Nach Genre filtern
Ulla har som børnepsykolog hjulpet børn og deres forældre gennem mere end 20 år, og har medvirket både på og bag TV-skærmen. Et stigende antal familier har gennem de seneste år henvendt sig til hendes praksis, og det har fået hende til at reflektere over, hvordan hun bedst kan hjælpe forældre på en nærværende måde: Derfor inviterer hun nu indenfor i podcastserien »Forældreskabet«, hvor en række forældre og fagfolk åbenhjertigt deler deres personlige historier og fagspecifikke viden, for sammen at guide, inspirere og skabe tryghed hos forældre.
- 51 - Trine Hedegaard: Om at rejse meget som mor og savne et "Go Sister!"
Trine Hedegaard er mor til to store børn og har de sidste 3 år boet på Bali med sin familie.
Trine var første kvinde i sin familie, der fik en uddannelse og dermed nogle muligheder, andre kvinder før hende ikke havde haft. Det har gjort, at hun føler et særligt ansvar for bryde de traditionelle kønsrollemønstre, selvom det ikke altid har været nemt.
Det medfører unægtelig en del rejseaktivitet, at Trine underviser og videreuddanner sig rundt om i verden, og hun bliver ofte mødt med sætningen: ”Jeg kunne aldrig rejse væk fra mine børn”. Det er der aldrig nogen, der siger til børnenes far.
Episoden handler blandt andet om forældreroller, forestillinger om den gode mor og ønsket om engang imellem at høre et "Go sister!"
Trine fortæller også om at have en søn, der nu bor i Melbourne, og om at opdage, hvordan hendes børn har været med til at forme hende som menneske, hvor hun mest havde tænkt, at hun skulle være med til at forme dem.
Og så spørger hun om mit take på særlig sensitivitet, hvilket der nærmest er kommet et miniforedrag ud af 😊
Trine Hedegaard er en af Danmarks bedst uddannede lærere i Yin Yoga. Hun har specialiseret sig i en mindful tilgang til yogaen, hvor den indre oplevelse betyder mere, end hvordan det ser ud. Du kan læse mere på www.trinehedegaard.dk
Tusind tak til Trine Hedegaard for at komme og tage denne samtale med mig.
Episoden kan høres der, hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 20 Sep 2024 - 50 - Bent Jørgensen – min skolelærer, der gjorde en positiv forskel
I denne episode taler jeg med Bent Jørgensen. Han var den ene skolelærer, der gjorde en positiv forskel i mit liv. Jeg hører ham om, hvad han husker, og hvad han vidste af de ting, der foregik i klassen og med de andre lærere.
Det er en åben, rolig og god samtale om at være nyuddannet lærer i 70'erne og komme ind i en klasse, der var vant til at sige hr., fru og frøken til lærerne.
Det er også en samtale, der viser, hvor lidt der faktisk skal til, for at et barn kan føle sig set. Jeg blev mobbet med at komme fra Grønland, min far fik kræft og døde. Jeg gik fra at lave meget ballade til at blive stille og udvikle anoreksi. Jeg var i svær mistrivsel, og Bent så det.
Tusind tak til Bent Jørgensen for at komme og tage denne samtale med mig. Det betød utrolig meget for mig.
Episoden kan høres der, hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 05 Aug 2024 - 49 - Mia Maja Holst Manstrup
Mia Maja Holst Manstrup er 34 år, gift med Nikos på ottende år, og sammen har de Dimitri på 2,5 år. Mia Maja er foredragsholder, sanger og forfatter og har derudover arbejdet i mange år som tegnsprogstolk.
Mia Maja er aktuel med bogen "En sindssygt god mor", der er en autobiografi med essays og reportage. I bogen fortæller hun råt for usødet om den fødselspsykose, hun udviklede i efteråret 2021 i dagene efter fødslen af sin søn. Hun fortæller om et sundhedsvæsen og psykiatrisk system, der på mange måder forværrede situationen og overså tegnene på en alvorlig efterfødselsreaktion, der ledte op til psykosen.
I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Mia Maja om den svære tid efter fødslen, som var mærket af alvorlig søvnmangel og traumatiserende oplevelser på barselsgangen og psykiatrisk afdeling. Vi taler også om sundhedsvæsenets og psykiatriens manglende viden, som fik fatale konsekvenser. Det system, der skulle have hjulpet Mia Maja, da hun havde allermest brug for det, endte med at have den stikmodsatte virkning.
Tusind tak til Mia Maja for at råbe op og forhåbentlig hjælpe andre, der kommer i lignende situationer. Jeg er meget glad for, at du havde lyst til at deltage i denne ærlige snak.
Episoden kan høres der hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 🎧
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 15 Mar 2024 - 48 - Laura Ziani
I denne episode taler jeg med sanger og multiinstrumentalist, Laura Ziani. Laura Har udgivet en EP 'Skin to skin' den 1. december 2023, der udgøres af fem øjebliksbilleder om alt fra præstationspres til at have fundet hjem i moderrollen.
Vi taler om graviditet, forældreskab og familieliv.
Laura er 28 år og er gift med Cauli. Sammen har de Lua på 1 år.
Tak for besøget, Laura, det var en stor fornøjelse at tale med dig :)
Episoden kan høres der hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 😊
Lyddesign, Jingle og mix – Jonas Pørcken Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 22 Dec 2023 - 47 - Martine Skov
Denne episode er med Martine Skov. Martine er 45 år og har to børn på 11 og 5 år. Martine er privatpraktiserende psykolog og arbejder til daglig med at rådgive par og forældre til at lykkes med at finde respektfulde veje at gå i delefamilien og i den sammenbragte familie. Martine har skrevet en kronik til Kristeligt Dagblad med overskriften: Frygten trækker tråde i delefamilien.
Martine har sine to børn med to forskellige fædre. Denne episode handler om bruddet med den ældstes fars. Martine fortæller ærligt om følelsen at have fejlet, og følelsen af, at have ødelagt muligheden for en ’rigtig’ familie. Martine kom på krisecenter med den yngste, da hendes datter var knap fire måneder. Her manglede Martine fagpersoner, der hjalp hende med, hvordan man var en god mor. Martine var i massiv krise og kunne ikke tænke og føle klart. Hun var drevet af frygten for at skade sin datter. Familieretshuset, breve i e-Boks og hele systemet var med til at polarisere forældrene, fordi det kom til at handle om, at vinde systemets gunst.
Far og datter så ikke hinanden i otte måneder, hvilket Martine stadig har meget dårlig samvittighed over. Her ville Martine have ønsket, at fagpersoner havde hjulpet med at iværksætte. Det kunne måske have været gjort ved at inddrage netværk til at gøre situationen tryg for alle parter. Der var hele tiden en meget anerkendende tilgang til faren, men ingen hjalp med at iværksætte et samvær mellem far og datter.
Martine fortæller åbent og ærligt om den skyld hun for evigt vil leve med og om farens store forståelse og tilgivelse for Martines daværende situation.
Tusind tak, Martine for at dele af de svære følelser. Det er meget gavmildt af dig.
Episoden kan høres der hvor du almindeligvis lytter til dine podcasts 😊
Lyddesign, Jingle og mix – Jonas Pørcken Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 24 Nov 2023 - 46 - Hella Joof
I denne episode taler jeg med Hella Joof. Hella er 60 år gammel og gift med Henrik Jepsen (Snit). De to har været sammen i 20 år. Hella har sin voksne datter Olivia Joof Lewerissa sammen med Runi Lewerissa.
Hella fortæller om at barndommen kan opleves som et meget trangt sted at være - både i skolen men også i hjemmet. Vi taler om forskellen på at være fattig og at være på røven.
Hella taler om den stille terror - om at bo sammen med sin mors kæreste, der ikke behandlede Hella og hendes lillesøster godt.
Samtalen handler også om gerne at ville leve op til sine forældres forventninger - men ikke at kunne. At have en anden hudfarve end alle andre. Humorens betydning. At række ryggen og forsøge finde sin egen vej.
Til sidst taler vi om prioriteringer mens man har børnene boende hjemme - også om de prioriteringer der er rigtig svære foretage.
Tusind tak for en meget berigende samtale <3
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
Tusind tak
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 27 Oct 2023 - 45 - Line Køhlert Breinholt
SKOLEVÆGRING
Denne episode af Forældreskabet handler om at være forældre til et barn med mange års skolevægring.
Line Køhlert Breinholt har to piger – en i 9. kl. og en i gymnasiet. Line er gift med Anders, der har en datter i gymnasiet.
Lines yngste datter har i mange år lidt af skolevægring, men har heldigvis fået det meget bedre efter et skoleskift. Derfor har Line nu overskuddet til at fortælle om, hvordan det har været for hende at stå meget alene i magtesløsheden som forælder. Det har været svært at få hjælp fra de rette fagfolk på trods af møder med datterens daværende skole og socialforvaltningen.
Line er manager og ejer management-virksomheden HEART MADE MANAGEMENT og har kunnet arbejde en del hjemmefra. Det har været en hjælp, men har naturligvis været en meget stor belastning både at skulle arbejde og være der for sit barn i de mange år skolevægringen stod på.
Tusind tusind tak, Line for at komme og gøre os klogere på livet som forælder til et barn med skolevægring <3 Det betyder uendelig meget at forældre har modet og kræfterne til at fortælle om det – TAK!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
Jeg vil gerne opfordre alle lærere, der måtte have et barn med skolevægring i klassen, til at få klassekammeraterne til at sende en buket og et brev fra klassen – måske en gang om måneden. Det er uendelig svært for de børn, der er ramt af skolevægring, hvis de føler sig glemt. Samtidig bliver det nemmere at skulle vende tilbage igen. Mental overbelastning skal anerkendes på lige fod med fysisk sygdom.
Alle forældre kan måske sende en buket en gang imellem til den eller de forældre, der har et barn med skolevægring.
Vi skal anerkende børns sammenbrud overbelastning på samme måde som vi anerkender voksne, der bliver ramt af stress.
Vi skal passe på hinanden og dyrke fællesskabet <3
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 13 Oct 2023 - 44 - Gitte Isling
I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Gitte Isling om at have hjemmebørn.
Gitte skrev og opfordrede mig til at lave en episode om at have hjemmebørn – og vupti – en måned senere sad hun hos mig som gæst.
Gitte og hendes kæreste Troels har sammen Alfred på 6 år og Stella på 3 år.
Gitte fortæller om, hvordan hun og Troels ingen idé havde om, at de skulle have hjemmebørn, men at det alligevel blev sådan. Gitte startede med at søge deltid og fik afslag, dernæst søgte hun orlov og fik afslag, hvorefter hun sagde op. Kort tid efter blev hun ringet op af sin kommende chef, der tilbød hende en 30 timers fleksibel stilling.
Gitte og Troels har aldrig været i tvivl om, at det var Gitte, der skulle være den der var hjemme med børnene.
Vi hører også om, at det er svært at stå udenfor normerne og det sårbare i, at høre andre sige: ”Du har spildt din uddannelse”. Dog har Gitte aldrig rigtig tvivlet på at deres beslutning var rigtig for deres familie. De er blevet rigtig dygtige til at prioritere og sammen blive enige om, hvilke værdier deres familieliv skal bygges op omkring.
Til sidst taler vi om det digitale og om at det er hårdt når børnene keder sig 😊
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
Tusind tak, Gitte for at komme og gøre os klogere på hjemmebørn. Det var en stor fornøjelse at tale med dig!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 02 Oct 2023 - 43 - Bonusepisode fra Skoletræt med René
René 13 år - anonym
Jeg har kendt René, siden han var 8 år gammel. René har haft skolevægring fra midt i 1. klasse til midt i 5. klasse, hvor han kom i en specialklasse. Men det endte desværre også i skolevægring.
René har alderen til at gå i 7. klasse, men han er svært ordblind, så han har udviklet angst for bogstaver. Derfor kan René ikke læse, men sprogligt og i matematik fungerer han som en i 2. g. Det er naturligvis en meget svær kombination, som vores samtale handler en del om.
Vi taler om at føle sig dum på grund af sin ordblindhed, men også om de andre kompetencer, man så udvikler – fx at skulle dufte sig frem til krydderier under madlavning og at bede om hjælp hos andre, der handler, for at finde de flåede tomater mellem alle de andre dåsetomater.
René var meget urolig i skolen, og han lavede meget ’ballade’, fordi han så kom på kontoret og blev ringet hjem. Og han slutter af med et nogle rigtig gode råd til forældre – så lyt endelig med
Tusind tak for at medvirke i en episode af Skoletræt, René, og endnu mere tak for al din tillid gennem årene!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 16 Sep 2023 - 42 - Anders Peter Sandberg
I denne episode taler jeg med Anders Peter Sandberg. Anders er skolelærer og har desuden været med i Nybyggerne 2022 sammen med sin kone Frederikke Stolbjerg. Sammen har de Magne på 11 år og Gertrud på 8 år og Frederikke har sønnen Lauge på 14 år fra sit tidligere forhold.
Udover at være lærer spiller Anders guitar og renoverer. Han fortæller hvordan musikken har været det mest definerende for ham på et meget vigtigt tidspunkt i livet.
Vi taler i episoden om at prioritere tid og nærvær i sit siv men også sammen med sine børn og hinanden, og om hvor svært det alligevel er, at få en følelse af at det er godt nok, det man gør som forælder.
Anders fortæller om sin måde at være lærer på. Han underviser i håndværk og design og inddrager sløjdlokalet som AKT lærer (adfærd, kontakt og trivsel). Det er spændende at høre om, hvordan sløjdlokalet kan bruges til at arbejde med deres trivsel og kan give børnene oplevelser, der er med til at bygge dem op som mennesker. Det er tankevækkende at høre Anders fortælle, at selvom Anders elsker musik, er en dygtig lærer og også arbejder med de børn, der har det svært, så kan han stadig ikke holde til at undervise i skolefaget musik.
Vi taler meget om mobiltelefonen, computerspil og hvordan alt det digitale siver ind gennem alle sprækker – både i skolen men også derhjemme.
Tusind tak for besøget Anders, det var en fornøjelse at tale med dig 😊
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Sep 2023 - 41 - Bonusepisode fra podcasten: Skoletræt med Ingrid (anonym)
I denne episode af taler jeg med ”Ingrid” der har ønsket at være anonym. Hun er 15 år og har netop afsluttet 9. kl.
Vi taler om, at ”Ingrid” havde ondt i maven og angst for at kaste op – værst søndag aften og mandag morgen.
”Ingrid” fortæller lidt om, hvordan det var for hende at skulle leve som barn i en skilsmisse. Det var svært også selvom hendes forældre hele vejen igennem samarbejde på bedste vis.
Corona var med til at lægge kimen til en spiseforstyrrelse, mens det at blive teenager gjorde det meget værre. Karakterer, sociale medier og udviklingen af seksualitet.
I kan høre om ”Ingrids” oplevelse af at være på psykiatrisk afdeling og de sidste år af folkeskolen, der i høj grad handlede om at overleve, mens tanker som: Er min spiseforstyrrelse rigtig, er jeg syg nok, er min spiseforstyrrelse værdig. Om at være syg men ikke at ville ses på som syg.
”Ingrid” fortæller om at blive erklæret ikke uddannelsesparat mens hun havde det værst.
Til sidst taler vi om gruppeeksamen i 9. kl. og de komplikationer der kan være i det.
Tusind tak for samtalen og kæmpe tillykke med at have afsluttet folkeskolen og mest af alt med at være i bedring!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 02 Sep 2023 - 40 - Jesper Hemmingsen
I denne episode taler jeg med Jesper Søndergaard Hemmingsen 38 år. Jesper er gift med Malene og sammen har de Fine på 7 år. Jesper er uddannet kulturgeograf og arbejder som konsulent i Rådet for sikker trafik. Desuden har han deltaget i 'Den store Bagedyst' i 2016 .
Vi taler om at flytte fra Tårnby gennem 18 år og til et hus i Asserbo. Tankerne om at skabe noget mere balance mellem arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem.
En del af vores samtale handler også om den hårde fertilitetsbehandling gennem tre år – med en abort og en graviditet udenfor livmoderen. Den ekstremt hårde mentale proces det er for begge parter og den fysisk hårde proces for Malene. Vigtigheden af at tage pauser undervejs og for Jesper og Malene at anskaffe sig en hund og i øvrigt huske at gøre noget godt for sig selv og hinanden.
Under samtalen kommer vi omkring det at have et signalstærkt barn (læs: et barn med et tydeligt temperament 😊) og justere sig selv i forhold til det. Hvordan visuelt overblik hjælper Fine og det gode i at have en partner der er pædagog.
Vrede, søvnpres og pandekager med is til aftensmad bliver også vendt i den dejlige samtale med Jesper.
Tusind tak for at dele dine tanker i denne episode, Jesper, det var en fornøjelse.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 26 Aug 2023 - 39 - Bonusepisode med Noa fra podcasten: "Skoletræt"
Bonusepisode fra min podcast: ”Skoletræt”. Lyt til de egentlige eksperter på det at være barn og ung!
Jeg taler med Noa på 23 år. Jeg har kendt Noa siden hun var 16 år gammel og kom til mig med mange symptomer på stress i midten af 1.g
.
Vi taler først om folkeskolen, og hvor godt det var for hende, at hendes forældre besluttede hun skulle skifte skole, selvom Noa egentlig følte hun havde det okay. Hun kom til en skole med et højt fagligt niveau og kom ind til København med en større diversitet af mennesker.
Efter folkeskolen startede Noa i gymnasiet, hvor hun hurtigt udviklede tegn på overbelastning. Der var puttefester, socialt hierarki og en meget stor mængde afleveringer.
Jeg testede Noas intelligens og fandt en IQ på over 140. Gymnasiet var ikke en tid til hverken fordybelse eller at blive klogere. Det var for Noa én lang udholdenhedstest i afleveringer og arbejdspres, der periodevist førte til et stort alkoholindtag til festerne for at føle, der dog var noget ungdomsliv.
Til slut taler vi om universitetet. Noa læser nu matematik og teknologi på DTU. Der er desværre også sparet en del undervisning og andre vigtige ting væk, hvilket vi selvfølgelig også drøfter.
Tusind tak til dig Noa, for at deltage med alle dine spændende perspektiver – tak for dit mod!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 18 Aug 2023 - 38 - Agnieszka - psykolog og leder af rådgivningen på Livslinien
I denne episode taler jeg med leder af rådgivningen på Livslinien, psykolog Agnieszka Storgaard Nielsen. Vi taler om vigtigheden af at kunne tale åbent om selvmordstanker og selvmord. Vi taler naturligvis også om Livsliniens arbejde - hvad henvender folk sig om og hvordan det typisk håndteres. Desværre taler vi også om, at de på Livslinien kun kan nå at besvare halvdelen af de henvendelser, de får fra mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise.
Tusind tak for den meget vigtige samtale, Agnieska.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
Hvis du går med selvmordstanker så ring til:
Livslinien 70 201 201 (alle dage kl. 11-05)
Din egen læge
Akuttelefonen 1813
Alarm 112
Psykiatriske akutmodtagelserSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sat, 12 Aug 2023 - 37 - Mai Bakmand
Mai Bakmand
Mai Bakmand er 51 år, gift med Kim og sammen har de børnene Simon på 24 år, Lea på 17 år og Martin, der tog sit eget liv som 16-årig, som ville have været 20 år i dag. Mai er kommunikationsmedarbejder og frivillig og næstforperson for foreningen ”Efterladte efter selvmord”. Desuden har Mai skrevet bogen ”Ude af denne verden” som blev udgivet i begyndelsen af 2023, der er en beskrivelse af det første år efter Martin tog sit eget liv.
Hør denne rørende og barske samtale med Mai omkring Martins svære mistrivsel og angst, der endte med, at han begik selvmord en uge før han skulle begynde i 10. klasse. Vi kommer bl.a. ind på Martins tidlige tegn på mistrivsel, om hans følelse af aldrig at blive forstået, hans lange vej i systemet hvor han blev undersøgt for fysiske og psykiske forklaringer på hans mistrivsel. Vi taler om at være i konflikt med sin intuition som mor og hvordan alle omkring Martin fokuserede på, at få Martin tilbage til ”normalen”.
Tusind tak til Mai for at deltage i denne ærlige snak. Jeg føler med dig og er dybt berørt af din og din families tab!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
Hvis du går med selvmordstanker så ring til:
Livslinien 70 201 201 (alle dage kl. 11-05)
Din egen læge
Akuttelefonen 1813
Alarm 112
Psykiatriske akutmodtagelser
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 11 Aug 2023 - 36 - Børnefaglig konsulent ved Børnetelefonen - Ida Hilario Jønsson
Ida Hilario Jønsson
Ida er børnefaglig konsulent på BørneTelefonen. Hun er 35 år, bor på Vesterbro med sin kæreste og deres to børn, Hans-Ali på 5 år og Umi på 1 år. Ida er netop vendt tilbage til sit arbejde efter barsel.
I denne samtale taler jeg med Ida om BørneTelefonen, hvor Ida har arbejdet i snart 11 år. Vi taler om hvilke emner der fylder hos de børn, der ringer ind om psykisk mistrivsel. Vi taler om hvor skadeligt mobning er samt hvordan børns problemer ofte bliver individualiseret og dermed kan give børnene en følelse af skyld og skam. Vi kommer desuden ind på Børns Vilkårs andre gratis anonyme rådgivningstjenester som: ForældreTelefonen og HØRT.
Tusind tak til Ida og tak til BørneTelefonen for deres vigtige arbejde!
BørneTelefonens telefonnummer er 116 111. Det er anonymt og gratis og har åbent hele døgnet.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 30 Jun 2023 - 35 - Maj-My
Maj-My Humaidan er 40 år og er journalist og forfatter. Maj-My bor på Ærø med sin mand Kristian Humaidan og deres fælles fire børn: Storm på 14 år, tvillingerne Ilja og Live på 11 år og Juno på 7 år.
Maj-My har siden 2015 skrevet om sin families hverdag på Ærø og hvordan vores samfund er indrettet, hvor tilknytning, tid og nærvær er nedprioriteret. Maj-My har podcasten ”Livsmanifestet” og har netop udgivet sin bog i april 2023 ”Ærø Manifestet”, der omhandler valget om at leve på Ærø med hjemmeskoling, masser af tid og frihed, men også om at erkende hvor udfordrende det kan være at leve anderledes. Maj-My beskriver sig selv som en normkritisk og kærligt indstillet formidler med et vågent øje.
I denne ærlige samtale med Maj-My taler vi blandt andet om, at turde skabe en hverdag, der passer til ens inderside. Vi taler om, at have tydelige børn, der sætter grænser og at skabe plads til dette. At have børnenes ryg og ikke blive pinlig over andre folks eller systemets forventninger. Vi kommer også ind på hvor hårdt og ensomt det kan være at være på barsel og håbet om et nyt skolesystem.
Tak for din stemme og skarpe formidling Maj-My.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 22 Jun 2023 - 34 - Bonusepisode "Marie" fra podcasten: "Skoletræt"
Bonusepisode fra min podcast: "Skoletræt"
”Marie” ønsker at være anonym.
Hun er 16 år gammel og er ved at afslutte 9. klasse. Jeg har kendt ”Marie” siden hun gik i 4. klasse og kom til min praksis, da hendes forældre havde opdaget, at ”Marie” følte sig ensom og i perioder ikke kunne se hvad meningen med livet var. I mine samtaler med ”Marie” opdagede jeg hurtigt, at jeg snakkede til hende som om hun var ældre. En kognitiv funktionstest (IQ test) viste, at Marie har en IQ på 130, som betegnes som særlig godt begavet.
I denne sårbare og rørende samtale med ”Marie” taler vi om udfordringer ved at blive hjernemæssigt understimuleret og at få en sygemelding fra skolen. Vi taler også om, at ”Marie” får en børnepsykiatrisk udredning og får diagnosen autisme og hvilke udfordringer der følger med. ”Marie” beskriver lettelsen i at få en diagnose og lære denne at kende, at have sanselige udfordringer og ikke at bryde sig om at smalltalk. Vi taler også om hvad ”Marie” tænker om inklusion i folkeskolen og hvorfor idræt er ubehageligt for mange med autisme og tilslut kommer vi ind på hvor dårligt “Marie” ville have haft det, hvis hun ikke havde skiftet skole.
Tak for denne modige og ærlige samtale ”Marie”.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Thu, 15 Jun 2023 - 33 - Anne-Sofie Madsen episode 2
Jeg taler her med Anne-Sofie Madsen og har valgt at lave to episoder, da hendes historie skal have lov til at blive foldet ordentligt og roligt ud. Episoderne handler om alvorlige efterfødselsforløb og om et system der har svigtet. Håbet er, for både Anne-Sofie og jeg, at andre med lignende forløb, vil kunne spejle sig i hendes historie.
Anne-Sofie Madsen er 38 år, jurist og bor med sin eksmand på Vesterbro. Sammen har de to børn, Bror på 5 år og Lola på 3 år. Anne-Sofie har hjemmepasset sine børn i 6 år. Anne-Sofie har en instagram profil ”mulighedforegetpraeg”. Den handler om æstetik, børnekaos. Anne-Sofie har en humoristisk og skarp kritik af samfundet. Anne-Sofie er utrolig ærlig og har skrevet åbent om sit hårde efterfødselsforløb. Det fik mig til at invitere hende ind i ”Forældreskabet”.
I anden del af vores samtale taler vi om de utallige svigt fra psykiatrien og fagfolk præget af forråelse. Anne-Sofie bliver ”kastet” ind og ud af psykiatrien og føler sig konstant misforstået og mistænkeliggjort. Samtidig oplever hun, at hun og deres nyfødte datter blev adskilt fra hinanden. Vi kommer ind på at bruge vrede som drivkraft, men også om, at føle sig forkert som menneske og mor lige meget hvor hun kigger hen.
Tak for at dele din historie Anne-Sofie og tak for dit mod din ærlighed - og for din vrede!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 09 Jun 2023 - 32 - Anne-Sofie Madsen episode 1
Jeg taler her med Anne-Sofie Madsen og har valgt at lave to episoder, da hendes historie skal have lov til at blive foldet ordentligt og roligt ud. Episoderne handler om alvorlige efterfødselsforløb og om et system der har svigtet. Håbet er, for både Anne-Sofie og jeg, at andre med lignende forløb, vil kunne spejle sig i hendes historie.
Anne-Sofie Madsen er 38 år, jurist og bor med sin eksmand på Vesterbro. Sammen har de to børn, Bror på 5 år og Lola på 3 år. Anne-Sofie har hjemmepasset sine børn i 6 år. Anne-Sofie har en instagram profil ”mulighedforegetpraeg”. Den handler om æstetik, børnekaos. Anne-Sofie har en humoristisk og skarp kritik af samfundet. Anne-Sofie er utrolig ærlig og har skrevet åbent om sit hårde efterfødselsforløb. Det fik mig til at invitere hende ind i ”Forældreskabet”.
I første del af vores samtale kommer vi ind hvordan det er at få et spædbarn med refluks og samtidig totalrenovere sit hjem og om ikke at få hjælp af systemet. Vi taler også om Anne-Sofies anden graviditet, som var præget af voldsom søvnløshed. Da Lola blev født, fik Anne-Sofie det massivt dårligere og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.
Tak for at dele din historie Anne-Sofie og tak for dit mod din ærlighed - og for din vrede!
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 09 Jun 2023 - 31 - Felix Smith
I denne episode taler jeg med radio- og tv-vært Felix Thomas Elkjær Smith, nok nærmere kendt som Felix Smith.
Felix er 46 år, fraskilt fra Marie Beatrix Smith og sammen er de forældre til to drenge, Theodor på 14 år og Arthur på 8 år.
I denne samtale taler jeg med Felix om, hvordan det har været at være skilsmissebarn og have haft en fraværende far, der boede i Australien og at have mange halvsøskende.
Vi får også en ærlig snak om Felix' og hans ekskones tilgang til forældreskabet. At have en følelse af at gribe ting an på en lidt anden måde end andre forældre, at være ”blød” i forældreskabet samtidig med, at have styr på værdierne, at følge barnets tempo ligesom et pattedyr der passer på sine unger og ikke bare have regler for reglernes skyld.
Tak for en inspirerende samtale til dig, Felix.
Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 26 May 2023 - 30 - Bonus episode fra "Skoletræt" - Clara
Første episode er med modige Clara 3.g.
”Jeg kan ikke forstå hvordan jeg skal kunne læse mine lektier, lave mine afleveringer, altså sove, spise mad, se min familie, se mine venner, det kan jeg ikke forstå hvordan man skal kunne” – Clara, 3. g.
Jeg har kendt Clara siden hun var 9 år gammel, hvor hun kom til min praksis og havde det rigtig dårligt. Hun var som 9-årig overbelastet og syg af stress, som viste sig med fysiske tegn.
Clara går nu i 3.g. og beskriver sig selv som perfektionistisk og vil hele tiden gøre sit bedste. Hun er pligtopfyldende og gør det der forventes og mere til, men føler sig også utilstrækkelig, udbrændt og er presset af fravær.
I denne samtale kommer vi ind på hvor hårdt det er for Clara at gå i gymnasiet. Hvordan det var at have en depression og generaliseret angst i 2.g. Vi taler om hvor stressende og skamfuld registrering af fravær kan være, hvordan der konstant er fokus på karakterer, præstationer og elevtimer og hvordan krav og tid i gymnasiet er urealistisk og ikke går op.
Tusind tak for besøget Clara, det var en stor fornøjelse at tale med dig!
Lyddesign, Jingle og mix: Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 19 May 2023 - 29 - Cathrine Katzmann
Cathrine Katzmann er parterapeut og sexolog og arbejder som ægteskabs- og relationsrådgiver og afholder desuden onlinekurser omhandlende sexlyst og The Mental Load (udtryk der beskriver det usynlige arbejde i hjemmet). Cathrine deler ud af sit liv og tanker på sin instagram profil ”Parterapeutens dagbog”.
I denne samtale taler jeg med Cathrine om hvordan det har været at vokse op med en narcissistisk mor og behovet for at være et ærligt menneske uden facade. Hvor voldsomt det var for Cathrine at føde og hvor voldsomt en fødsel generelt er.
Vi dykker også ned hvilke udfordringer der kan være med The Mental Load og hvor vigtigt anerkendelsen af dette er samt hvordan det påvirker sexlyst og behovet for kontrol.
Privat er Cathrine 34 år og har datteren Mynte på 5 år med sin eksmand.
Tusind tak for din medvirken, Cathrine, det var en fornøjelse.
Lyddesign, Jingle og mix: Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 12 May 2023 - 28 - Maria Ørskov Akselvoll
Maria Ørskov Akselvoll er familiesociolog og ph.d. og beskæftiger sig med forholdet mellem familie og samfundet og social ulighed og arbejder desuden som konsulent indenfor området. Maria er forfatter til flere bøger og er i maj 2022 udkommet med ”Det grænseløse forældreskab”, der handler om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.
I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Maria om, at der er blevet skruet op for de forventninger der er til forældre og kravet om forældreinvolvering i dagtilbud og skolelivet. Det er en bekymrende udvikling og Maria taler om risiko for forældreudbrændthed. Vi taler om, hvordan man kan ruste forældre til at sige fra overfor krav fra skolen og samfundet og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på alle de såkaldte opdragelseseksperter.
Privat er Maria gift og sammen Maria og hendes mand to børn på 21 år og 19 år.
Tak for samtalen Maria det var en fornøjelse!
Lyddesign, Jingle og mix: Jonas Pørkcen Sørensen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 28 Apr 2023 - 27 - Special: Rikke Yde Tordrup
Rikke Yde Tordrup fortæller i denne podcast om tilknytningen og omsorgens betydning for barnets udvikling. Vi kommer som sædvanlig vidt omkring, men det hele handler om vigtigheden af at værne om vores børns udvikling og trivsel.
Rikke er 49 år og autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Rikke er forfatter til mange bøger om tilknytning og omsorg i alle kontekster af barnets liv. Hun har blandt meget andet skrevet bøgerne: ”Markante forældre” og ”Udviklende øjeblikke”.
Rikke er gift og mor til tre.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 07 Apr 2023 - 26 - Barbara Topsøe-Rothenborg
Barbara Topsøe-Rothenborg er en dansk skuespiller og instruktør på 43 år. Hun har to drenge på 4 og 5 år. Barbara er lige nu højaktuel med filmen 'Bytte bytte baby' som er en komedie inspireret fra store dele af Barbaras eget liv, særligt hvad gælder de følelser og tanker, der er forbundet med fertilitetsbehandling og efterfølgende når man så endelig bliver gravid.
Det var en stor fornøjelse at tale med Barbara om tankerne bag filmen. Om mom shaming, hvordan det er at være i fertilitetsbehandling og også om den angst der kan følge med forældreskabet.
Tak for besøget!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fri, 24 Mar 2023 - 25 - Ulla Dyrløv: God sommer
Forældreskabet holder sommerferie. Vi synes, at det er både godt og vigtigt at trække stikket. Helt og fuldstændigt. Så det vil vi gøre – og ønske jer en rigtig god sommerferie.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Jul 2022 - 24 - Special: Nora Munch-Hansen
Nora, 19 år.
Vi bliver alle sammen kastet ud i kriser fra tid til anden. Sygdom, skilsmisse, depression, stress, dødsfald og flytning er bare nogle af dem. Og når vi er i krise, rammes vores eksekutive funktioner og vores evne til at tænke klart. Så hvordan opleves det for vores børn og unge at blive uddannelsesparathedsvurderet i en tid, hvor de er i krise?
Det taler jeg i denne uge med 19–årige Nora, der netop er blevet student. Nora er barn af en skilsmisse og oplevede som 14–årig den store sorg at miste en forælder. Alt imens blev hun uddannelsesparathedsvurderet.
Jeg håber, at hendes historie kan være til gavn for andre børn og unge og ikke mindst os voksne, der har et særligt ansvar for at holde hovedet koldt, når vores børn er i krise!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Jul 2022 - 23 - Sofie Bøcher Lindquist
Mor til Gustav, 5 år, Louie, 3 år og gravid.
Hvordan er det at være forælder til to børn, hvis personligheder blomstrer i meget forskellige retninger? Hvordan håndterer Sofie hverdagens konflikter? Og hvordan husker hun sig selv på, at hun gør det godt nok som forælder, i en tid hvor citater på Instagram kan få en til at føle modsat?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Jul 2022 - 22 - Katrine Marie Guldager
Mor til Rikke, 12 år og Frederik, 9 år.
Hvordan har det været for Katrine at blive forælder i en moden alder? Hvordan lykkes man med at sætte grænser for sit barn på en tydelig måde? Og hvad gør Katrine selv for at pleje den gode relation til sine børn?
Podcasten er bragt af Viavolo, og hvis du vil have Ulla med dig i 56 afsnit gennem dit barns første leveår, kan du lige nu prøve din første måned gratis med koden »VIAVOLO«. På den måde bliver du styret udenom det første års bekymringer – helt fra 33. graviditetsuge til dit barns 1–års fødselsdag. Rigtig god fornøjelse med at prøve Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 27 Jun 2022 - 21 - Anders Breinholt
Far til Ellen, 16 år og bonusfar til Ida, 17 år og Mie, 13 år.
Hvilke tanker har Anders og hustruen Line gjort sig for at lykkes med en god sammenbringelse af deres tre piger? Hvad mener Anders om skolesystemet? Og på hvilken måde kan man bruge humor i sin opdragelse? Det taler vi om i denne uges episode af »Forældreskabet«
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 20 Jun 2022 - 20 - Tine Høeg
Gravid.
Hvad gør fertilitetsbehandling ved et menneske? En kvinde? En kunstner? En kæreste? Og en krop? Det taler vi om i denne uges episode af Forældreskabet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 13 Jun 2022 - 19 - Cecilie Schmeichel
Mor til Noah, 7 år og Sofie, 4 år.
Om at ville give sine børn evnen til at værdsætte oplevelser, om vigtigheden af at være en god ven og om en svær fødsel, der endte i akut kejsersnit.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 06 Jun 2022 - 18 - Mikkel Kryger
Far til Max, 6 år, Lui, 3 år og Uma, 9 måneder.
Kan vi udfordre nogle af de klassiske måder, vores børn vokser op på? Hvad kan man gøre, hvis man kommer til at give for meget af sig selv? Og er der mon en bog om farrollen på vej fra Mikkels hånd?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 30 May 2022 - 17 - Ulla Dyrløv: Børnepsykologen på slap line
Jeg har længe ment, at vi har udviklet et samfund uegnet for børn. Vores børn og unges mentale trivsel er helt ad fløjten til, og det er vores ansvar at gøre noget ved det!
Vi skal lade vores børn hvile på laurbærrerne. Være utjekkede og glemme idrætstøjet.
Vi skal lade dem kede sig, så deres kreativitet kan få lov at opstå. Vi skal spille brætspil, bygger huler i sofaen og skraldgrine sammen.Vi skal lære dem, at det er okay ikke altid at gøre sit bedste. Det er alt for hårdt altid at skulle gøre sit bedste! Og en ting er sikkert: Hvis ikke vi lærer vores børn, at det er okay ikke altid at gøre sit bedste, er der ingen andre der lærer dem det.
Derfor taler jeg i denne podcast om alt det, jeg møder i mit arbejdsliv anno 2022 og om hvordan vi som forældre og fagpersoner kan hjælpe vores børn til at blive selvstændige, unge mennesker med tillid til dem selv og deres omverden.
For vi har udviklet et samfund, hvor de ikke alene vurderes fagligt, men også på deres person, deres værdier og hvordan de fungerer socialt.
Og det er vores ansvar at gøre noget ved det – eller i det mindste at styre vores børn sikkert igennem det!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 23 May 2022 - 16 - Line Jensen
Mor til Nora, 19 år, Kirsten, 8 år og Solvej, 6 år.
Hvordan får man kabalen til at gå op, når man står alene med børnene fire dage om ugen? Er det alle kvinders største drøm at gå på barsel? Og hvordan lykkes man med legeaftaler, lejrskole og madpakker, hvis man føler sig lidt utjekket?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 16 May 2022 - 15 - Mette Bluhme Rieck
Mor til Viggo, 3 år og Bille, 0 år.
Om sorgen over at træde ind i forældreskabet når ens egen forælder ikke længere er ved ens side, om at være alt for et andet menneske og om at lykkes med at få seks ben i flyverdragter og tredive fingre og sko og støvler ud ad døren om morgenen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 09 May 2022 - 14 - Special: Johannes om skolevægring
Johannes, 24 år.
Hvordan opleves det som barn at være særligt godt begavet? Og hvordan kan vi som forældre og fagpersoner omkring barnet hjælpe det igennem skolevægring? Det taler Johannes meget ærligt om i denne podcast, der tager udgangspunkt i hans egen historie.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 02 May 2022 - 13 - Thomas Skov
Far til Ellen 6 år, Otto 3 år, og Aksel, 0 år.
Om hvad han konkret har gjort for at være en aktiv medspiller i barselsperioderne, om kærligheden der ligger i at invitere sin hustru på landskampsdate og om at ville bringe humor videre til sine børn.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 25 Apr 2022 - 12 - Jasmin Gabay
Mor til Jonathan, 6 år og Elias, 0 år.
Om at ville give evnen til at finde eventyr i det umiddelbare videre til sine børn, om at ville lykkes med aldrig at skælde dem ud trods sit temperament, og om at bearbejde en fødsel, der oplevedes traumatisk.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 18 Apr 2022 - 11 - Ulla Dyrløv: God påske
I denne uge holder Forældreskabet påskeferie – men vi vender stærkt tilbage mandag den 18. april med en helt ny sæson!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 11 Apr 2022 - 10 - Adi Zukanovic
Bonusfar til Svend, 5 år og far til Ernst, 1 år.
Om kompleksiteten i at bearbejde minder fra sin egen barndom, om at have fået en dybere selvforståelse ved at være blevet far, og om at give sig tid til den nære kontakt med børnene i hverdagen.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 04 Apr 2022 - 9 - Pelle Hvenegaard
Far til Zoe Ukhona, 6 år.
Om ufrivillig barnløshed, om at have skrevet bogen »Kære Zoe Ukhona« for at gøre en forskel for andre i deres fertilitets- og adoptionsproces, og om aldrig at ville fortryde ikke at have prioriteret sin familie.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Mar 2022 - 8 - Lise Rønne
Mor til Nelson, 11 år, Eva, 9 år og Thomas, 4 år.
Om svære barsler, om at finde balancen i parforholdet, og om i høj grad at vise sin børn tilliden til at gøre ting på egen hånd.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Mar 2022 - 7 - Special: Charlotte Bjerregaard & Pernille Thomsen
Charlotte er mor til to drenge på 9 år og 13 år.
Pernille er mor til to piger på 18 år og 23 år.Om at hjælpe børn der er overbelastede af stress eller angst, om samfundets indflydelse på familielivet i dag, og om at grine, kramme og lave gak og løjer med sine børn.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Mar 2022 - 6 - Rasmus Bjerg
Far til Anna, 19 år, Villads, 17 år, Valder, 15 år og Ella, 13 år.
Om at føle rigdom ved at have en stor børneflok, om at hjælpe dem til at blive flyvefærdige, og om at ville holde familiemøder på samme måde som man i virksomheder holder personalemøder.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Mar 2022 - 5 - Special: Lotus Turèll
Mor til Samson, 11 år, og Elio, 2 år.
Om fornemmelsen af som barn at have været på et skib, hvor der ikke var nogen der havde styrtøjet, om at være sand overfor sig selv, og om at blive holdt skarp på sine prioriteter af sine børn.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 28 Feb 2022 - 4 - Silas Holst
Far til Maggie My, 7 år og Bob Jones, 4 år.
Om en kærlighedsfuld skilsmisse, sorgen over som ung at tro han aldrig ville blive far, og om at ville sætte sig endnu mere ind i sine børns verden.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 21 Feb 2022 - 3 - Oh Land
Mor til Svend, 6 år og Ernst, 1 år.
Om at give fantasien fra sin egen barndom videre, om at skabe plads til sine børns følelser og om at huske sig selv på at lade opvasken vente.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 14 Feb 2022 - 2 - Petra Nagel
Mor til Pelle, 3 år og Rosa, 0 år.
Om at mærke et usynligt pres fra de sociale medier, om at ville stille sine børn færre spørgsmål og om hvad man stiller op, når man føler skyld og dårlig samvittighed.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Feb 2022 - 1 - Special: Per Schultz Jørgensen
Far til tre voksne børn.
Om at gå over broen ind i børnenes liv, om vigtigheden af at give sig tid, dyrke relationen og om at snakke sammen, forældre imellem.
Podcasten er bragt af Viavolo.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mon, 07 Feb 2022
Podcasts ähnlich wie Forældreskabet
- Global News Podcast BBC World Service
- Kriminálka Český rozhlas
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Dateline NBC NBC News
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR
Andere Kinder und Familie Podcasts
- Radio Jesperhus Jesperhus
- Parterapi RADIO IIII
- Kaj og Bamse - historiefortælling for børn Martin Kristensen
- Autisme med hjertet Stine Jusjong Bøgsted
- Kong Salamons miner Carsten Overskov
- Absalons Børneradio Absalon Radio CPH
- Happy World | دنیای شاد Roja Andi
- Det Gamle Testamente Anne-Marie Helger, Carsten Overskov
- Ab ins Bett - Die tägliche Gute Nacht Geschichte Marco König
- Vakaro pasaka LRT
- Povești pentru copii Povesti pentru copii
- Betthupferl - Gute-Nacht-Geschichten für Kinder Bayerischer Rundfunk
- Brødrene Grimms eventyr Fenella Lundbak Overgaard
- Eventyr LOUD
- Povesti din casuta bunicilor Mariana Lucinschi
- Godnathistorier for børn Godnat-Historier.dk
- Słoń bajka dla dzieci Słoń bajka dla dzieci
- Godnathistorier For Børn Godnathistorier For Børn
- Casuta cu povesti a lui Qusi Qusi Qus
- POVEȘTI :) Stefania Dumitru