Podcasts by Category
- 296 - Episode 214: Den franske spion
Dette er den vilde historie om en fransk mand, der endte som en (inkompetent) spion i Maos Kina, hvor intet er som det ser ud. Det er historien om et venskab, der blev en kærlighedshistorie, der blev en skandale. Den her historie tager mange drejninger, så hold tungen lige i munden!
Sun, 17 Nov 2024 - 58min - 295 - Episode 213: Hvad skete der med ubåden Hunley?
Charleston 1864. Den amerikanske borgerkrig raser og et nyt våben gør sin entré: en ubåd - den første af sin slags til at sænke et krigsskib. I denne uge skal vi se nærmere på dette mareridt af et fartøj, hvordan den blev omdrejningspunktet i en historisk begivenhed - og hvordan en ung mand fra Ærø havnede på bunden af havet ud for Amerikas kyst.
Sun, 03 Nov 2024 - 43min - 294 - Episode 212: Homo Sovieticus
Røde oktober fortsætter! I denne uge kigger vi nærmere på, hvordan de sovjetiske magthavere gerne ville forme de sovjetiske borgere og skabe et helt nyt menneske!
Sun, 20 Oct 2024 - 1h 09min - 293 - Episode 211: Hvordan boede man i Sovjet?
RØDE OKTOBER ER TILBAGE! Vi lægger stærkt ud med at kigge på huse i Sovjet! Det var ikke ligefrem beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, der prægede boligmassen, men snarere, hvor mange mennesker kan vi presse sammen? Hvor hurtigt og hvor billigt kan vi bygge dem? Så rejs med os en tur til Sovjet! Ps. Beklager - Maries lyd er lidt wonky! Hun er med på en telefon-forbindelse af årsager...
Sun, 06 Oct 2024 - 1h 10min - 292 - Episode 210: Løjerlige ledere - (fulde præsidenter, onde julemænd og voldlige paver)
Katrine har sat sig ned og lavet en liste over de ledere som har inspireret hende mest. Det har resulteret i et afsnit, hvor vi taler om alle de mest løjerlige lederskikkelser i historien.
Sun, 18 Jun 2023 - 43min - 291 - Episode 209: katakomberne i Paris
Katakomberne i Paris har en rig historie, der strækker sig tilbage til det 18. århundrede. På det tidspunkt var Paris' kirkegårde overfyldte, og der opstod sundhedsrisici og lugtgener i byen på grund af de mange begravelser. Som en løsning på dette problem blev det besluttet at flytte de eksisterende grave til de tomme stenbrud under byen. Arbejdet med at oprette katakomberne begyndte i 1774 og strakte sig over flere år. Millioner af menneskers knogler blev forsigtigt flyttet fra kirkegårdene til katakomberne. Processen involverede en omhyggelig organisering af knoglerne, hvilket resulterede i de kunstneriske arrangementer, der kan ses i dag. Under Den Franske Revolution i slutningen af det 18. århundrede blev katakomberne brugt som et sted for anonym massebegravelse for ofrene for revolutionen. Dette tilføjede endnu flere knogler til det allerede imponerende antal i katakomberne. I de følgende år blev katakomberne ofte besøgt af eventyrlystne kunstnere, forfattere og rejsende, der blev tiltrukket af det mysterium og den gotiske atmosfære, der omgav stedet. I 1860 blev katakomberne officielt åbnet for offentligheden som en turistattraktion, og de har siden tiltrukket millioner af besøgende fra hele verden. I dag er katakomberne et fascinerende sted at udforske Paris' historie og arkæologi. De tjener som en påmindelse om byens fortid og de mange menneskeliv, der hviler under jorden. Besøgende kan vandre gennem de mørke gangsystemer og betragte de kunstneriske arrangementer af knogler, samtidig med at de beundrer katakombernes unikke atmosfære.
Sun, 11 Jun 2023 - 39min - 290 - Episode 208 : Sandheden om Grundloven
I denne uge tager Katrine og Marie fat i Grundloven og giver den en ægte historisk behandling. Sandheden om Grundloven er beskidt og diskriminerende. Så glæd jer! God Grundlovsdag.
Mon, 05 Jun 2023 - 41min - 289 - Episode 207: Konfirmationens Historie
Katrine har lige været igennem en traumatisk oplevelse: hendes bonussøn er blevet konfirmeret. Som en del af healing-processen taler vi derfor om konfirmationens historie: hvordan den opstod, hvorfor den var så pokkers vigtig for unge mennesker i "de gode gamle dage" og hvordan non-firmationen blev opfundet i København.
Sun, 28 May 2023 - 44min - 288 - Episode 206: Dødbold med Mayaerne
Vi skal til Mellemamerika, hvor en række store (præ-columbianske) civilisationer dyrkede en helt særlig form for boldspil. Det var ekstremt populært og underholdning for befolkningen - men (der er altid et men) der var mere på spil end blot at score point. Vi ser nærmere på det mellemamerikanske boldspil, hvad det gik ud på og hvorfor det var så populært - og så svarer vi på spørgsmålet: var det virkelig et spil på liv og død?
Sun, 14 May 2023 - 40min - 287 - Episode 205: Træn som en romersk kejser!
Er du træt af padel? Keder du dig til badminton? Eller betaler du også får et medlemskab til Fitness World, som du aldrig bruger? Måske er det tid til at give din træning lidt ekstra krydderi. Det er nemlig ikke en ny idé at ville holde kroppen fit. I dette afsnit taler vi om både græsk og romersk fitness - og find ud af hvilken ældgammel sportsgren, der kurerer alt fra spedalskhed til luft i maven!
Sun, 07 May 2023 - 42min - 286 - Episode 204: Helligdagsmassakren i 1770
Fik vi din opmærksomhed? Godt. I den kommende uge er det sidste gang, at vi har fri på Store Bededag (snøft). I den forbindelse dykker vi ned i historien om dengang i 1770, hvor man fjernede ikke én, ikke to, men hele 9 (NI!!) helligdage fra kalenderen. Og dengang - som i dag - var det faktisk en trussel fra Rusland, som satte gang i det hele.
