Filtra per genere
Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Denne serie rejser verden rundt og fortæller om de sager, der hjemsøger et land: fra mordet på lille Gregory i Frankrig til tv-værten i Brasilien, der selv bestilte mordene til sit krimimagasin.
Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, så som retdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og ligende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.
Nationens mareridt er en podcast fra ALLY // Ude og Hjemme
Produceret af Buddy Buddy
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus: Johan K. Jensen
Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
- 61 - En mors hævn
En eftermiddag i 2012 forsvinder 20-årige Karen Rodriguez ved højlys dag. Og vender aldrig hjem. Hendes mor, Miriam, kan ikke få hjælp af politiet. Så hun beslutter at finde sin datter selv, og få hævn over de mænd der har taget hende.
Foto: Yuri Cortez/AFP/Ritzau ScanpixWed, 29 May 2024 - 60 - Mord i søvne
En nat kommer en mand ind på en politistation. Han har blod på tøjet og virker rystet. Han siger han begået noget forfærdeligt. Men det var ikke med vilje, siger han. Han har gjort det i søvne.
Foto: ShutterstockWed, 22 May 2024 - 59 - Mord i familien
15-årige Brenda er på lejrtur med skolen da hun på Facebook ser et link til en nyheds historie hjemme i Sydney. Der er blevet begået en uhyggelig forbrydelse i forstaden North Epping. Der er et foto af det hus, hvor forbrydelsen er sket. Det er huset hvor Brenda og hendes familie bor.
Foto: Science Photo LibraryWed, 15 May 2024 - 58 - Død og begravet
En lun forårsdag låner 17-årige Ashley sin kærestes bil for at køre til en jobsamtale. Hun aftaler med sin mor at være hjemme inden klokken 22. Men Ashley kommer aldrig hjem. Sagen om Ashley ligner umiddelbart de mordsager, der desværre er så mange af. Men denne har en helt anderledes og overraskende slutning.
Foto: Zia NizamiWed, 08 May 2024 - 57 - Da uskylden forsvandt
Efter en glad aften i byen går 20-årige Birna gennem Reykjavik for at komme hjem i seng. Men hun når aldrig hjem. Et eller andet sted mellem baren og hendes seng, forsvinder hun sporløst. Det bliver en sag som sætter en skræk i nationen hvor man er vant til at stole på hinanden og hvor de værste forbrydelser sjældent sker.
Foto: HOWed, 01 May 2024 - 56 - Et helt almindeligt monster
Kinas Jack The Ripper. Indbyggerne i mine byen Baiyin er bange, for gennem flere år er unge kvinder blevet dræbt på en uhyggelig måde. En uhyggelig seriemorder gemmer sig i byens mørke gader, hvorfra han udvælger, voldtager og lemlæster sine ofre. Der skal gå 30 år før man endelig får et gennembrud. Og den mand man finder, er slet ikke som forventet.
Foto: CHINA STRINGER NETWORKWed, 24 Apr 2024 - 55 - Ønskeseddel for mord
På Tiktok er 16-årige Brianna en selvsikker transkønnet stjerne. I virkeligheden er hun en sårbar teenager, der har svært ved at forlade sit hjem. En dag, hvor hun for en sjælden gangs skyld alligevel har vovet sig ud, bliver hun få timer efter fundet i en park, myrdet. Hvem dræbte Brianna og hvorfor?
Foto: Ritzau ScanpixWed, 17 Apr 2024 - 54 - Mord på skærmen
Daniella Perez er en ung, smuk og succesfuld skuespillerinde i Brasilien. Hver uge følger millioner af seere med når hun toner frem på skærmen i telenovellaen ‘Af Krop & Sjæl’. Men en aften efter optagelserne bliver 22-årige Daniella fundet på en strand, myrdet. Begravelsen transmitteres på TV, landet er i chok, og Daniellas familie og kollegaer er i dyb sorg.
Men én af dem spiller sit livs rolle.
