Filtra per genere

Hænderne Under Dynen

Hænderne Under Dynen

underdynenpodcast

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.” - Oscar Wilde Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin! De fire sexpositive venner Anne Bakland, Cecilie Bau, Anders Stjernholm og Morten Vendt, dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet. Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Cecilie, der også er komiker, startede ud med at date kvinder som ganske ung, og har i dag udvidet jagtmarken til alle køn. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs. Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.

83 - Skoen på den anden fod!
0:00 / 0:00
1x
  • 83 - Skoen på den anden fod!

    Mød vores sponsor: Sofie, som vi ret hurtigt er kommet til at knuselske, fordi hun lige som os er en kæmpe fortaler for, at man skal gøre sin ting, og at andre skal blande sig uden om, når det kommer til krop, lyster og preferencer, har været med en tur i HUD-studiet. Her taler vi om, hvorfor, der er så stort et behov for noget, som burde være så naturligt: damesko i store størrelser. For det viser sig, at det åbenbart stadig er et stigma i Danmark at købe et par pumps - hvad enten man har et andet køn eller bare fødder i en anden størrelse end primær målgruppen. (pssst: I anledning af julen er der ekstra rabat på sko: Hvis du bruger kode HUD10 får du 20% i hele december på www.memi-shoes.dk) Sponsoreret afsnit (hvis nogen skulle være i tvivl…)

    Fri, 29 Nov 2024 - 1h 06min
  • 82 - Det er en skandale!!!

    Triggerwarning: I dette afsnit kommer vi blandt andet ind på historier om overgreb.    Hvornår er noget en sexskandale, og hvornår er det bare en god historie om folk, der har dyrket sex med nogen, de måske ikke skulle have dyrket sex med?    I denne uge dykker Anders, Morten, Cecilie og Anne lidt ned i nogle af de sexskandaler der har været igennem tiden, og det er ikke få.     Dette afsnit er sponsoreret af memi-shoes.dk din online skobutik med damesko i større størrelser.

    Fri, 22 Nov 2024 - 1h 13min
  • 81 - Der er ingen bånd der binder mig...

    Op af søen, rundt om træet, ned i søen igen. Nej, vi skal ikke tale vinterbadningsfetich. Vi skal tale knob og knuder, skal vi. Og reb. Og garn. Og lædermanchetter. Og Vitawrap. Og andre ting, man kan bruge til at sætte hinanden fast med i og uden for soveværelset. Anders er skeptisk omkring sløjfer om klunkerne - og Cecilie kan muligvis godt blive solgt på ideen om MANGE karabinhager... Afsnittet er sponsoreret af Memi-Shoes.

    Sat, 16 Nov 2024 - 1h 06min
  • 80 - Anders har IKKE fnat!

    Brevkasseafsnit nummer... Hvem tæller efterhånden? HUD-holdet gennemgår nogle af alle de breve, vi har fået fra søde lyttere, og taler blandt andet om, hvordan man taler om kønssygdomme - hvis man nu har dem. Det har Anders ikke. I hvert fald ikke fnat!    Dette afsnit er sponsoreret af MEMI-Shoes

    Sat, 09 Nov 2024 - 1h 21min
  • 79 - Hey moderkn***er!

    Dør sexlivet, når baby kommer? Hvordan vender man krop og sind tilbage mod intimiteten og seksualiteten, når den lige har været stærkt fokuseret på at produktudvikle på næste generation?Sexcoach og tantraekspert Fanny Broholm er med Anders, Cecilie og Morten i studiet for at tale om, hvad kroppen gør, og hvad man selv KAN gøre, i forhold til sex, når man er gravid og når man er blevet mor (og far)...

    Sat, 02 Nov 2024 - 1h 09min
Mostra altri episodi