Sun, 30 Apr 2023 - 50min - 285 - Episode 203: En russisk zombiehær
Den 6. september 1915 var 1. verdenskrig i fuld sving. På østfronten var den tyske hær igang med at slå russerne tilbage og ved Osewiec-fæstningen planlagde de et modbydeligt angreb med giftgas. Det skulle blive et angreb, der gik over i historien.
Sun, 16 Apr 2023 - 52min - 284 - Episode 202: Dyrene i Colosseum
I dette afsnit taler Katrine og Marie om, hvordan pokker romerne kunne opføre drablige kampe i Colosseum med eksotiske dyr fra fjerne egne... Eller nærmere: hvordan dyr fra fjerne egne endte i Colosseum. Katrine uddyber desuden hvordan hun ville vinde alle kampe mod alle dyr nogensinde.
Sun, 02 Apr 2023 - 39min - 283 - Episode 202: Det skidegode lorteafsnit
Lær mere om fortidens toiletvaner - bliv f.eks. klogere på islandske toiletdæmoner, romerske fællesskidninger og klamme københavnere.
Sun, 26 Mar 2023 - 48min - 282 - Episode 201: ALT ER EN BOMBE!!
Under 2. verdenskrig gjaldt alle kneb, når man skulle bekæmpe fjenden. Men ud over ildkamp, bomber og miner benyttede nazisterne sig også af mere luskede tricks: booby traps. De skulle forsinke fjenden, gøre dem nervøse, skabe paranoia og nedbryde kampmoralen. Men virkede det? I dette afsnit dykker vi ned i nogle af de mest skøre opfindelser og fortæller om planerne om at slå Winston Churchill ihjel med en plade chokolade og gøre det af med det britiske kongehus med eksplosive ærter. Og moralen? TAG ALDRIG IMOD EN GAVEKURV FRA ADOLF HITLER!
Sun, 12 Mar 2023 - 42min - 281 - Episode 200: Zombier i middelalderen
Vi fejrer afsnit nr. 200 med et brag af en historie! Vidste du godt, at zombier ikke er en moderne opfindelse? I denne uge skal vi tilbage til middelalderen, for her var fyldt med levende døde eller døde levende. Vi kommer forbi liderlige franskmænd, perverse præster og utallige klamme zombier.
Sun, 05 Mar 2023 - 51min - 280 - Episode 199: Når en hest hoster og verden går i stå
Hvad sker der, når alle heste lige pludselig melder sig syge? I dag taler Katrine og Marie om den store hesteinfluenza, der lammede USA i 1872.
Sun, 26 Feb 2023 - 42min - 279 - Episode 198: Stenalderhippier på Djursland
For 5000 år siden bosatte en gruppe mennesker sig på en lille ø i en nu udtørret fjord på Djursland. Deres liv skulle blive ét af de mest gådefulde kapitler i dansk arkæologi. Men hvem var de? Hvor kom de fra? Og hvad var der med den bjørne-fetish? I denne uge taler vi om grubekeramisk kultur. En udbrydergruppe af datidens landbrugssamfund, der valgte at leve som jægere og samlere.
Sun, 19 Feb 2023 - 47min - 278 - Episode 197: Elefantordenen
Elefantordenen den fineste orden man kan modtage i Danmark. Vi har faktisk kun to slags ridderordener: Dannebrogsordenen, som gives til almindelige mennesker, der har gjort et eller andet fremragendefor Danmark. Og så elefantordenen, som næsten udelukkende gives til kongelige personer eller statsoverhoveder. Men hvad er historien bag denne orden? Og hvor pokker kommer elefanten fra? Det undersøger vi i ugens afsnit. Vi skal vidt omkring i dagens afsnit: fra mærkelige middelalderlige håndbøger, persiske krigselefanter til en pavelig kæleelefant (som Martin Luther i øvrigt HADEDE), som ligger begravet i Vatikanet.
Sun, 12 Feb 2023 - 41min - 277 - Episode 196: Den nazistiske superjernbane
Katrine og Marie er tilbage! Denne gang taler vi om det grandiose jernbarneprojekt: Breitspurbahn. Forestil dig en jernbane der strækker sig fra Paris til USA. Vognene er topmålet af luksus for de tyske statsborgere og en milepæl for den tyske ingeniørkunst. Dog ville projektet også have en mørk side, hvor millioner af tilfangetagne østeuropæere skulle transporteres i noget mindre luksuøse forhold. Lyt med og bliv klogere på jernbaner, 2. Verdenskrigs skøre projekter samt hvorfor banen aldrig blev bygget.
Mon, 06 Feb 2023 - 47min - 275 - Episode 195: Kongen, der ville stoppe en krig med et gruppekram
I denne uge skal vi til England i 1400-tallet. En borgerkrig raser. To slægter kæmper om retten til kongemagten. Men der ER faktisk en konge. Han hedder Henry og er middelalderkongernes svar på Tyren Ferdinand. Han fik en fremragende idé til hvordan krigen kunne afsluttes. Hvad skete der? Og lykkedes??
Sun, 20 Feb 2022 - 32min - 274 - Episode 194: Kongen under tennisbanen
Dette afsnit handler ikke om tennis. Til gengæld handler det om vikinger, kongemord og en helgen, som ingen ved, hvor er. Vi skal til England i 800-tallet, hvor Kong Edmund blev en superstar efter sin død.
Sun, 13 Feb 2022 - 32min - 273 - Episode 193: Kan man flyve til månen i en stridsvogn?
Hvis du tror rumrejser er en moderne fascination, så kan du godt tro om! I denne uge rejser vi tilbage til 1600-tallet, hvor Europa befandt sig i en måne-hype. I England sad en præst og drømte om at rejse til månen. Men hvordan? Hvor meget mad skal man have med? Er det koldt? Og hvor mange gæs kræver det egentligt?
