Kongerækken

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen.

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst ...

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?Serien er støttet af Carlsbergfondet.Konsul...

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset.Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917.Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit op...

I denne episode forsøger den nye mand på den russiske trone Alexander 2. at redde stumperne efter Ruslands ydmygende nederlag i Krimkrigen i 1856. Derfor indledte han sin tid som tsar med en række reformer, der skulle skubbe det russiske samfund ind i fremtiden. Mest berømt er afskaffelsen af livegenskabet, men den russiske bondestand blev fastholdt i fattigdom, mens den fremvoksende arbejderbefolkning i byerne levede under kummerlige forhold.Og netop som tsaren havde besluttet sig for a...

Mens Rusland under 1700-tals-tsaren Peter den Store imiterede de vesteuropæiske lande, vendte store dele af den russiske elite sig i 1800-tallet mod de traditionelle dyder, og pludselig blev det moderigtigt at indrette sit hjem med en ægte russisk bondestue.Men den reformmodvillige tsar Nikolaj 1. måtte sande, at Rusland var sakket bagud i forhold til Europa, da han kom på kant med Frankrig og Storbritannien. Krimkrigen i 1850'erne blev nemlig en total ydmygelse af det ellers så selvbevidste ...

1812 blev et skælsættende år i russisk historie. Napoleons invasion af Rusland lagde store dele af landet øde, men den gav samtidig anledning til en hidtil uset national samling, som satte en ny kurs for det russiske imperium, der efter krigen stod tilbage som den helt store sejrherre.Men de mange officerer, der efter Napoleonskrigene vendte hjem til Rusland fra Europa havde også vestlige reformideer med i deres tornystre. Og nogle af dem var villige til at tage ekstreme midler i brug fo...

I dagens afsnit tager vi fat på to af de allerstørste skikkelser fra den russiske historie: Peter og Katarina, begge med tilnavnet 'den Store', kiggede begge mod Europa og forsøgte at reformere det lidt tilbagestående russiske samfund. Men mange steder i Rusland var der utilfredshed med vestliggørelsen, og selv om Katarina er meget optaget af den vestlige oplysning, så var det svært at gøre op med f.eks. livegenskabet.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: dr.th...

I dette afsnit ser vi nærmere på tiden efter Ivan den Grusommes regime. Det var en tid med vild kamp om magten, og æraen er siden blevet kendt som 'forvirringens tid'. Men i 1612 indtog Romanov-dynastiet tronen og moskovitterne kunne fortsætte med udvide imperiet, og til sidst fik det næsten den størrelse, det har i dag.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med bidrag af dr.theol. Christian Gottlieb)Musik: Boris Godunov af Modest ...

I dette afsnit får det lille storfyrstendømme Moskva i den grad vokseværk. Faktisk går det fra at være på størrelse med Danmark til at blive et af verdens største imperier.Samtidig sætter tsarer som Ivan den Store og hans barnebarn Ivan den Grusomme i den grad deres præg på livet i den voksende stat. Den sidstnævnte med en uhørt brutalitet, der leder tankerne hen på tiden under Stalin.Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: dr.theol. Christian Gottlieb (med bidrag af ...

Det tredje Rom eller håndlanger for de mongolske overherrer? I dette første afsnit af 10 om Ruslands historie diskuterer vi, hvornår landets historie egentlig skal begynde. For kan russerne trække deres historie helt tilbage til 900-tallets Rusrige, eller er det snarere Moskvas succes som skatteopkræver for mongolerne i 1300-tallet, der skal ses som startskuddet til det Rusland, vi kender i dag?Klip og lyddesign: Mia Brosbøl Jensen og Nikolaj Kirk.Konsulent: Slavist og dr.phil. John Lind (med...

Fluepapir for både kongelige og stodderkarle. Københavns toldbods lange historie har budt på lidt af hvert, og det fortalte vi om foran publikum hos By & Havn på Kulturnatten 11. oktober 2024. Udsendelsen er blevet til i samarbejde med By & Havn.Teknik og optagelse: Malthe Ramskov Østerberg

Mange vil nok forbinde fortidens havn med mandfolk, men gennem historien har kvinder - mytiske som virkelige - også sat deres aftryk på Københavns havn. Hør om havfruer og i 1400-tallets dronning Philippa, der ifølge fortællingen forsvarede København mod de angribende Hansestæder. Du kan også blive klogere på kvindelige ejere af handelskompagnier i 1700-tallet, og så fortæller vi naturligvis også om de legendariske skovserkoner, der før tiden faldbød deres fisk på Gammel Strand (og gav d...

Sidst i 1800-tallet var tiden løbet fra Københavns gamle havnefaciliteter. Der var ikke dybt nok til de moderne fragtskibe, og området omkring havnen var ikke gearet til en varestrøm af den karakter, fremskridtet efterhånden kunne levere. Samtidig havde København udsigt til større konkurrence fra det fremadstormende Tyskland, der havde skabt en frihavn i Hamburg og gravede løs på den Kielerkanal, der ville lette adgangen mellem Nord- og Østersøen.Det stod klart, at Danmarks hovedstad måt...

Dansk handel oplevede en et voldsomt opsving ad flere omgange i sidste halvdel af 1700-tallet, og det ses den dag i dag tydeligt rundt om i Københavns havn. For på Christianshavn og langs Toldbodgade ses enorme pakhuse, der blev opført for at håndtere de mange varer, der lagde vejen forbi København. Men det er ikke kun historien om foretagsomme købmænd med sans for gode forretninger. Det er også historien om et neutralt Danmark, der på opportunistisk vis spandt guld, mens stormagterne lå...

I dagens episode gæster Kongerækken Middelgrundsfortet, som i 1890'erne blev bygget for at beskytte København mod en tysk invasion fra søsiden. Den tyske trussel var den altdominerende sikkerhedspolitiske udfordring for Danmark i tiden mellem 1864 og afslutningen på Første Verdenskrig, og den danske småstat frygtede simpelthen at blive opslugt af det Tyskland, der blev samlet i 1871.Mange rystede på hovedet over de store summer, der blev investeret i at beskytte sig mod overmagten, men t...

Vi kender Christianshavn som et hyggeligt, gammelt københavnerkvarter med fine bindingsværkshuse og hygge langs kanalen. Sådan har det imidlertid ikke altid været.Da Christian 4. satte sig for at tilføje byen en ny bydel i 1600-tallet, var det svært at få folk til at bosætte sig i det nye kvarter, og store dele af området stod hen som våde byggetomter. Og hvor man havde forestillet sig, at Christianshavn skulle bebos af rige købmænd, blev det mest fattigfolk, der slog sig ned.Men da nye ...

Et 90 meter højt tårn på Langelinie, en såkaldt hængefærgebro fra Nordre Toldbod over til Nyholm og - måske - et atomkraftværk i stedet for fortet Trekroner? Det er bare nogle af de vilde projekter for Københavns havn, der ikke blev til noget. I hvert fald ikke endnu. Lyt med! Et par af projekterne er virkelig skøre, mens andre nok kunne trænge til at blive taget op af skuffen for skrinlagte ideer.Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde ...

I dag er Islands Brygge blevet et af Københavns mest populære badesteder, men for ikke så lang tid siden var kvarterets havnekaj domineret af bunker af koks og kul og ikke mindst den stinkende og sundhedsskadelige Dansk Sojakagefabrik.Områdets beboere var godt trætte af den ildelugtende og forurenende nabo, og en gigantisk eksplosion i fabriksanlægget blev i 1980 startskuddet til kvarterets forandring. Snart blev en del af kajen gjort til park, og da havnebadet blev indviet i 2002, blev Islan...

Engang regnede man grundlæggelsen af biskop Absalons første borg i 1167 for Københavns fødsel. Både skriftlige kilder og arkæologiske fund har dog for længst vist, at der boede mennesker i København siden overgangen fra vikingetid til middelalder, og undersøgelser af den københavnske undergrund har i de sene årtier budt på interessante opdagelser af den allertidligste byddanelse.Men hvad med havnen? Den allertidligste havn er endnu ikke fundet, men der er ikke tvivl om, at København, ell...

En stærk flåde var en forudsætning for det dansk-norske dobbeltmonarkis sikkerhed og succes.Derfor blev der brugt enorme summer på flåden, og da Nyholm blev anlagt i Københavns havn i 1690, var det et led i et højteknologisk våbenkapløb med Østersøens øvrige magter. Nyholm tiltrak Danmarks allerdygtigste fagfolk, og flådebasen bredte sig i løbet af 1700-tallet ud over hele området nord for købmændenes Christianshavn.Og selvom Nyholms storhedstid sluttede, da englænderne i 1807 dukkede op...

Gennem tiden har mennesket formet havnen efter sine behov, og under opfyldning efter opfyldning er kystlinjen blevet rykket ud, hvor der engang var vand. Et godt eksempel er en kunstig ø fra slutningen af 1600-tallet, som i dag er kendt som Papirøen. Her har der igennem tiden været værft, det har været en del af enevældens flådebase og siden er det blevet et rekreativt område for badeglade københavnere med hang til street food.Vi taler også om andre af byens store inddæmningsprojekter, o...

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i...

Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang. I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at ko...

Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme? Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens kons...

Den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede ønskede en fri forfatning og et Danmark til Ejderen. Da flere oprør brød ud rundt om i Europa i 1848 greb de chancen, og under truslen om at ty til "fortvivlelsens selvhjælp" fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning i marts 1848. Men da arbejdet med grundloven skulle begynde senere samme år var de nationalliberales løfter til deres politiske allierede om almindelig valgret forduftet. F...

I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat. Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning.Serien laves i samarbejde med Folketinget.

I år fylder grundloven 175 år, og det markerer Kongerækken sammen med Folketinget med en serie på seks afsnit om Danmarks forfatningshistorie med særligt fokus på udviklingen siden Junigrundloven i 1849.I første afsnit tager vi fat på grundloven og de dramatiske begivenheder i 1848-49, men vu kommer også omkring nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæstningerne, Kongeloven og Danske Lov.Serien laves i samarbejde med Folketinget.

2023 var 100-året for det moderne Tyrkiets opståen ovenpå ruinerne af Osmannerriget. Vi ser på de regionale konsekvenser af den tidligere stormagts opløsning, vi diskuterer religionens rolle i Tyrkiet, og så vender den begyndende muslimske indvandring fra primært Tyrkiet til Danmark fra 1960'erne og frem.Historiker Mogens Pelt hjælper os med at fortælle om Tyrkiets præsident Erdogans genintroduktion af religionen i den tyrkiske identitet.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids F...

Osmannerriget forsøgte i 1800-tallet desperat at reformere samfundet, så man kunne hamle op med de fremadstormende europæiske stormagter. Alligevel tog f.eks. briterne en ordentlig bid af imperiet, da de fik kontrol med det Egypten, der tidligere havde været osmannisk kerneland. Det har påvirket forholdet mellem Vesten og Mellemøsten helt op til i dag.Inden da havde en dansk ekspedition i 1761-67 med deltagelse af kartografen Carsten Niebuhr foretaget en spektakulær videnskabelig rejse rundt ...

I 1750'erne indgik Danmark efter hårdt diplomatisk overarbejde aftaler om fri sejlads i Middelhavet med Osmannerriget og de nordafrikanske barbareskstater, som tidligere havde taget mange slaver blandt danske søfolk.Samtidig blev der også sendt muslimske gesandter til Danmark, og det blev nogle interessante kultursammenstød mellem nordafrikansk og skandinavisk etikette. Det var dog et kriseramt Osmannerrige, som forsøgte at holde sammen på imperiet, og magtforholdet mellem Europa og de ...

Da middelalderens islamiske kalifat faldt fra hinanden, tog osmannerne over og kom til at herske over store dele af den muslimske verden. I 1453 lykkedes det osmannerne at erobre Konstantinopel og dermed lå vejen til Europa åben.De gamle europæiske korsfarernationer stod ikke længere sammen mod de muslimske modstandere, og derfor kunne osmannerne opnå støtte fra f.eks. Frankrig i sine krige mod den tysk-romerske kejser. Og hvad med Danmark? Meget peger i retning af tidligere diplomatiske forb...

I den gængse danmarkshistorie er korstog noget, der finder sted i Østersøen. Men det er kun en del af sandheden, for danske konger og riddere drog også på korstog i Det Hellige Land og på Den Iberiske Halvø.Faktisk stod korstogene centralt i de danske kongers politik, og kan ligefrem være årsagen til, at Valdemar Sejr i 1214 giftede sig med den portugisiske prinsesse Berengaria. Professor i middelalderhistorie på Stockholms Universitet Kurt Villads Jensen hjælper os med at fortælle historien....

Kongerækken er tilbage med en ny podcastserie: 'Danmark og islam - 1000 års kulturmøde'.I dette afsnit taler vi om islams opståen samt forbindelserne mellem vikingetidens nordboere og den muslimske verden. For faktisk var Bagdad centrum for en sølvøkonomi, der havde helt afgørende betydning for vikingetidens Danmark.Vi taler også med professor emerita Else Roesdahl om helt helt særligt møde mellem vikinger og en muslimsk embedsmand.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samli...

Velkommen til Kongerækkens nye podcastfeed. Det er her, du kan finde os i fremtiden.