Filtrar por gênero

Budskab

Budskab

Fagbladet Journalisten

Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.

187 - S primer for historisk nederlag
0:00 / 0:00
1x
  • 187 - S primer for historisk nederlag

    ”Det bliver tæt på umuligt”, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil om hendes udsigt til at erobre overborgmesterposten i København ved valget om præcis et år. Regeringspartiets nøje udvalgte spidskandidat lyder som en anfører for et sportshold, der spår nederlag lige før en vigtig kamp, siger panelet. Det handler mest af alt om at prime, så nederlaget virker mindre, hvis det kommer – og måske spøger Thornings ”Jeg kan slå Anders Fogh” også. Vi taler også om skandaler i det norske kongehus, nyt design på Tordenskjolds tændstikker og en SAS-kampagne, der bliver ramt af klimakritik. Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

    Thu, 21 Nov 2024 - 33min
  • 186 - Statsministeren balancerer på en knivsæg i kolonihave-tv

    Mette Frederiksen stemplede ind i et regulært stykke populærkultur, da hun pludselig dukkede op i TV 2-dokumentaren ’Balladen om kolonihaven’. Spørgsmålet er, om det var klogt af Socialdemokratiet at lade kameraerne følge statsministeren rundt mellem ligusterhækkene. Illusionen om, at hun ”bare” var der for at møde nogle mennesker ryger, når der er kamera på, mener Eva Tolstrup Ziegler. Vi diskuterer også et opsigtsvækkende LinkedIn-opslag fra en Danish Crown-chef, hvor hun endorser fire medarbejdere – der lige er blevet fyret. Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Asbjørn Haugstrup, Innargi Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

    Thu, 14 Nov 2024 - 31min
  • 185 - Guardian tager kæmpe chance med kritik af ’Den Sorte Svane’

    TV 2’s eget sikkerhedsfirma, Guardian, løber en kæmpe risiko ved at trække TV 2 i Pressenævnet over ’Den Sorte Svane’ og gå offensivt i medierne med deres kritik, siger panelet. Med al medieomtalen får de koblet deres navn og brand endnu tydeligere til emner som hvidvask og økonomisk kriminalitet, som TV 2’s store dokumentar handler om. Faktisk er Karne Lykkebos vurdering, at Pressenævnet er ”fuldkommen spild af tid”. Vi taler også om det amerikanske præsidentvalg og om Dronning Margrethe, som går i rette med nazi-spekulationer i sit første interview siden tronskiftet. Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Mads Byder, Help Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

    Thu, 07 Nov 2024 - 35min
  • 184 - Lizette Risgaard går til angreb på MeToo-anklager

    Halvandet år efter sit fald fra fagforeningstinderne er tidligere FH-boss Lizette Risgaard tilbage med bogen ”Min Version.” Her går hun til angreb på anklagerne om upassende berøringer og hele den sag, der førte til hendes afgang som formand. ”Jeg har ikke gjort nogen noget,” siger hun i flere interviews. Panelet er langt fra enige om, hvorvidt hun lykkes med at tegne et andet billede af sig selv. Vi taler også om et udskældt lovforslag fra Søren Gade, som Steffen Hjaltelin mener er ”dead by not slicing”. Eksperter: Steffen Hjaltelin, selvstændig strategisk rådgiver, og Rikke Østergaard, selvstændig rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

    Thu, 31 Oct 2024 - 27min
  • 183 - Pomfritter tryller Trump om til folkelig hyggeonkel

    Donald Trumps kampagnestab har begået en genistreg ved at sende præsidentkandidaten i lære som pommes frites-mager på McDonalds. Billedet af den republikanske mangemillionær som McD-farvet hyggeonkel er så folkeligt og stærkt, at det er svært ikke at vinde sympati for ham. Men hvad giver størst værdi til hans kampagne: Hyggebilleder fra drive-in-lugen eller beskyldningen mod Kamala Harris om, at hun lyver? Panelet er ikke enigt. Vi taler også om de professionelle kvindelige fodboldspillere, der har sendt et harmdirrende brev til FIFA’s præsident. Det ligner samme farlige kurs, som herrelandsholdet lagde frem mod VM i Qatar i 2022, siger panelet. Eksperter: Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, og Mads Tanghøje, selvstændig retorisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

    Thu, 24 Oct 2024 - 31min
Mostrar mais episódios