Filtrar por gênero
Det røde hjørne - den politiske podcast
Rød blok er splittet. Partierne på venstrefløjen er pludselig i opposition til den statsminister, som de har holdt hånden under gennem hele sidste regeringsperiode. Intet er som før i den røde familie, og diskussionerne står i kø: Hvor skal der findes penge til den grønne omstilling? Uenighed. Hvad med uddannelserne? Splid. Skal der investeres mere i velfærd eller skrues op for reformerne? Konflikt. Sammen med rød blok skarpeste profiler – fra grønne idealister til socialliberale pragmatikere - går vært Casper Dall hver mandag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det røde hjørne’ sættes de blå uden for døren.
Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
- 95 - Lyt til 'Ta'r jeg fejl' på Radio IIII
Hvad sker der, når vi giver mikrofonen til én af tidens mest skråsikre debattører? Det tester vi hver torsdag kl. 10.05 i 'Ta'r jeg fejl?', når forskellige debattører overtager værtsstolen i to timer og lader sig bombardere med argumenter fra uenige lyttere, eksperter, politikere og meningsdannere, der kan ringe ind.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 24 Oct 2024 - 93 - Lyt til det nye Radio IIII
Radio IIII har fire år tilbage at leve i. Dem har vi tænkt os at bruge på at lave vild, voldsom og til tider poetisk radio. Vi vil være et samlingssted for stærke meninger og store følelser. Dermed kan vi også nærmest garantere, at vi kommer til at lave fejl, for vi vil give plads til det uventede, det uforudsigelige, og være alt andet end kedelige og konsensus. Det markerer vi med de fire streger. Lyt med når Radio IIII sender live fra Banegårdspladsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 12 Aug 2024 - 92 - Fremtidens velfærd
I den allersidste udgave af Det røde hjørne er fremtidens velfærd til debat. For kan danskerne stille større krav til velfærdssamfundet fremover? Hvad skal der gøres nu for at sikre fremtidens velfærd? Kan venstrefløjspartierne finansiere den velfærd, de mener, der er brug for? Det debatterer Christian Rabjerg Madsen (S), Trine Pertou Mach (EL) og Signe Munk (SF). Casper Dall er vært og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Jun 2024 - 91 - Nyt håb på venstrefløjen?
Det røde hjørne er taget på Folkemødet og har samlet venstrefløjen til en status efter et godt resultat til EU-valget. Og så forholder panelet sig også til de mange aktivister til stede på Folkemødet. For er afbrydelser af debatter et demokratisk virkemiddel? Og skal man gå i dialog med aktivisterne? Med i programmet er Signe Munk (SF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Rosa Lund (EL). Casper Dall er vært og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Jun 2024 - 90 - Rød-grønt EU
På søndag skal du stemme til Europa-parlamentsvalget. Og er du stadig i tvivl om, hvad der samler og skiller de røde partier i EU-politikken – så frygt ej! For i dag skal tre røde EP-kandidater på en Tour de force gennem aktuelle EU-emner, så du kan blive lidt klogere på, hvad forskellene på de rød-grønne partier er. Dagens panel er Jan Kristoffersen (Å), Niels Fuglsang (S) og Villy Søvndal (SF). Casper Dall er vært og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Jun 2024 - 89 - Økonomisk råderum - til velfærd eller skattelettelser?
Det går strålende med den danske økonomi - og nu er der også dukket godt og vel 11 EKSTRA milliarder op i det såkaldte økonomiske råderum. Industrien, de borgerlige partier og sågar den socialdemokratiske formand for Dansk Metal råber på flere skattelettelser, mens flere partier på venstrefløjen ønsker sig flere penge til velfærd. Så hvordan fordeles pengene klogest? Og er der en grænse for, hvor mange penge venstrefløjen vil bruge på velfærden? Med i programmet er Pelle Dragsted (EL), Benny Engelbrecht (S) og Sigurd Agersnap (SF). Casper Dall er vært og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 May 2024 - 88 - Hvor meget skal EU bestemme?
Vi nærmer os med hastige skridt den 9. juni – dagen for Europa-parlamentsvalget. Og derfor har Det røde hjørne samlet tre af centrum-venstres EU-kandidater, som skal svare på, hvad EU's vigtigste opgave bliver, men også hvad EU skal blande sig fuldstændigt udenom. Med i programmet er Magnus Barsøe (S), Anne Sophie Callesen (RV) og Per Clausen (EL). Vært er Ida Meyer.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 May 2024 - 87 - Er den demokratiske samtale blevet ’gazaficeret’?
Der er sket en ’gazaficering’ af den offentlige debat, mener Christian Rabjerg Madsen (S). Og det er et problem, for der skal også være plads til at debattere andre emner – og til at holde taler uden at blive afbrudt. De propalæstinensiske protester viser sig både i demonstrationer i gaderne, teltlejr på et universitet og ikke mindst på sociale medier. Men hvor går grænsen for at få sine meninger frem i lyset? Og hvordan står det egentlig til med den demokratiske samtale? Det debatterer Christian Rabjerg Madsen (S) og Trine Pertou Mach (EL) i Det røde hjørne. Vært er Ida Meyer.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 May 2024 - 86 - Minkerstatningskaos
Minksagen spøger stadig og i den seneste tid har erstatningerne til minkavlerne mødt kritik. For regningen bliver dyrere og dyrere og lyder nu på knap 30 milliarder kroner. Så skal vi leve med, at beløbet stiger og stiger? Eller kan politikerne tillade sig at lave om på aftalen om erstatning til minkavlerne, så de ikke får lige så meget, som de blev lovet? Og kommer der en værdig afslutning på minksagen? Det debatterer Carl Valentin (SF), Helene Liliendahl (ALT) og Bjarne Laustsen (S). Ida Meyer er vært og programmet et lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 06 May 2024 - 85 - Vil politikerne detailstyre ungdommen?
Meldingen fra regeringen er klar – flere skal have en erhvervs- og velfærdsuddannelse, for netop de fagligheder bliver der brug for nu og fremover. Så må de unge selv bestemme, hvad de vil blive? Kommer der flere erhvervs-og velfærdsuddannede, når vi skærer i optagelsen på universiteterne? Og vil politikerne i for høj grad detailstyre, hvilken retning de unge tager i livet? Det debatterer Rasmus Stoklund (S), Christina Olumeko (ALT) og Sofie Lippert (SF). Ida Meyer er vært og programmet et lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 29 Apr 2024 - 84 - Er Christiansborg dysfunktionel?
Vi skal tage speed ud af politik, sagde Lars løkke. Lad det gå langsomt, skrev Karsten Lauritzen. Men det går hurtig i dansk politik – for eksempel bruger Folketinget væsentligt kortere tid på at behandle lovforslag end tidligere. Og det er et problem, for det betyder, at “folketingsmedlemmer undergraver deres rolle ved at stemme for lovforslag, de ikke har sat sig grundigt ind i.” Det mener i hvert fald Theresa Scavenius, som er løsgænger i folketinget. Så er Christiansborg dysfunktionel? Og kan danskerne være trygge ved, at folkestyret fungerer ordentligt? Med i programmet er Trine Bramsen (S), Sigurd Agersnap (SF) og Theresa Scavenius (UFG). Ida Meyer er vært, og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 22 Apr 2024 - 83 - Berøringsangst i udlændingedebatten?
Den gammeldags udlændingepolitik dur ikke længere – og venstrefløjen bør komme ind i frihedskampen. Sådan lyder opfordringen fra socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad. Han har gennem længere tid kritiseret venstrefløjens for at være berøringsangst, når det gælder udlændinge- og integrationspolitikken. Så bør venstrefløjen vågne op og indse problemerne, eller er det Frederik Vad og socialdemokratiet, der har rykket sig til højre i deres syn på udlændingepolitikken? Panelet er Frederik Vad (S), Helene Liliendahl (ALT) og Christian Friis Bach (RV). Ida Meyer er vært og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 15 Apr 2024 - 82 - Arbejdstid og krisetid
’Glem det, venner’ sagde Mette Frederiksen for et år siden, og siden har hun flere gange prikket til danskernes arbejdsmentalitet og slået fast, at vi i hvert fald ikke skal regne med at arbejde mindre. Så er det helt utidigt, når venstrefløjens partier kæmper for kortere arbejdstid? Panelet er Bjarne Laustsen (S), Karsten Hønge (SF) og Torsten Gejl (ALT). Vært er Ida Meyer og programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 08 Apr 2024 - 81 - Særudgave med EP-kandidater
Den 9. juni er der Europa-Parlamentsvalg, og i denne uge rykker valgkampen ind i Det røde hjørne. Her kan du møde tre af dem, du kan sætte dit kryds ved, og blive klogere på, hvad der samler og skiller centrum-venstres EU-kandidater – og hvad de vigtigste rød-grønne dagsordener i EU bliver. Med i programmet er Kira Marie Peter-Hansen (SF), Anne Sofie Sadolin Henningsen (RV) og Magnus Barsøe (S). Ida Meyer er vært og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 01 Apr 2024 - 80 - Friere folkeskole og rystet regering?
I tirsdags landede en ny aftale, der skal skabe store ændringer i folkeskolen. Men det hedder ikke en reform. Og der er heller ingen røde partier med i aftalen – udover Socialdemokratiet. Så er venstrefløjen glade for en friere folkeskole? Og så har regeringen med Mads Fugledes exit fra Venstre mistet sit indenrigspolitiske flertal. Hvordan kommer det til at ændre dynamikken mellem regeringen og opposition? Med i programmet er Sara Emil Baaring (S), Victoria Velasquez (EL) og Sigurd Agersnap (SF). Ida Meyer er vært og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Mar 2024 - 79 - Har politikerne det for hårdt?
Dødstrusler, hårdt arbejdspres og svingende arbejdsglæde. Det er nogle af grundene til, at den populære og stor-stemmeslugende borgmester i Frederikshavn, Birgit S. Hansen, ikke er på stemmesedlen til næste kommunalvalg. Men er presset på de danske politikere egentligt blevet for hårdt? Og hvor stort et ansvar har politikerne selv for deres eget arbejdsmiljø? Med i debatten er Christian Friis Bach (RV), Maria Duurhuus (S) og Sigurd Agersnap (SF). Ida Meyer er vært og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Mar 2024 - 78 - CO2-afgift og indenrigsflyvning – når vi klimamålet?
Regeringen vil give plads til mere indenrigsflyvning, men samtidig skal landbruget snart betale en CO2-afgift på kvælstofudledninger. Samtidig er klimarådet - som overvåger regeringens klimapolitik - ikke sikre på, at vi når vores klimamål. Så sender regeringen de rigtige signaler, eller er den for tvetydig? Og føler politikerne sig sikre på, at når vi vores klimamålet? Dagens debattører er skatteminister for Socialdemokratiet Jeppe Bruus, politisk ordfører i Alternativet Torsten Gejl og skatteordfører for SF Sigurd Agersnap. Ida Meyer er vært, og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Mar 2024 - 77 - Er venstrefløjen så woke, som den bliver skudt i skoene?
Identitetspolitik, ligestilling, feminisme, wokisme og politisk korrekthed. Det er begreber, der ofte knyttes til venstrefløjen. En ny undersøgelse viser, at et flertal er danskerne mener, at den politiske korrekthed har taget overhånd. Så fylder de identitetspolitiske emner om kønsidentitet, MeToo og minoriteter for meget blandt de røde partier? Og er venstrefløjen ligeså woke, som den bliver skudt i skoene? Dagens debattører er Mette Reissmann (S), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Carl Valentin (SF). Ida Meyer er vært, og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 04 Mar 2024 - 76 - Er vi klar til krig eller krise?
Vi har nu rundet to-året for Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Og som om det ikke er slemt nok, så er går truslen fra Rusland også ind over NATO-landes grænser. Og i vores nabolande, der forbereder man sig på krig og krise, for eksempel ved at og fokusere på det civile beredskab. Så er vi håbløst bagefter i DK? Tager vi situationen alvorligt nok? Eller skal vi for alt i verden undgå at forskrække danskerne unødigt? Dagens debattører er Rasmus Stoklund (S) og Trine Pertou Mach (EL). Også forsvarsekspert og vært på Frontlinjen Peter Ernstved er med. Ida Meyer er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Feb 2024 - 75 - Organdonation – hvem ejer din krop?
Der mangler organdonorer, og derfor ønsker regeringen nu i ny model baseret på aktivt fravalg. Forslaget har sat gang i de etiske overvejelser hos politikerne - blandt andet, fordi det går direkte imod Etisk Råds anbefaling. Så spørgsmålet er, om det overhovedet er rimeligt at vende det hele på hovedet med et aktivt fravalg i stedet for et aktivt tilvalg? Og hvem ejer egentlig din krop? Med i programmet er Stinus Lindgreen (RV), Helene Liliendahl Brydensholdt (ALT) og Kirsten Normann (SF). Ida Meyer er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 19 Feb 2024 - 74 - Bedre og billigere kollektiv transport?
Dropper vi cyklen, hvis bus og metro bliver for billig? Og skal Uber redde den kollektive transport i landdistrikterne? I dag tager Det røde hjørne den kollektive trafik under kærlig behandling, for hvordan bliver den mere attraktiv, og skal den være billigere? Med I programmet er Jette Gottlieb (EL), Thomas Jensen (S) og Christina Olumeko (ALT). Ida Meyer er vært. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 12 Feb 2024 - 73 - Hvordan bliver danskerne grønne forbrugere?
Danskernes klimaaftryk og forbrug er blandt verdens højeste. Og om det er mode, elektronik eller materielle goder, så er der er mange trends, som virksomhederne gerne vil have os til at hoppe med på. Men kan politikerne ændre forbrugskulturen? Skal det være billigere at handle klimavenligt? Og hvor stor en del af klimahandlingen ligger på politikerne i forhold til danskernes personlige ansvar? Med i programmet er Anne Paulin (S), Søren Egge Rasmussen (EL) og Christina Olumeko (ALT). Ida Meyer er vært. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 05 Feb 2024 - 72 - Jordskred og moralisme
En potentiel miljøkatastrofe ved Ølst og en rigmand har fået de røde politikere helt op i det røde felt. Men hvordan løser vi krisen? Og har forargelsen taget overhånd? Der er også sket et skred i priserne på kollektiv transport, som netop er steget. Hvordan hænger det sammen med, at politikerne ellers ønsker sammenhængskraft og klimahandling? Ida Meyer er vært og med i programmet er Pelle Dragsted (EL) og Anne Paulin (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 29 Jan 2024 - 71 - Fri, friere, ældrereform?
SVM-regering ønsker at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie, og nu har vi fået de første lunser i form af konkrete tiltag i regeringens længe ventede ældrereform. Så kan mere frihed og selvbestemmelse give de ældre en bedre pleje end de får i dag? Og hvad betyder frisættelse egentlig for partierne i den rød-lilla del af spektret? Ida Meyer er vært og med i programmet er Rosa Lund (EL), Fie Hækkerup (S) og Kirsten Normann Andersen (SF).
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 22 Jan 2024 - 70 - Tronskifte og royalt besøg på Borgen
I går blev det officielt. Dronning Margrethe abdicerede og Danmark kunne råbe hurra og vinke velkommen til Kong Frederik den 10’ende og dronning Mary. Og i dag får Folketinget fint besøg - det nye kongepar kommer nemlig forbi Christiansborg til taler og reception for at markere tronskiftet. Hvordan har politikerne oplevet tronskiftet og hvor politisk er kongehuset? Ida Meyer er vært og med i programmet er Samira Nawa (RV), Benny Engelbrecht (S), Benny Damsgaard (politisk kommentator) og Mikkel Vie (politisk reporter, Avisen Danmark).
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 15 Jan 2024 - 69 - Hvor republikansk er venstrefløjen egentlig?
Venstrefløjens partier er generelt imod monarkiet, men hvor meget vil de egentlig kæmpe for at få det afskaffet? Og lover Christiansborgs politikere os en bedre velfærd, end de giver kommunerne penge til at føre ud i livet? Dagens panel består af Rasmus Stoklund (S), Søren Søndergaard (EL) og Zenia Stampe (RV) og Ida Meyer er vært. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 08 Jan 2024 - 68 - Hvor er oppositionen?
Kalenderen viser nu år 2024, og det betyder, at vi er igennem et 2023 med SVM-regeringen – og en ny type opposition, som både kan deles i rød, blå og lilla. I denne særudgave af Det røde hjørne zoomer vi ind på oppositionen efter et år med flertalsregering. For findes den overhovedet, når regeringen kan bestemme det hele selv? Er der håb i håbets akse – eller har 2023 været en lang nærdødsoplevelse for det, vi engang kaldte rød blok? Casper Dall er vært - og med programmet er Pelle Dragsted (EL), Zenia Stampe (RV) og Signe Munk (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 01 Jan 2024 - 67 - Året der gik i rød blok 2023
Et heftigt politisk år for i dansk politik og centrum-venstres partier er gået. Vi har samlet tre stærke stemmer fra det, vi engang kaldte rød blok til denne særudgave af Det røde hjørne, hvor vi ser tilbage på årets op- og nedture. Casper Dall er vært - og med i programmet er Trine Bramsen (S), Lisbeth Bech-Nielsen og Rosa Lund (EL). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Dec 2023 - 66 - Er COP28 historisk og kan man flyve grønt?
Klimatopmødet COP28 er slut og 198 lande er blevet enige om at opfordre til at udfase fossile brændsler. Nogle kalder det historisk, mens andre kalder det politisk teater. Så hvor vigtig er aftalen? Og hvor grøn er den flyafgift, som regeringen har lavet sammen med SF og Enhedslisten? Morten Reimer er vært – og med i udsendelsen er Carl Valentin (SF), Helene Liliendahl (ALT) og Ida Auken (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Dec 2023 - 65 - Lønløft og fattigdomslov?
Sygeplejersker, sosu’er, jordmødre, pædagoger og fængselsbetjente kan se frem til flere penge i lønposen. Regeringen har nemlig leveret på det lønløft, som Mette Frederiksen gik til valg på. Og imens der er lønfest, så har rekordmange danskere har søgt om julehjælp i år, og Kirkens Korshær ønsker sig en fattigdomslov. Så jubler rød blok over lønløftet, og skal vi have en fattigdomslov i Danmark? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Jens Joel (S), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) og Victoria Velasquez (EL). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Dec 2023 - 64 - Færre varme hænder, men mere værdig ældrepleje?
En hovedprioritet for SVM-regeringen er et velfungerende sundhedsvæsen, som er rustet til fremtiden. Og i dag præsenteres en trepartsaftale, hvor tre milliarder kroner skal bruges på bl.a. lønstigninger til sundhedsmedarbejdere. Men hvordan hænger det sammen med, at der i sidste uge blev nedlagt over 200 stillinger i på hospitaler i Region Nordjylland? Og hvad med de ældre – hvor skal der sættes ind, så de kan få en værdig ældrepleje? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Rasmus Lund-Nielsen, Runa Friis Hansen (EL) og Matilde Powers (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 04 Dec 2023 - 63 - Finanslov, Fonseca og fødselsdag
I dag blev en historisk bred finanslov præsenteret. Radikales Zenia Stampe indrømmer, at hendes parti har fået ‘krummer’ i finansloven, og hun er langt fra mæt. Men hvorfor er Radikale og de andre oppositionspartier så alligevel med i aftalen? Efter at Mike Fonseca er smidt ud af Moderaterne, har hans gamle partifæller sået tvivl om, hvorvidt han er værdig til at sidde i Folketinget. Vi tager debatten i Det røde hjørne. Vi fejrer også Alternativets 10-års fødselsdag, og kigger på deres indflydelse på dansk politik det seneste årti. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Sigurd Agersnap (SF), Zenia Stampe (RV) og Sascha Faxe (ALT). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Nov 2023 - 62 - Den usunde ungdom
Det skal være slut med små sure, gajolshots og sød hvidvin til unge under 18, men breezer, mokai og øl må man dog stadig gerne drikke. Også nikotinprodukter bliver dyrere, men kan man nogensinde lovgive de unge ud af deres usunde snus- og drukkultur? Ud over forebyggelsesplanen, forholder dagens gæster sig også til Venstres formandsskifte og at Mike Fonseca nu er smidt ud af Moderaterne. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Signe Munk (SF) og Matilde Powers (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Nov 2023 - 61 - Krig, fred og polarisering
I dag indtager to partiledere fra ’håbets akse’ Det røde hjørne for at tale om den altoverskyggende debat, der siden Hamas’ terrorangreb d. 7. oktober har skabt had, frygt og polarisering. Men er der håb i sigte? Partilederne giver også ris og ros til regeringens fremtidsplaner, som både indeholder penge til velfærd og skattelettelser. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Pelle Dragsted (EL) og Franciska Rosenkilde (ALT). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Nov 2023 - 60 - Arbejdets land?
Man skal ranke ryggen, når man henter sit barn i daginstitutionen fem minutter i lukketid, mener udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, som også er forfatter til den nye bog ’Arbejdets land’. Han er klar til debat i denne uges Det røde hjørne, hvor arbejdsmoral og samfundskontrakt er under kærlig behandling. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Kaare Dybvad Bek (S), Sigurd Agersnap (SF) og Christian Friis Bach (RV). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 06 Nov 2023 - 59 - Færre grise – flere fisk?
Miljøminister Magnus Heunicke kalder sig for havets minister, men hos SF og Enhedslisten er man langt fra tilfreds med regeringens planer for at redde fisk og farvande, der lider under den værste iltsvind i årtier. Og hos venstrefløjens partier er der ingen tvivl om, at det er landbruget, der skal omstilles for at redde havet. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet kan få det igennem med sin regering, hvor Venstre jo har tætte bånd til landbruget. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Peder Hvelplund (EL), Carl Valentin (SF) og Anne Paulin (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 30 Oct 2023 - 58 - Hvor bør venstrefløjen stå i Israel-Palæstina-konflikten?
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober stiger dødstallet og en humanitær katastrofe folder sig ud. Og herhjemme ser vi hård debat, hvor der ikke gives plads til nuancer. Men hvorfor er debatten så polariseret? Hvor bør venstrefløjen stille sig i konflikten? Og hvordan navigerer man i debatten som folkevalgt? Kathrine Ejdum er vært – og med i udsendelsen er Trine Pertou Mach (EL), Christian Friis Bach (RV) og Frederik Vad (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 23 Oct 2023 - 57 - Skal folkeskolen reformeres?
Den folkeskolereform, der blev indført for snart 10 år siden, har ikke været en succes, og nu har regeringen præsenteret deres bud på en ny folkeskole. Dagene skal være lidt kortere, der skal være mere praktisk undervisning, og så skal skolerne have mere frihed. Men hvordan bør folkeskolen egentlig se ud – og hvordan undgår politikerne at lave samme fejl som sidste gang? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Anne Hegelund (EL), Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Sara Emil Baaring (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 16 Oct 2023 - 56 - Er aktiv dødshjælp etisk forsvarligt?
Folketingsåret er officielt i gang og der venter masser af politiske armlægninger i den kommende tid. For eksempel en svær etisk debat om aktiv dødshjælp, som vi tager i Det røde hjørne i dag, hvor der i panelet sidder én politiker, der er for aktiv dødshjælp, én imod og én uafklaret. Vi spørger også panelet, hvad der bliver de vigtigste dagsordener at tage hånd om i den kommende tid. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Trine Pertou Mach (EL), Kirsten Normann Andersen (SF) og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 09 Oct 2023 - 55 - Abort og lønløft
Flere abortrettigheder til kvinder og højere løn til sundhedspersonalet! Det ser ud til, der er skub på ligestillingen – eller hvad? Etisk Råd anbefaler abortgrænsen hæves til uge 18 – men er det nok? Og mens regeringen lover kolde kontanter til fire faggrupper til gengæld for målsætninger og krav, er det ikke alle Borgens partier, der mener, at Finansminister Wammens store plan er helt så skudsikker, som regeringen selv synes. Panel: Rosa Lund – ligestillingsordfører i Enhedslisten , Sascha Faxe - politisk ordfører i Alternativet, Trine Bramsen – ligestillingsordfører i Socialdemokratiet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 02 Oct 2023 - 54 - Skattelettelser eller velfærd? Eller begge dele?
Socialdemokratiet har begravet det gamle mantra om velfærd frem for skattelettelser. Meldingen kommer efter adskillige opråb fra kommuner og regioner, der skal skære i velfærden, fordi de ikke mener, at de har penge nok til at levere en anstændig service til borgerne. Men udelukker det ene det andet? Medvirkende: Rasmus Stoklund – socialdemokrat og uddannelsesordfører, Signe Munk - SF’s politiske ordfører. Christina Olumeko – finans- og kommunalordfører for Alternativet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Sep 2023 - 53 - Lønløft, robusthed og hyggekultur
Der skal tages drastiske skridt, for at gøre vores sundhedsvæsen mere robust, men vil politikerne blande sig i danskernes frihed til at arbejde på deltid, og ryge og drikke i deres fritid? Og så vil regeringen bruge tre milliarder på lønløft til blandt andet sygeplejersker og sosu’er, men det er hverken Enhedslistens Peder Hvelplund eller Radikales Stinus Lindgreen helt tilfredse med. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Peder Hvelplund (EL) og Stinus Lindgreen (RV). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Sep 2023 - 52 - Luk Pusher Street - legaliser cannabis?
Pusher Street skal lukkes – det er både christianitterne og regeringen enige om. Kan regeringens initiativer med skærpede strafzoner og højere straffe, én gang for alle få lukket Pusher Street? Eller bliver regeringen nødt til at lytte til Enhedslisten og Radikale Venstre og legalisere cannabis? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Rosa Lund (EL), Zenia Stampe (RV) og Bjørn Brandenborg (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Sep 2023 - 51 - En sjov finanslov?
Regeringens finanslovsforslag er ”sjovere” og ”mindre kedeligt” end det plejer at være, men er det så sjovt, at de røde oppositionspartier vil være med? Selvom dansk økonomi er bomstærk og råderummet bugner af penge, så advarer Socialdemokratiet danskere mod at arbejde mindre, for det kan give velfærdsstaten har trange økonomiske kår i fremtiden. Men er det rød politik at opfordre danskerne til at arbejde mere? Kathrine Ejdum er vært – og med i udsendelsen er Benny Engelbrecht (S), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Christina Olumeko (ALT). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 04 Sep 2023 - 50 - Klassekamp og fremtidens velfærd
Socialdemokraternes alliance med højrefløjen kan blive en eksistentiel trussel mod vores velfærdssamfund, mener Pelle Dragsted, der som Enhedslistens nye frontfigur blæser til klassekamp. Og debatten om fremtidens velfærd – den tager vi i dag. For hvordan sikres det, at der er ressourcer til ordentlig velfærd til de flere og flere ældre borgere – og hvilken ældrepleje kan de forvente? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Christian Rabjerg Madsen (S), Sigurd Agersnap (SF) og Pelle Dragsted (EL). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Aug 2023 - 49 - Bør politikere opfordre til at spise mindre kød?
Lea Wermelin (S) og Signe Munk (SF) vil gerne opfordre danskerne til at spise mindre kød, mens Theresa Scavenius (ALT) er enig med statsministeren i, at det ikke er politikernes opgave at blande sig i. Til gengæld kritiserer Scavenius regeringen for at føre sort klimapolitik. Så er det en undskyldning for klimanøl, når klimaminister Lars Aagaard vil have, at 80 procent af danskerne skal kunne “se sig selv” i klimapolitikken? I dagens program fortæller både Wermelin og Munk også om egne oplevelser med angst – og om frygten for at virke ’for’ sårbar som politiker. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Lea Wermelin (S), Theresa Scavenius (ALT) og Signe Munk (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Aug 2023 - 48 - Tillid til forsvarsministeriet?
Simon Kollerup (S) har ikke oplevet noget så vildt, som Elbit-sagen, i sine mere end ti år i dansk politik. Trine Pertou Mach (EL) er bekymret for, at dele af forsvarsministeriet tilsyneladende ikke følger de samme spilleregler som resten af embedsværket. Så hvordan genoprettes tilliden til forsvarsministeriet? I denne udgave af Det røde hjørne fortæller Simon Kollerup også om at være ramt af stress som erhvervsminister, og vi når også forbi regeringens genstart som ”værdifællesskab”, hvilket bekymrer SF’s Sigurd Agersnap, der oplever et Socialdemokrati, der bevæger sig længere og længere væk fra sin røde familie på venstrefløjen. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Simon Kollerup (S), Trine Pertou Mach (EL) og Sigurd Agersnap (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Aug 2023 - 47 - Hvor går grænsen for ytringsfriheden?
”Lige så fladpandet det er at brænde koraner af, dårlig en idé er det at indhegne det” lyder det fra SF’s Karsten Hønge. Men det er nødvenligt af hensyn til den øgede sikkerhedstrussel mod Danmark, mener Rasmus Stoklund og regeringen. Radikales Christian Friis Bach er åben for at lovgive imod koranafbrændinger, for det handler også om respekt og tolerance. Så hvad vejer tungest – danskernes sikkerhed og geopolitiske hensyn – eller vores frihedsrettigheder? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Christian Friis Bach (RV), Karsten Hønge (SF) og Rasmus Stoklund (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Aug 2023 - 46 - Krisementalitet på klimaet?
Hvad siger Radikale og Enhedslisten til regeringens planer om at finde juridisk værktøj, der kan forhindre koranafbrændinger foran ambassader? I lyset af sommerens varmerekorder og voldsomme vejr, bør politikerne have sammen krisementalitet i forhold til klimaet som ved coronapandemien? Vi spørger også, hvordan politikerne vil gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen og andre velfærdsuddannelser. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Stinus Lindgreen (RV), Rosa Lund (EL) og Rasmus Stoklund (S). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 31 Jul 2023 - 45 - Den grønne venstrefløj
Alternativet, Enhedslisten og SF udgør den yderste venstrefløj i dansk politik, og markerer sig alle stort på klima og velfærd. I denne udgave af Eet røde hjørne dykker ned i venstrefløjen i dansk politik! Hvor adskiller partierne sig – både ideologisk, politisk og strategisk? Hvor er det vigtigst at holde sammen? Og hvor meget kan Enhedslisten, Alternativet og SF samarbejde, før det bliver svært at skelne partierne fra hinanden? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Sascha Faxe (ALT), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Victoria Velasquez (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Jul 2023 - 44 - Den første tid med SVM
Efter et hæsblæsende halvt år i dansk politik, er det blevet tid til at kigge tilbage og reflektere. Er SVM-regeringen egentlig så farlig, som venstrefløjen advarede om? Eller har politikken været rød nok? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal have svar på i dagens debat, hvor tre røde politikere kigger tilbage på det seneste halve år med SVM-regeringen ved roret. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Sascha Faxe (ALT), Benny Engelbrecht (S) og Sigurd Agersnap (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Jul 2023 - 43 - Er der en fremtid for rigsfællesskabet?
Færøerne, Grønland og Danmark. Tre lande, som til sammen udgør rigsfællesskabet. Men hvordan har det fællesskab det egentlig? Har debatten om russiske skibe i færøske havne, udpegning af ny arktisk ambassadør og tolkning i folketingssalen slået revner i rigsfællesskabet? Og har det overhovedet en fremtid? Pernille Rudbæk er vært – og med i udsendelsen er Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og Christian Friis Bach (RV). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 10 Jul 2023 - 42 - Uddannelseseksperiment?
Enhedslisten frygter, at de universitetsstuderende bliver forsøgskaniner i et tåbeligt eksperiment, mens Socialdemokratiet mener, at den nye uddannelsesreform vil knytte universiteterne tættere på erhvervslivet. Med i aftalen er også SF, som mener, at de har trukket aftalen i en bedre retning, men savner at Radikale og Enhedslisten tog samme ansvar. Og så er intet mindre end ti partier med i en aftale, som vil styrke forsvaret med 143 milliarder. Enhedslisten står udenfor. Hvis ikke krig i Europa kan få Enhedslisten med i et forsvarsforlig, er der så noget, der kan? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Victoria Velasquez (EL), Thomas Skriver Jensen (S) og Anne Valentina (SF). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Jul 2023 - 41 - Ensomhed og aktiv dødshjælp
Hver tiende dansker føler sig ensom. Og ensomhed påvirker os både fysisk og psykisk – og så koster det samfundet milliarder hvert år. Men hvor meget kan politikerne egentlig gøre ved problemet? Og så har Mette Frederiksen åbnet for debatten om aktiv dødshjælp, selvom socialdemokraterne endnu ikke er enige om, hvor de står som parti. Radikales Stinus Lindgreen fortæller, at er i tvivl om sin holdning, mens Enhedslistens Peder Hvelplund er imod at legalisere aktiv dødshjælp. Men hvorfor er det så svær en debat? Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Stinus Lindgreen (RV), Birgitte Vind (S) og Peder Hvelplund (EL). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Jun 2023 - 40 - Udlændingelempelse, arbejdspligt og sygeplejerskeløn
Hvorfor er Enhedslisten utilfredse med en lempelse i udlændingeloven? Er Kaare Dybvad Bek en ‘luskefis’, som SF har kaldt ham? Og vil de røde politikere stadig give sygeplejersker mere i løn, selvom Lønstrukturkomitéen har konkluderet, at lønnen er passende? De spørgsmål stiller vi i denne uges Det røde hjørne, som er optaget på Folkemødet. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek(S), Carl Valentin (SF) og Victoria Velásquez (EL).
