Podcasts by Category
- 99 - Designerens landsbyliv
'I København lignede vi alle sammen hinanden med spidse sko og stramme bukser. Her er mangfoldigheden noget større.' Sådan siger Søren Vester, designer og tv-vært fra boligprogrammet 'I hus til halsen'. Sammen med sin familie forlod han storbyen og slog sig ned i en gammel præstegård i Thise i Salling. Her – 10 kilometer fra sit barndomshjem - har han meldt sig ind i et levende fællesskab med mennesker i alle aldre og engageret sig i landsbyens liv. Og her kan han lære sine drenge at omgås alle slags mennesker.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 07 Nov 2020 - 98 - Kampen om KVINFO
For tre år siden blev KVINFO centrum for en højspændt værdikamp mellem de røde og de blå på Christiansborg. Det startede med en flytning af et lille bibliotek, der antændte en ideologisk debat om videnscenteret. Der blev advaret om en ”katastrofe for kønsforskningen” og imod at ”smadre KVINFO’s mangeårige arbejde for ligestilling”. Her tre år efter genbesøger vi biblioteket og KVINFO, og fortæller en historie om, hvordan politik om noget så teknisk som et bibliotek kan blive til en værdikamp, der stadig eksisterer i Folketinget i dag. Det er afgørende for KVINFO, der er igen står i en usikkerhed frem mod den kommende finanslov. Produceret af Tine Toft og Jais Nørgaard. Medvirkende: Jytte Nielsen, Henriette Laursen, Mette Bock, Laura Lindahl, Christian Juul, Liselott Blixt, Lars Boje Mathiesen, Astrid Carøe, Samira Nawa og Fatma Øktem.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 31 Oct 2020 - 97 - Hjemmeskolen i skoven
En rystende oplevelse med et spædbarn, som holdt op med at trække vejret, satte gang i tankerne hos Sabina Hedegaard og Jimmy Veng Nielsen. Lille Valde overlevede, men tiden med børnene blev pludselig ekstra dyrebar. Så Sabina sagde sit job op, og parrets drømmehus blev solgt. I dag bor de i en skov vest for Herning, Sabina passer selv børnene, og datteren Lyda på seks år bliver undervist i hjemmeskole. Det er en hverdag med masser af udfordringer og ansvar, men også en hverdag med masser af glæde og nærvær.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 24 Oct 2020 - 96 - Pigernes Kro
I mere end et århundrede er festglade gæster kommet langvejs fra for at danse og for at finde kærligheden på Pigernes Kro i Onsild. Lørdag efter lørdag har der været dans på kroen, men i snart to år har der været tørke på dansegulvet, og Pigernes Kro har kæmpet med både corona og konkurser. Radio4 Reportage var til stede den allerførste aften efter genåbningen på Pigernes Kro, og du er inviteret med til dans på kroen. Reportage: Toke Gripping. Klip og mix: Kim Christian Hinrichsen. Speak: Peter Nielsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 26 Sep 2021 - 95 - Bare Bryster
Bare Bryster En memoirer over et par bryster, der en gang var, og en fortælling om dem, der kom I stedet. Anne Charlotte er i gang med at få tatoveret brystvorter på Afdeling for Plastikkirurgi på Herlev Hospital. Den medicinske tatovør Malina er en af landets bedste til at tatovere brystvorter, så de ser ægte ud. Det er den sidste behandling for Anne Charlotte efter en lang rejse med kræftoperation og brystrekonstruktion. Vi er med til det forløsende punktum hos tatovøren og hører også Anne Charlottes se tilbage på sit liv med de oprindelige bryster. Medvirkende: Anne-Charlotte Finderup Berg og Malina Sarwar. Tilrettelæggelse: Caroline Sascha Cogez
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 05 Sep 2021 - 94 - Bliver jeg nogensinde rigtig voksen?
Kvartlivskrise er blevet en ting. Det kommer til udtryk ved, at flere unge får problemer som stress, angst og mistrivsel, når de skal gå fra ungdom og uddannelse til det voksne liv. Hvad er det ved voksenlivet, som vælter os omkuld? Og hvornår eller hvordan rammer man følelsen af at være en rigtig voksen med styr på tingene? I dette program vil du høre flere dybdegående samtaler med eksperter, når vi forsøger at forstå problematikken med overgangen fra ung til voksen, og hvad vi kan stille op for at gøre den nemmere. Du skal også møde en ung kvinde, der har oplevet en kvartlivskrise – og overkommet den. Medvirkende: Psykolog Christoffer Kølgaard, lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Mette Lykke Nielsen, Sofie Hjorthgaard Olsen, Nina Svendsen og Karla Sejer Wyrtz. Tilrettelagt af Mads Sejer Nielsen og Magnus Bang.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 29 Aug 2021 - 93 - Idealister - om at blive et gældfrit menneske
Steen Møller er idemand bag andelsforeningerne ”Grobund” og ”Friland”, der hviler på tanker om bæredygtighed, selvforsyning og økonomisk uafhængighed. Landsbyen Friland voksede frem på Djursland i begyndelsen af nullerne. Processen blev fulgt igennem flere år i en serie programmer på DR2. Steen Møller bor stadig i landsbyen, mens han er med i maskinrummet om det nye projekt Grobund.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 22 Aug 2021 - 92 - Idealister - om seksuel dannelse i en tid, der flyder med porno
Der er tonsvis af ting der står i vejen for vores idealer i 2021. I den aktuelle programserie Idealister møder Kasper Harboe nogle af de mennesker, der – som ordbogen siger: ”Ikke bøjer sig ikke for de faktiske forhold i verden, men forsøger at omforme forholdene efter sine idealer.” Mette Øyås Madsen er lærer på Brandbjerg Højskole ved Vejle, hvor hun underviser i det nye og hjemmelavede fag KKS: køn, krop og seksualitet. Hun vil gerne hjælpe unge mennesker med en seksuel dannelse, så de bliver rustet til at leve i et Danmark, der flyder med porno og manipulerede kroppe – og hvor det eneste, man ikke kan tale åbent om, er usikkerhed.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 15 Aug 2021 - 91 - Idealister - om Olav de Lindes højhus, agurker og danmarksrekord
I den aktuelle interviewserie ”Idealister” møder Kasper Harboe bygherren Olav de Linde, der ejer et af Danmarks største private ejendomsselskaber. Hans samling tæller både det tumultarisk multietniske marked Bazar Vest og et højhus på 143 meter, der inden længe skyder op og bliver Danmarks højeste. Han genbrugte mursten for spare penge længe før nogen vidste, at der var noget, der hed CO2-besparelse, og han har vundet priser for både erhvervsfremmende og sociale tiltag. Historien går fra endeløse rækker af agurker og tomater, via en dansk rekord i 100 meter løb - til en forblæst grund på Aarhus Havn, hvor ikke alle klapper i hænderne ved tanken om et hus på 143 meter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 08 Aug 2021 - 90 - Idealister – når et sugerør ødelægger hele dagen
Der er tonsvis af ting der står i vejen for vores idealer i 2021. I den aktuelle programserie Idealister møder Kasper Harboe nogle af de mennesker, der – som ordbogen siger: ”Ikke bøjer sig ikke for de faktiske forhold i verden, men forsøger at omforme forholdene efter sine idealer.” Gittemarie Johansen har ikke nogen skraldepose i stativet under køkkenvasken. Hun lever efter visionen Zero Waste, der handler om at for at mindske co2-forbrug og forurening. Derfor køber hun alle råvarer i løs vægt og afleverer sit biologiske skrald hos grønthandleren. Hun lever samtidig sit professionelle liv på nettet som GitteMary – veganer og formidler af bæredygtig livsstil – og er forfatter til bogen Bæredygtig Badass. I dette afsnit lærer vi, hvordan man undgår at få spat, når ens ambitioner om bæredygtighed clasher med omgivelserne. Vejen går fra 50 par sko til en eksamens-lignende hverdag, hvor det kunne ødelægge en hel dag, hvis der var et plasticsugerør i Gittemaries drink – og hen til erkendelsen af, at bæredygtighed også kræver væredygtighed.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 01 Aug 2021 - 89 - Sårbar i en corona-tid
Der eksisterer en gruppe særlige mennesker i vores samfund, som vi normalt ikke lægger mærke til, fordi de ligner alle andre på overfladen. Men inden i deres kroppe har de sygdomme, der gør, at de ikke kan fungere som de fleste andre. De kan måske ikke have et arbejde eller tage en uddannelse. De er til gengæld blevet nogen, vi taler om nu, fordi covid-19 kan være ekstra farlig for dem. Nanna Marinussen, er en af de personer, der er særligt sårbar overfor covid-19. Hun er 31 år, førtidspensionist og kronisk syg. Hun har det seneste år gennemlevet en ekstrem udgave af den isolation, der har ramt os alle. Hun har mest har været hjemme i sin lejlighed, og hvor de meget få besøg fra venner og familie er foregået med rigelig afstand og grundigt afsprittede hænder. I den her reportage tager hun os med ind i dét liv. Et liv, hvor styrke og svaghed går hånd i hånd. Tilrettelæggelse og klip: Jais Nørgaard Alstrøm. Medvirkende: Nanna Marinussen, Anne Hansen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 28 Feb 2021 - 88 - Fra mesterkok til knivsliber i Japan
Steffen Bach vil være blandt de dygtigste knivslibere i verden. For tre år siden forlod han en lovende, men stressende karriere som mesterkok i Danmark. Nu fordyber han sig i knivsliberiets kunst ni timer om dagen i Japan. I den her reportage følger vi Steffen, mens han arbejder med knive, laver mad, tager på udflugt i bjergene og taler med den familie, han sjældent ser i Danmark. I fortællingen kan du møde en 31-årig mand, der har valgt at ofre store dele af sit sociale liv for at fokusere 100 procent på sin mission om, at blive en af de dygtigste knivslibere i verden. Medvirkende: Steffen Bach Mikkelsen, Jeanett Bach Mikkelsen, Hans Bach Mikkelsen og Bente Bach Mikkelsen. Musik: Steffen Nordenstam. Der er brugt et klip med Jørgen Leth fra TV2 reportagen: "Tour de France bag kulisserne"(2010). Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 21 Feb 2021 - 87 - Flugten fra fødegangen
Jordemødre flygter fra fastansættelser på de offentlige hospitaler. Særligt i Region Hovedstaden er det mærkbart. De flygter fra travlhed, dårlige arbejdsvilkår og samlebåndsmentalitet. På samme tid er jordemødre og jordemorstuderende gået sammen om at råbe de ansvarlige op – det er et opråb om, at fødselsområdet er i så store problemer, at det går ud over ikke blot de ansatte men også de fødende og deres familier. I denne reportage skal du møde to jordemødre. Den ene er stadigvæk fastansat men har taget flere forbehold i sit arbejdsliv for at kunne holde til presset. Den anden kunne ikke klare presset og arbejder som nu som vikar, så hun selv kan styre sine timer. Medvirkende: Carla Mynster Andersen, Stine Yasmin Heidmann og Sofie Korsgaard. Tilrettelagt af Gustav Pors Olesen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 14 Feb 2021 - 86 - Sangen tryller vinteren tilbage
En regnfuld aften i slutningen af januar 2021 sidder Katrine ved sit klaver på Mols og spiller vintersangene fra Højskolesangbogen. Det går op for hende, at de sange hun spiller, ikke passer til det hun ser ud ad vinduet. Regn, mudder og blæst. Det giver hende idéen til at skrive en ny vintersang, der er mere våd end hvid. I samarbejde med vennen Simon går hun i gang med at skrive en sang, der ender med at trylle vinteren tilbage. Medvirkende: Simon Knoblauch, Bjørg og Helle Ingerslev Kristensen. Tilrettelæggelse Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 07 Feb 2021 - 78 - De udstødte slår igen
Simon Ørregaard. Der er formand for Ateistisk Selskab vil have Jehovas Vidner dømt for hadforbrydelser mod tidligere medlemmer.
For når man som Jehovas Vidne bliver udstødt af trossamfundet for at bryder de interne regler, eller hvis man selv forlader Jehovas Vidner, skal de andre i menigheden undgå dig. De må ikke kontakte dig eller have noget med dig at gøre. En retssag i Belgien stiller nu spørgsmål ved, om dette er lovligt og om, hvor langt religionsfriheden rækker. For her blev Jehovas Vidner dømt for at opfordre til had, når de beder medlemmer om at undgå ’frafaldne’ Vidner. Det er med den sag i ryggen, at Simon Ørregaard, der også selv er tidligere Jehovas Vidne, nu håber på at kunne hive Jehovas Vidner i retten.
Medvirkende: Simon Ørregaard, David Bille Maagaard, Poul Dal, Lisbet Christoffersen, Annika Hvitamar, Patrick Haeck, Joni Valkila.
Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard Alstrøm og Maiken Friis LangeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 30 May 2021 - 77 - Samtaler på kanten
Det forgangne år har været noget, vi skulle kæmpe os igennem. Dén følelse af bøvl og afsavn binder os sammen på tværs af de skel, der normalt står imellem os i Danmark.
Kasper Harboe undersøger coronaens aftegning i seks usædvanlige menneskeliv, som i forvejen er farvet af ensomhed, stofmisbrug eller angst.
Heldigvis har coronaen også efterladt nogle små gaver, da den kom forbi og stjal det meste af et år fra Ole, Alex, Sanna, Julie, Tage og Ali.
Programmet er lavet i samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 30 May 2021 - 76 - Ulvemysteriet - del 2: "Min far har tippet en ulv"
Siden 2012 er næsten halvdelen af ulvene i Danmark sporløst forsvundet. Flere eksperter undrer sig over, hvor de er henne. Antallet af forsvundne ulve er nemlig unaturligt højt. De er pist væk. Derfor peger flere på, at de bliver skudt. Nogle elsker dem – og andre hader dem. Og ulvene har været under stor debat i området omkring Ulfborg. Her er der nemlig tidligere blevet skudt en ulv, hvilket blev optaget på video. Men er der mon blevet skudt flere?
Radio4 Reportage er taget til Ulfborg i Vestjylland, der er knudepunkt for ulvekonflikten. Journalist Anton Ringdal møder her i anden del Preben Andersen, der ofte er på udkig efter ulven - derudover taler han blandt andet med Steffen Troldtoft, han er formand for Ulvefrit Danmark, og det er hans far, der tidligere har skudt en ulv. Til sidst kommer Anton Ringdal i kontakt med ulven på en helt speciel måde.
Medvirkende: Peter Birch, Preben Andersen, Jørgen Blazejewicz, Steffen Troldtoft, Peter Sunde, Lunna Glavind
Research og tilrettelæggelse: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 21 May 2021 - 75 - Ulvemysteriet - del 1: "Skyd, grav dem ned, og hold kæft med det"
Siden 2012 er næsten halvdelen af ulvene i Danmark sporløst forsvundet. Flere eksperter undrer sig over, hvor de er henne. Antallet af forsvundne ulve er nemlig unaturligt højt. De er pist væk. Derfor peger flere på, at de bliver skudt.
Radio4 Reportage er derfor taget til Ulfborg i Vestjylland, der knudepunkt for ulvekonflikten. Vi vil undersøge, om der er nogen, der slår ulvene ihjelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 14 May 2021 - 74 - Sandheden om sandheden
Thomas har en teori om, at de fleste corona-indlagte slet ikke er særligt syge. Det tilsiger hans matematiske fornuft og hans naturvidenskabelige opdragelse. Og Thomas er langt fra den eneste i vores tid, der forholder sig skeptisk til myndighedernes data om CoViD-19.
Hundredevis af mennesker uden traditionel lægefaglig uddannelse finder sammen i fællesskab og tro på, at de ved mere om tidens altdominerende sygdom, end Danmarks etablerede videnskabsfolk.
Når en ny sygdom som CoViD-19 dukker op, går der flere år, før læger, videnskabsfolk og politikere kender det fulde billede. Og dét har givet os en periode, hvor mange sandheder kæmper om herredømmet, og mennesker strides højlydt om, hvem der har ret.
Vi følger Thomas´ teori om de sminkede sygdomsstatistikker frem til afgørelsens time. Det bliver samtidig til en undersøgelse af, hvad sandheden egentlig ER - i en tid, hvor både forskere, politikere, medier og præster har mistet deres sandhedsmonopol... hvis de nogensinde har haft ét.
Medvirkende: Thomas Gudmand-Høyer, Marie Brixtofte, Søren Espersen, Anja C. Andersen og Morten Skovsted.
Tilrettelægger og vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 16 Apr 2021 - 69 - Den dag HP døde
Nyheden om et dramatisk dødsfald overrasker i første omgang ikke rigtigt nogen – men alle har en overraskelse til gode. Mens provinsbyens flag går på halv, dykker Kasper Harboe ned i en livshistorie, der også er en vigtig del af Danmarkshistorien. En hyldest til en original - og til det Danmark, der er begravet under parcelhusene.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 31 Jan 2021 - 67 - I solcellernes skygge
Udenfor den lille landsby Nimtofte midt på Djursland bor tre naboer, der ihvertfald er enige om en ting: Grøn energi er godt, og solceller som sådan er der ingen, der har noget imod. Men her stopper nabo-enigheden så også. For er landskabet omkring deres ejendomme fladt eller kuperet? Er et læbælte en skov, en grøn mur, eller tre række pistne træer uden blade om vinteren, og hvor meget betyder det at have udsigt over det åbne land? Det er spørgsmål, der pludselig er blevet meget vigtige, fordi den ene nabo, godsejer Anne Sophie Gamborg sammen med sin mand og et andet par vil etablere en solcellepark på omkring 100 hektar i omkreds og knapt fire meter i højden lige rundt om der, hvor de to øvrige naboer Iben Brandenburg og Jannie Clemens bor. Hør tre naboers drømme, planer og bekymringer omkring solcelleparken i Radio4-reportagen ”I solcellernes skygge”. Medvirkende: Anne Sophie Gamborg, Iben Brandenburg, Janni Clemens og Pia Hansen. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 24 Jan 2021 - 66 - Fra skindød til uovervindelig (2:2)
Peter blev født tre måneder for tidligt og fik som treårig diagnosen, cerebral parese. Peter er i dag en selvstændig 24-årig mand, men hele sin barndom var han omringet af blikke. Velmenende blikke, der alle havde en idé til, hvordan de kunne forbedre/fjerne/minimere hans handikap, så han kunne få et godt liv; komme op at gå, løbe og lege. Men de gode intentioner fra sundhedsvæsnets side har haft en pris. Fjernet ham fra fritiden og venner, når han skulle træne og givet ham en følelse af ikke at være god nok. Her kan du høre ham fortælle, hvordan det føles at leve et liv, der med samfundsbriller ikke er godt nok, og du kan følge ham, når han tager kampen op. Han vil ikke længere ses på, som en der skal repareres. Peter vil ændre sundhedsvæsnets syn på børn med handikap, derfor skal du lytte til hans historie. Medvirkende: Peter Græsbøll Holm, Christina Strandholdt Andersen og Christoffer Greve Fehsenfeld. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 17 Jan 2021 - 65 - De knækkede betjente
De ansatte i de danske fængsler får i høj grad psykiske mén af deres arbejde med at passe på landets kriminelle. Et job, som er uundværligt. PTSD er udbredt. Hver femte af de tidligere fængselsbetjente har en psykiatrisk diagnose, som enten er PTSD eller en anden sygdom med samme symptomer. Selvom PTSD er så udbredt blandt fængselspersonalet, findes der ingen veteranindsats for dem, som der gør for soldater. Medvirkende: Martin Esberg, Eyjólfur Hannesson, Ask Elklit, Mette Nielsen, Ina Eliasen, Peter Skaarup, Karina Lorentzen, Susanne Mårtensson. Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard Alstrøm og Tine Toft.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 15 Jan 2021 - 64 - Hestemanden fra Hulkær
Nogle mennesker bliver i deres fag, i fast job og blandt de samme kolleger hele arbejdslivet. Andre vælger på et tidspunkt at tage springet. Siger det sikre job op, for at følge en passion. Et af de mennesker er Tom Buhl fra Hulkær i Sydjylland. Tom har været vild med heste, fra han var en helt lille dreng. Men det var maskinmekaniker, han blev, og de sidste mange år har hans arbejdsplads været på Nordsøen, blandt borebisser på en olieplatform. I sin fritid hjemme på gården forfinede han en evne til at få nervøse, uforudsigelige og voldsomme ungheste til at opføre sig som velopdragne gentlemen. Blandingen mellem boreplatform og heste-opdragelse gik godt i mange år, men på et tidspunkt begyndte Tom at få ondt i maven. Medvirkende Tom Buhl og Niels Balling Tilrettelæggelse Kristine Sølling Møller
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 10 Jan 2021 - 63 - Buskongen
I en bus fra Hanstholm sidder en 19-årig dreng, og venter spændt på at skulle se sin bedste ven igen. Frederik Jespersen har været afskåret fra at se Ebbe i to måneder, og det har være svært, for Ebbe er hans holdepunkt i livet. Sammen har de kørt tusindvis af kilometer i busser rundt i Midtjylland. De har grinet og grædt. De har snakket om piger, forældre og problemer. Men nu er Ebbe blevet syg, så Frederik har måtte tage busturene alene. Nu kan han ikke vente mere; han må se Ebbe igen. Tilrettelæggelse: Michael Nørrelund. Redigering: Michael Nørrelund og Stine Kloster. Lyddesign: Signe Kloster Medvirkende: Frederik Jespersen og Ebbe Ernst Hemmingsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 03 Jan 2021 - 62 - Biskoppens julehjælp - "Livet kommer altid bag på os" (5:5)
Den tidligere biskop Kjeld Holm kom til at holde juleaften alene. Kjeld var igen faldet og havde slået sin ryg, og han måtte derfor melde afbud til frokosten med døtrene og juleaften hos sin kone på plejehjemmet, hvor hun bor. Så han måtte holde juleaften med ”Baronessen fra benzintanken” og tog revanche de næste juledage. Journalist Gitte Smedemark byder ham i dag på champagne og kransekage, og de to fejrer den nye vaccine og tager en snak om håb og drømme for det nye år.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 30 Dec 2020 - 61 - Fra skindød til uovervindelig (1:2)
Lægerne kalder Christoffer for et mirakel. Han kom livløs til verden, og der gik otte minutter, før Christoffer begyndte at trække vejret, men i ni år levede han derefter et stort set ”almindeligt” børneliv. Otte minutter uden ilt til hjernen medfører ellers ofte en dyster prognose. Først ni år efter sin fødsel fik Christoffer på en gåtur ondt i ryggen og det resulterede i en lang indlæggelse på Skejby Universitetshospital og diagnosen: Dystoni. Dystoni er en bevægelsesforstyrrelse, der er kendetegnet ved vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger. Et liv med Dystoni betyder ofte et liv i kørestol, men sådan er det ikke blevet for Christoffer. Christoffer mener selv, at hans start på livet har givet ham en styrke til at overvinde det meste. Kan man overvinde døden, hvad kan man så ikke udrette? Christoffer har trodset mange af lægernes prognoser og hans mission er nu at fortælle andre børn med kroniske sygdomme, at de selv er eksperter i deres eget liv. Medvirkende: Christoffer Greve Fehsenfeld og Michael Fehsenfeld. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 26 Dec 2020 - 60 - Biskoppens Julehjælp - "I dag vil vi ikke spare på bønnerne"(4:5)
Gitte har taget ægte kaffe med for i dag vil de ikke spare på bønnerne. Dagen før juleaften taler Gitte Smedemark og Kjeld Holm om tro. Biskoppen afslører, at han beder sit fadervor hver dag, men han forstyrrer ikke Vorherre med så meget andet. Man skal ikke tale om Corona, når man besøger biskop emeritus, Kjeld Holm. Det emne er ved at være udtømt, mener han. Ifølge Kjeld Holm er julen håbets tid – det er det, han håber at præster vil prædike juleaften. Der er glæde til alle, også til dem, som måske ikke føler det. Og det gør han ikke selv i år, hvor der er en del modgang. Gitte og Kjeld taler om traditioner i julen. Gitte serverer æbleskiver og portvin. Stemningen finder en julelys stund, mens de ser et klip fra filmen: Fra den gamle købmandsgård. Medvirkende: Kjeld Holm og Gitte Smedemark. Tilrettelæggelse: Gitte Smedemark og Katrine Hedegaard. Redaktør: Satie Espersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 23 Dec 2020 - 59 - Hamidis sidste rejse
På et lille værelse i Aalborg ligger en 24-årig mand alene, bag nedrullede gardiner, og venter på at han skal dø. Lægerne opdagede en tumor i Hamidis ben, halvandet år efter han flygtede fra Kabul i Afghanistan i 2015. Hans højre ben blev amputeret. Men så kom knoglekræften, som har spredt sig til lungerne; han kan ikke helbredes. Da SOSU-assitenten Trine Wittendorf første gang træder ind i Hamidis værelse i oktober 2020 finder hun ud af, at Hamidi har ét ønske tilbage; han vil dø hos sin mor og far i Afghanistan. Men han kan ikke nå at komme tilbage i tide, siger myndighederne. Trine starter sin utrættelige kamp for at få Hamidi hjem. Medvirkende: Hamidi, Trine Wittendorff og Jonas Bengtsson. Tilrettelæggelse: Michael Nørrelund Redigering: Michael Nørrelund og Stine Kloster Lyddesign: Stine kloster
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 19 Dec 2020 - 58 - Biskoppens julehjælp: "Fernet Branca - en ædeldrik"(3:5)
Kjeld Holm er begyndt at lufte cigaretrøg ud af stuen, inden Gitte kommer på besøg. Adventskransens tredje lys bliver tændt, og Gitte lægger en julebryg på køl. Over en kop varm kaffe og Kjelds tilbud om et ædelt glas Fernet Branca lærer de stille og roligt hinanden bedre at kende. Relationen når i dag nye højder, og de dykker ned i en samtale om, hvordan man kommer sig over at miste dem, man holder af, og om der er et liv efter døden. Kjeld taler om, hvad det vil sige at være nogens næste, og Gitte spørger ind til Kjelds forhold til sorg og død. Kjeld fortæller, hvordan han har forberedt sin egen begravelse. Medvirkende: Kjeld Holm og Gitte Smedemark. Tilrettelæggelse: Gitte Smedemark og Katrine Hedegaard. Redigering: Katrine Hedegaard. Redaktør: Satie Espersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 16 Dec 2020 - 56 - Biskoppens julehjælp – “Jeg tænkte straks: det må være pigen i mit liv” (2:5)
Det er svært for Kjeld at være adskilt fra konen Birthe, som er flyttet på plejehjem for knap et år siden. I mere end 50 år var de gift og boede sammen. Deres kærlighed til hinanden, til døtrene og til børnebørnene er fundamentet for Kjelds liv. Men hvad har Kjeld lært om kærlighed efter et livslangt ægteskab - og efter at have viet hundredvis af mennesker? Gitte konfronterer Kjeld med hans lidt konservative syn på kønsroller. Hun har nemlig altid selv ønsket at være ”den, der går med hat”. Medvirkende: Kjeld Holm og Gitte Smedemark. Tilrettelæggelse: Gitte Smedemark og Cecilie Sønderstrup. Redigering: Cecilie Sønderstrup. Redaktør: Satie Espersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sun, 06 Dec 2020 - 55 - Mens jeg venter på mit nye hjerte 1:2
På en stille villavej i Risskov ved Aarhus ligger Tina Bach Christensen og venter på, at telefonen skal ringe. Et opkald der betyder, at et andet menneske har mistet livet, så hun selv kan få sit tilbage. For to måneder siden sprang Tina rundt i skoven som fitness-træner, men de sidste måneder er det gået ned ad bakke. Hun lider af den genetiske hjertesygdom, hypertrofisk kardiomyopati og nu er den eneste vej tilbage til livet en hjertetransplantation. I ventetiden må hun ikke være alene, derfor har hendes to fitnesselever, Lene og Flemming, tilbudt hende hjælp og tag over hovedet. Vi er med Tina i hendes tanker og til undersøgelser på sygehuset. Og pludselig en dag ringer telefonen… Medvirkende: Tina Bach Christensen og Lene Lange. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 05 Dec 2020 - 53 - Biskoppens julehjælp – ”Det var en lettelse at gå af som biskop” (1:5)
Kjeld og Gitte møder hinanden for første gang i Kjelds lejlighed i Aarhus. Her bor han alene, efter at konen Birthe er flyttet på plejehjem på grund af Alzheimers. Selv har Kjeld for nyligt haft brækket ryggen, og en ny sygdom truer nu hans helbred. Gitte har været involveret i en trafikulykke, der i hverdagen udfordrer hende fysisk og mentalt. Samtalens omdrejningspunkt er livets sårbarhed. Hvordan forholder man sig til de store og små forandringer, der kommer med alderen? Og hvordan oplever Kjeld skiftet fra prædikestolens spotlight til et stille liv på blokken? Der bliver grint og grædt i første episode af ”Biskoppens julehjælp”. Medvirkende: Kjeld Holm og Gitte Smedemark. Tilrettelæggelse: Gitte Smedemark og Cecilie Sønderstrup. Redigering: Cecilie Sønderstrup. Redaktør: Satie Espersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Wed, 02 Dec 2020 - 52 - En stille kø fra helvede
Taxavognmanden Kim og hans kolleger er hårdt økonomisk pressede på grund af Coronapandemien. Der kan gå timer mellem turene, når han venter på kunder foran banegården i Aarhus’ centrum. Og han er ikke alene. En undersøgelse fra Dansk Transport viser, at omsætningen på taxamarkedet er faldet med 60 procent siden sidste år. Desuden er taxachaufførerne den faggruppe i 3F, der er hårdest ramt af krisen. Journalist Cecilie Sønderstrup besøger Kim i hans taxa, mens han venter på sin næste kunde. Hvor lang tid vil det tage? Hvad får han ventetiden til at gå med? Og hvordan føles det at være tvunget til at vente i timevis på at kunne udføre sit arbejde? Medvirkende: Kim Jørgensen og Hans Jørgen Thomsen. Research: Anette Solgaard. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 27 Nov 2020 - 51 - Vores vejes vingesus – Dronning Sophie Amalie og vejen til magten (3:3)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I dag går turen til Amaliegade i det indre København, som er opkaldt efter dronning Sophie Amalie. Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg var en populær dronning, der med en usædvanlig stærk personlighed og modige handlinger opnåede både politisk indflydelse og magt i 1600-tallet. En magt, hun ikke tøvede med at bruge mod sine modstandere - og som måske havde afgørende betydning for indførelsen af enevælden i Danmark. Medvirkende: Sebastian Olden-Jørgensen, Lotte Falck og Martin Hjort Andersen.
Research: Magnus Bang. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 21 Nov 2020 - 50 - Hvad laver en ramadansang i Højskolesangbogen?
Først nu står det klart, at sangen ’Ramadan i København’ kommer med i Højskolesangbogens 19. udgave. Men allerede for et år siden rasede debatten om en muslimsk sang i den danske sangbog, selvom sangen ikke engang var skrevet færdig. Det er den nu, og igen skaber den debat. I samtaler med højskolesangbogsudvalgets medlemmer og to af de fire musikere bag sangen dykker vi i denne reportage ned i, hvordan den er endt i sangbogen, hvad sangen handler om, og hvorfor en ramadansang skal med i højskolesangbogen. Produceret af Tine Toft og Jais Nørgaard. Medvirkende: Isam B, Nana Jacobi, Jørgen Carlsen, Anne Odgaard, Mathias Hammer, Mette Sangaard Schulz.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 14 Nov 2020 - 46 - Vores vejes vingesus – J.B.S. Estrup og kampen mod demokratiet (2:3)
De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I denne udsendelse dykker vi ned i en af de mere dystre perioder i Danmarks historie. Turen går til Estrupvej i Esbjerg, som er opkaldt efter landets længst siddende statsminister, J.B.S. Estrup. Mens han regerede landet i 1800-tallet, blæste demokratiske vinde over store dele af Europa og Danmark. Men Estrup skulle ikke nyde noget, for ifølge ham var godsejerne og den øvrige overklasse bedst egnet til at træffe beslutninger på landets vegne – ikke arbejderne og bønnerne. Estrups stædighed og udemokratiske handlinger vakte så stor utilfredshed i befolkningen, at Danmark kunne være endt i en borgerkrig. Medvirkende: René Karpantschof, Hanne Røn og Henning Andersen. Research: Magnus Bang. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 17 Oct 2020 - 45 - Fra fængsel til Facebook-fællesskab
Bobbie Nielsen er 41 år og bor i Fredericia. Han startede for otte år siden Facebook-fællesskabet ’Vi er til for at hjælpe hinanden’, hvor medlemmerne kan hjælpe hinanden med alt fra gode råd til manglende møbler. Hele Fredericia kender Bobby, der kører rundt i sin lille tuktuk med ting, tøj og mad til udsatte. Men Bobbie har ikke altid været den glade giver. Barndommen på Københavns Vestegn er indhyllet i omsorgssvigt, misbrug og kriminalitet. Hør Bobbies historie om, hvordan man vender sit liv 180 grader og går fra fængsel til Facebook-fællesskab. Tilrettelæggelse: Linda Nygaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 10 Oct 2020 - 44 - Bondos battle
Vi følger Anders Bondo Christensen på sin sidste dag som formand for Danmarks Lærerforening. Vi tegner et portræt af manden, der stod i spidsen, da hans medlemmer blev lockoutet, og som har været med til at genoplive en hårdt såret dansk model. 'Bondos battle' giver indsigt i lærerkonflikten og fagbevægelsens daglige arbejde med at skabe gode rammer for deres medlemmer. Fortalt med Bondos egne ord. Tilrettelæggelse og produktion: Theis Kamuk Larsen, Rakkerpak Productions.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 03 Oct 2020 - 43 - Vores vejes vingesus – Ernst Schimmelmann og dilemmaet om de 1000 slaver (1:3)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I denne sæson af Vores vejes vingesus ser vi nærmere på de mere dystre perioder i Danmarks historie. Vi lægger ud med at besøge Schimmelmannsvej i Charlottenlund, som er opkaldt efter 1700-tallets største slaveejer, Ernst Schimmelmann. Slavehandlen og slavernes arbejde på hans plantager i Dansk Vestindien gjorde ham til en af landets rigeste mænd. Samtidig blev Schimmelmann også manden, der stod bag et dansk forbud mod slavehandlen. For bag den magtfulde forretningsmand gemte sig en humanist, der hele sit liv levede i et stort dilemma. Medvirkende: Erik Gøbel og Hanne Olsen Julian. Research: Magnus Bang. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 26 Sep 2020 - 42 - Vildt dyr eller kæledægge? Delfinen i Svendborgsund
Siden oktober 2019 har en delfin boltret sig i Svendborgsund lige mellem Svendborg og Tåsinge. Delfinen har fået en meget opmærksomhed og folk både fra nær og fjern tager til haven i Svendborg for at se delfinen eller Delle som de lokale har døbt den. Men hvordan skal man behandle et vildt dyr, der på mystisk vis har slået sig ned på Sydfyn? Skal man give den et navn og behandle den som et hele byens kæledyr eller skal man lade vilde dyr være vilde og i stedet bruge tid på at tænke på, hvorfor delfinen overhovedet er der? Medvirkende: Jesper Stiig Andersen og Nicolai Ilcus Tilrettelæggelse: Magnus Bang
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 19 Sep 2020 - 41 - Ukrudt eller orden i Hjørring Kommune
I Hjørring Kommune er et projekt netop slut. I et år har kommunen i samarbejde med borgerne forsøgt at fremelske biodiversiteten. Rabatter, rundkørsler og fortove har fået lov til at vokse vildt. Parcelhusejere har inviteret vildskaben ind i deres trimmede haver, men projektet har også delt vandene. For hvem skal definere hvad der er smukt og skal naturen overhovedet have plads i byen? Medvirkende: Søren Smalbro, Thomas Lillelund, Mogens Larsen, Laus Gro-Nielsen, Nathalie Tarp, Lise og Kenneth Østergaard. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 12 Sep 2020 - 40 - En gåtur mellem lys og mørke
Tunger fortæller, at verden er gået af lave. Amerikanerne bliver ondere, danskerne mere ubetænksomme, egoistiske og ligeglade. Men hvorfor er det sådan, og er det sådan? Hvem er det, denne ubalance kommer fra? En sensommermorgen går Katrine Hedegaard ud for at finde verdens mørke i Ebeltoft. Katrine går ud med to benspænd. Det første er: Hun må kun bruge én dag. Fra det bliver lyst, til det bliver mørkt. Det andet benspænd er: Hun må kun tale med hundeejere. Måske kan de uskyldige dyr lede hende frem til mørket. Hvor kommer ondskaben fra? Mig, dig eller alle de andre? Medvirkende: Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 05 Sep 2020 - 39 - Havets helte
Havet omkring Skagen har gennem historien krævet utallige menneskeliv. Men flere hundrede skibbrudne sejlere er også blevet hentet i land igen af heroiske redningsmænd. I denne udsendelse skal du høre om én af de allerstørste helte på egnen, der endte med at blive kendt i hele kongeriget, og møde stationsleder Michael Pedersen, som stadig redder menneskeliv ud for Skagens kyst den dag i dag. Medvirkende: Michael Pedersen. Hans Nielsen. Tilrettelæggelse og klip: Kim Christian Hinrichsen. I redaktionen: Andreas Jeppesen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 29 Aug 2020 - 38 - Konfirmation uden kors
Overgangen mellem barn og voksen er ikke så brat, som den var tidligere - men behovet for at markere den eksisterer stadig. I reportagen er vi taget med til humanistisk konfirmationsforberedelse på Ungdomsøen sammen med 100 af de 420 danske unge, der i år har valgt at blive humanistisk konfirmeret. Tilrettelæggelse og produktion: Tanja Kjeldgaard, Rakkerpak Productions
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 22 Aug 2020 - 37 - Hvad nu, Vollsmose?
Et drab på en uskyldig beboer har rystet Vollsmose og fået de lokale på barrikaderne. Mange har sagt, at det aldrig må ske igen, og at det nu skal være slut med bandekriminaliteten i området. Men hvad skal der ske, nu hvor ordene skal omsættes til handling? Og hvad kan beboerne egentlig stille op? Radio4 er taget til Vollsmose for at spørge dem, det hele handler om: De mennesker, der bor i området og lever med problemerne til hverdag. I dette program kan du høre fire lokale stemmer og deres bud på, hvordan man kommer kriminaliteten til livs. De giver et indblik i en bydel, hvor 10.000 mennesker bare gerne vil leve i fred og fordragelighed. Hvor forandring er svær, men ikke umulig.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 13 Aug 2020 - 36 - Har jeg et ansvar?
Tyrkiet, Februar 2020. Et bønnekald vækker Pauline den første morgen i Tyrkiet. En snurrende sirene, der ikke efterlader nogen tvivl om at hun befinder sig i et andet land, en anden kultur. Et land, hvor Pauline skal lave en podcast om flygtningesituationen, der i ly af Trump, Brexit og klimakatastrofen er forsvundet lidt væk fra mediernes forsider. Men hvordan laver man journalistik, når man pludselig bliver overmandet af en følelse af hjælpeløshed og afmagt? Dette er historien om mødet med nogle mennesker, der får en til at stille sig selv spørgsmål om ansvar, om privilegier og om det at møde menneske som behandles umenneskeligt. Medvirkende: Aws Jubair, Mads Thunestvedt, Erman Kayman Tilrettelægger: Pauline Kloster
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 08 Aug 2020 - 35 - Lortebreve på Langeland
I årene mellem 2008 og 2015 er der nogen eller nogle, der sender ildelugtende konvolutter til beboere på Langeland. Konvolutterne indeholder menneskelig afføring, og afføringen ledsages af lange, håndskrevne breve. I brevene underskriver afsenderen sig – men aldrig med sit eget navn. Så hvem er det, der gennem otte år sender lortebreve rundt på Langeland – og hvorfor? Lortebreve på Langeland er historien om chikane og ubesvarede spørgsmål. Og historien om hvad der sker med et lille lokalsamfund, når nogen bryder de uskrevne regler for, hvordan man agerer over for hinanden. Medvirkende: Torben Ethelfeld, Karin Knudsen, Bent Hansen og Bent Uhrenholdt. Tilrettelæggelse og produktion: Andreas Jeppesen og Paul Sauer.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 01 Aug 2020 - 34 - FLYTTEROD
Danskerne er det mest flytteivrige folkefærd i EU - næstefter svenskerne. Men hvorfor flytter vi? Og hvor flytter vi hen? I reportagen følger vi Vera, der skal flytte hjemmefra, Nanna og Byron der, skal søge om familiesammenføring, for at kunne bo i Danmark og Tibbe, der har fået job i Bruxelles og skal finde ud af at bo i et helt andet land. For dem alle er Flytningen forbundet med vigtige livsforandringer og markerer overgangen fra fortid til en ny fremtid. Tilrettelæggelse & produktion: Tanja Kjeldgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 25 Jul 2020 - 33 - Dagbog fra Coronaland
Året 2020 har været et helt særligt år. På få måneder har vi set store dele af verden stå overfor ny trussel i form af den dødelige Coronavirus. Virussen har allerede kostet hundredetusindevis af liv, og vi mennesker er blevet konfronteret med en ny skrøbelighed og afhængighed af hinanden. Mens Danmark og verden lukkede ned i foråret, bad Radio4 fire danskere om at åbne op og lukke os ind i deres inderste tanker i en krisetid. John, Melanie, Thea og Jesper har i tre måneder optaget lyddagbog fra deres karantæne. De fortæller om livet og hverdagen i en ekstraordinær tid, som – måske for altid – har ændret vores adfærd og måde at begå os i verden på. Medvirkende: Melanie Villadsen, John Zabell, Thea Bækgaard, Jesper Nyboe, Nan Villadsen og Andy Villadsen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 18 Jul 2020 - 32 - Krisesommer i det gule bagland
Dansk Folkeparti er i krise. Efter to valg i frit fald er de ved at blive overhalet af Nye Borgerlige i meningsmålingerne, flere byrødder har forladt partiet, og enkelte kritiske røster tror ikke på, Kristian Thulesen Dahl er formanden, der kan vende skuden. Men hvad siger baglandet egentlig om, hvad der er gået galt? Og hvad DF nu skal gøre, for at vende skuden? Det har vi besøgt Hjordkær for at finde ud af – den by i Sønderjylland, hvor partiet fik allerflest stemmer ved det store valg i 2015. Her lyder svaret blandt andet, at DF er blevet for rødt og for blødt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 11 Jul 2020 - 31 - Jeg tilhører jorden
Knud Høirup er stenhugger og spillemand, og han har en livslang forelskelse i Limfjorden og det omkringliggende landskab, som han udtrykker gennem sine sange, digte og granitskulpturer i denne reportage. Forelskelsen startede da han som dreng begyndte at finde hilsner fra fortiden i form af tusinder af år gamle flinteredskaber; hele livet har han søgt efter disse hilsner i bakkerne omkring fjorden. De er et vidne om en simplere tid, hvor mennesket skulle kende landskabet for overhovedet at leve. Medvirkende: Knud Høirup Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard Alstrøm
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 04 Jul 2020 - 30 - Radio4 Reportage: Jokes på diagnose
Olav Lundsgaard er en ung mand fra Odense på 27 år, der er ved at etablere sig som standup-komiker med sit første onemanshow, der kommer til efteråret. Men Olav er også diagnosticeret med kompleks autisme og kæmper derfor ikke kun for anerkendelse og succes i branchen, men også med et enormt lavt selvværd og frygt for andres syn på ham på grund af sin diagnose. Reporteren Linda Nygaard har derfor sat Olav i stævne for at undersøge, hvorfor en ung mand med hans udfordringer har søgt ind i den benhårde comedybranche, og hvordan han tackler den. Medvirkende: Olav Lundsgaard og psykolog Louise Sandholdt Trip. Tilrettelagt og fortalt af Linda Nygaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 27 Jun 2020 - 29 - Det gående menneske
Mennesket er skabt med arme og hænder til at holde fast med, og ben og fødder til at flytte sig med. Benene er med andre ord lige ved hånden. Men som mennesker jo er flest, så har vi aldrig villet lade os nøje med det nære. Først betvang vi hesten, så opfandt vi hjulet, siden kom tog, biler, cykler og flyvemaskiner. Alt sammen redskaber, der sørger for, at vi kan komme stadig hurtigere fra A til B. Den her udsendelse handler om hvad det er den der langsomme, naturlige gåen på to ben kan. Hvorfor der midt i al den moderne effektivitet er stadig flere, der vender tilbage til at bruge benene til det, de er skabt til. I reportagen ”Det gående menneske” medvirker indehaveren af vandreturskonceptet Oh so quiet iværksætter Pia Stigaard Skammelsen, amatørvandrerne Lene og Jesper Højland, samt forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 20 Jun 2020 - 28 - Radio4 Reportage: Efter du forsvandt
Få år inden hun tog sit eget liv, lavede Nina et fotoprojekt, hun kaldte 'How to disappear'. Efter selvmordet står hendes venner og familie tilbage med hænderne fulde af sorg, skyld og ubesvarede spørgsmål. 'Efter du forsvandt' handler om, hvordan Ninas bedste ven Mette leder efter svar. Mette graver sig igennem dagbøger og snakker med Ninas efterladte i et forsøg på at forstå det uforståelige. Tilrettelagt og fortalt af Mette Post Riggelsen i samarbejde med Rakkerpak Productions og Marie-Louise Thorsen. Skuespiller Filippa Suenson har lagt stemme til dagbogsnoterne. Går du med tunge tanker, så ring til Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 13 Jun 2020 - 27 - Radio4 Reportage: En stedmors bekendelser
Hvorfor er det så svært at være stedmor? Mange stedmødre oplever, at de i perioder går gennem både frustration og afmagt. Følelserne er ofte 'forbudte følelser', fordi de kan være relateret til den tilbagevendende påmindelse om, at det aldrig bliver som i en kernefamilie, hvor alle er forbundet af blodets bånd. I denne Radio4 Reportage hører vi tre kvinder fortælle om, hvorfor de generelt kan have svært at finde overskud og ubetinget kærlighed til børn, der ikke er deres egne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 06 Jun 2020 - 26 - Corona for børn – coronakrisen fortalt af Danmarks børn
Coronakrisen er ikke bare for voksne. Under corona-karantænen udgav 12 årige Ezra podcasten Corona for børn, hvor mere end 100 danske børn bosat i hele verden fortalte om alt fra hjemmeskole til aflyste konfirmationer og længslen efter bland-selv-slik. Lyt til børnenes beretning om en verden i Covid-19 karantæne. Tilrettelagt af Dorte Palle Jørgensen, Tanja Kjeldgaard og Johanne Mygind. Vært: Ezra Mygind Maxwell.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 30 May 2020 - 25 - Børnetelefonen - et coronaspejl
Et helt nyt liv åbenbarede sig for mange danske børn og deres familier, da coronasmitten lukkede Danmark ned. Et hjemmeliv i familiens skød. 24 timer i døgnet skulle børnene være hjemme sammen de forældre, der enten heller ikke var vant til at være hjemme hele døgnet eller ikke vant til at være hjemme sammen med deres børn. Uden kontakt med andre. Og pludselig fik Børnetelefonen langt flere opkald fra børnene om vold, misrøgt og problemer med alkohol. I udsendelsen medvirker chefen for Børnetelefonen Marianne Rasmussen, samt to af Børnetelefonens rådgivere Vivian Bjørn Karlsson og Julie Larsson Zachariassen. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 23 May 2020 - 24 - Vores vejes vingesus – Niels Finsen og kuren til de vansirede (4:4)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I dag besøger vi Finsensgade i det nordlige Aarhus. Bag gadenavnet gemmer der sig en historie om en læge, der reddede tusindvis af mennesker fra at blive vansirede af en farlig sygdom, som hærgede Danmark og store dele af Europa omkring år 1900. Han opfandt en behandling, som indbragte ham Nobelprisen i medicin og gjorde ham til en af 1900-tallets mest berømte danske læger. Det til trods for at han selv kæmpede med en alvorlig sygdom, han aldrig fandt en kur mod. Medvirkende: Morten Arnika Skydsgaard, Jesper Hejndorf og Caroline Valentiner-Branth Research: Simon Chievitz Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 16 May 2020 - 23 - Radio4 Reportage: Pouls scrapbog
Poul Petersen var frihedskæmper. Han fragtede jøder, spioner og gods over Øresund og deltog i livsfarlige sabotageaktioner. For første gang fortæller han hele sin historie i sammenhæng til et dansk medie om to hæsblæsende år som modstandsmand.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 09 May 2020 - 22 - Vores vejes vingesus – Pauline Worm og retten til at bestemme selv (3:4)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I dag tager vi til Randers i Østjylland for at besøge Pauline Worms Gade. Bag den lille anonyme gade gemmer der sig en historie og en stædig og usædvanlig kvinde, der trods modstand og hån kæmpede for kvinders uddannelsesmuligheder og ret til selvstændighed i 1800-tallet. Medvirkende: Vibeke Hansen, Bente Koldborg og Lene Helli Research: Simon Chievitz Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 02 May 2020 - 21 - Vores vejes vingesus – Knud og kampen for Danmarks frihed (2:4)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I dag tager vi til Knudsvej i Ribe. Bag navnet på den lille villavej gemmer der sig en historie om ung mand, som kæmpede for Danmarks befrielse under Anden Verdenskrig - og som var parat til at betale den højeste pris for sagen. Medvirkende: Henrik Lundtofte, Birgit Clara Nissen, Henrik Damgaard og Tina Madvig Damgaard. Research: Simon Chievitz Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 25 Apr 2020 - 20 - Vores vejes vingesus – Olivia Nielsen og vaskekonernes kamp (1:4)
Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I dag besøger vi Olivia Nielsens Gade i Københavns Sydhavn. Bag navnet på den lille anonyme gade gemmer der sig en historie om en ukuelig kvinde, som for 120 år siden kæmpede for arbejderkvindernes rettigheder. De danske vaske- og rengøringskoner og kvindelige fabriksarbejdere tilhørte datidens absolutte bund og måtte ofte sætte livet på spil på de farlige fabrikker og finde sig i at blive behandlet dårligt af deres arbejdsgivere. Men det ville Olivia Nielsen ikke finde sig i. Medvirkende: Pia Fris Laneth, Nelly Elsa Kocyigit og Rikke Rohr. Research: Simon Chievitz Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 18 Apr 2020 - 19 - Alt for min datter #2
Første del af Martins mission med at kurere sin datter Isabella for den sjældne genfejl, hun er født med, er tæt på at være opnået. Martin har skaffet en masse penge ved at få danskere til at donere til sagen, og de penge skal bruges af det forskerhold fra USA, som han har fået samlet. Selv om det ser lovende ud, er hans hårde prøvelser ikke overstået. For der opstår splid i mellem forskerne, og han bliver stillet overfor at skulle tage et nærmest umuligt valg: hvem skal være dem der skal redde Isabella? Medvirkende: Martin Jensen, Isabella, Susanne Jensen, Lindsey McCarthy Tilrettelæggelse og redigering: Jais Nørgaard Alstrøm
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 11 Apr 2020 - 18 - Solomor og skattefar
Tanja står overfor en livsvigtig beslutning. For æggeuret tikker nede i trussen, der er ingen fyr og de 35 år nærmer sig. Skal Tanja være solomor? Kan hun - sådan etisk - forsvare at få et donorbarn? Kan hun overhovedet blive gravid? Hvad med økonomien og det praktiske ved at være alene med et barn? Er der andre muligheder end en sæddonor? Og hvornår giver man op på at finde en kæreste?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 04 Apr 2020 - 17 - Jens i tankernes verden
Rundt i Københavns gader flakker Jens alene omkring. Han taler med sig selv, ned i sin telefon. Optager en reportage i håbet om at begribe sin egen plads i verden. I en i forvejen turbulent periode med kærestesorg og rastløshed, rammer corona-krisen og tvinger digteren, Jens Kæmpe, i isolation. Et indre monster river i hans tanker. Han taler i telefon med sine venner og familie. Passer sine niecer. Spiser chips med sin veninde Emma, men intet synes at overdøve ensomhedens violiner. Medvirkende: Jens Kæmpe, Anders Rishøj, Emma Birkø, Ole Kæmpe, Hedvig Hauge. Optagelse: Jens Kæmpe. Redigering: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 28 Mar 2020 - 15 - DEN PERFEKTE DANS
Her er historien om hvor meget godt dans kan gøre. For os alle sammen. Uanset om vi er født med eller uden fysiske handicaps, om vi i overlegen stil svinger os rundt til salsa, tango og vals eller har dybe intellektuelle hæmninger overfor at bevæge os til musik. Men først og fremmest er det historien om 12-årige Milika, som elsker at gå til dans, selvom hun på ingen måde er et naturtalent på et dansegulv. Milika er nemlig født med downs syndrom. Medvirkende: Milika og Stinne Hansen, danseinstruktør Lotte Leerbeck samt forsker i dans og bevægelsespsykologi Helle Winther. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt og redigeret.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 14 Mar 2020 - 14 - Flygtningekaos ved EU’s grænser
Fire år efter flygtningekrisen står tusinder af mennesker igen og banker på døren til EU. Lyt med og få en omgang tåregas på den græsk-tyrkiske grænse samt et indblik i situationen på Lesbos, hvor stemningen er på kogepunktet, og nødhjælpsarbejdere er blevet truet ud af landet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 07 Mar 2020 - 13 - Alt for min datter #1
Martin har sat sig for at han vil opnå det umulige. Han vil helbrede sin treårige datter Isabella for den sjældne genfejl, hun er født med, som betyder, at hun ikke kan gå eller tale, og som også betyder, at hun ikke vil få et særligt langt liv. Han er tatovør og har derfor ikke selv nogen ekspertviden inden for genteknologi, så hans eneste våben i kampen for miraklet er håbet og sin egen hårdnakkede indstilling til, at det her skal lykkes. Derfor kan det lyde usandsynligt, at han skulle kunne redde sin datter, men intet skal stoppe ham, og han rækker om på den anden side af jorden efter hjælp. Medvirkende: Martin Jensen, Isabella, Susanne Jensen, Elo Jensen, Pankaj Agrawal. Tilrettelæggelse og redigering: Jais Nørgaard Alstrøm
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 07 Mar 2020 - 12 - Violinisten fra fængslet
Violinen følger Mazdak hele hans barndom. Hans talent er åbenlyst. I mange år spiller han glad og flittigt og bliver allerede som 13-årig optaget i ungdomssymfoniorkesteret DUSIKA. Men noget går helt galt i Mazdaks teenageår. Han dropper violinen, bliver involveret i rockermiljøet og ender med at tilbringe det meste af sin ungdom i det lukkede Enner Mark fængsel udenfor Horsens. Her afsoner han en 13 år og syv måneder lang dom for drab. Der går mange år, før han sætter violinen til hagen igen. Her er fortællingen om Mazdaks livsven violinen, om hvorfor han droppede den, og hvordan han efter års pause nu er ved at genfinde den.
I udsendelsen medvirker Mazdak Fabricius, Trine Dyrmose Kristensen og Hanne Eir. Tilrettelæggelse: Kristine Sølling MøllerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 29 Feb 2020 - 11 - Meldt savnet
En mørk februarnat banker det på Kira Skovs kolonihavevindue og hendes liv ændrer sig for altid. Reportagen "Meldt savnet" er en musikalsk krydret montage, hvori Kira Skov fortæller om tabet af sin mand, Nicolai Munch Hansen. Medvirkende: Kira Skov og Silas Tinglef. Musik: Kira Skov og Silas Tinglef. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 22 Feb 2020 - 10 - En afgørende forskel: Henrik, Alex og hr. Holm
En afgørende forskel: Henrik, Alex og hr. Holm I løbet af livet møder mange af os en eller flere personer, som får stor betydning for vores tilværelse. Men for nogle forandrer mødet med et andet menneske deres liv fuldstændigt - og for altid. I denne serie taler vi med personer, hvis skæbne blev omskrevet, fordi de mødte et menneske, der gjorde en afgørende forskel. I dette afsnit kan du høre historien om Henrik og Alex, som begge i en tidlig alder bliver sendt på behandlingshjem, fordi de kommer fra ustabile hjem. Livet på institution gør ikke tilværelsen nemmere for de to drenge, som ikke kender til sociale koder og higer efter de voksnes omsorg. Den ene bliver selvudslettende, den anden tester konstant andres og egne grænser. Men Henriks og Alex’ liv tager en afgørende drejning, da de ved et tilfælde ender på det behandlingshjem, hvor hr. Holm arbejder som pædagog. Medvirkende: Henrik Marker, Alex Mathislund og Hans Holm Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup Er der en person i dit liv, som har betydet en afgørende forskel for dig, på godt eller ondt, og har du lyst til at dele din historie med os, så hører vi gerne fra dig. Skriv til reportage@radio4.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 15 Feb 2020 - 9 - En afgørende forskel: Jan og Ebba
I løbet af livet møder mange af os en eller flere personer, som får stor betydning for vores tilværelse. Men for nogle forandrer mødet med et andet menneske deres liv fuldstændigt - og for altid. I denne miniserie taler vi med personer, hvis skæbne blev omskrevet, fordi de mødte et menneske, der gjorde en afgørende forskel. I dette afsnit kan du høre historien om Jan, der har tilbragt det meste af sin barndom på børnehjem - uden fast tilknytning til hverken voksne eller andre børn. Livet uden en base gjorde Jan til en vild dreng, der ikke var bange for nogen eller noget, og som ifølge ham selv formentlig ville være endt som en hårdkogt kriminel. Eller som en død mand. Men Jans liv tager en afgørende drejning, da den mystiske Ebba en dag dukker op på børnehjemmet. Medvirkende: Jan Nørager Laursen. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup. Er der en person i dit liv, som har betydet en afgørende forskel for dig – på godt eller ondt – og har du lyst til at dele din historie med os, så hører vi gerne fra dig. Skriv til reportage@radio4.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 08 Feb 2020 - 8 - Det bedste for Sophia ? - Dobbeltliv (2:2)
Den 12. november 2019 kom Sophia dødfødt til verden. I andet kapitel er det to måneder, siden hun blev genoplivet på Regionshospitalet i Herning. Forældrene Christina og Phillips verden er væltet. De er nu kommet hjem uden Sophia. Vi mødes i deres parcelhus og kører ud for at besøge hende på døgninstitutionen, Tjørringhus. Medvirkende: Christina Høj Petersen og Phillip Høj Petersen. Tilrettelæggelse og redigering: Katrine Hedegaard. Redaktør: Bjarke Stender.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 25 Jan 2020 - 7 - Det bedste for Sophia ? - Den aften verden væltede (1:2)
Den 12. november 2019 kom Sophia dødfødt til verden. I første kapitel møder vi hendes forældre, Christina og Phillip, 14 dage efter. De er indlagt på familieafsnittet på Regionshospitalet i Herning, hvor de taler med hospitalspræst, Svend Erik Søgaard, mens deres verden er i kaos, og sorgen bølger sort i deres ansigter.
Medvirkende: Christina Høj Petersen, Phillip Høj Petersen og hospitalspræst, Svend Erik Søgaard.
Tilrettelæggelse og redigering: Katrine Hedegaard.
Redaktør: Bjarke StenderSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 25 Jan 2020 - 6 - Radio4 Reportage: Klimarejse på skinner
Tanja lider af sort CO2-samvittighed. Hun har fløjet mere end de fleste, og da hendes far inviterer hele familien på ferie til Sicilien, hører hun sig selv sige ‘jeg tager toget’. Og så er der ligesom ikke rigtig nogen vej tilbage. Men er det besværet værd at rejse på skinner? Og hvor meget CO2 er Tanja egentlig sluppet for at udlede i forhold til familien, der flyver? Tag med på togtur igennem Europa, i mødet med et oldnordisk billetsystemet, ind i tetristogets trange sovevogn, ud af Venedigs kanalkaos og frem til familieferien på Sicilien.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 18 Jan 2020 - 5 - Radio4 Reportage: Faldet mod bunden
'Faldet mod bunden' er Kell Stabells historie om 15 års dans med døden. Historien begynder i 80'ernes potente punkmiljø, hvor kimet bliver lagt til et langt narkotikamisbrug. Festen slutter endegyldigt ved et fejlslagent indbrudsforsøg mange år senere, hvor Kell falder ned fra 3. sal og ikke længere kan løbe fra hverken sine dæmoner eller politiet. Interview og tilrettelæggelse: Kasper Harboe.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 11 Jan 2020 - 4 - Radio4 Reportage: Sange for Ida
Den 14 dec. 2014 kl. 20.14 kom Ida til verden. 10 min. gammel stoppede Ida med at trække vejret. Herefter svævede hun mellem liv og død de næste mange uger. I reportagen "Sange for Ida" møder du Idas mor, Lise Dres, der fortæller om det første år med Ida. Medvirkende Lise Dres og Ida. Musik og digte: Lise Dres. Tilrettelæggelse og redigering: Katrine Hedegaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 28 Dec 2019 - 3 - Radio4 Reportage: Individualisternes fællesskab - et kollektiv anno 2019
Hver tredje dansker bor alene, men samtidig er der også flere, der vælger at leve i fællesskab med andre. Vi besøger kollektivet ”Det Gule Hus” i Aarhus for at finde ud af hvad moderne individualister får ud af at klemme deres ego ind under et kollektivs regler, og hvad det kræver at blive en god kollektivist anno 2019. Undervejs støder vi på madplaner, hyggenåle, rengøringsbøder og frustrationer over, at ingen rigtig orker at gøre noget ved de brune vægge i stuen. Men snart flytter tre nye beboere ind, og så starter en ny tid. Medvirkende: Charlotte Bay, Mads Haagensen, Eva Lund Hessel, Niels Nyholt, Kristian Schnedler, Kristina Bang Rasmussen. Tilrettelæggelse: Kristine Sølling Møller
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 14 Dec 2019 - 2 - Radio4 Reportage: Togulykken
Den 2. januar 2019 sker den værste togulykke i Danmark i 30 år. Otte mennesker omkommer, og hele Danmark går i stå i de timer, hvor alvoren langsomt – men sikkert – går op for hele landet. I denne podcast dykker vi helt ned i al den viden, vi har om selve ulykken og om, hvorfor det skete. Og så fortæller syv centrale kilder om deres oplevelser på Storebæltsbroen den morgen i januar. Blandt andet fortæller lokomotivføreren Thomas for første gang, hvordan det gik til – og hvordan han efterfølgende brød helt sammen, da det gik op for ham, hvad der var sket. Medvirkende: Karina Zumbuch, Peter Hjort, Thomas - lokomotivfører, Almadora Lennert, Trine Petterson, Mikkel Jørgensen, Mikkel Andersen. Tilrettelæggelse, fortælling og mix: Anette Solgaard og Viktor Reddersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 20 Dec 2019 - 1 - Radio4 Reportage: Bastardbarnet fra Korea
Er alle adoptionshistorier lykkelige historier? Spørger man Camilla Lee Fabricius, der er adopteret fra Korea, så har en lykkelig opvækst i Danmark ikke noget at gøre med den vigtigste historie, man kan fortælle i forbindelse med adoption. Hun mener, at vi mangler at forholde os til et tidligere led i forbindelse med adoption, nemlig det uundgåelige brud, der sker, når barnet adskilles fra sit biologiske ophav. Vi rejser med Camilla Lee Fabricius tilbage til Korea og får gennem hendes oplevelser en fornemmelse af, hvordan bruddet føles som voksen, når hun møder fremmedhed, forvirring, sorg, glæde og kulturelle forskelle. Over 200.000 børn er de seneste 70 år blevet bortadopteret fra Korea, heraf er omkring 9.000 børn kommet til Danmark. Selvom Korea i dag har udviklet sig til at være den 12. største økonomi i verden, så støtter og opfordrer den koreanske stat stadig koreanske singlemødre til at bortadoptere deres børn væk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 21 Dec 2019
Podcasts similar to Radio4 Reportage
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Other Society & Culture Podcasts
- Afhørt Ekstra Bladet
- Mørkeland Camilla og Kristine
- Skyggekvinder Podimo
- Daniels Jul RadioPlay
- Nationens mareridt Ally & Ude og hjemme
- True Story Martin Hylander
- Bag om forbrydelsen Nordjyske
- Fantino og Bonde RadioPlay
- Bag om København Københavns Biblioteker
- Rejseholdet Sjællandske Nyheder
- Den Hvide Dame Den Hvide Dame
- Danske Drabssager RadioPlay
- Bag vesten Ekstra Bladet
- Sara & Monopolet - podcast DR
- Det åbne parforhold og swingerlivet. StinaMaria.dk
- Mord i kælderen Ally
- B.T. Krimi B.T.
- Djævlen i detaljen DR
- Skyggesiden - arkivet TV 2
- Myrdet af Richelsen & Grau Lytbare podcasts