Filtra per genere
Velkommen til Vendepunktet, en podcast med samtaler om livet.
Dybest set er der ingen, der ved, hvad der er den rette vej i livets helt store sammenhæng. Alle veje er blot læring på vejen hjem til os selv, vores oprindelige natur. Undervejs må vi slippe mange af de tillærte overbevisninger, som kan begrænse os i at leve et liv i frihed. Ved at dele vores livserfaringer kan vi genkende vores fællesmenneskelige sår og minde hinanden om, at livet er fyldt af muligheder, og at der er mere til livet end det, vi kan se med det blotte øje.
Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund som læge, psykoterapeut, mindfulness instruktør og forfatter.
Gennem livserfaring og selverkendelse er jeg blevet bevidst om, at jeg er mere end min krop, mine tanker og min historie. Jeg er også den bevidsthed, der iagttager min krop, mine tanker og min historie. Det giver mig en frihed, til at slippe bindinger til noget, jeg tror, jeg er, og som blot er forbigående oplevelser og fænomener. Erkendelsen af vores oprindelige natur har medført en indre fred, og frihed, som fortsat er der, hvis jeg fra tid til anden skulle falde tilbage i gamle mønstre og overbevisninger. Livet leves fortsat blot med en anden bevidsthed.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- 34 - TELEPATISK KOMMUNIKATION MED DYR
Jes Romme er tidligere skolelærer og pædagog. Han har altid levet i tæt kontakt med naturen i nysgerrighed og kærlighed til den. Det er medvirkende til, at han har udviklet en evne for telepatisk kommunikation med dyr. Noget han også kan med mennesker, men som han stadig er lidt ydmyg overfor.
Telepati kan være så levende, at det kan være svært at skelne virkelighed fra illusion. Jes bevæger sig med lethed i dette felt, hvor sløret mellem materie og bevidsthed er hårfin. Det fornemmer man klart i hans beskrivelse af hans kommunikation med dyrene. Samtidig formår han at relatere disse oplevelser til hverdagssituationer, som vi alle kan opleve i et vist omfang.
Det han især er god til er krops scanninger. Det kan indebære, at han foreslår et besøg hos Dyrlægen, hvis han får viden om en ”disharmoni.” I den forstand samarbejder Jes fra sin energetiske dimension med den konkrete fysiske dimension. Jes spørger også dyret, hvordan det helst vil hjælpes, da dyret selv kender svaret. Interessant nok så harmonerer dyrenes svar ganske godt med vores menneskelig naturlige tilgang til håndtering af lidelse.
Jes har også adgang til afdøde dyr og menneskers bevidsthed, så hans evner spænder vidt.
Han fortæller, at det at have mistet to koner og efterfølgende møde deres bevidsthed meget levende, har forstærket hans tro på egne evner.
Det kan give fred i sindet, at kontakte en som Jes både før og efter, at man måtte overveje at aflive sit kæledyr, - ja i det hele taget, hvis man ønsker at forstå et kæledyrs ubetingede store kærlighed til sin ejer.
De mange forskellige dyr Jes har kontaktet viser, at dyr har følelser og kan kommunikere det til os.
Han beskriver sine oplevelser med naturen og dyrene som at være i ”det levende nu.” Der hvor tids opfattelsen forsvinder.
Jes er en vis sjæl med mange livserfaringer til glæde og inspiration for os andre.
Man kan skrive sig op til at modtage naturbreve fra Jes Romme her jesromme1@gmail.com. Hans bog ”Samklang med naturen” kan købes gennem ham og lånes på biblioteket.
Tak, Jes jeg er meget beæret over at møde dig og få et indblik i dit storslåede, kærlighedsfyldte og farverige liv.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 12 Jul 2024 - 1h 29min - 33 - BYGHERRE I EGET LIV
Orla Jensen, er autodidakt byggeudvikler, selvbygger, psykoterapeut og forfatter.
Han fortæller om dengang man kunne sige nej til at gå i skole, bygge sit eget hus ud af genbrugstræ og udrettede søm og mærke glæden og styrken i selv at havde skabt noget fra bunden. Noget, der kan hænge sammen med at være født under 2. verdenskrig.
Han fortæller også om det skift, der kan ske, når man begynder at spørger sig selv, hvem er jeg, indtil man selv erkender svaret i sit indre. Undervejs kommer der mange dybe indsigter.
Orla har altid været i sin bedste alder og udstråler en livskraft og menneskelighed, som er særdeles inspirerende og ikke nok med det, så åbner det døre de mest utrolige steder. Lige nu er han i fuld gang med at realisere en brændende vision om at udvikle et landsbysamfund, hvor der tænkes i bæredygtighed, kvantefysik, Feng Sui og sundhed. Her bidrager han bl.a. med sit selvskabte Hamp-hus, som tilmed er verdens første af slagsen.
Orla siger: ” Det er ikke målet, det er processen jeg brænder for.” Han brænder med en ild, der bl.a. fodres af en stor portion nysgerrighed og en inderlig frihedstrang, og så skriver han ”nat-bøger” i stedet for ”dagbøger.”