Sun, 06 Feb 2022 - 38min - 272 - Episode 192: Atlantropa
Hvordan løser man alle verdens problemer? I 1930'ernes Tyskland havde Herman Sörgel svaret: et gigantisk ingeniørprojekt, som skulle forbinde Europa med Afrika. Så stort, at ingen nogensinde ville mangle arbejde igen. Så dyrt, at ingen nogensinde ville have råd til at gå i krig igen. I denne uge taler vi om det fantastiske og skøre Atlantropa-projekt!
Sun, 23 Jan 2022 - 37min - 271 - Episode 191: Da Agatha Christie forsvandt
De fleste kender Agatha Christie. Krimidronningen over dem alle, som blandt andet stod bag Miss Marple og Hercule Poirot. Men de færreste ved, at hun i december 1926 pludselig forsvandt sporløst i 11 dage.
Mon, 17 Jan 2022 - 27min - 270 - Episode 190: Historien om Disney - del 3
Vi håber alle er kommet godt ind i 2022! Vi fejrer nytåret med endnu en omgang Disney-historie fra Tornerose til Junglebogen. Marie genoplever minder fra barndommen og - advarsel - det indebærer sang!
Sun, 02 Jan 2022 - 34min - 269 - Episode 189: Historien om Disney - del 2
Den længe ventede efterfølger til sidste års jule-afsnit! Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Mon, 27 Dec 2021 - 39min - 268 - Episode 188: Mysteriet om Mary Celeste
Den 4. december 1872 finder man skibet Mary Celeste drivende rundt i Atlanterhavet. Skibet har ingen skader og lasten er intakt, men det er fuldstændig mennesketomt. Det er begyndelsen på ét af de største maritime mysterier nogensinde. Hvor var besætningen? Hvad var der sket ombord på Mary Celeste? Vi dykker ned i historien og teorierne om hvad der skete og hvorfor besætningen forsvandt sporløst. Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var der noget helt andet på spil?
Sun, 19 Dec 2021 - 33min - 267 - Episode 187: Cirkusoprøret i Toronto i 1855
En klovn og en brandmand går ind på en bar... Det lyder som begyndelsen på en (dårlig) vittighed, men det er faktisk begyndelsen på historien om, hvordan Toronto blev en mere moderne by med et rigtigt politi. Det er en historie om cirkusklovne og brandmænd, om irske immigranter og konflikten mellem protestanter og katolikker, og en slåskamp der kom liiiiidt ud af kontrol.
Sun, 12 Dec 2021 - 24min - 261 - Episode 181: Da Pepsi blev en flådemagt
Vidste du, at Pepsi Cola var Sovjetunionens favoritsodavand? Nej vent! Et kapitalistisk produkt i Sovjet!? Åh jo, du læste rigtigt. I denne uge fortæller vi den skøre historie om Pepsi Colas indtog i Sovjetunionen - og hvordan det kortvarigt betød, at Pepsi blev verdens 6. største flådemagt.
Tue, 12 Oct 2021 - 29min - 260 - Episode 180: Sex and the Sovjet
VI ER TILBAGE! OG det er Røde Oktober! Vi lægger stærkt ud med et afsnit om sex i Sovjetunionen. Spoiler alert: de havde sex. Men vidste I, at sex faktisk spillede en væsentlig rolle i revolutionens efterspil? Det handler om sex, men det handler også om kvindefrigørelse, kønsidentiteter og retten til egen krop.
Sun, 03 Oct 2021 - 40min - 259 - Episode 179: En hemmelig base i Stillehavet
Findes der noget bedre end en lille, lækker trope-ø med kridhvidt sand, turkisblåt vand og fine fugle? Og nåja, biologiske våben, radioaktivt affald og syre-spydende myrer? Nej vel? Så pak kufferten og tag med på en fascinerende tur til Johnston Atollerne en lille ø-gruppe med en stor historie!
Thu, 15 Apr 2021 - 30min - 258 - Episode 178: Den Fabelagtige Marie Marvingt
Marie Marvingt er uden tvivl én af de mest utrolige personer, du aldrig har hørt om. Hun vandt alle medaljer i alle sportsgrene, fløj luftballon, var den første kvindelige kamppilot, opfinder -- og generel frygtløs badass. Hvis du synes vidunderbørn er trælse, så tag en dyb indånding.
Thu, 08 Apr 2021 - 37min - 257 - Episode 177: SKAKMAT!
Indrøm det, du troede skak var megakedeligt (eller også synes du, det er et mægtigt spil). Men vidste du, at skak faktisk har en laaaaaang historie? Vi skal til Kina, Indien, middelalderens Europa og et smut forbi vikingerne, når vi dykker ned i historien om det oldgamle spil.
Thu, 18 Mar 2021 - 38min - 254 - Episode 174: Tollundmanden
Hvordan ville du have det hvis du gravede tørv og pludselig fandt et moselig? I denne uge fortæller vi historien om Tollundmanden - måske Danmarks mest berømte moselig. Arkæologiens svar på Mona Lisa. Og Marie brokker sig endnu engang over teorien om menneskeofringer.
Thu, 25 Feb 2021 - 45min - 253 - Episode174: Ups, jeg tabte en atombombe!
Det her afsnit går ud til alle jer, som har lavet en bommert på arbejdet. Det var helt sikkert ikke lige så slemt, som de amerikanske piloter, der under en øvelse tabte en atombombe ned over en ganske almindelig familie.
Thu, 18 Feb 2021 - 28min - 252 - Episode 173: Våbenofret i Hjortspring Mose
Hvis du troede Als var et fredelig sted, kan du godt tro om! Omkring 350 f.v.t. udspillede sig nemlig et voldsomt slag, som endte med, at store dele af den slagne hærs udstyr endte i en mose. Flere tusind år senere skulle det vise sig at blive et af de vigtigste fund overhovedet fra Danmarks oldtid. I denne uge skal vi snakke om Hjortspring-fundet. Det er det ældste fund, som vidner om sejlende krigere og organiserede hærstyrker i Danmark. Og så indeholder det fundet af Danmarks ældste plankebyggede båd!