Foto: ShutterstockWed, 10 Apr 2024 - 53 - En smertefuld affære
Samme dag som Elaine O’Hara udskrives fra et psykiatrisk hospital forsvinder hun sporløst. Alle tror, at hun har begået selvmord. Indtil året efter, hvor sandheden kommer frem på grund af et skifte i vejret..
Wed, 03 Apr 2024 - 52 - Et depraveret drab
I det nordlige Californien, vågner indbyggerne i Davis op til et depraveret drab på et ældre ægtepar. Deres kroppe er skåret op, og morderen har på bizar vis placeret objekter i deres maver. Men har derudover ikke efterladt sig nogen spor overhovedet. Byens chok over den forfærdelige forbrydelse bliver kun endnu større, da man finder ud af hvem gerningsmanden er.
Foto: Anne Chadwick WilliamsWed, 27 Mar 2024 - 51 - Et begravet mord
Da en fraskilt singlekvinde forsvinder i Lüneborg i Tyskland, er det lokale politi snart på bar bund. Kvindens bror, som er chef for kriminalpolitiet i Hamborg, overtager opklaringsarbejdet og efter mange års graven i sagen, finder han endelig den uhyggelige sandhed om sin søster.
Foto: Ulrich PerreyWed, 20 Mar 2024 - 50 - Ken og Barbie-morderne
Da 14-årige Leslie kommer forsent hjem fra en aftale, har hendes mor låst døren. Leslie kan ikke komme ind og forsøger at få fat på en veninde fra en telefonboks for at arrangere en overnatning. Veninden siger nej, så Leslie beslutter at gå hjem igen og forsøge at vække moren. Hun når aldrig hjem.
Foto: Sean KilpatrickWed, 13 Mar 2024 - 49 - Døden i metroen
En tidlig morgen i Tokyos travle metro begynder en mand at hoste. Så en mere, og en mere og flere til. Deres øjne og næser løber og nogle har også kramper. Da toget standser kaster de sig ud på perronen. De er blevet angrebet med en af verdens mest dødbringende former for gift. Det bliver en dødbringende morgen, og en dag nationen aldrig glemmer.
Billede: Reiri KuriharaWed, 06 Mar 2024 - 48 - Kan man drømme et mord
En helt igennem bizar sag fra den lille by Beatrice, Nebraska. En ældre kvinde findes voldtaget og myrdet. Politiet er på bar bund, men en opfindsom ny efterforsker får et gennembrud. Han finder frem til en mulig mistænkt som viser sig at have drømme om mordet. Hun og 5 andre tiltales og dømmes for mordet. Men kan man drømme et mord?
Billede: Nati Harnik (retsalen)Wed, 28 Feb 2024 - 47 - Et råddent æble
Sarah Everard gik hjem alene en aften blandt Londons skygger. Selvom hun var alene, var hun ikke bange. Hun talte i telefon med sin kæreste, og lovede at ringe til ham når hun var kommet hjem. Det var det sidste han hørte fra hende. Sarah forsvandt kort efter og blev symbolet på den frygt som mange kvinder har. En stille frygt som forvandledes til et nationalt ramaskrig da det viste sig at Sarah var blevet dræbt. Og blev til et kollektiv chok da man fandt ud af hvem morderen var.
Tue, 20 Feb 2024 - 46 - Mordet på uskylden
11-årige Nicky er taget på sommerlejr med de andre jævnaldrende børn fra landsbyen i det sydlige Holland. Det er første gang, og selvom Nicky er lidt nervøs til at begynde med, falder han godt til. Men kort inde i ferien forsvinder Nicky sporløst fra det telt hvor han ligger og sover. Han er, skal det vise sig, blevet kidnappet midt om natten.
Wed, 14 Feb 2024 - 45 - Mønsterfangen
Da to unge kvinder findes dræbt, kvalt i eget tøj, bundet med den samme slags knude, frygter befolkningen i Østrig at en seriemorder er på fri fod. Opklaringen får hjælp fra en uventet kant: en af landets mest berømte forfattere kaster sig ud i efterforskningen. Han ved hvad han taler om, han er nemlig selv tidligere dømt for drab.
Wed, 07 Feb 2024 - 44 - Fanget i nettet
Thomas Montgomery er en 46-årig familiefar med en overvældende følelse af, at det bedste i livet ligger bag ham. I kedsomhed begynder han at chatte med en ung kvinde på nettet, og en svimlende affære udvikler sig. Det hele ender med mord - og tre ødelagte familier.
Foto: Arkiv, ShutterstuckWed, 31 Jan 2024 - 43 - Et liv af løgne
Mønsterborgeren Jean Claude Romand er en respekteret og succesfuld læge hos sundhedsorganisationen WHO. Vellidt af venner og familie. Men han har en hemmelighed, som ender fatalt for hans familie. Og som chokerer og fascinerer Frankrig da de opdager det fulde omfang.
Wed, 24 Jan 2024 - 42 - SMS-mordet
Eleverne fra Kundskabskolen i Stureby udenfor Stockholm fejrer at 9. klasse snart er overstået. De er til fest udendørs, tæt på skoven. På et tidspunkt går en af pigerne ind i skoven. En anden teenager, en dreng, følger efter hende ind i skoven. Det er 4. gang på en måned at han nu vil forsøge at slå hende ihjel.
Wed, 17 Jan 2024 - 41 - Fanget på kamera
En søndag kort før jul er Natalie ekstra lykkelig. Hun er gravid og venter sit første barn. Få timer senere er både hun og barnet i maven døde. Dræbt af en ukendt gerningsmand der har tvunget sig adgang til hjemmet. Men et kamera har fanget ham, og så udrulles en af Nordirlands mest chokerende sager i nyere tid.
Wed, 10 Jan 2024 - 40 - Et undgåeligt mord
Denne sag fra Rumænien førte til ramaskrig, men begyndte med en spinkel stemme i telefonen: en 15-årig pige ringer til alarmcentralen og fortæller, at hun er blevet kidnappet og voldtaget. Politiet tager hende ikke alvorligt, men sender alligevel en patruljebil ud for at lede efter hende.
Først næste dag finder politiet huset, hvor pigen holdes fanget. Men da de endelig trænger ind, er det alt for sent..Wed, 03 Jan 2024 - 39 - To sjæle, et mord
På en motorvej i England løber to kvinder pludselig ud i trafikken. Det er som om de er besat. Det hele fanges på kamera. Mirakuløst slipper de begge uden alvorlige skader. Kvinderne er søstre, tvillinger. Den ene indlægges, den anden løslades. Og kun et døgn senere er en helt uskyldig mand blevet myrdet.
Wed, 27 Dec 2023 - 38 - Triple-mordet i teltet
Fire unge teenagere camperer ved en af Finlands tusinde søer. Det er to forelskede kærestepar med livet foran sig. Men morgenen efter deres første overnatning finder man de fire liggende i det blodige telt. De er blevet slået og stukket ihjel. En af dem overlever overfaldet og beskriver bagefter, hvad der lyder som noget fra en gyserfilm: et ansigt med røde øjne og hvidt hår. Mange år senere bringes en mand for retten, hvis identitet er en overraskelse for hele nationen.
Foto: Hannu Rainamo/Lehtikuva/Ritzau ScanpixWed, 20 Dec 2023 - 37 - En farlig affære
Da den glade singlefyr Dave pludselig møder den smukke Cari og begynder et passioneret forhold, tror han lykken er gjort. Men lige pludseligt forsvinder Cari igen og begynder herefter en årelang chikane mod Dave, der kun bliver værre og værre. Og som ender med mord.
Wed, 13 Dec 2023 - 36 - En katastrofal hævn
Peter står og laver mad til familien da han ser en skikkelse i haven foran huset. Det er en mand han ikke genkender. Han går ud for at spørge hvad manden vil. Få øjeblikke senere ligger Peter på græsset, døende. Om han genkender sin drabsmand ved vi ikke. Men drabsmanden kender ham. Det er nemlig anden gang at de to mænds skæbner er på kollisionskurs.
