Podcasts by Category

Only in America

Only in America

RADIO IIII

I ‘Only in America’ bruger vi popkulturen som indgang til at forstå det amerikanske samfund og amerikanerne. 

Med vid, nysgerrighed og humor giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig analyser og perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA.

Fra Taylor Swifts fighte med højrefløjen i amerikansk politik, virale hverdagsøjeblikke og mediemastodonternes indflydelse på præsidentvalget til datingkultur, fedmeaktivisme og battles mellem hiphoppens badboys.

111 - Trumps ministerhold: Rædselskabinet eller drømmehold?
0:00 / 0:00
1x
  • 111 - Trumps ministerhold: Rædselskabinet eller drømmehold?

    Donald Trump er godt i gang med at sætte sit hold til de kommende fire år i Det Hvide Hus, og den tidligere præsident har tydeligvis taget hurtigskoene på. Flere af Trumps valg er kontroversielle og har været genstand for skandaler, retsforfølgelse eller mangler slet og ret den nødvendige erfaring til topposten. Men den enes rædselskabinet er som bekendt den andens drømmehold: så hvad ser Trump i sine foretrukne, og hvad er det, som den forunderlige firkløver bestående af Matt Gaetz, Pete Hegseth, Tulsi Gabbard og Robert F. Kennedy Jr. har tilfælles?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 21 Nov 2024
  • 110 - Arbejderklassens knuste drøm

    I den amerikanske valgkamp har arbejderklassen været et centralt tema, og meget tyder på, at denne gruppe svigtede demokraterne i de fleste stater. Men hvad er arbejderklassen egentlig, og hvordan har Trump opnået støtte herfra? Gennem historien har arbejderklassen stræbt efter den amerikanske drøm, men hvad betyder den drøm i 2024 – og hvorfor ser mange Trump som den bedste til at realisere den?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sun, 17 Nov 2024
  • 109 - Hvordan bliver Demokraterne Great Again?

    Efter et svigende valgnederlag spørger demokraterne i disse dage sig selv, hvad gik galt. Trumps sikre sejr har fremprovokeret en krisestemning samt en diskussion om partiets politiske og ideologiske projekt. Vi dykker ned i demokraternes identitetskrise og ser nærmere på, hvad - og hvem - der skal til for at gøre Det Demokratiske Parti Great Again.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 14 Nov 2024
  • 108 - Hvorfor vandt Donald Trump valget?

    Nu er vi blevet en anelse klogere på hvad der afgjorde præsidentvalget, og hvorfor Trump vandt i, hvad der er blevet kaldt en snæver jordskredssejr over Harris. Hvilke demografier afgjorde valget? Hvad gjorde Trump og hans kampagnefolk rigtigt? Mirco og Frederik kigger nærmere på tal, statistikker samt hvorvidt Trump som præsident kan ryge i fængsel, når han senere på måneden får sin strafudmåling, og om det vitterligt stadig er en hæmsko at være kvinde i politik i 2024.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 08 Nov 2024
  • 107 - Donald Trump, The Comeback Kid

    Stemmerne er ved at være talt op og Trump har netop holdt sin vindertale. Op til valget blev der talt om, at det ville blive tæt løb, men i stedet ligner det nu en jordskredssejr i Trumps favør. Senatet er ligeledes blevet republikansk og alt tyder på, at vi får det samme udfald i repræsentanternes hus. Årsagen skal findes i Joe Bidens indsats de sidste fire år og den amerikanske økonomi.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 06 Nov 2024
Show More Episodes