Thu, 11 Feb 2021 - 42min - 249 - Episode 170: Den Forsvundne Skov
Hvad hvis vi fortæller jer, at der har været en kæmpe skov i Sønderjylland, fyldt med menneskeædende ulve og smuglere, som i dag er fuldstændig forsvundet? I denne uge undersøger vi legenden om Farrisskoven!
Thu, 14 Jan 2021 - 30min - 246 - Episode 167: Den første vaccine
Historien begynder med en ko i England og ender med at blive ét af de største gennembrud for folkesundheden. I denne uge snakker vi om, hvordan en modig læge i 1796 opdagede koppevaccinen og på den måde begyndte udryddelsen af én af verdenshistoriens værste sygdomme. Vi snakker også om vaccinemodstand, for selv i begyndelsen af 1800-tallet var der skepsis. Og ligesom i dag handlede modstanden om meget andet end bare vaccinen.
Tue, 15 Dec 2020 - 34min - 243 - Episode 164: Hvem var kvinden fra Fyrkat?
Vi bliver i vikingetiden denne uge, når vi skal snakke om en usædvanlig kvindegrav fundet ved ringborgen Fyrkat. Hvem var hun? Hvor kom hun fra? Og hvorfor er hun begravet på sådan en usædvanlig måde??
Wed, 25 Nov 2020 - 39min - 241 - Episode 162: Go East
Hvis du fik tilbudt et fast job, god løn og en gratis bolig, ville du så flytte til Sibirien? I slutningen af 1800-tallet emigrerede mange unge danskere til Sibirien i håbet om at kunne skabe sig en bedre fremtid. I denne uge dykker vi ned i den oversete historie om den danske udvandring til Sibirien.
Tue, 03 Nov 2020 - 45min - 240 - Episode 161: Må man tage hunden med sin ind i Himlen?
I denne uge svarer vi på et ældgammelt spørgsmål: må man tage hunden med sig ind i himlen? Så i dagens afsnit taler om de sovjettiske rumhunde. Fra den ikoniske Laika til rumhundehvalpen, der fandt vej til det Hvide Hus. HUSK KLEENEX!
Fri, 30 Oct 2020 - 25min - 236 - Episode 157: USA's første seriemorder
Den 24. december 1885 blev to kvinder fundet myrdet i Austin, Texas. Deres lig var frygtelig mishandlede og fyldt med grusomme sår. Og de var ikke engang de første ofre, men nr. 7 og 8. I denne uge dykker vi ned i historien om USA's første seriemorder, som spredte skræk og rædsel i Austin, og som - måske - har en forbindelse til én af de mest berømte seriemordere: Jack the Ripper.
Tue, 22 Sep 2020 - 36min - 234 - Episode 155: Københavns Brand i 1728
Den 20. oktober 1728 startede en brand på et loft i København. Det blev begyndelsen på én af de største katastrofer i Københavns historie. Men hvordan kunne det gå så galt??
Tue, 08 Sep 2020 - 37min - 232 - Episode 153: Spøgelsesspionen
Den 14. oktober 1939 lidt over 1 om natten bliver det engelske krigsskib Royal Oak rystet af en kæmpe eksplosion. Bare en halv time senere var skibet næsten sunket og hovedparten af besætningen af døde. Men hvad skyldtes eksplosionen? Var det et uheld - eller havde en tysk ubåd fået hjælp af en spion til at sejle ind i en godt bevogtede havn?
Tue, 25 Aug 2020 - 30min - 229 - Episode 150: Superspionen Oleg Gordievsky
Den Kolde Krig var også spionagens krig. Det var alle mod alle. Man kunne ikke stole på nogen, man vidste aldrig om den, der udgav sig for en ven i virkeligheden, var en fjende. I dette vildt komplicerede spil navigerede Oleg Gordievsky. Hans liv får selv James Bond til at ligne en spejderdreng!
Tue, 04 Aug 2020 - 47min - 228 - Episode149: Turen går til 1600-tallets København - del 2
Vi rejser endnu engang til Christian 4. København. I denne uge besøger vi Christianshavn, Nyboder og Kastellet. Der er masser af sjove fun facts om København og Katrine fremlægger en teori om, at alle byggeprojekterne er opstået i en brandert. Igen kan det være en god idé at have et kort ved hånden :)
Tue, 21 Jul 2020 - 48min - 227 - Episode 148: Turen går til...Christian 4.s København del 1
Det er sommer(-ish) og Historiepodcasten skal på ferie. I denne uge rejser vi tilbage til København i 1600-tallet, hvor vi tager på sightseeing med Christian 4. i fokus. Det kan være en god idé at have kort over København ved hånden, hvis du ikke er stedkendt, da vi (Marie!) kaster omkring sig med gadenavne fra Indre København.
Tue, 14 Jul 2020 - 49min - 226 - Episode 147: Turen går til...Karthago
I denne uge går turen til Karthago - Roms ærkerival. Vi besøger byen i året 218 f.v.t. hvor Karthago er på sit højeste. Befolkningstallet har nået 500.000, byen styrer al handel i Middelhavsområdet og Hannibal er på vej over Alperne med sine krigselefanter. I horisonten lurer katastrofen, men endnu ånder alt fred og idyl...
Tue, 07 Jul 2020 - 40min - 225 - Episode 146: Julius Cæsar og Piraterne
I året 75 f.v.t. angreb pirater et skib på vej mod Rhodos. Det havde de gjort utallige gange før, men denne gang var lidt anderledes, for blandt besætningen var en mand, som ikke var helt almindelig. Det blev en rigtig træls gidseltagning for piraterne. I denne uge taler vi om den mærkelige historie om dengang Julius Cæsar blev taget til fange af pirater.
Tue, 30 Jun 2020 - 37min - 222 - Episode 143: Kvinden, der fødte kaniner
Denne gang tager vi en tur til 1726, hvor en skandale rystede England. Den fattige kvinde, Mary Toft, havde i mange måneder formået at narre landets mest respekterede læger og videnskabsmænd til at tro, at hun fødte kaniner. Det er en absurd, men også fascinerende historie, som efterlader flere spørgsmål end svar - ikke mindst: HVORFOR!????
Tue, 26 May 2020 - 39min - 218 - Episode 139: Rytterslaget ved Horsens
Denne gang taler Katrine og Marie om krigen i 1864 og det sidste rytterslag, som foregik ved Torsted nær Horsens. Og ja, Katrine er begejstret. Vi følger dragon Rasmus Nielsen og hans fantastiske fortælling om den dramatiske flugt fra preusserne og tilværelsen efter krigen. Katrine får ENDELIG lov til at tale om Horsens og Marie lærer en vigtig lektion om isterninger.
Tue, 28 Apr 2020 - 45min - 216 - Episode 137: Krigen af 1812
Det er én af historiens glemte krige. En militær konflikt mellem USA og Storbritannien, som (måske) endte uafgjort. I denne uge snakker vi om Krigen af 1812. Var den virkelig bare spild af tid, soldater og ressourcer??
Tue, 14 Apr 2020 - 39min - 215 - Episode 136: Jagten på Jesus
Var Jesus en virkelig person eller blot en fantasi-figur opfundet af evangelisterne? I denne uge dykker vi ned i kilderne for at se om man kan få et glimt af den historiske Jesus.
Tue, 07 Apr 2020 - 50min - 213 - Episode 134: Døden i Venedig
Hele Danmark lever under de drastiske indgreb, som myndighederne har foretaget for at stoppe smittespredning af Covid-19. Men disse foranstaltninger er ikke nye. I denne uge ser vi nærmere på hvordan bystaten Venedig under middelalderens pestepedemier var totalt frontrunners i forhold til at begrænse smitten.
Tue, 24 Mar 2020 - 34min - 212 - Episode 133: Den Spanske Syge
En voldsom epidemi hærger landet. Myndighederne lukker skoler og forlystelsessteder. Hospitalerne er overbelagte og underbemandede. Lyder det bekendt? Selvom det er ca. 100 år siden, så er historien om Den Spanske Syges indtog i Danmark uhyggelig bekendt i disse tider.
Tue, 17 Mar 2020 - 39min - 209 - Episode 38: Verdens største nytårsknald!
Du kan godt bede onkel Erik om at pakke sine kanonslag væk for i denne uge leverer Katrine og Marie det største nytårsknald! Vi taler om den største atombombe nogensinde - Tsarbomben - og dens opfinder! Med dette afsnit ønsker vi alle et rigtig godt nytår!
Sat, 30 Dec 2017 - 28min - 208 - Episode 37: Da nazisterne stjal julen
Hvordan fejrede Hitler jul? I denne uge taler Katrine og Marie om jul i Nazityskland. De undersøger om Heinrich Himmler var god til at skrive catchy julesange, hvordan man pyntede et nazistisk juletræ og hvordan man liiiige drejede fejringen af en jødes fødselsdag til en nazistisk højtid. Marie drømmer derudover om at blive Lærer Andersen fra Matador, mens Katrine IKKE taler om jødekager!
Sun, 17 Dec 2017 - 39min - 207 - Episode 36: Da julen blev forbudt.
Denne gang taler Katrine og Marie om dengang julen var forbudt. Det lyder som worst-case-scenarie i enhver julekalender, men, julen blev faktisk engang gjort forbudt! Som vi talte om sidste gang kunne julefesterne blive ganske løsslupne med druk og hor, hvilket ikke faldt i god jord hos puri...tarn....ist...iske (???) kristne. Katrine er hæs og glemmer, hvordan ord fungerer. Marie prøver tappert at skabe god julestemning og løfte Katrines humør.
Sun, 10 Dec 2017 - 34min - 206 - Episode 35: Jul i vikingetid og middelalder
Er julefrokosten et levn fra de hedenske fester? Og hvorfor spiser vi marcipangrise? I denne uge taler Katrine og Marie om julens oprindelse, og hvordan man fejrede jul i vikingetid og middelalder. Derudover afsløres det, at Marie har optrådt i en kendt julekalender.
Sun, 03 Dec 2017 - 45min - 203 - Historiehjørnet 9: Til middag hos romerne
Lyder farseret mus som en lækkerbisken? Og synes du også, der er for lidt akrobatik til dine middagsselskaber? Så ville du have elsket at spise med romerne. I denne udgave af Historiehjørnet kigger vi nærmere på spisevaner, etikette og fester i det gamle Rom.
Sat, 11 Nov 2017 - 40min - 201 - Episode 31: Stalins uhyggelige abehær
Denne gang runder Katrine og Marie Røde Oktober af med et uhyggeligt emne: Stalins planer om at skabe en hær af abemennesker. Planen gik ud på at Ivanov, en kendt russisk videnskabsmand, skulle finde en måde, hvorpå krydsningen mellem menneske og abe kunne lade sig gøre. Dette involverede en række forsøg på mennesker, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på en. Desuden undersøges myten om den russisk Bigfoot, der måske havde dannet grundlag for hele ideen om, at menenskeaben rent faktisk kunne lade sig gøre. Katrine taler om lydeffekter i historiedokumentarer vs. madprogammer og Marie fortæller om Slagelses natteliv.
Sat, 28 Oct 2017 - 29min - 200 - Episode 30: Røde Oktober - mordet på Trotskij
Lev Trotskij tabte kampen til Stalin om at blive Lenins efterfølger. Det blev til et årelangt fjendskab mellem de to, som endte med et brutalt snigmord i Mexico. I denne uge taler vi om det brutale mord på Trotskij, en charmerende agent, hans smukke mor - og en stakkels, stakkels kvinde ved navn Sylvia, som bare drømte om den store kærlighed.
Sat, 21 Oct 2017 - 38min - 199 - Episode 29: Røde Oktober, Lad os tale lidt om zarens bagage
Denne gang taler Katrine og Marie om, hvorfor det endte så galt for Zar Nicolas d. 2, og hvordan den grumme skæbne kunne være undgået. Vi dykker ned hans slægt for at se, hvor han fik sin inspiration fra. I den anledning taler vi om selvmord ved hjælp af sne, zarmord og ikke mindst hypermaskuline festtrick med jernstænger. Katrine synge om Russia's Greatest Lovemachine og Marie taler om zarhuller.