Billede: Ritzau/ScanpixWed, 06 Dec 2023 - 35 - Mord på messenger
Denne gang er vi i en blindgyde i Manchester, England, hvor en 14-årig dreng bliver stukket flere gange med en kniv, tilsyneladende uden årsag. Drengens bedste ven på 16 år har set det hele og er umiddelbart en stor hjælp for politiet. Men kort tid efter indrømmer vennen, at det var ham, der gjorde det. Hans forklaring er mildest talt forbløffende og så udruller en af de mest bizarre sager sig.
Wed, 29 Nov 2023 - 34 - Mensa-morderen
Servitricen Peggy Carr bliver en dag alvorlig syg og indlagt med store smerter uden at lægerne kan sige, hvad hun fejler. Kort tid efter får resten af hendes familie de samme symptomer. Ingen har et bud på årsagen, indtil en læge bekræfter sin mistanke: Peggy er blevet forgiftet. Men af hvem og hvorfor? Sådan begynder en af de mest opsigtsvækkende sager i 80ernes USA.
Wed, 22 Nov 2023 - 33 - Pigen i kisten
Tyskland, 1981. Ursula på 10 år er på vej hjem efter aftensmad hos sin kusine. Cykelturen tager 10 minutter og går gennem en skov, der adskiller de to hjem. En tur som Ursula har cyklet mange gange. Efter en halv time bliver Ursulas mor bekymret. Desværre med god grund. For Ursula kommer ikke hjem. Et par dage senere ringer telefonen med en sær lyd i den anden ende.
Wed, 15 Nov 2023 - 32 - Han skrev et mord
Polen 2003. En ung mand fiskes op af en flod, dræbt. Han er blevet bundet og ydmyget. I flere år står politiet uden spor i den makabre sag, indtil efterforskeren en dag læser en bog om et koldblodigt mord, begået på nøjagtig samme måde.
Wed, 08 Nov 2023 - 31 - Galningene fra Dnipro
Siden 1970erne har vandrehistorier om såkaldte snufffilm (altså film, der viser ægte drab på ægte mennesker) gået verden. Det er aldrig blevet bevist, at snufffilm rent faktisk bliver produceret systematisk og til kommercielt brug, men der findes en video på den mørke del af nettet, som du ikke skal se, hvis du vil bevare dit mentale helbred. Den viser nemlig mordet på et helt uskyldigt og tilsyneladende tilfældigt offer. Videoen blev en del af bevisførelsen i den sag fra 2007, du nu skal høre om - en sag mod Galningene fra Dnipro.
Foto: Stock, ShutterstockWed, 01 Nov 2023 - 30 - Mord i den hellige by
Mashhad er Irans hellige by. Hjem for millioner med endnu flere turister på besøg årligt. Byen har officielt ingen prostituerede - i virkeligheden er der ret mange. Men pludselig begynder de at forsvinde, én efter én. En seriemorder er løs, en seriemorder som får tilnavnet Edderkoppen fordi han, ligesom en edderkop vikler sit bytte ind, vikler sine ofre ind i deres eget sjal efter han har dræbt dem.
Wed, 25 Oct 2023 - 29 - Bæstet fra Rupperswil
Schweiz – landet som er kendt for banker, bjerge, spa og chokolade. Det er et af verdens sikreste lande med meget lidt kriminalitet. Så der er ikke noget at sige til, at nationen chokeres, da en familie på fire findes døde efter en ildebrand. Særligt fordi ildebranden er påsat. Gerningsmanden har forsøgt at skjule en endnu mere væmmelig forbrydelse.
OBS: På billedet ses den offentlige anklager i sagen.
Foto: Ritzau/ScanpixWed, 18 Oct 2023 - 28 - Minder om et mord
I slutningen af 1980erne er der en aktiv seriemorder i Hwaseong. En seriemorder er en sjældenhed i Sydkorea, men desværre ikke for indbyggerne i dette landlige område i udkanten af Seoul. Folk tør ikke længere gå ud. Mændene fordi de ikke ønsker at blive anklaget for noget. Kvinderne fordi de er bange for at blive myrdet.
Men det er heller ikke nødvendigvis sikkert at blive hjemme...Wed, 11 Oct 2023 - 27 - Manuskript til mord
I en forstad til Vancouver modtager en ung mor en dag en bog med posten. Det er en krimi og der er ingen afsender på. Inde i bogen er der understreget forskellige passager, og den næste tid sker de samme ting for kvinden én efter én. Den sidste passage er beskrivelsen af et mord.
Wed, 04 Oct 2023 - 26 - Mysteriet om de døde forældre
1978. I den lille by Jerilderie i New South Wales, Australien, er der langt mellem naboerne. Så da Mick og Susan Lewis og deres to små børn ikke er blevet set et par dage, bliver der ringet hjem til dem. Omstillingsdamen er bange. I røret kan hun høre en lille skrøbelig pigestemme. Pigen fortæller at hendes mor ligger på gulvet, og at hun ikke længere kan lide sin mor fordi hun er ”blevet sort”. Sådan begynder mysteriet om de døde forældre.
Tilrettelæggelse og indtaling: Thomas Klinkby
Manus: Johan K. Jensen
Musik, lyd, redigering: Gustav Niepoort
Produceret af BUDDY BUDDY for ALLYWed, 27 Sep 2023 - 25 - Skribenten, der vidste for meget
Det er breaking news i alle medier da Makedonien hjemsøges af landets første seriemorder. Særligt én journalist følger sagen tæt og ved tilsyneladende mere om sagen end de fleste. Hvor har han sin viden fra? Kender han mon morderen? Og i så fald hvordan?
Tilrettelæggelse og indtaling: Thomas Klinkby
Manus: Johan K. Jensen
Musik, lyd, redigering: Gustav Niepoort
Produceret af BUDDY BUDDY for ALLYWed, 20 Sep 2023 - 24 - Twitter-mordene
Denne gang tager vi til Japan i 2017, hvor en ung kvindes forsvinden fører til opklaringen af en af de mest bestialske sager i nyere tid. En sag der mindede om at man skal passe på med hvem man deler sine inderste tanker med på sociale medier, specielt hvis man i forvejen er sårbar.
Tilrettelæggelse og indtaling: Thomas Klinkby
Manus: Johan K. Jensen
Musik, lyd, redigering: Gustav Niepoort
Produceret af BUDDY BUDDY for ALLYWed, 13 Sep 2023 - 23 - Et næsten perfekt mord
Nationens Mareridt er tilbage med nye episoder. Og vi begynder i det danske ferieland. I turistområdet ved det naturskønne Thy finder man et lig uden hoved. Offeret er ukendt. Det er en kvinde, men ingen er meldt savnet. Og der er ingen vidner. Det ligner længe det perfekte mord.
Men ved grundigt politiarbejde - og en smule held - finder man frem til kvindens identitet. Hvilket leder politiet på sporet af en mulig gerningsmand.
Manus: Johan K. Jensen
Musik, lyd, redigering: Gustav Niepoort
Tilrettelæggelse og indtaling: Thomas Klinkby
Produceret af BUDDY BUDDY for ALLYWed, 06 Sep 2023 - 22 - Seriemorderen der ikke fandtes
Sidste afsnit inden Nationens mareridt holder en sommerpause!
Alaska, USA, i februar 2012. Den unge Samantha møder som en hver anden dag op på sit arbejde i en lille kaffebar, hvor hun denne dag også skal have lukkevagten. Kort inden lukketid, står en mand pludselig i baren iført skimaske. Hvad vil han, hvem er han? Dette er historien om seriemorderen, USA ikke vidste fandtes.Wed, 21 Jun 2023 - 21 - Mord i dobbeltlivet
En ung kvinde bliver fundet nøgen og dræbt i en snedynge i den kristne by Holland i Michigan uden et eneste spor af, hvem der gjorde det eller hvorfor. 25 år efter laver en gruppe studerende en dokumentarfilm om drabet, hvilket langt om længe giver politiet et gennembrud og ender med at afdække gåden bag det makabre drab – som viser sig at være endnu mere ondskabsfuldt, end det lille samfund kunne forestille sig.
Wed, 14 Jun 2023 - 19 - En kold sag opklares
16-årige Marianne cykler hjem fra en fest efter et skænderi med kæresten. Men hun når aldrig hjem for på et tidspunkt møder hun sin drabsmand. Den lille hollandske by er i chok. Mistanken og vreden retter sig hurtigt mod det lokale asylcenter. Der er flere mistænkte. Men sagen går alligevel kold og først efter lang tid kommer det endelige gennembrud. Og gerningsmanden, som viser sig at være en helt anden end folk har regnet med.
Wed, 07 Jun 2023 - 18 - Hellere gift end skilt
Denne sag foregår i 2009 i New Zealand. Den handler om et dødsfald, som folk i første omgang tror skyldes selvmord - bortset fra offerets egen søster. Hun får en mistanke og starter en årelang og farlig opklaring - for politiet vil ikke hjælpe, og den hun mistænker, er én, der er meget tæt på.
Wed, 31 May 2023 - 17 - Offerets Hævn
I 2004 huserer en serievoldtægtsmand og morder i den fattigste del af millionbyen, Nagpur, i det centrale Indien. Akku Yadav hedder han. Hans forbrydelser er enormt brutale og de lokale kvinder lever i konstant frygt for ham. Som såkaldt kasteløse, regnes de for meget lidt, og får ingen beskyttelse af politiet. Det her er den rystende sag om en række brutale voldtægter og mord, som først stopper, da en enkelt modig kvinde beslutter at tage hævn.
Wed, 24 May 2023 - 16 - Slagteren fra Rostov
I det statskontrollerede Sovjet-Rusland fandtes seriemordere officielt ikke. Den slags var noget man havde i det dekadente Vesten, især USA. Men én ihærdig retsmediciner, Burakov, er overbevist om at de mange, meget brutale drab i Rostov-regionen i 1980ere hænger sammen. Og at det er én meget syg gerningsmand der står bag. Men hvordan stopper man en seriemorder der officielt slet ikke findes? Det tager 8 års ensom efterforskning, alt for mange ofre og en politisk omvæltning før Burakov endelig kan finde frem til identiteten på Slagteren fra Rostov.
Wed, 17 May 2023 - 15 - Mordet ved verdens ende
Da de to 17-årige veninder Helen og Christine en sen aften går hjem fra pubben World’s End i Edinburgh taler de om deres fremtidsdrømme og planer. Uden at kunne vide at andre allerede har lagt planer for dem. Nogen følger efter dem i mørket. Denne sag fra Skotland handler om et dobbeltmord som bliver først opklaret mange år efter. Og da man endelig finder gerningsmanden, viser det sig at han har flere uhyggelige ting på samvittigheden.
Wed, 10 May 2023 - 14 - En morder i familien
En lille familie med mor, far og barn findes myrdet i deres hjem i det centrale Canada. Det er et blodigt og kaotisk gerningssted, men politiet bliver hurtigt klar over, at der mangler én person. Familiens 12-årige datter. Hun er tilsyneladende blevet kidnappet af én, der kender familien rigtig godt.
Wed, 03 May 2023 - 13 - Pigerne fra Alcásser
Det vender sig stadig i maven på den spanske befolkning, når man nævner sagen om Pigerne fra Alcásser. Fredag d. 13. november 1992 tager de tre teenage-veninder Antonia, Miriam og Desiree til en fest på nabobyens diskotek. De når aldrig frem. En landsdækkende eftersøgning går i gang, men først efter et par måneder finder man dem, da et voldsomt regnvejr skyller jorden væk fra den losseplads, hvor nogen har begravet dem. Pigerne er blevet mishandlet og slået ihjel. Men af hvem?
Wed, 26 Apr 2023 - 12 - Kælderens hemmelighed
I begyndelsen af 1980’erne er Argentina ved at vågne op efter nationalt mareridt med mange års militær regime. Især de berygtede såkaldte ”deathflights” er brændt ind i befolkningens bevidsthed. Deathflights var navnet på de uhyggelige og hemmelige aktioner, hvor tusindvis af mennesker blev kidnappet om natten og kastet i døden fra fly over åbent hav. Nu forsøger man at glemme regimets rædsler, et nyt demokrati er så småt begyndt, men det betyder ikke at man er blevet fri for forfærdelige forbrydelser, som fx de mystiske rigmandskidnapninger: I en forstad til Buenos Aires bliver en række velhavende mennesker kidnappet for store løsesummer. Men de bliver aldrig frigivet. De bliver dræbt. Og sporet fører til en kælder hos en tilsyneladende helt normal familie.
Wed, 19 Apr 2023 - 11 - Mordet i paradis
I 1995 er 17-årige Birgitte på vej hjem fra en glad aften med gode venner. Hun bor på øen Karmøy – et lille paradis hvor alle kender alle. Derfor er hun også helt tryg, da en mand i en bil tilbyder hende et lift. Måske kender hun ham endda rigtig godt. Hun ved bare ikke, hvad han skjuler under overfladen. Birgitte kommer aldrig hjem. Hun bliver fundet død, ikke langt fra forældrenes hjem.Sagen, der rystede lokalsamfundet, skulle tage 28 år at opklare. Og det skete med hjælp fra en uventet kant: en dansk matematik-forsker.
Wed, 12 Apr 2023 - 10 - Mordet på naboens datter
Drabet på Anita Cobby skete lidt udenfor Sydney i Australien en søndag aften i 1986. Et drab der rystede befolkningen, jo flere detaljer der kom frem. 26-årige Anita Cobby er på vej hjem til sine forældre efter en hyggelig aften med nogle veninder. På togstationen vil hun ringe til sin far for at fået lift. Men mønttelefonen er i udu. Og der er ingen taxaer. Så hun beslutter at gå den halve time hjem. Hun kommer aldrig hjem.
Wed, 05 Apr 2023 - 9 - Monsteret fra Firenze
Igennem 17 år hærgede en seriemorder området syd for Firenze. Hans ofre var altid elskende par i deres biler. Han skød og knivdræbte sine ofre - og skar også kønsdele af de kvindelige ofre. Han slog altid til under nymåne i løbet af sommeren. Som regel én gang om året. Han hensatte en hel befolkning i chok og permanent frygt. Men hvem var manden, de kaldte Monsteret fra Firenze? Og var der måske flere, der stod bag?...
Wed, 29 Mar 2023 - 8 - Dræberbanden fra Brabant
En lørdag aften i november 1985 går 3 maskerede og bevæbnede mænd ind et supermarked i Aalst i Belgien. Mens de tømmer kasseapparaterne, skyder de på alt, der rør sig. Man kan høre en af mændene grine imens. Efter tre minutters helvede forlader de supermarkedet igen – og forsvinder som spøgelser ud i mørket. Det bliver sidste gang, nogen ser den berygtede dræberbande. Gennem flere år har de skabt frygt og panik i befolkningen. De har begået mere end tyve røverier, dræbt i alt 28 mennesker og såret mange, mange flere. Det er Belgiens største mysterium og er stadig nationens mareridt.
Wed, 22 Mar 2023 - 7 - Alle forældres mareridt
En fredag eftermiddag i et shoppingcenter lidt udenfor Liverpool er Denise Bulger ude at handle med sin 2-årige søn, James. Han pludrer med alle forbipasserende og går og hygger sig i sin egen verden. Denise har lidt travlt, så hun smutter hurtigt ind til slagteren, mens James venter lige udenfor butikken. Hun vælger nogle koteletter fra kølemontren, får dem pakket ind og betaler. Da hun kigger ud mod James, er han væk. Sådan begynder alle forældres mareridt, og en grufuld sag der rystede England. Ikke mindst da man opdagede, hvad der var sket, og hvem der stod bag.
Wed, 15 Mar 2023 - 6 - En mors mistanke
Det er fredag aften i et tv-studie i Irland. 14 dage tidligere er den unge mor Rachel O’Reilly fundet myrdet i sit hjem. Der er ingen mistænkte i sagen, så nu står familien frem for at bede befolkningen om hjælp. Joe, som er Rachels mand. Og Rose, som er Rachels mor. Det er Joe, der taler mest. Rose siger ikke så meget, og hun virker ubehageligt til mode. Hendes kropssprog indikerer tydeligt, at hun ikke bryder sig om at være der.
Rose har pludseligt fået en uhyggelig fornemmelse af, at den mand, der sidder ved siden af hende og beder om hjælp til efterforskningen, er den samme mand som slog hendes datter ihjel.Wed, 08 Mar 2023 - 5 - Den sidste sang
Sangeren Chalino Sanchez står på scenen i Culiacan, én af de mest berygtede og voldelige byer i hele Mexico. Han står foran en tætpakket sal med over 2000 publikummer, der alle er der for at synge og danse til hans sange. Han mangler kun at spille det sidste nummer, men I sin rystende hånd holder han en seddel, han netop har fået, og nu er han bange. Han tøver et øjeblik og begynder så at spille sin sang. Det bliver hans sidste sang nogensinde.
Wed, 01 Mar 2023 - 4 - En morder iblandt os
Det er en usædvanlig varm februardag i 2017 i den lille by Delphi, Indiana, i USA. De to veninder Libby og Abby på 13 og 14 år har fri fra skole og har fået lov at vandre alene et par timer i denlokale naturpark. Da Libbys far senere kommerfor at hente pigerne er de forsvundet. Dagen efterfinder man dem dræbt. Og på Libbys telefon finder man en uhyggelig optagelse: hun har filmetderes gerningsmand. Men hvem er han?
Wed, 22 Feb 2023 - 3 - Moren der spiste sine børn
Et nybagt forældrepar har netop installeret en baby-alarm, da de modtager et uhyggeligt videosignal på alarmen: En dreng ligger bundet i en kælder og er tilsyneladende i stor fare. Signalet kan kun komme fra et hus i nærheden i det ellers meget rolige og trygge kvarter. Politiet ankommer, og så udrulles en af de værste sager i Tjekkiets historie.
Wed, 15 Feb 2023 - 2 - Mord for åben skærm
I 00’erne er Wallace Souza vært på det populære brasilianske tv-program, Canal Livre. Programmet viser de mange forbrydelser, der dagligt begås i millionbyen Manaus. Og Wallace Souza bliver berømt for at udfordre de kriminelle bander såvel som de korrupte politikere. Men hvorfor er hans program næsten altid de første på gerningsstederne – ofte før politiet ankommer? En bizar mistanke begynder at brede sig: står Wallace Souza i virkeligheden selv bag de forbrydelser, han viser på tv?
Wed, 08 Feb 2023 - 1 - Ravnens hævn
Frankrig, 1984. I den lille by Lépanges-sur-Volonges bliver den 4-årige Gregory kidnappet og fundet dræbt. Den uhyggelige sag ryster nationen. Opklaringen afslører en systematisk stalker, som i årevis har skræmt familien med anonyme telefonopkald og trusler på brev. Den hæse stemme får øgenavnet, Le Corbeau - Ravnen. Og det er tydeligt, at den anonyme stemme tilhører én, der kender familien rigtig godt...
Wed, 01 Feb 2023
Podcast simili a <nome>
- Hitlers Æselører Berlingske
- B.T. & det gode selskab B.T.
- Q&CO på B.T. B.T.
- Vidnesbyrd B.T.
- Mørkeland Camilla og Kristine
- Hva så?! med Christian Fuhlendorff Christian Fuhlendorff
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Den Hvide Dame Den Hvide Dame
- Det Hemmeligste Af Det Hemmelige Det Hemmeligste
- Hjerteflimmer for voksne DR
- Afhørt Ekstra Bladet
- Es la Mañana de Federico esRadio
- Millionærklubben Euroinvestor
- Under gulvtæppet Jyllands-Posten
- Sørine & Livskraften Kristeligt Dagblad
- Elefanten i rummet Lasse Rimmer Andreas Bo
- True Story Martin Hylander
- Bag om forbrydelsen Nordjyske
- Skyggekvinder Podimo
- Danske Drabssager RadioPlay
- Rejseholdet Sjællandske Nyheder
- Bagstiv - Sidste censurfri zone Uffe Holm & Torben Chris, Podads