Filtra per genere

Børsen investor

Børsen investor

Børsen

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

134 - Investor slår markedet med 276 pct. på 14 år ved at købe udbytteaktier
0:00 / 0:00
1x
  • 134 - Investor slår markedet med 276 pct. på 14 år ved at købe udbytteaktier

    Hele 276 pct. i merafkast har investor Thorleif Jackson skabt ved at plukke de bedste udbytteaktier i Norden de seneste 14 år sammenholdt med indekset MSCI Nordic. I denne podcast fortæller han, hvad en udbytteaktie er, hvordan han finder en vinder, og så løfter han sløret for nogle af de aktier, han har valgt til en helt ny dansk udbytteportefølje. Som porteføljeforvalter og direktør i Jackson Familieinvest har han også kig på en særlig region, de færreste investorer er eksponeret mod. Hør hvilken, og hvordan han får eksponeringen. Hør også, hvad Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, tænker om en aktie som Novonesis i lyset af, at de amerikanske politiske vinde blæser mod sundere amerikanske fødevarer. Vært: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    Wed, 27 Nov 2024 - 59min
  • 133 - Novo og danske aktier under pres fra passive investorer

    Investorerne hælder danske og europæiske aktier ned ad brættet for at få del i indtjeningen i de amerikanske aktier. Med udsigt til skattelettelser og deregulering, er der bare mere vækst at spore i USA end i Europa, lyder det fra investor Ole Søeberg, direktør i Nordic Investment Partners. Sammen med Lars Hytting investeringsstrategi Arthascope og investor Christian Klarskov fortæller han om, hvor svært det er at være aktiv aktieplukker i et marked, hvor passive investeringsstrategier får større magt over prissætningen. I denne podcast fortæller Christian Klarskov om sit syn på Torm, der har haft et hårdt 2024, men hvor investoren netop ser et vigtigt lyspunkt. Vi tjekker den amerikanske forbrugers humør og ser nærmere på nogle af de forbrugerrelaterede aktier som Walmart og Sprouts Farmers Market. Hør også, hvilken aktie Ole Søeberg nok ikke skulle have solgt i All Star porteføljen. Vært: Journalist Gro Høyer Thielst Producer: Peter-Emil Witt. Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    Wed, 20 Nov 2024 - 55min
  • 132 - Fordobling af kursen – Investor udpeger to danske vinderaktier

    Genmab og Better Collective. De to aktier forventer Per Juul, investor og indehaver af Juul Value Invest, sig så meget af, at han ser dem fordoble i kursværdi inden for et års tid. Derimod giver han ikke meget for at lægge sine sparepenge i den danske ingeniørkoncern FLSmidth. Men det gør derimod Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, for med udsigt til et snarligt frasalg af cementdivisionen, vil FLSmidth kunne dele nogle af pengene med aktionærerne og begynde at levere en bedre vækst fremover. Ifølge Johnny Madsen bør aktien stige med ca. 23 pct. op til kurs 450 kr. på baggrund af de udmeldinger, selskabet kom med i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsregnskabet. Hør også Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest, fortælle om, hvordan de globale investorer skruer mere og mere op for deres eksponering til amerikanske aktier, og hvor længe han forventer tendensen fortsætter. Vært: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp. Producer: Peter-Emil Witt. Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    Wed, 13 Nov 2024 - 1h 02min
  • 131 - Novo i stor optur, smæk til Vestas og Ørsted - Det betyder valget for dine aktier

    I Danmark sendes Novo Nordisk kraftigt op på regnskabsdagen, men den kommende præsident i USA vil også betyde noget for den fremtidige kursudvikling, lyder vurderingen fra investor Ole Søeberg, direktør i Nordic Investment Partners. Når valgfeberen og de største markedsbevægelser har lagt sig, skal investorerne tilbage til at vurderer aktierne på baggrund af deres indtjenings- og væksttal, og her kan man ifølge både Ole Søeberg og Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, godt forvente overraskelser. ”Om ti år står USA potentielt med en gæld i forhold til bnp (bruttonationalproduktet, red.) på 180 pct., så der skal laves nogle reformer, og vi står også tættere på et Liz Truss-agtigt moment,” siger Josephine Cetti med henvisning til de ufinansierede skattelettelser, der satte en brat stopper for Liz Truss’ korte karriere som premierminister. I denne podcast medvirker også Peter Sandberg, medstifter og adm. direktør i Nordic Secundary Fund, der leder efter investeringer i segmentet mellem venture og private equity. Hør Peter Sandberg fortælle om forretningsmodellen, og hvordan det er gået med selskabets to fonde. Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp. Producer: Peter-Emil Witt. Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    Wed, 06 Nov 2024 - 1h 11min
  • 130 - Syngende kurslussing til to danske aktier: Sådan skal du agere som investor

    Jyske Bank og Better Collective er blot to af flere danske aktier, der har fået solide kurstæsk i markedet på regnskabsnyheder og nedjusteringer. I denne podcast fortæller Thomas Juul Larsen, adm. direktør i Mermaid Asset Management, hvorfor han ikke længere ejer Jyske Bank, og hvad han tænker om sin position i Better Collective, der på en nedjustering dykkede hele 39 pct. Selvom han har dyb respekt for ledelsen og, hvad den har skabt gennem årene, undrer han sig over den manglende kommunikation fra selskabet, der blot henviser til et conference call om to uger. ”Man skal måske lige tænke over, at man ikke efterlader markedet med et så stort hul og ikke giver dem oplysninger om det,” siger Thomas Juul Larsen, der har haft aktien liggende i modelporteføljen, siden den svenske børsnotering i 2018, så værdien er ”stadig langt mere end fordoblet”. Hør også Thomas Juul Larsen fortælle om sin tilgang til investering, og hvilken aktie han ville vælge, hvis han kun måtte vælge én. I denne podcast fortæller Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen & Partners, også om, hvad en valgsejr til henholdsvis Kamala Harris og Donald Trump vil betyde for indtjeningen i de amerikanske selskaber. Vært: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp. Producer: Peter-Emil Witt. Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    Wed, 30 Oct 2024 - 1h 06min
Mostra altri episodi