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 19 Jun 2023 - 39 - Skærmforbud og genbekræftelse
Ud fra et forsigtighedsprincip vil Socialdemokratiet ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbud. Fra pædagoger og forskere lyder det, at der ikke er et problem at løse, og Torsten Gejl (ALT) ser forslaget som symbolpolitik fra en presset regering. ”Genbekræfte betyder genforhandle, og Lars Løkke og Troels Lund Poulsen er allerede i gang med at finde på ideer, der vil gøre regeringen mere blå. Derfor skal vi have et nyt valg, hvis Mette Frederiksen bliver NATO-chef” siger Sigurd Agersnap (SF) til Birgitte Vind (S), der ser situationen som hypotetisk. Casper Dall er vært – og med i udsendelsen er Birgitte Vind (S), Sigurd Agersnap (SF) og Torsten Gejl (ALT). Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 12 Jun 2023 - 38 - Forsvarsspecial: kan 143 milliarder redde forsvaret?
Regeringen vil give forsvaret et historisk løft på svimlende 143 milliarder. Det er et lige lovligt stort beløb, mener Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, selvom partiet gerne vil med til forhandlinger om forsvarsforliget. Men ifølge socialdemokraten Rasmus Stoklund bliver Enhedslisten kun lukket ind i forhandlingslokalet, hvis de går med til at bruge 2% af BNP på forsvaret. Mach og Stoklund svarer også på, hvad de mener om NATO-rygter og en potentiel møgsag om våbenindkøb for Jakob Ellemann. Pernille Rudbæk er vært – og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Rasmus Stoklund og Enhedslistens Trine Pertou Mach. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 05 Jun 2023 - 37 - Pragmatisk idealisme og grønlandsk i salen
SF’s Karsten Hønge synes det lugter, når Enhedslisten foreslår præsidiet at finde en løsning, så der kan tolkes fra grønlandsk til dansk i folketingssalen – man bør i stedet lytte til, hvad grønlænderne selv ønsker, og ikke tro, at man bedre end dem. Enhedslistens Trine Pertou Mach kritiserer Karsten Hønge for at gøre præcis det samme, når han opfordrer til en snarlig folkeafstemning i Grønland om løsrivelse fra Danmark. Og så understreger Socialdemokratiets Jesper Petersen, at Løkkes nye udenrigsstrategi, ’pragmatisk idealisme’, ikke er et opgør med den tidligere S-regerings kun 15 måneder gamle værdibaserede strategi. Både Hønge og Pertou Mach er dog bekymrede for, at den nye strategi bliver lige lovlig pragmatisk overfor lande som Saudi-Arabien og Kina. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Karsten Hønge, Socialdemokratiets Jesper Petersen og Enhedslistens Trine Pertou Mach. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 29 May 2023 - 36 - Er krisen aflyst?
Enhedslistens Pelle Dragsted mener, at regeringen har begået en ”omvendt komiske Ali”, fordi de efter hans mening har talt den økonomiske krise for meget op. For den danske økonomi står bomstærkt, fortalte økonomiminister Stephanie Lose i sidste uge. Så er det på tide, at regeringen dropper sin kriseretorik? Og så vil Alternativet på sigt gerne i regering. Socialdemokratiets Christian Rabjerg har dog ret svært ved at dem i regering med Franciska Rosenkilde og company. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Sigurd Agersnap, Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og Enhedslistens Pelle Dragsted. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 22 May 2023 - 35 - Mere natur, mindre PFAS?
De røde partier ønsker alle mere natur og mere biodiversitet, men det er ikke realistisk af nå det globale mål om 30% beskyttet natur i Danmark i 2030, fortæller Socialdemokratiets miljøordfører Anne Paulin. Spørgsmålet er, hvordan vi får markant mere natur og biodiversitet – og om må det ske på bekostning af landbruget? Og så indrømmer De Radikales Zenia Stampe, at politikerne har svigtet i forhold til de farlige PFAS-stoffer, som findes i natur og grundvand. Både hun og SF ønsker et nationalt forbud, men Anne Paulin og regeringen vil hellere vente på et EU-forbud, selvom det først kommer om flere år. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Carl Valentin, Socialdemokratiets Anne Paulin og Radikales Zenia Stampe. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 15 May 2023 - 34 - Farvel til skærme og 10. klasse?
Socialdemokraten Frederik Vad elsker 10. klasse og efterskoler, men synes også, at Reformkommissionens anbefalinger til store ændringer af skole og ungdomsuddannelser er meget spændende. SF’s Lisbeth Bech-Nielsen har dog svært ved at se, hvilket problem en afskaffelse af 10. klasse skal løse. Alternativets Nanna Høyrup mener at man i stedet for en reformering af undervisningssystemet hellere skulle fokusere på at få nok pædagoger og lærere til vores børn. Skærme og sociale medier er den største årsag til unges mistrivsel, mener Frederik Vad. Hele panelet er yderst bekymrede for det store forbrug af skærme, som vores børn har i dag. Det er som stoffer, mener Lisbeth Bech Nielsen. Men hvilke politiske løsninger skal til, og hvor meget er egentlig forældrenes ansvar? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, Socialdemokratiets Frederik Vad og Alternativets Nanna Høyrup. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 08 May 2023 - 33 - Den moderne arbejdskamp
Ølkasserne og megafonerne er fundet frem, og de røde faner vejrer i vinden – og i dag fejrer Det røde hjørne arbejdernes internationale kampdag. Der skal gøres noget ved stressepidemien, de mange arbejdsulykker og minuttyranniet - det er panelet enige om. Socialdemokraten Mette Reissmann mener dog, at Søren Søndergaard og Enhedslistens politik er urealistisk at gennemføre, mens hun kritiserer Carl Valentin og resten af SF for at stå med korslagte arme og undlade at tage ansvar for at skaffe mere arbejdskraft. Og så forsikrer Mette Reissmann om, at Socialdemokratiets forhold til fagbevægelsen på ingen måde er i fare. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet stadig kan kaldes et arbejderparti? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Carl Valentin, Socialdemokratiets Mette Reissmann og Enhedslistens Søren Søndergaard. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 01 May 2023 - 32 - Overvågningsamok og det digitale vilde vesten?
Smartphones, sociale medier og skjulte kameraer – vi bliver mere og mere digitale, og med det følger overvågning. Politiet kalder den stigende private overvågning for en gamechanger, men Alternativets Noah Sturis er bekymret for, at overvågningen er ved at tage overhånd. Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg er mere venligt stemt overfor mere overvågning. Han mener f.eks. at ansigtsovervågning kan være en god idé i kampen mod ’voldspsykopater på stadions’. Og så mener SF’s Karina Lorentzen at techgiganternes indtog i vores hverdag kan sammenlignes med det vilde vesten – ikke mindst for vores børn. Hun synes, at regeringen svigter børnene og sylter nye tiltag, der skal beskytte børnene. Bjørn Brandenborg fortæller dog, at regeringen er på vej med forslag, mens Alternativets Noah Sturis advarer om, at vi i kampen for at beskytte børnene på sociale medier kommer til at skabe endnu mere overvågning. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Karina Lorentzen, Alternativets Noah Sturis og Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Apr 2023 - 31 - Har oppositionen nej-hatten på?
Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen kritiserer oppositionen for at sige nej, nej og atter nej til regeringens forslag. Enhedslistens Peder Hvelplund kalder kritikken for plat og useriøs og SF’s Signe Munk mener, at kritikken er sløj. Både Munk og Hvelplund pointerer, at de selv er kommet med adskillelige forslag, som ikke har fået en varm modtagelse af Socialdemokraterne. Så er det i virkeligheden regeringen, der har nej-hatten på? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund, SF’s politiske ordfører Signe Munk og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Apr 2023 - 30 - Er rød blok død?
Det er mere end 100 dage siden, at Socialdemokratiet valgte de gamle, rød-grønne venner fra – til fordel for et arbejdsfællesskab med blå-lilla partier. Så er den røde blok afgået ved døden - eller findes der stadig et projekt, som kan samle alt fra de grønneste alternativister og de rødeste socialister til mere midtsøgende pragmatikere? Er den røde blok ren og skær opposition, eller er der brug for at få socialdemokraterne med tilbage i folden, hvis regeringsmagten igen for alvor skal farves rød? I denne påskeudgave af Det røde hjørne er vi rykket ind på Christiansborg for at finde ud af, hvordan fremtiden for rød blok ser ud. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen, Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde og SF’s politiske ordfører Signe Munk. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 10 Apr 2023 - 29 - Den glemte ligestillingskamp?
“Det er nok ikke på ligestillingsområdet, at vi kommer til at danse den tætteste kinddans i regeringen.” Sådan fortæller socialdemokratiets ligestillingsordfører Trine Bramsen, som også erkender, at SVM-regeringen ikke kommer til at lave lige så meget lovgivning på ligestillingsområdet, som den tidligere S-regering gjorde med venstrefløjens støttepartier. Og så er Den glemte kvindekamp ikke blevet glemt af dagens tre debattører, der dog ikke er enige om, hvordan man kommer social kontrol til livs. SF’s Anne Valentina mener, at forslaget om et tørklædeforbud er et symbolpolitisk quickfix, mens Trine Bramsen holder fast i, at selve tørklædet er et symbol på social kontrol. For Enhedslistens Rosa Lund, ligger nøglen i at give udsatte kvinder flere rettigheder. Programmet byder også på selvransagelse, når vi kigger på, hvor ligestillede partierne egentlig selv er. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Trine Bramsen, SF’s Anne Valentina Berthelsen og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Apr 2023 - 28 - Grå eller grøn finanslov?
Regeringen har rundet de magiske 100 første dage på regeringsmagten – men venter de gamle venner i rød blok så med kage, balloner og de store lykønskninger - eller tæller de dagene til næste valg? Finansminister Nicolai Wammen tog forskud på festlighederne, da han i torsdags fremlagde grafer og prognoser fra regeringens finanslovsforslag. SF’s Anne Valentina Berthelsen synes det er en grå finanslov, der mangler farver - især den grønne. Enhedslistens Rosa Lund er bekymret for, at Klimarådet står til at miste to tredjedele af deres penge i 2014. Benny Engelbrecht maner til besindelse – og regner med, at der kommer flere penge til klimarådet. Og så ønsker regeringen at give kommunerne lov til at ansætte uniformerede tryghedsvagter, som skal sikre tryghed. Enhedslistens Rosa Lund er bekymret for, at det skaber ulighed, fordi ikke alle kommuner vil have råd til at ansætte tryghedsvagter – og mener i øvrigt også, at det er politiets opgave. Socialdemokratiets Benny Engelbrecht forstår modsat ikke, hvorfor Enhedslisten kan kæmpe imod mere tryghed. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, SF’s Anne Valentina Berthelsen og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Mar 2023 - 27 - Opfinder regeringen kriser?
Spørger man regeringen, står kriserne i kø. Men Enhedslistens Pelle Dragsted mener, at det er et svindelnummer, når Socialdemokratiet advarer om, at der ikke er råd velfærd i fremtiden. SF’s Karsten Hønge mener, at det er sølle, når Socialdemokratiet sammen med regeringen laver reformer, der i hans øjne gør livet surt for lønmodtagerne. Socialdemokraten Christian Rabjerg er uenig i anklagerne, og mener også, at Pelle Dragsted og venstrefløjen ikke evner at lave de nødvendige reformer, fordi de ikke tør lave politik, der gør ondt. Og så er det tid til nye alliancer med andre stater - også nogle af dem, som vi ikke rigtigt bryder os om, lyder det fra Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Men er det den rette strategi at skrotte den værdibaserede udenrigspolitik til fordel for en mere pragmatisk linje? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen, SF’s Karsten Hønge og Enhedslistens Pelle Dragsted. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Mar 2023 - 26 - Rejseuge i Folketinget - frås eller vigtig inspiration?
Indonesien, New York og Sydafrika. Folketingspolitikerne har været vidt omkring i sidste uge for at hente inspiration til at lave endnu bedre politik. Enhedslistens Rosa Lund synes, at det det er åndssvagt, at folketinget allerede nu har den tredje mødefri uge i år, for det giver mere stress og dårligere arbejdsvilkår senere hen. SF’s Carl Valentin har hørt på gangene, at flere socialdemokrater efterhånden synes, at det er svært at være i regering med Venstre og Moderaterne. Men den oplevelse genkender Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær ikke. Og så mener Rosa Lund, at Socialdemokratiet begår løftebrud på udlændingepolitikken. Carl Valentin vil gerne vide, om det er Venstre, der får socialdemokraterne til at løbe fra deres aftale. Men Kasper Sand Kjær fastholder, at det er nødvendigt med den stramme linje. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær, SF’s Carl Valentin og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Mar 2023 - 25 - Discountuddannelser?
Enhedslistens Trine Pertou Mach er bekymret for, at regeringen vil skabe discountuddannelser med deres nye reform af universiteterne. Det er der ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfører Rasmus Stoklund ingen grund bekymring over, for intentionen er at give universiteterne et kvalitetsløft og sikre de studerende mere fleksibilitet. Og så vil SF’s Sigurd Agersnap gerne politisk udvide forældres rettigheder til at passe sine syge børn, så man ikke som nu kun har ret til barnets første sygedag. Socialdemokraten Rasmus Stoklund har stor forståelse for problemstillingen, men mener, at det er op til fagforeningerne at sikre sådanne rettigheder i en overenskomst. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Rasmus Stoklund, SF’s Sigurd Agersnap og Enhedslistens Trine Pertou Mach. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 06 Mar 2023 - 24 - Er det slut med nedrustningstanker på venstrefløjen?
Dele af den ellers fredselskende venstrefløj er klar til at gøre op med sin nedrustningspolitik. SF vil i hvert fald ikke være et nedrustningsparti i en krigstid, men Signe Munk vil dog ikke udelukke, at hendes parti i fremtiden igen vil kæmpe for nedrustning. Tidligere forsvarsminister Trine Bramsen mener ikke, at forsvarspolitikken er rød eller blå, men at venstrefløjen tidligere har hvilet på laurbærrene og overladt området til de borgerlige. Det er Alternativets leder Franciska Rosenkilde enig i, og derfor undrer det hende, at hendes parti ikke inviteres til forhandlinger på området. Og så oprandt ugen, hvor vi skal sige endeligt farvel til store bededag. Fem partier forsøger dog i 11. time at forhindre det - de har nemlig ophævet den såkaldte clearingaftale, og det betyder, at politikerne skal være til stede i folketingssalen for at stemme om forslaget. Men er det pjat og drillerier fra oppositionen – eller er det fair at bede regeringen om at være til stede, når deres upopulære forslag skal stemmes igennem? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Alternativets leder Franciska Rosenkilde, SF’s politiske ordfører Signe Munk og Socialdemokratiets ligestillingsordfører og tidligere forsvarsminister Trine Bramsen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Feb 2023 - 23 - Er inflationshjælpen tyveri?
“At kalde det inflationshjælp er helt forkert – det er jo tyveri” siger Enhedslistens Mai Villadsen om regeringens inflationspakke. Hun mener, at Alternativets Torsten Gejl blåstempler at tage penge fra de fattigste, når de er med i inflationshjælpepakken. Men det er en ‘privilegieblind’ udlægning, mener Torsten Gejl. Til gengæld er begge partier enige om, at regeringen fortsat fører en alt for stram udlændingepolitik, selvom den nu er i gang med at luge ud i tidslerne. Og så indrømmer Mai Villadsen, at der til tider kan gå drilleri i de mange samråd. Men er der bedre måder at sikre kontrol med regeringen og åbenhed for borgerne? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Mai Villadsen, Alternativets Torsten Gejl og Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Feb 2023 - 22 - Ungdomspolitisk takeover
Enhedslisten har et imageproblem, Socialdemokratiet begår en kæmpe fejl ved at fjerne store bededag, og Radikale Venstre har brug for et ungdomsparti til at gå forrest med de gode idéer. I dag besøger ungdomspolitikere fra DSU, Radikal Ungdom og Rød-Grøn Ungdom Det røde hjørne og fortæller, hvad de egentlig synes om den nye regering. Gider “de voksne” overhovedet at lytte, når de unge råber op? Og hvor meget kan man tillade sig at kritisere sit moderparti, når man jo til enhver tid skal stå klar til at hjælpe med valgplakater og uddeling af røde roser? Pernille Rudbæk er vært - og med i udsendelsen er Frederik Dahler fra Rød-Grøn Ungdom, Katrine Evelyn, forbundsformand i DSU og Katinka Langdahl-Frederiksen, Landsnæstformand i Radikal Ungdom. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Feb 2023 - 21 - Machomanøvre eller venstrefløjspopulisme?
Regeringen slår sig på brystet og opfører sig som alfahanner med macho-attitude, når de ikke lytter til kritikken i store bededag-sagen, mener Enhedslistens Pelle Dragsted. Men Jens Joel mener, at venstrefløjen kører dele af debatten “lige populistisk nok”. SF vokser i meningsmålingerne uge efter uge – og det ser ud til, at vælgerne flygter fra Socialdemokratiet. Men ifølge Jens Joel er der “fuldstændig ro på butikken”. Flere danskere skal tage stilling til organdonation. Det er både S, SF og EL enige om, men ingen af dem vil ændre reglerne, så man automatisk giver samtykke til at blive organdonor. SF’s Sigurd Agersnap vil dog ikke afvise, at SF kan ændre holdning på området. Pernille Rudbæk er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Pelle Dragsted, SF’s Sigurd Agersnap og Socialdemokratiets Jens Joel. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 06 Feb 2023 - 20 - Hvordan redder vi det syge sundhedsvæsen?
Lange ventelister, akut mangel på sygeplejersker og akutafdelinger, der ikke kan følge med mere. De røde politikere er enige om diagnosen af et sygt sundhedsvæsen, men det kniber med at enes om behandlingen. Peder Hvelplund fra Enhedslisten har svært ved at mærke, at det er regeringens hovedprioritet, mens Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen fastholder, at det er fornuftigt med en kommission. Der er heller ikke enighed blandt dagens deltagere, når de debatterer, om abortgrænsen skal rykkes fra de nuværende 12 uger. Kirsten Normann Andersen fra SF mener, at grænsen er fornuftig, mens Peder Hvelplund mener, at det er på tide at give kvinden mere selvbestemmelse. Ja, faktisk fortjener flere partier røde ører for ikke at ville tage den debat, siger han. Endelig slår Rasmus Lund-Nielsen et slag for, at politikere skal kunne sige nej til medieoptrædener for at undgå stress – og at han fra sit virke som psykolog ved, at lavere løn faktisk kan give mere stress. De to andre debattører er ikke enige. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Enhedslistens Peder Hvelplund, SF’s Kirsten Normann Andersen og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 30 Jan 2023 - 19 - Folkeafstemning eller ej – hvad er er mest demokratisk?
Socialdemokratiets Jens Joel synes, at det er ret vildt, når Rosa Lund og Enhedslisten vil sende danskerne til folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag i demokratiets navn. Han kalder det et skråplan og udtryk for, at Enhedslisten ikke selv vil tage politisk ansvar. Og så mener Carl Valentin, at det er uærligt, når partier laver politik for at flytte vælgere og ikke for at flytte holdninger. Han indrømmer også, at han og SF selv har brugt den strategi, fordi politikere er bange for at have upopulære holdninger. Er ærlighed blevet en mangelvare i dansk politik? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Jens Joel, SF’s Carl Valentin og Enhedslistens Rosa Lund. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 23 Jan 2023 - 18 - Bruger regeringen bøllemetoder i bededagsdebatten?
Syv dage til at æde skovsneglen, hvis man vil være med i forsvarshulen. Sådan lyder tilbuddet – eller truslen, om man vil – fra regeringen til resten af folketinget. Enhedslistens Pelle Dragsted mener, at SVM-regering er kommet til magten på en løgn og ønsker en folkeafstemning om afskaffelsen af en helligdag, mens Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær siger, at han lytter til kritikken, men ikke kommer til at ændre holdning. Og så indrømmer regeringen selv, at den er dybt uenig i spørgsmålet om, hvorvidt fem børn og deres tre mødre skal hjem fra fangelejre i Syrien. Den røde opposition kræver handling – men hvad har venstrefløjen egentlig selv gjort de sidste tre år, hvor de holdt hånden under den Socialdemokratiske regering? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær og Enhedslistens Pelle Dragsted. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 16 Jan 2023 - 17 - Skal politikerne selv spænde livremmen ind?
Det er håbløst, amatøragtigt og helt galt, at regeringen foreslår at fjerne en helligdag lige før overenskomstforhandlingerne, mener SF’s Karsten Hønge. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg holder dog fast i, at det er nødvendigt - og Radikales Christian Friis Bach vil gerne tage skylden for, at afskaffelsen af helligdagen er med i regeringsgrundlaget. SF’s Karsten Hønge mener, at det er på tide, at vi tager den ‘forbandede’ diskussion om politikernes favorable pensions- og lønvilkår. Radikales Christian Friis Bach er frisk på at gøre noget ved lønnen, men holder fast i, at politikerne fortjener en høj løn. Socialdemokraten Christian Rabjerg vil ikke svare på, om der kan spares penge. Og så melder Christian Friis Bach Radikale ud af rød blok. Men kommer Karsten Hønge og SF overhovedet til at savne dem? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Radikales Christian Friis Bach, Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og SF’s Karsten Hønge. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 09 Jan 2023 - 16 - Giver nytårstalen rød-grønt håb?
Det er meget muligt, at rød blok har brug for en ny statsministerkandidat inden næste valg, mener Mai Villadsen. Og så mener SF’s Carl Valentin, at det er helt godnat at sløjfe en helligdag, når man samtidig giver skattelettelser på flere tusinde kroner – blandt andet til folketingsmedlemmer som ham selv. I dagens udsendelse vender den nye røde opposition Mette Frederiksens nytårstale om blandt andet afskaffelsen af en helligdag, sikkerhedspolitiske kriser, socialpolitik og klimaambitioner. Dagens panel peger også på alt det, der manglede, og det, der fik dem til at tænke “yes, hun er alligevel stadig lidt rød”. Vært Casper Dall sætter hovedpersonerne stævne - med besøg af Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen, Alternativets Sascha Faxe og SF’s Carl Valentin. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 02 Jan 2023 - 15 - Året der gik i rød blok 2022
2022 har været et hæsblæsende år i dansk politik. I årets sidste udgave af Det Røde Hjørne ser vi nærmere på de største politiske op- og nedture og gør status på året der gik i den røde blok. Men vi skal også se fremad – for hvordan skal de rød-grønne partier agere i en ny virkelighed med en regering over midten? Og så skal årets ’røde ører’ uddeles – men der bliver også plads til at give et anerkendende skulderklap til en kollega i den røde blok. Vært Casper Dall sætter hovedpersonerne stævne - med besøg af Enhedslistens Pelle Dragsted og Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Dec 2022 - 14 - Farvel til helligdag og børnetilskud - kan rød blok leve med det nye regeringsgrundlag?
En rød katastrofe eller pragmatisk midterpolitik. SVM-regeringens næsten 60 siders lange regeringsgrundlag bliver endevendt af dagens røde panel, og meningerne er mildt sagt delte. Særligt er Enhedslisten forarget over, at regeringen skrotter såvel en helligdag som børnetilskud. Mens Radikales leder Martin Lidegaard fortæller, hvorfor lige præcis uddannelse var så stor en tidsel for De Radikale, at de ikke kunne gå i regering. Og så er han i øvrigt tilfreds med sin placering uden for regeringen på “midten-midten”. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Martin Lidegaard, politisk leder i Radikale, Victoria Velásquez, folketingsmedlem for Enhedslisten og Mogens Jensen, næstformand i Socialdemokratiet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 19 Dec 2022 - 13 - Mangler venstrefløjen svarene på tidens store kriser?
Enhedslistens Peder Hvelplund frygter, at S og V laver en studehandel om FE-kommissionsundersøgelsen. Men hvor bekymrede er de i SF? Det rygtes, at en regering er lige på trapperne – en regering over midten, der skal kunne løse tidens store kriser. Men hvorfor vil Socialdemokratiet hellere løse dem med centrum-højre end med det rød-grønne flertal? Det Røde Hjørne inviterer Enhedslisten og SF til selvransagelse. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Peder Hvelplund, gruppeformand i Enhedslisten og Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 12 Dec 2022 - 12 - Hvordan ser en rød opposition ud?
De to partiledere Mai Villadsen og Franciska Rosenkilde indtager Det Røde Hjørne i denne uge til en snak om, hvordan en ny rød opposition skal agere. For de skyder allerede nu kritiske spørgsmål efter de midtersøgende socialdemokrater om alt fra børnetilskud til FE-sagen. Så er det en ny benhård opposition, som er ved at tage form – eller bliver det med tiden en mere kompromissøgende og konstruktiv én af slagsen? Mai Villadsen og Franciska Rosenkilde mener begge, at det bliver bøvlet, hvis SF går med i en bred regering - især for SF. De to partiledere opfordrer SF til at forlade regeringsforhandlingerne, for ellers risikerer rød blok at dø. Og så er Alternativets Franciska Rosenkilde ikke helt enig med sin partifælle Theresa Scavenius, der har været i vælten på grund af sit flyforbrug. Spørgsmålet er, hvor stort et personligt ansvar grønne politikere skal tage for at løse klimakrisen – og om de skal være grønnere end almindelige borgere. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet og Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 05 Dec 2022 - 11 - Bliver de røde aftaler smidt i skraldespanden?
Stiller Enhedslisten “drilleforslag”, eller er socialdemokraterne blevet “privilegieblinde” og bange for at stemme deres eget forslag om børnetilskud igennem, mens de sidder og forhandler med de blå? Bølgerne går højt i debatten om de røde aftaler, der ikke nåede at blive stemt igennem på grund af valget. Og Torsten Gejl (Alt) mener, at regeringen spilder tiden med “pseudoforhandlinger og højskoleagtige samlinger”. Og så må Enhedslisten og Alternativet sande, at de er smidt ud af forhandlingslokalet og kigge måbende med, når blandt andet Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stadig diskuterer politik med Mette Frederiksen og co. Alligevel mener Torsten Gejl, at der stadig er et spinket håb for en ren rød regering. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Torsten Gejl, Alternativet, Victoria Velásquez, Enhedslisten og Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Nov 2022 - 10 - Er Socialdemokratiet i virkeligheden mere blå end rød?
Venstre og Socialdemokratiet bevæger sig tættere og tættere på hinanden, og rygterne om en SV-regering er ikke til at overhøre. Men hvor stiller det resten af venstrefløjspartierne? Alternativets Theresa Scavenius mener, at regeringens klimapolitik er til at tude over. Og Enhedslistens Pelle Dragsted vil have socialdemokraten Malte Larsen til at love, at landbruget leverer på CO2-reduktioner. Og så svarer Alternativet og Enhedslisten på, hvorfor de ønsker en arbejdsuge på 30 timer samtidig med, at vi står midt i en rekrutteringskrise. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Pelle Dragsted, Enhedslisten, Malte Larsen, Socialdemokratiet og Theresa Scavenius, Alternativet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Nov 2022 - 9 - Qatar og kovendinger
“Ane Halsboe-Jørgensen ligger nede under sofaen og holder verden ude”, når hun nu siger, at hun ikke kan tage til Qatar, fordi der er regeringsforhandlinger. Det mener Enhedslistens Søren Søndergaard og kalder regeringens håndtering for fedtspilleri. Venstrefløjens partier frygter for, hvordan udlændingepolitikken kommer til at se ud, hvis Danmark får en bred regering over midten. Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad maner til besindelse, for i sidste valgperiode var de fleste aftaler på området også lavet over midten. Så ser Alternativet og Enhedslisten spøgelser? Og så mener Alternativets politiske ordfører Torsten Gejl ikke, at partiet er ude i en tredobbelt kovending, når de nu vil tage sig tid til at overveje deres holdning til advokatundersøgelse igen. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Kaare Dybvad, fungerende Udlændinge- og Integrationsminister for Socialdemokratiet, Søren Søndergaard, Enhedslisten og Torsten Gejl, Alternativet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Nov 2022 - 8 - En bittersød rød valgsejr?
Rosa Lund har brugt den seneste uge på at gruble over, hvorfor Enhedslisten gik fire mandater tilbage. Og Christian Friis Bach erkender også, at De Radikale ikke er lykkes med deres budskaber i valgkampen. Der er dømt selvransagelse og debat om den kommende regering i dagens røde hjørne. For kan man overhovedet bygge en holdbar regering på 90 knebne mandater? Svært, mener Frederik Vad – men har han mon alligevel en forbudt drøm om en rød regering? Den radikale selvransagelse har allerede ført til et formandsskifte - men hvornår er egentlig det rette tidspunkt at gå af? Og kan der komme ny politisk ordfører i Enhedslisten, før vi aner det?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Nov 2022 - 7 - Er midten af dansk politik er "et sort hul"?
Midten af dansk politik er “en kirkegård, hvor progressive ideer bliver begravet,” mener Lisbeth Bech-Nielsen. Spørgsmålet er, om SF og Enhedslisten kan overtale Socialdemokratiet om at droppe planerne om en regering over midten? Det er et kæmpe svigt, at regeringen ikke har gjort mere for at komme børnefattigdom til livs, mener Pelle Dragsted. Så kan Mette Frederiksen kalde sig børnenes statsminister? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Jeppe Bruus, skatteminister for Socialdemokratiet, Lisbeth Bech-Nielsen, SF og Pelle Dragsted, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 31 Oct 2022 - 6 - Demokratisk apartheid?
Der er dømt slutspurt og intens jagt på de sidste stemmer for dagens røde panel, der blandt andet debatterer, om inflationshjælp må gå ud over klimaet. Sikandar Siddique mener, at det er demokratisk apartheid, når tæt på en halv million borgere i Danmark ikke må stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. Men det mener Lars Aslan for Socialdemokratiet er totalt overdrevet. Og så holder dagens panel sig ikke tilbage på de sociale medier, hvor de i skarpe vendinger langer ud efter hinanden. Bidrager de dermed til den dalende tillid til politikerne, og tager de selv tage ansvar for ikke at skabe polarisering? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne, Lars Aslan, Socialdemokratiet og Leila Stockmarr, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 24 Oct 2022 - 5 - Hvad mener Enhedslisten egentlig om Rwanda?
Der blev sået tvivl om Enhedslistens kurs på regeringens Rwandaprojekt i weekenden – Rosa Lund får chancen for at forklare en gang for alle, hvor Enhedslisten står. Regeringen ønsker hårdere straffe for vold, der er gentagende, ydmygende og umotiveret. Spørgsmålet er bare, hvad der er vigtigst for de røde partier - retsfølelse eller resocialisering? Radikales vælgere siver væk - især til Lars Løkke og moderaterne. Men hvem vil Enhedslisten og Socialdemokratiet egentlig helst arbejde sammen med? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet, Samira Nawa, Radikale Venstre og Rosa Lund, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 17 Oct 2022 - 4 - Rød blok eller grøn blok?
Bogstavlegen er skudt i gang efter statsministerens melding om en bred regering over midten. Men hvor bred er midten, hvor mange bogstaver kan rød blok stille med, og hvorfor vil Alternativet ikke være en del af midten? Regeringen har ikke levet op til de store klimambitioner, lyder kritikken fra både Radikale og Alternativet. Men hvor langt vil partierne i rød blok gå for at få os til at leve grønnere? Og så er det tid til at hylde storbyen, salonerne og mangfoldigheden i dagens jydefri panel. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Ida Auken, Socialdemokratiet, Zenia Stampe, Radikale Venstre og Franciska Rosenkilde, Alternativet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 10 Oct 2022 - 3 - Er det bims med et valg nu – og har statsministeren spillet kvindekortet?
“Det er uansvarligt med et valg lige nu,” siger Enhedslistens Pernille Skipper i det nok sidste Røde Hjørne inden valgudskrivelsen. Peter Hummelgaard vil se på højere løn til velfærdsansatte. Støttepartierne kræver milliarder, men kan de få mere ude af ministeren end løse løfter? Og så får vi svar på, hvordan SF og Enhedslisten – som selv har kritiseret Mette Frederiksen i minksagen - mener at magtkritikken af statsministeren er kønnet. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Peter Hummelgaard, socialdemokratisk beskæftigelsesminister, Pia Olsen Dyhr, formand i SF, Pernille Skipper, MF for Enhedslisten og Carolina Magdalene Maier, folketingskandidat for Radikale. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 03 Oct 2022 - 2 - Rwanda og røde linjer
Ultimatummer og ultimative krav har skabt en iskold luft i samarbejdet i den røde blok. For er det virkelig et støtteparti, der skal diktere både valgudskrivelse og udlændingepolitik? Hvordan endte det lige med at være midten, der stod benhårdt hårdt på principperne, mens den yderste venstrefløj åbenbart godt kan holde hånden under regeringen, trods både mink og Rwanda? Det spørger vi om i første udgave af Det Røde Hjørne, hvor der også bliver tid til at debattere VM i Qatar og regeringens udspil ’Danmark kan mere III’.
Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Sofie Carsten Nielsen, politisk leder af Radikale Venstre, Kasper Sand Kjær, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet og Pelle Dragsted, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 26 Sep 2022 - 1 - Teaser
Selvom magten i Danmark i øjeblikket er rød, truer det kommende valg venstrefløjens projekt indefra. Befolkningens opbakning er vigende, uenighederne mellem de midtsøgende kræfter og den yderste venstrefløj tager til, og det røde fundament slår pludselig sprækker. I ’Det røde hjørne’ sættes de blå udenfor døren, og hver uge debatterer vært, Casper Dall, med programmets panel, om uenighederne i rød blok er uoverstigelige, eller hvor kompromiserne skal findes, hvis magten i Danmark skal forblive rød. Lyt med mandag kl. 11.05.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 19 Sep 2022
Podcasts semelhantes a Det røde hjørne - den politiske podcast
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Danske Opfindere dansk podcast
- Klog på Sprog DR
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Bag om København Københavns Biblioteker
- Se op! Arkitekternes København Københavns Museum
- Ikke Et Ord Om Politik Morten Messerschmidt
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Syv vilde år med The Beatles RADIO IIII
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送