Nach Genre filtern
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
- 187 - S primer for historisk nederlag
”Det bliver tæt på umuligt”, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil om hendes udsigt til at erobre overborgmesterposten i København ved valget om præcis et år. Regeringspartiets nøje udvalgte spidskandidat lyder som en anfører for et sportshold, der spår nederlag lige før en vigtig kamp, siger panelet. Det handler mest af alt om at prime, så nederlaget virker mindre, hvis det kommer – og måske spøger Thornings ”Jeg kan slå Anders Fogh” også. Vi taler også om skandaler i det norske kongehus, nyt design på Tordenskjolds tændstikker og en SAS-kampagne, der bliver ramt af klimakritik. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 21 Nov 2024 - 33min - 186 - Statsministeren balancerer på en knivsæg i kolonihave-tv
Mette Frederiksen stemplede ind i et regulært stykke populærkultur, da hun pludselig dukkede op i TV 2-dokumentaren ’Balladen om kolonihaven’. Spørgsmålet er, om det var klogt af Socialdemokratiet at lade kameraerne følge statsministeren rundt mellem ligusterhækkene. Illusionen om, at hun ”bare” var der for at møde nogle mennesker ryger, når der er kamera på, mener Eva Tolstrup Ziegler. Vi diskuterer også et opsigtsvækkende LinkedIn-opslag fra en Danish Crown-chef, hvor hun endorser fire medarbejdere – der lige er blevet fyret. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 14 Nov 2024 - 31min - 185 - Guardian tager kæmpe chance med kritik af ’Den Sorte Svane’
TV 2’s eget sikkerhedsfirma, Guardian, løber en kæmpe risiko ved at trække TV 2 i Pressenævnet over ’Den Sorte Svane’ og gå offensivt i medierne med deres kritik, siger panelet. Med al medieomtalen får de koblet deres navn og brand endnu tydeligere til emner som hvidvask og økonomisk kriminalitet, som TV 2’s store dokumentar handler om. Faktisk er Karne Lykkebos vurdering, at Pressenævnet er ”fuldkommen spild af tid”. Vi taler også om det amerikanske præsidentvalg og om Dronning Margrethe, som går i rette med nazi-spekulationer i sit første interview siden tronskiftet. Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 07 Nov 2024 - 35min - 184 - Lizette Risgaard går til angreb på MeToo-anklager
Halvandet år efter sit fald fra fagforeningstinderne er tidligere FH-boss Lizette Risgaard tilbage med bogen ”Min Version.” Her går hun til angreb på anklagerne om upassende berøringer og hele den sag, der førte til hendes afgang som formand. ”Jeg har ikke gjort nogen noget,” siger hun i flere interviews. Panelet er langt fra enige om, hvorvidt hun lykkes med at tegne et andet billede af sig selv. Vi taler også om et udskældt lovforslag fra Søren Gade, som Steffen Hjaltelin mener er ”dead by not slicing”. Eksperter: Steffen Hjaltelin, selvstændig strategisk rådgiver, og Rikke Østergaard, selvstændig rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 31 Oct 2024 - 27min - 183 - Pomfritter tryller Trump om til folkelig hyggeonkel
Donald Trumps kampagnestab har begået en genistreg ved at sende præsidentkandidaten i lære som pommes frites-mager på McDonalds. Billedet af den republikanske mangemillionær som McD-farvet hyggeonkel er så folkeligt og stærkt, at det er svært ikke at vinde sympati for ham. Men hvad giver størst værdi til hans kampagne: Hyggebilleder fra drive-in-lugen eller beskyldningen mod Kamala Harris om, at hun lyver? Panelet er ikke enigt. Vi taler også om de professionelle kvindelige fodboldspillere, der har sendt et harmdirrende brev til FIFA’s præsident. Det ligner samme farlige kurs, som herrelandsholdet lagde frem mod VM i Qatar i 2022, siger panelet. Eksperter: Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, og Mads Tanghøje, selvstændig retorisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 24 Oct 2024 - 31min - 182 - Aki-Matilda får fuld plade med sin sprogkamp
De færreste forstod nok, hvad Aki-Matilda Høegh Dam sagde, da hun holdt sin tale ved Folketingets åbning. For hun insisterede på at holde den på grønlandsk og kun på grønlandsk. Til gengæld har hun opnået masser af omtale og i Søren Søndergaards øjne ”fuld plade”. Hun rider på en tidsånd, hvor mange vil skamme sig over ikke at forstå hende, siger Nanna Bernth. Men der er grænser for, hvor hårdt hun kan spænde buen. Vi diskuterer også, om der går for meget ’Landmand søger kærlighed’ i Arlas nye kampagne. Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Søren Søndergaard, Danske Havne Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 10 Oct 2024 - 38min - 181 - Hvad er det Katherine Diez kan?
Katherine Diez har gjort det igen: Fået os alle sammen til at tale om hende. Bogen ’I egen barm’ røg med et brag ind i nyhedsdækningen og op på toppen af bestsellerlisterne. Primært fordi den indeholder en saftig cocktail af sex, magt, stoffer og kendte mænd, siger Eva Tolstrup Ziegler. Bogen er intet quick-fix til at skabe troværdighed om Katherine Diez efter hendes store plagiatsag, mener panelet. Men måske har hun en fremtid i ’Robinson’. Vi taler også om Mads Brügger, som har fået kritik for dårlig ledelse, men som afværger krisen ved at svare totalt on brand. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René SlottMusik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 03 Oct 2024 - 33min - 180 - Ikke alle skulle blive på bussen
Krisen ruller stadig hos Moderaterne, som denne uge fyrede tre menige ansatte i deres politiske sekretariat – efter at resten af medarbejdergruppen selv havde bedt om frivillige fratrædelser. Trine Kromann-Mikkelsen var ved at tabe kæben, da hun hørte den nyhed, for det virker hverken ordentligt eller overbevisende. I hvert fald har Moderaterne nu både DJØF og Jeppe Søe i kritikerkoret, og panelet kan ikke helt blive enige om, hvilken af de to som er mest skadelig. Vi taler også om Kongehuset, efter at en ny bog har skabt spekulationer om, hvor tætte bånd det havde til Nazityskland op til og under Anden Verdenskrig. Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Mads Byder, Help
Thu, 26 Sep 2024 - 34min - 179 - Borgmestrenes debat-finte gik i fisk
Seks nordjyske borgmestre røg i kæmpe mediestorm, efter at DR afslørede, at et debatindlæg med dem som afsendere reelt var skrevet af Danmarks Fiskeriforening. Det er ”totalt no go” at skjule forfatteren til et debatindlæg, mener panelet. Og det hjælper ikke borgmestrene, at de tumler ud i pressen med vidt forskellige budskaber, som i hvert fald til at starte med strittede i øst og vest. Det bliver noget rod, siger Thomas Hundsbæk. Vi taler også om Mellemfolkeligt Samvirke, der har været truet på pengepungen efter flere historier i B.T., som startede med, at to tillidsvalgte i ngo’en lavede problematiske SoMe-opslag på deres private profiler. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Thomas Hundsbæk, 3F
Thu, 19 Sep 2024 - 35min - 178 - Rådgivere revet ind i rampelyset i Moderaternes møgsag
Flere rådgivere er på hver deres måde havnet i mediedækningen af sagen om mobning og sexisme i Moderaterne. Anna Thygesen har åbent fortalt om sin rolle som rådgiver for de ansatte i partiet. Lars Løkkes spindoktor Karen Clement er også – mod sit eget ønske – røget i rampelyset efter en kritisk historie i B.T. Anna Thygesen fungerer som lynafleder, men hun risikerer at udstille historien som et stykke ”kalkuleret” spin, mener Mads Tanghøje. Vi taler også om Mette Frederiksens hår, der har fået mange kommentarer og memes med på vejen – og nu også fra statsministeren selv. Bliver det nogensinde anderledes for kvindelige politikere? Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Mads Tanghøje, selvstændig retorisk rådgiver
Thu, 12 Sep 2024 - 28min - 177 - Så ruller klovnebussen igen
Der er kæmpekrise hos regeringspartiet Moderaterne, efter at flere ansatte har klaget til Arbejdstilsynet over problemer med mobning og sexisme i sekretariatet, samtidig med at en vild mail fra folketingsmedlem Jeppe Søe er lækket til pressen. Det er så sprængfarlig en cocktail at håndtere, at det ser orkestreret ud, mener panelet. Og klovnebussen kan ske at rulle længe endnu, så længe Jeppe Søe bliver ved med at ”lege med tændstikker”. Vi diskuterer også, om virksomheder overhovedet kan vinde på image-siden ved at bruge tid på medierne, efter at et nyt pr-barometer kunne tyde på det modsatte. Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Mads Byder, Help
Thu, 05 Sep 2024 - 34min - 176 - En ny opskrift på regeringsrokader
Regeringen har travlt med at relancere sig selv med nye ministerier, nye ministre og ny EU-kommissær. Måske også en ny stil, hvor Troels Lund Poulsen forsøger sig med vittigheder, bemærker Nanna Bernth. Og så har de skabt en ny formel for, hvordan man lancerer en regeringsrokade: De har præsenteret de nye ministerier, inden de har sat navn på ministrene. Sådan får de fokus på politik frem for personer, siger Steffen Hjaltelin. Vi taler også om Sundhedsstyrelsen, som med Nanna Bernths ord har lavet ”verdens mest dovne research”, da de valgte influencer til deres alkoholkampagne for unge. Eksperter: Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut Vært: Marie Nyhus Tilrettelæggelse: Rose Marie Thyssen Redigering & lyd: Mads Gordon Ladekarl
Thu, 29 Aug 2024 - 31min - 175 - Marie Bjerre er gået fra woke til Venstre Classic
Ligestillingsminister Marie Bjerre har sat LGBT+-miljøet på den anden ende efter sine meldinger om, at wokeismen er ført for vidt, og at hun har ”brug for en pause” fra priden. Et klogt træk, mener Søren Søndergaard, for hun får givet masser af synlighed og kant til sig selv og sit parti. Mads Tanghøje mener derimod, at hun får brændt for mange broer undervejs og nu står et svært sted. Vi taler også om Socialdemokratiets store pensionsbombe, og hvorfor Mette Frederiksen gør klogt i at holde sig til fluffy tale, når det gælder fremtidens pensionsmodel. Eksperter: Mads Tanghøje, selvstændig rådgiver, og Søren Søndergaard, Danske Havne
Thu, 22 Aug 2024 - 30min - 174 - Kan præsidentvalgkampen blive for ’weird’?
På bare en måned er den amerikanske præsidentvalgkamp fuldstændigt vendt på hovedet. Efter at Demokraterne har skiftet Joe Biden ud med Kamala Harris, famler Donald Trump rundt efter et alternativ til ’Sleepy Joe’. Demokraterne på deres side tager fra rally til rally og holder den fest, ’vi alle sammen gerne vil med til’. For eksempel ved at kalde deres politiske modstandere for ’weird’. Et klassisk og genialt kampagnetræk, siger panelet, for der er et gran sandhed i det, og det er nærmest umuligt at modbevise. Vi taler også om Jysk Fynske Medier og Danish Crown, som begge har fået kritisk medieomtale, fordi et stykke intern kommunikation er sivet til medierne. Men det er langt mest alvorligt for Danish Crown, vurderer panelet. Eksperter. Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Lyd. Jens Bjørn Tilrettelæggelse. Rose Marie Thyssen
Thu, 15 Aug 2024 - 36min - 173 - Mette Frederiksen risikerer en møgsommer i medierne
EP-valget blev det dårligste for Socialdemokratiet i over 100 år, og Mette Frederiksen har sagt, at hun ”lytter”. Tine Lund-Bretlau synes, budskaberne fra forskellige socialdemokrater stritter, og at EP-kandidaten Magnus Barsøe lyder som en selverklæret debatredaktør i partiet. Marcus Stoltze mener derimod, at partiet er ude med koordinerede budskaber og primer for en rokade efter sommerferien. Vi runder også nogle af forårets store kriser. Bæredygtigt Landbrug har vedtaget nye ”spilleregler” for at holde den gode tone, men ifølge panelet ligner det nærmest en ”invitation til fri leg”. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 20 Jun 2024 - 29min - 172 - Brygmann begår dokumentar-brøler
Skuespilleren og entertaineren Martin Brygmann fik skabt masser af drama om DR-dokumentaren ’Sexisme i musikbranchen’, da han gik i retten for at få dokumentaren lagt ned. Efter DR havde fået grønt lys til at bringe dokumentaren, postede Martin Brygmann et Facebook-opslag, hvor han præsenterer sig selv som offer i stedet for at lægge sig fladt ned og sige undskyld. Alt sammen var det med til at forstærke opmærksomheden om hans navn, mener panelet. Nu er spørgsmålet: Er der en vej tilbage for Brygmann? Vi taler også om, hvordan man kan trænge igennem med et budskab på Folkemødet. Og om Nordic Wastes ejere, som efter måneders tavshed pludselig tog bladet fra munden. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Thomas Hundsbæk, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggelse: Marie Nyhus og Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Fri, 14 Jun 2024 - 40min - 171 - Kan ’Den Sorte Svane’ skydes ned?
TV 2-dokumentaren ’Den Sorte Svane’ har seertal på niveau med store fodboldkampe, den sætter stadig nyhedsdagsorden og har fået selv statsministeren til at stille op til et længere interview. Dokumentarer bliver tryktestet som aldrig før, men kan det overhovedet gå galt for ’Den Sorte Svane’? I hvert fald virker det, som om TV 2 har forberedt sig til tænderne frem mod lanceringen. Det giver pote nu, hvor de kritiske historier pibler frem. Vi taler også om Folkemødet, som kom galt af sted med en idéliste over, hvordan arrangører på festivalen kan håndtere larmende demonstranter. Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 06 Jun 2024 - 33min - 170 - TV 2-dokumentar pletter advokaternes omdømme
I kølvandet på dokumentaren ’Den sorte svane’ har Advokatrådet haft travlt med at isolere de advokater, som optræder i dokumentaren, fra resten af advokatstanden. Dokumentaren er giftig, for advokater lever af at være bedsteborgere og have ekstrem tillid. Og de bliver ramt på legitimiteten, hvis de fortsætter med at forholde sig til problemet som enkeltstående cases og ikke åbner for at se på det som mere et brancheproblem, mener Henrik Kjerrumgaard. Vi taler også om JP/Politikens Hus, der står ”forpjusket” tilbage efter en måneds kritisk medieomtale og har kommunikeret på et sjældent virkelighedsfjernt niveau. Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 30 May 2024 - 31min - 169 - EU-valg handler om tre ting: Synlighed, synlighed, synlighed
Hver anden vælger har ikke bestemt sig for, hvor de vil sætte krydset ved EU-valget, så nu kæmper kandidaterne og partierne om deres opmærksomhed på alle tænkelige måder. Valgkampen er domineret af endorsements, hvor kendte politikere anbefaler mindre kendte EU-kandidater. Men hvem er de ultimative afsendere på endorsements? Vi taler også om TV 2, der får kritik for at dræbe fodboldfolkefesten. Selv kulturministeren er gået ind i sagen. I panelets øjne har TV 2 stillet sig et helt forkert sted i optakten til sommerens populære storskærmsarrangementer. Eksperter: Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver, og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 23 May 2024 - 32min - 168 - Novo svarer på Sanders-angreb med tørre tal og fakta
Den amerikanske senator Bernie Sanders vil i et debatindlæg have danskerne til at lægge pres på Novo for at sænke priserne på det amerikanske marked. Det er en gammel kritik, men hvad får han ud af at flytte den ind i en dansk papiravis, og hvor alvorligt er det for den danske medicinalgigant? Novo har svaret med tørre tal og fakta, og panelet er uenige om, om det er for defensivt. Vi taler også om videoerne fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som har skubbet gang i debatten om AI og deepfake. Har kommunikatører brug for en slags ”økomærke” om, hvilke billeder og videoer, de bruger? Eksperter: Nanna Vestgård, retorisk rådgiver, og Thomas Hundsbæk, 3F
Thu, 16 May 2024 - 34min - 167 - Guldet falmer for enden af Pride-regnbuen
Copenhagen Prides mærkesager mangfoldighed, diversitet og inklusion er i rivende medvind. Alligevel mistede de på én dag tre store partnere. DI, Novo og Mærsk har alle meldt sig ud af regnbue-festlighederne, efter at Copenhagen Pride tilbage i februar krævede af deres partnere, at de tager stilling i krigen i Gaza. Den dagsorden splitter, og derfor skræmmer det virksomhederne væk, mener panelet. Og Copenhagen Pride har endnu til gode at gøre klart, hvilke dagsordner de fremover kan finde på at blande sig i. Vi taler også om JP/Politikens Hus, hvor vilde udtalelser fra Jørgen Ejbøl om hans kritiserede millionbonus har været med til at tage historien fra pressen til myndighedernes søgelys. Eksperter: Mads Byder, Help, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 08 May 2024 - 32min - 166 - Spekulerer Mette Frederiksen i hate-bragging?
Statsministeren har kickstartet en debat om tonen på sociale medier ved at lægge en række hadbeskeder frem, som hun selv har modtaget. Mette Frederiksens opslag har fået masser af reach, men hun har også fået kritik for at spekulere i at vinde nogle billige sympati-point. Panelet føler sig overbevist om, at hun faktisk er sur over de hadefulde beskeder. Men det ligner også tilløb til mere lovgivning om techgiganterne. Vi taler også om Moderaternes spids-spids-kandidat til Europa-Parlamentsvalget, Stine Bosse, som måtte bakke ud af udtalelser, hun havde givet i to store interviews. Angiveligt fordi hun var ”træt”. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 25 Apr 2024 - 32min - 165 - En OK plan for Coop?
Den 150 år gamle foreningsejede supermarkedskæde Coop er ude i en regulær overlevelseskamp. Deres bud på en redningsplan er, at benzinselskabet OK giver dem penge, til gengæld for at Coop afgiver den afgørende magt over deres butikker. For at overbevise baglandet om den plan, har de blandt andet fået lavet en video, hvor OK og Coop spiller alt for meget på violinerne til panelets smag. Og kigger man i kommentarsporet hos den kommende formand for Coop, Pernille Skipper, er der mere Irma-nostalgi end håb for fremtiden. Vi taler også om Socialdemokratiet, der pudsede ikke færre end 15 toppolitikere på Berlingske, fordi to journalister arbejdede på en kritisk historie om Mette Frederiksen. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 18 Apr 2024 - 31min - 164 - Pressechef-exit forstærker folkemødekrise
Hele Danmarks festival for dialog og demokrati har trukket masser af overskrifter, fordi ansatte i Folkemøde-sekretariatet kritiserer direktøren og bestyrelsen for dårlig ledelse. Denne uge valgte pressechefen at trække sig fra jobbet omgående, efter at bestyrelsen besluttede, at direktøren kan fortsætte i stolen. Det var nærmest det værste, som kunne ske, for nu står den lille forening og mangler en rådgiver til at navigere dem sikkert gennem krisen, mener panelet. Vi taler også om Danmarksdemokraterne, som har holdt CO2-rallies med blandt andet rodeotyr, hotdogs og en airfryer som rekvisitter. Eksperter: Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 11 Apr 2024 - 33min - 163 - Arla pisker flødehistorie op
Mejerigiganten Arla havnede i den helt store påskeshitstorm, da Ekstra Bladet afslørede, at de har sænket fedtprocenten i deres piskefløde – uden at kommunikere om det. Det var bare den første fejl i flødefloppet, mener panelet. Arla selv udtalte, at justeringen handler om danskernes sundhed. Men i folkedybet var konklusionen, at Arla i virkeligheden vil tjene penge på at forringe et klassisk dansk produkt. Vi taler også om aprilsnarre, og hvornår de fungerer. Mens mange medier har opgivet disciplinen på grund af fake news, er der nemlig stadig masser af organisationer og virksomheder, som har lavet aprilsnarre. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 04 Apr 2024 - 36min - 162 - Mads Fuglede hijacker nyhedsbilledet
Midt i sin barsel kom politikeren Mads Fuglede som en tyv om natten og kaprede den politiske dagsorden med nyheden om, at han har meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne. Fugledes tidligere partifæller var komplet uforberedte, Troels Lund Poulsen sad ligefrem i et fly omringet af journalister. Derfor var timingen fremragende: Danmarksdemokraterne forstørrede nyheden mest muligt, siger panelet. Vi taler også om DBU, der vil indføre et mere kønsneutralt sprog, og om hvilke mundrette ord, der bedst erstatter gamle mande-fodboldord. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Mikael Baden, Friday Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 21 Mar 2024 - 33min - 161 - Prinsessen har Photoshop som hobby
Det er for vildt, at det britiske kongehus først lod et åbenlyst manipuleret billede blive postet på deres SoMe-konti og bagefter sendte prinsesse Kate på Twitter for at undskylde, mener panelet. Et manipuleret billede er et håbløst greb til at mane spekulationer og konspirationsteorier til jorden. Og prinsessens forsøg på undskyld har kun gravet hullet endnu dybere. Så hvad gør det britiske kongehus nu? Vi taler også om, hvordan De Konservatives nye politiske leder, Mona Juul, kommer bedst fra start og om kommunikationen på de indre linjer på Rigshospitalet under den store mediehistorie om problemer med skimmelsvamp. Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 14 Mar 2024 - 33min - 160 - Grovkornet galgenhumor skader landbruget
Landbruget er kastet ud i kritisk medieomtale efter en række vilde udtalelser, blandt andet om at bygge en galge til økonomiprofessor Michael Svarrer og om at finde stejle voldgrave til et sommermøde med Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding. Landbrugsorganisationerne har lagt afstand til udtalelserne, men Bæredygtigt Landbrugs ide om et kodeks kommer næppe til at løse problemet, mener panelet. Ligesom Henrik Kjerrumgaard synes, det er vildt, at formanden for Landbrug & Fødevarer har været ude at ”slå sin næstformand med en stegepande” efter et interview til DR. Vi taler også om Lyngby Boldklub, der har fyret deres cheftræner efter bare 50 dage, og vist kom til at forstørre sagen i medierne. Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud og Nanna Vestgård, retorisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 07 Mar 2024 - 35min - 159 - Lukkethed fyrede op under Nord Stream-spekulationer
Da Politiet lukkede deres efterforskning af Nord Stream-sprængningerne, lukkede de også ned for kommunikationen. Faktisk så meget, at de udpenslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville give interviews om sagen. Kommunikationen har fået mange – også Steffen Hjaltelin – til at udlede, at så var det nok ikke russerne, der stod bag. Omvendt var sagen og spekulationerne hurtigt væk igen fra nyhedsbilledet. Vi taler også om chipsproducenten Kims, der får hård kritik for kampagnen Kims Chips Battle. Ifølge Forbrugerrådet har de valgt influencere, som kommunikerer for meget i børnehøjde. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 29 Feb 2024 - 27min - 158 - Send trygt dit barn på Borup Skole
Køge Kommune er i en heftig mediestorm efter sagerne om vold, overgreb og krænkelser af seksuel karakter mellem nogle af de mindste elever på Borup Skole. Kommunen kom for sent ud af starthullerne og har begået så mange fejl i deres kommunikation, at der nu er flere spørgsmål end svar. Det duer for eksempel ikke at invitere til et pressemøde, hvis man ikke har noget nyt at sige, mener panelet. Vi taler også om, hvordan man bedst trækker i land efter vilde udtalelser i interviews, efter direktøren for AP Pension har været ude i den manøvre. Eksperter: Rikke Lyngdal, Lyngdal Kommunikation og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 22 Feb 2024 - 33min - 157 - Socialdemokratiet betalte musikken
Det var Socialdemokratiet, som havde booket og betalt koncerten, da Mette Frederiksen havde en såkaldt ”fantastisk aften” med koncert af coverbandet Shubiduo på et plejehjem i Odder. Søren Søndergaard ser intet problematisk ved, at partiet har arrangeret en koncert, mens Emil Nielsen mener, det er risikabelt for dem. Til gengæld er panelet enig om, at statsministeren har strammet den i sin kommunikation om, hvad der reelt var en photo oppotunity. Vi har også diskussion om Cecilie Haugaard aka influenceren Cillemouse, som er røget i shitstorm på grund af sin nye bog og budskabet om at ville tage et opgør med perfekthedskulturen. Eksperterne er vildt uenige om, hvorvidt hun kan være afsender på det budskab. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 08 Feb 2024 - 36min - 156 - Gramse-borgmester ville holde fast i stolen
Borgmester Henrik Hvidesten valgte i første omgang at blive på posten i Ringsted, da Ekstra Bladet skrev om krænkende adfærd fra hans side. Først flere historier senere trak han sig. Han kunne godt være blevet i stolen, hvis det var blevet ved den første ene sag, siger Karne Lykkebo. Jonas Schrøder er mere skeptisk. MeToo er en dræber, mener han. Vi taler også om locations, efter regeringens ministre har aflagt mindst 16 besøg på plejehjem og i andre dele af ældresektoren i januar måned. Hvornår bliver billedet for karikeret, når man bruger virkeligheden som kulisse? Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese og Jonas Schrøder, Rema1000 Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 01 Feb 2024 - 31min - 155 - En skurk så ren som Snehvides stedmor
USTC har dummet sig, mener eksperterne. I mere end en måned har offentligheden ventet på virksomhedens udlægning af den ulmende miljøkatastrofe ved Nordic Waste uden for Randers. Den leverede den så i form af en pressemeddelelse, der styrker billedet af virksomheden som en skurk ”så ren som Snehvides stedmor”. Det efterlod til gengæld spillepladen helt åben for, at statsminister Mette Frederiksen trak i gummistøvlerne og stillede op ved jordskredet som en anden Robin Hood. Thomas Hundsbæk mener dog, hun tager noget af en chance med det besøg. Vi taler også om ”hyggefælden”, efter at Marchen Neel Gjertsen fortalte om at skrive vennernes jobansøgninger og akademiske opgaver i et interview med magasinet Euroman. Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Thomas Hundsbæk, kommunikationschef, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 25 Jan 2024 - 34min - 154 - Nordic Waste sidder fast i skurkerollen
Virksomheden Nordic Waste har givet nul interviews om det kæmpestore jordskred ved landsbyen Ølst uden for Randers, hvor miljøkatastrofen lurer. Efter en måned har de hyret en ekstern konsulent til at håndtere kommunikationen i sagen, og de er gået til angreb på fortællingen om dem selv som superskurk. Men at vende stemningen i pressen på nuværende tidspunkt er som at bruge en badeskovl mod en tsunami, mener Karne Lykkebo. De har vurderet omdømmerisikoen i sagen alt, alt for lavt. Vi taler også om de historier, der ikke helt kan bære at blive sendt ud som pressemeddelelser, efter en pressemeddelelse om et møde hos Østjyllands Politi. Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 18 Jan 2024 - 32min - 153 - Dronningen ødelagde S-kampagnes affyringsrampe
Statsministerens nytårstale skulle have været affyringsrampe for en stort anlagt socialdemokratisk kampagne om ældre. Men så skete det, enhver kampagnechef frygter: Timingen blev spoleret, da dronningen overraskede alle med nyheden om et tronskifte. Socialdemokratiets kampagne kører både digitalt og i gadebilledet, men den er klart svækket af, at affyringsrampen er væk, siger Søren Søndergaard. Marcus Stoltze mener derimod, at Socialdemokratiet kan indhente den tabte effekt senere. Vi taler også om, hvordan dronningen lykkedes så godt med at holde på sin store hemmelighed, og om dengang Søren Søndergaard gennem seks måneder forberedte et formandsskifte i Dansk Folkeparti. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 11 Jan 2024 - 31min - 152 - Budskabs nytårskavalkade – eksperternes 2023-kåringer
2023 blev året, hvor regeringen afskaffede St. Bededag. Hvor ’ChatGPT’ blev årets ord, og hvor Prins Christian for rullende kameraer holdt sin 18-års fødselsdagstale for hele Danmark. Men hvad er ifølge eksperterne 2023’s højdepunkter, set med kommunikationsbriller? Hør dem i denne særudgave af Budskab, når de blandt mange kategorier kårer ’årets nedtur’, ’årets aktivistiske indslag’ og ’årets moralske pegefinger’. Eksperter: Steffen Hjaltelin, Nanna Vestgård, Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, Asbjørn Haugstrup, Innargi, Søren Søndergaard, Danske Havne, Tine Lund-Bretlau, White Cloud, Mikael Baden, Friday, og Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 28 Dec 2023 - 35min - 151 - Frederik Vad kæmper som en groggy bokser
Den socialdemokratiske politiker Frederik Vad havde både sin troværdighed og sin politiske fremtid på spil, da Ekstra Bladet bragte historien om, at han skulle have ’tilladt’ et forhold mellem en 26-årig mand og en 15-årig pige, som havde mødt hinanden i DSU. Selv har Frederik Vad konkluderet, at han har været alt for sød ved Ekstra Bladet, før de bragte historien, og det er eksperterne enige med ham i. Men derudover blev han som en ’groggy bokser’, efter at Ekstra Bladets artikel var ude, blandt andet da han gik til modangreb på avisen på X med en fiktiv artikel – et opslag, han siden har slettet. Vi taler også om miljøminister Magnus Heunicke, og hvad han kan få ud af at klippe røde snore over ude i landet. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 21 Dec 2023 - 34min - 150 - Advokater sætter Sanjay Shah i offerrolle
Forsvarsadvokaterne for svindel-tiltalte Sanjay Shah har været om sig i pressen. De har kritiseret myndighederne for at give dem for sent varsel om, at han var på vej til Danmark, og har fremhævet, at han har siddet ”halvandet år i ørkenfængsel”. De er i fuld gang med at flytte ham fra en skurkerolle til en offerrolle, siger Anna Rørbæk, som ikke tvivler på, at mediedækningen kan spille ind i selve retssagen mod ham. Marcus Stoltze tvivler derimod på, at advokaterne kan vende folkestemningen, ligesom han er skeptisk over for, om den spiller ind i retssagen. Vi taler også om Post Nord, som efter eksperternes mening gik for stille med dørene med en public service-nyhed om frimærker. Eksperter: Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 14 Dec 2023 - 32min - 149 - Venstre ligner en rodebutik
Hun skulle have været trumfkort for ’Venstres nye stærke mand’. Men efter bare 14 dage som digitaliserings- og ligestillingsminister har Mia Wagner trukket sig, og Troels Lund Poulsen har bedt Marie Bjerre vende tilbage til posten. Selv om Venstres kommunikation er kørt snorlige, rokker det ikke ved billedet af Venstre som en rodebutik, siger panelet. Mia Wagners sygemelding var i sig selv ’kæmpe øvtur’ for Venstre, fordi den genoplivede både fortællingen om Jakob Ellemanns sygemelding og om ’smerterne ved Venstres regeringsdeltagelse’. Vi taler også om PET, der har sat ild til LinkedIn med en adventskalender, som fik Emil Nielsen til at fortryde, at Danmarks Naturfredningsforening ikke har gjort det samme. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 07 Dec 2023 - 26min - 148 - DBU giver medierne en opsang
Midt i ’Aftenshowet’ sagde landstræner Kasper Hjulmand, at de publicistiske medier for ofte overtager ’opkast’ fra de sociale medier. Det var ikke noget planlagt budskab, men DBU’s kommunikationschef gentog det siden i andre medier. DBU og medierne ligner et gammelt sølvbrudepar, som sidder og brokker sig hen over kaffebordet, og det bliver resten af familien altid træt af at høre på, siger panelet. Vi taler også om Diabetesforeningen, som efter eksperternes vurdering burde have forudset, at den ville ryge ud i en kæmpe shitstorm, da den annoncerede et nyt samarbejde med Krifa. Eksperter: Mikael Baden, Friday, og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 30 Nov 2023 - 30min - 147 - Nu kører retssagen om grønne grise
Danish Crown er i landsretten i Viborg for at forsvare sin kampagne om ’klimakontrolleret gris’ med sloganet ”vores grise er mere klimavenlige, end du tror” fra 2020. Slagterigiganten er blevet stævnet af to grønne ngo’er, men afviser alle deres fire påstande. Uden for retssalen er de til gengæld ved at forberede en landingsbane, til hvis de taber sagen, mener panelet. Vi taler også om Venstres Stephanie Lohse, der – måske med vilje – gav tomme svar til Politiken om, hvad hun læser og ser i teatret. Og om Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, som tog turen hele vejen rundt i meta-mediemøllen og indrømmede, at hun skulle have deklareret sin relation til Barbara Bertelsen. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Kathrine Wismann Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 23 Nov 2023 - 31min - 146 - Politidirektøren bliver dyppet i tjære
Politidirektøren i Vejle bliver dyppet i tjære og rullet i fjer i den pressemeddelelse, Sydøstjyllands Politi udsendte denne uge. Her går han bodsgang for sine udtalelser i flere medieinterviews, som han gav efter kritiske artikler i Politiken om voldsom og voldelig adfærd fra flere betjente. Men det lyder som hulesnak, fordi han slet ikke forholder sig til den historiske tillidskrise, som de kritiske historier har kastet politiet ud i. Og han står fuldstændigt afpillet tilbage som leder, siger panelet. Vi taler også om, hvad Novo Nordisk skal mene om DR’s nye Novo-reporter og om Kongehusets ”ingen kommentarer” til historien om kronprins Frederik og tv-personligheden Genoveva Casanova. Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Søren Søndergaard, Danske Havne Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 16 Nov 2023 - 35min - 145 - FE-sagen kaster vild kommunikation af sig
Efterspillet efter Danmarks-historiens største efterretningsskandale har kastet nogle vilde udmeldinger af sig. PET har følt sig nødsaget til at udtale i en pressemeddelelse, at de altså ikke er spændt for nogen politisk vogn. Og før det følte rigsadvokaten et behov for at præcisere, at han ikke har sagt nogen steder, at Claus Hjort og Lars Findsen de facto var skyldige i FE-sagen. Begge myndigheder kom til at fremstå politiserende, umiddelbart efter at anklagemyndigheden opgav at føre sagerne, mener panelet. Vi taler også om Kaare Dybvads bog, som Nanna Vestgård kalder en bibel for Socialdemokratiets arbejderisme. Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 09 Nov 2023 - 27min - 144 - Politiets kommunikation ligner panikhandling
Først afviste Sydøstjyllands Politi kritikken af deres civile specialpatrulje, som lokale har døbt ”tæskeholdet”. Men efter nye afdækninger i Politiken lukkede politidirektøren specialpatruljen og gav en række interviews om hvorfor. Det ligner en panikhandling, at de lukkede politienheden, mener Rikke Lyngdal, og det samme gælder deres mange oplysninger til pressen om den 17-årige Farhad, der forsvandt på mystisk vis. Politiets tillidskrise stopper næppe her. Vi taler også om Landbrug & Fødevarer, som måske, måske ikke har fået lukket SoMe-kanalerne for en klimakampagne, der har efterlignet deres navn og logo. Eksperter: Rikke Lyngdal, selvstændig rådgiver, og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 02 Nov 2023 - 32min - 143 - Ellemann tog den sidste kugle
Jakob Ellemann talte som en soldat, da han meddelte sin afsked med formandsposten i Venstre og med politik. Ved at sige, at hans person har stået i vejen for partiet, tog han en kugle, som kun få politikere vil tage, siger Nanna Vestgård. Det var måske hans bedste tale som formand, og det irriterer Mads Byder, at vi ofte bedst kan mærke mennesket i vores politikere, når de trækker sig. Vi taler også om Aarhus Kommune, hvor en rådmand beskylder medietræning for at lugte af hemmelighedskræmmeri. Og om de bedste pr-kneb fra Prins Christians 18-års fødselsdagsfest. Eksperter: Mads Byder, stifter af Help, og Nanna Vestgård, retorisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 26 Oct 2023 - 35min - 142 - Uldne forklaringer i stor politisag
Politiets brug af magt er igen i fokus, efter at DR har sendt en stor dokumentar baseret på private videooptagelser fra en syrisk familie i Vejle. Sydøstjyllands Politi stillede op til interview, men det hjalp ikke på at reparere på tilliden, siger eksperterne. De kommer tværtimod til at virke som en part i et skænderi eller en slåskamp i stedet for den voksne myndighed. Det virker uldent, at politiet igen og igen fremhæver, at de ikke har fået kritik i de sager, som har været rejst ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Samtidig kommer det nemlig frem i dokumentaren, at politiet ifølge rettens afgørelse er trængt ulovligt ind på privat grund. Vi taler også om nødhjælpsorganisationerne Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, som skal holde sig på neutral grund i krigen mellem Israel og Palæstina. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 12 Oct 2023 - 35min - 141 - Havets minister er på dybt vand
Det lød fedt, catchy og sympatisk, da miljøminister Magnus Heunicke i sommers erklærede, at han vil være ”havets minister”. Men der er næppe nogen formulering, han kommer til at fortryde som netop den. Nu er havmiljø i den grad kommet på dagsordenen, og så er det rimeligt upraktisk at have givet sig selv en så forpligtende etikette. Karne Lykkebo mener imidlertid, at Heunicke begik lidt af en genistreg, da han i ’Aftenshowet’ fik stillet sig på hold med Kandis-Johnny og andre, som begræder havenes tilstand. Vi taler også om et dilemma fra en lytter, hvis direktør er højst utilfreds med de billeder, en landsdækkende avis har taget af ham. Og om DSB, der hæver priserne, mens togene kører med massive forsinkelser. Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 05 Oct 2023 - 32min - 140 - En socialdemokratisk slags skattelettelser
Skat ELLER velfærd har i årtier været Socialdemokratiets primære bastion under valgkampe. Nu stod partiformand Mette Frederiksen på årsmødet og forsvarede skattelettelser, midt under kommunale sparetider. Det svarer nærmest til, hvis Dansk Folkeparti foreslog at udvide arbejdsstyrken med immigranter fra Mellemøsten, siger Steffen Hjaltelin. Mette Frederiksen skal indstille sig på at gentage sine budskaber om enlige forsørgere og pensionister mange gange, før skattelettelser er malet i et socialdemokratisk skær. Vi taler også om Aarhus Universitet, der har rettet en pressemeddelelse, fordi den havde fået lidt for meget gas. Eksperter: Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 28 Sep 2023 - 27min - 139 - Politiet var for tavs om voldsom video
I en ”sindssygt voldsom video” bliver fire betjente udstillet for hele Danmark, mens de bruger håndjern og peberspray til at anholde en 43-årig familiefar tæt ved Christiania. Politiet selv havde tæt på ingen kommentarer bagefter, fordi sagen nu skal undersøges. Men det er en automatreaktion, når myndigheden på den måde dukker sig, mener eksperterne. Faktisk er det en ”kæmpe fejl”. For de kommer til at overlade hele scenen til den forurettede og en overbevisende video, som minder Søren Søndergaard om ”racistiske anholdelser” i USA. Københavns Politi medgiver, at de kunne have brugt flere ord og mere empati i deres budskaber. Vi laver også quiz om Radio4’s nye kampagne, som Emil Nielsen siger, han ikke forstår. Men kan han vinde quizzen alligevel? Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 21 Sep 2023 - 32min - 138 - Pape i skriftestolen
Søren Pape gik i en af de største interviewflader overhovedet – ’21 søndag’ – og fortalte om ”det værste år” i sit liv og om De Konservatives valgkamp sidste år, hvor alt gik galt. Men meget gik også galt i interviewet, siger eksperterne. Det skulle ellers have været et stykke ’nulpunktskommunikation i ultraversion’, altså et vendepunkt for Pape. Men interviewet kom til at ligne en mellemting mellem et forladt Vega og en katolsk skriftestol, hvor Pape fremstod indstuderet følsom. Vi taler også om Politiken, der i Thomas Hundsbæks øjne har benyttet de billigste tricks i spinhåndbogen. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Thomas Hundsbæk, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 14 Sep 2023 - 33min - 137 - #undskyldvierher, Wammen
Det lød som knastør regnearkslogik, da Nicolai Wammen på et pressemøde sagde, at udgifterne på det specialiserede socialområde stiger. Men lige dér skete der et clash mellem ministeriernes økonomiske sprog og mange borgeres følelser og frustrationer over at være pårørende til en person med handicap, og pludselig stod finansministeren midt i #undskyldvierher-shitstormen. Den havde masser af ’kapow’, fordi den i modsætning til Wammens sprog var bygget af følelser og menneskelige ansigter. Vi taler også om Dansk Erhverv, der har udsendt to stort set identiske pressemeddelelser med et års mellemrum – og fået masser af presseomtale ud af det. Og om hvorvidt det er en god idé, at kommunikatører bruger deres ytringsfrihed i den offentlige debat. Eksperter: Mikael Baden, Friday, og Anna Rørbæk, Rørbæk Kommunikation Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 07 Sep 2023 - 30min - 136 - Danmarksrekord i slicing?
Penge til billigere færgebilletter, et nyt gamingcenter, udsatte ældre og også til at redde regnskoven. Op mod 16 lunser af det kommende finanslovsudspil er beskrevet i medierne, allerede inden regeringen har præsenteret deres finanslovsudspil. De har slået danmarksrekord i slicing, mener Henrik Kjerrumgaard, som selv har slicet adskillige politiske udspil i sin tid som spindoktor for Margrethe Vestager. For det er en metode til at give ekstra shine til de enkelte historier og udskyde de kritiske spørgsmål. Men måske kan det også blive for mange slices? Vi taler også om Mærsk, der har sagt i flere interviews, at de har ansatte med rockerrelationer på havnen i Aarhus. De fik inddæmmet en dårlig sag, mener eksperterne. Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 31 Aug 2023 - 35min - 135 - Ellemann går tilbage over sine egne miner
Venstres Jakob Ellemann har byttet forsvarsministerposten ud med økonomiministerposten og erklæret, at der ikke er en ’funktionel’ blå blok. Men hans kommunikation er ikke lige så klog som hans beslutninger, mener eksperterne. Han har det med at være for ultimativ, som når han erklærer, at han ’elsker’ Forsvarsministeriet, eller at han ’aldrig’ kunne finde på at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Han er som en mand på en slagmark, der smider miner bag sig, som eksploderer. Og når situationen ændrer sig, bliver han nødt til at gå tilbage over sine egne miner, siger Nanna Vestgård. (05:05-19:34) Vi taler også om DSB, der har søsat en kampagne om sine bæredygtigheds-tiltag på X. Problemet er bare, at brugerne spørger, om de ikke i stedet kunne fokusere på at få togene frem til tiden. (20:07-27:28) Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nanna Vestgård Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 24 Aug 2023 - 28min - 134 - K-toppen gav ’tjubang’ til Weiss-balladen
Pernille Weiss-balladen er blusset op for fulde gardiner. De Konservatives europaparlaments-medlem har meddelt, at hun stik imod partitoppens ønsker vil forsøge at genopstille som kandidat. En gedigen møgsag for de Konservative, siger eksperterne, men partitoppen har selv givet ekstra ’tjubang’ og medietid til sagen. Blandt andet med Facebook-kommentarer til Pernille Weiss, der minder om ’skolemobning’, og en harmdirrende mail fra partileder Søren Pape, som er blevet lækket til pressen. (03:49-18:14) Vi taler også om, hvad tidligere FH-formand Lizette Risgaard fik ud af sit opsigtsvækkende interview i Finans, hvor hun stod fast på, at hun ikke har ’gramset’ på nogen. Og om et dilemma fra en lytter om X, det tidligere Twitter. (23:53-32:40) Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 17 Aug 2023 - 33min - 133 - Sms-sagen er landet på Venstres bord
Tilbage i 2021 ville Troels Lund Poulsen have politiet på banen i sagen om de forsvundne sms’er. Men på hans eget doorstep sent mandag aften ville han end ikke kontakte Apple for at forsøge at genskabe sms’erne fra minksagen. Det er lyden af ministertræthed, mener Nanna Vestgård. Vi taler også om Region Midtjylland, som havde en flot styring over nyheden om to topdirektørers opsigelser. Men et centralt element i deres nyhed var LinkedIn-opslag fra de to direktører selv, og det ene opslag bliver ifølge eksperterne et stykke cremefarvet LinkedIn-lingo afkoblet fra den fysiske virkelighed. Og så runder vi et dilemma fra en lytter om værdien af Folkemødet. Eksperter: Nanna Vestgård og Thomas Hundsbæk, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 22 Jun 2023 - 31min - 132 - Sygeplejerskerne står forkert på skakbrættet
Midt i en nyhedsdækning domineret af overskrifter om, at sygeplejerskerne får en passende løn, gentog formand Grethe Christensen budskabet: At sygeplejerskernes løn er for lav. Hun kommer til at virke som komiske Ali, mener Steffen Hjaltelin, mens Tine Lund-Bretlau mener, det er klogt at anfægte præmisserne i den nye lønrapport. Sygeplejerskernes problem er, at de har stillet sig helt forkert på skakbrættet, siger Emil Nielsen. (03:38-22:02) Vi taler også om De Konservative og hvor vidt de kom til at overstyre kommunikationen i sagen om Pernille Weiss. I hvert fald har de selv bedt hende om ikke at komme til ’mød en konservativ’ på Folkemødet. (22:40-37:38) Eksperter: Steffen Hjaltelin, Tine Lund-Bretlau, White Cloud og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 15 Jun 2023 - 38min - 131 - Minknyhed var klar på et heldigt tidspunkt
Fredag eftermiddag lukkede Rigspolitiet sidste nyt om minksagen ud: Endnu to af de advarsler, som er uddelt til centrale embedsmænd efter Minkkommissionens beretning, bliver trukket tilbage. Ifølge Rigspolitiets kommunikationschef, René Gyldensten, var det det tidligst mulige tidspunkt at sende nyheden ud på, og derfor blev det sådan. Men det ligner take out the trash, siger eksperterne. I hvert fald er Rigspolitiet lykkedes med at få minimal presseomtale af historien, siger Anna Rørbæk. Vi taler også om Rasmus Jarlovs Twitter-protest mod pressehenvendelser midt om natten og om dengang, Jonas Schrøder tog pressetelefonen, mens han stod på fødestuen. Eksperter: Jonas Schrøder, Rema1000, og Anna Rørbæk, Rørbæk Kommunikation Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 08 Jun 2023 - 30min - 130 - Ingen kommentarer til lækket lønrapport
Sygeplejernes formand svarede ’ingen kommentarer’ og postede en sur selfie på Facebook, da TV 2 kom i besiddelse af udkastet til den længe ventede rapport fra lønstrukturkomitéen. Det på trods af at rapporten tilsyneladende fuldstændigt punkterer deres årelange fortælling om, at sygeplejersker får for lidt i løn. Hun skulle hellere have grebet mikrofonen, mener eksperterne. Vi taler også om Moderaterne, der har ansat Ulla Østergaard som kommunikationschef. Et kontroversielt valg, som har vakt kritik. Hvad hun også selv havde forventet. Og så deler eksperterne anekdoter, både om at håndtere læk og om at ende som omdrejningspunktet i en kommentar i Berlingske. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 01 Jun 2023 - 36min - 129 - Vognmændenes blokade banede vejen for deres budskaber
Vrede vognmænd trodsede politiets advarsler og spærrede veje og tilkørsler i protest mod en kommende vejafgift. En stærk platform, siger Trine Kromann-Mikkelsen, men de fik også afleveret noget af en rodebutik af budskaber. Særligt deres slogan ”Undskyld vi blokerer! Vi gør det for din og min fremtid,” imponerer ikke eksperterne, så ’Budskab’ har sendt dem en tur i slogan-værkstedet. Mikael Baden foreslår, at de i stedet skulle være gået med: ”Vi gør det for din og min pengepung” for at gå langt uden om ’klimagryden’. Vi taler også om Socialdemokratiets pressechef, der ringede til USA-analytiker Mirco Reimer Elster efter en artikel i Berlingske. For hvornår er det en god idé at gøre det? Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Mikael Baden, Friday Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Mads G. Ladeklarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 17 May 2023 - 31min - 128 - Borgmesteren har glemt det forbudte julefrokost-kys
Pludselig mandag aften trak Nordfyns borgmester, Morten Andersen, sig fra posten. Han havde kysset en kvindelig medarbejder til kommunens julefrokost for fem måneder siden, skrev han selv på Facebook. Få minutter efter gik kommunen ud med samme nyhed, hvor de understregede, at der ikke var tale om en krænkelsessag. De havde så travlt med at lægge låg på historien, at kommunikationslinjen fik sagen til at eksplodere, vurderer Steffen Hjaltelin. Dagen efter gik flere byrådsmedlemmer nemlig i rette med borgmesterens udlægning af, hvad der var sket, og Morten Andersen fik sagt til flere medier, at han slet ikke kan huske kysset. Ren mudderkastning, siger Nanna Vestgaard. (03:40-19:48) Vi taler også om Radio4, der sendte en meget rosenrød pressemeddelelse ud om mediets public service-redegørelse. Faktisk så rosenrød, at den inviterede til kritisk omtale, mener eksperterne. (20:19-27:27) Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nanna Vestgaard Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 11 May 2023 - 28min - 127 - Lizette Risgaard-sag efterlader et forpjusket FH
Den daværende FH-formand skred til tasterne med et undskyld, da Berlingske og Ekstra Bladet var på vej med historien om flere unge mænd, som har oplevet grænseoverskridende adfærd fra Lizette Risgaard. Egentlig et velkomponeret undskyld, siger Eva Tolstrup Ziegler, men herfra gik det ned ad bakke med håndteringen. Lizette Risgaard skulle have taget orlov med det samme for at ’trække sig helt ud af ligningen’, mens sagerne om hende blev undersøgt, mener eksperterne. Hendes doorstep fredag fik Eva Tolstrup Zieglers ’pinligheds-radar’ til at slå helt ud. Og hendes farvel til FH kom til at handle for meget om hendes eftermæle og dermed udhule hendes ’undskyld’. I det hele taget efterlader sagen og håndteringen af den et forpjusket indtryk af FH, mener Mikkel Salgaard Bendtsen. (03:05-18:35) Vi taler også om Høje Taastrup Kommune, der er gået til en sag om saftevand med ’djøficering i højeste potens’. (19:24-26:33) Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Mikkel Salgaard Bendtsen, Geelmuyden Kiese Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 04 May 2023 - 27min - 126 - Jon S. og Moderaterne pauser forholdet
Moderaterne trak ’kongekortet’, da historien om Jon Stephensens seksualiserede besked til en 19-årig kvinde breakede. Partiformand Lars Løkke gik ud i en natlig Facebook-video og annoncerede, at partiets 63-årige kulturordfører nu går på selvbetalt orlov. Dagen efter gik Jon Stephensen selv ud med en undskyldning. Partiet havde forventet, at det kunne lægge låg på både den eksterne og den interne kritik med Facebook-videoen, vurderer Mads Byder, men sådan gik det ikke. Og Jon Stephensens ’undskyld’ gavnede hverken ham eller partiet, siger eksperterne. (04:17-19:48) Vi taler også om 49 elselskaber, der er under mistanke for karteldannelse og har talt med pressen for at frame historien, inden sagen er afgjort. (20:23-28:27) Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Tine Lund-Bretlau, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 27 Apr 2023 - 29min - 125 - Hummelgaard fik ikke parkeret krisen
Det kunne have været en lille sag, løst med en lille undskyldning. B.T. afslørede justitsminister Peter Hummelgaard i gentagne gange at parkere ulovligt foran sine børns børnehave. I stedet for at sige undskyld langede han ud efter B.T.’s metoder og forklarede sig med, at han er far. Det var dumt, siger eksperterne, for i virkeligheden lignede han bare en socialdemokratisk drøm ved sin Kia på Amager i en hverdagssituation, de fleste danskere kan se sig selv i. Men fraværet af en undskyldning får glansbilledet til at krakelere, og siden har han selv forstærket krisen ad flere omgange. (07:13-18:51) Vi taler også om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der søndag holdt et pressemøde, hvor hele Danmark fulgte med. (19:27-29:35) Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Janne Tynell, Red Barnet Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 20 Apr 2023 - 30min - 124 - Særudgave: Mød kandidaterne – her er de uenige
Der er valgkamp i Dansk Journalistforbund. På delegeretmødet i weekenden skal det afgøres, hvem som skal være næstformand for DJ de næste to år. Hovedbestyrelsesmedlem Elisabeth Hamerik Schwarz udfordrer siddende næstformand Allan Boye Thulstrup på posten. Han beskriver sig selv som en pragmatisk, kompromissøgende kandidat. Hun beskriver sig selv som nysgerrig og drevet af indignation. Hør dem i debat over for hinanden i denne særudgave af Journalistens podcast, hvor de også begge skal svare på, hvad de ser som den bedste grund til at stemme på deres respektive modkandidat. Medvirkende: Allan Boye Thulstrup og Elisabeth Hamerik Schwarz Tilrettelæggere: Jakob Albrecht og Marie Nyhus Vært: Marie Nyhus Lyd og Teknik: Rakkerpak Productions
Tue, 18 Apr 2023 - 31min - 123 - En radikal 24-års-labyrint
Partiet De Radikale blev på det nærmeste ramt på identiteten, da en ny rapport fra Rockwool Fonden slog fast, at 24-årsreglen har virket og endda virket ret effektivt efter hensigten. Blandt andet viser rapporten, at minoritetskvinder gifter sig og får børn senere, efter at reglen er indført. I 21 år har det været god radikal politik at være principiel modstander af den omstridte regel, og det står partiet fast på. Men de får rodet sig ud i en argumentations-labyrint, siger Karne Lykkebo, når de på den ene side ikke vil kræve reglen afskaffet, men alligevel fastholder modstanden. Vi har også forfatter Kaspar Colling Nielsen med på telefon til at fortælle om, hvorfor han ikke synes, han lykkedes som taleskriver i Klimaministeriet, hvor han stoppede efter bare 16 måneder. Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 13 Apr 2023 - 34min - 122 - Musikkens Hus forvandlede en krise til en katastrofe
Nordjyllands største kulturinstitution, Musikkens Hus, besluttede at boykotte Nordjyske, da den regionale avis gennem flere uger havde skrevet kritisk om blandt andet dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse på kulturstedet. Et regulært selvmål, mener eksperterne, for det gav formentlig bare journalisterne endnu mere motivation for at skrive kritisk om Musikkens Hus. Endnu værre gik det imidlertid, da Musikkens Hus et par uger efter stolt gik ud med en trivselsmåling med flotte resultater – en trivselsmåling, som de fem dage senere måtte trække tilbage, fordi Nordjyske kunne afsløre, at medarbejderne ikke havde kunnet svare anonymt. Her blev krisen til en regulær katastrofe for Musikkens Hus, mener eksperterne. Spørgsmålet er, om det store kulturhus kan komme troværdigt igen uden at skifte ud i ledelsen. (03:31-22:00) Vi taler også om Moderaterne, som holdt deres første årsmøde – med en elefant i rummet. (22:13-37:11) Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 30 Mar 2023 - 37min - 121 - Bonusfest i energikrisen
Det andelsejede energiselskab Andel var i første omgang tavst, da Finans afslørede, at flere energikøbmænd har optjent bonusser på to- og trecifrede millionbeløb. Først efter 10 dage lød det i en kommentar fra Andel, at de ikke vil udbetale så store bonusser. På det tidspunkt var flere politikere imidlertid på sagen, historien havde bredt sig til flere medier, og energiminister Lars Aagaard krævede en redegørelse. Eva Tolstrup Ziegler synes, Andel helt fra start skulle have lagt klar afstand til de store millionbonusser, mens Henrik Kjerrumgaard siger, at det er ok at købe sig betænkningstid, selv om 10 dage nok er i overkanten. (05:46-22:31) Vi taler også om nordjyske Spar Nord, som skrev et læserbrev i den lokale avis for at tage til genmæle i en sag om øl, fisse og hornmusik. (23:06-32:15) Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 23 Mar 2023 - 32min - 120 - Dødstrusler for dragshow i børnehøjde
Frederiksberg Bibliotek trådte uforvarende direkte ind i en shitstorm, da deres arrangement på børnenes kulturnat med ’dragunderholdning i børnehøjde’ blev kendt. Flere politikere raser, der er arrangeret en moddemonstration, og på sociale medier er der fremsat dødstrusler mod de to dragqueens, som skal optræde. Shitstormen var til at forudsige, siger eksperterne, for sammenstillingen af ’børn’ og ’dragqueens’ tænder virkelig op under woke-gryden og to grupper, som er klar til at bekrige hinanden på sociale medier. Og derfor skulle biblioteket også være klar til at deltage i den store samfundsdebat, som eventen sætter gang i. (03:39-19:25) Vi taler også om Jon Stephensen og de mange dramaer fra hans tid som teaterchef, der tilsyneladende bare ikke vil slutte. (20:02-33-05) Eksperter: Thomas Hundsbæk, 3F, og Jonas Schrøder, Rema1000 Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 16 Mar 2023 - 33min - 119 - Saxo Bank i aktivistisk modangreb
Kommunikationschefen for Saxo Bank har været nærmest aktivistisk i sine modangreb på TV 2’s dokumentar om investeringsbanken. Lige siden dokumentaren blev udskudt i november sidste år, har han både i medier og på sociale medier kommenteret vidt og bredt om alt det, der ifølge ham er galt med dokumentaren. Han indtager samme rolle som en politisk ordfører, siger Steffen Hjaltelin, og på den måde får han taget en masse kugler for direktøren, som ifølge eksperterne kom skævt ud af sine interviews med dokumentarholdet. Faktisk var det nok en fejl at lade ham stille op, mener eksperterne. (03:14-22:48) Vi taler også om DMJX, der inviterede kommende studerendes forældre med til Åbent Hus. Ren curlingmania, mener Steffen Hjaltelin. (23:19-30:16) Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nanna Vestgård Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 02 Mar 2023 - 31min - 118 - Midt i tosse-beskyldninger tog Boje i Ikea
Nye Borgerliges formand, Lars Boje, rådede partiets nyvalgte næstformand Henriette Ergemann til at holde sig ude af medierne, da det piblede frem i B.T. og Ekstra Bladet med skøre vaccine-udsagn og vilde konspirationsteorier fra hendes fortid. Til gengæld stillede han selv op til interviews – lige indtil næstformanden undskyldte for udsagnene på Facebook. Så var Lars Boje nemlig i Ikea og kunne ikke tale med medierne. Til gengæld skrev han sin egen udlægning af krisen dagen efter i et Facebook-opslag. Her formår han at vende Nye Borgerliges krise til en meget ren målgruppe-kommunikation, vurderer eksperterne. (02:56-20:46) Vi taler også om Carlsberg, som gik ud med en pressemeddelelse, der alene havde til formål at kritisere Berlingskes dækning af virksomheden. Hvad fik de ud af det? (22:34-29:58) Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 23 Feb 2023 - 31min - 117 - Carlsberg tager Maseratien frem for den moralske hest
Tæt på to milliarder kroner tjente bryggerigiganten Carlsberg sidste år på det russiske marked. Det til trods for, at de for 10 måneder siden fordømte Putins krig i Ukraine og erklærede, at de ville forlade Rusland. Dengang kravlede de højt op på den moralske hest, men nu er de kravlet tilbage ned i deres Maserati, siger Nanna Vestgaard. Et turnaround, de har forsøgt at prime for med interviews med ceo Cees’ t Hart, som argumenterer for, hvorfor det er mere kompliceret end som så at komme ud af Rusland. Næppe nok til at redde bryggeriets omdømme, siger eksperterne. (03:26-16:45) Vi taler også om DBU, der røg i noget af en mediestorm om vejninger af kvindelige fodboldspillere. Og om et dilemma fra en lytter, som spørger til sammenhængen mellem fremtoning og gennemslagskraft. (25:52) Eksperter: Nanna Vestgaard, selvstændig rådgiver, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 09 Feb 2023 - 34min - 116 - Skares kommunikations-angreb forstærkede krisen
Efter flere ugers mediestorm om 250 tons gammelt kød ser Skare Meat Packers nu ud til at gå konkurs. Direktør Kurt Skare har ført en usædvanligt aggressiv kommunikationslinje, hvor han har sået tvivl om Fødevarestyrelsens kompetence. På den måde har han optrappet konflikten med myndigheden og forværret krisen for sin egen virksomhed, siger eksperterne. De mange angreb har givet anledning til mere medieomtale og nye oplysninger om tilsynsbesøget. (02:16-20:15) Eksperterne laver også top tre over bullshit-bingo i mediechefernes fyrings-floskler. Der er tæt på fuld plade med mystiske ord som ’indholdsvertikaler’ og ’volumenpositioner’. (22.52-33:32) Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 02 Feb 2023 - 34min - 115 - Bare bryster er ikke bare bryster
Efter mere end en uge i mediemøllen er forvirringen om Midttrafiks reklameregler om nøgenhed noget nær total. Først lød det, at busserne ikke måtte køre med bare bryster overhovedet. Så skulle der alligevel være plads til nogle af brysterne. Midttrafik har talt i øst og vest, siger eksperterne, formentlig fordi de troede, de kunne skrue en ny regel sammen med et snuptag. Trafikselskabet siger selv, at administrationen ikke var god nok til at klæde politikerne på til at tale med pressen om sagen. (02:23-19:28) Vi taler også om økologiske æg, der blev ramt af en PFAS-bombe, og så runder vi et dilemma fra en lytter om, hvordan man bedst kommunikerer om virksomheders profit og regnskaber. (21:57-26:59) Eksperter: Mikael Baden, Friday, og Eva Tolstrup Ziegler, Sundhedsstyrelsen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 26 Jan 2023 - 32min - 114 - Fagbevægelsens store bede-ballade
Hold snitterne fra vores helligdag eller hold en folkeafstemning, lød kravet fra en samlet fagforeningstop til regeringen. Og trods beskyldninger om populisme står fagbevægelsen fast. Eksperterne er enige i, at det er klart populistisk at kræve en folkeafstemning, men fagbevægelsen kan holde til det, fordi sagen har fået så udbredt momentum, siger Steffen Hjaltelin. Karne Lykkebo kalder det ’en bevidst tabersag’, fordi de måske nok ved, at folkeafstemningen ikke kommer til at ske, men at de alligevel kan vinde tilslutning på at kræve den. Vi taler også om det nye regionale mediehus TV 2 Kosmopol, som er blevet lanceret med en stor kampagneindsats. Men forskellen på ’før’ og ’efter’ Kosmopol er alligevel ikke tydelig nok, mener panelet. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Karne Lykkebo Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 19 Jan 2023 - 32min - 113 - Atlantis Rejser i gigantisk gamble
Rejseselskabet Atlantis Rejser valgte en uortodoks, offensiv strategi, da de endte i en vaskeægte sympatikrig mod radiovært og influencer Maria Jencel. Hun truede med at hænge Atlantis Rejser ud for Jencel-familiens mange SoMe-følgere efter en familierejse til Egypten, som hun var alt andet end tilfreds med. I stedet for at klappe hælene sammen valgte Atlantis Rejser at gå op imod radioværten og sige hende imod på Instagram og i flere medier. Et kæmpe gamble, siger Thomas Hundsbæk, som dog også mener, at rejseselskabet mod alle odds endte med at vinde sympati på manøvren. Trine Kromann-Mikkelsen mener derimod, at Atlantis Rejser skader sig selv ved åbent at hænge en af deres kunder ud. (04:05-22:41) Vi taler også om regeringens argumentation for at gøre St. Bededag til arbejdsdag, som ingen af eksperterne er imponerede over. (25:21-34:46) Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Thomas Hundsbæk, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 12 Jan 2023 - 35min - 112 - Årskavalkade: Den vildeste kommunikation i 2022
2022 blev et vildt år præget af blandt andet folketingsvalg, krig i Ukraine og VM i Qatar. Også mange kommunikatører kom på overarbejde i de sammenhænge. Budskab har bedt eksperterne i podcasten pege på, hvad de mener var de vildeste stykker kommunikation i det snart forgangne år. Hør dem kåre årets kommunikatør, årets punktering, årets kriseinstitution, årets comeback, årets comeback, årets what the fuck, årets kampagne, årets balancekunst, årets alvorligste krise og årets havarering. Kåringerne er optaget i perioden fra 24. november til 22. december. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver for Venstre, Tine Lund-bretlau, White Cloud, Søren Søndergaard, Danske Havne, Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, Martin Barlebo, Ørsted og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 29 Dec 2022 - 35min - 111 - TV 2 deeply apologizes
Mediehuset TV 2 stod med ’den perfekte cocktail’ til at skabe en international shitstorm, efter at en studievært uforvarende kom til at sammenligne Marokkos landsholdsspillere med stumpnæseaber på live-tv. For det skabte stærke følelser og en ’dobbelt forargelsessituation’, siger Marcus Stoltze – med brugere på den ene fløj, som ville sprede forargelse over racisme på sociale medier, og på den anden fløj brugere, som ville sætte ild til forargelse over cancel-kultur. Til gengæld lykkedes TV 2 ret godt med at lukke ned for kritikken med deres undskyld, som de sendte ud både på dansk og på engelsk, vurderer eksperterne. Vi taler også om Viborg Kommune, der som Danmarks første kommune har kastet sig ud på TikTok – en platform, hvor det ifølge Caspar Strand er ’fuldstændigt uoverskueligt’, hvor data havner henne. Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 22 Dec 2022 - 30min - 110 - Minkene vil spøge i ministerbilen
Så fik Jakob Ellemann revet løftebrudsplaster nummer to af: Han aflyste sit krav om en advokatvurdering af minksagen, og den usandsynlige SVM-regering blev en realitet. Ellemann løste løftebruddet lige efter grønspættebogen, siger eksperterne. Men Venstre-formanden er stadig den af partilederne, som er mest sårbar over for beskyldninger om løftebrud. Og SVM-regeringen risikerer et blakket ry som løftebrudsregering, siger Emil Nielsen, fordi den har meget få venner. Spillet om ’løftebrud’ handler nemlig mere om følelse end om bevisførelse. Vi taler også om TV 2, der begav sig ud i et decideret tv-kiks på egen kanal, da de skulle forsvare deres praksis om sponsoreret indhold. Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Søren Søndergaard, Danske Havne Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 15 Dec 2022 - 28min - 109 - Løftebryderen Ellemann
”Lad os kalde en spade for en spade,” sagde Venstres formand, Jakob Ellemann, og erkendte for åben mikrofon, at han har kurs mod et løftebrud. Venstre er nemlig – måske – på vej i regering med Socialdemokratiet, stik modsat hvad han lovede vælgerne i valgkampen. Han er ude i en solid omgang priming af en kommende SV-regering, vurderer eksperterne. Derudover får Ellemann aktiveret alle de støtter, som går rundt med en ministerdrøm, og derfor virker interviewet som et skjold mod missilangrebene fra andre blå partier, siger Steffen Hjaltelin. (03:25-19:24) Vi taler også om Alternativets Theresa Scavenius og DSB, som har det tilfælles, at de har fået kritisk omtale for at tage fly frem for tog. Men hvor meget skal man walk the talk, hvis man vil have troværdigheden i behold? (20:52-31:32) Eksperter: Steffen Hjaltelin og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 08 Dec 2022 - 31min - 108 - Rødt kort til regnbuearmbindet
DBU forpassede en helt vanvittig chance for at skabe et historisk billede, da de klappede hælene sammen for FIFA og undlod at sende anfører Simon Kjær på banen med et regnbuefarvet anførerbind med teksten ’One love’ på. Det skulle de have gjort, mener Tine Lund-Bretlau. Argumentet fra DBU lød, at de ikke ville risikere sportslige sanktioner for deres protestaktion. Noget, som de uddybede på et ekstraordinært pressemøde. DBU mangler en plan B, siger Martin Barlebo. Og kritikken over DBU forstummer næppe, efter at de har indskærpet, at de nu holder fokus på fodbold – og væk fra politik. (02:27-19:25) Vi taler også om et dilemma fra en ung kommunikationsrådgiver, som skal give sin overlevering fra et job i en organisation, hvor forpersonen ikke er helt stærk til at give interviews i pressen. (20:33-26:44) Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Martin Barlebo, Ørsted Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 24 Nov 2022 - 27min - 107 - VM er en giftig og en gylden mulighed for DBU
Aldrig så snart var Kasper Hjulmand og den danske landsholdstrup landet i Doha i Qatar, før der kom en kritisk Megafon-måling: Et flertal af danskerne mener ikke, at DBU og landsholdet har gjort nok for at lægge afstand til VM’s omstridte værtsland. Et VM, der er så kontroversielt, at både regeringen, Kongehuset og hovedsponsorerne holder sig hjemme. DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, kan ellers opliste en lang række tiltag, DBU har taget frem mod VM for at lægge afstand til Qatar-styret. Men DBU risikerer at sætte sit gode ry på spil, hvis ikke de gør yderligere under VM, siger eksperterne. (2:43-17:49) Vi taler også om Enhedslisten, som er ude i et abespil efter partiets sløje valg. (19:49-25:28) Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 17 Nov 2022 - 26min - 106 - Brev fra Pape
Der er uro på bagsmækken hos De Konservative. Søren Pape har sendt et brev til partiets medlemmer, hvor han tager ansvar for partiets ringe valgresultat og samtidig står fast på at fortsætte som formand. Men brevet afslører også, at Pape endnu ikke har forstået situationens alvor, mener eksperterne. Og at han stadig mangler en konsistent fortælling om, hvad ”valgets tale” siger om De Konservative. Vi taler også om Skattestyrelsen, der er endt i en sand skurkerolle i en stor nyhedshistorie. De kommer til at tale forbi historien, mener eksperterne. Skattestyrelsen taler nemlig om logik, mens nyhedshistorien handler om moral og borgernes tillid til skattevæsnet. Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Caspar Strand, Patienterstatningen Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 10 Nov 2022 - 26min - 104 - Valgaftenens vildeste øjeblikke
Stemmerne er talt op efter en vaskeægte gyser af et folketingsvalg. For partilederne handler valgaftenen om at frame valgresultatet mest muligt i deres favør. Det glippede for både Pape og Løkke, siger eksperterne. Begge holdt deres valgtaler for tidligt. Og begge lød som nogle, der ikke havde fulgt med i valg-tv. Vi vender også Moderaterne, der snart har 14 politisk uprøvede mandater gående på Christiansborgs gange, side om side med spørgelystne journalister. Er topstyring så den rette pressestrategi? Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 02 Nov 2022 - 23min - 103 - Valgdag i kampagnemagernes værksted
To erfarne valgveteraner fortæller om, hvordan partiledernes taler på valgaftenen bliver til, og om hvordan såvel sejre som nederlag turneres med de bedste budskaber. De forudser begge en valgaften, hvor partilederne tager tilløb til både at sluge kameler og kravle ned fra træerne. Steffen Hjaltelin har været rådgiver for Venstre under Fogh og Løkke i fem valgkampe. Søren Søndergaard har stået som pressechef i Dansk Folkeparti på fire valgaftener. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Søren Søndergaard, Danske Havne Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Tue, 01 Nov 2022 - 17min - 102 - Messerschmidt i vellykket nålestiksoperation
Hvad er partiernes sidste krampetrækninger i valgkampen? Marianne Karlsmose ligner for eksempel en, som har øvet sig i at afbryde, siger Pia Allerslev. Morten Messerschmidt er blevet god til at tale til præcis det segment af danskere, som er hårdest ramt af den økonomiske krise, siger Asbjørn Haugstrup. Og Alternativet lykkes – måske – med at mobilisere de sidste afgørende stemmer med en annonce, som taler op til vælgerne. I en valgkamp med hele 14 partier på stemmesedlen er det afgørende at eje en agenda, mener eksperterne – noget, som Radikale tilsyneladende har haft svært ved. Eksperter: Pia Allerslev, selvstændig konsulent, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Mon, 31 Oct 2022 - 21min - 101 - Nu bliver Løkke FOR vrissen
For første gang i valgkampen er Moderaternes politik højt på dagsordenen. Men ikke for det gode. Flere medier har nemlig opsnuset, at Moderaterne på sigt vil afskaffe folkepensionen, som vi kender den. En nyhedshistorie, som får Løkke til at beskylde Socialdemokratiet for at føre ’skræmmekampagne’. Løkke holder sagen ud i strakt arm ved at sige, det kun vil gælde hans ’ufødte børnebørn’. Det er ikke en god strategi, siger eksperterne. Han skal derimod op på ølkassen og forsvare sin politik, hvis kommunikationen skal virke. Men han har timingen – og hele 13 andre partier – imod sig. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Fri, 28 Oct 2022 - 18min - 100 - Så kom Mettes supervåben
Socialdemokratiet præsenterede sin store plan om tre milliarder mere i løn til offentligt ansatte med samme scenografi og på plejecentret Sølund, præcis som da de præsenterede planen for Arne-pension i 2019. Mette Frederiksen har også nævnt flere gange, at Løkke dengang beskyldte dem for at præsentere vælgerne for et stort bluffnummer, men at Socialdemokratiet førte Arne-planen ud i livet. Primingen var lige i skabet, og Mette Frederiksen talte til følelserne, siger eksperterne. Men der er også et element af teaterstykke over det, og Socialdemokratiet skal passe på, at det ikke kommer til at ligne et show, som hvis det var en ren genopførelse af Arne-fortællingen. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 27 Oct 2022 - 19min - 99 - TikTok-Alex overskygger bolig-Alex
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, hitter så stort på TikTok, at det har fået næsten lige så mange medieomtaler som hans verserende møgsag, boligsagen. Det skyldes blandt andet, at Vanopslagh har momentum, siger eksperterne – et momentum, han i høj grad har opbygget på sociale medier. Men når nu Liberal Alliance målretter SoMe-annoncer til jurainteresserede, hvorfor står de retskafne blå vælgere så ikke af på boligsagen? Vi taler også om dengang, Steffen Hjaltelin sendte Anders Fogh på løbeture med sine Facebook-venner, og det var det hotteste nye. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nathalie C. Larsen, Lead Agency Vært og Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 26 Oct 2022 - 20min - 98 - Sundhedsudspil er ufarlige gaveboder
Intet tema slår sundhedsområdet i at være vigtigt for vælgerne. 29 procent peger på sundhed som det vigtigste overhovedet. Derfor er det også klart, at både Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet har budt ind med sundhedsudspil under valgkampen. Men de tre udspil er så ens, at det næsten ser ud som om, partierne på forhånd har koordineret indholdet, mener eksperterne. Og peger på netop det, som en del af grunden til, at sundhed ikke er slået igennem som et hovedtema i valgkampen: Udspillene er ufarlige gaveboder og mangler kant til andre partiers politik. Det til trods for, at Rikke Lyngdal ville have spået, at sundhedsområdet kunne afgøre valgets udfald, inden det blev udskrevet. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Rikke Lyngdal, Lyngdal Kommunikation Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Tue, 25 Oct 2022 - 19min - 97 - Skal det ulydige bagland pandes ned?
Aldrig så snart er der trykket på valgknappen, før partierne også bliver tryktestet for, om alle deres lokale kandidater er med på partiernes officielle politiske linje. Ellemann sagde for eksempel ét om CO2-afgift på landbruget – men nu siger prominente profiler fra baglandet noget andet. Ikke nødvendigvis dårligt for Venstre, mener Marcus Stoltze. Emil Nielsen er uenig. Hvordan undgår partierne, at de interne uenigheder bliver blæst op i pressen? Skal de pandes ned – eller ties ihjel? Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært: Marie Nyhus Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af R*******k Productions Klip og lydmix: Mads G. Ladekarl Musik: Christian Schødts-Sørensen
Mon, 24 Oct 2022 - 22min - 96 - Lummer radioreklame fra Nye Borgerlige
”Jeg vil godt have, at du tjekker mig ud. Er du frisk på det?” Sådan siger Pernille Vermund i en radioreklame på en kommerciel radiokanal. Faktisk har hele blå blok plus Mette Frederiksen købt sig airtime på kanaler som myROCK, POP FM og NOVA. Men hvad kan radioreklamer, og hvorfor har DF flyttet hele deres reklamebudget for dagblade over til radio i stedet? Eksperterne anmelder politikernes radioreklamer og gætter forkert i dagens quiz om Bauer Medias reklameomsætning. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud. Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Fri, 21 Oct 2022 - 17min - 95 - Pape og Ellemann kiksede på Kastellet
Der var lagt op til, at de to blå statsministerkandidater skulle stå skulder ved skulder og træde i karakter i efterårssolen, da en samlet borgerlig opposition inviterede til doorstep på Kastellet i København. Men med solen i øjnene og kritiske spørgsmål fra pressen om alt andet end en kommissionsundersøgelse af FE-sagen som følge af Findsens bogbombe gik stort set alt, hvad der kunne gå galt, galt. Eksperterne mener, at statsministerkandidaterne skulle have overvejet andre kommunikationsrør, og at pressemødet kommer til at leve videre på sociale medier. Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Nathalie C. Larsen, Lead Agency Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Thu, 20 Oct 2022 - 19min - 94 - Hvor går Løkkes grænse?
Lars Løkke har endnu en gang bevist sin formidable evne til at føre valgkamp, og Moderaterne ligger i en meningsmåling til næsten ti procent af stemmerne. Samtidig mener flere, at han ikke er et urealistisk bud på Danmarks næste statsminister. Eksperterne kalder ham en mageløs kommunikatør, og roser ham for at være i stand til at tilpasse sig de faktiske forhold i stedet for at holde fast i planer lagt inden valgudskrivelsen. Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Søren Søndergaard, Danske Havne Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelægger: Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted og Rene Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 19 Oct 2022 - 18min - 93 - Valgets vigtigste tendenser
Hvem har kommunikeret bedst og værst i valgkampen? Budskab Valg laver en top tre over de vigtigste tendenser i årets valgkamp og kigger i krystalkuglen frem mod de kommende to ugers kampagne. Hvad kan vi forvente, og hvem kommer til at sætte sig på kommunikationsdagsordenen frem mod d. 1. november? Eksperter: Pia Allerslev, selvstændig og Uffe Lyngaae, direktør Publico Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelægger: Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Tue, 18 Oct 2022 - 19min - 92 - En genfødt Ellemann
Jacob Ellemann viste nye sider af sig selv i valgkampens anden statsministerkandidatdebat søndag aften. Han var både mere statsmandsagtig og slagkraftig end tidligere, mener dagens eksperter. De advarer dog mod, at den nye aggressive Ellemann kan blive for meget af det gode. Eksperter: Pia Allerslev, selvstændig og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Christian Lindhardt Tilrettelægger: Mads Gordon Ladekarl Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Rene Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Mon, 17 Oct 2022 - 19min - 91 - Blå partier skal dosere spion-kritik
På dag ni i valgkampen fik de blå partier en regulær gave fra tidligere FE-chef Lars Findsen: Hans nye bog om hele spionskandalen. Den slags valgbombe, som rydder mediefladen og ryster partiernes ellers veltilrettelagte kampagner. Men der er grænser for, hvor hårdt de blå statsministerkandidater, Jakob Ellemann og Søren Pape, kan slå med bogen, mener eksperterne. For de må ikke tabe statsministerformat, mens de kritiserer regeringens håndtering. Bogen fik De Radikale ud i en ægte kovending om kommissionsundersøgelse eller ej – noget, som udstiller partiets åbne flanke til Løkkes Moderaterne. Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Pia Allerslev, selvstændig Vært og Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Fri, 14 Oct 2022 - 17min - 90 - En anden side af Mette?
”Mette – Danmarks Statsminister” hedder en ny SoMe-film fra Socialdemokratiet. Gennem ikke færre end seks minutter viser den Mette Frederiksen i bedste statsleder-stil til internationale møder, foran pressen og i interne drøftelser om bogstavernes størrelse på hendes talepapirer. Men eksperterne kan ikke se, at filmen viser en anden side af Mette, sådan som Socialdemokratiet lægger op til på Facebook. Steffen Hjaltelin mener snarere, der er tale om en fin ’videoscrapbog’. Vi taler også om dagens store valgbombe, som regeringen med stor sandsynlighed har bandet over: Den nye bog fra tidligere FE-chef Lars Findsen. Eksperter: Steffen Hjaltelin, tidligere kampagnemager for Venstre, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørense
Thu, 13 Oct 2022 - 19min - 89 - Ellemann kludrede i tørklæderne
Det skulle have været harmonisk og overbevisende. Blå blok i samlet front, skulder ved skulder for mere frit valg til borgerne. Men så kom spørgsmålet: Står blå blok også samlet om, at ældre må afvise en hjemmehjælper med den begrundelse, at hun bærer muslimsk tørklæde? På de blå partiers pressemøde fik Venstres formand, Jakob Ellemann givet et svar, som han siden har måttet korrigere. Det er umuligt at forberede sig på alle spørgsmål under en valgkamp, mener Thomas Hundsbæk. Men hvordan kan man så klæde en partiformand på til et pressemøde? Hele affæren får Søren Søndergaard til at huske engang, hvor han måtte sende Kristian Thulesen Dahl i pressen for at korrigere sig selv. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Thomas Hundsbæk, 3F Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Wed, 12 Oct 2022 - 17min - 88 - Er sygeplejerskerne den nye Arne?
Efter i årevis at have kæmpet, demonstreret og strejket forgæves for en højere løn, ser sygeplejerskerne nu endelig ud til at lykkes med deres mission. Politikerne nærmest vælter over hinanden for at love dem flere penge, efter at valget er udskrevet. Sygeplejerskerne er den nye Arne, mener Henrik Kjerrumgaard. Han peger på, at mange sygeplejersker hører hjemme i gruppen af marginalvælgere, som kan afgøre udfaldet af valget. Men de skal passe på med at fyre al krudtet af i starten af valgkampen, siger eksperterne. Så hvordan gør de det? Eksperter: Nathalie C. Larsen, Lead Agency, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen
Tue, 11 Oct 2022 - 18min - 86 - Nu sætter angrebene ind
De blå partier brugte dag to i valgkampen på at angribe Mette Frederiksen for hendes rolle i sagen om aflivningen af 11 millioner mink. Igen og igen spurgte de under åbningsdebatten, om hun har begået fejl. Men det angreb vinder de ikke meget på, siger Emil Nielsen. Minkskandalen er nemlig ved at passere sin udløbsdato i et Danmark, hvor inflation og økonomisk krise har overtaget dagsordnerne. Søren Søndergaard er uenig, for de blå partier lykkes med at få mink-sagen til at klæbe til Mette Frederiksen, siger han. Og den slags angreb virker. Samtidig har Socialdemokratiet sat ind med flere angreb mod de blå, med blandet effekt, vurderer eksperterne. Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted Lyd og teknik af Rakkerpak Productions Klip og lydmix: Julie Tilsted Musik: Christian Schødts-Sørensen
Fri, 07 Oct 2022 - 18min
Podcasts ähnlich wie Budskab
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR