Podcasts by Category

Min gåtur gennem livet

Min gåtur gennem livet

Hjerteforeningen
Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.  

De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber derfor en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med. 

Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Du kan læse meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme i gang med at gå på gaamed.dk.  

Vært: Mikael Kamber
Produktion og klip: Emilie Westh Wold
Lydlogo og musik: Asger Bosendal
9 - Rane Willerslev: "Vores art har gået på to ben i umådelige tider”
0:00 / 0:00
1x
  • 9 - Rane Willerslev: "Vores art har gået på to ben i umådelige tider”

    Hvis der er nogen, der ved, hvad det har betydet for mennesket at rejse sig op på to ben og gå, så er det dagens gæst. Rane Willerslev er nemlig antropolog og til daglig direktør forNationalmuseet.
    I denne episode inviterer han Mikael Kamber med på en gåtur i det indre København. Ruten kommer omkring Nationalmuseet, der har været med til at forme Rane helt fra barnsben, hvor han kom på museet og blev inspireret til at tage den vej i livet, der blandt andet har bragt ham på vilde ekspeditioner til Sibirien. Undervejs i episoden taler Mikael Kamber og Rane Willerslev om Ranes forhold til at gå, menneskets udvikling gennem gangen,og så viser Rane en helt særlig genstand inde på Nationalmuseet, der minder ham om, hvad der er vigtigt i livet.

    Gæst:Rane Willerslev
    Vært: Mikael Kamber
    Produktion og klip: Emilie Westh Wold
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal

    Tue, 12 Nov 2024
  • 8 - Emilie Aaen: "Jeg har aldrig sat pris på, at jeg kunne gå før”

    For Emilie Aaen er det ikke en selvfølge, at hun kan invitere Mikael Kamber med på en gåtur i dagens episode. Men det kan hun heldigvis. Hun kan også løbe og springe længdespring på trods af, at hun som 19-årig fik amputeret sit venstre ben i 2021 efter en træningsulykke. I dag tager hun Mikael Kamber med på en rute, der starter lige der, hvor hendes liv forandrede sig for altid. På turen taler de om hendes rejse fra elitegymnast til deltager ved de Paralympiske Lege, og hvor stor en betydning hendes familie har haft undervejs.  

    Gæst: Emilie Aaen
    Vært: Mikael Kamber
    Produktion og klip: Emilie Westh Wold
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal

    Tue, 05 Nov 2024
  • 7 - Maj My Humaidan: ”Min måde at være i verden på har altid været at gå”

    Maj My er journalist og forfatter, og hun gjorde især sin stemme kendt, da hun i 2023 udgav bogen Ærø Manifestet. En normkritisk bog hvori hun sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet vores liv og samfund på. I bogen deler hun også selv generøst ud af egne erfaringer med at prøve at bryde ud af de normer, og det er blandt andet det, hun taler med Mikael Kamber om i denne episode. Her har hun inviteret Mikael med på en af sine faste ruter på øen.  

    Gæst: Maj My Humaidan
    Vært: Mikael Kamber
    Produktion og klip: Emilie Westh Wold
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal

    Tue, 27 Aug 2024
  • 6 - Christian Bøving: "Den anerkendelse jeg altid havde søgt, nåede jeg aldrig at få fra min far"

    Christian Bøving har oplevet ting, som de fleste danskere ikke kommer i nærheden af. Han er uddannet læge, og har både været udsendt med Forsvaret og været skibslæge på Kongeskibet Dannebrog. Derfor betyder det meget for ham at komme ud i naturen og genfinde balancen. Helt fra barnsben har naturen haft en afgørende rolle i Christians liv. Det kan du høre ham fortælle vært Mikael Kamber om i dagens episode, når de går en tur på Skallingen ved Vesterhavet. Her viser Christian også det sted på ruten, hvor han læste et vigtigt brev op for sin afdøde far.

    Gæst: Christian Bøving
    Vært: Mikael Kamber
    Produktion og klip: Emilie Westh Wold
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal

    Tue, 20 Aug 2024
  • 5 - Michael Laudrup: "Hvis du bevæger dig ud i det offentlige rum, så kan du ikke have en dårlig dag"

    Dagens gæst behøver stort set ikke en introduktion, for da Michael Laudrup var aktiv fodboldspiller, var han et af de mest kendte mennesker overhovedet på planeten. I sådan en tilværelse er det ekstra vigtigt med et sted, hvor man bare kan være sig selv. Derfor har Michael Laudrup inviteret vært Mikael Kamber op til Dronningmølle for at gå en rute ved sit sommerhus, som har været familiens fristed de sidste 40 år. På ruten kommer de både omkring, hvad Michaels berømmelse har betydet for hans prioriteringer i livet, og hvilket sted på ruten, der giver ham en særlig fornemmelse af ro.  

    Gæst: Michael Laudrup
    Vært: Mikael Kamber
    Produktion og klip: Emilie Westh Wold
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal

    Wed, 14 Aug 2024
Show More Episodes