Pharaos klassikere

I Pharaos Klassikere bliver vi i denne uge i Johannes V. Jensens barndom. ”Barndommens Sig” En sig er et stykker mark, der ligger lavt og altid bliver oversvømmet om vinteren, et vandhul, der jo altid tiltrækker børn, og i denne barndomsmyte skal vi også følge den storebrors skæbne, som vi hørte lidt om i sidste uge.

Johannes V. Jensen var god til at sætte sig ned på hug og fange barnets perspektiv. Det gør han sublimt i barndomserindringsmyten "Den største Sorg". Den stammer fra samlingen ’Kornmarken’ fra 1932. Det er ugens fortælling i Pharaos klassikere.

I denne uge vil Karsten Pharao blæse lidt liv i jeres sommerdrømme. Det vil ske med Johannes V. Jensens myte om ”Sommerblæsten”, der bliver personificeret som en ung, stærk knægt, der tumler sig rundt i naturen og også kan drive gæk med menneskene.

Som en poetisk besyngelse af Darwin kan man se myten ”Darwin og fuglen” fra 1908, som jeg læser i denne uge i Pharaos Klassikere.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi med Johannes V. Jensens myter, og titlen ”Vinternat” kunne godt lyde som om af de mange årstidsmyter. Men i virkeligheden er der tale om en decideret moderne spøgelseshistorie.

I Pharaos Klassikere springer Karsten Pharao frem til en forårsbeskrivelse, Nordisk Foraar, der stammer fra 1912.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen i Pharaos Klassikere handler om en historisk tandpine, som Johannes V. oplevede i Oslo, der dengang omkring år 1900 hed Kristiania. ”Historisk” fordi smerteoplevelsen gik direkte ind i romanen Kongens Fald, som han sad og skrev på den tid. Det giver myten ”Visdomstanden” et ekstra perspektiv.

I Pharaos Klassikere bliver det ved med at regne. Johannes V. Jensen har skrevet endnu en myte om regnvejr.

I Johannes V. Jensens myter spiller vejret en væsentlig rolle, digteren er påvirkelig over for klimatiske forhold. I denne handler det om regnvejr i Pharaos Klassikere.

Vi vender tilbage til varieté-miljøet i denne uges myte af Johannels V. Jensen i Pharaos Klassikere.  Springeren er en artist, der fra almindelig stående stilling nærmest eksploderer op i et spring og en række saltomortaler i luften. Meget imponerende. Men det allermærkeligste nummer har han selvfølgelig gemt til sidst.

Denne uges Johannes V. Jensens-myte i Pharaos Klassikere hedder såmænd Juletræet, men tag ikke fejl. Jensen var ikke just nogen ven af kristendommen, så vent ikke sød og klæg julestemning.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Sangerinden, og vi er igen i varieté-verdenen med en oplevelse, som Jensen får løftet op til en ren lovsang over en side af kvinden: den mægtige, nådesløse og favnende.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Gura. Gura er et mytisk, tåget væsen, der deriver indover landskabet. Hvad det egentligt er eller symboliserer, må man selv tænke sig til, men man for i hvert fald indtryk af noget urgammelt, arkaisk, noget der har fulgt os fra tidernes morgen.

Sidste uges myte i Pharaos Klassikere, Knokkelmanden, foregik i varietémiljøet. Det gør adskillige af Johannes V. Jensens myter, således også den I skal høre i denne uge, Et Ekstranummer. Men dette specielle ekstranummer udspiller sig ikke på scenen, men blandt publikum.

Adskillige af Johannes V. Jensens myter tager udgangspunkt i varietémiljøet, således også Knokkelmanden fra 1907. Forfatteren har to gange mødt et mærkeligt, umage par på en varietéscene – første gang i Tyskland og dernæst i London.

Få et billede af Johannes V. Jensens myter, når Karsten Pharao i den kommende tid præsenterer et udvalg af tekster fra noget af det mest centrale i den store Jensens forfatterskab. I denne uge - den første tekst fra det første bind, Myter og Jagter, fra 1907. Den hedder ”Det gamle Ur”.

I december 1880 finder vi igen blandt Herman Bangs søndagskronikker i Nationaltidende en social reportage. Omkring et dødsfald i et fattigkvarter udtaler en øvrighedsperson: ”Åh, det er egentlig ganske rimeligt, at de folk dør.” Ja - ganske rimeligt, tilføjer Bang. Besynderligere, at de lever. Karsten Pharao læser.

. I anden del af "Stranding ved Klitmøller" som I får i Pharaos Klassikere i denne uge, er det stemningen og det indtryk, som det store hav gør på by-reporteren, der er i fokus.

I november 1880 skete en meget omtalt stranding ved Klitmøller, og Nationaltidende sendte Herman Bang af sted som reporter fra katastrofen, og i to søndagskronikker beskrev Herman Bang begivenheden og omstændighederne. Sådan noget kunne han nemlig også.

Søndag d. 7. november 1880 var Herman Bangs kronik i Nationaltidende en reportage fra en aften i Arbeidernes Fritænkerforening i København.

Søndag d. 31. oktober 1880 hed Herman Bangs kronik under fællestitlen Vekslende Themaer i Nationaltidende ”Huset med de glade Ansigter,” og det var en reportage fra et børneasyl, en af hans sociale reportager der fortæller en hel del om tilstandene i datidens København for 140 år siden.

I 1830 grundlagdes Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme, og man kunne altså fejre 50-året for selskabeti 1880. I den anledning skiftede selskabet også navn til Det kgl danske Haveselskab, og Bang rapporterede malende fra den velbesøgte udstilling i Tivoli.

I denne uge skal I høre et fingeret privatbrev, et ’sommerbrev stilet til en Knud, der får brev om, hvorledes hans ven i København går rundt og tager afsked med byen, inden han drager på ferie til Blokhus.

I Pharaos Klassikere hører vi i disse uger om Herman Bangs artikler i Nationaltidende, og søndag d. 11. juli 1880 handlede Herman Bangs søndagskronik om de professionelles liv på Dyrehavsbakken nord for København. Han kaldte den Zigeunerliv.

Den 20. juni 1880 var Herman Bangs søndagskronik i Nationaltidende en decideret novelle camoufleret som en reportage fra et badested. Titlen var ”En Moder”, og historien om en enke, der har mistet alle sine 5 børn til den samme sygdom, er så gribende sørgelig som nogen Herman Bang-novelle.

En af de berømte søndagskronikker som Herman Bang skrev til Nationaltidende under fællestitlen ”Vekslende Themaer” er den der stod i avisen d. 23. maj 1880. Den handler om stormagasinet ”Magasin du Nord” og opridser forretningens historie, men giver også en reportage fra magasinet på Kongens Nytorv, som det så ud i 1880. Karsten Pharao læser.

Herman Bangs søndagskronik i Nationaltidende 21.3.1880 begynder som en af hans sociale reportager, der handler om fattig-begravelser på samlebånd.

I denne uge læser Karsten Pharao en lille decideret novelle med titlen ”En Karnevalsspøg”.

I denne uge begynder Karsten Pharao at læse et udvalg af de søndagskronikker, som Herman Bang i årene fra 1879 til 1884 skrev til avisen Nationaltidende og som blev et højdepunkt i hans banebrydende journalistik. I denne uge handler det om en af de sociale reportager, der beskriver datidens lånekontorer.

I En Digters Bazar er H. C. Andersens rejse ved at være til ende, i den forstand at han skal tiltræde tilbagerejsen. Efter en urolig nat har den danske eventyrer gjort op med sig selv og sin frygt, han holder fast i sin plan om Sortehavet og Donau.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen nået til rejsens endemål, Istanbul, som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad.  Han får set sig godt omkring takket være sine mange bekendtskaber og sin egen store nysgerrighed, og som et højdepunkt får han lejlighed til at iagttage hvordan tyrkerne fejrer profeten Muhammeds fødselsdag.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen for alvor nået til bazarernes by, til Istanbul som den gang hed Constantinopel. I denne uge skal I blandt andet høre om en anden slags bazar, nemlig slavindemarkedet, og desuden tager Andersens sight-seeing ham til de dansende dervishers kloster.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen for alvor nået til bazarernes by, til Istanbul som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad, som ofte får Andersen til at sammenligne med de store europæiske byer. Og tyrkerne fremtræder så åbne og ærlige, så Andersens bliver ganske charmeret.

I Pharaos Klassikere skal vi endnu en gang følge H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien, over Middelhavet til Athen.

I Pharaos Klassikere er H C Andersens dage i Athen ved at være forbi og han skal videre til Constantinopel inden han påbegynder hjemrejsen ad Donau. Dog skal han lige nå at besøge Grækenlands unge kongepar, som han aldeles taber sit hjerte til.

I Pharaos Klassikere har vi fulgt H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien, over Middelhavet til han nu er nået Athen. Akropolis og alt hvad der minder om den græske oldtid pirrer hans fantasi, mens nutidens Athen er en ussel flække. Den 6. april oplever han fejringen af Grækenlands frihedsdag, den dag da oprøret mod tyrkerne begyndte. Her får han en oplagt lejlighed til at studere det græske...

I Pharaos Klassikere har vi fulgt H. C. Andersen på hans store rejse 1840-41 fra København gennem Tyskland og Italien over Middelhavet, til han nu er nået Athen.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.

Karsten Pharao fortsætter oplæsningen af H.C.Andersens ’En digters bazar’ – beretningen om den store Europarejse, der begyndte i oktober 1840 og varede til juli året efter. I H. C. Andersens generation var skoleelever flasket op med græsk kultur og historie, så det var nærmest som at komme hjem, da Andersen møder de græske kyster på sin rejse.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41. Nu rejser han fra Napoli og sejler over Middelhavet via Malta og Cypern til Grækenland.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41. Nu rejser han fra Rom og sydpå, til Napoli, og senere skal han så sejle over Middelhavet via Malta og Cypern til Grækenland.

I Pharaos Klassikere læser jeg i øjeblikket fra H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.

I Pharaos Klassikere læser jeg i øjeblikket fra H.C.Andersens store rejsebeskrivelse En digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41. Nu er han ankommet til Rom, og man kan tydelig mærke, at det er en overvældende by der helt har erobret hans hjerte.

I Pharaos Klassikere læser Karsten Pharao fra H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41. Nu er han ankommet til Rom, og man kan tydeligt mærke, at det er en overvældende by, der helt har erobret hans hjerte. Han har været der før – i 1833 – og det er ikke alle sammenligninger, der falder ud til nutidens fordel. Bl.a. var juleaften 1833 noget festligere, end den i...

I Pharaos Klassikere læser Karsten Pharao i øjeblikket fra H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41.

Karsten Pharao læser i øjeblikket fra H. C. Andersens store rejsebeskrivelse En Digters Bazar, hvor vi følger hans rejse gennem Europa til Istanbul i 1840-41. I denne uge skal vi høre om Andersens ankomst til Italien i hestetrukken diligence.

En rejseskildring af H. C. Andersen. Karsten Pharao læser.

En Digters Bazar beskriver H. C. Andersens rejse gennem Europa til Konstantinopel i 1840 til 41. Bogen udkom i 1842 og indeholder bl.a. den berømte skildring af en tidlig jernbanerejse, men også mange andre tidstypiske beskrivelser af egne og personer fra dengang, hvor der hverken fandtes charterrejser eller tv-programmer fra fjerne lande. Rejsebeskrivelser var meget populære, og få var vel bedre egnet til at levere dem end den vidt-berejste forfatter.

I 1888 besøgte det kæmpemæssige engelske menageri Wombwell Danmark og turnerede i Jylland. Den unge Johannes V. Jensen oplevede det og beskriver det i Himmerlandshistorien Wombwell, der stod første gang i Nye Himmerlandshistorier fra 1904. Det er nok ham selv der optræder som doktor Elkærs søn Einar, som også lagde navn til Jensens roman fra 1898, Einar Elkær.

I 1888 besøgte det kæmpemæssige engelske menageri Wombwell Danmark og turnerede i Jylland. Den unge Johannes V. Jensen har åbenbart oplevet det og beskriver det i Himmerlandshistorien Wombwell, der stod første gang i Nye Himmerlandshistorier fra 1904. Det er nok ham selv der optræder som doktor Elkærs søn Einar, som også lagde navn til Jensens roman fra 1898, Einar Elkær.

I gamle dage, hvor der tit herskede ufred og usikkerhed til hverdag, var julefreden, dvs. den erklærede fred i julens helligdage, en særlig velsignet tid. Det forhindrede imidlertid ikke folk, der ville have ufred i netop at vælge denne tid, hvor freden slappede agtpågivenheden, til at forøve deres ugerninger. Således også i Himmerland, hvor den kendte forbryder, Klink-Manden, der var en mester i at bryde ud af fængslet, netop valgte...

Denne uges Himmerlandshistorie hedder Syvsoverne og handler om en grum nytårsspøg, som karlene i Keldby har for med folkene på Bakgården, som de nu også synes fortjener det efter det de gjorde ved dem sidste nytårsaften. Ak ja, sådan har det åbenbart været i umindelige tider. Karsten Pharao læser.

Hvis man tror at julen i gamle dage altid var hyggelig og romantisk, så skal man bare høre Himmerlandshistorien om ”Mortens Juleaften”.  Morten skulle aldrig have bedt husbonden om at få sin løn udbetalt lidt før i anledning af julen. Det er en klassiker blandt Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier og den får vi i denne uge i Pharaos Klassikere.

Sidste del af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorie Jørgine sender vi i denne uge i Pharaos Klassikere. Jørgine er blevet gårdmandsfrue, om end ikke helt på den måde hun havde drømt om. Hun har aldrig gået af vejen for hårdt slid. Humøret har aldrig fejlet noget, og hun kan efterhånden se tilbage på et langt liv og en stor slægt.

En Himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen. Jørgine er blevet gravid efter de to vilde festdage ved Ane Kathrines bryllup, hvor hun dansede uafbrudt med Frands fra Mejlgården. Men Frands ligger jo inde som dragon i Randers og kommer ikke hjem foreløbig. Jørgine er i knibe, men vælger resolut at tage til Randers for at opspore Frands, da han ikke svarer på hendes brev.

I Pharaos Klassikere bringer vi i denne uge andet afsnit af den store Himmerlandshistorie ”Jørgine”. Jørgine er blevet mejerske på en stor gård og nu skal datteren på gården holde bryllup. Jørgine er rigtigt i sit es. Hun skal servere ved middagen og hun kommer i den grad på dansegulvet.

Den absolut længste af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ’Jørgine’. Den blev da også først udgivet som selvstændig lille bog i 1926 og blev derefter indlemmet i de samlede himmerlandshistorier i 1933, og her på den2radio deler vi den op i flere afsnit. Karsten Pharao har tilrettelagt.

Ugens Himmerlandshistorie hedder ’Da skomageren kom i Pinestedet’, og Johannes V.Jensen skriver om skomageren Lars Vakker, der kom fra Aalborg-kanten og slog sig ned i landsbyen. En skønne dag kom han også hjem med en skøn og fræk ung kvinde. Hun blev hans skæbne.

En Himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen. I en fjern vikinge-fortid blev Helge en lokal konge over en halvø i Himmerland i en alder af kun 17 år. Han levede sammen med en jævnaldrende slavepige ved navn Ravna og de fik en søn. Men så tog Helge på togt. Og da han efter lang tid vendte hjem – til fods og alene – havde hans arvefjende Andvor taget en frygtelig hævn over alle de ydmygelser Helge havde forvoldt ham.

Karsten Pharao læser en Himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen: Vandmøllen

Jyder er ofte ordknappe folk, men Mogens var alligevel ud over det sædvanlige. Han sagde sjældent mere end ja eller nej, og han var i frygtelige vanskeligheder, når han skulle udtrykke følelser. I forhold til den ombejlede Martine havde det nær kostet ham endog meget dyrt. Denne uges Himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen hedder ”Den stille Mogens”.

Pharaos Klassikere fortsætter Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier med Hr. Jesper. Den stærke præst i Ulbjerg, Hr. Jesper, havde man fortalt om gennem generationer. Men hvordan han rystede sin kone ud af kirketårnet, og i særdeleshed hvorfor, det er en ny historie.

Hverrestens-Ajes kan oversættes til Skærsliberen Anders. Hverretsten betyder dreje-sten, dvs. den roterende slibesten, som Ajes bruger i sit erhverv. Ajes er en meget lille mand og hans kone er decideret dværg. De bor med deres mange børn i sognets fattighus, men det betyder ikke noget for hans selvfølelse – den er enorm – og Ajes bliver dyrket som en guddom i sin familie.

I en himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen møder vi Siver-Sørens Bo’l, der gik og skulle giftes. Der var tale om et arrangeret ægteskab, men Bo’l var lykkelig – og også lidt urolig. Og så var der det med hendes udseende og hendes kræfter. Bo’l var en kraftig pige med mange kræfter, og hvad ville han mon sige til det?

En Himmerlandshistorie af Johannes V. Jensen. Post-An’ Kjestin er vågnet en morgen og har set sin søn Bitte-Selgen stå ved fodenden af sengen. Han så glad ud, og Kjestin er sikker på, at han er død. Han er ellers ude at tjene på en fremmed gård. Det viser sig, at han har forladt gården, sandsynligvis for at søge hjemad, for han led så forfærdeligt af hjemve.  Men han kommer ikke hjem.

I Pharaos Klassikere i denne uge skal I høre om en kendt, nærmest mytologisk skikkelse i Himmerland i gamle dage. Det er Tordenkalven, sådan som han optræder i en af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.

”Kirstens sidste Rejse”, er en af de kendteste af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Gamle Kirsten Smed er død på anstalten i Aalborg, og liget skal hjem og begraves på Gråbølle kirkegård. Hendes brodersøn Christen Sørensen spænder for og tager afsted for at hente kisten. Men det bliver en forrygende snestorm og hjemturen udvikler sig til en helt heroisk rejse.

”Jens” er blandt Johannes V. Jensens Himmerlandsfortællinger endnu en tragisk skæbnehistorie.

Pharaos klassikere fortsætter med Johannes V. Jensen og hans Himmerlandshistorier. Denne gang er det ’ Ane og Koen’. Gamle Ane har trukket sin eneste ko med til marked i Hvalpsund, fordi den er så ensom.

Denne uges Himmerlandshistorie i Pharaos Klassikere hedder ”Andreas Olufsen”, og det er en decideret levnedsbeskrivelse, hvor vi følger Andreas Olufsen, en dygtig, ambitiøs, energisk og sparsommelig type fra hans barndom som vogterdreng til han ender – ikke bare som sognerådsformand, men som rigsdagsmand. Han er nået hele vejen op ad samfundsstigen, men ikke uden omkostninger – for andre.

’Guldgraveren’ - fra Himmerlandshistorier af Johs. V. Jensen - er en sørgelig historie om en fattig mand på heden, der forlader sin kone og sit nyfødte barn for at søge lykken i Amerika. 29 år senere vender han hjem for at prøve at forsone sig med sin søn, der er blevet snedker. Det er ikke så nemt i den barske jyske egn, hvor man forstår at tie og hvor følelser ikke just er noget, der sidder uden på...

Pharaos klassiker: Himmerlandshistorier af Johs. V. Jensen: Herremandens Træsko er denne uges himmerlandshistorie. Karsten Pharao læser.

”Jomfruen” er en historie, der stod i samlingen Nye Himmerlandshistorier fra 1904.  Karsten Pharao læser.

Pharaos Klassikere fortsætter med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og denne gang er det ’En beboer af jorden’, der beskriver en eneboer fra Vesthimmerland ved navn Vogn, der bor i en jordhule på et stykke mager sandjord han har købt. Teksten begynder med en kort topografisk beskrivelse af Vesthimmerland og beretter så om Vogns virke over 30 til 40 år til sin død.

Pharaos Klassikere fortsætter med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Den om ”Thomas i Spanggaarden” stod første gang trykt som føljeton i Illustreret Tidende i januar og februar 1898. Det er en grum skæbnehistorie om en ondsindet mand, der livet igennem hævner sig på den rival, der fik Jørgine for næsen af Thomas.

I denne uges Himmerlandsfortælling er hovedpersonen nærmest en gammel gård, der så at sige lever sit eget liv – og får sin vilje. Her går man ikke af vejen for lidt spøgeri.

Man siger, at smerte og lidelse – og ikke mindst ulykkelig kærlighed – skaber stor digtning. At det også kan gælde i det lidt mindre format viser denne uges himmerlandshistorie ’ Stille Vækst’ om karlen Niels Kristian, der lige har været soldat. Han bliver stille og indadvendt og begynder at digte viser, da hans udkårne svigter ham.

I Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier kan man tit føle sig hensat til Blichers tid, især når historiens handling lægger sig så tæt op ad Blichers ”Hosekræmmeren” som tilfældet er i himmerlandshistorien ”I Mørket”, som kan føles som en alternativ fortælling om, hvordan det også kunne være gået for hosekræmmerens familie på heden.

Himmerlandshistorien ”Elses Bryllup”, af Johannes V. Jensen, er en fortættet, tragisk skæbnefortælling om den muntre, altid leende og stærkt ombejlede Else, der efter at have afvist mange friere endelig finder den, hun vil have. Men så rammer skæbnen med et frygteligt uheld.

Pharaos Klassikere fortsætter nu med Johannes V Jensens Himmerlandshistorier og ”Lindby-Skytten” stod første gang trykt i Illustreret Tidende d. 4. juli 1897.

I denne uge får I den tredje af fortællingerne fra Johannes V. Jensens ’Himmerlandshistorier’. Den hedder Cecil og handler om en trodsig og ærekær ung kvinde, der selv vælger sit ulykkelige liv og ikke lader sig kue.

Bonden Thøgers datter Kirsten bliver gift med smeden Anders, og som alle personerne i Himmerlandshistorier slider de for deres eksistens inden for meget snævre rammer. Deres skæbner ligger fast, samfundet levner ingen muligheder for social mobilitet og de tager livets ofte hårde tildragelser med en fatalisme uden jammer og klage.

I Pharaos Klassikere begynder vi i denne uge på en oplæsning af ”Himmerlandshistorier”, og selv om den allerførste fortælling ”Oktobernat” ligger lidt ved siden af de øvrige i tid og tone, så anslår den et stort overordnet tema i bogen, nemlig døden, den sikre slutning på enhver livsfortælling.

Karsten Pharao læser sidste afsnit af Steen Steensen Blichers novelle "Ak, hvor forandret".

Pharaos Klassikere forsætter med Steen Steensen Blicher. Gennem hele den periode, hvor Blicher skrev noveller, skrev han en række humoristiske historier med en fortæller, som ikke kan gennemskue det, som hans læsere nemt kan forstå mellem linjerne og bag om ryggen på den naive fortæller. Sådan en novelle er ”Ak, hvor forandret” fra 1828, men temaet er ellers alvorligt nok og får også mange gange en mere seriøs...

I Blichers Røverstuen er vi nået frem til den store finale. Historien kulminerer – hvad den opmærksomme lytter måske nok har anet - i en veritabel bortførelse. Den lille jomfru Mette har lagt en plan bag om ryggen af alle, undtagen én.

3. del af Blichers novelle ”Røverstuen” fortsætter fortælleren i sin muntre, satiriske tone med at fortælle om overtroen på Ansbjerg, bl.a.om nissen, om den fortsatte jagt på krybskytten Mads, og om jomfru Mettes forlovede, junkeren, der må sove en nat i det spøgelseshærgede tårnværelse.

Novellen ”Røverstuen” var en af Blichers meget tidlige tekster. Den er fra 1827 og var indledningen til en af de mest produktive perioder i Blichers liv og forfatterskab, hvor han skabte sit eget tidsskrift, ”Nordlyset”, for at få bedre vilkår for sin kunst og sin økonomi.

Røverstuen” er navnet på en kendt restaurant ved Rebild og Rold Skov, men navnet er hugget fra en af Blichers kendte noveller, hvis handling udspiller sig i det rigtige Blicher-land på heden i nærheden af herregården Aunsbjerg eller Ansbjerg, som i sin tid blev ejet af Blichers grandonkel. I første afsnit skal vi møde en krybskytte, der gør sin entre i historien ridende på en kronhjort.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi i denne uge med Steen Steensen Blicher, endnu en novelle fra hans tidlige periode, trykt lige som ’Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog’ i 1824. Det er den kortere historie ’Præsten i Torning’, hvis inspiration skal findes i en historisk begivenhed, nemlig en præst, der i 1600-tallet dræbte en adelsmand på gaden i Viborg.

I denne uge får I i Pharaos Klassikere sidste del af Blichers novelle ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”.

Her følger i Pharaos Klassikere andet afsnit af Blichers novelle ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”.

Vi har lyttere, der savner Karsten Pharaos ’Pharaos klassikere’ og det tager vi ad notam og fortsætter serien i denne uge. Her tager han fat på en af de helt store, kanoniserede tekster i dansk litteratur, nemlig Steen Steensen Blichers store novelle ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”, der blev trykt første gang i 1824.

Pharaos Klassikere har endnu en novelle af Maxim Gorkij at divertere lytterne med. Det er ’Vennerne’ fra novellesamlingen ”Mørke Billeder” fra 1902 oversat af J. Weihe. Gorkij var en af de første russiske proletarforfattere, og han trak meget på sine egne oplevelser som omvandrende arbejder. I denne novelle følger vi to halvgamle, hårdtprøvede tyveknægte på arbejde.

Fra novellesamlingen ’Mørke Billeder’ skal vi høre ’I  Sletten’ (1902) oversat af J. Weihe.  Gorkij var en af de første russiske proletarforfattere, og han trak meget på sine egne oplevelser som omvandrende arbejder. I denne novelle flakker tre personer om på steppen i jagt på noget at spise.

I denne uge når vi til afslutningen på Blichers lange novelle ”Fjorten Dage i Jylland”. Alt har jo tegnet godt for de unge, forelskede par Therese og Nordstjerne og Mariane og Vang. Men – vi har jo godt vidst, at der lurede en slange i Paradis i form af den fuldstændig amoralske baron Sonnenthal, og nu slår han til med en brutal bortførelse.

I denne uges to kapitler af Blichers fortælling ”Fjorten Dage i Jylland” møder vi natmændene, de omvandrende sigøjnere på heden, der lever i deres eget parallelsamfund med eget sprog og egne skikke. Ikke mindst bliver vi præsenteret for den gådefulde ”Lange Margrethe”, en høj, mandhaftig kvinde, som åbenbart besidder stor magt blandt natmandsfolket og som lige strejfede baronens selskab under Snabsthinget i...

I denne uges to kapitler af Blichers store novelle eller lille roman ”Fjorten Dage i Jylland”. Vi kommer nu til det såkaldte ”Snabsthing” i Viborg, det vil sige det marked med forlystelser som afholdes årligt omkring juni-terminen. Og vi kommer til et møde i den lokale jacobiner-klub, hvor gode borgere sidder og hidser hinanden op med revolutionær politisk snak inspireret af de samtidige begivenheder i Frankrig. Året er jo 1793.

I denne uges afsnit af ”Fjorten Dage i Jylland” bliver vi lidt beroliget med hensyn til Thereses kærlighed til fortælleren von Nordstjerne, men samtidig præsenteres vi for hendes far, købmand Dyber fra Viborg og en embedsmand fra byen, Fjaltring, som er den mand faderen gerne ser hende gift med. Og Nordstjernes nye ven Vang røber, at han er bange for at den sindssyge degn, som de mødte i den gamle kirke måske er hans far og at han kan...