Filtrar por gênero

Kærlighedshistorie

Kærlighedshistorie

Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.

Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.

Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?

76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.

Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

11 - E10. San Wung Sung og Ingeborg Danielsen: Hun forelskede sig i en kineser udstillet i Tivoli
0:00 / 0:00
1x
  • 11 - E10. San Wung Sung og Ingeborg Danielsen: Hun forelskede sig i en kineser udstillet i Tivoli

    En sommerdag i 1902 køber Ingeborg Danielsen billet til Tivolis nyåbnede menneskeudstilling ”Kina i Tivoli”. Ligesom resten af København vil hun ind og se en ægte levende kineser for første gang i sit liv. Hun forelsker sig hovedkulds i den 18-årige San, som er en del af udstillingen, og de to indleder et forhold på trods af den voldsomme modstand i samfundet mod kærlighed på tværs af kulturer.

    Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Medvirkende: Jesper Wung Sung, forfatter. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

    Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

    Fri, 23 Jun 2023
  • 10 - E9. Louise Danner, Carl Berling og Frederik 7.: De elskede alle tre hinanden

    I 1830’ernes København bliver den unge fattige balletdanserinde Louise Rasmussen, senere Grevinde Danner, og den velstående bogtrykker Carl Berling forelsket og indleder et forhold. På et tidspunkt møder Louise Carls gode ven, Danmarks konge Frederik 7., og også de to indleder et forhold. Dermed er trekantsdramaet og kampen om Louise skudt i gang.

    Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Medvirkende: Maria Helleberg, romanforfatter. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

    Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

    Fri, 16 Jun 2023
  • 9 - E8. Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee: Hvem udnyttede hvem?

    Danmarkshistoriens måske mest berømte kongelige affære – historien om den tyske oplysningsmand og livlæge Johann Friedrich Struensee og den engelskfødte dronning af Danmark Caroline Mathilde, som er gift med den psykisk syge konge Christian 7. Sammen forsøger Caroline Mathilde og Struensee at reformere det danske samfund, stærkt inspireret af oplysningstiden. Men var der egentlig stor kærlighed mellem de to, eller var de hinandens værktøjer til at opnå et højere formål?

    Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Medvirkende: Anne Provst. Direktør, Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Historiker med speciale i Caroline Mathilde. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

    Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

    Fri, 09 Jun 2023
  • 8 - E7. Marie Grubbe og hendes mænd: Lyst drev hende fra kongesøn til fattighjælp

    Historien om Marie Grubbes vilde kærlighedsliv har fascineret store danske forfattere i mere end 200 år. Hun var en rig og fornem adelsfrøken, der i 1600-tallet giftede sig med en kongesøn, men blev skilt på grund af utallige affærer og skandaler og endte sine dage alene og på fattighjælp. Elskede hun nogen af sine mange mænd? Og var jagten på lyst og begær prisen værd?

    Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Medvirkende:Amalie Munkgaard Olesen, dramatiker. Har skrevet stykket Marie Grubbe, den levende. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

    Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

    Fri, 02 Jun 2023
  • 7 - E6. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina: 1600-tallets Bonnie & Clyde

    Det her er den hæsblæsende fortælling om et af Danmarkshistoriens mest mærkværdige par - Christian 4.s ambitiøse og kløgtige datter Leonora Christina og hendes karismatiske ægtemand, adelsmanden Corfitz Ulfeldt. Københavns førende power-par i 1600-tallet, som i jagten på magt, anseelse og rigdom kaster deres liv ud i et dramatisk stormvejr med krig, bedrageri og landsforræderi. Og som for Leonora Christina fører til 22 år i fangenskab i Blåtårn.

    Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Medvirkende: Maria Helleberg, romanforfatter. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

    Produceret med støtte fra William Demant-fonden.

    Fri, 26 May 2023
Mostrar mais episódios