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mon, 08 Apr 2024 - 56min - 32 - PRÆSTINDE OG UDE
Annette Berg har altid været nysgerrig og søgende i livet. Det førte til et teologistudie og et arbejde som præst. Derefter søgte hun ind i den spirituelle verden, hvor hun oplevede at connecte dybt med sig selv og genvandt letheden og glæden i livet. Hun siger: ”den åndelige verden blev mere konkret og i en forstand lavpraktisk.” Samtidig læste hun biblen med nye friske øjne og begyndte at prædike mere intuitivt. Nu er hun freelance præst og bruger hele sig selv herunder sine spirituelle erfaringer. Det giver hende mulighed for at skabe overgangsritualer og ceremonier i tråd med menneskers tro.
Under vores snak taler vi om, hvad det vil sige at tro, og hvad præsterollen består i, og hvordan man kan bruge bøn. Vi taler også om, hvordan den såkaldte spirituelle verden kan forenes med den traditionelle åndelige og åndsvidenskabelige verden. Og hvad det vil sige at have en fri vilje, hvis vi samtidig tror på ” Guds vilje ske,” med andre ord, ser os selv som en lille brik i et gigantisk puslespil, som ingen af os mennesker kan overskue.
Vi kommer omkring de fleste brændpunkter, som kan adskille os i vores tro, Ja alt det, som danner grundlag for vores forskellige retninger og valg i livet.
Af uransagelige årsager får jeg ikke bragt Maria Magdalene i tale, selvom hun et par gange dukker op i min bevidsthed, og jeg ved at Annette Berg anerkender hende fuldt ud.
Med et ønske om at bygge yderligere bro mellem krop, sind og ånd og vores forskellige menneskelige livserfaringer, vil jeg nævne hende her. Hun står om nogen som et ikon for det bevidsthedsskifte, der handler om at genopdage ”guddommen” og ”barnet” i os selv. Hendes væsen lever nok stadig lidt i skyggen og trækker i trådene bag kulissen, måske fordi en gammel frygt for magtfulde autoriteter stadig har sit greb i det kollektive bevidsthedsfelt. Frygt sammen med længsel er nogle kraftfulde energier, som kan få os mennesker til at søge og jagte det guddommelige på godt og svært, og helt glemme at det allerede er i os selv.
Til sidst et spørgsmål til os alle. Hvis tro kommer af erfaring, kan vi så miste vores tro, eller har vi glemt vores erfaring? Den erfaring, der kommer gennem sanselivet.
Stort og hjerteligt tak til dig Annette, modige kvinde.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Wed, 27 Mar 2024 - 1h 02min - 31 - LIVET VIL OS DET GODT, OGSÅ NÅR DET ER SVÆRT
En samtale mellem Ulla Allua og jeg om det at være sig selv med alt, hvad det indebærer.
Om at transformere kraftfulde følelser og oplevelser som ydmygelse og magtesløshed.
Om ret og vrang og retfærdighed og uretfærdighed.
Om virkelig at ville se sig selv og opdage, at livet igen og igen inviterer os til det, hvis vi vælger at se alle oplevelser som en kærlig invitation.
Og selv om vi som mennesker føler os adskilt i vores forskelligheder og som følge af vores traumehistorier, vil vi alligevel kunne opleve os forbundet. Vi skal blot vælge at se efter ”det,” der ”binder” os sammen.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 10 Mar 2024 - 54min - 30 - METTE MAJA MOURITSEN OM SIN VEJ
ÅBENHED OG TILLID GIR FRIHED I SUNDHED
Mette Maja Mouritsen bliver i denne podcast interviewet af Ulla Allua om et stort vendepunkt i hendes liv, som førte til et radikalt skift i hendes måde at være læge på og forholde sig til sygdom og lidelse.
Det er dels en personlig beretning, som giver et indtryk af den traumatisering og stigmatisering, der kan ske, hvis man forsøger at passe et menneske ind i et diagnose -og behandlingssystem, frem for at møde det med nysgerrighed og åbenhed.
Det er også et indblik ind i et sundhedssystem, der er mere eller mindre styret af frygt, som man kan risikere at fanges i, hvis man selv lever i frygt.
Frygtbaserede handlinger fører let til overreaktion herunder overbehandling. Så det kræve et stærkt helbred at være syg. Alligevel kan man ikke ”skyde skylden” på nogen. For lidt som et barn, der lever i ubevidsthed om sit eget potentiale, kan vi alle handle i ubevidsthed om hinandens og livets potentiale. Ofte bremses vi af en tillært frygt også kaldet angst, sammen med en svigtende tillid til egne sansninger.
Mette Maja fortæller også om sin erkendelsesvej fra at søge efter fejl og mangler og forsøg på at løse dem, til at leve i tillid til at kroppen og livet kender vejen, når symptomer opstår. Hun fortæller om, hvordan hun selv forholder sig til sine symptomer og sygdom. Hun ved, at der er utallige mange veje til velbefindende, og til det vi hver især måtte forstå ved sundhed. Alligevel er der nogle meget enkle og virkningsfulde tilgange, vi alle kan anvende, når vi føler os syge.
Det er lidt af et øjenåbnende interview, hvis man tror, at helbredelse primært kommer udefra, og man altid skal gøre noget for at føle sig rask. Samtidig bringer det håb, for dybest set har vi alle potentialet til at hele os selv og hinanden. Det kan vi bl.a. ved igen og igen at minde hinanden om vores forbundenhed og vores oprindelige natur.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 06 Feb 2024 - 1h 22min - 29 - BIODYNAMISK KRANIO-SAKRAL TERAPI OG MEGET MEGET MERE
Heather Smith ønsker at åbne døre og skabe forandring. Det har hun gjort på mange forskellige måder bl.a. med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi.
Vores samtale bevæger sig vidt omkring, for Heather har stor viden og mange talenter, som hun udlever. Det er opløftende at lytte til, især fordi hun som barn, var et af de børn, som man i dag ville kalde utilpasset, og sikkert også give en eller flere diagnoser, fordi hun ikke passede ind i systemerne. Hun havde styrken til at stå ved sig selv, og måske derfor kan hun i dag let spotte, hvordan systemer kan bremse menneskelig udvikling og kreativitet. En tendens, hun ser som en følge af det, at skabe styrende systemer, som fratager os muligheden for at tænke selv. For som Heather bemærker ” Alt det vi undervises i skolen, er noget andre har tænkt. Hvis vi da bare kunne lære at tænke selv.”
Heather fortæller, hvordan der i mødet med en klient opstår et tredje felt. Et bevidsthedsfelt, der skabes i øjeblikkets situation, som er helende og forvandlende. Hun vil nødigt begrænse noget ved et navn, men det kunne kaldes en anden bevidsthed.
Der er lidt Pipi over Heather med sin tillid til livet, sit gå på mod og tro på sig selv og sin evne til at manifestere.
Senest er det blevet til bogen ”I Samklang Med Helheden” om den biodynamiske tilgang til kraniosakral terapi og forbindelsen til altings enhed. Den kan læses af enhver, der er nysgerrig på sig selv og sin rolle som terapeut indenfor sundhedsfeltet. Bogen er fyldt med øvelser, som understøtter budskabet.
Af hjertet tak Heather, for et skønt møde.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 12 Jan 2024 - 1h 26min - 28 - LÆGE OG ÅNDELIG BEVIDST
Lilli Sørensen har lavet en U-vending i sit liv fra at have arbejdet som læge til nu at skrive kanaliserede breve fra Jesus. Hun er opvokset i et missionsk miljø, som hun allerede fra barnsben tog afstand fra. Nu har hun skrevet bogen Vejen, Jesus Unplugged, i det hun på sin egen vej har opdaget den ånd, der også lå bag det missionerende miljø, men nu i et helt andet lys.
Lilli bemærker, at noget af det, som vi mennesker sjældent snakker om, er: Hvad er Gud? Hvem var ham der Jesus? Hvad er bevidsthed? Hvad er intuition, Hvad tror jeg på? og Hvem er jeg? Sådanne spørgsmål kan åbne til meget andet, når man er åben for en dialog med andre og med sig selv.
Frygt og den ofte ledsagende angst er noget af det, man vil møde på sin vej. Det er et følelsesmæssigt livsvilkår, som kan styre vores liv, hvis vi er taget af det. Det giver derfor god mening, at lære frygten at kende og tale mere åbent om den, som her under samtalen med Lilli.
Lilli Sørensen taler om at være budbringer. I en bredere forstand er vi alle budbringere. Vi er hver især et bud på det at være et bevidst væsen i en menneskekrop, og alt hvad det kan give af oplevelser, erfaringer og erkendelser, som vi kan vælge at dele med andre. Alene ved at leve vores liv og følge vores unikke vej, er vi til inspiration for hinanden.
Tak Lilli for at dele af din vej og din bog ” Vejen, Jesus Unplugged.” Den kan findes på hendes hjemmeside naturecoachinginstitute.com
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 29 Dec 2023 - 1h 03min - 27 - SOCIALPÆDAGOG OG CLAIRVOYANT
Gitte Frydensbjerg har arbejdet som socialpædagog i ca. 25 år. Et arbejde hun altid har været glad for, måske fordi hun er særlig god til at fornemme andre menneskers følelser, tanker, og ønsker.
Allerede tidligt i barndommen modtog hun konkrete forudsigelser om hændelser, som indtraf kort tid efter. En evne, der kaldes at være clairvoyant. Som følge af disse evner, har hun hjulpet mange mennesker. Gitte bruger nu ikke længere denne betegnelse om sig selv.
Hun fortæller, at det ikke er hende, der gør det. Det sker bare. Det føles som, at noget større end hende tager over. Hun beskriver det som, at stille sig til rådighed, uden at hun dermed gør sig til noget særligt. Hun oplever, at der sker en spontan udveksling, når hun stiller sig til rådighed for at hjælpe andre, en form for samarbejde. Hun undrer sig ofte over det, hun videregiver, som senere viser sig, at give god mening hos modtageren.
Gitte er meget taknemlig for disse evner, men siger også, at hun ikke ønsker at blive brugt som en enarmet tyveknægt, man putter penge i og trække svar fra. Hun ønsker at hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv. Blandt andet derfor, er hun ved at lægge sidste hånd på en bog, der hedder ” Den bevidste voksne”, hvor hun ud fra egne erfaringer, skriver konkret om, hvordan man kan bedre forholdene for børn med et meget åbent sansesystem, så de kan blive bevidste om deres særlige evner, frem for måske at blive gjort forkerte.
find Gitte Frydensbjerg her gittefrydensbjerg.dk
Af hjertet tak Gitte, for at dele dig med os.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sat, 23 Dec 2023 - 1h 12min - 26 - ORD KAN BLIVE TIL DOMME OG DOMME KAN BLIVE TIL SYGDOMME
Ord og begreber kan blive til domme og til syg'dom, især når de kommer fra mennesker, hvis ord tillægges stor betydning. Det kan have stor indflydelse på vores fysiske og psykiske og sociale velbefindende.
Ord kan have magt over os og potentielt set også over andre.
Lyt med her, hvor Mette Maja Mouritsen vender ordenes magt i forhold til sygdom og diagnoser med mere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 03 Dec 2023 - 18min - 25 - FRA HOVED TIL KROP MED BEVIDSTHED
Stina Bavnhøj havde i mange år presset sig selv både fysisk og mentalt. Hun havde været idrætsudøver på konkurrenceniveau, hun trænede sin krop hårdt, og det var da hun arbejdede som lærer, at hendes krop sagde stop, og hun blev stressramt. Nu er hun coach, yoga- og mindfulness lærer og dyrker fortsat idræt men med et helt andet kropsligt nærvær end tidligere.
En rejse hun nødigt vil være foruden, hvor hun mere bevidst begynder at lytte til sin krop og iagttage nogle overbevisninger om, hvordan hun bør leve livet.
En livsforandrende rejse, hvor alene det at stoppe op eller blive stoppet har en effekt. Derudover at lytte indad og fortsætte med det, eftersom livet og kroppen er foranderlig. Selvkærlighed er et nøgleord. Det kan synes fjernt og abstrakt i begyndelsen, indtil det viser sig helt af sig selv.
Vi berører begrebet integration, så det vi bliver bevidste om bliver konkret og jordnært. På engelsk kunne det kaldes ”embodyment of the soul” eller ”walk the talk.”
Vi taler om at øve sig igen og igen, og at erfaringerne fra at have presset sig selv i mange år, nu kommer til udtryk som øvelsen i at have en mere bevidst og kærlig tilgang til os selv. Derigennem bliver vi gradvist ekspert på vores kropslige sansninger og reaktioner. Samtidig opdager vi alt det, vi ikke kan kontrollere, som vi så kan slippe at bekymre os om i overgivelse til livet.
Noget overraskende får vi til sidst ”besøg” af Jesus.
Tak Stina for et hjerteligt og inspirerende møde
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 19 Nov 2023 - 1h 07min - 24 - HOMØOPATI OG ENERGIMEDICIN
Jeanette Maglegaard oplevede effekten af homøopati på hendes søns børneeksem, det vakte hendes nysgerrighed og ændrede hendes perspektiv og retning i livet. Hun begyndte selv at læse homøopati, og har nu i 20 år hjulpet mennesker med forskellige lidelser ad denne vej.
Jeanette giver et dybdegående indblik i homøopatien, som også er en form for energimedicin. Det efterlader et indtryk af homøopati, som en holistisk og personlig terapi, hvor der anvendes naturmidler, som arbejder med kroppens egne helbredende kræfter. Frem for alt fornemmer man Jeanettes kærlighed, omsorg og omhyggelighed i forhold til sit arbejde og sine klienter.
Kroppen er skabt til at hele sig selv, men nogle gange kan lidelse være så fastlåst, at der er brug for hjælp udefra. Da vi er unikke mennesker, er der behov for flere forskellige og individualiserede terapiformer. Homøopati er en af mange veje til at hele og lindre fysiske og psykiske lidelser.
Afslutningsvist kommer vi ind på, hvordan homøopati også kan bruges til at skabe en ny balance i haven, hvis den er fyldt med det, der kaldes ”skadedyr.” Et nyt område som Jeanette brænder for og ser store muligheder i.
Jeanette Maglegaard er medforfatter til bogen “ Homøopati og Børn,” en praktisk håndbog.
Mange tak Jeanette for at inspirere med din store viden og kærlighed til homøopatien
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sat, 11 Nov 2023 - 1h 22min - 23 - SAMSKABELSE
Jonna Eierslev Christensen har tidligere arbejdet som sygeplejerske, indtil hun begyndte at undre sig over, hvorfor patienterne kom igen, uden at de blev raske. Da hun selv erfarede, at hun kunne blive rask på anden vis end ved medicin og ønskede at andre måtte få mulighed for samme, åbnede hun sin egen klinik ” HealYourself” for 20 år siden. Siden da har hun hjulpet mange mennesker, samtidig med at hun har healet og udviklet sig selv.
Under vores samtale kommer vi ind på temaet ”selvudslettelse,” som kan vise sig helt eksplicit i form af misbrug, selvskadende adfærd og selvmord men også mere subtilt i relationen til os selv. Vi taler herunder om samskabelse forstået således, at vi sammen skaber vores fælles virkelighed, samtidig med, at vi skaber vores egen.
Jonna præsenterer sit eget redskab, ”samskabertrekanten,” som man kan anvende til at bevidstgøre de mønstre, vi selv er en del af og må erkende for at transformere. Under vores samtale opstår et ”rum,” hvor vi får indsigt i det samspil, der opstår mellem os. En kærlig reminder om, at ethvert møde, enhver oplevelse, altid er en samskabelse mellem dem, der mødes og det der er ”højere” end os selv. Samtidig er det en mulighed for gensidig udvikling og indsigt.
Af hjertet tak for et dejligt møde Jonna
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 03 Nov 2023 - 1h 11min - 22 - DE INTELLIGENTE TÆNDER
Dorte Bredgaard er tidligere tandlæge, nu er hun specialist i bevidst tandsundhed.
Hun er en videnskabskvinde, der stiller nysgerrige spørgsmål til det, hun observerer, og så taler hun åbent og ærligt om nogle forhold hun engang arbejdede under, som gav mere arbejde og indtjening end sundhed.
Hvis du undrer dig over, hvorfor du fortsat har huller-, inflammatoriske reaktioner- eller spændinger i tænderne trods god tandpleje og flere tandbehandlinger så lyt med her og bliv mere dus med dine tænder.
”Skurken” er nemlig ikke bakterierne, sukkeret eller mangel på tandbørstning og tandrensning, selv om det umiddelbart kan synes sådan. ” Skurken” er den måde vi forholder os til vores følelser og til hinanden. Den ”skurk” kan ikke fjernes, den kan kun elskes. Dorte beskriver ud fra sine kliniske observationer, hvordan tandlidelser opstår og heles indefra og kan hjælpes på vej udefra.
At gå imod strømme gir modstand, modstand gir udvikling og nye muligheder. Så selv om vejen kan synes trang og ensom, er der mange ”gaver” undervejs også til dem, der følger strømmen. Nyd godt af nogle af Dortes mange indsigter her.
Hjertelig tak for mødet Dorte. Det er så bekræftende at opdage, at vi fra hver vores udgangspunkt, er kommet frem til mange af de samme konklusioner.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 29 Oct 2023 - 1h 17min - 21 - KONFLIKTMÆGLING I OS SELV OG MED HINANDEN
Dorthe Lynderup har stort set altid fulgt sine indre tilskyndelser. Det har ført hende vidt omkring fra biologistuderende, til lærer i Tanzania, til radiovært, rejseleder, politiker, coach m.m. Sjovt nok havde hun modstand på at være konfliktmægler, selvom hun viste sig at være et naturtalent. Nu mægler hun bl.a for politiet i strafferetssager. Hun ser konflikten som en ”energetisk dans” mellem parterne, og så bruger hun sig selv og sin krop som et slags barometer i situationen. Hun letter trykket på ”barometeret” ved simple metoder, som er tilgængelige for alle. Dorthe er et fantastisk eksempel på, hvordan det at opleve sig forkert, anderledes og misforstået ofte viser sig at være vores største gave.
Vi kommer også ind på oplevelser som telepati, mirakuløs heling, synkronicitet, og det at modtage spontane indsigter om livets sammenhænge. Det er oplevelser, som kan skabe konflikt i os selv og i vores omgivelser, for det kan være svært at anerkende oplevelser, man har svært ved at forstå og forklare. For hvor skal man gøre af det, der ikke kan eller må være der og alligevel er her?
Hjertelig tak Dorthe for en dejlig og inspirerende snak, som sagtens kan høres i små bidder og af flere omgange.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Thu, 26 Oct 2023 - 1h 36min - 20 - EN SAMTALE OM LIVSMOD OG LIVSANGST
Hanne Jonasson er en af de mange mennesker, der har fået antidepressiv medicin i forbindelse med en eksistentiel krise. Efter 12 år på ”lykkepiller” fandt hun modet til at slippe dem, for på trods af medicinen blev hun stadig udfordret af livet. Nu lever hun livet, med alt hvad det indebærer af følelser, forandringer og udfordringer.
Dengang hun valgte medicin som en løsning på en overvældende livssituation stod hun med nyt hus, ny ægtemand og stort lederjob. I de år hun tog medicinen for at klare hverdagen og jobbet, følte hun sig følelsesmæssigt nedlukket. Efter at have levet i ca. 7 år i følelsesmæssig nedlukkethed og i overlevelsesmode måtte hun dernæst igennem et kræftforløb. Hun var temmelig udfordret af livet. I dag kan hun stå i sin sårbarhed og sin angst og tale fra et anderledes kraftfuldt sted. Lyt med til vores snak om livsmod og livsangst og om at føle sig forbundet.
Af hjertet tak Hanne for en fin og livsmodig snak.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 20 Oct 2023 - 1h 05min - 19 - ASTROLOGI OG ÅNDEDÆTSTERAPI SOM PERSONLIGE REDSKABER
Jacob Kleberg, er uddannet cand.merc. int. og tidligere virksomhedsleder i store danske virksomheder. Nu er han åndedrætsterapeut og astrolog og ser det som særdeles anvendelige redskaber til at bevidstgøre personlige udfordringer og styrker. En samtale der på mange måder er opmuntrende, som når vi taler om ”tung energi”, ”sommerfugleeffekten”, og det potentiale der ligger i os alle efter 50-årsalderen. Det giver håb i en kultur, hvor ”mystikken” og ”det grå guld” længe har været tilsidesat, og hvor evidens og tillært viden anses som mere betydningsfulde end vores medfødte evner intuition og kreativitet. Jacob ønsker helt konkret at skabe en bedre balance mellem hoved, krop og hjerte og hans store ønske er at bringe dette ind i virksomhedsledelser.
Tak Jacob, for dit inspirerende og værdifulde bidrag
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Wed, 04 Oct 2023 - 1h 14min - 18 - EN STÆRK "MEDICIN"
Zimon August er tidligere elitesvømmer, uddannet fysioterapeut og har en bachelorgrad fra CBS i økonomi og politik. Nu er han forfatter og såkaldt alternativ behandler og bruger alle sine talenter og mere til for at hjælpe mennesker med at hjælpe sig selv og erkende deres egen medicin. Vi når vidt omkring i denne samtale om helingsveje og om at vove at ”fejle” igen og igen for at opleve at være intet og meget andet.
Tak Zimon, sikken en fornøjelse at møde dig.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sat, 09 Sep 2023 - 1h 26min - 17 - BAG ALLE SLØRENE
Anette Jørgensen blev som foster udsat for Thalidomid, et lægemiddel der blev brugt til gravide med svangerskabskvalme. Som følge heraf fødtes hun med svære fysiske udfordringer. Det har nu ikke begrænset hende. I dag er hun et meget aktivt, kreativt og oplyst menneske med et smittende livsmod. Lyt med, når slør på slør af overbevisninger løftes, ja alt det vi måtte tro på og identificere os med, som kan forhindre os i at leve et liv i frihed også på trods fysiske og psykiske udfordringer.
Tak Anette, for de vise ord
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 08 Sep 2023 - 1h 11min - 16 - HVAD ER KÆRLIGHED?
Hvad er kærlighed?
Et kært barn med mange navne,
Et hjerte der åbner og lukker,
En følelse af frihed, enhed, forbundethed,
At give, modtage og slippe
At elske, græde og vredes
Et guddommeligt kys
Alt er kærlighed og kærlighed er alt,
Uden for ords rækkevidde
Finn Hansen og Mette Maja Mouritsen fortæller om egne oplevelser af kærlighed
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 05 Sep 2023 - 59min - 15 - EN KONKRET OG ENKEL VEJ TIL INDRE RO OG FRIHED
Hanne Jonasson har fundet roen i sig selv. Det sætter hende fri til at være sig selv med alt, hvad det måtte indebære i et menneskeliv. Hendes foretrukne "redskab" er åndedrættet som et anker til ro og nærvær, sammen med en villighed til at mærke og acceptere følelseslivet. Vi når vidt omkring i vores samtale fra det helt praktiske og konkrete til kosmisk bevidsthed og spørgsmålet om, "hvem er jeg?." Vi kommer til en dybere forståelse af, hvad det vil sige at have mod og enkelheden i blot at være og flyde med livet.
Tak Hanne for et kærligt og indsigtsgivende møde.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 03 Sep 2023 - 1h 20min - 14 - AT VÆRE TRO MOD NATUREN I OS GAVNER SAMTIDIG VORES FÆLLES NATUR
Lise Vestergaard er blandt verdens mest anerkendte kunstnere. Hun bruger og genbruger naturen i sin kunst i mange forskellige miljøer til stor eftertanke og inspiration. Man kunne også omtale hende som en kærlig og kreativ ”miljøaktivist,” som har fået tildelt en fornem international pris for sine innovative og kreative evner. Lise er bevidst om at arbejde i en større sags tjeneste.
I en hvis forstand er vi her alle i en større sags tjeneste alene ved at være her, så vi kan spejle os i hinanden, og naturligvis også i os selv, vores oprindelige natur/essens.
Der er blot nogle enkelte mennesker, som er helt unikke i deres udtryk, der som Lise, når ud til rigtig mange mennesker, og på en meget kreativ og udtryksfuld måde. Se med her www.lisevestergaard.dk.
Lise er et billede på, at det at være tro mod naturen i os selv, også gavner vores fælles natur.
Mange tak Lise
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 01 Sep 2023 - 55min - 13 - SKYGGESIDER OG IDENTITETSTAB LEDER OS HJEM TIL OS SELV
Lone Lund Jørgensen er uddannet sociolog. Hun har gennem mange år søgt at finde mønstre og sammenhænge i livet ud fra egne levede erfaringer og ved at bruge omverden som sit spejl.