Sat, 14 Oct 2017 - 56min - 198 - Episode 28: Røde Oktober, Revolutionen er i gang!
Røde Oktober er i gang! Hele måneden er dedikeret til Katrines kærlighed til Rusland og revolutioner. Denne gang gives der en perfekt oversigt over "hvad, hvor og hvordan" inden vi i næste måned bliver *rigtig* nørdede. Katrine og Marie taler russisk - den ene er lidt bedre end den anden. De mindes Boney M's musikalske mesterværk om Rasputin.
Fri, 06 Oct 2017 - 33min - 191 - Episode 23: Handskemagerbanden
Denne gang undersøger Katrine og Marie den mest berygtede bande i Lollands historie: Handskemagerbanden. Banden hærgede i 1800-tallet og stod bag en lang række grove forbrydelser såsom røverier, brandstiftelser og mord. De kunne ikke røres af politiet og blev kun bragt til ende pga forræderi indefra. Katrine gennemlever en livskrise, da hendes kattetunge-chokolader er defekte, mindes "The Wet Bandits" fra Home Alone og Marie løser den verserende bandekonflikt på Nørrebro. Intet mindre.
Sat, 19 Aug 2017 - 35min - 190 - Historiehjørnet 6 - Hvis Krigen Kommer...
Katrine og Marie reflekterer over deres seneste eventyr med webcam og Jaka Bov. Det sker blandt andet med en dybere gennemgang af "Hvis Krigen Kommer". Marie er forfærdet over kvinder og kommunister. Katrine siger som en sirene.
Thu, 17 Aug 2017 - 28min - 188 - Episode 21: Monsteret fra Gevaudan
Denne gang taler Katrine og Marie (igen) om historiske monstre. I det sydlige Frankrig hærgede et vaskeægte monster, der myrdede og lemlæstede op mod 200 mennesker på en relativt kort periode. Det fik navnet "Monsteret fra Gevaudan" Nogle troede det var en glubsk kæmpeulv, andre en dæmon sendt fra helvede for at straffe befolkningen eller måske endda en ondsindet heks? Selv i eftertiden har man ingen ide om, hvad der forårsagede myrderierne. Katrine og Marie dykker derfor ned i emnet og undersøger, hvad der rent faktisk skete og giver deres bud på, hvem den skyldige var. Katrine taler desuden om faren ved grævlinge (de bider til det siger knæk!) og traumer i forbindelse med franske film om emnet. Marie imponerer med sin franske udtale og mangel på respekt for førnævnte grævlinge.
Fri, 28 Jul 2017 - 54min - 181 - Episode 16: Guldhornene (inkl. digt)
Katrine og Marie higer og söger i gamle Böger, i oplukte Höie med speidende Öie.... I dag taler vi om Guldhornene. Det er enden på en lang rejse og sidste afsnit i #Justice4Jernalder. Vi undersøger fundet, det første tyver og ikke mindst hvorfor man i datiden gravede 7kg guld ned. Katrine reciterer digtet imens Marie prøver at forholde sig til fakta. Dementi: I starten siger jeg (Katrine), at Adam Oehlenschläger var guldalderdigter. Jeg var tydeligvis forblændet af afsnittets guldtema og ville selvfølgelig have sagt romantikken.
Tue, 06 Jun 2017 - 50min - 180 - Gudme - helligsted og handelsplads
På vores næstsidste tur til jernalderen tager vi et smut til Gudme. Undervejs undersøger vi Gudmehallen og de ufattlige rigdomme, som er fundet i området. Spørgsmålet er nu - med al respekt for Gudme - hvorfor var man så velhavende netop her? Måske var det et handelscentrum eller måske findes svaret i navnet "Gud"me, måske det var en slags helligplads, hvor folk rejste til fra nær og fjern. Der snakkes desuden stednavne, infrastruktur og typehuse i jernalderen.
Mon, 29 May 2017 - 54min - 178 - Episode 14: Høvdingedynastier
Marie presser podcastmediet med det længste manus siden det første udkast til filmen Cleoprata. Men til gengæld er det vildt spændende! Med udgangspunkt i en gravplads ved Himlingsøje på Stevns rejser vi til Romerriget og Sortehavet. Der snakkes om store rige slægter, forsvars værker og ja, jern. #Justice4Jernalder. NOTE: Dette er den uredigerede version, hvilket giver et unikt indblik i grineflip og jyske ord.
Fri, 19 May 2017 - 1h 05min - 177 - Episode 13: Våbenofferet i Illerup Ådal
I dag taler Katrine og Marie om krig i jernalderen. Udgangspunktet er Våbenofferet i Illerup Ådal, hvor man har fundet enorme mængder våben og krigsmaterial - men ingen knogler! Det udvikler sig til en lang snak om hærens opbygning, håndværk og endnu engang de romerske forbindelser. Katrine kaster desuden om sig med hesteviden. #Justice4Jernalder Bonus: Opdate om Monsteret i Vejle Å sidst i programmet.
Thu, 11 May 2017 - 51min - 176 - Episode 12: Fyrsten fra Hoby
I jagten på retfærdighed for jernalderen rejser Katrine og Marie denne gang til Lolland. Her analyserer de Hobyfyrstens overdådige grav fyldt med skatte fra Romerriget. De romerske forbindelser, dårlige venskaber i græsk litteratur og fåreavl er blot nogle af de emner, som bliver diskuteret denne gang. #Justice4Jernalder.
Thu, 04 May 2017 - 43min - 175 - #Justice4Jernalder - en introduktion
Vi er heltinderne som historieformidlingen har brug for. Jernalderen er blevet groft overset af DR i "Historien om Danmark" - sølle 8 tågede minutter blev det til. Sådan en uretfærdighed skal der rettes op på! Derfor tager Katrine og Marie jernalderen under kærlig behandling i hele Maj, hvor historierne om de vigtigste fund skal fortælles. Marie er i hopla og alle Katrines fordomme om arkæologer bliver bekræftet under denne episke mission for retfærdighed. #Justice4Jernalder
Tue, 02 May 2017 - 20min - 174 - Episode 11: Monstret i Vejle Å
I starten af 1900-tallet hærgede et vaskeægte monster i Vejle Å. Denne gang taler vi om, hvordan det skabte røre og røverhistorier, som stadig kan traumatisere svage sjæle (Katrine...). Der tales desuden om fangstmetoder, kildekritik og møllere med tamme krager.
Tue, 25 Apr 2017 - 32min - 171 - Episode 9: Anne Bonnet og Mary Read - De kvindelige pirater
Denne gang taler Katrine og Marie om de to kvindelige pirater Mary Read og Anne Bonnet, der trodsede datidens normer og valgte et liv som pirater. En barskt tilværelse, der krævede at de ikke afslørede deres sande identitet for omverdenen. Vi taler om deres liv før de blev pirater, og om hvordan livet på piratskibene var for kvinder. Katrine fortæller desuden de bedste piratjokes i verden og Marie taler om fordelene ved at blotte sig.
Wed, 05 Apr 2017 - 53min - 167 - Episode 6: Pigen fra Haraldskær
Denne gang taler Katrine og Marie om Haraldskærpigen eller Dronning Gunhild (kært barn har mange navne, og i dette tilfælde passer ingen af dem). En snak om moselig og ofringer.
Wed, 05 Apr 2017 - 38min - 156 - Episode 126: Kongernes Jelling Special
Katrine og Marie har i denne uge bevæget sig ud i den virkelige verden. Denne uge sender vi - næsten - direkte fra Kongernes Jelling, hvor vi snakker med museumsinspektør Adam Bak om årets danefæ, som netop nu udstilles på museet. Marie nørder uhæmmet og Katrine er bare glad for, at blive inkluderet i samtale i ny og næ.
Sun, 26 Jan 2020 - 45min - 152 - Episode 122: Tudor Julespecial del 2
Vi snakker videre om Henrik 8., alle hans hustruer, børn og kvaler. Vi stifter bekendtskab med den glemte Edward 6., en ufrivillig dronning og en tragisk storesøster med det charmerende øgenavn Bloody Mary inden vi slutter med at putte én af de sejeste damer på tronen, Elizabeth 1. Rigtig godt nytår!
Sun, 29 Dec 2019 - 1h 44min - 151 - Episode 121: Tudor Julespecial del 1
Fra alle os til alle jer! Første del af alt hvad du bør vide om Tudor-dynastiet -- kongefamilien, som fra 1485-1603 regerede England.
Sun, 22 Dec 2019 - 1h 20min - 149 - Episode 119: Hvor ligger julemanden begravet?
Julemanden er ikke død! Men det er Sankt Nikolaus, som er inspirationen bag vores julemand. Indtil 1000-tallet vidste man ret præcist, hvor den populære helgen lå begravet - nemlig, Myrra i nutidens Tyrkiet. Men så kom der nogle italienske sømænd forbi - og herefter mister vi alle spor. Så hvor er Sankt Nikolaus grav?
Sun, 08 Dec 2019 - 34min - 142 - Episode 113: Ra Ra Rasputin
I dette afsnit taler Katrine og Marie om Rasputin. Legenden og facts. Var har fx virkelig Ruslands største elskovsmaskine?
Sun, 20 Oct 2019 - 1h 03min - 122 - Episode 93: Isprinsessen fra Altai
Hun er ét af de mest spektakulære mumiefund fra nyere tid og med hende kommer vi helt tæt på et ukueligt folkefærd, som for 2500 år siden beboede de russiske stepper ved Altai-bjergene. Men hvem var hun? Hvorfor var hendes grav så speciel? Hvad døde hun af? Og hviler der en forbandelse over mumien? Lyt med, når vi dykker ned i historien om Isprinsessen fra Altai.
Sun, 12 May 2019 - 46min - 113 - Episode 84: Arkæologisk top 10
Massiv jernproduktion, en ridderborg, en lerskive med bidemærker og jernaldergrave. Det er bare nogle af de spændende arkæologiske fund, der blev gjort i 2018. I denne uge har Marie lavet en top 10 med fundene fra Slots- og Kulturstyrelsens liste. Så kom med på en tur Danmark rundt, og find ud af hvad Marie synes er det vildeste arkæologiske fund fra 2018! Kan hun overbevise Katrine om, at arkæologi er fedt!?
Sun, 24 Feb 2019 - 55min - 112 - Episode 83: Kodenavn "Madeline"
Prinsesse, forfatter, harpespiller - og agent. Noor Inayat Khan er endnu én af 2. verdenskrigs badass kvinder, som satte sit eget liv på spil for at hjælpe den franske modstandsbevægelse. Historien om 'Madeline' a.k.a. Nora Baker a.k.a. Jeanne Marie Reinier a.k.a. Noor Inayat Khan er historien om en sej og modig kvinde, men desværre med en tragisk slutning. Vi henviser i afsnittet til historien om Nancy Wake, som vi talte om i episode 64. Ps. Maries lyd kunne være bedre. Katrine har forsøgt alt. Vi beklager og gør alt for at løse problemet til næste gang.
Sun, 17 Feb 2019 - 26min - 107 - Episode 79: Julefreden i 1914
Julen har bragt velsignet bud... og juleafsnit i Historiepodcasten. Denne gang taler Katrine og Marie om Julefreden under 1. Verdenskrig, hvor soldater fra begge sider holdt en uofficiel våbenhvile for at fejre jul. Vi taler om firmajulegaver, Helene Fischer og ikke mindst mudder...
Sun, 02 Dec 2018 - 24min - 106 - Episode 78: Danemordet 1002
13. november 1002 beordrede den engelske konge, at alle danere i England skulle dræbes. Det var én blandt flere rigtig dårlige beslutninger, som den engelske konge traf i sin håndtering af de danske vikinger. I denne uge snakker vi om Danemordet eller Massakren på Sankt Brictius Dag. Hvad skete der? Hvorfor skulle danerne dø? Og hvad fik det af konsekvenser?
Sun, 25 Nov 2018 - 36min - 104 - Episode 76: Kvinder i første verdenskrig
Vi fejrer 100-året for 1. verdenskrigs afslutning med en snak om nogle badass kvinder, der satte deres liv på spil i krigen.
Sun, 11 Nov 2018 - 33min - 102 - Røde Oktober 4: Fra KGB's hemmelige arkiver
Idealisten! The Honeypot! Den grådige! Det handler om spioner. Nærmere bestemt amerikanske KBG-spioner. Vi taler om spionen, der gav Stalin planerne til atombomben, spionen, der forførte den nazistiske ledelse og spionen, der næsten blev vicepræsident. Marie skal finde en æggende, men dækkende roe til Miss Lolland-Falster og Katrine taler om glæden ved flere kildesæt.
Sun, 28 Oct 2018 - 32min - 101 - Røde Oktober 3: Det russiske hof i Horsens
Om natten den 27. juni 1780 begiver et lille rejseselskab sig afsted fra Rusland mod Horsens. Fire russiske, kongelige søskende er ved at blive sendt i landflygtighed af Katharina den Store. Men hvem er de? Hvorfor udgør de en trussel mod den russiske trone? Og hvorfor lander de i Horsens? I denne uge dykker vi ned i historien om det russiske hof i Horsens.
Sun, 21 Oct 2018 - 36min - 98 - Episode 70: THIS IS SPARTA
Bystaten Sparta var kendt for sine smukke kvinder og overlegne krigere. Men var det sandt? Eller har eftertiden været offer for en ordentlig omgang propaganda??
Sun, 30 Sep 2018 - 30min - 97 - Episode 69: Køge Huskors
I 1612 blev Køge ramt af heksefeber. Op mod 20 kvinder blev anklaget og de fleste af dem blev brændt på bålet. Historien starter i 1608, hvor en købmandsfamilie bliver ramt af nogle mystiske hændelser. Men hvad skete der? Vi dykker ned i historien om Køge Huskors, der blev én af danmarkshistoriens største hekseprocesser.
Sun, 23 Sep 2018 - 32min - 95 - Episode 67: Aphra Behn - den glemte forfatterinde
Aphra Behn var en usædvanlig kvinde. Hun var den første kvinde i Englands historie, der kunne leve af at skrive, hendes skuespil trak fulde huse og hendes romaner blev bestsellers - og så var hun spion. Men efter sin død blev Aphra Behn sat i skammekrogen og først flere århundreder senere er hun ved at generobre sin trone, som én af de mest betydningsfulde kvinder i britisk historie.
Sun, 09 Sep 2018 - 32min - 94 - Episode 66: Utsuro Bune
Den 22. februar 1803 skyllede et mystisk fartøj op på Japans østkyst. I fartøjet fandt de lokale fiskere en bleg, rødhåret kvinde, som talte et fremmed sprog. Det er begyndelsen på myten om Utsuro Bune. En underlig historie, som endnu i dag får historikere til at klø sig i skægget. Er det hele en fiktiv historie eller var der tale om en virkelig historisk begivenhed? Og i så fald: hvem var kvinden? Hvor kom hun fra? I denne uge dykker Katrine og Marie ned i den mystiske historie om Utsuro Bune.
Sun, 02 Sep 2018 - 33min - 93 - Historiehjørnet 15: Husdyrenes Historie
Denne gang taler Katrine og Marie om heste, grise, køer og får og alt der hører til på en bondegård. For hvordan tæmmede man egentlig en urokse? Hvordan overbeviste man ulven om, at det faktisk er federe at være en hund? Og hvordan forudså man, at kattene ville blive det perfekte internetdyr? Alle dette og meget mere får I svar på i dette afsnit. Katrine taler jysk og Marie planlægger en udgravning af marsvingrave.
Sun, 26 Aug 2018 - 43min - 86 - Episode 59: Vejlefjord
Denne gang taler Katrine og Marie om sanatoriet ved Vejlefjord. I dag kender de fleste stedet som et spahotel, men før i tiden husede de smukke bygninger tuberkulose- og senere nervepatienter. Vi taler om historien bag bygningerne og borer ned i behandlingen af TB.
Sun, 08 Jul 2018 - 38min - 85 - Episode 58: Dansepesten
Denne gang taler Katrine og Marie om dansepesten der hærgede i middelaldereuropa. For hvad gør man, når folk begynder spotant at danse uden at være i stand til at stoppe? Marie synger Bee Gees og Katrine taler om penistyverier.
Sun, 01 Jul 2018 - 32min - 81 - Episode 57: Operation Able Archer
I 1983 sad topfolk fra NATO i en belgisk atombomber og planlagde at starte 3. verdenskrig. Eller det troede Russerne i hvert fald. I denne uge dykker vi ned i historien om Operation Able Archer og dengang verden var uhyre tæt på et krigsudbrud.
Sun, 10 Jun 2018 - 33min - 76 - Episode 53: Ramses III og Haremskonspirationen
I året 1153 f.v.t. døde den ægyptiske farao Ramses III. Siden har hans død været et mysterium. I denne uge dykker Katrine og Marie ned i historien om faroens død og historien om Haremskonspirationen.
Sun, 06 May 2018 - 34min - 70 - Episode 48: Massemordet i Eulau - en mordgåde fra stenalderen
I 2005 fandt arkæologerne resterne af 13 mennesker. De var var gravlagt for 4500 år siden - og de var alle brutalt myrdet. I denne uge forsøger Katrine og Marie at løse den gamle mordgåde. Derudover hater Katrine på keramikere og Marie fortæller en fuldstændig uvedkommende anekdote fra en ferie i Harzen.
Sun, 25 Mar 2018 - 19min
Podcasts similar to Historiepodcasten med Katrine og Marie
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR