Filtrar por gênero

Nationalbankens podcast om økonomi

Nationalbankens podcast om økonomi

Nationalbanken

Velkommen til Nationalbankens podcast om økonomi.
Her fortæller Nationalbankens økonomer om deres arbejde med at analysere økonomien og overvåge den finansielle stabilitet.

116 - Geopolitik præger bankernes risikobillede
0:00 / 0:00
1x
  • 116 - Geopolitik præger bankernes risikobillede

    Risikobilledet for den finansielle sektor afhænger ikke kun af forholdene herhjemme. For eksempel har geopolitiske spændinger og udviklingen af ny teknologi stor betydning for cyberrisikoen, og internationale undersøgelser har vist, at flere europæiske banker oplever cyberangreb, der leder til alvorlige operationelle hændelser.

    Peter E. Storgaard, chef for Finansiel stabilitet, er i studiet hvor han bl.a. taler med Peter Levring om cybertrusler, hvem der skal beskytte bankerne mod cybertrusler, geopolitiske spændinger, bankernes indtjening, nedskrivninger og en del andre ting.

    Wed, 27 Nov 2024
  • 115 - Realkredit­marked afhænger af få aktører

    Det danske realkreditmarked er robust, og selv i tider med international markedsuro er det muligt at handle danske realkreditobligationer.  

    Men omsætningen og priserne er enkelte gange blevet påvirket af renteudsving, og realkreditmarkedet er samtidigt karakteriseret ved, at det består af få store aktører, som potentielt kan påvirke markedet betydeligt gennem større frasalg.  


    De risici har Lizette Eistrup Jensen, Magnus Stenfeldt Madsen, Kristian Nørgaard Bentsen og Erik Grenestam analyseret i en netop udgivet analyse den 21 november, og i denne podcast taler vi om analysens hovedpunkter. 

    Fri, 22 Nov 2024
  • 114 - Sådan ser amerikansk økonomi ud inden valgdagen

    I afsnit 112 af Nationalbankens podcast om økonomi har Peter Levring inviteret Thomas Sangill, chef for bankens sektion for international økonomi, i podcast-studiet til en overflyvning af, hvordan amerikanernes økonomi ser ud få dage før præsidentvalget, og hvordan den påvirker danskerne.

    Tirsdag 5.november beslutter cirka 160 mio. registrerede amerikanske vælgere, om Kamala Harris eller Donald Trump skal bo i Det Hvide Hus fra januar 2025 og fire år frem.  

    Op til valget er det amerikansk økonomi, der er trækdyret for den globale økonomi. I hvert fald hvis man skal tro Den Internationale Valutafond, IMF, der i oktober spåede, at den amerikanske vil vokse med 2,8 pct. i år.  

    Amerikansk økonomi er kommet stærkere igen efter Covid-pandemien end Europa og Kina, Ikke desto mindre er økonomi, og hvem der får glæde af det nuværende opsving, et af de væsentlige temaer, der kan afgøre valget.  

    Thomas Sangill fortæller blandt andet om, hvordan amerikansk økonomi kom gennem Covid-pandemien, og hvilken forskel immigration og tech-firmaer som NVIDIA og Tesla gør for vækst og produktivitet på den anden side af Atlanterhavet.

    Fri, 01 Nov 2024
  • 113 - Geoøkonomisk fragmentering: Politiseret verdenshandel finder nye veje
    Geoøkonomi fragmentering: Politiseret verdenshandel finder nye veje

    Verdenshandlen har fundert nye veje de seneste år. Allerede inden corona-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine var globaliseringen begyndt at tabe fart, og  i de senere år har den stigende politiske polarisering i verden og problemer med forsyningskæder fået – og tvunget - virksomhederne til at finde nye veje. Mange tør ikke længere lægge deres produktion for langt væk, andre skal forholde sig til handelshindringer eller sanktioner mod lande. Det har ikke fået verden til at holde op med at handle, men handlen har fundet nye veje.

    I den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi er Amy Yan Zhuang og Victoria Havsteen Branner i studiet, der sammen med deres kollegaer fra banken, Oliver Hammershøj Bentsen og Madeleine Sophia van Deurs i sidtste uge publicerede en analyse, der netop giver et overblik over konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering.

    Alene siden 2019 er mængde af handelshindringer i den globale handel blevet tredoblet og potentielt kan fortsat tilbagerulning af verdenshandlen få voldsomme konsekvenser, har forfatterne estimeret. Imidlertid peger pilen aktuelt på, at virksomhederne snarere finder nye handelsveje end at de holder op med at handle.
    Wed, 16 Oct 2024
  • 112 - Renterne er lavere men pengepolitikken er stadig stram

    ECB og Nationalbanken har sat renterne ned to gange i 2024, men det er ikke det samme som, at pengepolitikken er løsnet. Prisen på at låne er nemlig fortsat høj, både hos banker og i kapitalmarkederne, hvor mange virksomheder henter deres finansiering.

    Det er en af konklusionerne i den halvårlige analyse af monetære og finansielle tendenser, som Nationalbanken udgav i forrige uge, og som tovholder Asger Grønlund Munck nu har været i podcaststudiet med Peter Levring om.

    Analysen ser bl.a. på kreditvilkårene i Danmark og udviklingen i det danske pengemarked, for at følge udviklingen i de samlede kreditvilkår og hvorvidt de pengepolitiske stramninger, der er designet til at bremse inflationen, virker.

    Nationalbanken fulgte Den Europæiske Centralbanks, ECB’s, rentenedsættelser på 25 basispoint i både juni og september. Dermed er det pengepolitiske rentespænd uændret og Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken og de finansielle forhold fortsat er stramme i Danmark. 

    Som følge af den aftagende inflation forventer markedsdeltagerne, at rentenedsættelser i euroområdet og i Danmark vil føre til en mindre stram pengepolitik over det kommende år.

    Wed, 09 Oct 2024
Mostrar mais episódios