Filtra per genere
Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?
Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve?
Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske!
Udkommer hver tirsdag.
HUSK at give stjerner, hvis du kan lide, hvad du hører. Det betyder åbenbart noget.
Vært:Martin Johannes Larsen
Tilrettelægger: Sara-Lisa Schuster-Rossel
Klipper: Ida Frisk Carstensen
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- 48 - Del 2 – Efterlivet med Lars Hjortshøj
I del to af podcasten dykker vi ned i Efterlivet og livet, der er levet. Hvad håber Lars, at der sker, når han ikke længere er på jorden? Og hvilken episode fra sit liv ville han gerne opleve igen, hvis han fik chancen for at gå tilbage i tiden?
Til sidst deler jeg naturligvis jer lytteres søde beskeder med Lars – og denne gang prøver vi noget helt nyt i podcasten: nemlig indtalte memoer! Noget, som Lars bliver rørt over.
Lyt med!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 19 Nov 2024 - 22min - 47 - Del 1 – Én dag tilbage med Lars Hjortshøj
Lars Hjortshøj fortæller mig, at han faktisk skulle have haft mit job som vært på Vild med dans, men at han afslog, fordi han var overbevist om, at det ville blive en fiasko. Gad vide, om han har fortrudt, at han takkede nej?
På mig virker Lars utroligt afbalanceret, og han siger da også selv, at han er et meget taknemmeligt sted i sit liv. Efter at have været igennem en lidt tumultarisk periode, sætter han nu ekstra meget pris på tilværelsen – og én af de ting, han glæder sig til i den nære fremtid, er at blive far for tredje gang: en glæde, han beskriver som fuldstændig usvækket.
På sin sidste dag skal Lars SELVFØLGELIG have en rigtig Lars-Lars-dag: Han tager mig blandt andet med til Italien, hvor vi skal nyde en dejlig, tidlig frokost på torvet. Og så bliver jeg sat af i lufthavnen, inden Lars skal videre på skovtur med sin kæreste, hvor de skal tale dybt og spise hjemmebagte boller. Her vurderer jeg, at det er fint nok ikke at være tredje hjul.
Glæd dig til et fint og hyggeligt afsnit! 🎧
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 19 Nov 2024 - 48min - 46 - Del 2 – Efterlivet med Geo
Hvor befinder Geo sig, når han ikke længere er på jorden? Dét finder vi ud af her i del to af podcasten, som handler om livet efter døden.
Og så deler jeg – som altid – jer lytteres søde beskeder med Geo, inden vi runder af for denne gang.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 12 Nov 2024 - 15min - 45 - Del 1 – Én dag tilbage med Geo
Geo's barndom og opvækst har været anderledes end de fleste andres med en far, der var decideret psykopat. Gennem de seneste år har Geo talt åbent om sit forhold til sin far, og derfor vidste jeg også godt, at han har trukket dybe spor ind i Geos voksne liv – men det kommer alligevel bag på mig, hvor voldsomt det har været, og hvor gammel Geo var, før han fandt ud af, at noget var helt forkert i familien...
Geo er en mand, der kender til både forsiden og bagsiden af livet og er i stand til at fortælle seriøst og underholdende om begge sider. Vi runder således hans kræftdiagnose, og hvad den har betydet for hans måde at leve på, og vi taler om den lidt hårde vej ind i standupbranchen, og hvordan hans optrædener af kollegaer blev sammenlignet med et trafikuheld.
På sin sidste dag har Geo på forhånd rakt ud til PET for at gøre dem og verden en tjeneste. En tjeneste, som måske/måske ikke inkluderer Motor Mille og Tarantino. Vi vender selvfølgelig også, hvor udtrykket "Guatamaaala" egentlig stammer fra, og så slutter dagen med en dejlig carbonara. What's not to like!
Glæd dig til et dejligt afsnit 🎧
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 12 Nov 2024 - 57min - 44 - Del 2 - Efterlivet med Mads Langer
Hvad sker der, efter at Mads Langer har lukket sine øjne på den sidste dag?
Det finder vi ud af her i del 2 af podcasten, hvor jeg sammen med Mads dykker ned i livet efter døden, og hvad han gør sig af tanker om tilværelsen mere generelt.
OG så skal jeg selvfølgelig også dele alle jeres søde hilsener og beskeder med Mads, som han bliver meget glad for ❤️
Velkommen til Efterlivet!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Nov 2024 - 12min - 43 - Del 1 - Én dag tilbage med Mads Langer
Mads Langer er tilbage efter en længere pause fra rampelyset, og jeg må bare sige, at dén pause har gjort ham godt! Ikke alene har han netop udgivet sit første fulde album på dansk, men han virker også til at være et utroligt sundt sted, selvom han da ikke lægger skjul på, at den seneste tid har været hård. Hans nye album bærer titlen "Kærlighed og frygt" – og i løbet af samtalen bliver det tydeligt, at netop de to begreber er ret centrale for Mads' liv og den måde, han arbejder med sig selv på.
Og så tror jeg, at det er første gang, at en gæst har medbragt nogle fysiske ting til optagelsen. Mads har nemlig taget nogle forskellige ting med, som han lægger frem på gulvet foran os, da vi starter podcasten. I løbet af samtalen og den sidste dag kommer vi ind på, hvad de ting hver især symboliserer og betyder for Mads. Og da dagen slutter, er det en meget rørt Mads, som sidder overfor mig.
Vi taler bogstaveligt talt om alt mellem himmel og jord: Om hvorfor Mads råder yngre mennesker til aldrig at blive berømte, hvis de spørger ham om et godt karriereråd. Hvilken date han gerne vil på, når han en dag skal date igen. Og hvad de tre legender Einstein, Jim Carrey og Jesus har tilfælles.
Glæd dig til at lytte med! 🎧
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Nov 2024 - 57min - 42 - Drew Kolstrup
Drew Kolstrup har en særlig måde at være i et rum på, hvor hun både fremstår stærk og sårbar, og hvor hun er meget sikker i sine egne overbevisninger, men samtidig lydhør overfor andre. Med andre ord er Drew enormt behageligt selskab både før, under og efter sin sidste dag.
