Podcasts by Category

Ugeskrift for læger

Ugeskrift for læger

Ugeskriftets podcast

Ugeskrift for Lægers podcast har fokus på videnskab og forskning indenfor lægevidenskaben.

277 - #172 - psoriasis
0:00 / 0:00
1x
  • 277 - #172 - psoriasis

    Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Men selv om sygdommen manifesterer sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Selv om det kan se voldsomt ud, lever patienter med psoriasis et andet liv i dag, end de gjorde for bare 30-40 år siden. Denne udgave af Ugeskriftets podcast handler om psoriasis. Vi taler med overlæge Lone Skov. Medvirkende: Lone Skov, overlæge i dermatologi ved Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

    Tue, 12 Nov 2024 - 27min
  • 276 - #171 - PFAS

    PFAS er den samlede betegnelse for tusindvis af miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer. Selv om den enkeltes risiko for at blive syg af PFAS er relativt lille, så er fokus på opsporing og regulering af grænseværdier stadig en vigtig samfundsmæssig opgave. Sådan lyder budskabet i den nyeste udgave af Ugeskriftets podcast, hvor vi taler med læge og klinisk toksikolog Paula Hammer. Gæst: Paula Hammer, læge og klinisk toksikolog på Giftlinjen og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Produceret af: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

    Fri, 25 Oct 2024 - 24min
  • 275 - #170 - Koronararteriesygdom

    Koronararteriesygdom eller åreforkalkning i kranspulsåren er en ret almindelig problemstilling. 165.000 danskere menes at være i behandling for sygdommen, der enten opleves som en kronisk stabil tilstand eller en akut ustabil tilstand. I denne episode kigger vi nærmere på den kroniske tilstand, og hvilke anbefalinger der ligger for behandlingen. Medvirkende: Manan Pareek, 1. reservelæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs

    Mon, 14 Oct 2024 - 21min
  • 274 - #169 - Retsmedicinske undersøgelser af børn

    Retssager om fysisk vold og seksuelle overgreb på børn er dybt afhængige af retsmedicinske beviser – i særdeleshed når det drejer sig om helt små børn. Manglen på håndfaste beviser er oftest det, der får sagerne til at falde, selvom der kan være tale om sager med en bestyrket mistanke. Det viser en kortlægning, der har fulgt de sager, hvor børn har været til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i Aarhus. Resultaterne stammer fra Forskningsenheden for Klinisk Retsmedicin, ledet af vicestatsobducent Ole Ingemann-Hansen Gæst: Troels Græsholt-Knudsen, læge og postdoc ved Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Interview og produktion: Mie Brandstrup

    Mon, 30 Sep 2024 - 34min
  • 273 - #168 - profylaktisk hiv-behandling

    Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle sygdomme, når de er i behandling. Medvirkende: Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og forperson i AIDS-Fondet, og Frederik Engsig, speciallæge i infektionsmedicin, Herlev Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

    Mon, 16 Sep 2024 - 20min
Show More Episodes