Podcasts by Category

Min kærlighedshistorie

Min kærlighedshistorie

Ally & Ude og hjemme

Ulykkelig kærlighed kan vælte et menneske. Men stærk kærlighed kan løfte en gennem de værste kriser og ændre et helt liv. En ting er dog sikkert: Du kan ikke få kærlighed uden smerte.

Det her er en podcast om kærlighed. Ikke kærlighed som i eventyr eller i Hollywood-film. I den her podcast træder vi helt ind i stuerne til rigtige mennesker for at høre deres ægte kærlighedshistorier. Din vært er Karin Heurlin - hendes største hobby er netop kærlighed, og hun er ikke bange for at gå helt tæt på, når hun dykker ned i de værste, sværeste og største kærlighedshistorier.

48 - Ibi-Pippi var i dyb krise: Tines kærlighed fik mig ud af mørket
0:00 / 0:00
1x
  • 48 - Ibi-Pippi var i dyb krise: Tines kærlighed fik mig ud af mørket

    Ibi-Pippis provokerende kunst fylder både i medier og i retssale. Men inde bag den uhæmmede kunstner er et ydmygt menneske, som altid vil kæmpe med frygten for at blive forladt. Den frygt forsvinder nok aldrig, når man som barn blev forladt af sin mor. Men med Tine er frygten endelig til at leve med. Og med Tine kom Ibi-Pippi ud af mørket.

    Tue, 28 May 2024
  • 47 - Politiker Mette Thiesen om sit tidligere forhold: Jeg var hele tiden klar til næste krise

    Hvorfor gik jeg ikke bare fra ham med det samme? Det spørgsmål har Mette Thiesen stillet sig selv mange gange. Og skammet sig over. Hun har været helt nede på bunden. Men nu er hun kommet op og har besluttet at fortælle om forholdet til sin tidligere kæreste. Ham, som skabte overskrifter efter et overfald til Nye Borgerliges valgfest. Og ham, som Mette troede, hun kunne fikse.Det er første gang politikeren fortæller om det forhold, som rev hende ind i en politisk skandale. Og personligt rev hende i stykker. Det har krævet et langt tilløb. For hun skulle først indse, hvad det var, hun levede med, og hvorfor hun hele tiden sitrede. Bagefter skulle hun bygge sig selv op og bryde ud. I dag har hun et klart mål med at stå frem. Hun håber at hjælpe andre, der lever i noget lignende og ikke kan komme ud.

    Sat, 18 May 2024
  • 46 - Lenette mistede et barn og blev skilt: Jeg vil ikke leve med bitterhed

    På få år er Lenette blevet væltet af sorg to gange. Først mistede hun sin søn. Så mistede hun sit ægteskab. I dag ved hun, at der ikke er en hurtig vej gennem sorgen. Men hun ved også, at livet kan være dejligt selv i sorg. Og at hun stadig holder af faren til sine børn, selvom han knuste hendes hjerte. Selv deler Lenette sin historie i håb om at være en modvægt til de mange glansbilleder på de sociale medier. Hun vil gerne vise, at livet både er det gode og det smertefulde. Og at sorg ikke er noget, der forsvinder. Men noget man kan lære at leve med.

    Tue, 14 May 2024
  • 45 - Lotte og Katja vil ændre datinglivet: Venner skal hjælpe med at finde kærlighed

    Lotte og Katja har haft et stærkt venskab i 35 år. Men kærlighedslivet har været mere svingende. Derfor har de nu opfundet den nye datingapp Recommendating, hvor det netop er venner, der skal skrive anbefalinger til singlerne. For hvem kender ens personlighed og skøre dansetrin bedre.Selv fik Lotte nok af dårlige oplevelser på de traditionelle datingsider. Så nu søger hun kærligheden på sin egen. Og Katja har selvfølgelig skrevet en anbefaling.

    Tue, 07 May 2024
  • 44 - Ebbe dræbte sin kone og endte i fængsel: Gjorde det af kærlighed

    Ebbe Preisler har altid taget livet i sine egne hænder. Det var de hænder, som startede denne kærlighedshistorie. Og dem, som sluttede den 55 år efter. Selvom han endte i fængsel, så kigger han tilbage på en vidunderlig historie om to mennesker, der var så gode til at leve sammen, at de også ville dø sammen.

    Tue, 30 Apr 2024
Show More Episodes