Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Sløje vækstindikatorer for eurolandende peger nedad for renterne og euroen, men i Danmark er væksttallene særdeles stærke. Det skyldes i høj grad Novo Nordisk, og det er bestemt ikke alt i Danmark, der buldrer frem, for eksempel ikke privatforbruget.

Den helt store markedsbevægelse efter Donald Trumps valgsejr er en markant styrkelse af dollaren, som langt hen ad vejen kan afbøde effekten af de toldforhøjelser, han har lovet. Dollaren har medvind fra, at vækst og renter tegner bedre i USA end i Europa.

Lidt højere renter og aktiekurser i USA og en stærkere dollar var reaktionen på valget af en præsident, der ses som mere inflationsskabende end sin modkandidat. I Europa er renterne faldet lidt i takt med, at bekymringen for europæisk økonomi vokser – af mange andre årsager end Trump også.

Danske Bank - Valg kan flytte markeder, men der sker meget andet også - 1. november 2024 by Danske Bank

Kombinationen af solid vækst og faldende renter i USA er god for aktiemarkedet, og det ser ud til, at det fortsætter sådan i den nærmeste fremtid. Det kommende valg kan få betydning, men kommer næppe til at ændre grundlæggende ved det billede.

I forhold til resten af Europa går det ret godt med væksten i Storbritannien, og inflationen er også højere. Svage offentlige finanser er dog stadig et problem, og på lidt længere sigt slås økonomien også stadig med mange strukturelle udfordringer.

Stærke tal for arbejdsmarkedet i USA har kraftigt dæmpet forventningerne til rentenedsættelser også i Europa. Alligevel er der ro på dansk realkredit, 3,5%-lånet er stadig på vippen til at blive rigtig interessant.

Der er grund til at tro, at det vil lykkes for myndighederne i Kina at få mere gang i landets efterspørgsel og økonomi, og det kan betyde lidt medvind til den ellers pressede globale fremstillingsindustri.

Ikke mindst Spanien trækker op i det samlede vækstbillede i Europa, mens det går langsommere i blandt andet Tyskland. Der er gode nyheder om inflationen, og rentenedsættelser vil kunne løfte væksten på kort sigt. På længere sigt halter produktiviteten hvis der ikke bliver gjort noget ved den, og der er store problemer med de offentlige finanser i især Frankrig.

Den første rentenedsættelse i USA i fire år blev større, end vi havde forventet. En årsag er, at det ser værre ud med arbejdsløsheden end da centralbanken sidst kom med sin vurdering, men man kan også sige, at argumentet for at have høje renter er væk, fordi inflationen er tilbage, hvor den skal være.

ECB leverede endnu en rentenedsættelse i den forløbne uge og signalerede, at der er flere på vej. Det er godt nyt, hvis man håber på billigere finansieringsomkostninger. Men hvor mange rentenedsættelser skal vi egentlig forvente - og hvor hurtigt vil det gå? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Vi kigger også frem mod den kommende uges møde i den amerikanske centralbank, hvor fokus er på om den første rentenedsættelse i 4½ år bliver på 25bp eller 50bp.

Rentenedsættelserne fortsætter, og det begynder så småt at komme danske boligejere til gavn, ikke mindst fordi flere og flere har valgt lån med kort rentebinding. Men hvor skal de lange renter hen, og hvad skal der til for at de tager et mærkbart spring ned?

Inflationen i eurolandene er stadig over målsætningen, men alligevel ser det ud til, at vi får en rentenedsættelse snart, med mere på vej. Det hænger sammen med, at udviklingen trods alt går den rigtige vej, og at risikoen for, at det igen løber af sporet, er blevet mindre.

Både i Danmark og andre steder stiger lønnen nu klart mere end priserne, men vi ser ikke rigtig noget forbrugsopsving alligevel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har tæret på reserverne tidligere, og at mange stadig har det svært.

Bekymring om afmatning i USA og forventning om flere rentenedsættelser der har svækket dollaren men ikke meget, og vi hælder stadig til, at den kan blive styrket igen. Den japanske yen er til gengæld styrket markant.

Bekymring omkring amerikansk økonomi var en udløsende faktor bag de store udsving i aktier, renter og valuta, vi har set den seneste uges tid. Vi har længe set en kraftig opbremsning i USA som den måske største risiko globalt på kort sigt, men netop en risiko snarere end det mest sandsynlige. Det er i det store og hele også det, markederne nu signalerer.

Store revisioner viser, at det er gået noget bedre med dansk økonomi end hidtil antaget, men det betyder så nok også, at der er mindre potentiale for yderligere opsving. I omverdenen er billedet for blandet til, at rentenedsættelser er lige om hjørnet, men måske bliver vi klogere hen over sommeren.

Det forventede budgetunderskud i USA er blevet revideret op til 6,7% af BNP, og det er jo altså i en højkonjunktur. Ind til videre absorberer markedet velvilligt gælden, men en eller anden dag kan det gå galt. Man kan for eksempel holde øje med valget og med det kommende opgør om det såkaldte gældsloft.

Der har været en usædvanligt stor markedsreaktion på, at der er udskrevet parlamentsvalg i Frankrig. Det hænger sammen med, at landet i forvejen har et alvorligt problem med de offentlige finanser, og alternativerne til den nuværende regering har lydt som om, de vil lempe endnu mere.

Det ser ikke så dårligt ud med vækstbilledet i de store økonomier, og risikoen for snarlig krise er også aftaget ikke mindst i Kina. Et lavt amerikansk inflationstal har øget den gode stemning, men der har til gengæld været en voldsomt stor markedsreaktion på politisk uro i Frankrig.

Vi vender ugens rentenedsættelse og ser frem mod ret vigtig uge i USA, men fokuserer ellers på Storbritannien. Her går det bedre med både økonomien og inflationen, end der tegnede sig for et halvt år siden, mens opmærksomheden samler sig om et valg, der synes afgjort på forhånd.

Det ser meget ud til, at renten bliver sat ned på torsdag, men det er næppe startskuddet til en hel stribe rentenedsættelser, som man ellers ofte har set. Priser, lønninger, arbejdsmarked og økonomien som helhed ser ud til at overraske til den stærke side.

Der har været store prisstigninger på en del råvarer på det sidste. Noget af det, så som kobberprisen, afspejler mere efterspørgsel fra fremgang i industrien. Andet handler mere om vejr og vind, og under alle omstændigheder er vi langt fra en ny omgang råvare-drevet inflation.

Det kommende europaparlamentsvalg kommer ikke til at udløse markedsreaktioner, men emner som handelspolitik, gæld, regulering og konkurrenceevne – som det nye parlament skal forholde sig til – er højt på den økonomiske dagsorden.

Amerikansk økonomi har trukket de lange renter opad i Danmark, så vi er tæt på 5%-lån, også selv om udsigten til rentenedsættelser fra centralbankerne her i Europa ikke har ændret sig. Nogle låntagere vil få en direkte effekt, når rentenedsættelsen kommer, men det helt store gennemslag skal man nok ikke regne med.

I USA er forbruget højt, og det presser renterne opad. Men herhjemme holder forbrugerne fortsat igen, selv om der for gennemsnittet egentlig er plads til at bruge mere. Det hænger blandt andet sammen med, at det gennemsnit dækker over en ganske stor gruppe, der stadig har svært ved at få enderne til at mødes.

Markederne fokuserer mere på amerikansk pengepolitik end Mellemøsten lige nu, mens vi også tager et kig syd for grænsen. Tysk økonomi har været ramt af en del uheld de sidste år, men nu tegner det til, at det kan gå lidt den anden vej. På kort sigt, for der er også strukturelle problemer.

Den Europæiske Centralbank satte ikke renten ned denne gang, men lyder ret opsat på at gøre det i juni. Der er ellers stigende bekymring for inflationen især i USA, og det reagerer markedet stærkt på, men i Europa lyder analysen stadig, at tingene går i den rigtige retning – formentlig i hvert fald.

Stærkere nøgletal end ventet for blandt andet industrien i USA har sendt markedsrenterne opad og er nok også en stor del af grunden til, at olieprisen og andre råvarepriser har taget noget af et hop. Men både for renter og råvarer ser det mest ud til, at det er en mindre korrektion og ikke begyndelsen på en ny tendens.

Efter ti års fald er norske og svenske kroner så billige som nogensinde målt over for den danske, men det er der gode og fundamentale årsager til, så man skal ikke gå og vente på, at de bliver dyrere igen, som vi ser det. Vi ser nærmere på nabo-valutaerne i denne specialudgave af Markedspladsen, inspireret af denne norske podcast: https://bit.ly/DBNOKP0224

Centralbanker i USA og Europa bekræfter, at pilen peger mod rentenedsættelser, og i Schweiz blev det endda en realitet. Men Japan har gennemført sin første renteforhøjelse i 17 år, og det er et markant tegn om normalisering i en ellers ikke helt normal økonomi.

Prisen på fastforrentede lån i Danmark holder sig nogenlunde rolig, selv om markedsrenter trækker opad rundt omkring i verden. Den kommende uge kan både byde på renteforhøjelser og nedsættelser rundt omkring i verden, men vigtigst bliver signalerne fra den amerikanske centralbank.

Signalet fra Den Europæiske Centralbank er, at renten bliver sat ned inden så længe, og at meget peger på juni. Hvad der sker derefter, kommer helt an på nøgletallene. Formentlig kommer de til at gå forsigtigt frem, for inflation og lønvækst bekymrer dem stadig

Den store historie dette forår er, at renterne skal sættes ned inden alt for længe. Men hvornår og hvor meget? Den usikkerhed er stadig stor, og for at blive klogere holder markederne også øje med, hvad der sker uden for de største økonomier som USA og euroområdet

Amerikansk økonomi og inflation overrasker til den høje side, og det udskyder forventningen til rentenedsættelser. Givet, at renteniveauet er så højt, kunne man ellers godt argumentere for at komme i gang, så man kunne gå forsigtigt frem, men det ser ikke ud til at være det, centralbanken vil gøre.

Der er flere og flere tegn på, at tilbagegang bliver vendt til svag fremgang i den globale produktion af fysiske varer. Der er også tegn på, at inflation og beskæftigelse ligger højere end ventet i USA. Trods begge dele ser det nu stadig ud til, at renterne skal ned, men i moderat tempo.

Troen på snarlig rentenedsættelse i USA falder, Novo-koncernen skal veksle et stort beløb, og så er markedet for ejerlejligheder i Danmark bremset temmelig kraftigt op efter at den nye boligbeskatning er trådt i kraft.

Den amerikanske centralbank slår døren op for rentenedsættelser, men skaber tvivl om, hvornår den første kommer. Uanset det er dollaren blevet styrket ganske pænt i januar, og det kan meget vel fortsætte i den retning.

Trods et meget stort budgetunderskud peger pilen mere mod nye skattelettelser end mod opstramninger i USA. Centralbanken skal nok sætte renten ned alligevel, men langsommere, og der er en lurende risiko for, at det en dag vil udløse problemer i obligationsmarkedet.

Det går bedre end frygtet med europæisk økonomi og med at få inflationen ned, og tiden for rentenedsættelser nærmer sig. Men hvordan kommer det til at gå med at få orden på de offentlige finanser? Det kommer blandt andet an på, om nye budgetregler vil blive overholdt, og det kan man godt tvivle på.

Situationen i Det Røde Hav er blevet endnu mere uforudsigelig, og øgede transportomkostninger rammer også forbrugere i Europa. Men situationen i global økonomi gør, at det næppe bliver starten på en ny omgang rigtig høj inflation, og det er også bemærkelsesværdigt, at olieprisen stadig er relativt lav.

Centralbankerne skal sætte renterne ned, men vi tvivler på, at det vil gå så hurtigt, som markederne lige nu forventer – med mindre det går rigtig dårligt for økonomien, hvilket stadig er en risiko.

Tro på lav inflation og mange kommende rentenedsættelser har givet en rigtig god slutspurt for både aktier og obligationer i 2023, i hvert fald hvis man har haft de rigtige aktier. Men det betyder så også, at der er større risiko for skuffelser i det nye år.

De store centralbanker benyttede ikke deres møder denne uge til at dæmpe forventningerne om rentenedsættelser. Tværtimod sendte den amerikanske centralbank et signal om, at renterne skal mere ned end tidligere ventet, og det er også noget, der tydeligt kan ses hos danske låntagere.

Høje renter har ramt forbrugere og byggeri hårdt i Norge og Sverige, men økonomierne har alligevel klaret sig bedre end ventet – ind til nu. Næste uge er der møder i en masse centralbanker, hvor der næppe kommer renteændringer, men måske forsøg på at tale forventningerne til fremtidige lempelser ned.

Inflationen falder nu klart hurtigere end ventet, og det får markedet til at forvente rentenedsættelser inden for få måneder, også i euroområdet og Danmark. Men man skal ikke undervurdere forsigtigheden hos Den Europæiske Centralbank.

I sidste ende er der grund til at tro, at politikerne faktisk vil få gennemført en grøn omstilling, men det bliver nok ikke kønt, siger Bjarne Corydon i denne Markedspladsen Fokus. Blandt andet bliver det svært samtidig at holde fast i krav om at begrænse offentlige underskud, selv om rentestigningerne trods alt har mindet om, at der også er problemer i bare at låne løs

Det er langt fra en gentagelse af Liz Truss’ problemer for et år siden, men også denne gang giver det britiske efterårsbudget panderynker fordi det er ekspansivt og dermed peger i retning af renter, der forbliver høje længere.

Kunstig intelligens og sprogmodeller har potentiale til at løfte væksten på samme måde, som internettet gjorde det omkring år 2000, siger Casper Klynge i denne Markedspladsen Fokus. Det kommer til at kræve investeringer, arbejde og regulering, og der er nogle dilemmaer at løse undervejs.

Troen på, at der er ved at være styr på inflationen, er igen kraftigt stigende, selv om vi reelt ikke er blevet så meget klogere. I Kina er humøret noget blandet. Det går rimeligt med væksten, men der er tvivl om holdbarheden af det, givet modvind både hjemme og ude.

Det går for langsomt med at udbygge grøn elproduktion. Det handler mest om regler og også noget om penge, siger Nana Bule i vores første Markedspladsen Fokus. Men hun er optimistisk og forventer store investeringer, og mener, at vi skal holde fast i europæiske kompetencer på området.

Dansk inflation var 0,1 procent i oktober, og selv om man ikke skal lægge for meget i det ene tal er det del af en tendens også andre steder. Lige nu er der medvind til historien om den bløde landing, men det er for tidligt at erklære sejr for centralbankerne.

Målt på nogle parametre har inflationen nu to måneder i træk været lavere end målsætningen i eurolandene. Væksten er cirka nul, og arbejdsløsheden er svagt stigende. Det lyder som den berømte bløde landing for økonomien, men der er stadig stor risiko for, at tingene kan udvikle sig i den gale retning over det kommende år.

USA’s økonomi viser styrke samtidig med, at der er global svaghed og usikkerhed, og begge dele er noget, der er med til at styrke dollaren samtidig med, at det går ret dårligt for for eksempel svenske og norske kroner. På den globale økonomiske scene er det travle uger fyldt med nøgletal, så der er nok at snakke om.

Mange boligejere står til en ordentlig rentestigning fra nytår og skal nu vælge, om de vil tage en kort rente i forventning om snarlige rentefald, eller holde fast i for eksempel femårig rentebinding. Det er ikke en beslutning, der bliver gjort nemmere af den store usikkerhed i økonomien og rentebilledet.

Modsat tidligere, så ser det ikke ud til, at de frygtelige begivenheder i Israel for alvor vil påvirke olieprisen. Derimod har de spillet en rolle i at sende gasprisen op, blandt andet fordi der stadig er bekymring for, om der er gas nok i Europa.

300 afsnit af markedspladsen! Da vi begyndte at lave Markedspladsen i 2017 handlede det meget om en nyvalgt Trump, et kaotisk Brexit og renter og inflation, der tilsyneladende aldrig ville stige. Det har jo så i den grad ændret sig, og også i denne uge steg de lange renter igen.

Inflationen falder i eurolandene, og det gør aktiviteten i økonomien også. Hvis det ikke går værre, ligner det en blød landing for økonomien, men det balancer på en knivsæg. Et stærkt punkt er arbejdsmarkedet, selv om det næppe er helt så stærkt, som det samlede jobtal viser.

Et 30-årigt realkreditlån i Danmark er blevet lidt billigere til trods for renteforhøjelserne, og det kan vi godt se fortsætte med mulighed for, at 4% lån kommer i spil. Om det faktisk sker er dog meget usikkert, for markeder og centralbanker er i vildrede, som vi så igen i denne uge.

ECB signalerede torsdag, at de har leveret den sidste rentestigning i hvad der blev en historisk rentecyklus. Men hvor sikre er vi på, at det var den sidste stigning? Og hvornår kommer renten ned igen? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Og så ser vi frem mod en stribe af centralbankmøder i den kommende uge, hvor afslutningen på rentestigningerne også vil være i fokus.

Den danske krone kan kun svinge meget lidt over for euro, men inden for det lille vindue er den nu den svageste siden 2020. Det hænger blandt andet sammen med, at en del af Novo Nordisks indtægter skal ud igen. Vi ser også frem mod en meget åben rentebeslutning i næste uge og vender de stigende energipriser.

Det går en smule bedre med europæisk inflation i august, men bestemt ikke godt nok, og spørgsmålet er, om vi kan undgå endnu en renteforhøjelse. Vi vender også lige dansk økonomi, hvor Novo Nordisk sætter sit præg.

Også i Storbritannien er der for høj inflation, stagnerende økonomi og høj lønvækst – bare i højere grad end i resten af Europa. Renten er blevet sat mere op og kan komme højere op endnu. I hele Europa trækker det op til dybere afmatning her i andet halvår, hvis man skal tro de seneste nøgletal.

Stemningen i kinesisk økonomi er kølet markant de seneste uger. Nøgletallene har været skuffende, men det er især fornyede problemer i ejendomsbranchen, der giver problemer og truer med at udløse en krise i økonomien, hvis ikke myndighederne griber mere håndfast ind.

Når danske virksomheder eksporterer og veksler deres indtægter, får de ofte færre kroner i kassen nu end for et år siden, fordi dollaren og andre valutaer er svækkede. En hel del taler for, at dollaren kan få noget mere medvind igen, men der er stadig en del at slås med for mange andre valutaer, blandt andet dem, der er afhængige af industrieksport.

Olieprisen er steget pænt den seneste måned. Det rammer forbrugerne ikke mindst i USA, men er det også tegn på, at global efterspørgsel og den underliggende inflation er på vej opad igen? Vi hælder mere til, at det er specifikke forhold i oliemarkedet, der er på spil, men holder øje med udviklingen.

Efter endnu en omgang rentestigninger er vi tæt på toppen for denne gang og det vil afhænge af den kommende måneds nøgletal, om vi skal højere op eller ej. I Europa stiger bekymringen for, om vi er på vej ind i en mere dyb afmatning, mens USA’s økonomi stadig ser ganske stærk ud.

I vores nye prognose er der skruet op for BNP og job og ned for inflationen. Stort fald i energipriser er en af årsagerne til et bedre udgangspunkt, men risikoen for krise består, så længe vi ikke har fået helt styr på inflationen – og det kan tage flere år.

Igen blev renten sat op i euroområdet og Danmark i den fortsatte kamp mod inflationen. Signalet er, at der er i hvert fald en til renteforhøjelse i vente i Europa, mens man i USA for første gang i halvandet år holdt møde uden at sætte renten op i denne uge

Markedsstemningen går imod investeringer i Sverige, og det har sat valutaen under et ekstra hårdt pres, som godt kan være langvarigt. Svækkelsen af norske kroner ser mere midlertidig ud. Og så ser vi frem mod en uge, hvor renten bliver sat op endnu en gang hos os, mens det er mere usikkert i USA.

Det kraftige genåbnings-opsving i Kina i årets første måneder er hurtigt løbet tør for energi, til skuffelse for mange investorer og afspejlet i faldende råvarepriser. Der er ellers igen noget vækst på Kinas eksportmarkeder, men den er koncentreret om serviceydelser i stedet for varer.

Global inflation er stadig for høj, og der er pil opad for renter, også når det gælder dansk realkredit, som det fremgik af denne uges auktioner. Det ser ud til, at låntagerne nu vælger kort rentebinding i forventning om, at renterne falder igen.

Især dansk inflation aftog markant i april, men det underliggende pres på priserne er stadig klart for højt, og lige nu er det svært at få øje på den afmatning i økonomien, der skal gøre presset mindre.

De to største centralbanker har endnu en gang sat renten op, selv om der allerede er strammet meget, og der stadig er bekymring om regionale banker i USA. Baggrunden er, at inflationen stadig er alt for høj, men det kunne se ud til, at vi nu har nået toppen for denne gang i USA. Her i Europa skal der nok mere til endnu.

Kinas økonomi er vokset kraftigt de seneste måneder og ser ud til klart at overgå målsætningen for i år, selv om der også er ganske meget modvind for de kommende måneder – for eksempel den storpolitiske usikkerhed. I Europa og USA er signalerne fortsat blandede, men alt i alt tegner det til en ny omgang renteforhøjelser i den kommende uge.

For de korte renter peger pilen opad, især med nøgletal, der bliver ved med at se stærke ud. Men når det gælder renten på 30-årige danske realkreditlån kunne man godt forestille sig, at det kan gå den anden vej, for der er stadig indbygget en ret stor risikopræmie i det renteniveau.

Vi har skruet noget op for forventningerne til væksten i Danmark, blandt andet fordi privatforbruget er steget i årets første måneder. Godt nok blev vi ramt af lavere realløn sidste år, men nu begynder det at gå den anden vej, og det er ikke kun noget, vi ser herhjemme. Der er dog stadig god grund til at være på vagt over for nye tilbageslag.

Både den amerikanske og den schweiziske centralbank satte renten op i denne uge, selv om de begge har skullet håndtere banker i problemer – senest Credit Suisse, der i weekenden blev slået sammen med sin gamle konkurrent UBS. Det har skabt en vis grad af ro, men det er stadig uklart, hvad effekterne bliver på resten af økonomien.

Efter et dyk i december går det atter opad for forbruget, og blandt andet rejser sælger godt. Det kan vi tydeligt se i Danmark, men også mere globalt er det svært at få inflationen langt nok ned, og renteforventningerne er derfor stigende. Det kan vise sig, at bedre tider end ventet på kort sigt betyder mere opbremsning på længere sigt.

Vi er blevet noget mindre pessimistiske omkring økonomien i Tyskland og de andre eurolande efter nogle måneder, hvor de har klaret energikrisen uventet godt, det tegner lysere på eksportmarkederne og arbejdsløsheden bliver ved med at være meget lav. Det skaber så bare risikoen for, at inflationen ikke kommer langt nok ned, og at større renteforhøjelser derfor bliver nødvendige.

Faldende inflation og udsigt til recession – men også genåbning i Kina, lempelse af finanspolitikken og stærke arbejdsmarkeder. Centralbanker, der signalerer renteforhøjelser på kort sigt, og markeder, der forventer rentenedsættelser inden alt for længe. Starten på 2023 har ikke været nem for markederne, og sådan ser det ud til at fortsætte.

I 2022 blev vi taget på sengen af en voldsom inflation, og det har i den grad taget opmærksomheden hos virksomheder, forbrugere og på de finansielle markeder. Det bliver ikke smertefrit at komme ud af igen, men der er altså også mange ting at glæde sig over i dansk økonomi.

Lavere energipriser er nok årsagen til, at de europæiske tillidsindikatorer i november var bedre end frygtet, hvilket har bidraget til at styrke Euroen. Den danske krone er også stærk i både spot- og terminsmarkedet. Og så er der nye politiske tiltag for at sikre, at gasprisen ikke eksploderer igen og at Rusland ikke tjener for meget på olien. Tiltagene får dog næppe den store effekt.

Overraskende lav – men stadig høj – inflation i USA blev modtaget med jubel i aktie- og obligationsmarkeder, men spørgsmålet er, om det er den rigtige vending, vi ser nu. Også muligheden for mere reel åbning i Kina spiller ind. Andre steder i verden, for eksempel Danmark, går det stadig den forkerte vej med inflationen.

Det er vigtigere at bekæmpe inflationen end at undgå recession lød budskabet fra den amerikanske centralbank, da den endnu en gang kom med en stor renteforhøjelse, så der er altså mere på vej. Men andre steder er der måske tegn på, at vi nærmer os enden af de mange renteforhøjelser.

Det har både været et negativt og uroligt år på aktiemarkedet, og uroen var ekstra voldsom i denne uge, hvor blandt andet amerikanske inflationstal var en ubehagelig overraskelse. Vi risikerer, at det bliver værre, før det bliver bedre, for markedet indregner stadig ret optimistiske forventninger til virksomhedernes indtjening.

Markederne forsøger at navigere mellem inflation og afmatning, og det giver voldsomme udsving for tiden, ikke mindst på rentemarkederne. I Danmark viser vores nye prognose både fald i BNP og stigning i arbejdsløsheden næste år, men det betyder sådan set ikke, at det kommer til at gå dårligt – hvis prognosen ellers holder.

Den britiske regerings planer om både skattelettelser og omfattende inflationshjælp udløste store kursfald på landets obligationer, som spredte sig til andre steder og udløste fornyet uro på valutamarkedet. I Danmark ser vi nu 30-årige realkreditlån med seks procents rente.

Høje energipriser er med til at sætte eurolandendes økonomi under stort pres, og vi står givetvis over for en recession. Centralbanken kan ikke hjælpe, den er tværtimod på vej med ret markant opstramning. Men det hører med til historien, at det faktisk på flere områder er gået bedre end ventet i år.

Voldsomme prisstigninger på gas og el risikerer at skabe en økonomisk krise i Europa, som centralbanken ikke rigtig kan modgå. Det er en af årsagerne til, at euroen, og dermed kronen, bliver stadig svagere over for dollaren.

Gas og el er igen steget kraftigt og inflationen i Europa har kurs mod endnu højere niveauer. Det peger mod flere renteforhøjelser, men samtidig bliver det mere og mere klart, at vi er på vej ind i en økonomisk afmatning, der kan få has på inflationen og på lidt længere sigt sende renterne ned igen. Realkreditrenterne er faktisk faldet pænt hen over sommeren, og selv om de kan blive trukket lidt op i den kommende tid har vi ingen forventning om, at de kommer til at afspejle den høje inflation, vi har i øjeblikket.

Markedspladsen er tilbage efter en sommer, hvor inflationen igen har været højere end ventet, og centralbankerne, blandt andet herhjemme, nu for alvor er kommet på banen. Men samtidig ser det ud til, at afmatningen i økonomien er rykket tættere på, og det får markedet til at forvente, at perioden med renteforhøjelser bliver forholdsvis kort. Mange markedsrenter er lavere nu end før sommerferien, og aktier er steget.

I USA blev renten sat op med hele trekvart procentpoint, og det har skubbet til den i forvejen store usikkerhed på markederne. Masser af andre centralbanker er i vildrede og pilene peger noget i forskellige retninger, men det store billede er, at det kommer til at koste os en del at få inflationen under kontrol igen.

Den Europæiske Centralbank satte heller ikke renten op i juni, men lover nu at gøre det i juli og igen i september, hvor vi dermed også i Danmark måske kan sige farvel til negative centralbankrenter. Der venter en stribe af renteforhøjelser forude, og markedet regner med, at det vil lykkes at tøjle den voldsomme inflation – men nemt bliver det ikke.

Mangel på fødevarer sender inflationen op alle steder og er en alvorlig trussel for befolkningerne i dele af verden. På længere sigt er der håb om bedring, men over de kommende måneder er det svært at se løsningen, og fødevarerne bidrager til den usikre situation omkring inflation og renter, der lægger bag tidens markedsuro.

Uroen på de finansielle markeder er steget voldsomt, drevet af tiltagende frygt for den høje inflation, og hvad det betyder for renter og vækst. Den seneste uge sendte igen aktiemarkedet på rutsjetur, og investorerne skal omstille sig til en ny verden, hvor gårsdagens vindere langt fra er sikret en førerposition de kommende år.

Den voldsomme krig i Ukraine får ikke overraskende investorer til at søge mod de sikre havne. Økonomierne uden for Rusland og Ukraine selv bliver især påvirkede gennem højere råvarepriser, som i Europa forstærkes af en stærkere dollar. Udviklingen sætter centralbanker i et stort dilemma, fordi de på den ene side gerne vil understøtte økonomien, men på den anden er pressede af den høje inflation, som nu får ekstra fart på.

Invasion af Ukraine – hvad gør det ved markeder og økonomi? Ruslands invasion af Ukraine har udløst forventelige markedsreaktioner væk fra risiko, dog ikke med store rentefald, fordi centralbanker stadig er under pres for at stramme op. Den vigtigste effekt på verdensøkonomien går gennem forsyninger af olie, gas og andre råvarer, som nu kan blive ramt af sanktioner.

Voldsomme økonomiske problemer i Tyrkiet er blandt andet et symptom på, at nogle lande er ekstra udsatte, når corona-bekymrnigen stiger, og når pilen peger op for renter i især dollar. Begge dele er igen i fokus med omikron-varianten og med skærpet tone fra USA’s centralbank i denne uge.