Vi taler om årene, hvor Drew vandt stort set alle musikpriser herhjemme og bragede ind på toplisterne med det ene hit efter det andet. Vi taler om tiden efter berømmelsen og det modsigende i ikke at trives ved at blive genkendt på gaden, men samtidig have brug for bekræftelsen fra andre. Jeg skal selvfølgelig også høre, hvor kunstnernavnet "Sycamore" stammer fra, og hvad vi kan forvente os af det album, som Drew skriver på lige nu.
Da vi når afslutningen på den sidste dag, føler Drew sig tydeligt hjemme i samtalen om spiritualitet og livet efter døden; for det er noget, hun altid har interesseret sig for – og især efter at hendes mor døde. Med Drews egne ord var hendes mors død nemlig både det værste og det bedste, der kunne ske – og hun ser det som én af de der uundgåelige skilleveje i livet, som er nødvendig for at udvikle sig og lære, hvor man selv står. Og så fortæller hun om en særlig spirituel oplevelse, som hun vist aldrig har delt med nogen før.
Et dejligt afsnit, som du godt kan glæde dig til! 🎧
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 29 Oct 2024 - 1h 10min - 41 - Michael Schøt
Som bare 16-årig tog Michael Schøt beslutningen om at starte på kostskole i Sorø. Han betalte selv for opholdet ved at arbejde som opvasker på Sorø Storkro, og på dén måde skilte han sig ud fra vennerne, der fik skolen betalt hjemmefra. Michael kommer nemlig fra en delvist dysfunktionel familiebaggrund – og i podcasten fortæller han, hvad det har haft af betydning for hans retning i livet på både godt og ondt.
I dag har Michael for længst slået sit navn fast som komiker, tekstforfatter og podcastvært – og ikke mindst som manden bag sit eget politiske satireformat, Schøtministeriet, som netop har haft 10-års jubilæum.
På sin sidste dag vil Michael gerne dø på en måde, der bliver til en meme, og så håber han på at blive overrasket ved guldporten ind til Himlen.
Lyt med til et dejligt afsnit! 🎧Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 22 Oct 2024 - 1h 00min - 40 - Thomas Skov
"Jordnært" er ordet, der beskriver Thomas Skovs sidste dag, men som også opsummerer ham ganske godt som person: For ligegyldigt hvor meget fart Thomas har haft på gennem karrieren, så glemmer han aldrig, hvor han kommer fra – og derfor skal vi SELVFØLGELIG også en tur til Sdr. Felding på Thomas' sidste dag!
Undervejs på dagen afslører Thomas for mig, at han gennem årene har indtaget intet mindre end et halvt ton (!) spareribs fra Bones. Et faktum, der kommer meget bag på mig, taget Thomas' slanke figur i betragtning. Vi vender også, hvorfor Thomas i mange år kaldte mig "tits", og hvad udtrykket "at spænde buen" dækker over.
På den lidt mere seriøse klinge taler vi om prisen ved at takke ja til for meget og ende med at have for lidt tid til dét, der virkelig betyder noget; nemlig familien og vennerne. Og så har Thomas en helt klar idé om, hvad der sker med folk, når de dør.
Rigtig god fornøjelse! ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 15 Oct 2024 - 1h 06min - 39 - Signe Lindkvist
Signe Lindkvist har været på min nethinde stort set hele livet, fra hun tonede frem som vært på "Hvaffor en hånd" i mit barndomshjem. I dag, 34 år senere, leger Signe fortsat med i toppen af tv- og mediebranchen. Hvad er hemmeligheden bag at holde sig aktuel i så mange år? Og hvor stammer hendes stærke intuition fra?
Signe er ikke kun et formidabelt og latterfuldt selskab i den virkelige verden – hun er også skønt selskab på sin sidste dag, som skal være alt andet end trist. I løbet af dagen kommer vi både forbi Danmarks bedste ostebord (!), en paradekørsel iført kulørte kostumer og en helt særlig restaurant på Nørrebro. Og så skal Signe også prøve noget, hun aldrig har prøvet før – selvom hun faktisk bor lige ved siden af!
Jeg håber, at du vil lytte med til et dejligt afsnit ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 08 Oct 2024 - 1h 05min - 38 - Tobias Dybvad
Tobias Dybvad vælger at gå den mere dystre og ærlige vej på sin sidste dag og tager mig blandt andet med ned i dét, hans kone kalder for "mulden". Igennem dagen er det tydeligt, at familien betyder alt for Tobias, og han fortæller mig om følelsen af at være "landet i livet" med sin kone og deres to sønner.
Men det er selvfølgelig ikke dybt med Dybvad hele tiden! Vi når også at vende hans nye onemanshow og at han netop har lukket sine gæster til den næste sæson af "Verdensmænd" (er jeg mon én af dem?🤫). Og så bliver jeg selvfølgelig også nødt til at spørge Tobias, om han egentlig savner at lave "Dybvaaad"?
Sidst, men ikke mindst deler Tobias sit kæmpe lifehack til at få mere kaffe ombord på en indenrigsflyvning. Sikke en spoiler!
Jeg håber, at du vil lytte med 🎧Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 01 Oct 2024 - 53min - 37 - Mathias Helt
Hvilken bedre måde at starte sæson 3 af podcasten end med besøg af humørsprederen Mathias Helt? 🤩
Mathias har gennem nu 13 år lavet radio på nogle af landets største kanaler, hvor han med sin skarpe humor og karakteristiske grin har givet lytterne det frirum, de har haft brug for. Det er også grunden til, at Mathias ALDRIG har misset en sending eller haft en sygedag – fordi han har følt et enormt stort ansvar over for sine lyttere.
I afsnittet får jeg historien om, hvordan Mathias som 16-årig pendlede fra hjemmet i Nykøbing Falster til København som påklæder på Det Ny Teater, selvom han absolut ingen forudsætninger havde for jobbet. Og hvordan hans vej ind på DR's satire-talenthold startede med nogle youtubevideoer og et håndskrevet brev med hilsenen "Lots of Love".
Og nå ja, så bliver jeg også klogere på, hvorfor Mathias ALTID klipper negle og trimmer skæg om torsdagen.
Jeg håber, at du vil lytte med til en dejlig sæsonstart! ❤️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 24 Sep 2024 - 1h 08min - 36 - Sofie Lassen-Kahlke
Som barn af 90'erne er jeg vokset op med Sofie Lassen-Kahlke i rollerne som Kaffe-Hanne, drillenissen Stella og selvfølgelig Anja i Kærlighed ved første hik. For mig var Sofie alle steder dengang, og derfor er jeg også meget nysgerrig efter at høre om netop dén tid – men hvordan har Sofie det egentlig med de konstante referencer til dengang?
I dag er Sofie godt i gang med at skrive på opfølgeren til sin krimiroman, Adams Arv, og virker til at have en god balance i arbejds- og familielivet. Men det er der faktisk ikke noget nyt i, for Sofie har altid haft ret nemt ved at navigere i rollerne som henholdvis skuespiller og karrieremenneske og mor til tre på hjemmefronten. Og det har hun en meget konkret og enkel forklaring på.
På den sidste dag står hyggen og udelivet i centrum; Sofie og hendes familie skal både en tur i havet, stå på langrend i Gribskov og sidde tæt om bålet. Og så skal de selvfølgelig også have den vestjyske specialitet Bakskuld fra familiens ø, Fanø. Velbekomme!
Efter dette afsnit går podcasten på en længere sommerferie – ha' en dejlig sommer, og så lyttes vi ved! ☀️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 21 May 2024 - 57min - 35 - Christian Bonde
Normalt er det Christian Bonde, der styrer showet bag podcastpulten, men i dag er rollerne byttet om – og det har Christian det faktisk ret ambivalent med. Både fordi jeg tydeligvis ikke udnytter min podcastpult til fulde, men også fordi Christian aldrig siger ja til at medvirke i (andres) podcasts...
I dag er Christian en af landets vel nok mest populære radio- og podcastværter, men egentlig gik han på jurastudiet i Aarhus, fordi han troede, at han skulle være advokat. Det var først, da Christian senere startede på DMJX og prøvede at lave radio, at han fandt ud af, at radio var noget for ham. Og dét blev så første skridt på dén vej, der skulle lede ham til en praktikplads på P3 og efterfølgende 5 års værtsskab på "Curlingklubben", der i dag står som én af DR's største radiosucceser gennem tiden.
Og apropos P3, så starter vi ud med fortællingen om, hvordan Christian og jeg mødte hinanden – hvilket blandt andet indebærer et dejligt lydklip fra gemmerne!
Alt i alt et dejligt afsnit ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 14 May 2024 - 1h 02min - 34 - Flemming Møldrup
Selvom Flemming Møldrup er en smule træt af at kigge i folks køleskabe, kan han alligevel ikke lade være med at tjekke Jesus’ køleskab, da han møder ham i det hinsides. Og Flemming har da også et meget kvalificeret gæt på, hvad der gemmer sig derinde...
Efter at have slået sit navn grundigt fast gennem bl.a. 7 år som livsstilsekspert på hele Danmarks "Kender du typen?" virker det meget selvfølgeligt, at Flemming sidder som gæst her i podcasten. Men faktisk var det slet ikke givet på forhånd, at Flemming skulle ende her, hvor han er endt i dag – for hans barndom og start på livet var hård.
Flemming er et meget behageligt og nysgerrigt menneske, som ikke er bange for at melde klart ud, hvor han står: Det gælder både Citroen Berlingo, forholdet til Jesus, min Leonard Cohen-plakat og hans dybfølte kærlighed til Aarhus, som ikke får for lidt på den sidste dag. OG så er han også meget ærlig om, hvordan jeg og min kone (og vores hund) bor.
Glæd dig til et dejligt afsnit! 🎧Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 07 May 2024 - 1h 12min - 33 - Linda P
Da psykologen første gang spurgte Linda P, hvordan hun ville have det med aldrig nogensinde at drikke alkohol igen, tænkte hun: "Jamen, hvad er meningen så, hvis jeg ikke må drikke?"
I snart to årtier har Linda P underholdt os fra standupscenen på sin egen skarpe og bramfri facon. Men lige så hårdtslående, som hendes jokes kunne virke udadtil – lige så hårdtslående virkede den øgede opmærksom indadtil på Linda: Som en person, der i bund og grund ikke er særlig socialt anlagt, var det svært pludselig at være et offentligt ansigt, og derfor kom alkoholen og stofferne ind i billedet. I dag har Linda lært at vende opmærksomheden til noget positivt – og lever med egne ord et liv, der er kedeligere, men lykkeligere.
Det er en fornøjelse at tilbringe den sidste dag med Linda. Hun lægger stærkt ud med 10 stykker knækbrød med rejeost, 3 kopper kaffe OG en omgang stegt flæsk – alt sammen indtaget i sengen. Herefter skal vi besøge et vandland, pranke en træls overbo, høre verdens mest irriterende historie og begå den perfekte forbrydelse.
Glæd jer til at lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 30 Apr 2024 - 1h 00min - 32 - Tobias Hamann
Tobias Hamann står lige nu overfor to kæmpe milepæle på vejen mod at blive "ægte" voksen: Han skal flytte i hus med sin kæreste, Patricia, og sammen venter de deres første barn. Tobias glæder sig til trygheden, men han er også lidt splittet: For hvad sker der med impulsiviteten, når familielivets forudsigelighed rammer, og hvordan bevarer man udsynet til andre mennesker, når man pludseligt befinder sig bag en høj hæk?
Tilbage i 2014 blev Tobias fra den ene dag til den anden et offentligt kendt ansigt, da han bragede igennem som vinder af Den Store Bagedyst. Og selvom tiden rummede en kæmpe anerkendelse og lykke, så var det også en hård periode med et efterfølgende alt for højt forventningspres. For som Tobias selv formulerer det, så kunne han pludseligt ikke bage en kage til nogen, uden at føle, at han skulle overgå sig selv hver gang.
Tobias' sidste dag emmer af personlighed og kærlighed til livet, maden og menneskerne i det. Ikke mindst, da Tobias besøger sin familie i det jyske og sætter ord på, hvad hans far har betydet for ham ❤️
Jeg håber, at du vil lytte med til et meget fint afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 23 Apr 2024 - 1h 03min - 31 - Anders Hemmingsen
Hvad ville Anders Hemmingsen gøre, hvis han vågnede op i morgen, og alle sociale medier var slettet? Først og fremmest ville han blive ramt af en instinktiv lettelse. Og derefter ville han tage et arbejde i lufthavnen.
Anders Hemmingsen er i dag synonym med en af Danmarks største instagramprofiler, men han deler aldrig et billede af sig selv. Anders er nemlig meget privat og beskriver sig selv som en indekat, der trives bedst i sit eget (og kærestens) selskab. Og det bærer hans sidste dag da også præg af!
Anders og jeg får vendt mange ting i løbet af vores samtale: Vi taler om et efterliv som robot, en helt særlig salatpizza i Værløse, og om kontrasten i at blive genkendt på gaden – uden egentlig at kende sig selv. For hvem er Anders, hvis ikke han er sit arbejde?
Jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 16 Apr 2024 - 58min - 30 - Petra Nagel
Petra Nagel blev landskendt, da hun i en række tv-programmer lukkede os ind i først sit kærlighedsliv, så sine kropstanker og til sidst sin egen fødsel. I dag er hun fast vært på GO'-programmerne og kvinden i front på en af TV2's helt store seersucceser, Bachelor.
Og apropos, så er Petra for nylig hjemvendt fra Sri Lanka og optagelserne til en spritny sæson af Bachelorette. Det skal vi selvfølgelig høre mere om, for jeg er – erkender jeg blankt – en sucker for programmet!
På Petras sidste dag er naturen, familien og de gode samtaler med vennerne i højsædet. Hun starter dagen med noget så ungt som en BMO (!) og fortsætter så stilen med blandt andet Sancerre, heli-skiing og et par timers arbejde på en tv-produktion. Alt sammen akkompagneret af gode argumenter og anekdoter, selvfølgelig!
Vi hører også om dengang i 8. klasse, hvor Petra skulle i erhvervspraktik og valgte at tilbringe ugen hos et ældre lesbisk par, der drev en alternativ Bed & Breakfast i Korsør. Og så får I historien om, hvorfor Petra har æren for, at min kone og jeg mødte hinanden.
Jeg håber, at du vil lytte til et dejligt afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 09 Apr 2024 - 1h 11min - 29 - Søren Le Schmidt
Udadtil kan Søren Le Schmidt nok godt virke meget selvsikker, men faktisk er han et af de mest ydmyge mennesker, jeg kender. I løbet af vores samtale finder jeg også ud af, at Søren tit kan være i tvivl om ting – inklusive sin egen retning i livet. Og det kommer bag på mig, for det havde jeg ikke troet med den store succes, Søren har haft de seneste år.
Da vi optager afsnittet, er Søren netop hjemvendt fra selveste "The Oscars", hvilket jeg selvfølgelig skal høre meget mere om. Vi taler også om, hvordan det er at være far til tvillinger, og så afslører jeg noget for Søren, som jeg ikke er videre stolt af... Nemlig at jeg har mistet det jakkesæt, som Søren syede til mig, da jeg skulle giftes.
Jeg håber, at du vil lytte med.Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 02 Apr 2024 - 47min - 28 - Rasmus Bjerg
Rasmus Bjerg er nok én af de personer, jeg gennem min opvækst har dyrket allermest for sine roller i comedyserier som P.I.S., Dolph og Wullf og ikke mindst Mr. Poxycat og Co. Som få andre har han formået at holde sig aktuel indenfor komikken, samtidig med at han har opnået succes i teaterverdenen og med sang.
Rasmus og jeg har aldrig mødt hinanden før, og derfor er det en stor lettelse for mig – og egentlig også for Rasmus – at vi har rigtig god kemi. Ja, måske har vi faktisk så god kemi, at jeg kan blive castet til rollen som hans søn i Mr. Poxycat og Co. 2, hvem ved?
Men apropos drømme, så er Rasmus meget ærlig og reflekteret over, hvad han selv drømmer om for fremtiden. Vi taler om friheden i at kunne leve på en sten og ønsket om et mere simpelt liv. Og så bliver Rasmus også en lille erfaring rigere i "det hinsides".
Jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 26 Mar 2024 - 1h 04min - 27 - Ibi Støving
I 2015 bliver Ibi Støving indlagt med akut dobbeltsidigt nyresvigt, hvilket kommer som et kæmpe chok for hende. I næsten to år er hun slået ud og kan ikke arbejde med tv, som hun er vant til. Og lægerne kan ikke fortælle hende, hvad udsigterne er...
Ibi kender altså til følelsen af kun at have få dage tilbage at leve i, for hun har prøvet den på egen krop. Og som om dén erfaring ikke var nok, så har hun også tidligere – cirka 20 år før – prøvet at krydse grænsen til det, vi her i podcasten kalder "det hinsides". Men den historie synes jeg, at du skal høre fra hende selv.
Da Ibi voksede op, havde hendes far et motto, der hed "Nothing comes from doing nothing", og dét er en læring, Ibi har taget med sig gennem livet: Hendes CV vidner om en kvinde med ambitioner og en evig lyst til at lære nyt, og så er hun heller ikke typen, der nemt lader sig slå ud – hvilket både kan være en fordel og en ulempe, når man kommer ud for voldsomme ting.
Jeg håber, at du vil lytte med til et rigtig fint afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 19 Mar 2024 - 1h 10min - 26 - Emil Thorup
Emil Thorup har gennem det seneste år trukket overskrifter med sin longevity-livsstil, og det forstår man godt, for den er både ekstrem og utroligt simpel: I forsøget på at leve så sundt og godt som muligt har han justeret og optimeret på stort set alle parametre i sit liv. Det taler vi naturligvis (en del) om i afsnittet, for det er meget spændende at høre om!
Emil strutter ganske enkelt af liv, og det samme gør hans sidste dag. Her starter han dagen med AT bolle (ikke ÉN bolle, Gud forbyde det, for han spiser ikke længere kornprodukter), hvorefter det går hak i hak frem mod et privatfly til Schweiz og et besøg af Doktor Steinker-Fisse. Ja, afsnittet er ikke for sarte sjæle.
Rigtig god fornøjelse! ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 12 Mar 2024 - 58min - 25 - Rasmus Wallbridge
Jeg er glad for, at jeg kender Rasmus Wallbridge ret indgående, for ellers var jeg nok blevet en smule skræmt af at have ham på besøg her i podcasten. Hans sidste dag indebærer nemlig både slagsmål, skyderi, hasarderet kørsel og en tur alene i Lalandia – for ikke at tale om den dejlige ret, pølsesplat!
I mine øjne er Rasmus en af de skarpeste og sjoveste personer herhjemme, og ingen kan få mig til at grine, som han kan. Derfor overrasker det mig også, at vi faktisk er i stand til at bevare fatningen under optagelserne og får talt om nogle dybere og anderledes ting, end vi plejer. Selvfølgelig med et par steift til at skylle ned.
Vi taler blandt andet om Rasmus' kommende flytning til Aarhus (RIP) og om hans søns besættelse af Jesus, og så vender vi endnu en gang det vanvittige faktum, at Rasmus' skotske onkel leverede ALLE ugler til Harry Potter-filmene. Også Hedwig.
Lyt med! 🤩Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Mar 2024 - 1h 01min - 24 - Christian Fuhlendorff
Det lå ikke i kortene for den 10-12-årige Christian Fuhlendorff, at han skulle vokse op og få et helt normalt familieliv. Hver morgen blev han hentet af en handicapbus og kørt ud til en specialskole, hvor han tilbragte dagen sammen med de andre diagnose-børn. Faktisk kan han huske, at han dengang tænkte tanken: "Jeg får aldrig et almindeligt liv."
I dag har Christian så fået det liv, han ikke engang kunne drømme om, og det er meget tydeligt at mærke på ham, hvor stolt og taknemmelig han er for netop dét. Vi taler om lykken i det trivielle, og hvordan den stress-sygemelding, Christian netop har været igennem, også har været med til at sætte tingene i perspektiv.
Da vi når til Christians sidste dag, skiller den sig MEGET ud fra de andre gæsters, hvilket egentlig ikke kommer bag på mig. Den er på samme tid skræmmende og fascinerende – og så er den nok et ret godt indblik i Christians livlige tankeverden.
Jeg håber, at du vil lytte med til et meget ærligt, fint og anderledes afsnit! ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 27 Feb 2024 - 52min - 23 - Stephanie Fisker
Når Stephanie Fisker sætter sig noget for, så giver hun ikke op, før det lykkes – heller ikke selv om andre fortæller hende, at det ikke kan lade sig gøre. Sådan blev opskrifterne i køkkenet til en kogebog. Nysgerrigheden på andre blev til en podcast. Og et venskab udviklede sig til udsolgte shows over hele landet.
Sammen med sin mand, Kasper Fisker, har Stephanie haft fuld fart på i 2023, og nu kan hun godt mærke, at alle oplevelserne lige skal bundfælde sig. Jeg spørger hende, hvad hun gør for at tage tingene ind og hvile i, at der nu er en mere rolig periode. For det er noget, jeg selv har svært ved at være i: Frygten for, at man er blevet ligegyldig.
På sin sidste dag vil Stephanie vågne op i Sonny Solvej og starte morgenen med sin fars nybagte boller. Om aftenen vil hun gå i seng til slå-regn på ruden og lyden af familien, der sover. Hvad der ellers sker derimellem, må du lytte dig til – god fornøjelse!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 20 Feb 2024 - 57min - 22 - Nikolaj Lie Kaas
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde regnet med en smule Hollywood-action på Nikolaj Lie Kaas´sidste dag. Men det viser sig hurtigt, at vi ikke skal særligt langt væk fra dagligdagen – for Nikolaj holder meget af livet, som han kender det.
Selv er jeg vokset op med film som "Blinkende Lygter" og "De Grønne Slagtere" og ikke mindst den legendariske serie "Mr. Poxycat", som Nikolaj har skrevet og instrueret. Jeg taler med Nikolaj om muligheden for en sæson 2 af "Mr. Poxycat", hvilken film der har været den fedeste at lave, og hvilke roller han egentlig bedst kan lide at spille.
Nikolaj er utroligt behageligt selskab, og det er jeg sikker på, at han også er i dine ører: På sin egen, varme facon har han både let til latter og til eftertænksomhed. Og så har han også et rigtig godt livs-råd til andre.
Ingen tvivl om, at du skal lytte med! ⭐️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 13 Feb 2024 - 47min - 21 - Sebastian Lynggaard
Sebastian Lynggaard hiver to kuverter frem og beder mig om at vælge. Den første kuvert indeholder den realistiske sidste dag; som den ville udfolde sig, hvis han rent faktisk havde én dag tilbage at leve i. Den anden kuvert gemmer (heldigvis) på en mere podcastvenlig version...
Sebastian har haft fuld fart på de seneste år med bogudgivelse(r), foredrag og podcast, som altsammen er vokset i takt med følgerne på hans Instagram-profil, @herligesvend. Her prikker han ét meme ad gangen til vores forestillinger om køn og ligestilling med emner, der spænder fra storpolitik til de mest private følelser.
Og apropos følelser, så bruger Sebastian og jeg en del tid på at snakke om netop følelser – for det er noget, som jeg og alt for mange andre mænd ikke er særligt gode til. Men det skal vi have gjort noget ved!
Jeg håber, at du vil lytte med til 🎧Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 06 Feb 2024 - 1h 12min - 20 - Sofie Jo Kaufmanas
At dømme efter navnet, er Sofie Jo Kaufmanas en kvinde med ja-hatten på, og det gør sig i dén grad gældende på hendes sidste dag! Udover at være utroligt optimistisk af sind, så møder hun også op med et decideret manuskript over dagens begivenheder, og derfor er der fuld fart på to-do-listen, fra hun slår øjnene op om morgenen.
Uden at afsløre for meget, træffer Sofie i løbet af dagen nogle valg, som uden tvivl vil dele vandende en smule. For eksempel vil hun gerne nå at smage kødet fra to af menneskets foretrukne kæledyr. Hun vil også gerne prøve at tømme en Elgiganten på 5 minutter. Og så vil hun have lavet nogle kirurgiske indgreb på sin krop, som hendes venner og bekendte ikke kan undgå at bemærke.
Er du fristet til at lytte med? Det tror jeg nok!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 30 Jan 2024 - 57min - 19 - Heino Hansen
Vi er stærkt tilbage fra juleferie med ingen ringere end en af Danmarks sjoveste mænd: Heino Hansen. De fleste kender nok Heino som komiker eller som tidligere radiovært på The Voice, men det er måske færre, der ved, at Heino er uddannet bager.
I afsnittet hører vi således både om Heinos indædte had til surdej og hvorfor alle, han kender, laver fødselsdagsboller forkert. Vi hører også om dengang, Heino blev så sur over at vinde 2. pladsen til DM i standup (han har stadig ikke sagt tillykke til Ruben Søltoft), at han skyllede champagnen ud i toilettet...
På sin sidste dag vil Heino blandt andet gerne krydse Storebælt, for det minder ham om frihed og gode tider. Mere præcist vil Heino gerne besøge en helt særlig vindeltrappe i Horsens, hvor han – sagt på en pæn måde – gerne vil skabe nye minder med sin kone.
Sikke et afsnit! Sikke en gæst! Sikke en start på sæson 2!
Jeg håber, at du vil lytte med 🎧Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 23 Jan 2024 - 1h 05min - 18 - Mark le Fêvre
Hvis du havde håbet på en vemodig og dybfølt sæsonafslutning, så kan du godt tro om igen, for Mark le Fêvre er overhovedet ikke rørt på sin sidste dag! Faktisk er dét, der berører ham mest i løbet af vores samtale, hans nylige bruskskade, som har sat en stopper for én af yndlingsbeskæftigelserne: discgolf.
De fleste kender Mark som en dygtig standupkomiker og som Lasse Rimmers venstre hånd i TV2-programmet "Stormester". Det var også i "Stormester", at jeg lærte Mark at kende, og i afsnittet får I helt eksklusivt historien om, hvorfor Mark og jeg altid spørger ind til Marianne og Erling.
På sin sidste dag prioriterer Mark at bruge 3 timers transporttid på at komme til Pølsmark i Vestjylland, hvor han sammen med sin familie, venner og to hunde vil skeje ud med blandt andet volleyball og mad over bål. Kan det blive smukkere?!
Efter dette afsnit holder podcasten en dejlig, lang juleferie og er tilbage i slutningen af januar. Pas på jer selv derude ❤️Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 19 Dec 2023 - 53min - 17 - Maria Fantino
Folkeskoletiden var unødvendigt hård for Maria Fantino, der lærte sig selv strategier for at undgå akavethed. De strategier hænger fast nu som voksen, hvor hun stadig kan have svært ved at tro på, at hendes interesse i andre mennesker er gengældt.
Som den nye vært på X Factor og som én af personerne bag et af P3's mest succesfulde radioprogrammer nogensinde burde der ellers ikke være nogen tvivl om, at Maria har klaret den videre fra skolegården. Vi taler om, hvorfor det er så svært at nyde sine succeser, og hvordan dét at blive vært på X Factor har været en drøm, hun ikke har kunnet sige højt.
På den sidste dag er Maria overraskende fornuftig: Hun tager sine vitaminpiller fra morgenstunden og sørger for at få nok fibre i løbet af dagen. Mest af hensyn til sine efterladte, som bogstaveligt talt ikke skal stå tilbage med lorten...
Og med dén cliffhanger håber jeg, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 12 Dec 2023 - 1h 01min - 16 - Daniel Rye
Daniel Ryes historie er så voldsom, at han selv kan have svært ved at tro på, at han har gennemlevet den. I 13 forfærdelige måneder blev han holdt som gidsel af Islamisk Stat i Syrien sammen med 23 andre vestlige gidsler. Han var den sidste, der slap ud i live.
Daniels fortælling har gennem årene berørt mange, og den berører selvfølgelig også mig i dag. Vores samtale veksler konstant mellem dét, der skete dengang, og dét, der sker lige nu, ligesom vi nærmest ubemærket skifter mellem den lette smalltalk og de dybe traumer – for det er noget af det, Daniel mestrer.
På den sidste dag er det vigtigt for Daniel at give noget af sig selv videre til sine børn, for det har han selv manglet under sin opvækst uden en biologisk far. Der bliver dog også tid til at give lidt til sig selv i form af nogle dejlige frysecroissanter og noget takeaway.
Jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Dec 2023 - 1h 05min - 15 - Fredrik Trudslev
Fredrik Trudslev har de sidste mange uger danset sig helt ind i danskernes stuer og hjerter som deltager i dette års Vild med dans, hvor han nåede helt til finalen og fik en flot 2. plads. Men vejen til finalen har ikke kun været en dans på roser, for Fredrik er en person, der ikke valser ubemærket ind i et rum – han indtager rummet med alt, hvad han er og står for, og det kan godt give nogle knubs.
I afsnittet præsenterer jeg Fredrik som et ungt multitalent, for det er, hvad han er. Han har succes med de ting, han kaster sig ud i – om det er som skuespiller, influencer eller nu danser i Vild med dans. Men hvor går man hen, når alle veje ligger åbne foran én? Og hvorfor hader Fredrik at blive spurgt om, hvor han ser sig selv om 5 år?
Fredrik starter sin sidste dag ud lidt morgensur, men kommer heldigvis hurtigt i bedre humør, som dagen skrider frem. Vi når både at se et afsnit af Fredriks yndlingsserie, "Rita", gå en tur ved Vesterhavet, holde poolparty et sted i Spanien og slutte dagen på en uhyggeligt hyggelig måde.
Lyt med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 28 Nov 2023 - 1h 02min - 14 - Josefine Høgh
"Hvis jeg sidder i det hinsides en dag, så har det bare at være med ham!"
Josefine Høgh bliver rørt, da hun skal sætte ord på, hvad der sker efter døden. Det er et spørgsmål, hun har stillet sig selv mange gange de seneste år, efter at hendes far gik bort, og selvom hun endnu ikke har fundet svaret, så ved hun godt, hvad hun håber på.
Som fast ansigt for DR Sporten og som vært på flere store tv-programmer som "I hjernen på stjernen" lyser Josefine jævnligt op på skærmen med sit store smil og varme personlighed. Hun er sådan én, andre føler sig godt tilpas sammen med: Hun har nemt ved at få både sig selv og andre til at grine – og jeg er bestemt ingen undtagelse!
I løbet af Josefines sidste dag kommer vi forbi Café Fodkold og en famøs tennisbane i Hellerup. Vi tager os en (for) langsom køretur på motorvejen, fileterer røget makrel og slutter dagen af et sted, som betyder utroligt meget for Josefine og hendes familie.
Lyt til et dejligt, dejligt afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 21 Nov 2023 - 1h 03min - 13 - Philip May
Da Philip May er 20 år gammel, ser han to af sine kammerater dø i en mortérulykke i Oksbøl og bliver selv ramt af en granatsplint i baghovedet. Nogle måneder senere mister han tre kammerater under sin udsendelse til Afghanistan.
De voldsomme oplevelser ændrer noget i Philip: Han får tilføjet nogle nye bagsider til sit glade og energifyldte ydre, og da han fire år senere melder sig til Paradise Hotel, er det i et forsøg på at starte på en frisk. Det går dog langtfra som planlagt, og da han vender hjem fra optagelserne, ramler det hele for alvor.
De fleste – inklusive mig selv – kender Philip som en af de største og mest vellidte humørbomber herhjemme, og der er naturligvis også fuld fart på hans sidste dag! Philip er en fornøjelse at være sammen med, og han overrasker mig gang på gang undervejs.
Jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 14 Nov 2023 - 1h 03min - 12 - Sara Bro
Som 27-årig fik Sara Bro konstateret brystkræft. Det var et stort chok for hende, og selvom hun ikke var tæt på at dø, blev døden nu en del af hendes liv og bevidsthed: Erfaringen af, at livet pludseligt kan blive taget fra én, i et bagholdsangreb, ændrede noget i hende.
Sara begyndte at leve sit liv mere målrettet: "Det gik op for mig, at der ikke er nogen grund til at sidde og vente på, at der kommer én og præsenterer en mulighed for dig, som du gerne vil. Hvis du er klar over, hvad du gerne vil, så bare løb efter det!"
Og det må man sige, at Sara har gjort – og stadig gør! Hendes imponerende CV inden for radio og tv taler for sig selv, men også på Saras sidste dag er der fuld fart på. Uden at sige for meget vågner vi op på en bjergside i Schweiz, og derfra er stilen ligesom lagt...
Jeg håber, at du vil lytte med til et rigtig fint og ærligt afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 07 Nov 2023 - 58min - 11 - Esben Bjerre
Selvfølgelig skal Esben Bjerre spise og drikke godt på sin sidste dag, så vi er taget på restaurant! Eller... Det var vi, indtil strømstikket røg ud. Det betyder, at starten af afsnittet er taget om – og du hører derfor ikke, da vi hilser på Margrethe Vestager og hun anbefaler os artiskokken fra menukortet. Du må leve med referencerne.
Om det skyldes hans jyske ophav eller hans erfaring som en af landets efterhånden mest garvede podcastværter, ved jeg ikke – men Esben er en mand, der er svær at få på glatis: Han er lige så velovervejet i sine tanker og udtalelser som i sine madbestillinger, og han er overraskende usentimental, når det kommer til døden og den sidste dag.
Hvad der derimod kan ryste Esben, er visse menneskers behov for at cykle rundt på alternative cykler i København. Ja, faktisk er der tale om et decideret had, som han og jeg deler, og vi kommer da også hurtigt op i det røde felt, da snakken falder på en bestemt cykeltype og dens fører...
Lyt med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 31 Oct 2023 - 46min - 10 - Johanne Schmidt-Nielsen
Som den første gæst vælger Johanne Schmidt-Nielsen at tilbringe sin sidste dag mange år ude i fremtiden – mere præcist som en 90 år gammel og utroligt livsklog version af sig selv. I den alder er kroppen jo ikke, hvad den har været, men det passer heldigvis Johanne godt med en sidste dag uden de store udskejelser.
Som tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu generalsekretær og daglig leder hos Red Barnet er Johanne kendt for at råbe op om uligheder og tale andres sag, men når det kommer til hende selv, er hun langt mere beskeden: Hun vil gerne have kvæde-te med mælk, P1 på radioen og en dejlig plaid, og så kan dagen ellers komme an!
Jeg hygger mig gevaldigt med Johanne, ikke mindst fordi vi hurtigt finder ud af, at vi er vokset op tæt på hinanden på go'e gamle Fyyyyyn jo.Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 24 Oct 2023 - 46min - 9 - Umut Sakarya
Umut Sakarya var nået til et punkt, hvor han ikke længere kunne se meningen med livet. Hans tre restauranter var populære som aldrig før, på skærmen tonede han frem i nogle af landets største tv-programmer, og efter arbejdstid var han festens midtpunkt. Alle ville have en bid af Umut, men problemet var, at der til sidst ikke var mere tilbage...
Vendepunktet kom, da Umut startede i terapi: Her lykkedes det ham at vende tilbage til den lille dreng, der var blevet efterladt for mange år siden, og tage ham i hånden. I dag har Umut lagt sit liv fuldstændigt om, og det stråler ud af ham, at han er et bedre sted.
Umuts historie er vild og inspirerende, og jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 17 Oct 2023 - 1h 07min - 8 - Sarah Grünewald
Sarah Grünewald levede i mange år et festligt, men hårdt liv. Et liv, hvor hun var god til at danse med på andres musik, men glemte at lytte til sin egen. Selvom hun i dag er et andet og lysere sted, fortryder hun ikke årene – for det er kun ved at have besøgt de mørke steder, at hun ved, hvad hun ikke vil tilbage til.
Sarah og jeg lærte for alvor hinanden at kende, da hun sidste år inviterede mig ind i sin store, dejlige Vild med dans-familie. Her har jeg mærket hendes varme omsorg, smittende latter og gode selskab, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne hende, når hun næste år overlader mig til en ny medvært...
MEN inden da har jeg heldigvis fornøjelsen af at være med på sidelinjen på hendes sidste dag, og den står totalt i Sarahs tegn: Vi skal blandt andet danse og skråle med på høj musik, vi skal spille minigolf, og så skal vi selvfølgelig et smut til Falster.
Det er virkelig blevet et fint afsnit, hvor jeg ser nye, ærlige sider af Sarah – lyt med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 10 Oct 2023 - 59min - 7 - Jacob Mark
Jacob Mark bliver valgt ind i Folketinget for SF som 23-årig, da partiet ligger tæt på spærregrænsen. Som SF's unge stjerne og politiske håb er vejen lagt frem for Jacob, og de næste år kører han i fuld fart ud ad dén vej uden at se sig tilbage. Indtil han en dag ikke kan se overhovedet: Han har mistet 80% af synet.
Jeg taler med Jacob om livet før og efter stressen, og om den svære balance i at brænde for noget uden at brænde ud. Han fortæller mig også – ganske uplanlagt – om dengang, han næsten fik stomi. En historie, jeg åbenbart kan relatere lidt for meget til...
Stomi-episoden er dog langtfra den eneste gode historie, Jacob disker op med i dette afsnit. Faktisk er hans sidste dag spækket med low key-overraskelser, og uden at røbe for meget kan jeg sige, at Jacob gerne vil starte dagen ud med øl og RISK, at han gerne vil lede et symfoniorkester og nå at gå viralt for klimaet. What's not to like?Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 03 Oct 2023 - 53min - 6 - Jeanette Ottesen
Som en kvinde, der har brugt store dele af sit liv i vand, kommer det ikke bag på mig, da Jeanette Ottesen vælger at rejse til en strand på sin sidste dag. Derimod overrasker det mig, hvad hun gerne vil på stranden... Og så har jeg ikke sagt for meget!
Mange kender Jeanette fra hendes tid som elitesvømmer, hvor hun for alvor var med til at sætte Danmark på vandkortet. Ja, faktisk er hun med sine 50 internationale medaljer den mest vindende danske atlet nogensinde – en titel, der bestemt ikke er kommet af sig selv, og som både rummer store triumfer og hårde nedture.
Udadtil virker Jeanette stålsat og selvsikker, men bag ydret gemmer sig også en sårbar og følsom kvinde, som bekymrer sig om, om hun gør det godt nok. Vi taler om, hvad livet har lært hende, hvad hun selv vil lære videre til sin datter, og hvorfor det er så vigtigt for hende med masser af romantik på den sidste dag.
Lyt med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 26 Sep 2023 - 49min - 5 - Anders Breinholt
Anders Breinholt sidder med sin fars hånd i sin og tager hans puls, da den lige så stille ebber ud. Det er efterår og mørkt udenfor, og inde på hospitalsstuen har personalet tændt stearinlys. Øjeblikket er sørgeligt, men også meget smukt og fredfyldt – og derfor er det også dén stemning, Anders gerne selv vil ramme, da hans sidste dag er ved at være slut...
Inden vi når så langt, har Anders og jeg været vidt omkring i Danmark og udlandet, for han er en veltalende levemand, der gennem årene har samlet på både gode oplevelser og anekdoter om dem. Med andre ord keder man sig aldrig, når man er i selskab med Anders – og denne dag er bestemt ingen undtagelse.
Kom med på en underholdende tur!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 19 Sep 2023 - 47min - 4 - Rasmus Brohave
Selvom Rasmus Brohave og jeg efterhånden kender hinanden godt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vant til at tale dybt. Derfor bliver vi da også hurtigt udfordret i dagens afsnit, og ikke mindst da samtalen nærmer sig Rasmus' dybfølte afsked med sin familie...
Som en af Danmarks første – og største – youtubere har Rasmus Brohave inspireret og underholdt mennesker, siden han var 14 år gammel. Ulig mange af sine jævnaldrende blev han i en tidlig alder selvstændig og måtte lære sig selv at tale forretning med voksne mænd i jakkesæt. Måske derfor er Rasmus et af de mest modne og ordentlige mennesker, jeg kender, men føler han egentlig, at han er gået glip af sin ungdom?
Jeg håber, at du vil lytte med – og at du også griner (bare lidt), når vi griner. For ellers bliver det et langt afsnit!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 12 Sep 2023 - 50min - 3 - Emilie Lilja
"Jeg tror, at jeg er det rigtige sted i mit liv, for det har jeg valgt at tro på," siger Emilie Lilja, da jeg spørger hende, om hun er tilfreds med det sted i livet, hun er lige nu.
Emilie slår mig som en enormt rolig og reflekteret kvinde med styr på sine ting, og det er hun glad for, at jeg bemærker, for sådan har det ikke altid været. Faktisk har det været en længere proces at nå frem til, hvor hun er i dag, og det har krævet, at hun har set mere indad end nogensinde før. Vi taler om, hvorfor det kan være svært at prioritere roen efter mange år med fart på, og om hvordan man finder sig til rette i, at ens liv ikke følger ens jævnaldrendes.
Efter Emilies ønske optager vi i dag podcasten udenfor; for udover at være en inkarneret bypige er Emilie også lidt af en naturpige, så selvfølgelig skal dele af hendes sidste dag foregå i naturen! Og hvem ved, måske bliver der tid til en lille dukkert?Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Sep 2023 - 54min - 2 - Jesper Nøddesbo
Det er en meget rørt Jesper Nøddesbo, der fortæller om at ende sin sidste dag omgivet af de mennesker, der betyder allermest for ham. Samtalens pludselige dybde tager ikke kun røven på mig, som jeg sidder dér i stolen overfor ham, men faktisk også på Jesper selv...
Afslutningen på dagen er dog ikke det eneste store farvel, Jesper har stået overfor de seneste år: I 2021 lagde han tophåndbolden på hylden efter 223 kampe for det danske landshold og 10 sæsoner for FC Barcelona. Vi taler om den sorte afgrund, der ventede ham efter sporten – og om den nye mening, han fandt, da han bevægede sig ud i tomrummet.
I afsnittet når vi naturligvis også omkring nogle lidt mere lavpraktiske ting – såsom Jespers enorme, støbte indkørsel, der bliver kaldt "landingsbanen" af de andre på vejen – og så får jeg forklaringen på, hvorfor Jesper hedder BRIAN til mellemnavn.
Jeg håber, at du vil lytte med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 29 Aug 2023 - 56min - 1 - Melvin Kakooza
Kender du møllehjul? De dér lyse frost-rundstykker med birkes på toppen, som kun behøver et par minutter i ovnen, før de er klar. Sådan nogle vil min gæst spise til morgenmad på sin sidste dag: Med smeltet smør og et stort glas kold appelsinjuice. Hvorfor? Fordi det minder ham om de gode tider i barndommen.
I dette afsnit tilbringer jeg den sidste dag sammen med en af de mest likeable personer, jeg kender, nemlig komiker og tv-vært Melvin Kakooza. Melvin har efter eget udsagn i mange år levet efter mottoet: “If you want it, go get it” – og det må siges også at gøre sig gældende på hans sidste dag, hvor vi kommer vidt omkring.
Der er ingen tvivl om, at Melvin er en mand, der får ting til at ske, men har han egentlig nået alt det, som 18-årige Melvin drømte om at opnå? Lyt med!Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Thu, 17 Aug 2023 - 36min
Podcast simili a <nome>
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR