Radio Information

Ugens Radio Information handler om arrestordren på Netanyahu, om klimatopmødet i Baku og om en biografaktuel israelsk-palæstinensisk dokumentarfilm. Og så taler vi om, hvad man skal lægge i, at Trump-regeringen kommer til at bestå af en hel del medlemmer med anklager om sexovergreb i bagagen   Torsdag eftermiddag udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif – alle for krigsforbrydelser begået i Gazastriben, i Østjerusalem og på Vestbredden fra oktober 2023 til maj 2024. Chefredaktør Anton Geist gennemgår de potentielle juridiske, politiske og militære konsekvenser af den opsigtsvækkende udvikling. Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam.  Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet. Dokumentarfilmen ’No Other Land’ er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og  israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun.   Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang.

I ugens Radio Information anmelder vi Folketingets nye maleri af magtfulde kvinder. Vi ser på nøgletallene i de rapporter, der er udkommet op til klimatopmødet, og så vender vi navnene i Trumps kommende regering   Maleriet Samtalen 1918-2024 af Mie Mørkeberg blev i denne uge ophængt i Folketingets samtaleværelse. 30 kvindelige politikere fra Danmarkshistorien har derved gjort mændene fra Herman Vedels (endnu større) maleri fra 1918 af 30 mænd i kjole og hvidt selskab.   Men det er et meget andet udtryk, der kendetegner Mie Mørkebergs maleri, skriver Bodil Skovgaard Nielsen: »Magten ser godt ud. Den går ikke i ét med tapetet, den er stoflig, og den vil ses. Magten er ikke bange for slørhaler og påfuglefjer – eller for at at tage arbejdstøjet på.«   Et andet sted i verden samles magten snart til endnu et gruppebillede. Men det bliver mere Dark MAGA end friske primærfarver. For hver dag kommer der nye navne frem på de mange mænd (og et par kvinder), der har vist sig loyale nok til at blive lukket ind i Trumps inderkreds. Chefredaktør Rune Lykkeberg og udlandsskribent Mathias Sindberg gennemgår dem. Og så er der jo lige nu klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan, hvor verdens politikere og deres embedsfolk de kommende ti dages tid skal blive enige om, hvad der skal gøres. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forhandlingerne? Moderne Tiders Otto Lerche har læst de mange rapporter, der traditionen tro bliver udgivet op til topmøderne.

Radio Information handler om, hvordan inflationen påvirkede valget i USA, om de sandsynlige konsekvenser for klimaet, og om mulighederne for at stække Trumps magt. Og så runder vi lige den tyske regeringskrise   Ugens Radio Information har fokus på det valgresultat, der lå klar onsdag morgen dansk tid: Den overvældende sejr til Donald Trump. Rune Lykkeberg har fulgt valgets sidste dage fra Pennsylvania, og vi taler med ham fra Philadelphia – USA’s fattigste storby. Om den økonomi, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til demokraterne og stemme på Trump. Og om det ansvar, der påhviler Joe Biden og Det Demokratiske Parti, der lod ham genopstille. Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen. Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat.

Ugens Radio Information handler om den israelske beslutning om at forbyde FN's nødhjælpsorganisation at operere fra Israel, om Elons Musks rolle i valgkampen og om den kommende danske magtudredning   Elon Musk er ikke bare klodens rigeste mand, han er også ejer af et af verdens mest magtfulde medier, X, og de dobbeltmuskler har techmogulen nu sat i Trumps tjeneste op til valget tirsdag. Mediereporter Rasmus Elmelund fortæller historien om den visionære særling, der først smadrede Twitter og siden med stumperne forsøgte at hjælpe Trump til magten. Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning.  Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller.

Ugens Radio Information handler om Statsrevisorernes kvælstofskritik, valgene i Moldova og Georgien, abortkampen i USA og en ulækker, men virkelig god horrorfilm om (kvinde)kroppen   Iltsvindet i de danske fjorde og langs kysterne er værre end nogensinde. Men kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof er »mangelfuld«, og myndighederne ved derfor reelt ikke, hvor meget gødning landmændene spreder på markerne. Sådan lyder Statsrevisorernes opsigtsvækkende hårde kritik af Fødevareministeriet og Miljøministeriets tilsyn. Så kan vi overhovedet stole på, at de tal, der ligger til grund for den grønne trepart, er retvisende? Og kan vi have tillid til de myndigheder, der efterfølgende skal holde øje med, at aftalerne bliver fulgt? Marie Sæhl forklarer. Og så skal vi til valg i to små, fattige europæiske stater, der ikke desto mindre kan få meget stor betydning – også for resten af Europa. I søndags vandt den pro-europæiske fløj uhyggeligt snævert en folkeafstemning om at indskrive i Moldovas forfatning, at landet ønsker optagelse i EU. Og lørdag i denne uge vil parlamentsvalget i Georgien vise, om det vil lykkes den pro-russiske regering at få endnu en valgperiode. Et geopolitisk spil om magtbalancen mellem Vesten og Rusland udspiller sig lige nu ved stemmeboksene i de to lande, siger korrespondent Martin Gøttske. Han er igennem fra Tiblisi. Og så skal vi selvfølgelig også forbi et andet valg, ja, du gættede rigtigt, dét ovre i USA. Fotograf Sigrid Nygaard og Moderne Tiders Mikkel Vuorela rapporterer fra Arizona, der er en af de ti delstater, som afholder afstemninger om abort samme dag som præsidentvalget – og hvor demokraterne håber, at ikke mindst kvinderne møder op ved valgstederne (og så lige stemmer på Harris, når de nu alligevel er der). Du kan i øvrigt høre meget mere om abortens betydning i amerikansk politik i ugens Radio USA. Lone Nikolajsen anmelder ’body horror’-filmen The Substance, der havde premiere i denne uge. Den handler om Elisabeth Sparkle (Demi Moore), en tidligere Hollywood-stjerne, nu vært på et aerobicshow på morgen-tv, der er eksistentielt ude at skide, fordi hun fylder 50. »En satirisk monsterfortælling om den mandsdominerede underholdningsbranches forelskelse i den unge kvindes krop og midaldrende kvinders deraf afledte selvhad,« mener Lone Nikolajsen.

Hvilke tanker tænkes der på den amerikanske højrefløj, som måske om lidt får magten i USA? I Trumpistisk Bogklub forsøger Mathias Sindberg med kompetente gæster at læse, forstå og forklare tidens mest toneangivende konservative bøger.   Vi starter med vicepræsident JD Vances erindringer Hillbilly Elegy. Med i læsekredsen i denne uge er chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose og formand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius.   Lyt til podcasten hver mandag i podcastkanalen Radio USA.   Radio USA er kun for dig, der er abonnent på Information.  Podcasten kan lyttes i Informations app og på vores hjemmeside. Har du endnu ikke Informations app, kan du hente den her: Til iPhone og til Android.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Hamas’ afdøde leder Yahya Sinwar og udlægger konsekvenserne af hans død. Vi anmelder Ali Abassis meget omtalte film om Donald Trump. Og så tager vi et dybt dyk ned i den danske politiske højrefløj, hvor der er noget i gære   En tidlig morgen i september klatrede en gruppe unge mænd iført stramme polotrøjer op på taget af en moske i Vejle. Her, i den klare morgensol, antændte de et par røgbomber og foldede et rød-hvidt banner ud fra taget med teksten: »Danmark er vores«. Blandt de unge mænd på taget af moskeen var medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom. »Dejligt med noget ungdommeligt højrefløjsaktivisme«, skrev partiets formand Martin Henriksen under et billede fra aktionen – efterfulgt af en emoji, der viser OK-tegnet. Et tegn, som blandt højrefløjsgrupper symboliserer hvidt overherredømme. Aktionen understreger, at der er noget i gære – ikke bare blandt Nye Borgerlige – men på den yderste højrefløj i Danmark generelt. De mange partier søger i stigende grad inspiration fra deres europæiske kolleger, som stormer frem, men spørgsmålet er, hvilken lektie de tager med sig? Og om der er plads til dem alle? Sebastian Abrahamsen udlægger teksten. Og det er jo efterårsferie, så vi skal naturligvis også en tur i biografen. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen har set og anmeldt The Apprentice – Ali Abassis nye og længe ventede spillefilm om Donald Trumps formative år i 70’erne og 80’erne – og det er, mener hun, på alle måder en monsterfilm. Altså, også en monstergod én af slagsen. Men vi begynder med situationen i Gaza, som torsdag aften tog en dramatisk drejning med nyheden om, at israelsk militær har skudt og dræbt Hamas’ leder Yahya Sinwar, der menes at være hjernen bag Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober sidste år.

I denne særudgave af Radio Information ser udenrigskorrespondent Lasse Ellegaard tilbage på det år, der er gået siden 7. oktober-angrebet, og analyserer, hvad det har betydet for de forskellige aktører i det Mellemøsten, han har dækket i et halvt århundrede.   Informations mangeårige korrespondent i Mellemøsten Lasse Ellegaard skrev sin første artikel om konflikten mellem Israel og de arabiske naboer i 1978. I denne særudgave analyserer han den aktuelle konflikt i lyset af den lange historie.  For mandag var det ét år siden, at militante Hamas-krigere brød igennem hegnet, der adskiller Gaza fra Israel, dræbte 1.139 og tog 251 gidsler. Det afstedkom en israelsk luft- og landoffensiv i Gaza, der ifølge tal fra Hamas-kontrollerede myndigheder har kostet 41.788 palæstinensere livet.  Ingen tidligere konfrontation i den israelsk-arabiske konflikthistorie har været tilsvarende voldsom. Ingen tidligere krig har kostet større tabstal. Og de seneste uger er den udvidet til Libanon og har resulteret i truslen om storkrig med Iran. Men hvordan har Hamas angreb forandret magtbalancen i regionen? Hvad ønsker de forskellige aktører at opnå i den aktuelle situation? Og er der håb at finde midt i det umiddelbart håbløse?

Radio Information handler i denne uge om de afghanske kvinder, der lever under Talebans stadigt mere knugende undertrykkelse, om Irans rolle i den aktuelle udvikling i Mellemøsten og om ugens meget omtalte selvbiografi af selviscenesætteren Kathrine Diez   »I derude i verden har en stemme. Vi har fået frataget vores. Jeg ønsker jeres støtte, og som minimum ønsker jeg, at det internationale samfund taler om os kvinder i Afghanistan. Jeg er bange for at blive glemt.« Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst. Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren.  Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber. Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere. Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet. Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play. Vi håber sådan, at du finder vej!

Informations nye valgpodcast Radio USA handler i denne uge om debatten mellem vicepræsidenterne Vance og Walz og de forskellige bud på maskulinitet, der kom i spil. Om de unge vælgere, der er mere splittet af kønslinjer end nogensinde før. Og om USA’s forbudte bøger   Velkommen til Informations nye podcast om det amerikanske valg 2024, som vi har valgt at kalde Radio USA. En time, der udkommer hver torsdag frem mod valget d. 5 november, dedikeret helt og holdent til amerikansk politik og samfund.  I denne uge taler udlandsjournalist Mathias Sindberg og chefredaktør Rune Lykkeberg om ugens vicepræsidentdebat mellem J. D. Vance og Tim Walz. Om det tankegods, de trækker på og de forskellige maskuliniteter, der forhandles. For køn gennemsyrer valgkampen, mener Rune Lykkeberg, men hvordan kom det til udtryk i debatten? Vi skal også høre om en af USA's mange forbudte bøger. I en ny serie anmelder vores litteraturanmeldere de værker, der er blevet forvist fra de amerikanske biblioteker og fra skolepensum rundt omkring i landet. I denne uge hylder Lone Nikolajsen Margaret Atwoods dystopiske romanklassiker ’Tjenerindens fortælling’, der er blevet forbudt i 10 amerikanske delstater og kan bryste sig af, at levere skyts til kampen for kvinders reproduktive rettigheder. Villads Andersen har set på det bemærkelsværdige fænomen, at USA’s unge er mere splittet af kønslinjer end nogensinde, når det handler om, hvor de vil sætte deres kryds. Kvinderne foretrækker Harris, mændene vil overvejende stemme Trump, og kønsforskellen er større blandt dem end blandt nogen anden aldersgruppe. I det amerikanske valg er det nemlig drengene mod pigerne.  Det første afsnit af vores nye podcast ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit, så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet. Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play. Vi håber sådan, at du finder vej!

I ugens Radio Information fortæller Bo Elkjær om, hvorfor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens fravær i den nye DR-dokumentar ‘Velkommen til krigsfronten’ er så forstemmende. Rune Lykkeberg taler om angrebene i Libanon. Og Bodil Skovgaard Nielsen anmelder Sally Rooneys nye roman   »Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere«. Sådan slutter afsnittene om Irakkrigen i DR’s nye dokumentarserie Velkommen til krigsfronten. Og dét svar kender vores Bo Elkjær alt for godt. Han dækkede Irakkrigen og måtte henvende sig hele 671 gange for at få et interview med manden, der sendte Danmark i krig på et forfejlet grundlag, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er derfor ikke overrasket over, at Anders Fogh Rasmussen ikke stiller op denne gang, men det gør det ikke mindre forstemmende. For der er stadig meget, vi mangler at få klarlagt om baggrunden for krigsdeltagelsen. Og vi bliver i det krigeriske. For i de seneste uger er konflikten i Mellemøsten for alvor rykket ind i Libanon med Israels angreb på Hizbollah. Rune Lykkeberg kalder den israelske fremfærd »terroriserende« og har svært ved at se, hvordan det kan være i Israels strategiske interesse. Og endelig har Bodil Skovgaard Nielsen anmeldt den irske kæmpestjerne Sally Rooneys nyeste roman Intermezzo – og hun er bestemt ikke begejstret. Det er til gengæld stort set alle andre anmeldere, så hvordan er det egentlig at anmelde en bog negativt, når resten af anmelderkorpset mener noget helt andet?

Ugens Radio Information handler om regeringens sundhedsudspil, om hvem der har ansvaret for klimaet i den nye EU-kommission, og om den største barnløse kattedame af dem alle: Den 71-årige franske kunster Sophie Calle   Skiftende danske regeringer har haft som ambition at komme den markante ulighed i sundhed til livs – men uden det store held. Nu er SVM-regeringen overbevist om, at den kan lykkes med den svære politiske mission. Nedbringelse af uligheden er nemlig overskriften i det nye sundhedsudspil ’Sundhed tæt på dig’, som regeringstoppen fremlagde på et pressemøde onsdag. Men er det så også det, den kommer til at gøre? Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm fortæller. Rune Lykkeberg har set på den nye EU-kommission. Og hvor den tidligere kommission blev nedsat med klima som overskrift, ja så handler den nye, ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen om konkurrenceevne – mens klimaet er delt ud på flere kommissærer. Men når alle har den, er der jo en risiko for, at ingen har den. Den franske konceptkunstner Sophie Calle (f.1953) var ellers gledet lidt ud i glemslen, men nu er hun tilbage. For tiden kan igen rumme hende. Bodil Skovgaard Nielsen tegner et portræt af den vilde dame, der fejrede sin mors død ved at opkalde et udstoppet girafhoved efter hende, udgav en bog med andre kvinders tolkninger af en mail, hvor en kæreste slog op med hende, og hyrede en privatdetektiv til at stalke sig. Sofie Calle er tilbage og Bodil Skovgaard Nielsen er fan. Hun tegner et portræt af den 71 årige franske kunstner. Og nå jo, så var der lige den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof, Gayatri Chakravorty Spivak, som Rune Lykkeberg taler om  sidst i programmet – du finder hele samtalen med hende lige her.

I denne uges Radio Information analyserer Rune Lykkeberg debatten mellem Trump og Harris, vi tegner et portræt af Pernille Rosenkrantz-Theil, og hører hvorfor den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at heavy metal gør det muligt at overvinde adskillelsen af krop og ånd   »Kamala Harris demonstrerede sin styrke i slagsmålet med Trump tirsdag – og udstillede sin svaghed ved ikke selv at stå for noget stort og progressivt, som kan frigøre USA fra den gamle verdens kampe« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder efter den første – og måske sidste – debat mellem præsidentkandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Han er i studiet til en snak om alt det, der blev sagt – og det, der ikke blev. »Konsensus efter debatten er, at Harris vandt,« konkluderer han. » Spørgsmålet er, hvad en sejr i bokseringen gør for hende.« Og bokset blev der. Det var 90 minutter med angreb på angreb. For det ser ud til at blive ekstremt tæt, og partierne angriber hinanden med alt, hvad de har. Med god grund: Erfaringen viser nemlig, at negative kampagner virker, fortæller Villads Andersen, der har undersøgt hvad videnskaben siger om effekten af smædekampagner.    Pernille Rosenkrantz-Theil blev officielt Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i hovedstaden. Hun er i sit politiske liv gået fra at være revolutionær marxist til kompromissøgende socialdemokrat, der vil forandre tingene indefra. Er det sådan en kandidat, københavnerne drømmer om? Sebastian Abrahamsen tegner et portræt af politikeren, der skal vende partiets nedtur i hovedstaden.  Og så får vi besøg af kulturredaktør Anita Brask Rasmussen, der har læst den tyske sociolog Hartmut Rosas bog Når monstre brøler og engle synger – Heavy metal og resonans. Den forklarer i et forståeligt sprog, hvad det er, vi søger i kunsten – og hvorfor Anita selv blev et bedre menneske i mødet med heavy metal-bandet Tool på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2006.

Ugens Radio Information handler om, hvad grise ville sige, hvis de kunne tale, om bananindustriens blodige historie, og om kampen for – ord for ord – at tage magten tilbage over vores danske sprog   Den er verdens mest populære frugt: 136 millioner ton bliver produceret hvert eneste år, og den gennemsnitlige dansker spiser noget, der minder om 15 kilo om året. Og så er det en billig frugt. Selv om den er produceret 3.000 kilometer væk, er den stadig billigere end et lokalt produceret æble: Vi taler om bananen. Og hvorfor gør vi så det, spørger du? Jo, det gør vi, fordi der efter knap 130 års ugerninger i Latinamerika – med statskup, massakrer og afhuggede hoveder – endelig er blevet placeret et juridisk ansvar hos et af verdens første moderne multinationale selskaber: Chiquita. Mathias Sindberg gør os klogere på ’den gule frugt’, der samtidig er en nøgle til at forstå den moderne globale økonomi. Og så skal det handle om at tale dansk. For det er svært. Overalt kryber engelske ord og begreber ind i vores sprog, og derfor har vi på Information nu kaldt til kamp mod den bevidstløse overtagelse af fordummende engelske fraser og managementgloser – og vi beder jer, lyttere og læsere derude, om hjælp til oversættelsesarbejdet. Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer projektet. Men vi begynder i grisestalden og med spørgsmålet: Hvad ville grise sige, hvis de kunne tale? Det får vi nemlig et bud på i en ny DR-dokumentar, som bogstavelig talt giver stemme til det hårdt prøvede produktionsdyr. Den danske dokumentarist Miki Mistrati har allieret sig med et hold af internationalt anerkendte forskere, som ved hjælp af kunstig intelligens er lykkes med at forstå, hvilke følelser grise udtrykker med deres grynt og skrig. Marie Sæhl, der selv har skrevet kritisk om forholdene i de danske svinestalde, anmelder.

I ugens Radio Information analyserer Lars Trier Mogensen ministerrokaden og Rune Lykkeberg sammensætter din podcast-portefølje til det amerikanske valg   Søndagens valg i de to tyske delstater Sachsen og Thüringen bliver et hidtil uset højreskred ifølge alle meningmålinger, hvor højrenationalisterne i AfD ventes at blive enten størst eller næststørst. Vores korrespondent Nina Branner er i Sachsen og har været til vælgermøde hos Sahra Wagenknecht, der tolkes som en del af den tendens, men betegner sit parti som venstreorienteret. Nina Branner fortæller mere om, hvordan det hænger sammen. Lars Trier Mogensen har fulgt den danske regeringsrokade og er umiddelbart overrasket over, at den offensiv, som alle ventede, at Mette Frederiksen ville sætte ind efter sommerferien for at svare på Socialdemokratiets blødende meningsmålinger, tilsyneladende var lokalpolitisk. I hvert fald er det mest bemærkelsesværdige move i rokaden, at Frederiksen gjorde Sophie Hæstorp Andersen til social- og boligminister og annoncerede, at Pernille Rosenkrantz-Theil ville blive kandidat til at overtage Hæstorps plads på Københavns Rådhus. Lars Trier Mogensen er i studiet og uddyber.  Og så sammensætter Rune Lykkeberg en pakke amerikanske podcast, der sikrer, at man kommer ud af boblen og hele vejen rundt, når man skal følge den amerikanske valgkamp. Hør hvorfor man bør lytte til det højreorienterede Daily Wire med Ben Shapiro, det venstreorienterede The Young Turks med Cenk Uygur og Ana Kasparian, den liberale ugerevy The Political Scene med Susan B. Glasser og Jane Mayer fra The New Yorker  og substanspodcasten Pitchfork Economics beværtet af Nick Hanauer. Og derudover skal du en gang om måneden lytte til The Joe Rogan Experience med... ja, Joe Rogan. Og mindst en gang i livet skal du udsætte dig selv for Alex Jones Show, bare så du ved, hvor gakket amerikansk politik også er.

Radio Information handler i denne uge om mænd udsat for partnervold, Macrons problemer med at finde en premierminister, og så fremhæver Rune Lykkeberg højdepunkterne på Demokraternes konvent   I foråret besluttede Folketinget, at voldsramte mænd og deres børn har samme ret til at bo på krisecenter som kvinder. En af dem, der har benyttet sig af den mulighed, er Nikolaj, der trods sin fysiske overlegenhed endte med at leve i angst for sin kone. Ida Nyegård Espersen har mødt ham og fortæller hans historie. Og historien om, hvordan synet på mænd som voldsofre har udviklet sig. Vores korrespondent i Paris Tore Keller er tilbage fra sommerferien, og det samme er præsident Emmanuel Macron – den sidste til noget af en arbejdsopgave. Frankrig er nemlig uden premierminister efter et valg, der efterlod tre næsten lige store blokke. Men hvordan finder man et kompromis, alle kan leve med i et land, der ikke har tradition for den slags? Og så kommer vi ikke uden om The Greatest Show on Earth, det demokratiske konvent, der sluttede torsdag i Chicago. Rune Lykkeberg har set med og deler sine højdepunkter – jo ikke mindst en banger af en tale fra USA’s muligvis fremtidige præsident Alexandria Ocasio-Cortez.

Ugens Radio Information handler om Danish Crown, der giver sine grisechauffører mundkurv på, Socialdemokraterne, der vil kigge på pensionsalderen, og Kamala Harris, der kan vinde valget på kvindesagen   Når firmaet Dansk Grisetransport/SPF  – der er en del af Danish Crown og verdens største transportør af levende grise – ansætter nye chauffører, får de udleveret en »instruks« om, hvor meget de må sige til politiet i dyrevelfærdssager om for eksempel grise, der har været for syge til at blive transporteret til slagteriet. Eller nærmere, hvor lidt de må sige. Det er en praksis, som er lovlig, men som SF kalder »moralsk barokt«.  Marie Sæhl er kommet i besiddelse af instruksen og fortæller om en del af vores kødproduktion, hvor selv meget lempelige regler overtrædes og fører til politisager. Rune Lykkeberg er på besøg til en optur over, at den amerikanske valgkamp denne gang kommer til at handle om verdenshistoriens mest mobilisérbare politiske subjekt, nemlig kvinden. Og hendes frihed til at bestemme selv. Og så taler Anton Geist om ugens helt store politiske emne, nemlig Socialdemokraternes udmelding om, at de vil se på det danske pensionssystem. Men hvad er det egentlig, de lover? Er det bare signalpolitik? Og hvorfor kan det ende med at være knap så smart for dem, at de har åbnet for den?

I denne uges Radio Information fortæller Anton Geist om Tim Walz, Kamala Harris’ valg til vicepræsidentkandidat. Og så skal det handle om, hvad vi kan forvente af det politiske efterår herhjemme, og om bonden i Lasse Lavrsen og alle os andre   -- Vi vidste, det ville blive en mand, og vi vidste, at han ville blive hvid. For sådan er politik stadig i USA. Men der var ikke mange, der havde gættet, at Kamala Harris ville vælge Minnesotas guvernør Tim Walz som sin runningmate. Chefredaktør Anton Geist har optur.  Og lige så actionpacked, amerikansk politik har været den seneste måned, lige så keeeedelig har den danske politiske sommer været. Men det slutter nu. Efteråret er fuld af svære reformer og – ikke mindst – den vanskelig opgave at revitalisere midterregeringen i vælgernes øjne.  Indlandsredaktør Jette Aagaard liner det politiske efterår op. Og så får vi besøg af skribent Lasse Lavrsen, som er en af de kolleger, der over sommeren har skrevet om sit personlige forhold til det danske landbrug i serien ’Bonden i mig’. For de fleste af os er forbundet med landbruget, i hvert fald hvis vi stikker et spadestik dybere i vores egen og slægtens historie. Men er det os, der forlod landbruget, eller er det landbruget, der forlod os? Læs hele serien HER.

I denne uges Radio Information når vi både omkring mordet på Hamas’ politiske leder, sommerens hedebølger, Kamala Harris’ vinderchancer og TV2’s nye dramasatsning.   Den journalistiske gravergruppe ’Brændpunkt’ er presset på sin eksistens: En fire måneder lang undersøgelse om korruption er netop røget på gulvet, og hvis journalisterne ikke snart finder en anden stor afsløring, ja, så bliver gruppen lukket. Nogenlunde sådan lyder udgangspunktet for TV2’s nye store dramasatsning Graverne, der blandt andre har Mille Dinesen og Søren Malling i hovedrollerne. Men hvordan ser livet egentlig ud på en graverredaktion? Sådan i virkeligheden. Og hvor tæt på kommer Graverne i sin skildring? Vi har sat to af vores egne prisvindende graverjournalister, Jette Aagaard og Lasse Skou Andersen, til at se og anmelde serien. Vi skal også se nærmere på demokraternes nye præsidentkandidat Kamala Harris og hendes vinderchancer i det hæsblæsende amerikanske valg. USA-korrespondent Martin Burcharth identificerer de ting, hun skal lykkes med, hvis hun skal have en chance for at slå Donald Trump. Sebastian Abrahamsen kigger også forbi studiet for at forklare sommerens ekstreme hedebølger. At vi skal vænne os til stadigt varmere vejr, det ved vi, men hvordan kommer det mere præcist til at udspille sig og påvirke os – og hvordan kan vi bedst forberede os på det? Sebastian gør os klogere. Men vi starter med med en kort status på de seneste dages dramatiske udvikling i Mellemøsten. Iran har sværget, at man vil hævne likvideringen af Hamas' politiske leder Ismail Haniyeh, der blev dræbt i et angreb i Irans hovedstad, Teheran, natten til onsdag. Det er (ved redaktionens afslutning torsdag, red.) stadig uklart, hvor, hvornår og hvordan det bebudede gengældelsesangreb mod Israel vil finde sted. Mens vi venter på en afklaring, tegner Niels Ivar Larsen et portræt af den nu afdøde Ismail Haniyeh. Lyt med!

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling i to særlige afsnit af Radio Information. Vi kalder dem for ’sommersamtaler’. I denne anden sommersamtale besøger han den snart 80-årige forfatter Suzanne Brøgger i hendes hjem på Vestsjælland til en snak om at bo på landet, om at blive gammel og om udsigterne til engang at skulle dø. Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen, der udkom tidligere i år. Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet. Bogen indeholder samtidig brutale beskrivelser af alderens konsekvenser, når man som Suzanne Brøgger har mistet et bryst, rygerlungerne piber og benene værker – og så alligevel bevare et ukueligt ønske om, at livet skal fortsætte på trods af skavankerne. Samtalen mellem Rune Lykkeberg og Suzanne Brøgger er optaget i sidstnævntes hjem på Vestsjælland.  Lyt med.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. Derfor udkommer der to afsnit af det, som vi har valgt at kalde 'Sommersamtaler'. Vanen tro besøger Rune for ottende år i træk sin mentor og ven Bo Lidegaard i Vestsjælland. Bo Lidegaard har en baggrund som embedsmand i Udenrigsministeriet, rådgiver i Statsministeriet og chefredaktør på Politiken, hvor Rune lærte ham at kende. Han er historiker og forfatter til flere biografier og driver nu et firma, der vejleder politikere og andre firmaer om institutionalisering af grønne løsninger. I samtalen i Bo Lidegaards sommerhus diskuterer Rune og Bo de store globale spørgsmål: vestens virkelige krise, stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA, og hvorfor skal vi forstå det som strategisk konkurrence frem for en ny udgave af den kolde krig? De taler om vestens position i forhold til sig selv, Indiens fremgang som ny stormagt efter det nylige valg, og krigen i Ukraine – det føles som om, at vi taber så langsom, at det opleves som uafgjort. Men gør vi nu også det? Lyt med!

Det er punk at holde sommerferie, mener Rune Lykkeberg. Men ellers er han mest til jazz. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen mener, at du skal læse om George Orwells kærlighed til roser og give Badehotellet en chance, selv om du frygter folkekomedien.  Hør hvorfor, og få en bunke andre kulturanbefalinger til sommerferien fra chefredaktøren og den kommende kulturredaktør i denne særudgave af Radio Information, der handler om alt det kloge, smukke og sjove, man kan forlyste sig med, når man nu ikke skal på arbejde.

Misbrugscentrene rundt om i landet ser for tiden en ny type misbruger: Et ungt menneske, der umiddelbart har sit på det tørre, er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet og uden synlige sociale problemer, men med en afhængighed af opioider - nogle gange stoffer 100 gange stærkere end morfin. Og så er der valg i Storbritannien hvor det er lykkedes for Labours formand Keir Starmer at gøre sin kedsommelighed til sin styrke. I en uge med meget få lyspunker har Rune Lykkeberg optur over, at det er slut med konservativt styre i Storbritannien. Og så skal vi tale om billigelse af terror. Det er ulovligt og i denne uge skærpede landsretten dommen over influenceren Ahmad Elchaabi, der den 7. oktober sidste år fejrede Hamas’ bestialske angreb mod den israelske musikfestival Supernova med en video på Snapchat. Men det er uklogt at straffe folk for holdninger, som vi ikke bryder os om, mener chefredaktør Anton Geist. Hør hvorfor. Vært: Anna von Sperling

I ugens Radio Information ser vi på den britiske venstrefløjs rejse mod højre. Vi prøver at finde hoved og hale i, hvem der vandt ved den grønne trepartsaftale. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en episk western, om dengang den amerikanske vildmark blev lagt under plov   Britiske Labour har et evigt problem: Hvordan samler man arbejderne på pubben og vegetarerne i byen? Partiet tabte stort til Boris Johnson ved valget i 2019, men når briterne torsdag går til valg, står de til at vinde overbevisende. Journalist Mathias Sindberg og fotograf Maria Høy Hansen har besøgt det gamle industribælte i Nordengland, kendt som den røde mur, for at finde ud af, om de gode meningsmålinger faktisk skyldes, at det gamle arbejderparti er blevet relevant igen – eller om det bare er et fravalg af Rishi Sunaks regering. Og mens klimaet har fyldt forsvindende lidt i den britiske valgkamp, har det til gengældt fyldt alle flader herhjemme i denne uge, hvor den grønne trepart fremlagde sin plan for en CO2-afgift på landbruget og en ny fond til omlægning af landbrugsland til natur. Jørgen Steen Nielsen fortæller – bl.a. om, hvordan man i praksis finder de områder, der skal huse den nye danske natur. Og så skal vi tale om en ny western: Horizon: En amerikansk saga af og med Kevin Costner. Den fortæller historien, om dengang det vilde Vesten blev tæmmet, mens borgerkrigen rasede. Og den er storslået, mener filmredaktør Christian Monggaard – og heldigvis er den kun den første af en serie på hele fire film. Yihaaa!

Ugens Radio Information handler om, at det i denne uge blev afsløret, at Danmark har sendt dele til bombefly til Israel midt under krigen. Og så om EU's naturlov og tv-serien Bridgerton   Midt under krigen i Gaza har det danske forsvar sendt reservedele til F-35-kampfly til Israel, fremgår det af en orientering, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketinget. Tidligere har Information dokumenteret, hvordan flydele eksporteret til USA er endt i kampfly i Israel, men hvad siger Forsvarsministeriet til, hvordan direkte eksport til et land, der er under gentagne anklager for krigsforbrydelser, harmonerer med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet? Ikke meget indtil videre. Journalisterne, der ikke kan få svar, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, svarer heldigvis beredvilligt på spørgsmål om sagen. Vi skal også tale om Netflix’ store romancehit, tv-serien Bridgerton der, ifølge anmelder Bodil Skovgaard Nielsen er en af moderne tv’s mærkeligste bastarder: halvt kostumeværksted, halvt seksualundervisning og historieløs som bare fanden. Men, lyder opfordringen fra Bodil, hold nu bare mund og se med. Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at EU i denne uge endelig fik den naturgenopretningslov, som vi har haft op til flere opture over, men som hver gang er blevet nedstemt. Og så kan du høre, hvem han holder med under EM i herrefodbold. For det er ikke Danmark ...

I denne uges Radio Information taler Lykkeberg om EU-valget og statsministerens efterfølgende bekendelsesinterview, Tore Keller rapporterer fra fransk politik i nær total opløsning, og Anna von Sperling laver sit livs første sportsinterview med Mathias Sindberg, der lægger op til EM i herrefodbold. Mette Frederiksen er ikke sig selv. Det fortalte hun i et interview efter en weekend, hvor hun havde valgt at blive hjemme og passe på sig selv, selv om det land hun er statsminister for gik til valg, og det parti hun er leder for fik et rigtig dårligt et af slagsen. Rune Lykkeberg kommenterer på det mildest talt opsigtsvækkende interview Men allerførst skal vi tale om en helt vild uge i fransk politik. For resultatet af Macrons valgudskrivelse i søndags kan blive både en venstreorienteret folkefront og en forenet højrefløj. Macron spiller højt spil. »Valget handler om Frankrigs grundlæggende kurs – og dermed Europas fremtid,« fortæller vores Europakorrespondent i Paris, Tore Keller. Og så er det blevet tid til Radio Informations første sportsindslag. For fredag starter EM i herrefodbold, og Information er på pletten. Bl.a. med Mathias Sindberg, der i denne udgave af Radio Information åbner dækningen, der i de kommende uger desuden vil blive varetaget af bl.a. Bo Kampmann Walther og Martin Østergaard-Nielsen.

I denne uges Radio Information forklarer Rune Lykkeberg, hvorfor EU har været optur de seneste år – mens Anna von Sperling selv har optur over det indiske valgresultat. Bodil Skovgaard Nielsen hudfletter tv-programmet ’Bachelorette’, og Villads Andersen ser på Kremls hybridkrig mod Vesten   I begyndelsen af maj udsendte NATO en advarsel om øgede »fjendtlige russiske aktiviteter« i især de baltiske lande. Forrige uge kunne The New York Times fortælle, at amerikanske og europæiske efterretningstjenester har registreret en stigning i russiske sabotageaktioner i Europa.  Og i slutningen af sidste uge advarede Forsvarets Efterretningstjeneste herhjemme om, at Rusland vil forsøge at påvirke weekendens europaparlamentsvalg.  Brandstiftelse, valgindblanding, gps-jamming: Ruslands krig mod Europa er i fuld gang, men hvad er målet, og hvad bør Europa gøre? Villads Andersen fortæller om den russiske skyggekrig mod Vesten.  Rune Lykkeberg har en optur over, at vi den forgangne valgperiode har haft det grønneste EU i historien. Og så et forsigtigt håb om, at vi på søndag sammensætter et parlament, der vil fortsætte kursen. Og vi kunne jo blive positivt overrasket. Det gjorde vi f.eks. tirsdag, da stemmerne fra det indiske valg blev talt op, og det viste sig, at Narendra Modi og BJP fik et langt dårligere valg end forudset. Jeg, Anna von Sperling, sniger mig til en medoptur.   Og så skal vi tale om den unge danske mand. For i forbindelse med sidste sæson af TV2's realityserie Bachelorette udfoldede der sig en større debat, hvor diverse kommentatorer udskammede de mandlige deltagere som overfølsomme og usexede og gjorde det til et billede på den dominerende unge mandetype. Hvad ser kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen, når hun ser den aktuelle sæson? Lyt med!

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen   Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2’s dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber. Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere. Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 ’rematerialiserede’ en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv.

I ugens Radio Information har Rune Lykkeberg nedtur over amerikansk politik, Anita Brask Rasmussen begejstres over Arbejdermuseet, og Anton Geist fortæller om arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol.   I mandags udstedte chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan en anmodning om en arrestordre mod de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya samt den israelske forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu. Det har afstedkommet stærk fordømmelse fra USA og flere europæiske lande.  »Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet.  Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture. Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt.  Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.«

I denne uges Radio Information argumenterer Rune Lykkeberg for, at vi bør indføre sanktioner mod Israel, Ida Nyegård Espersen har været på tur med DF's Anders Vistisen, og Christian Monggaard har set en god dansk film i Cannes   Det er tid til at indføre sanktioner mod Israel, skrev Rune Lykkeberg i en leder i sidste uge. For hvad ellers? Der er nemlig tilsyneladende ikke noget eller nogen, som kan stoppe Israels krig. Hverken afstemninger i FN’s generalforsamling, en ordre fra Den Internationale Domstol eller en bindende resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. »For hvis vi ikke er villige til at sanktionere Israels demonstrative foragt for internationale regler og sætte magt bag retten, har vi selv opgivet retten og bidraget til en farligere, mere usikker og åbenlyst uretfærdig verden.« Chefredaktøren kommer i studiet for at uddybe – og for at have en lille optur over den amerikanske forfatter og essayist Rebecca Solnit, som du også kan høre en længere samtale med i ugens Langsomme samtaler. Og så nærmer vi os jo hastigt en valgdag. Og på dette mildest talt skæbnesvangre tidspunkt i europæisk historie bliver den yderste højrefløj spået massiv fremgang til junis EU-valg. Hvad kommer det til at betyde for Europa? Moderne Tiders Ida Nyegård Espersen har fulgt den europæiske højrefløjs spidskandidat Anders Vistisen fra DF, og han deler gerne sine overvejelser bag sin valgkampagne. Sidst, men ikke mindst, har vi Christian Monggaard igennem fra Cannes til en snak om filmfestivalens første dage – herunder et udeblevet Metoo-moment. Og om den danske film Pigen med nålen med  Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, der havde premiere på festivalen i denne uge.

Ugens Radio Information handler om levevilkårene i de danske stalde, EU på steroider og Lars Løkke Rasmussen, som chefredaktøren takker for at gå enegang mod ekstremismen i udlændingedebatten   I 1994 blev det forbudt at kupere grises haler i de danske stalde. I dag er det stadig omkring 95 procent af de danske grise, det sker for. Føler du, at du har hørt dén historie 100 gange før? Jamen, så er det, fordi der synes at være nær stilstand, når det handler om at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug. I hver tredje grisebesætning og i 40 procent af kvægbesætningerne udløste det en sanktion, da Fødevarestyrelsen i 2022 kom forbi på dyrevelfærdskontrol. Det er cirka det samme, som var tilfældet i 2021. Og det til trods for en udtalt politisk ambition om at gøre noget ved det. Marie Sæhl giver status på den danske dyrevelfærd sidst i programmet. Og så skal vi tale om det EU, som den europakritiske højrefløj i årtier har advaret mod ville udvikle sig til en superstat på bekostning af nationalstaternes suverænitet. Det har lydt hysterisk, men udviklingen i den seneste embedsperiode ser ud til at underbygge kritikernes frygt. For efter de store kriser er en vovet fransk idé blevet en fælles europæisk erkendelse: Kun gennem EU kan de enkelte lande handle i verden. Uden større offentlig debat er EU-samarbejdet over de seneste fem år blevet markant tættere, fortæller Mathias Sindberg.  I denne uge udkom Lars Løkke Rasmussen med en lydbog, hvilket giver chefredaktøren anledning til en Løkke-optur. For med ham i spidsen for Moderaterne er der i det mindste ét parti i regeringen, der ikke er med på at overbyde de andre på udlændingespørgsmålet.  God lytter!

I denne uges Radio Information fortæller journalist Villads Andersen om Venstres lange vej til de katastrofale meningsmålinger. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie ’Orkestret’, og Rune Lykkeberg har optur over, at Mette Frederiksen tilsyneladende er færdig med at mene, at vi skal arbejde mere Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct. »Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet.  Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.« Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet.  Ooookay. Jamen, så lader vi være med det.

Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien ’Børn af Solen’. »Danmark er et land af fritidskæmpere,« skriver Lars Trier Mogensen i en analyse af det forløb, der ledte op til afskaffelsen af Store Bededag. Og som har vist sig at være overordentlig politisk omkostningsfuld for statsminister Mette Frederiksen. Lars Trier Mogensen leverer en analyse – og smager for første gang i sit liv de varme hveder, der trods alt endnu ikke er afskaffet. Rune Lykkeberg har en optur over en ny analyse fra Klimarådet, der viser, at hvis vi omlægger en tredjedel af landbrugets marker til natur og skov, så kan vi stadig nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet – og prisen er endda »beskeden«. Og så – snøft – er det sidste gang, vi får besøg af de gode folk bag ’Børn af Solen’. I et år har Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela hver uge fortalt et nyt kapitel i energiens historie, men lørdag i Moderne Tider er sidste artikel. Hør om den menneskeskabte sol, fusionsreaktoren JET. Og om de erkendelser, som de to har gjort sig under arbejdet – blandt andet på bunden af en kulmine og på toppen af en vindmølle.

Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU’s strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken Et lækket dokument fra EU-Rådet viser, at klima, biodiversitet og miljø står til at blive stort set usynligt i den ny overordnede strategi, der skal guide EU’s arbejde og prioriteringer de næste fem år, den såkaldte Strategiske Dagsorden 2024-2029. Og det er kun seneste ekspempel på, at den grønne omstilling synes kraftigt på vej ned ad EU’s prioteringsliste. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Lasse Skou Andersen, redaktionens selvvalgte halvsvensker, undrede sig over, at den svenske statsminister Ulf Kristersson skulle havde betegnet situationen i Sverige som en borgerkrig, sådan som den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ellers hævdede på et pressemøde. Men det gjorde han heller ikke. Måske en ærlig sproglig misforståelse, men én der sker igen og igen, når danske medier og politikere bruger Sverige som skræmmebillede.   Og Rune Lykkeberg har optur over, at det er Joe Biden, der er præsident i USA for tiden, og at USA derfor afviste at deltage i et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran fra Israels side. Men han giver ikke meget for Irans krokodilletårer over de palæstinenske lidelser. Lyt med sidst i programmet.

I denne uges Radio Information skal vi en tur til England, en stor nation der gisper efter vejret. Og så handler det om Liberal Alliances kursskifte og Lars Løkkes evindelige snuhed.   Cirka to tredjedele af briterne mener, at landet er i tilbagegang, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Reallønningerne er lavere end for 15 år siden. En tredjedel af britiske børn vokser op i fattigdom, mange millioner må springe måltid over hver eneste uge. Storbritannien er ikke bare markant fattigere end Frankrig, for slet ikke at tale om Tyskland eller Danmark. De fattigste 10 procent af briterne tjener nu også mindre end de ti procent fattigste i Slovenien. England er i en krise uden historisk fortilfælde. Mathias Sindberg har besøgt den skrantende nation. Vi skal også tale om Liberal Alliance, der i denne weekend holder landsmøde og i den forbindelse gav formand Alex Vanopslagh et interview til Jyllands-Posten, hvori han skruer ned for partiets ambitioner bl.a. på topskatten. »Vanopslagh spiller på to heste og prøver at signalere både nyvakt fan af velfærdsstaten til midtervælgerne og fortsat forsvarer af lav skat til de mest blå,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i en leder. Hun kommer i studiet og uddyber. Og bliver du hængende, kan du også høre Rune Lykkeberg have en optur over, at Lars Løkke Rasmussen, der til forskel fra regeringskollegaen Mette Frederiksen ikke følte sig truet, da der dukkede nogle demonstranter op, men faktisk ... gik i dialog.

Radio Information handler i denne uge om drabet på nødhjælpsarbejdere i Gaza. Om den måde, den fossile energi har skabt vores forestillinger om at være et moderne menneske på. Og om den tyske filosof Immanuel Kant, der fylder 300 år – og dét skal fejres!   Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche? De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information.  Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer.  Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'.  Johanne Pontoppian Tuxen fortæller.  Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

I denne uges Radio Information bringer fotograf Anders Rye Skjoldjensen os helt tæt på fronten i Ukraine, Rune Lykkeberg har optur over FN’s Sikkerhedsråd – og så er berlinertechno kommet på verdensarvslisten   Uden mindste tegn på hverken en kommende våbenhvile eller mulige fredsforhandlinger er krigen i Ukraine gået ind i sit tredje år. De ukrainske stillinger er trængt i defensiven og mangler både våben og ammunition, og efterhånden er en snigende krigstræthed også begyndt at melde sig hos de mentalt og fysisk hårdt prøvede soldater. Journalist Martin Gøttske og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte for nylig et lille interimistisk felthospital i Donetsk Oblast, bare 6 kilometer fra den østlige front, hvor sårede soldater med afrevne lemmer og granatsplinter i kroppen bringes ind til akut behandling, inden de sendes videre – enten til et større hospital eller til lighuset. Anders fortæller om sine oplevelser i Ukraine, hvor afstanden mellem en blødende soldat på slagmarken og en fødende kvinde i en hospitalsseng – mellem en skyttegrav ved fronten og en karaokebar i Dnipro – ofte kun er et spørgsmål om få kilometer. Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten. Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.

Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug«. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi. Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg. Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet. Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.

Radio Information handler denne uge om sult i Gaza, om tvang i psykiatrien og om den nye konservative leder, der måske kan gøre partiet til det grønne håb i blå blok.   25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge. Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne.  Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller.  Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne.

Nour, Amna og tusindvis af andre gravide kvinder i Gaza ved ikke, hvor de skal føde. Omkring 50.000 gravide kvinder befinder sig lige nu midt i krigen, vurderer de lokale sundhedsmyndigheder. Man ved ikke, hvor mange kvinder der har født uden medicinsk hjælp, siden krigen begyndte i starten af oktober, men ifølge Læger uden Grænser sker det både, at kvinder må føde i telte eller ude i offentligheden. Natalie Barrington Rosendahl og Lilas Hatahet har talt med tre af dem.  Lone Nikolajsen har set filmatiseringen af Kim Leines debutroman Kalak, der fik premiere i denne uge, og hun er begejstret. Ikke mindst for valget af svenske Isabella Eklöf, der viser sig som den helt rette instruktør, fordi hun forløser bogen »uden det mindste strejf af undergangsromantisering, men med klare valg og gode enkle greb«. Lone er i studiet og uddyber. Og så er Rune Lykkeberg her med sin faste optur. Og denne gang også for at forsvare sig mod mistanken om, at han ikke var helt oprigtig, når han i forbindelse med Informations lille selskabsleg 'Den smukkeste danske sang' pegede på Medinas »Kun for mig«. Men det mener han altså. Som han skriver: »Vi bliver ved med at gå i stykker hele livet, og Medinas sang er så fin, fordi den er en trøst. Så nu er musikken kun for mig.«

Ugens Radio Information handler om klimarådets dom over regeringens klimaindsats, den nye kloge komedie American Fiction og den kvindelige overgangsalder, der har indtaget kulturen. Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned og konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction.  Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur.  Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen hvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse.

I ugens Radio Information taler vi om landbrugets rolle i samfundet efter Svarer-udvalgets resultater. Og så har Rune Lykkeberg været i USA, hvor han har hængt ud med Trump og Haley   Lad os starte med et par tal: Landbruget bidrager med bare to procent af Danmarks samlede velstand mod industriens 22 procent; med kun tre procent af beskæftigelsen over for industriens 18 procent; og syv procent af Danmarks eksport over for industriens 25 procent. Alligevel vil landbruget, så fremt der ikke sker noget drastisk, stå for hele 46 procent af de samlede danske CO2e-udledninger i 2030, hvis ikke man gør noget. Og hvad der præcis skal gøres, fik det såkaldte Svarer-udvalg til opdrag at komme med bud på. Onsdag fremlagde de tre modeller til, hvordan man kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Marie Sæhl og Sebastian Gjerding gennemgår modellerne, balancerne og dilemmaerne. Rune Lykkeberg er lige kommet hjem fra USA, hvor han blandt andet har været til rallys med Donald Trump og hans eneste overlevede modstander i kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat, Nikki Haley. Hør hvordan Lykkeberg synes, at temperaturen var, og det - vil jeg sige, og det er ikke for at fedte – imponerende resultatet af hans intensive træning i at tale som Donald Trump.

I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation.   Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller

Denne uges Radio Information handler om, hvordan olieindustrien i årtier såede tvivl om videnskaben, selv om de godt kendte til klimaforandringerne. Og om Hayao Miyazakis mesterværk ’Drengen og hejren’   Hayao Miyazakis Drengen og hejren er ikke den japanske animationsmesters mest enkle værk. Men det er en vidunderlig og magisk oplevelse, der kildrer sanserne og fortæller en gribende historie. Sådan lyder dommen fra filmredaktør Christian Monggaard. Han uddyber og deler sin store viden (og kærlighed) til den 83-årige japanske mesterfortæller.  I 1950’erne udviklede tobaksindustrien ’tvivlens håndbog’, der handlede om, hvordan man strategisk kunne så tvivl om videnskabelige resultater, man ikke brød sig om. Og i 1990’erne fik olieindustrien brug for den. Johanne Pontoppidan Tuxen fortæller om, hvordan lækkede dokumenter og rapporter de seneste år har tegnet et billede af en fossilindustri, der i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben. Og så skal det handle om den seneste udvikling i sagen om den kritiserede danske eksport af våbenkomponenter, der bliver anvendt af Israel i krigen i Gaza. En hollandsk domstol har nemlig beordret et stop for eksport af dele til F-35-fly, som risikerer at blive brugt til at krænke folkeretten under Israels krig i Gaza. Danmark bør også revurdere eksport af dele til flyene, advarer juridiske eksperter. Sebastian Gjerding forklarer.

I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.   I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme.    Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller

Den grønne omstilling har kun en chance, hvis vi forstår dens kompleksitet. Vi må slippe den bekvemme position om, at det alene er de andres skyld, hvis vi skal kunne arbejde sammen om at løse den. Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i et essay, dels rettet mod Den Grønne Ungdomsbevægelse. Han uddyber. Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende. Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget countrystjernen Luke Combs til en uventet harmoni på nummeret 'Fast Car'. For intet er så smukt som når mennesker mødes på tværs af alt det vi går rundt og tror er vigtige forskelle. Og så skal i høre om kulturredaktionens forsøg på at finde en af den slags sange i den danske sangskat. De har iværksat en konkurrence mellem 20 af avisens skribenter om at finde intet mindre den smukkeste sang på dansk. Du kan følge sangene efterhånden som de landet på information.dk/lyd eller  i podcasten Den smukkeste sang på dansk – bla i vores app.

To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast blander Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. De to chefredaktører taler i dette premiereafsnit om den store europæiske krise, der materialiserer sig i voldsomme landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine. Et underdækket europæisk drama med voldsomme perspektiver, mener både Lykkeberg og Corydon. Lyt med, hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for.  Find og abonnér på ’Lykkeberg og Corydon’ i din foretrukne podcastafspiller

Naja Marie Aidts nye roman ’Øvelser i mørke’ handler om at være blevet så smadret af traumer, at man ikke kan fungere. Og om at blive samlet op af sine nærmeste og det, romanens enlige, 57-årige, pædagoguddannede, kvindelige hovedperson kalder »systemet«. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den nye bog. Hun anmelder.  85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den. Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig.

Molly Manning Walkers mesterlige Cannes-vinder ’How to have sex’, der i denne uge har premiere i de danske biografer »lukker os helt ind i en ekstatisk sommerdrukferie, så man mærker solen på huden, brændende shots i maven, hovedet, der snurrer – og følelsen, når sex slet ikke føles rigtigt,« skriver Katrine Hornstrup Yde i en anmeldelse. Det er ikke en film, der er interesseret i samtykkelovgivning og jura. »Men om at vise og lade sit publikum forstå, hvor bøvlet sex er. Og hvor alvorligt vi skal tage vores egne og andres oplevelser.« Katrine er i studiet for at uddybe. Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når Trump vinder igen. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det. Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og britisk ledelse siden den 12. januar har gennemført angreb på Houthi-bevægelsens militære installationer i Yemen for at sikre skibstrafikken i Det Røde Hav. Men hvad frygter kritikerne, at vores symbolske bidrag kan føre med sig? Ulrik Dahlin har fulgt debatten.

Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge.  Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.

Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt af den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller. Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden. Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …

Du kan helt sikkert ikke vente med at høre, hvad Rune Lykkeberg vil takke Hendes Majestæt Dronning Margrethe for. Ikke rigtig noget faktisk. For det er ikke hende, eller hendes søn, det handler om. Monarkiet er en tom skal. Der er ingen inde bag ved klæderne. Og det er helt fint. Han uddyber. Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder. Og så skal det handle om en ny type psykoterapi, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.

»Vi har i år haft den varmeste sommer nogensinde målt. Og samtidig sandsynligvis den koldeste sommer i resten af vores liv,« skriver Rune Lykkeberg i sin afsked med 2023. »Alle ved det, alle kender konsekvenserne, ingen kan forsvare den fremtid. Men uanset denne indsigt stiger den samlede efterspørgsel på kul ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) i 2023.« I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste. Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.

I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen.  Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker.  Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler.  OG GOD JUL!

Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.«  Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.

I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«

Jorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet.   Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst.  Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler bla om afsteden med hans elskede hjortehund Fiske. Bodil Skovgaard anmelder. Og piver lidt imens fordi ikke meget kærlighed slår den mellem en mand og hans hund. Som hun skriver; »Fiskesonetterne har rim, der klemmer om mit hjerte som tænder om et pivedyr.«  Din vært er som altid Anna von Sperling

"Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne.  Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende.   Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse på 7,5 mio. kr. årligt for at sikre Informations økonomi og derfor i sidste uge fremlagde en spareplan, der indebærer, at avisens medarbejderstab skal reduceres med syv årsværk på tværs af den redaktionelle og den kommercielle afdeling.

Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens. I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer? Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed. Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig. Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen. Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

I denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noget ud af den. Samlet set øger udspillet ikke uligheden mærkbart. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den reform, Danmark har brug for. Det taler vi med Laura Friis Wang om. Mordet på George Floyd i 2020 antændte en mindre revolution, som samlede sig under Black Lives Matter-bevægelsens fælles parole. Men i dag, tre år efter, viser meningsmålinger, at amerikanernes opbakning til bevægelsen er faldet dramatisk. Organisationen har desuden været ramt af en række uheldige sager om korruption, og frontfiguren Ibram X. Kendi står midt i sin egen skandale. Mathias Sindberg er dykket ned i bevægelsens storhed og fald og kommer forbi for at gøre status på en bebudet revolution, der – måske – aldrig for alvor materialiserede sig. Din vært i dag er Rasmus Bo Sørensen

I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den afmagt, konflikten i Gaza skaber, og behovet for, at vi hver især siger fra over for had og hårde fronter. Og så skal vi tale om den seneste udvikling i FE-sagen og om kvindernes alkoholhistorie.   Din vært er som altid Anna von Sperling

Man skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.

I 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og det er om noget en optur værd. Og så kommer vi ikke uden om den verserende krig mellem Israel og Hamas. Under sit besøg i Israel onsdag fornyede Joe Biden sit løfte om fuld amerikansk støtte til Israel – men hjemme i USA tager protesterne over krigen til. Omtrent samtidig med Bidens besøg hos Netanyahu blev over 300 jødiske demonstranter i Washington arresteret af politiet efter at være trængt ind i Capitol-komplekset med bannere og slagord som: ’Våbenhvile nu’. Vores korrespondent Martin Burcharth er med på en linje fra USA og fortæller om brudfladerne i Bidens bagland, hvor både indflydelsesrige kommentatorer, liberale demokrater og universitetsstuderende gør kraftige indsigelser mod en kommende israelsk invasion. Kan det få betydning for Bidens balancegang i konflikten?

Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster ved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas’ grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien.  »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen, Informations store energiserie, om den første olieboring USA i 1850’erne. Boringen blev drevet af en mand, der var absolut forudsætningsløs: Det var nemlig ikke lige til at foruse, at det skulle blive Edwin Drake, som startede det amerikanske olieventyr.

I otte år har Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, systematisk undermineret retsstaten, de frie medier og kvinders og minoriteters rettigheder. Der er derfor ualmindeligt meget på spil, når polakkerne den 15. oktober går til valg. Foreløbig viser meningsmålingerne, at hverken det nuværende regeringsparti eller oppositionspartiet Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen kan mønstre et flertal alene. Europakorrespondent Martin Gøttske har været til valgfest hos det ekstreme højrefløjsparti, Konføderationen, som kan gå hen og blive kongemager for en rædselsregering. Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i. Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som litteraturredaktør Peter Nielsen ikke alene har en mening om, men også har mødt. Men allerførst skal vi glæde os over en ny, dansk stjernebesat film, som ifølge kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde vil ramme biograferne med meteorisk kraft, trække hundredtusindvis af danskere i biograferne og få et samlet kritikerkorps til at klappe i deres små porcelænshænder. Og hvad er det så for en film?

Fødevareministeriet har opdaget, at køer kan leve af græs, og at det formentlig rummer en klimagevinst. I dag kommer halvdelen af de danske køer aldrig ud af staldene, så hvad er mere oplagt end et ministerielt krav om at slippe dyrene løs? Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i en leder. Hør om alle de måder græssende køer kan hjælpe det danske klimaregnskab. Men også om, hvad vi som forbrugere skal stille op med, at regnskabet utvivlsomt ville se endnu bedre ud hvis arealet blev brugt på planteprotein. Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger. Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsholm udlægger sagen. Rune Lykkeberg har sig en optur over Søren Pape Poulsens tale ved sidste weekends konservative landsråd. For selvom der var komiske elementer i formandens stort anlagte idépolitiske tale på partiets landsråd lørdag. Men hans grønne løfter kan blive et gennembrud for den borgerlige kamp for natur og klima. Vi siger velkommen i den grønne kamp!

Emma Kuko havde længe haft følelsen af, at noget i hendes krop var helt forkert. Hun havde voldsomme underlivssmerter, uregelmæssige blødninger, og hun kunne hun læse sig frem til, at det kunne være bivirkninger ved en spiral. Men det havde Emma Kuko ikke. Det vidste hun. Det var først i 2019, efter ni år, at man ved en gynækologisk undersøgelse fandt en spiral. Den eneste forklaring Emma Kuko kunne komme på var, at den var blevet opsat uden hendes samtykke, i forbindelse med en provokeret abort hun havde fået foretaget.  Sidste år afslørede DR-podcasten Spiralkampagnen, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk og uden samtykke fik oplagt spiraler i 1960’erne og 70’erne som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkingsvækst. Men som Emma Kukos historie viser fortsatte den praksis. Lærke Cramon fortæller.  Det anstændige Tyskland har ignoreret dem, isoleret dem og undsagt dem som demokratiets fjender og i værste fald et udtryk for trussel om nazismens genkomst. Men Alternative für Deutschland (AfD) er i voldsom fremgang. Og det uden at give køb på deres radikale budskaber og moderere sig, som det yderste højre i resten af Europa, har måttet gøre for at få parlamentarisk indflydelse. Faktisk har de gennemgået en radikalisering. Og det virker tilsyneladende. Mathias Sindberg har besøgt AfD's hjerteland.  Rune Lykkeberg har denne uge en optur over, at António Guterres ved onsdagens åbning af FN's Generalforsamling i New York havde besluttet kun at lade dem tale om klima, der kan andet end at tale, nemlig at leve op til deres klimamålsætninger. Lyt med!

»Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal,« siger Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, leder af KU’s Sustainability Science Centre og en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten. Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt. Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.

I denne uges Radio Information skal vi tilbage til 1970, hvor provokunstner Jens Jørgen Thorsen fandt på, at han skulle lave en film om Jesus. Og så var helvede løs. Filmredaktør Christian Monggaard har set den. Den er dårlig. Og så har han dykket ned i dens tilblivelseshistorie. Den er vild. Udlandet var bestyrtet, og hvad der blev opfattet som blasfemisk omgang med Jesus, endte i et juridisk tovtrækkeri over flere årtier. Kunne vi ende der igen? Og så skal vi tale om de internationale erfaringer med lovliggørelse af cannabis. For skal vi forhindre, at hashen, der nu bliver smidt ud af Fristaden, bare rykker et andet sted hen og tager volden og kriminaliteten, bør vi udrydde det illegale marked med et legalt. Det har Information skrevet flere gange på lederplads, men hvad er erfaringerne fra lande, der har prøvet det? Og hvilke udfordringer er der i praksis, hvis Danmark skulle gøre det samme? Kristian Villesen har talt med eksperterne. Og så er Rune Lykkeberg på plads. Med en optur over noget, som faktisk ender med, at han får sig en optur over… Lars Løkke Rasmussen.

I denne uges program tilbyder vi et sjældent kig ind i diplomatiets hemmelige verden. I samarbejde med den hollandske avis NRC kan Information fredag afsløre, at Rusland – sideløbende med Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine – har sendt en højt dekoreret, kamphærdet elitesoldat og officer i den berygtede efterretningstjeneste GRU til Danmark. Det drejer sig om militærattachéen på den russiske ambassade i København, oberst Vladimir Grekov. Han blev akkrediteret i Danmark den 17. februar og er officielt diplomat. Men reelt er den 43-årige Grekov en kamptrænet efterretningsofficer og – ifølge eksperter Information har talt med: en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. Bo Elkjær og Lasse Skou Andersen udlægger historien. I Børn af solen, Informations store serie om energiens historie, er vi nået til det punkt i verdenshistorien, hvor den fossile energi begyndte at erstatte den vedvarende, og intet nogensinde blev det samme igen. Den industrielle revolution var klimaforandringernes ground zero. Det var her, vi for alvor begyndte at grave dybt i kulminerne og slog portene op til en varmere verden – og det hele startede med vores begær efter smukkere og billigere tøj. Johanne Pontoppidan Tuxen tager os med en tur tilbage i historien. Og vi bliver i det med klimaforandringerne og deres konsekvenser. For i denne uge offentliggjorde tænketanken Concito en rapport, der viser, at Danmarks CO2-aftryk per indbygger er blandt verdens største. Alligevel har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over den nedslående rapport. For rapporten giver et detaljeret portræt af danskeren som klimaforbruger, der én gang for alle gør det klart, hvad vi selv kan gøre, og hvad vi ikke selv kan gøre – og derfor må presse politikerne til.

Belejligt er det, at Jakob Ellemann-Jensen får mulighed for at forlade skandalerne i Forsvarsministeriet. Et ministerium, der har gjort sig mere end uheldigt bemærket med regelbrud, alvorligt rod i økonomien og senest den eskalerende skandale omkring indkøbet af artilleri fra det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit. »Men netop her opstår også problemet,« skriver Anton Geist. »For ét er, at Jakob Ellemann i første omgang burde have valgt et andet sted at blive minister end det notorisk dysfunktionelle forsvarsministerium. Noget andet er, om det er i orden at forlade ministeriet midt i en skandale, hvor han selv har vist sig at have vildledt Folketinget på det groveste.« Anton uddyber. Vi skal også tale om de private sundhedsforsikringer. For hos Danica Pension har de besluttet ikke at inkluderer børne- og ungdomspsykiatri i deres børnesundhedsforsikringen for ikke at medvirke til at dræne det offentlige for personale. Louise Drivsholm forklarer. Og så har Martin Gøttske fået kloge Rusland-eksperter til et give et bud på, hvad Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins død betyder for Putins magtposition. »Prigozjin udgjorde ingen trussel, men han døde for at sende et signal til andre, der vil udfordre for at sende et signal til den russiske elite: ’Hvis I går op imod mig, vil jeg ende jeres liv,« lyder et bud.

De oprindelige folk lever som spøgelser langs de støvede veje i Cameroun. De er luft, og den luft håber man på forsvinder op i atmosfæren sammen med den CO₂, der frigives, når skovene fældes. Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen er rejst til Mambale dybt inde i camerrouns regnskov for at se på sammenhængene mellem naturødelæggelserne og undertrykkelsen - og usynliggørelsen - af de oprindelige folk. Og for at møde en kvinde, der hedder Doku og som har set det hele udfolde sig i den landsby, hun kalder hende.   Det er den første af tre store fortællinger fra tre steder i Afrika, der er påvirket af klimaforandringerne. Peder Frederik Jensen besøger Radio Information og fortæller om turen og om sin drøm om, at vi allesamane bliver bedre til at se sammenhængene. For: »Hvorfor er det svært at være ærlig og erkende, at verdens processer er cirkulære, at det betyder noget, hvad vi gør?« Og så er Rune Lykkeberg tilbage med en optur. Over at regerinsgtoppen har måtte erkende, at midterregeringen ikke helt har vist at være det festfyrværkeri de håbede på.

I denne uges Radio Information kan du høre historien om to chefer i Forsvaret, der tog til Israel for at lukke en retssag om et annulleret våbenkøb, men kom hjem med et tilbud om et nyt. Men milliardindkøbet fra israelske Elbit har intet at gøre med et retligt forlig, der blev indgået næsten samtidigt, hævder styrelse. Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra. Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne. Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved at lægge sig som en stor tung dyne over os, må vi ikke glemme, at vi samtidig siger farvel til en sommer, der slog alle rekorder, når det kommer til ekstremvejr. Det burde blive sommeren, der ændrer alt, mener klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Men bliver det det?

Tove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte. I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os.  Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark. Imens er antallet af adoptioner af danske børn steget de seneste år. Fortsætter udviklingen, vil antallet af nationale adoptioner inden længe overstige antallet af internationale. Lise Richter forklarer tendensen.

Sent onsdag aften annoncerede officerer fra Nigers nationalgarde på nationalt tv, at de havde gennemført et militærkup; afsat præsidenten, suspenderet forfatningen og indført udgangsforbud. Det risikerer at sætte hele Vestens mulighed for indflydelse i Sahel-regionen over styr. Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. Afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen fortæller. Den brutale hedebølge, der har plaget Italien og resten af Sydeuropa denne sommer, har for mange udviklet sig til en udholdenhedstest. Og varmen udgør en ny klassemarkør: Er du blandt dem, der har mulighed for at undslippe heden, eller er du nødt til at udstå den? Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske rapporterer fra et land, hvor hedebølgen forstørre ulighederne, og fagbevægelsen kræver forandringer. Og så kommer kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen forbi og anmelder Barbie, Greta Gerwigs hypede film om den blonde plastikdukke. Den er alt, hvad man kunne drømme om. Og alt, hvad en venstresnoet intellektuel kunne frygte. Men at give efter for den føles helt rigtigt, mener vores anmelder. Kan du mon overbevises?

I denne særudgave af Radio Information tager Rune Lykkeberg forskud på Informations 80-års fødselsdag d. 29. august ved at tale med en ganske særlig gæst. Den nu 87-årige Ejvind Larsen begyndte i 1955 som en 19-årig ung journalist at skrive for Information og var i de følgende 60 år avisens ild og vanvid. Han har været mentor for mange af Informations nuværende journalister, herunder Jørgen Steen Nielsen og Lykkeberg selv, ligesom han også var tætte venner med Informations stifter Børge Outze. I denne sommersamtale taler Rune Lykkeberg med Ejvind Larsen om, hvordan han var med til at præge Outze og hele Informations overgang i løbet af 1960'erne fra at være en borgerlig avis til at være en avis for ungdomsoprør, kvindekamp og forskellige former for socialisme. Og hvorfor avisen i virkeligheden på alle tidspunkter har kæmpet for det samme. Og så taler de to tidligere kollegaer om Informations svagheder. Om Børge Outze, der ikke gjorde op med retsopgøret efter besættelsen i 1945 til Ejvind Larsen, der ikke gjorde op med vanviddet, der fulgte efter ungdomsoprøret i 1968.

Vanen tro er chefredaktør Rune Lykkeberg taget op til Odsherred for at besøge sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard for at vende nogen af de mest presserende spørgsmål om verdenssituationen i en sommerudgave af Radio Information. I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation.  I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard.

»Hvornår har nogen egentlig sidst diskuteret kunstkritik? Og, tør man spørge – læst det?« Sådan spørger vores kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen i en ny serie om en form for anmelderi, der ikke får meget hverken kærlighed eller røg. For mens vi ofte dikuterer, om filmanmelderne er for elitære, eller om musikanmelderne skriver for meget om kvindelige musikeres kroppe, så taler vi sjældent om dem, der skal holde samtidskunsten i ørerne. Det gør vi i en sommerserie. Bodil er i studiet.   Og så skal vi tale om det afgørende NATO-topmøde, der går i gang i næste uge i Vilnius. Her skal alliancen blive enige om, hvordan forsvaret mod øst skal se ud, og om hvor meget det skal koste. Europakorrespondent Tore Keller tegner fronterne op.  Og så har Rune Lykkeberg valgt at fejre sæsonens sidste ordinære Radio Information med at levere en sjælden nedtur. En ny analyse viser nemlig, at stadig flere danskere mener, at den grønne omstiling går for hurtigt. Hvad handler det om? Chefredaktøren giver et par bud.

Hun skrev 70 bøger og var kendt over det meste af verden. Oversat til mere end 20 sprog – i mellemkrigstiden mere oversat end selveste H. C Andersen. Alligevel forsvandt forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) helt ud af den danske litterære bevisthed indtil for nyligt. I serien 12 kvinder, hvor vi vil pege på nogel af de kvindelige forfatterskber, der fortjer en plads i kanonen, er vi nået til Karin Michaëlis. Erik Skyum Nielsen fortæller om hendes liv og tekst. Og så skal vi tale om udannelsensreformen. Den er mindre indgribende end regeringen havde lagt op til, men er samtidig blevet kaldt den største omkalfatring af vores videregående uddannelser i moderne tid. Lasse Skou Andersen forklarer.  Sidst men ikke mindst skal vi tale om jaaaaaazz. Rune Lykkeberg har for alvor opdaget glæderne ved den københavnske Jazzfestival, der starter lørdag. For i modsætning til »rockstjernen« der dyrkes i pop og hiphop lige nu på Roskilde, handler jazzen om at lytte til hinanden og byder ind med det, man kan. OPTUR!

Det lykkedes tirsdag at finde et flertal blandt EU’s medlemslande for en omdiskuteret naturgenopretningslov. Det er optur, mener chefredaktør Rune Lykkeberg – til trods for, at diskussionerne om loven afslører en ny alvorlig splittelse i Europa. Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har anmeldt filmen Toves værelse. Det kommer hun også i studiet og gør. Og så skal det handle om den revolution, som det var, da mennesket via landbruget kunne sætte stik i solens stikkontakt. Vi er nået til landbrugsrevolutionen i Børn af solen, Informations store serie om energiens historie. Lyt med!

»Wes Anderson er i den grad Wes Anderson i sin nye, mageløse film, Asteroid City«. Sådan skriver filmredaktør Christian Monggaard om den amerikanske mesters nye film Asteroid City om kærlighed, et rumvæsen og tilblivelsen af et teaterstykke i 1950’ernes USA. Men han erkender også, at Anderson ikke er for alle. For eksempel har jeres vært aldrig helt fanget hans (pastelfarvede) magi. Monggaard forsøger at åbne mit sind. Det var også ugen, hvor lønstrukturkomiteen færdiggjorde sit arbejde, men hvordan skal vi læse tallene? Mange har i ugen forsøgt, hvilket blandt andet har ført til overskrifter om, at sygeplejersker tjener det, de skal, og de er derfor de store tabere. Men så simpelt er det ikke, siger vores ligelønskyndige journalist Louise Drivsholm. Og så er chefredaktør Rune her også til en optur. Over den dokumentarfilmsaktuelle tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

På Information flytter vi jævnligt rundt på borde og stole i avisens kantine for at gøre plads til, at nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører kan udlægge verdens faktiske tilstand. Alle samtaler bliver optaget og lagt ud i vores nye kanal Informations Forsamlingshus, så alle, der er en del af Dagbladet Informations univers kan lytte til, hvad der foregår inde på avisen.  I denne udgave af Informations Forsamlingshus lader Rune Lykkeberg sig interviewe af sin gode ven og mentor Bo Lidegaard i anledningen af udgivelsen af Lykkebergs nye bog Vi skal gøre det hele på en gang. Bogen er en samling af de Langsomme Samtaler som Lykkeberg igennem 2022 har haft med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. I samtalen fortæller Lykkeberg om, hvorfor vi godt kan komme i mål med flere kriser på én gang, og hvad den offentlige samtale i Danmark kan lære af at lytte til internationale tænkere. I en begrænset periode kan bogen nu købes med 20%-rabat i butik.information.dk. Samtalen er udgivet som en del af Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra vores live-arrangementer, der som regel foregår i Informations kantine. Her flytter vi jævnligt rundt på borde og stole for at skabe plads til en lille scene, hvor man kan komme og møde avisens journalister og redaktører fortælle om deres arbejde – eller høre nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører udlægge verdens faktiske tilstand. Hold øje med vores kalender på butik.information.dk, så du kan komme med næste gang vi siger: Velkommen i Informations Forsamlingshus.

Skibsforsikringer lyder i første omgang ikke som det stof, James Bond film er gjort af, men nu skal du bare høre. I denne uge udkom Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsens bog Forbudt farvand, historien om en mand og det svindelnummer med storpolitiske implikationer, som han lykkedes med at gennemføre. Og som forbinder en virksomhed i Næstved til det nordkoreanske atomvåbenprogram. Men hvordan endte det med, at den nordkoreanske handelsflåde blev holdt flydende af et forsikringsselskab på Midtsjælland? Og hvem havde ansvaret for at stoppe det? Lasse Skou Andersen er i studiet og folder den spektakulære sag ud i denne Radio Information special. – og så ringer chefredaktøren da også lige ind med en optur.

Da Karsten Lauritzen sammen med resten af det borgerlige Danmark tabte folketingsvalget i 2019, følte han ikke ærgrelse eller frustration. Han var lettet, mærkede en dyb glæde og tænkte, at nu ville hans liv endelig begynde igen. Han var »slidt i stykker, tømt for energi og kræfter«, skriver Venstre-profilen i den nye bog med titel Lad det gå langsomt. Men er selve folkestyret stressramt? Laura Friis Wang fortæller. Rune Lykkeberg har en optur ovre, at der endelig er kommet tempo på de konkrete planer om nye havvindmøller. Onsdag aften indgik et stort set enigt folketing en ny klimaaftale, der blandt andet skal sikre, at der er nok havvindmølleenergi til at forsyne 14 millioner europæiske husstande. Første fase skal stå klar inden 2030 – altså om blot seks et halvt år.  Og så skal vi tale om de kvindelige forfattere, der trods deres enorme popularitet i deres samtid er røget ud af littarurhistorien. Det gør vi noget ved. Litteraturkritiker Erik Skyum Nielsen vil over sommeren præsenterede en litteraturkanon kun med kvinder: 12 uundværlige kvindelige forfattere – lige til at sætte på pensum.

»Det er på tide at ændre vores 50 år gamle abortlov. Grænsen bør hæves til 18 uger.« Sådan skrev Louise Drivsholm i en leder i onsdagens avis i anledning af, at Folketinget den 24. maj 1973 vedtog at sætte aborten fri – hvis den ellers kan kaldes ’fri’, når det er et ekspertråd, der skal give tilladelse efter uge 12 og forældrene, der skal godkende, at en pige under 18 afslutter sin graviditet. Louise Drivsholm fortæller om den svære snak om det svære valg og om de rammer, vi som samfund giver de kvinder, der skal træffe det.  Og så skal det handle om forsvaret. I 20 år er det blevet skåret og omlagt, men nu skal der nye boller på suppen. Men hvilke? I den nye serie 'Forsvar i uføre' undersøger Moderne Tider hvilket forsvar, vi har, og hvilket forsvar, vi har brug for i fremtiden. Journalist Villads Andersen er i studiet.    Rune Lykkeberg har en optur over, at der er mange milliarder mere i det økonomiske råderum end regeringens krisefortælling lagde op til. Betyder det så, at de må finde en ny krisefortælling og kunne den eventuelt handle om en af de rigtige kriser?

Information har tidligere beskrevet, hvordan der var asbest bag fliserne, da Frelsens Hær fik renoveret deres herberg på Amager. Både beboere og polske håndværkere blev udsat for kræftfremkaldende asbestfibre. Nu har to af håndværkerne henvendt sig til avisen: for de har aldrig hørt noget om asbest. Ulrik Dahlin fortæller historien. Filmredaktør Christian Monggaard er i Cannes. Igen. Og denne hans 25. gang er der traditionen tro både en parade af gode film og en skandale, der fylder en hel del. Denne gange er det valget af åbningsfilmen, den kontroverseille franske instruktør Maïwenns Jeanne du Barry med den ikke mindre kontroversielle Johnny Depp i hovedrollen. Men som Monggard skriver: »Selv om de tydeligvis har ønsket det anderledes, er det måske, Maïwenn og Thierry Frémaux, der nu for alvor får sat gang i det franske #MeToo-opgør.« Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over den udenrigspolitiske strategi, som han ser som et endelige opgør med Anders Fogh Rasmussens værdibaserede aktivisme.

Det var et udtryk for »klassisk desinformation« og »grundløse russofobiske insinuationer«, da Dagbladet Information for nylig skrev, at der var russiske flådeskibe i nærheden af Nord Stream-rørene, få dage før rørene blev sprængt i luften. Sådan sagde Maria Zakharova, talspersonen for det russiske udenrigsministerium, i sin ugentlige briefing den 3. maj, hvor hun brugte hele ti minutter på at tale om de nye oplysninger om russiske skibe, som Information har bragt frem. Den danske forsvarskommando bekræftede ellers, at den danske patruljebåd Nymfen havde taget 26 billeder af det russiske specialfartøj SS-750 i området øst for Bornholm den 22. september 2022. En af journalisterne bag historien er Bo Elkjær. Han er i studiet og fortæller om, hvordan de har lavet historien. Og så skal vi tale om litteratur – stor OG sexet litteratur. Bodil Skovgaard Nielsen har anmeldt den nye oversættelse af Annie Ernaux dagbøger fra perioden, hvor hun var besat af begær efter en russisk diplomat i Paris.  Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at en arbejdsopgave, der traditionelt har været udført af kvinder, og som ikke har nydt sammen anerkendelse som mændenes arbejde, nu er det, der skal redde kloden.  Vi hylder det reproduktive arbejde!

Vi har fri bevægelighed og skal derfor slet ikke have grænsekontrol, men det har vi alligevel haft siden 2016, og for nylig valgte regeringen igen at forlænge kontrollen – endnu en gang med henvisning til trusler mod Danmark. Men det er usikkert, om begrundelsen lever op til EU-rettens krav, erkender justitsminister Peter Hummelgaard nu. Og dermed erkender han jo også, at Danmark potentielt krænker borgernes ret til uhindret at krydse grænserne. Lasse Skou Andersen fortæller. Rune Lykkeberg har en optur over, at #Metoo stadig virker. Og over de nye aspekter, som sagen om Lizette Risgaard åbenbarer. Men bliver man smidt ud, skal man også kunne lukkes ind igen. Ellers overfører vi bare højrefløjens strafbegejstring. Og så har vi premiere på den nye serie Børn af solen, hvori Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela fortæller energiens historier forfra. HELT forfra. Og det vil de gøre helt op til i dag i et helt år. De kigger forbi og fortæller om serien. Og om solen. Åh, solen …

Der er nyt fra digter Peter Laugesen, og det er skønt i sig selv, men det allerbedste er alligevel, at det giver anledning til at invitere Erik Skyum-Nielsen i studiet til en snak om den nye digtsamling, men også om, hvordan man nærmer sig Brabrand-digteren, hvis man ikke allerede har haft fornøjelsen. Vi skal vende ugens mest omtalte telefonsamtale, nemlig den mellem Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyj. Vores Kinakender Martin Gøttske analyserer. For samtalen var et gennembrud, men vi skal ikke tro, at den signalerer et nybrud i Beijings forhold til Moskva. Og så har Rune Lykkeberg optur over fyringen af USA’s mest populære tv-vært Tucker Carlson. Siden er mere end 700.000 seere forsvundet, og netværket bag kanalen har mistet værdi. Og så skal vi da også lige vende det faktum, at en mand, der vil være 86 år ved slutningen af næste præsidentperiode, alligevel vælger at stille op.

Just som man troede, at man kunne spise sin morgenomelet med en vis ro, bliver man mindet om den teflonpande, man stegte den på. PFAS er overalt. Politikerene har stået på nakken af hinanden for at fremstå handlekraftige, men alligevel er der ikke støtte til et forslag fra Enhedslisten om at forbyde stoffet. Hvordan hænger det sammen? Louise Drivsholm forklarer. Rune Lykkeberg har en optur over, at Fox News og kanalens ejer, Rupert Murdoch, har indgået et forlig, der betyder, at de skal betale svimlende 787 millioner dollar i erstatning til producent af de amerikanske stemmemaskiner Dominion Voting. Man må nemlig ikke lyve, når man ved, at man lyver. Og så skal vi tale om russiske spioner i Danmark. For som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine blev 15 formodede efterretningsofficerer udvist af Danmark. Ifølge regeringen har de udført spionage på dansk grund. Samtidig har russiske diplomater og russisksindede aktører forsøgt at påvirke den danske offentlighed og fremme russiske interesser. I en ny serie afdækker Information russiske aktiviteter i Danmark. Bo Elkjær, datanørd og en af  journalister bag serien fortæller.

En gang imellem er det på sin plads at råbe »Stoooooop! Den her tv-serie skal du se« midt i det bombardement af indhold, som streamingtjenesterne udsætter os for. ’Beef’, en ny komedie- og dramaserie på Netflix, er sådan en anledning. Bodil Skovgaard Nielsen har set den. Hun lover ikke at spoile, men har et råd, før du går i gang: Hold øje med kragerne … Rune har optur over den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Onsdag fremlagde styrelsen en række forslag til nye regulativer, der nedsætter den øvre grænse for biler og lastvognes CO₂-udledning til et så lavt niveau, at det skulle blive mere rentabelt for bilindustrien i USA at satse på elbiler. Det betyder, at to ud af tre nye personbiler solgt i 2032 bliver en elbil! Og så skal vi tale om det interview, som den franske præsident, Emmanuel Macron, gav på et fly hjem fra Kina. Tore Keller maner til besindelse. For den ulmende strid om Taiwan og den stiltiende kinesiske opbakning til Rusland har endelig afsluttet naivitetens tid i Vestens forhold til Kina.

Politikerne vil så gerne have, at vi arbejder noget mere. Men flere og flere danskere vil gerne arbejde mindre eller på andre måder. Hvorfor denne diskrepans? Det har min kollega Laurids Sandborg kigget på i denne artikel – og det skal vi selvfølgelig tale om.  Filmanmelder Christian Monggaard har været i biografen og set ’Air’, Ben Afflecks nye film, der handler om manden, der overbeviste Michael Jordan om at gå i Air Jordans.  Og så er der jo indlandschef her på avisen, Anton Geist. Han skulle være ugens optursredaktør, fordi chefredaktør Rune Lykkeberg har ferie, men sådan en havde han ikke med til os. Til gengæld har han jo stået i Minkkommission til knæene de sidste år, og det giver os anledning til at se på, hvad der egentlig gik forud for, at embedsmændene i forrige uge fik taget deres advarsel tilbage.

I år er det 50 år siden, aborten blev fri. Gennem årene har den ret ofte været til diskussion, men som regel har det handlet om de lægelige, etiske eller juridiske perspektiver. De personlige fortællinger om kvinders provokerede aborter har fyldt meget lidt, og pladsen til at tale om de svære og konfliktfyldte følelser har været snæver. I en ny serie i Information fortæller ti kvinder deres meget forskellige aborthistorier. Fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om serien. Rune Lykkeberg har været til koncert med Thomas Helmig, den første efter sønnen Hugo Helmigs død. Det var en bevægende fest, der mindede chefredaktøren om popmusikkens styrke som et øjebliks frihed fra de tungere eksistentielle vilkår. Det skal også handle om våbeneksport til Israel med danske komponenter. Israel er de seneste år blevet kritiseret for mulige krigsforbrydelser efter bombardementer i Gaza. Alligevel bidrager Danmark med eksport af våben til landet. Information undersøger i en ny serie i samarbejde med Danwatch, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel, og hvordan det bliver brugt. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller.

Steven Spielbergs nye film ’The Fabelmans’ er et poetisk, morsomt og indsigtsfuldt værk af en moden mester, der med klarhed ser tilbage på de hændelser i hans barndom, som formede hans videre færd både menneskeligt og karrieremæssigt. Det er interessant i sig selv, men barndommens begivenheder er samtidig små ledetråde til hans enorme bagkatalog. Filmredaktør Christian Monggaard fortæller om filmen. Om at stortude til E.T. i biografen som 10-årig med sin fraskilte mor. Og om en instruktør, som han mener er kunstnerisk underkendt. Vi skal også tale om krisen i velfærdsstaten. Mette Frederiksen mener, at advarselslamperne blinker, og vi står ved en skillevej for velfærdsstaten. Men ser fremtiden virkelig så dyster ud? Louise Drivsholm har talt med en række velfærdsforskere, der nedtoner kriseretorikken og har svært ved at se det nye i de problemer, som statsministeren peger på. Rune Lykkeberg har ikke lyst til en optur i denne uge. For rapporten fra det internationale klimapanel IPCC tegner et dystert, dystert billede, samtidig med at det politiske system virker apatisk som aldrig før. Det er surrealistisk, men det er virkeligt. »Vi har en regering, som fører ansvarlighedspropaganda, men svigter det største ansvar,« skriver Lykkeberg. »Et politisk system besat af at forsvare sig, men som aldrig for eftertiden vil kunne forsvare det aktuelle klimasvigt«.

Gennem tre måneder har Information fulgt et lukket, højreekstremt onlinefællesskab, hvor unge danskere helt ned til 13 år har delt potentielt ulovlige videoer af hængninger og masseskyderier og forsøgt at skabe en bevægelse for det, de beskriver som »den hvide race«. Er vi vidner til en højreekstrem radikalisering og rekruttering via danske teenageværelser? Eller er der bare tale om et fordomsfuldt fællesskab, hvor teenagere eksperimenterer med grænser? Journalist på Moderne Tider Ida Nyegård Espersen kigger forbi og gør os klogere på fænomenet. Filmredaktør Christian Monggaard har set og anmeldt Christoffer Guldbrandsens længe ventede nye dokumentarfilm, A storm foretold. Filmen, der har verdenspremiere på CPH:DOX i denne weekend, handler om den politiske lobbyist og konsulent Roger Stone, der var en af Donald Trumps nærmeste venner og rådgivere og hovedarkitekten bag ’Stop the steel’-kampagnen, som førte direkte til stormløbet på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Den danske instruktør har haft direkte adgang til Roger Stone og kaster et afslørende blik på den tidligere Trump-rådgiver og hans metoder. Og endelig skal vi tale om frygten for en ny global finanskrise i kølvandet på Silicon Valley Banks kollaps sidste weekend. Mathias Sindberg kommer i studiet for at fortælle os alt det, vi bør vide om krakket i den amerikanske bank, og hvad det kan få af konsekvenser – både for verdensøkonomien og for selvbilledet i Silicon Valley.

Det er 50 år siden, at Danmark, efter årtiers kamp, fik sin første overenskomst med ligeløn. Et halvt århundrede senere er ligelønsspørgsmålet stadig omdiskuteret. For tallene viser, at kvinderne fortsat halter bagefter. Men er der gode forklaringer på det? Og betyder det i så fald, at løngabet er retfærdigt? Louise Drivsholm fortæller. Anita Brask Rasmussen har set filmen Ustyrlig af instruktør Malou Reymann, der fortæller historien om de kvinder, der blev sendt til kvindehjemmet på Sprogø i perioden 1923 til 1962 igennem pigen Maren. Men den er også historien om, hvordan åndssvageforsorgen blev en hjørnesten i den unge velfærdsstat. Og måske hænger noget af det ved. »Man kan ikke kan ignorere, at indretningen af arbejdsmarkedet og familielivet i dag i en vis grad stadig er formet af, at velfærdsstaten har brug for, at det er forbundet med skam at være unyttig og at bevæge sig uden for konformiteten,« skriver Anita. Og så er Rune Lykkeberg her også. Til en optur over, at vi er så gode mennesker, at vi ikke kunne drømme om at godte os over, at regningspartierne fik en seriøs lussing i den seneste meningsmåling.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at Klimarådet tirsdag for tredje år i træk underkendte regeringens evne til at anskueliggøre, at Danmark kan nå sine klimamål. Siden sin første vurdering i 2021 har rådet påpeget, at regeringen gør for lidt, for langsomt og med for mange ’fugle på taget’. Men nu konkluderer klimavagthunden, at ikke alene ser klimamålet for 2025 ud til ikke at kunne nås, der er også høj risiko for heller ikke at nå 2030-målet, og end ikke Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet ser ud til at blive opfyldt. Jørgen Steen Nielsen er bekymret over, at det tilsyneladende ikke har afstedkommet den store politiske panik. Det understreger bare behovet for, at vi hver især undersøger de barrierer, der er. Også inde i os selv, siger han. Og vi bliver lidt ved klimaet. For man kan ikke fortælle historien om klimakrisen, hvis man ikke fortæller om det, der sker i Afrika, og man kan ikke bidrage til at løse krisen, hvis man ikke skriver om det sted, der er hårdest ramt, og hvor så store interesser er på spil. Derfor vil Information det næste år sætte fokus på Afrika. Journalist på Udland Christina Nordvang Jensen kommer ind og fortæller sidst i programmet. Og så til noget helt andet. For kender man Rune Lykkeberg, ved man, at han har en helt særlig veneration for Rocky Balboa. Og han er så heldig, at det franchise, der er blevet bygget op siden den første Rocky-film i 1976, stadig kaster film af sig. Senest Creed III, som han har set med sin søn Nima. Rune er i studiet og fortæller historien om Rocky og Creed.  Og så bliver der tid til en lille nedtur. Denne gang over oppositionen, der når alt kom til alt kastede håndklædet i ringen og droppede kampen mod regeringens planer om at droppe store bededag. Tsk, tsk. Som Rocky ville sige: »Every champion was once a contender who refused to give up.«

Fred betyder ikke bare, at krigshandlingerne ophører i Ukraine. På årsdagen for den russiske invasion bliver vi derfor nødt til at spørge, hvordan vi ender krigen på en måde, der sikrer freden, siger chefredaktør Rune Lykkeberg. Og det spørgsmål er spækket med dilemmaer. Og på Dagbladet Information er vi ikke enige i svaret. Rune Lykkeberg optegner positionerne, som de så ud i torsdagens diskussion af, hvad der skulle stå på lederpladsen den 24. februar, 2023. Det var europakorrespondent Mathias Irminger Sonne, der fik den vanskelige opgave at skrive den. Han var netop vendt hjem fra den årlige sikkerhedskonference i München, hvor verdens skarpeste eksperter og mest magtfulde beslutningstagere mødes for at tale om de mest presserende sikkerhedsdagsordner - bl.a. den britiske stjernehistoriker Timothy Garton Ash, som du kan læse et interview med HER. Her herskede rådvildheden også. For godt nok stod Europa og USA samlet, men kan vi få nogle af de andre med? Eller er det Vesten mod resten?  Der bliver også tid til at tale organdonation. Efter den politiske debat om den danske model, hvor man aktivt skal tilkendegive, at man vil være donor, satte for et par uger siden vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm sig for at undersøge, hvad man faktisk ved om, hvorvidt lande, hvor man automatisk er donor, indtil man aktivt siger fra, faktisk har flere organer til rådighed. Svaret er lidt overraskende.