Hun ser skyggesider som gaver, hvis man får øje på dem og vil se dem. Ex. Hvis man kun ser det ”gode ” i sin omverden, kan man have svært ved at erkende det ”dårlige.” Og omvendt, hvis man kun ser ”det dårlige” i sin omverden, kan man fornægte ”det gode.” Derved kan man projicere ”skyggen” ud på sin omverden og/eller lide under den selv, ved at fastholde en bestemt identitet af altid at være "den gode” eller ” den dårlige.” Begge fænomener er aspekter af livets dualitet, den bevidsthed, vi som mennesker er en del af og selv er medskabere af. En dualitet vi kan forholde os mere bevidst til, men næppe undslippe, så længe vi er i en menneskekrop.
Lone fortæller om sin måde at opdage skyggerne, og har bl.a. skrevet bogen ” Bliv ven med dine skyggesider.”
Lyt med her, hvor hun levende og inspirerende fortæller om, hendes vej hjem til sig selv, og hvordan hendes forskellige identiteter og egoer begyndte at smuldre i tiltagende omfang, og hvordan hendes verden løbende åbner sig, samtidig med at den gradvist bliver mere enkel. Livet og hjertet viser os "hjem."
Mange tak Lone
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Wed, 23 Aug 2023 - 1h 19min - 12 - OPVÅGNINGER
Det er en stor glæde at kunne dele denne podcast, hvor Ulla Allua og jeg taler om ”opvågninger.” Det kan være en opvågning til en anden fysisk tilstand, en anden verdensopfattelse, et åbent hjerte, et fabulerende sind, en oplevelse af absolut tomhed. Opvågning til eller erkendelsen af vores inderste væsen, vores essens, vores oprindelige natur, findes der ikke ord for, men vi kan nærme os det med forskellige ord, som ofte viser sig at resonere i mennesker, der genkender det. Det kan ligefrem være forløsende, at høre andre tale fra det sted, hvis man står lige på vippen til at erkende det i sig selv, for den sidste man ”ser” er ofte sig selv.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Wed, 09 Aug 2023 - 1h 13min - 11 - KUNSTEN SOM EN ERKENDELSESVEJ
Jan Christiansen er kunstner og mestrer kunsten at forene videnskab og visdomspraksis ud fra egne oplevelser.
Det som især optager Jan er, hvordan vi aflærer det, som kan forhindre os i at bevæge os i nye retninger, især når vi lider under de gamle mønstre.
Han kommer vidt omkring, og fortæller bl.a. om hvordan vestens store tænkere og vismænd, men også vores forfædre, stammefolket, mestrede et "re-set" af sig selv for derigennem at forene sig med vores oprindelige natur.
Vi kan læse og lytte os til meget men uden den følte oplevelse, forbliver det alene en mental forestilling.
Vores nuværende samfundsstruktur og kultur bygger primært på mentale forestillinger, som har sine naturlige begrænsninger.
Skal vi mon alle igennem det helt store re-set for at se verden i et andet lys og opleve vores oprindelige natur?
Det svar kommer ikke her, men der kommer mange vise og inspirerende ord om den verden, der allerede er beskrevet og forklaret, og den ubegribelige storslået energetiske verden, vi allerede er i.
Jan er en stor livskunstner, der evner at bruge alle kunstens regler og manglen på samme, foruden sine mange livserfaringer til at strikke livet samme, så det giver mening.
Tak Jan for dit værdifulde bidrag til både den videnskabelige erkendelses vej og erkendelsesvejen via visdomspraksiser.
Står man foran en "mur" eller har man oplevet uforklarlig stor tomhed, kan der guldkorn at hente i denne podcast.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Thu, 03 Aug 2023 - 1h 31min - 10 - HVEM ER "JEG" ? OG HAR JEG EN FRI VILJE?
David Krogstrup afsluttede en tidligere podcast i vendepunktet med en spørgen efter " Hvem er "jeg?" Det forsøger han, at indkredse i denne podcast, sammen med spørgsmålet om, hvorvidt dette "jeg" har en fri vilje? Det kan føles befriende og måske også urovækkende, at bevæge sig ind i dette felt af vores dybere eksistens. David gør det på en levende og kærlig måde.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fri, 28 Jul 2023 - 49min - 9 - AlKYMI, MAGI OG HEALING
Jesper Clausen har tidligere arbejdet som grafisk designer, nu kalder han sig medium. Han har hjulpet mange forskellige mennesker ud af mange forskellige lidelsesfulde tilstande. Her kommer han med forskellige eksempler fra personlige oplevelser på det, der er uforståeligt med vores intellektet; At tid og rum er en illusion, at vi alle er medier for energier og information, som vi kan stille os til rådighed for, hvis vi ellers tror på det og har tillid til det. Jeg forestiller mig at flere lyttere, herunder mig selv, i et eller andet omfang, fortsat kan søge efter beviser på det, som vi intuitivt godt ved, men som vores veludviklede intellekt igen og igen kan så tvivl om. Det kan spænde ben for os selv i forhold til at leve ud fra hjertet, vores intuition, med intellektet som et værdifuldt redskab for intuitionen. En bevægende samtale med en healer. Lyt med til det sidste også selvom tvivlen måtte opstå undervejs.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 23 Jul 2023 - 1h 13min - 8 - DØD OG DØDSANGST HAR MANGE UDTRYK
Med til livet hører døden, den fysiske død, ego-døden, nær-døden, og angsten der følger med.
Død er også forbundet med genfødsel, agression og livskraft. Lyt med i denne dialog mellem psykiatrisk sygeplejerske Finn Hansen, og læge Mette Maja Mouritsen, hvor de deler deres erfaringer med døden og dødsangstens forskellige udtryk..
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 11 Jun 2023 - 1h 26min - 7 - FRA VIDEN TIL ERKENDELSE AF SAMMENHÆNGE MELLEM KROP OG SIND
Det kan være svært at fastholde en tro på, at man er eller bliver rask, hvis omgivelserne forholder sig til en som værende syg. Lykke Avalon Darling takkede nej til behandling for brystkræft ad den konventionelle vej og ja til at lade sin krop og intuition vise vejen. Hun lever fortsat på 12. år og kalder den nu for sin største gave i livet. Lyt med til Lykkes fantastiske rejse og om hendes erkendelser om sammenhænge mellem krop og sind.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 21 May 2023 - 1h 30min - 6 - OM AT VÆRE VÅGEN OG FØLGE LIVETS FLOW
Ulla Allua har gået i livets hårde skole og er en erfaren og vis kvinde uden at have diplom på det. Lyt med til hendes fascinerende synkrone livsoplevelser, og hvordan livet igen og igen viser hende vejen, når hun lider og om en hel særlig oplevelse af vågenhed.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 14 May 2023 - 1h 01min - 5 - EN STILLE OPLEVELSE AF STOR BETYDNING
En stille og tilsyneladende lille oplevelse kan have stor betydning. Carsten Ulendorf kom forbi, for at fortælle om et friskt vendepunkt, det gav anledning til en længere snak om begrebet Gud.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Wed, 10 May 2023 - 42min - 4 - EN KUNDALINIREJSNING, HVAD ER DET?
Finn Hansen er psykiatrisk sygeplejerske. Han fortæller om en kundalinirejsning, der totalt ændrede hans opfattelse af kærlighed, og som gav ham værdifuld erfaring med angst, død og recovery. Hans historie rykker ved opfattelsen af, hvad der er normalt og for hvem.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sat, 06 May 2023 - 51min - 3 - OM TILHØRSSTEDER OG OM AT OPLEVE SIG ADSKILT OG ALLIGEVEL FORBUNDET
David Krogstrup, har beskæftiget sig med IT i mange år, og står midt i et vendepunkt i forhold til at arbejde som kropsterapeut. Adskillige år forinden opstod der et skift i ham, som ændrede hans liv og måde at anskue livet på.
En snak om tro og viden og om de udfordringer og glæder, der kan være i at have et tilhørssted ude for sig selv og i sig selv.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tue, 25 Apr 2023 - 53min - 2 - EN FORFATTER FØDES
Carsten Ulendorf er tidligere reklamechef i egen virksomhed. Han fortæller om, hvordan hans søgen efter mening med livet, førte til et forfatterskab, og hvordan han inspireres bl.a af sine medmennesker og af den gådefulde Marcel, som vi møder undervejs. Under vores samtale kommer vi ind på eksistentielle emner som døden, mening med livet, frygt, længsel, spiritualitet og inspiration.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sun, 16 Apr 2023 - 44min - 1 - INTRODUKTION TIL VENDEPUNKTET
Velkommen til denne podcast hvor mennesker fortæller om oplevelser, der forandrede deres måde at leve og anskue livet på.
Mit navn er Mette Maja Mouritsen, Jeg ønsker at give mennesker mod og håb og tro på, at der altid er en vej, også selvom den skulle vise sig at være den sidste. Dybest set er der ingen, der ved, hvad der er den rette vej i livets helt store sammenhæng. Derfor er alle veje blot læring på vejen hjem til os selv, vores oprindelige natur. Det kan måske lyde provokerende for mennesker, som overvejende tror på det, vi er blevet programmeret til at tro på. En programmering som begynder i det øjeblik vi fødes ind i livet. Så det er ikke så underligt, at vi kan have svært ved at slippe de overbevisninger, som måtte begrænse os i at leve et liv i frihed. Men vi kan minde hinanden om, at der er andre muligheder, end dem vi fortæller os selv og hinanden.
Jeg har en professionel baggrund som læge, psykoterapeut, mindfulness instruktør og forfatter. Gennem livserfaring og selverkendelse er jeg blevet bevidst om, at jeg er mere end min krop, mine følelser, mine tanker og min historie. Jeg er også den bevidsthed, der iagttager min krop, mine følelser, mine tanker og min historie. Det giver en frihed, til at slippe bindinger til noget jeg tror jeg er, og som blot er forbigående oplevelser og fænomener. Med frihed til at være vores oprindelige natur følger glæde, kærlighed og fred.
Jeg håber denne podcast må være til inspiration, også hvis man skulle føle sig lidt modløs i livets tilsyneladende meningsløshed.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mon, 03 Apr 2023 - 2min
Podcast simili a <nome>
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Dateline NBC NBC News
- El colegio invisible OndaCero
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR