet. Vi taler om, hvorfor det er en god ide for mange moderne, forhastede mennesker at sætte farten lidt ned, vi taler om, hvorfor det er svært for mange reelt at gøre, og Karen deler sine råd til, hvordan vi egentlig helt lavpraktisk bærer os ad med at leve en langsom livsstil.
Tue, 23 Apr 2024 - 1h 02min - 103 - 97. EKSPERTEN: Om angst, bekymringer og tankestrategier med psykolog, Trine Lind
I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Trine Lind. Trine er erfaren psykolog og har i mange år arbejdet med angst og angstrelaterede sygdomme – noget mange kæmper med i dag. I afsnittet taler vi om, hvad angst egentlig er for en størrelse, vi taler om, hvem der især får angst, om hvordan det påvirker et menneskes liv, om hvorvidt der er noget man proaktivt kan gøre, for at undgå at få angst, og om hvad man kan gøre for at leve bedst muligt, hvis man først har fået angst. I den forbindelse taler vi også mere bredt om, hvorfor vores tanker kan have en enorm magt over os, og vi taler om hvilke tankestrategier, der er brugbare for at leve et liv med frihed og glæde. Afsnittet er både relevant for dig, som lider af angst eller mange bekymringer, for dig, som frygter angst, eller for dig, som kender en, der lever med angst – og så er det selvfølgelig også relevant for dig, der blot er nysgerrig på emnerne angst, bekymringer og tankestrategier.
Tue, 9 Apr 2024 - 1h 04min - 102 - 96. EKSPERTEN: Om hvad vi kan bruge døden til, mens vi lever med Poul Rasmussen og Stine Buje
Har du tænkt over, hvad du mon vil fortryde, når du forlader dette liv? I denne uges afsnit har jeg Poul Rasmussen og Stine Buje på besøg. Poul er 80 år og er dermed et livsvidne. Han er en mand, der har levet rigtig mange gode år og som stadig er frisk og rask, men som, trods alt, lever i livets sidste kvartal. Stine Buje er kun halvt så gammel som Poul, men har professionelt valgt at udforske emnet om, hvad vi bør prioritere i livet, inden det er for sent. Hun har bl.a. skrevet ’Bogen om Livet’, der baserer sig på en række interviews med mennesker, der er uhelbredeligt syge. Formålet med afsnittet er er at stille skarpt på, hvad vi mon bør huske, mens vi er her – fra en både privat og mere faglig vinkel. Det er noget, mange af os ofte glemmer at reflektere (nok) over, når vi løber i hamsterhjulet i det moderne, forhastede liv.
Tue, 26 Mar 2024 - 1h 17min - 101 - 95. EKSPERTEN: Ensomhed, mænd og mental sundhed med psykolog og ph.d. Svend Aage Madsen
I dette afsnit har jeg besøg af Svend Aage Madsen. Udover at være enormt erfaren psykolog, ph.d. og klinikchef på Riget, er han også ekspert på emnet ’mænd og ensomhed’, som netop er fokus for dette afsnit. Flere og flere mænd og kvinder lider af ensomhed, men især antallet af ensomme mænd stiger. Og sagen er, at det ikke kun er ældre mænd, der bliver ensomme. Også flere og flere mænd i 30’erne og 40’erne med partner og børn, oplever ensomhed.
Tue, 12 Mar 2024 - 57min - 100 - 94. PERSONLIG BERETNING: Maj My og Kristian Humaidan om at gøre op med samfundets fart, kassetænkning og normer
Hvis du er interesseret (og måske lidt bange for) samfundets fart, stimuli og strukturer, så skal du lytte med til dette afsnit, hvor jeg har forfatter, Maj My Humaidan, og meditationsekspert, Kristian Humaidan, i studiet. Maj har skrevet bogen Ærømanifesten, som har fået rigtig meget omtale, og Kristian, som de fleste måske kan huske som Ufo fra rap-duoen Ufo og Yepha, har efter en livskrise i dag viet sit liv til at arbejde med meditation og til at hjælpe folk med at kigge indad. Maj og Kristian bor på Ærø med deres 4 børn, hvor de i øvrigt har hjemmeskolet deres børn i en periode. I afsnittet taler jeg med Maj og Kristian om samfundets fart og om nogle af de samfundsstrukturer og normer, mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved - hvilket kan have konsekvenser for vores hverdag, liv, trivsel og glæde. Vi taler om, hvorfor Maj og Kristian har taget de livsvalg de har, og vi taler selvfølgelig om, hvad deres valg har lært dem om livet. Og jeg lover, at Maj og Kristian deler perspektiver, der er relevante at reflektere over i den moderne, forhastede verden, hvor flere og flere brænder ud.
Tue, 27 Feb 2024 - 1h 19min - 99 - 93. EKSPERTEN: Sofia Manning om hvordan du definerer dine livsværdier og navigerer i dine ambitioner
I dette afsnit har jeg coach, Sofia Manning, på besøg i studiet. Vi taler grundlæggende om to emner; nemlig om ’livsværdier’ og om at ’navigere i ambitioner i livet’. Vi taler altså først og fremmest om, hvorfor det kan være en god idé at definere de værdier, vi gerne vil leve efter i livet. Det hjælper os nemlig med at leve det liv, vi rent faktisk ønsker os. I den forbindelse taler vi også om, hvordan vil rent lavpraktisk udfører værdiarbejdet og hvordan vi reelt lykkes med at leve efter vores definerede værdier. Og så taler vi altså desuden om ambitioner; om hvordan vi lykkes med at vælge, hvilke ambitioner i livet vi bør (eller ikke bør) løbe efter. Sofia deler virkelig mange brugbare perspektiver og konkrete redskaber du kan bruge til refleksion og egen selvudvikling. Og så deler hun desuden også personlige erfaringer fra sit eget liv.
Tue, 13 Feb 2024 - 1h 19min - 98 - 92. EKSPERTEN: Manu Sareen om mænd, overgangsalder og mental trivsel
I dette afsnit har jeg Manu Sareen i studiet til en snak om mænd, overgangsalder og mental trivsel. Manu har skrevet bogen ”Overgangen mænd ikke taler om”, som samtalen tager udgangspunkt i. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan overgangsalderen påvirker mænd, deres trivsel og deres liv, og vi taler om, hvorfor det kan være en kæmpe gave at vide mere om og tale højere om emnet - som for mange stadig er tabuiseret eller ukendt. Der ligger nemlig en gave i at kende til mænds overgangsalder; både for mænd, men også for de kvinder, der lever med mænd i overgangsalderen. Manu deler desuden råd og erfaringer i forhold til hvad man kan gøre for at komme bedst muligt gennem overgangsalderen i relation til hvad denne livsperiode gør ved kroppen, seksualiteten og sjælen.
Tue, 30 Jan 2024 - 1h 08min - 97 - 91. EKSPERTEN: Cyklus! Med Ayoe Ramati og Emma Libner. Om hvorfor vi bør være bedre til at forstå og indrette os efter vores cyklus
I dette afsnit har jeg besøg af cyklus-eksperterne, Ayoe Ramati og Emma Libner (aka Kh Underlivet), i studiet til en snak om vores cyklus. Godt og vel halvdelen af alle mennesker har en menstruationscyklus, hvorfor cyklus og menstruation burde være helt almindelige emner og begreber at kende til og tale højt om. Men det er endnu ikke tilfældet. I afsnittet her taler jeg med Ayoe Ramati og Emma Libner om, hvilken gave der – både for individer, for virksomheder og for samfundet, ligger i 1) at forstå vores menstruationscyklus bedre og 2) at være bedre til at lytte til og indrette os efter den. Jeg lover, at det er en snak, der er relevant i relation til mental sundhed, trivsel og tempo i livet.
Tue, 16 Jan 2024 - 1h 36min - 96 - 90: NYTÅRSAFSNIT 2: Highlights fra året der gik. Hvad konkluderede eksperterne i sæson 4?
ÅRET DER GIK (2 af 2 afsnit) I dette andet af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i sæson 4 af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Dette nytårsafsnit er altså en bouillonterning af sæson 4, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.I afsnittet genbesøger jeg viden, erfaringer og tips fra afsnit med:Læge og forsker, Imran RashidForældrerådgiver, Rikke WincklerÅndetrætseksperterne, Lotte Paarup & Malthe NygaardEksperterne i bæredygtig ledelse, Louise Sparf & Mirja BangEkspert i Enneagrammet, Henriette ClaydonPsykolog og parterapeut, Frej PrahlKost og sundhedsekspert, Morten ElsøeKost og sundhedsekspert, Umahro CadoganVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
Thu, 4 Jan 2024 - 1h 05min - 95 - 89: NYTÅRSAFSNIT 1: Highlights fra året der gik. Hvad konkluderede eksperterne i sæson 3?
ÅRET DER GIK (1 af 2 afsnit) I dette første af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i sæson 3 af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Dette nytårsafsnit er altså en bouillonterning af sæson 3, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.I afsnittet genbesøger jeg viden, erfaringer og tips fra afsnit med:Søvnekspert, Mikael RasmussenPsykolog og mentaltræner, Jørgen SvenstrupAstrologieksperterne, Marianne Gellert og Amalie BendixenEkspert i bakterier, tarmflora og functional medicine, Ulrik HjerpstedPsykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise AugustPsykolog, Mette Louise HollandEkspert i hormoner og cyklus, Caroline FibækBuddhistisk lære og ekspert i mindfulness og meditation, Marie KronquistEkspert i vaner, Mads FriisCEO i Deloitte, Anders Dons og People and Purpose Leader i Deloitte, Camilla KruseSociolog, Maria AkselvollForsker og ekspert i positiv psykologi, Hans Henrik KnoopVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Thu, 28 Dec 2023 - 1h 11min - 94 - 88. PERSONLIG BERETNING: Andrea Elisabeth Rudolph om sundhed, naturens kræfter og ærlige læringer fra et kræftforløb
I dette afsnit har jeg besøg af Andrea Elisabeth Rudolph. Andrea fik i 2021 konstateret brystkræft og hendes kræftforløb er udgangspunktet for afsnittet. Jeg taler med Andrea om, hvad hendes sygdomsforløb især har lært hende om livet; hvad har det medført af tanker og refleksioner om livet, og hvordan har det påvirket Andreas prioriterer i hverdagen.Derudover taler vi også om, hvordan sundhed mere generelt – både fysisk og mental sundhed – fylder i Andreas liv. Vi kommer omkring mange emner, som jeg ved, er relevante for det moderne menneske, der har fuld gang i karrieren og fart på i livet. Andrea deler så fint, ærligt, sårbart og reflekteret ud af sine erfaringer med livet, og jeg har glædet mig helt vildt til at dele afsnittet med jer.
Tue, 12 Dec 2023 - 1h 18min - 93 - 87. EKSPERTEN: Om hvordan vi bevarer kærligheden, intimiteten og vores egne grænser i parforholdet med psykolog og parterapeut Frej Prahl
I dette afsnit har besøg af psykolog og parterapeut, Frej Prahl, til en snak om parforholdet. Mange ønsker sig – af gode grunde – et varmt, intimt parforhold der er kærlighedsfuldt hele livet. Men forhold bliver udfordret. Vi udfordrer hinanden med vores behov (eller med vores mangel på at kommunikere dem), vi udfordrer hinanden med vores særheder, og mange parforhold udfordres især i småbørnsårene, hvor skilsmisseraterne desværre eksploderer. Simpelthen fordi vi ikke har det samme overskud til og fokus på forholdet, som vi havde inden vi fik børn. I afsnittet her taler jeg med Frej om, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet og på kærligheden og intimiteten på kort og på lang sigt. Det gør jeg fordi, der selvfølgelig ikke er tvivl om, at vi trives mentalt bedre, når vi har det godt i vores parforhold. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor moderne forhold ofte udfordres (af bl.a. perfekthedskultur, travlhed, selvrealisering mv.).Konkrete eksempler på og redskaber relateret til, hvordan vi passer på os selv, vores egne grænser og hinanden i parforholdet.Hvorfor det er en god idé at forstå, hvad der rent faktisk ligger ”bagved”, når vi bliver sure på hinanden, stiller konstante krav og kaster med mudder.Hvorfor kommunikation og sårbarhed er altafgørende i et forhold.Hvorfor det er relevant at kende til sine sår fra barndommen, hvis man vil trives godt i sine tætte relationer.Hvorfor sexlivet – især med småbørn – ofte udfordres, og hvad vi kan gøre, for at holde det ved live.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 28 Nov 2023 - 1h 21min - 92 - 86. PERSONLIG BERETNING: Morten Svane om mindset, mental trivsel og om at være mand i 30’erne uden partner og børn
For noget tid siden meldte jeg ud, at jeg gerne ville dykke mere ned i et emne, jeg ser, fylder mere og mere hos flere og flere mennesker. Det handler om dét med at være i 30’erne uden at have en partner eller børn. Jeg anerkender, at jeg ikke selv er der. Jeg har en mand og børn og et liv, som mange nok ville kalde det klassiske familieliv. Alligevel synes jeg, at emnet er virkelig relevant at tale højt om, for der er ingen tvivl om, at det kan påvirke vores glæde og mentale trivsel, når vi ikke er der, hvor størstedelen af vores venner er, og når vi ikke er der, hvor samfundet på mange måder implicit fortæller os, at vi bør være. Derfor har jeg lavet et par afsnit, der dykker ned i netop dette emne. I afsnittet her har jeg Morten Svane i studiet, der deler ærligt ud af sine erfaringer, tanker og perspektiver som værende mand i slut 30’erne uden partner og børn. Han fortæller om, hvordan det er at være den, der ikke har nogen at holde i hånden med, ikke har børn, villa eller svigerfamilie. Vi taler om svære følelser, men også om hjælpsomme mindsets - og i øvrigt om hvordan Morten helt generelt passer på sin mentale sundhed i livet.
Tue, 14 Nov 2023 - 1h 10min - 91 - 85. EKSPERTEN: Sundhedsekspert, Umahro, om at skabe de bedste forudsætninger for energi, glæde og performance
I dette afsnit har besøg af sundhedsekspert og ekspert i functional medicine, Umahro. Vi taler om, hvordan vi med et fokus på kost, krop og sundhed kan skabe mere energi og overskud i hverdagen, mere glæde i livet, bedre kognitive evner og bedre vilkår for at performe. Vi taler også om, hvordan vi ved at leve sundt kan forlænge vores levetid og, måske endnu vigtigere, forlænge antallet af år i slutningen af livet, hvor vi har det så godt som muligt – trods alderdom.
Tue, 31 Oct 2023 - 1h 29min - 90 - 84. EKSPERTEN: Det bæredygtige arbejdsliv. Om hvordan vi passer på travle hjerner på arbejdsmarkedet. Med Louise Sparf og Mirja Bang
I dette afsnit har besøg af to kvinder, der begge ved enormt meget om bæredygtig og regenerativ ledelse, og om, hvordan vi passer bedst muligt på travle hjerner på arbejdsmarkedet. De to ledelsesrådgivere med tidligere erfaring fra toppen af erhvervslivet, Louise Sparf og Mirja bang, er begge optagede af, hvordan vi passer på vores hjerne og vores mentale trivsel, når vi har professionelle ambitioner og gerne vil performe (godt) på arbejdet.
Tue, 17 Oct 2023 - 1h 18min - 89 - 83. PERSONLIG BERETNING: Emilie Lilja om at mærke mere, acceptere mere og frygte mindre
I denne uges afsnit har jeg Emilie Lilja i studiet. Vi taler overordnet om mental trivsel i livet i 30erne – i Emilies liv i 30erne. Vi taler om at være drevet af frygt, om at være en pleaser, vi taler om at mærke – og om ikke at mærke – efter i sig selv og i sin krop, vi taler om at acceptere tingenes tilstand, om selvkærlighed, og om tilstedeværelse i nuet. Det er alle emner, der fylder hos Emilie, og jeg er overbevist om, at mange derude kæmper med nogle af de samme ting, som Emilie gør. Lyt med når Emilie på ærlig, sårbar og reflekteret vis fortæller om hendes erfaringer med mental trivsel i 30’erne.
Tue, 3 Oct 2023 - 1h 12min - 88 - 82. EKSPERTEN: Åndedrættets fantastiske potentiale. Med vejrtrækningseksperterne Lotte Paarup & Malthe Nygaard
I denne uges afsnit har jeg to vejrtrækningseksperter, Lotte Paarup og Malthe Nygaard i studiet. Afsnittet handler om åndedrættets vilde potentiale. Vi taler om, hvorfor åndedrættet i den grad kan påvirke vores hverdag, sundhed og mentale trivsel, vi taler om de ting, mange af os glemmer, når vi trækker vejret, og så taler vi selvfølgelig om, hvad vi hver især helt lavpraktisk kan og bør gøre for at trække vejret mere ideelt.
Tue, 26 Sep 2023 - 1h 12min - 87 - 81. EKSPERTEN: Enneagrammet (DEL 2). Hvorfor kan vi få mere ud af livet ved at kende vores personlighedstype? Med Henriette Claydon
(DEL 2 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet ’personlighedstyper’ og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet.
Tue, 19 Sep 2023 - 1h 32min - 86 - 81. EKSPERTEN: Enneagrammet (DEL 1). Hvorfor kan vi få mere ud af livet ved at kende vores personlighedstype? Med Henriette Claydon
(DEL 1 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet ’personlighedstyper’ og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet.
Tue, 19 Sep 2023 - 44min - 85 - 80. PERSONLIG BERETNING: At være kvinde i 30’erne uden partner og børn - hvordan påvirker det os egentlig? Med Sophie Kampmann og Sandra Athina
For noget tid siden meldte jeg ud, at jeg gerne ville dykke mere ned i et emne, jeg ser, fylder mere og mere hos flere og flere mennesker. Det handler om dét med at være i 30’erne uden at have en partner eller børn. Emnet er relevant at tale højt om, for der er ingen tvivl om, at det kan påvirke vores glæde og mentale trivsel, når vi ikke er der, hvor størstedelen af vores venner er, og når vi ikke er der, hvor samfundet på mange måder implicit fortæller os, at vi bør være. Derfor har jeg lavet to afsnit, der dykker ned i netop dette emne - et fra en kvindelig og et fra en mandlig vinkel. I afsnittet her har jeg Sophie Kampmann (som i dag er mor) og Sandra Athina (som i dag er single og endnu uden børn) i studiet, der deler ærligt ud af deres personlige erfaringer, tanker og perspektiver relateret til emnet.
Tue, 12 Sep 2023 - 1h 14min - 84 - 79. EKSPERTEN: Mad, myter og mental sundhed med Morten Elsøe
Kan vi spise os mentalt sunde? I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten. Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier.
Tue, 5 Sep 2023 - 1h 17min - 83 - 78. PERSONLIG BERETNING: Kamillas vilde oplevelse med kropsterapi. Om koblingen mellem den fysiske krop, følelser og erfaringer
I dette afsnit taler jeg med Kamilla Kongsbak, der deler sin vilde oplevelse med kropsterapi. Jeg har tidligere haft et afsnit med om kropsterapi fra en ekspertvinkel (afsnit #42), fordi jeg synes, at koblingen mellem vores fysiske krop og vores mentale sind er enormt spændende, men i afsnittet her er vinklen personlig. Kamillas historie er et eksempel på, hvor vild vores krop er, og hvor meget den faktisk fortæller os, hvis vi lytter til den. Kamilla havde i flere år fysiske udfordringer som eksempelvis en kronisk tårnhøj hvilepuls og konstant trykken for brystet. Ingen læger kunne rigtig forklare hende hvorfor. Kamilla fortæller om, hvordan hendes traumer, erfaringer, følelser og tanker fra barndom til voksenlivet manifesterede sig i hendes krop, og hvordan hun via (især) kropsterapi fik det godt igen.
Tue, 29 Aug 2023 - 54min - 82 - 77. EKSPERTEN: Imran Rashid om hvordan skærme påvirker vores (og vores børns) mentale sundhed
I dette afsnit taler jeg med læge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid. Vi taler om et emne, der er mere diskuteret end nogensinde. Vi taler nemlig om, hvordan skærme (i sig selv og det der foregår på skærmene især via sociale medier og algoritmer) påvirker vores mentale sundhed. Hvor slemt er det egentlig med de skærme og indholdet på dem? Hvordan påvirker det os hjernemæssigt, kognitivt og socialt? Skærmene og indholdet bag skærmene er kommet for at blive, og vi taler om, hvilke konsekvenser de har for os som voksne og for vores børn, og så taler vi selvfølgelig om, hvordan vi kan være bedst muligt i verden med skærme samtidig med, at vi passer på os selv og vores mentale sundhed.
Tue, 22 Aug 2023 - 1h 06min - 81 - 76. EKSPERTEN: Rikke Winckler om hvordan vi opdrager glade, robuste børn samtidig med, at vi passer på os selv og vores mentale sundhed
I dette afsnit taler jeg med psykoterapeut, forældrerådgiver og indehaver af Forældresparring.dk, Rikke Winckler. Vi lever i en verden, hvor der er mange krav til opdragelse, og vi ønsker alle at opdrage glade, robuste børn med et stærkt selvværd. Men hvordan bærer vi os ad med dette, når vores børn opfører sig anderledes, end vi forventer og når hverdagen ruller og overskuddet er lavt? Hvordan opdrager vi mentalt robuste børn? Og hvordan minimerer vi skæld-ud og konflikter i hverdagen samtidig med, at vi lytter til vores egne behov og grænser? Det taler jeg med Rikke Winckler om, som er ekspert på emnet.
Tue, 15 Aug 2023 - 1h 15min - 80 - ☀️ HAR DU HØRT: Om selvværd, selvtillid og sammenligninger med psykolog Jørgen Svenstrup
I dette afsnit taler jeg med psykolog og mentaltræner, Jørgen Svenstrup, om selvværd, selvtillid og sammenligninger. Vi taler om, hvad de tre begreber egentlig indebærer, om hvordan vi arbejder med vores selvværd, selvtillid og sammenligningstanker i vores eget liv, og så taler vi om, hvordan de tre ting er koblet til vores mentale sundhed.
Tue, 8 Aug 2023 - 45min - 79 - ☀️ HAR DU HØRT: Lev mere, tænk mindre. Om metakognitiv terapi med Pia Callesen
I dette afsnit taler jeg med psykolog og ph.d. i metakognitiv terapi, Pia Callesen. Metakognitiv terapi har fået mere og mere fokus de sidste par år - og af gode grunde. Terapiformen viser nemlig høj succesrate når det handler om at få os til at bekymre os og gruble mindre og dermed være med til stedet i nuet. Mange af os bruger meget tid på tanker (bekymringer og grublerier) om fremtiden, og sagen er, at det fjerner vores nærvær. Og det kan i værste tilfælde i angst, stress og depression.
Tue, 1 Aug 2023 - 53min - 78 - ☀️ HAR DU HØRT: Hvad er stress egentlig og hvordan kan vi forebygge det? Med stresslæge Trine Rønnov
I dette afsnit taler jeg med stresslæge, Trine Rønnov, indehaver af www.stresslæge.dk om emnet stress. Stress bliver mere og mere udbredt, og vi taler i afsnittet her om de biologiske, fysiske og mentale elementer (og konsekvenser) af stress, om årsagerne til stress og om forebyggelse af stress. Trine deler ud af sin årelange viden og erfaring om emnet, og hun åbner også op om sin personlige historie med stress.
Tue, 25 Jul 2023 - 57min - 77 - ☀️ HAR DU HØRT: Det hele handler ikke om dig! Om et liv med mere sindsro, frihed og mening med Niels Overgaard
I dette afsnit taler jeg med forfatter og foredragsholder, Niels Overgaard. Snakken baserer sig på Niels Overgaards bog, 'Det hele handler ikke om dig', som jeg personligt er kæmpe fan er. Niels Overgaard præsenterer i bogen 5 livsprincipper, der baserer sig på den stoiske filosofi; 5 principper vi med fordel kan leve efter, hvis vi ønsker at leve et liv med mere mening, frihed og sindsro. Og hvem gør ikke det? Jeg lover dig, at snakken vil give dig relevante refleksioner med, som du kan bruge til at trives i livet.
Tue, 11 Jul 2023 - 1h 04min - 76 - ☀️ HAR DU HØRT: Om hvad vi selv kan gøre for at styrke vores mentale trivsel med ph.d. i mental sundhed Jeanette Frost Ebstrup
I dette afsnit taler jeg med læge og ph.d. i mental sundhed, Jeanette Frost Ebstrup, om, hvorfor vi mon ser de nedadgående samfundstendenser inden for mental sundhed, som vi gør. Vi taler også - og især - om, hvad vi hver især kan og bør gøre for at holde os mentalt sunde og for at stortrives i livet, resten af livet. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hjernens tre følelsesregulerende systemer, som vi bør balancere brugen af.Hvad Jeanette mener med, at vi bør "tage poweren hjem til os selv"Hvorfor vi ikke bør nøjes med at "trives", men bør stræbe efter at "stortrives".Hvad vi kan bruge meditation til.Hvad 'compassion' egentlig er.Hvad det er være 'selvomsorgsfuld' egentlig betyder, og hvordan vi lavpraktisk bærer os ad med at være det.
Wed, 12 Jul 2023 - 1h 07min - 75 - 75. SOMMERMEDITATION til dig (starter ved 8.00)
I anledning af sommerferien får du her en gratis meditation til sommerpauserne. Hvis du følger med på min Mind Care Collective-profil på Instagram eller er fast lytter, så ved du, at jeg prædiker, at vi skal huske at tage pauser - jeg øver mig selv på det. Vores krop og hjerne har helt biologisk brug for pauser i et samfund, hvor vi mentalt er på overarbejde. Det er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed. I sommerafsnittet her, giver jeg en helt kort introduktion til et par myter relateret til meditation, for jeg mener, at meditation bør afmystificeres. Vi bør få meditation helt ned på jorden; for grundlæggende handler meditation om at tage en pause for tanker, bekymringer, planer, to-dos, gøremål mv. Derudover styrker meditation vores bevidsthed, vores opmærksomhed og koncentration. Derfor kan vi alle(!) bruge meditation. Og du kan iintroduktionen til afsnittet (også) høre, hvorfor vi alle kan finde ud af at meditere. Hvis du vil skippe introduktionen og spole direkte til meditation, skal du spole til minut 8 (8.00).
Tue, 4 Jul 2023 - 22min - 74 - 74. EKSPERTEN: Positiv Psykologi: Hvad er det egentlig? Med forsker og professor Hans Henrik Knoop
I dette afsnit taler jeg med ekspert i positiv psykologi, nemlig forsker og professor i emnet, Hans Henrik Knoop. Mange taler om positiv psykologi og jeg må indrømme, at jeg selv synes, at emnet er enormt spændende. For hvis vi virkelig kan påvirke vores trivsel og glæde – og dermed vores liv - med vores mindset, så har vi en stor magt i vores hænder. Hans Henrik sætter os i dette afsnit ind i emnet, og trækker på sin årelange faglige og forskningsbaserede viden, når han fortæller om, hvorvidt vi reelt kan tænke os glade. Vi taler om, hvad positiv psykologi helt præcist er, vi taler om hvad studier peger på, om misforståelser og om hvad vi selv kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad positiv psykologi rent faktisk er - og hvilke misforståelser emnet indeholder.Hvorfor og hvordan vi kan påvirke vores liv, trivsel og sundhed med positiv psykologi.Hvorfor positiv psykologi og optimisme ikke er det samme, og hvorfor vi faktisk godt kan være for over-optimistiske.Hvad vi rent lavpraktisk kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen.Hvorvidt positiv psykologi kan bruges til noget, når vi er i dyb sorg.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 27 Jun 2023 - 1h 16min - 73 - 73. EKSPERTEN: Longevity. Sandheder og myter om hvordan vi lever længst muligt og har det godt imens - med Mads Tærsbøl
I dette afsnit taler jeg med ekspert i krop, metabolisme og aerob kapacitet, Mads Tærsbøl. Mads ved ufatteligt meget om vores fysiske sundhed, men også om koblingen mellem fysisk og mental sundhed. Afsnittet fokuserer på 'longevity'; altså på hvordan vi lever længst muligt, mens vi har det bedst muligt, hvilket formentlig er noget, vi alle ønsker os. Mads gør os, med sin faglige viden og personlige erfaring, især klogere på emnerne 'metabolisme' og 'aerob kapacitet', og han gør det klart, hvorfor disse begreber er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed. Vi taler også om myter vedrørende sundhed; for eksempel fortæller Mads, hvorfor mange har et uhensigtsmæssigt syn på træning og han fortæller også om perspektiver på periodisk fasting - et moderne fænomen -, som sjældent kommer frem i lyset.
Tue, 20 Jun 2023 - 1h 13min - 72 - 72. PERSONLIG BERETNING: Om psykisk vold i forhold. Når dysfunktionelle relationer smadrer vores mentale trivsel.
I dette afsnit taler jeg med Naomie - en kvinde i 30'erne opvokset i Nordsjælland. Naomie fortæller i afsnittet ærligt og sårbart om at leve i et parforhold med psykisk vold. Da Naomie mødte sin ex-kæreste, blev hun hovedkulds forelsket, og efter kun et par måneder bliver hun gravid med hende og ex-kærestens tvillinger. Hurtigt begynder ex-kæresten at ændre karakter, og Naomie ender med at leve flere år med psykisk vold – hvilket har påvirket hende mentalt både under og efter at forholdet stod på. Afsnittet der tager udgangspunkt i Naomies historie har især til formål at belyse 1) hvor meget psykisk vold i forhold påvirker vores mentale trivsel og glæde i livet og 2) hvor svært det kan være at komme ud af en dysfunktionel relation, når der er følelser indblandet.
Tue, 13 Jun 2023 - 1h 10min - 71 - 71. EKSPERTEN: Når det “perfekte” forældreskab påvirker vores mentale trivsel - med Maria Akselvoll
I dette afsnit taler jeg med sociolog og forfatter, Maria Ørskov Akselvoll. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan det kan være mentalt udmattende at leve op til 'Det Nye Børnsesyn' og opdrage sine børn på den "rigtige" måde. Maria har forsket i emnet, og hendes (og andre internationale) undersøgelser peger på, at forældre, herunder især mødre, i stigende grad rammes af forældreudbrændthed. Vi taler om, hvorfor idealet om den "perfekte opdragelse" ser ud, som det gør, og om hvorfor denne opdragelse for mange afføder en konstant og enormt uhensigtsmæssig dårlig samvittighed og frygt for ikke at gøre det godt nok som forældre. Maria fortæller både om årsager og konsekvenser, og så diskuterer vi selvfølgelig, hvad vi som forældre rent faktisk kan gøre, for at passe bedre på os selv og på vores mentale sundhed, samtidig med at vi tager os godt af vores børn.
Tue, 6 Jun 2023 - 1h 17min - 70 - 70. PERSONLIG BERETNING: Sebastian Jessen og Frederik Schou om mænd, modgang, mindset og mental trivsel
I dette afsnit taler jeg med skuespiller, Sebastian Jessen, og kommerciel direktør, Frederik Schou. Sebastian og Frederik er på mange måder forskellige, men afsnittet her tager udgangspunkt i en ting, de to har tilfælles. Sebastian og Frederik har begge mødt modgang i livet, og vi taler i afsnittet om, hvordan de har været påvirket af og dealet med denne modgang. Afsnittet handler om mænd, modgang, mindset og mental trivsel, og vi kommer godt omkring i afsnittet. Sebastian og Frederik deler ærligt ud af deres erfaringer og perspektiver, og vi taler om alt fra mænd, sårbarhed, sorg, tab og om hvordan man rejser sig op, når man er faldet til hvor meget potentiale der ligger i vores mindset, hvorfor det er vigtigt at anerkende, at livet er unfair, og hvorfor vi alle kan gavne af at rose hinanden meget mere, end vi ofte gør.
Tue, 30 May 2023 - 1h 17min - 69 - 69. PERSONLIG BERETNING: At være særligt sensitiv ambitiøs karrierekvinde med Rebekka Gustafson og Line Madsen
I dette afsnit taler jeg med Rebekka Gustafson og Line Madsen. Rebekka og Line er begge ambitiøse karrierekvinder - som også er særlig sensitive. At være særligt sensitiv betyder, at man genetisk har et mere fintfølende nervesystem end andre, og i afsnittet fortæller Rebekka og Line om, hvad den særlige sensitivitet betyder i deres liv. Vi taler især om, hvordan dét at være ambitiøs og hårdtarbejdende sagtens kan gå hånd i hånd med at være særlig sensitiv. Det kræver dog, at man er bevidst om og tager hånd om sin særlige sensitivitet. Mere end 20% af befolkningen anslås at være særligt sensitive, og det kan være en udfordring for ens hverdag, liv og mentale trivsel, hvis man ikke kender til sin særlige sensitivitet, som i øvrigt kan se ud på rigtig mange måder hos os hver især. Til gengæld kan særlig sensitivitet også være en gave i livet, hvis man er bevidst om og respekterer den og de behov, den kan kræve.Hvis du vil høre mere om emnet, kan du også lytte med til afsnit #55 af min podcast, hvor jeg har psykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise August, med som gæst for at fortælle om emnet fra en faglig vinkel.
Tue, 23 May 2023 - 1h 11min - 68 - 68. EKSPERTEN: Dit mindsets potentiale! Fra modgang til mulighed, motivation og livsglæde med Søren Holmgren
I dette afsnit taler jeg med ekspert i motivation og performance, Søren Holmgren. Helt grundlæggende handler afsnittet om vores mindsets kæmpe betydning og fantastiske potentiale. Søren Holmgren blev blind som ung, og vi begynder afsnittet med at tale om, hvordan Søren trodsede sine kår i livet og valgte motivationen og livsglæden frem for at dvæle ved sorg og tanker om begrænsninger. Vi taler om vores tankers og bevidstheds power og om hvad vi kan gøre for at vende modgang til medgang. I dag arbejder Søren med virksomheder - både med medarbejdere og topledelser - og i den forbindelse fortæller Søren i afsnittet om, hvad der skal til, for at vi bliver (og forbliver) motiverede i livet, beholder vores livsglæde og performer bedst muligt.
Tue, 16 May 2023 - 57min - 67 - 67. PERSONLIG BERETNING: Om at springe ud som homoseksuel og om medaljens bagside med Frederik Haun
I dette afsnit taler jeg med Frederik Haun, som du måske kan huske fra finalen i Den Store Bagedyst fra 2021 eller måske er du stødt på ham på sociale medier. I afsnittet fortæller Frederik ærligt om hans proces med at springe ud som homoseksuel, og vi kommer i denne forbindelse omkring emner som ensomhed og identitetsovervejelser. Derudover taler vi en hel del om det faktum, at mental sundhed er en relativ størrelse og at alle medaljer har en bagside. Frederiks liv ser for mange skønt ud; en stor del af hans arbejde foregår på sociale medier, og han får penge for at dyrke sine hobbyer. Men hvad kan det egentlig have af betydning for et liv og for følelsen af glæde og frihed, at man iscenesætter sig selv hver dag på sociale medier og lader sin professionelle succes afhænge af likes og kommentarer fra vildt fremmede mennesker? Frederik fortæller ærligt om, hvordan dét at arbejde på sociale medier har fordele, men i dén grad også ulemper.
Tue, 9 May 2023 - 1h 12min - 66 - 66. EKSPERTEN: Mænd, følelser, sårbarhed og kommunikation - med coach og forfatter Mikkel Braginsky
I dette afsnit taler jeg med coach, forfatter og podcastvært, Mikkel Braginsky. Selvom afsnittet tager udgangspunkt i mænd, er det med sikkerhed relevant for både mænd og kvinder at lytte til. Vi taler i afsnittet om, hvorfor mænd ofte (ikke altid, men ofte) har sværere ved at forholde sig til og tale om følelser, sårbarhed og svaghed end kvinder har. Vi taler om, hvad årsagerne er og om hvilke konsekvenser det kan have for en mands liv, glæde og trivsel, men også for de relationer, som mænd indgår i. Vi taler selvfølgelig også om, hvad man som mand, men også som kvinde/partner, kan gøre for at støtte mænd i 1) at blive mere bevidste om, 2) komme bedre i kontakt med og 3) blive bedre til at kommunikere om deres følelser og indre liv.
Tue, 2 May 2023 - 1h 09min - 65 - 65. PERSONLIG BERETNING: Julie Lillelund om angst, ADHD og om at trives mentalt i moderskabet
I dette afsnit taler jeg med Julie Lillelund, der er forfatter, gift med Mads Langer og mor til Hannah. I afsnittet fortæller Julie ærligt om at leve med angst og ADHD. Hun fortæller om, hvordan hun opdagede sine diagnoser, hvordan de fylder i livet og om, hvordan hun lever med dem – på godt og ondt. Julie deler ærligt og sårbart ud af sine personlige erfaringer og perspektiver, og udover at vi taler om angst og ADHD, kommer vi i afsnittet omkring alt fra hvordan hendes krop kollapsede til en vigtig begivenhed i hendes liv og om at spurte i livet uden at mærke efter, hvad kroppen fortæller, til hvorfor Julie synes, at sociale medier grundlæggende er en ret skrækkelig størrelse, om Julies motivation til at skrive sin bog, "Græd ikke over spild mælk", om hvad Julie synes er særligt vigtigt for at passe på sig selv og sin mentale sundhed som mor, og om meningen med livet.
Tue, 25 Apr 2023 - 1h 19min - 64 - 64. EKSPERTEN: Vitaminer, kosttilskud, økologi og pesticider - hvorfor er det vigtigt at kende til? Med Oliver Amdrup
I dette afsnit taler jeg med stifter af Puori, Oliver Amdrup. Vi hører tit om vitaminer og kosttilskud, men hvad er det det egentlig for en størrelse? Har vi reelt brug for at tage dem, og hvis ja, hvilke vil så være gode for os? Oliver sætter os ind i vitaminernes ABC, og fortæller os om, hvornår det kan være relevant at tage vitaminer og kosttilskud, om hvordan de kan påvirke vores fysiske og mentale sundhed, og om hvilke ting vi især bør overveje, når vi vælger vitaminer og kosttilskud. Vi kommer også forbi de vigtige emner; pesticider, miljøgifte og økologi. Oliver har nemlig, både privat og professionelt, en stor interesse i at undersøge og oplyse om, hvordan vi undgår miljøgifte fra vores omgivelser, som vi konstant har risiko for at være i kontakt med - ofte uden at vide det.
Tue, 18 Apr 2023 - 1h 01min - 63 - 63. EKSPERTEN: Sexcoach, Fanny Broholm, om hvorfor vi bør genetablere kontakten mellem hoved og krop
I dette afsnit taler jeg med sex-, tantra- og traumecoach, Fanny Broholm. Fanny er tidligere politiker, men har dedikeret de sidste mange år af sit liv til at tale højt om (og uddanne sig inden for) emnerne sex, kærlighed, tantra, relationer, traumer og empowerment, og jeg lover dig, at snakken i afsnittet her er relevant for det moderne menneske. Vi kommer rundt om mange ting, men afsnittet centrerer sig om det faktum, at mange moderne mennesker har mistet kontakten til deres krop. Vi lever i et samfund, der dikterer, at vi skal bruge hovedet, og det er vi blevet rigtig gode til – på godt og ondt. Ifølge Fanny er der et kæmpe potentiale for frihed, glæde og trivsel i livet, hvis vi arbejder på at genetablere kontakten til vores krop: Det kan medføre, at vi kan deale med traumer, at vi kan få et langt bedre sexliv, at vi kan blive bedre til at mærke vores egne grænser, og at vi kan få en bedre relation til os selv og til andre.
Tue, 11 Apr 2023 - 1h 05min - 62 - 62. EKSPERTEN: Fra madstress til madro. Ærlige erfaringer og faglig viden fra vanecoach, Mie Løwe, og Klinisk Diætist, Nanna Aarslev
I dette afsnit taler jeg med klinisk diætist, Nanna Aarslev, og vane- og overspisningscoach, Mie Løwe. Vi taler om, hvordan for meget fokus på kost og krop kan gå udover vores glæde og trivsel i livet. Nanna og Mie deler begge ud af deres ærlige erfaringer om at have levet med en spiseforstyrrelse i ungdommen, men derudover deler de især ud af deres faglige viden om emnerne underspisning, overspisning, madstress og madro. Nanna og Mie arbejder nemlig begge i dag med at stille den hjælp til rådighed, de selv manglede, da de var yngre. Vi taler om, hvordan ovenstående emner påvirker vores liv og mentale sundhed, vi taler om, hvordan man arbejder sig fra et usundt til et sundt fokus på kost og krop, og vi taler om, hvorfor det kan være svært for mennesker selv at anerkende, at de tænker uhensigtsmæssigt meget på kost, krop, kalorier med videre.
Tue, 4 Apr 2023 - 1h 08min - 61 - 61. EKSPERTEN: Om at lykkes med mental trivsel i virksomheder med CEO i Deloitte, Anders Dons, og Purpose Leader, Camilla Kruse
I dette afsnit taler jeg med nordisk CEO i Deloitte, Anders Dons, og med virksomhedens People & Purpose Leader, Camilla Kruse. Vi taler om en af de primære problemstillinger, som podcasten her og Mind Care Collective er bygget på. Vi taler om, hvordan vi kan lykkes med at være professionelt ambitiøse og samtidig passe på os selv og vores mentale trivsel. Anders og Camilla har ’mental wellbeing’ højt på deres agenda i Deloitte, og de deler i afsnittet ud af deres erfaringer, der også indeholder udfordringer.
Tue, 28 Mar 2023 - 57min - 60 - 60. PERSONLIG BERETNING: Stress på Christiansborg. Jacob Mark om at miste synet til stress
I dette afsnit taler jeg med Jacob Mark, der i dag (bl.a.) er Børne- og Undervisningsordfører i SF. Jacob blev som 23-årig valgt ind i Folketinget, og blev kort tid efter udvalgt Gruppeformand i SF.Vi taler i afsnittet om Jacobs sidste ca. 8 år, hvor han har arbejdet i top-politik, færdiggjort sin journalistbachelor og forsøgt at leve op til ambitionerne om at være en god ven, en god søn, en god kæreste og en god politiker. Afsnittet baserer sig på Jacobs nye bog 'Fartblind', hvori han fortæller om et stressforløb, der næsten gjorde ham blind. Jacob anerkendte først rigtig (og måske for) sent, at han var syg med stress, og vi taler i afsnittet om, hvorfor det nåede så vidt, som det gjorde, om hvordan stressen påvirkede Jacobs liv, tanker og trivsel, om hvornår Jacob begyndte at tage sin stress alvorligt, om hvor Jacob er i dag og om hvad han tager med sig fra sine erfaringer med stress.
Tue, 21 Mar 2023 - 1h 02min - 59 - 59. EKSPERTEN: Om hvordan vi skaber (sunde) vaner, der holder med Mads Friis
I dette afsnit taler jeg med vane-ekspert, Mads Friis. Vores liv består af vaner; både ubevidste, mere bevidste, hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige vaner. Vaner er også et essentielt element i forhold til at leve et både fysisk og mentalt sundt liv. Mads fortæller i afsnittet om, hvad vaner er for en størrelse og kommer med indsigt, tips og redskaber til, hvordan vi kan lykkes med at ændre eller skabe vaner, der holder på lang sigt.
Tue, 14 Mar 2023 - 59min - 58 - 58. EKSPERTEN: Om hvad vi kan bruge mindfulness, meditation og en buddhistisk tankegang til i et moderne liv med Marie Kronquist
I dette afsnit taler jeg med Marie Kronquist. Hun er Buddhist, uddannet buddhistisk lære og ekspert i mindfulness og meditation. Vi taler netop om disse emner i afsnittet her: Hvad er mindfulness og meditation egentlig for nogle størrelser og hvad kan vi bruge dem til i et moderne liv? Og hvad kan vi lære af den buddhistiske tankegang? Hvordan påvirker de her emner vores liv og sundhed, og hvordan bærer vi os ad med at praktisere dem? Jeg beder Marie om hjælp til at forstå begreberne mindfulness og meditation, og jeg tør godt indrømme, at jeg bliver udfordret af Marie. Det er nemlig ikke meningen, at vi skal sætte disse begreber på formel. Ifølge Marie handler det faktisk generelt i livet om at slippe kravet om at ville forstå.
Tue, 7 Mar 2023 - 58min - 57 - 57. EKSPERTEN: Hormonel (u)balance med Caroline Fibæk
I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet.
Tue, 28 Feb 2023 - 1h 12min - 56 - 56. EKSPERTEN: Dit sind er selvhelbredende med Mette Louise Holland
I dette afsnit taler jeg med psykolog og forfatter, Mette Louise Holland. Mette Louise har skrevet bogen 'Dit Selvhelbredende Sind', som bygger på det, der internationalt kaldes ’De 3 principper’. Vi taler i afsnittet om, hvad det betyder, at vores sind er selvhelbredende og at vi har en medfødt mental sundhed. Grundlæggende handler det om anerkendelsen af at: Vores tanker + Vores følelser = Vores virkelighed. Det vil sige, at vores individuelle virkelighed ikke er stabil. Den kan ændre sig, hvis/når vores tanker og følelser ændrer sig. Derfor er der et kæmpe potentiale for frihed og glæde i livet, hvis vi forstår og formår at leve efter denne forståelse ved ikke at tage vores tanker så alvorligt, som vi ofte gør.
Tue, 21 Feb 2023 - 1h 07min - 55 - 55. EKSPERTEN: Er du særligt sensitiv? Ligesom mere end 20% af befolkningen? Med psykolog Lise August
I dette afsnit taler jeg med psykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise August. I afsnittet dykker vi ned i, hvad særlig sensitivitet egentlig er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt at kende til. Helt kort fortalt er særlig sensitivitet et biologisk træk, der betyder, at den sensitives nervesystem simpelthen bliver påvirket hurtigere og mere end andres - og det kan i dén grad påvirke den mentale sundhed og trivsel i livet. Det interessante er, at mange, mange flere end vi tror, er særligt sensitive i en eller anden grad. Det er relevant, fordi særlig sensitivitet kan være både en udfordring (især grundet vores forhastede, larmende samfund), men også fordi, særlig sensitivitet kan være en ressource. Det vigtige er, at vi forstår hvad særlig sensitivitet reelt er, så vi, baseret på denne viden, kan behandle os selv og omgås andre bedst muligt.
Tue, 14 Feb 2023 - 1h 16min - 54 - 54. PERSONLIG BERETNING: Rillo Schwartz & Alice Stadil om mental sundhed i moderskabet
I dette afsnit har jeg besøg af Rillo Schwartz og Alice Stadil. Vi taler om mental sundhed i moderskabet og kommer omkring emner som forskel på køn, hvad der kan udfordre vores mentale sundhed, når vi har små børn, om sociale medier, om sammenligninger og succes. Rillo og Alice deler ærligt ud af deres personlige erfaringer og fortæller om, hvad de gør for at passe på deres mentale sundhed i et samfund, der domineres af fart og forventninger.
Tue, 7 Feb 2023 - 1h 17min - 53 - 53. EKSPERTEN: Bakterier, tarmflora og funktionel medicin - med Ulrik Hjerpsted
I dette afsnit taler jeg med læge og ekspert i funktionel medicin, Ulrik Hjerpsted. I afsnittet taler vi om, hvor meget vi egentlig selv kan gøre, helt uden medicin, for at have det godt i livet. Derudover dykker vi især ned i, hvilken kæmpe betydning vores bakterier og tarmflora har for vores sundhed - både den fysiske og den mentale. Vi kommer omkring emner som mikrobiomets betydning, pesticider, økologi, kød, gluten, mælkeprodukter, faste, søvn - og deres påvirkning på vores sundhed.
Tue, 31 Jan 2023 - 1h 03min - 52 - 52. EKSPERTEN: Astrologi - hvad kan vi bruge det til i en moderne verden med Amalie Bendixen og Marianne Gellert
I dette afsnit taler jeg med de to eksperter i astrologi og kvinderne bag ’Astropod’, Amalie Bendixen og Marianne Gellert. Amalie og Marianne fortæller i afsnittet om, hvad astrologi egentlig er for en størrelse. Udover at vi gennemgår astrologiens grundlæggende elementer, taler vi om, hvorvidt vi kan få det bedre i livet ved at tro på og leve i tråd med astrologien. Amalie og Marianne lægger i afsnittet mit fødselshoroskop, som jeg hører for første gang under optagelsen, og vi taler om, hvorvidt jeg kan genkende det, de fortæller, og om hvad jeg kan bruge min nye viden til i livet.
Tue, 24 Jan 2023 - 1h 34min - 51 - 51. EKSPERTEN: Jørgen Svenstrup om selvværd. Hvordan styrker vi det i voksenlivet?
I dette afsnit taler jeg med psykolog, mentaltræner og selvværds-ekspert, Jørgen Svenstrup. Det er anden gang, at jeg har Jørgen på besøg i studie. I afsnit 5 af Vores Mentale Sundhed talte jeg nemlig med Jørgen om selvtillid, sammenligninger og selvværd. I dette afsnit dobbeltklikker vi på emnet selvværd, og fokus for afsnittet er især selvværdet i voksenlivet. Vi taler i den forbindelse både om, hvordan vores selvværd påvirkes gennem livet, men også hvad vi, som voksne, kan gøre for at arbejde med - og styrke - vores selvværd.
Tue, 17 Jan 2023 - 1h 21min - 50 - 50. EKSPERTEN: Søvneksperten Mikael Rasmussen om hvordan søvn påvirker vores (mentale) sundhed
I dette afsnit taler jeg med søvnekspert Mikael Rasmussen. Vi taler om, hvad søvn egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er så vigtigt, at vi prioriterer vores søvn. I den vestlige verden anslås det, at 2/3 af befolkningen sover for lidt. Man taler faktisk om, at vi i den vestlige verden befinder os i en ’søvnmangelsepidemi’. Sagen er, at manglende søvn har kæmpe konsekvenser for vores mentale og fysiske sundhed - både på kort og lang sigt.
Tue, 10 Jan 2023 - 1h 20min - 49 - 49: NYTÅRS-AFSNIT (Del 2): Highlights fra året der gik. Hvad konkluderede eksperterne i sæson 2?
ÅRET DER GIK, Del 2. I dette andet og sidste af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i sæson 2 af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Denne nytårs-medley er altså en bouillonterning af sæson 2, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.
Tue, 3 Jan 2023 - 1h 19min - 48 - 48: NYTÅRS-AFSNIT (Del 1): Highlights fra året der gik. Hvad konkluderede eksperterne i sæson 1?
ÅRET DER GIK, Del 1. I dette første af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i første sæson af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Denne nytårs-medley er altså en bouillonterning af sæson 1, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.
Tue, 27 Dec 2022 - 1h 11min - 47 - 47: EKSPERTEN: Se din barsel som personlig og faglig udvikling med Anne Sophie Münster
I dette afsnit taler jeg med stifter af og CEO i virksomheden og netværket Inspired Beyond Babies, Anne Sophie Sehested Münster. Nogle (især kvinder) føler ofte, at de bliver sat 'bagud' i deres karriere, når de går på barsel i forhold til folk (især mænd), der ikke går på barsel. Men Anne Sophie argumenterer for, at vi bør ændre vores perspektiv på barslen og på, hvad vi kan bruge den til. Vi bør se barslen som en udviklingsperiode, der udvikler vores både faglige og personlige kompetencer. Og denne udvikling bør virksomheder omfavne og anerkende. Vi taler også om, hvorfor barslen påvirker alt fra vores trivsel til ligestilling i samfundet, og så taler vi desuden om sund og bæredygtig succes. I relation til sidstnævnte, fortæller Anne Sophie om den jordomrejse, hende og hendes familie er på vej på - midt i en periode, hvor hendes og hendes mands, Morten Münster, karrierer har fuld fart på.
Tue, 20 Dec 2022 - 1h 09min - 46 - 46: EKSPERTEN: Dit indre barn, skyggesider og om hvorfor vi flipper ud med Louise Leth
I dette afsnit taler jeg med psykoterapeut og forfatter, Louise Leth. Louise Leth har skrevet bogen 'Derfor flipper du ud', som stiller skarpt på, hvorfor vi til tider reagerer uhensigtsmæssigt. Nogle gange smækker vi med døren, vi bliver hysteriske på anden vise, vi taler som vandfald for at sikre, at vi undgår misforståelser, eller vi grubler i uendeligheder. 'At flippe ud' kan se forskelligt ud hos os hver især, men det handler grundlæggende om, at vi gør det (altså flipper ud på vores egen måde), hvis vi undertrykker noget i os selv i en (for) lang periode. Og sagen er, at dét at flippe ud sjældent gør noget godt for os selv eller for vores relationer. Louise Leth fortæller i dette afsnit om, hvordan vi kan lære at forstå vores egne reaktionsmønstre og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at ændre dem og reagere mere hensigtsmæssigt.
Tue, 13 Dec 2022 - 1h 11min - 45 - 45: EKSPERTEN: Enneagrammet og de 9 forskellige personlighedstyper med Kisser Paludan
I dette afsnit taler jeg med Kisser Paludan, cand. psych. og ekspert i Enneagrammet. Kisser Paludan fortæller i dette afsnit om Enneagrammet og dets 9 personlighedstyper. Hun fortæller om de forskellige typers styrker og udviklingsområder, og om hvorfor det kan gøre os gladere og mere frie i livet at kende vores egne og vores nære relationers personlighedstype. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad Enneagrammet egentlig erHvilke 9 primære personlighedstyper der findes, og hvad der karakteriserer dem.Hvad de forskellige typer frygter og længes efter i livet. Hvad de 9 personlighedstyper skal arbejde med i livet for at blive friest og gladest muligt.Hvilken afgørende rolle 'bevidsthed' spiller ift. at arbejde med Enneagrammet.Hvorfor det er en kæmpe gave at kende sin egen og andres (særligt nære relationers) personlighedstype.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 6 Dec 2022 - 1h 22min - 44 - 44: EKSPERTEN: Imposter-fænomenet med Ann Schødt. Hvordan stoler vi på, at vi er gode nok?
I dette afsnit taler jeg med ekspert i imposterfænomenet, Ann Schødt. Fænomenet handler helt grundlæggende om at bære på en frygt for, at andre vil 'afsløre os’ i ikke at være så gode/dygtige/kloge/mv., som vi udgiver os for at være. I afsnittet taler vi om, hvorfor næsten alle mennesker oplever imposterfænomenet i løbet af livet, om hvilke mennesker, der særligt oplever det, hvorfor det opleves og om, hvad vi kan gøre for at blive frie af det.
Tue, 29 Nov 2022 - 1h 04min - 43 - 43: EKSPERTEN: Feminin ledelse i et maskulint samfund med Louise Walther
I dette afsnit taler jeg med ekspert i feminin ledelse, Louise Walther. Louise fortæller om, hvad feminine værdier og feminin ledelse er, og om hvorfor det er vigtigt, at vi kender til (og praktiserer) feminin ledelse i et samfund, der domineres af maskuline værdier. Det skal nævnes, at feminine værdier ikke kun hører hjemme hos kvinder og maskuline værdier ikke kun hører hjemme hos mænd. Alle (køn) kan have og leve efter både feminine og maskuline værdier. Og vi bør finde en balance imellem de to. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad feminine værdier og feminin ledelse er.Hvorfor det er problematisk, at samfundet domineres af maskuline værdier.Hvordan alle kan og bør praktisere mere feminin ledelse.Hvorfor feminin ledelse kan gøre os gladere, friere og sundere.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 22 Nov 2022 - 1h 06min - 42 - 42: EKSPERTEN: Martin Bonde Mogensen om hvad kropsterapi egentlig er
I dette afsnit taler jeg med ekspert i kropsterapi, Martin Bonde Mogensen. Martin har årelang erfaring med kropsterapi og er stifter af BAM og Kropsinstituttet. Mange er i tvivl om, hvad kropsterapi helt præcists er (og ikke er), og det gør Martin os klogere på i dette afsnit. Han fortæller desuden om, hvorfor det, ifølge ham, er afgørende at kende til koblingen mellem krop, psyke og sind, hvis vi vil have det bedst muligt i livet - både ift. fraværet af fysiske smerter (den kropslige sundhed) og overskud, glæde og frihed i livet (den mentale sundhed).
Mon, 14 Nov 2022 - 1h 02min - 41 - 41: EKSPERTEN: Brænd hamsterhjulet og forstå fordelene ved en 4-dages arbejdsuge med Pernille Abildgaard
I dette afsnit taler jeg med Pernille Garde Abildgaard, forfatter til bogen 'Brænd Hamsterhjulet'. Pernille er direktør i virksomheden ’Take Back Time’, der hjælper virksomheder med at implementere en 4-dages arbejdsuge. Jeg taler med Pernille om, hvorfor vi egentlig, som oftest, arbejder 5 dage om ugen i samfundet i dag, og vi taler om, hvad fordelene er ved at implementere en 4-dages arbejdsuge i virksomheder. Særligt taler vi om, hvilke positive konsekvenser det har for individet (både privat og professionelt), men også for virksomheder og for samfundet, at arbejde mindre.
Tue, 8 Nov 2022 - 1h 06min - 40 - 40: EKSPERTEN: Joan Ørting om, hvorfor vi bør tale højere om sex, lyster og behov
I dette afsnit taler jeg med sexolog og forfatter, Joan Ørting. Vi taler om, hvorfor vi, langt hen ad vejen, er dårlige til at tale om sex, seksualitet, lyster og behov. Vi taler om, hvorfor det er vigtigt, at tale højt om disse emner, og i den forbindelse forklarer Joan om både 'De 5 Kærlighedssprog' og om Joans egne definerede '5 Erotiske Sprog', som hendes nyeste bog handler om. Joan fortæller hvad disse sprog er, og om hvorfor det er værdifuldt både at kende og bruge dem.
Tue, 1 Nov 2022 - 1h 21min - 39 - 39. PERSONLIG BERETNING: To direktører om fordelene ved karrierepauser
I dette afsnit taler jeg med to tidligere direktører, Gry Egstrup og Louise Sparf. De to kvinder har begge proaktivt taget pauser i deres karriere - på trods af høje jobambitioner. Jeg taler med Gry og Louise om, hvorfor det er en god idé at tage pauser i løbet af sin karriere - både når det handler om mental sundhed, trivsel og refleksion, men faktisk også når det handler om produktivitet.
Tue, 25 Oct 2022 - 1h 05min - 38 - 38. EKSPERTEN: Om fysisk og mental biohacking med Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund
I dette afsnit taler jeg med Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund om både fysisk og mental biohacking. Biohacking handler helt grundlæggende om små vaner, vi kan implementere i vores liv for at optimere vores fysiske og mentale sundhed. Og faktisk drejer det sig om relativt små - men effektfulde - vaneændringer. Jeg taler med Nickolai og Jeanette om deres erfaringer, deres tilgang til og deres viden om koblingen mellem krop og sind i relation til biohacking.
Tue, 18 Oct 2022 - 1h 22min - 37 - 37. PERSONLIG BERETNING: At leve med en spiseforstyrrelse med Norma Hejberg
I dette afsnit taler jeg med 30'årige pædagogstuderende, Norma Hejberg, der taler åbent og ærligt om at leve med en invaderende spiseforstyrrelse. Jeg taler med Norma om, hvordan hun selv ser og behandler sin spiseforstyrrelse, som hun har været indlagt på grund af flere gange.
Tue, 11 Oct 2022 - 1h 02min - 36 - 36. EKSPERTEN: Noell Elise om spiritualitet og energiredskaber i et moderne liv
I dette afsnit taler jeg med Noell Elise, der er coach, meditations-mentor, podcastvært og forfatter. Noell Elise har, udover sin forretning, hvor hun sælger krystaller og andre energiredskaber, en stor interesse i bevidsthed, tankens kraft, spiritualitet og energiredskaber. Noell og jeg er langt hen ad vejen interesseret i mange af de samme emner. Dog er vores udgangspunkt forskelligt, hvilket påvirker den måde, hvorpå vi tilgår emnerne omkring holistisk sundhed.
Tue, 4 Oct 2022 - 1h 23min - 35 - 35. PERSONLIG BERETNING: To kvinder med kræft i 30’erne om hvordan det påvirker livet
I dette afsnit taler jeg med Sanni og Stinne, der begge har mødt kræft i en ung alder. Sanni og Stinne er i dag i 30'erne og de fortæller om deres møde med kræften og især om, hvordan de har håndteret at leve med sygdommen. Sanni er i dag kræftfri, mens Stinne er i livsforlængende behandling. Vi taler om, hvordan deres møde med kræft har påvirket deres hverdag, deres følelser og humør, og vi taler om, hvordan det helt grundlæggende har ændret deres perspektiv på livet.
Tue, 27 Sep 2022 - 1h 05min - 34 - 34. EKSPERTEN: Om hvorfor taknemmelighed kan give os et bedre liv med Rikke Østergaard
I dette afsnit taler jeg med erhvervssociolog, forfatter og ekspert i taknemmelighed, Rikke Østergaard. Vi taler om, hvorfor vi reelt kan få et bedre liv af at føle taknemmelighed. Rikke fortæller om studier, der undersøger hvilke konsekvenser dét at føle taknemmelighed har, og hun fortæller om, hvordan vi hver især (nemt) kan implementere taknemmelighed i vores liv.
Tue, 20 Sep 2022 - 1h 10min - 33 - 33. PERSONLIG BERETNING: Caroline Hvenegaard om hvad det gør ved os (indeni), når mor drikker
I dette afsnit taler jeg med Caroline Hvenegaard. Caroline er gift med Pelle Hvenegaard, og sammen har de en skøn datter og nyder livet. Trods Carolines dejlige voksenliv, bærer hun på en barndom præget af alkoholisme. I afsnittet åbner Caroline op for, hvordan hendes mors alkoholisme har påvirket hende gennem livet. Derudover deler jeg i afsnittet mine personlige erfaringer med alkoholisme i familien, og vi taler om, hvordan det påvirker vores tanker, vaner og glæder i det voksne liv at have eller at have haft en alkoholiseret forælder.Formålet med afsnittet er at dele både viden, erfaring og sårbarheder omkring emnet 'alkoholisme' - især med fokus på pårørende.
Tue, 13 Sep 2022 - 1h 09min
Podcasts similaires à Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR