Nach Genre filtern
Få to sider af samme sag Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning? Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
- 159 - Trumps konfliktfyldte ministerhold, ambivalent grøn trepart og Venstres nyfundne alvor
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Og det er et hold der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år. Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kunne løses ved at hente penge fra råderummet. For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, nemlig et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer. Venstre har fundet en ny ansvarlighed, mener han, og – som Rune Lykkeberg påpeger – var Troels Lund Poulsens tale fuld af ’corydonismer’. Men selv om Venstres formand vil gøre sig til fortaler for en ny ansvarlighed, finder Rune Lykkeberg det dybt hyklerisk, at han netop med den grønne trepart har været med til at indgå en aftale, som tilgodeser landmændene på bekostning af alle andre.
Wed, 20 Nov 2024 - 1h 13min - 158 - Obduktionen af det amerikanske valg
Donald Trumps’ overbevisende sejr maner til eftertanke hos de to chefredaktører. Bjarne Corydon kalder det verdenshistorie, politisk historie, generationshistorie, kulturel historie og sociologisk historie. Rune Lykkeberg går skridtet videre, og han kalder det den største politiske begivenhed i vores levetid. De er enige i om, at det adskiller sig fra valget i 2016, som var et protestvalg. Det her valg er et tilvalg af Trump og grænseoverskridende politiske normer. De kommer rundt om Demokraternes nedsmeltning, inflationens betydning, arbejderklasse kontra akademikerne, immigration og Lykkeberg kommer også med en anekdote fra sit roadtrip i USA, som han lige er kommet hjem fra.
Tue, 12 Nov 2024 - 1h 10min - 157 - Amerika i smerte, kommunalpolitik i superligaen og trumpistisk rædselsscenarie
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden. Bjarne Corydon fortæller Rune Lykkeberg om de vigtigste begivenheder herhjemme i Danmark. Aarhus får nemlig ny borgmester, og alt tyder på, at det kommende kommunalvalg bliver en kamp om de store byer – for kan Socialdemokratiet blive ved med at styre de byer, hvor deres borgmestre én efter en træder af? Det taler de to chefredaktører om samt forhandlingerne om Den Grønne Trepart og NVIDA-direktøren Jensen Huangs danmarksbesøg.Til sidst taler de om, hvad der vil ske, hvis rædselsscenariet bliver virkeligt, altså hvis Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. De runder, hvilken betydning det vil få for den amerikanske handelspolitik, udenrigspolitik og ikke mindst den amerikanske økonomi.
Tue, 29 Oct 2024 - 1h 13min - 156 - Skæbnesvangert amerikansk valg, nobelprisen i økonomi og omfordelingskritik
I ugens udgave af Lykkeberg og Corydon starter de to chefredaktører med at tale om Rune Lykkebergs kommende rejse til USA. USA står som bekendt på kanten af et afgørende præsidentvalg – et valg der ifølge dem begge kan have skæbnesvangre konsekvenser for amerikanerne og deres demokratiske institutioner. Netop institutionerne er drejepunktet for årets vindere af Nobelprisen i økonomi. De to chefredaktører fokuserer særligt på den ene vinder, Daron Acemoglus. Acemoglus bidrag til den økonomisk videnskab består primært af to hovedværker, Why Nations Fail og Power and Progress. De to bøger repræsenterer for chefredaktørerne en udvikling i opfattelsen af økonomi. Fra halvfemsernes naive tro på teknologiens uovervindelige kræft til den mere forsigtige regulative tilgang der hersker i nutidens samfund. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon bliver herefter i økonomernes verden. De diskuterer Julia Cagé og Thomas Pikettys nye bog "Den politiske konflikts historie", der beskæftiger sig med vælgerdata fra Den Franske revolution til i dag. Dog dvæler de to chefredaktører ikke længe ved vælgeradfærd, men bølger ud i en bredere diskussion om samfundsøkonomi, omfordeling og beskatning. Det bliver en diskussion, hvor bølgerne går højt mellem de to chefredaktører – og hvor deres grundlæggende uenigheder for alvor mødes.
Tue, 22 Oct 2024 - 1h 29min - 155 - Læsestof til ferien, den grønne industrialisering og uddannelsesreform
Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon begynder ugens program med, at give anbefalinger til hvad du skal læse i efterårsferien - fra Hans Scherfigs bidende satiriske roman "Idealisterne", til det fjerde kapitel i Det Økonomiske Råds efterårsrapport. Herefter gør chefredaktørerne status på den grønne omstilling og udfordrer ideen om, at den grønne industrialisering skulle have været en »win-win-win« situtation. For det er ikke blot længere naturens såkaldte "tipping points", der arbejder imod. Rune Lykkeberg mener nemlig, at vi også er nået en række politiske "tipping points", der gør den grønne omstilling sværere at opnå, og at den grønne industrialisering også har skabt nye tabere. Til sidst taler de to chefredaktører om regeringens nye uddannelsesreform - en reform de ikke er just begejstrede for. Dog anerkender de begge, at det er et forsøg fra regeringens side på at løse reelle samfundsproblemer. Bjarne Corydon, som selv har været med til at gennemføre en kontroversiel uddannelsesreform, mener, at den nye uddannelsesreform grundlæggende stiller den danske økonomi et værre sted. Den vil, i følge ham, skabe mere ulighed og værre forudsætninger for dansk konkurrenceevne i fremtiden.
Tue, 15 Oct 2024 - 1h 10min - 154 - Hyperpolitikeren Mette Frederiksen, midterregeringens dødedans og Obradors venstrepopulisme
Vi starter denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon med en samtale om folketingets åbningsdebat og midterregeringens fremtid, der når at udvikle sig til en lang tur i den »politiske abstraktionselevator«. For om midterregerings fremtid er der ikke meget håb i de to chefredaktørers øjne, men selv om midterregeringen er død, er midterretorikken ikke nødvendigvis død, mener Bjarne Corydon. Elevatorturen fører samtalen videre til en dybdegående diskussion om fremtiden for politik. Ifølge Bjarne Corydon er vi på vej ind i et tripolært politisk system, men for Rune Lykkeberg er det tripolære blot en fase, der snart erstattes af den ’ægte’ bipolaritet – kampen mellem venstre og højre. Næste emne er en sjælden krydsning af to interview i henholdvis Børsen og Information. Børsen har nemlig interviewet Martin Rossen, som mener, at man kun uden for magten kan få gode ideer – ikke imens man forvalter den. Dette sættes sammenkobles med Anton Jägers begreb om hyperpolitik – et begreb, han for nylig er blevet interviewet i Information om. For er Martin Rossens udlægning af magten som opslugende og ukonstruktiv et eksempel på hyperpolitik? Til sidst når Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon at tale om Mexicos afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, som de begge kan blive enige om var en venstrepopulist, der trods store løfter ikke for alvor nåede at reformere det mexicanske samfund. Spørgsmålet bliver altså til sidst, om hans afløser, den tidligere klimaforsker Claudia Sheinbaum, kan formå skabe den forandring, som hun har lovet at skabe.
Tue, 08 Oct 2024 - 1h 15min - 153 - Likvideringen i Mellemøsten, højrepopulismens valgsejr i Østrig og DF's årsmøde
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Israels likvidering af Libanons Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, er også et billede på, at magtbalancen i Mellemøsten er ved at ændre sig. Iran er ikke længere i stand til at afskrække Israel på samme måde som tidligere. Det er Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon enige om, men de er stadig uenige om, hvor det stiller Israel i forhold til f.eks. Saudi-Arabien. Cirka 17 minutter inde i podcasten bliver der dannet bro fra Mellemøsten til Næstved, hvor Dansk Folkeparti holdt årsmøde i weekenden. De to chefredaktører kigger blandt andet på, hvordan partiet har ændret sig under de skiftende ledere; Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. DF’s nuværende leder kan kigge misundeligt mod Østrig, hvor Frihedspartiet er blevet landets største parti – ledet af højrepopulisten Herbert Kickl. Det fører til en større diskussion om den europæiske højredrejning med Geert Wilders, Marine Le Pen og Meloni i Italien. Det kan du høre om cirka 35 minutter inde i podcasten.
Tue, 01 Oct 2024 - 1h 23min - 152 - Krig i Libanon, Von der Leyens kommissærer, havearbejde og familiepolitik
Denne uges Lykkeberg og Corydon starter med en gennemgang af eskaleringen af krigen mellem Israel og Libanon. Hvad betyder det for regionen, og er det efterhånden muligt at opnå fred? Israel, argumenterer Rune Lykkeberg, bliver mere og mere illiberal og autoritær – og legitimerer herved de andre autoritære regimer i Mellemøsten.Bagefter taler de om et af tidens hotteste indenrigspolitiske emner, familiepolitikken. Vi skal få flere børn for at bevare velfærdsstaten siger regeringen – Rune Lykkeberg siger, at vi skal få færre for at bevare klimaet. Samtalen bliver en odyssé gennem familiepolitik, indvandring, kulturkrig, kernefamilien, et-barns-politik og havearbejde. Til sidst runder chefredaktørerne af med at tale om den nye EU-kommission, en kommission hvis magtfordeling ifølge Bjarne Corydon gemmer på nogle overraskelser. For måske er sydeuropæerne ikke lige så magtfulde som deres nye komissærtitler antyder.
Wed, 25 Sep 2024 - 1h 18min - 151 - Socialdemokratisk venstredrejning, magtfuld kattedame støtter Harris og Draghis plan
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I denne uges udgave vender de tilbage til en gammel kending. Nemlig Taylor Swift. Chefredaktørerne taler om, hvad det betyder at stjernen, der underskrev sig som barnløs kattedame, gav sin opbakning til Kamala Harris umiddelbart efter præsidentdebatten/boksekampen mellem Trump og Harris. Det fører til en diskussion om kvaliteten af nutidens politikere, og der trækkes tråde tilbage til Roosevelt og Jimmy Carter. Corydon og Lykkeberg bliver i det politiske spor og kaster et kritisk blik på weekendens socialdemokratiske kongres, som Lykkeberg fulgte lidt sporadisk i fjernsynet, mens Corydon “ikke kunne holde ud” at se det. Chefredaktøren for Information bed mærke i Mette Frederiksens transformation, og hvordan hun har flyttet sig politisk efter et mistillidsvotum fra vælgerne. Corydon ser det som et “herresving til venstre” og vurderer, at der kommer mere af det. Chefredaktørerne forlader Danmark og kaster blikket på en EU-rapport fra den tidligere centralbankchef Mario Draghi. Den viser at EU’s konkurrenceevne er hårdt presset og kommer med løsningsforslag - spørgsmålet er om EU-lederne vil følge Draghi.
Tue, 17 Sep 2024 - 1h 15min - 150 - Balladen i Moderaterne, big techs nederlag i Brasilien og Barnier som ny premierminister i Frankrig
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Der tegnes store frontlinjer op mellem Lykkeberg og Corydon i denne uges udgave, som dog lægger blødt ud med at finde ind til substansen i den store ballade i Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Derefter træder de et skridt op ad stigen og tager fat om et af tidens allerstørste og mest definerende stridsflader mellem big tech og statsmagten. Anledningen er en spektakulær højesteretsdom i Brasilien, der helt har suspenderet det sociale medie X i landet. Til sidst i programmet lander de to chefredaktører på kontinentet igen, hvor de diskuterer den politiske situation i Frankrig efter udnævnelsen af den gamle Brexit-forhandler og republikaner Michel Barnier som landets ny premierminister.
Tue, 10 Sep 2024 - 1h 24min - 149 - Harris vs. Biden, regeringsrokaden, dansk regeringsrokade og tysk delstatsvalg
De to chefredaktører tager endnu en runde på det amerikanske valg og taler om Demokraternes celebrity-hold og Kamala Harris' feministiske platform. De kommer også rundt om den hjemlige politiske andedam, hvor der er sket ret store sager. En regeringsrokade og en pensionsreform der er under opsejling. Fra Danmark går turen til Tyskland, hvor der er tysk delstatsvalg, og Alternative für Deutschland er blevet det største parti i delstaten Thüringen. Vil de andre tyske partier fortsætte med at lave en politisk brandmur rundt om AFD? eller vil man se en opblødning i forhold til regeringen og den tyske højrefløj? Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 05 Sep 2024 - 1h 18min - 148 - Præsidentvalg, pensionsudspil og protester mod masseturisme
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre Lykkeberg & Corydon er tilbage fra sommerferie og diskuterer i dette sæsonåbnende afsnit både demokraternes partikonvent i USA, Socialdemokratiets nye pensionsudspil herhjemme og de mange dilemmaer, som vokser ud af masseturisme. Allerførst gennemgår Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon dog lytternes feedback på podcastens første sæson: Bander Rune for meget? Og er Bjarne en mansplainer? Bjarne fortæller om sin tid i regeringen med Danmarks første kvindelige statsminister og den ofte ’kønnede’ kritik, hun blev mødt af – og perspektiverer derefter til præsidentvalget i USA: Er amerikanerne klar til en sort kvinde i det Hvide Hus? Og er medierne i øvrigt holdt op med at tage Donald Trump seriøst? »Uanset hvem der bliver præsident, så er der intet der ændrer ved de fundamentale magtforhold«, slår Lykkeberg fast. Hvilke ligheder har Mette Frederiksens nye pensionsudspil med Shakespeare og Karl Marx? Var Arne-pensionen et bluffnummer? Og har vi råd til at stoppe den såkaldte ’indeksering’ ved de 70 år? »Det frustrerer mig, at vi ikke kan have en ren samtale om prioritering i det her samfund«, siger Corydon. Til sidst bliver der også tid til en kort snak om masseturismen, der på den ene side er en demokratisering af ønsket om at rejse, men samtidig er de systemiske konsekvenser af den øgede rejseaktivitet en stor belastning for lokalbefolkningerne rundt omkring i verden og gør byer som Barcelona næsten ubeboelige for almindelige mennesker.
Tue, 27 Aug 2024 - 1h 31min - 147 - Attentatforsøget på Trump, status på Biden og den politiske situation i Danmark
Der er dømt sæsonafslutning hos Lykkeberg og Corydon, og de to chefredaktører benytter sæsonens sidste afsnit til at annoncere den glædelige nyhed, at Lykkeberg og Corydon fortsætter med endnu en sæson til efteråret. Herefter går de direkte videre til attentatforsøget på Donald Trump, og hvilken indflydelse det har på valgkampen i USA. Ifølge de to chefredaktører har begivenheden medført en pause i al den uro, der den seneste tid har været omkring Joe Biden og hans præsidentkandidatur. Måske har den forfærdelige begivenhed ligefrem været Bidens redning? Derefter diskuterer de den danske politiske situation. I løbet af sæsonen har der været et hav af spekulationer omkring Mette Frederiksen, og Socialdemokratiet har haft historisk dårlige meningsmålinger. Lige nu er der pause i form af sommerferien. Men hvordan ser det ud på den anden side? Til sidst kommer chefredaktørerne med anbefalinger til, hvad du kan fordybe dig i i din sommerferie. De har hver taget både en fiktion og en non-fiktion med, som du kan lade dig inspirere af. God fornøjelse. Her er Cordons ene anbefaling: Leopold Aschenbrenners “SITUATIONAL AWARENESS: The Decade Ahead”: https://situational-awareness.ai/
Tue, 16 Jul 2024 - 1h 33min - 146 - Valg i Storbritannien, anden valgrunde i Frankrig og status på USA
Bjarne Corydon er stadig på ferie i Sydfrankrig, mens Rune Lykkeberg befinder sig i regnfulde København på Informations kontorer. Der er nok at snakke om for tiden. Lykkeberg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, hvor han igen er blevet imponeret over evnen til at skabe et uges mini-samfund. Herefter går samtalen først på valget i Storbritannien og det valgsystem, de har. Keir Starmer fra Labour vandt valget og sætter sig på premierministerposten - men ifølge de to chefredaktører går han en uhyre kompliceret periode i møde. Der har også været valg i Frankrig, hvor den helt store overraskelse var, at Rassemblement National ikke gik tilnærmelsesvis så meget frem, som de fleste troede. Noget, som både Lykkeberg og Corydon er lettede over. Til sidst gør chefredaktørerne status over situationen i USA, hvor den yderst pressede præsident Biden har givet et interview med formålet at demonstrere, at sidste uges katastrofale debat var en engangsforestilling.
Tue, 09 Jul 2024 - 1h 18min - 145 - TV-debatten i USA, valget i Frankrig og et vanvittigt eksperiment i Holland
I dette afsnit er Corydon taget til solrige Sydfrankrig på ferie, mens Lykkeberg sidder i regnfulde Danmark på kontoret hos Information. De har begge set fredagens tv-debat mellem præsident Joe Biden og Donald Trump. Lykkeberg mener, at debatten bekræftede skræmmekampagnerne fra Fox News og de højreorienterede medier: “Dette er en mand, som ikke kan tale uden teleprompter”. Corydon er enig: “Biden er et menneske, som ikke længere fungerer intellektuelt”. De er også enig i, at det mest skræmmende ikke er hans mentale tilstand, men at det politiske system omkring ham ikke stopper ham. “Dem som for alvor har svigtet, er lederne i det demokratiske parti,” som Lykkeberg formulerer det. Spørgsmålet er nu, hvornår Biden trækker sig? Lykkeberg og Corydon har hver deres bud, og Lykkeberg fremhæver den demokratiske guvernør Gretchen Whitmer som en, man særligt skal holde øje med. Vi vender også blikket mod første runde af det franske valg til Nationalforsamlingen i søndags. Corydon konstaterer, at meningsmålingerne desværre havde ret. Han mener, at det er “tragisk og alvorligt og skaber enorme risici for Frankrig og Den Europæiske Union.” Men hvad er gået galt for præsident Emmanuel Macron? Corydon har tre forklaringer - eller fornemmelser, som han ydmygt kalder det. Til sidst ser vi mod Holland, hvor det politiske system er ved at ændre sig markant. Det udvikler sig til et mere fluktuerende politisk system med nye skillelinjer mellem et presset centrum og yderfløje. Hollands nye regering er et vanvittigt eksperiment, som Lykkeberg og Corydon ser frem til at følge. Lyt med!
Thu, 04 Jul 2024 - 1h 12min - 144 - EM i fodbold, grøn trepartsaftale og valget i Frankrig
Rune Lykkeberg er netop hjemvendt fra Hamborg, hvor han har været nede og se kampen mellem Tyrkiet og Tjekkiet til EM i fodbold. Lykkeberg har et blødt punkt for det tyrkiske landshold, og han har meget at berette om den dramatiske kamp. Bjarne Corydon mener stadig, at EM mangler sådan rigtigt at komme i gang, men glæder sig til, at ottendedelsfinalerne begynder i weekenden. Hjemme i kongeriget er der landet en grøn trepartsaftale, som både Lykkeberg og Corydon forholder sig ganske kritisk til - er aftalen endt med snarere at være natur-grøn end den er klima-grøn? Til sidst åbner de to chefredaktører snakken om det forestående franske valg, som de kommer til at dække tæt i de næste par afsnit af podcasten. Det starter en større diskussion om liberalisme i Europa og Lykkeberg og Corydons uenigheder kommer op til overfladen, når de kommer omkring den franske venstrefløj.
Fri, 28 Jun 2024 - 1h 12min - 143 - Har geopolitik og politisk populisme trængt klimadagsordenen i baggrunden?
Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg er taget i Øksnehallen i København, hvor Børsen holder Bæredygtig Summit. Klima og bæredygtighed er det gennemgående tema, men hvor vigtigt er det egentligt i en urolig verden? Foran et publikum ranglister de verdens største tematikker; Klima, geopolitik, køn, AI og politisk populisme. De to chefredaktører er dybt uenige om rangeringen og især, hvilken placering klimaet har i den store verdensdagsorden.
Wed, 19 Jun 2024 - 46min - 142 - Det fælles EU, Macron som Solkonge og det danske drama
Corydon og Lykkeberg kunne ikke holde sig tilbage med at lave en særudgave om resultaterne efter EP-valget. De diskuterer søndagens resultater, og hvad man skal holde øje med den kommende tid i EU. Udsendelsen begynder på øverste trappetrin og handler om det fælles europæiske. De er enige om, at dramaet er konkret: det handler ikke om, at midten styrer Europa, men om hvilken midte der gør det - og om den kommer til at inkludere den ekstreme højrefløj. EU’s venstrefløj er ineffektiv, mener Lykkeberg, og får intet ud af dette valg. Det er Corydon enig i, og han lægger ikke skjul på, at det glæder ham. Herefter går vi et trappetrin ned og fokuserer på de forskellige lande. Corydon er meget optaget af Macron, og Lykkeberg mener, at Macron “mere og mere ligner en, som spiller solkongen i en fransk b-film”. Corydon ser den ekstreme højrefløj som problemet, mens Lykkeberg mener, at det er den neoliberalistiske midte. Til sidst kommer vi ned på jorden og hjem til Danmark. Hvordan har Socialdemokratiet det mon dagen derpå? Corydon mener, at de er “in denial”, og at aftenen mest af alt mindede om en smålighedsfestival. En festival hvor SF havde en fest, mens Søren Gade “pissede i øllen”. Lyt med!
Mon, 10 Jun 2024 - 1h 04min - 141 - Bilderberg, klimamarch og EP-valg
Lykkeberg og Corydon taler om deres største demokratiske oplevelser. Rune Lykkeberg nævner klimamarchen, der opstod i 2019 på bagkant af skoleelevernes klimaprotester, der for alvor var gennembruddet for klimadagsordenen. Mens Lykkeberg holdt tale til kllimamarchen den 2. juni, var Bjarne Corydon i Madrid til Bilderberg-konferencen, hvor meget indflydelsesrige personer mødes. Her er der uformelle og fortrolige samtaler mellem de 100 inviterede. Bjarne Corydon kan ikke afsløre, hvad der konkret blev diskuteret, men taler om oplevelsen og hvordan det foregår. De kommer også rundt om Europaparlamentsvalget på søndag, hvor de to chefredaktører er enige om at rigtig meget er på spil.
Thu, 06 Jun 2024 - 1h 07min - 140 - Afslutningsdebat i folketinget, britisk og indisk valg og fodbold i Brøndby
Både Lykkeberg og Corydon var på Brøndby stadion i weekenden og specielt Lykkeberg er fodboldfan helt ind i hjertet. Det fører til en snak om fodboldkultur, som de begge holder af - på godt og ondt. Herefter vender de den afslutningsdebat, som er forestående i folketinget. En debat som de to chefredaktører har helt forskellige forhold til. I Storbritannien er der snart valg og derfor går snakken på det britiske demokrati og hvordan det kan være, at det er så rodet, når nu der er godt styr på mange andre aspekter af landet. I Indien er der også valg. Faktisk går en tiendedel af verdens befolkning til valg i denne uge og sætter deres stemme i et demokrati som Lykkeberg og Corydon både beundrer og frygter.
Tue, 28 May 2024 - 1h 09min - 139 - Lars Løkkes fødselsdag, arrestordre på Netanyahu og dramatisk skridt i handelskrig mellem USA og Kina
Inden de to chefredaktører dykker ned i store og tunge emner runder de Corydons koncertbesøg i Stockholm, som blev til en historie i DR. Rune Lykkeberg lover, at næste gang de taler musik, så skal det handle om jazz-festivalen og ikke Taylor Swift, men det falder ikke helt i Bjarne Corydons smag: "Jeg hader jazz og har svært ved at tro på at nogen rent faktisk kan lide det." Herefter tegner Lykkeberg og Corydon et portræt af Lars Løkke Rasmussen, der lige er fyldt tres år. De bruger ord som "nyforelsket" og "episk forelsket" i et portræt af Danmarks udenrigsminister, hvor tornene selvfølgelig også er med. Fra Danmark går turen videre til de to supermagter Kina og USA, hvor Biden i sidste uge kom med nye toldsatser rettet mod Kina. De runder også arrestordren på Benjamin Netanyahu og hans forsvarsminister, Yoav Gallant samt tre Hamas-ledere. Arrestordren er anmodet af Den Internationale Straffedomstols (ICC).
Tue, 21 May 2024 - 1h 14min - 138 - The mental load, klimaforandringer og Macrons tale
Diskussionen om ‘the mental load’ fylder rigtig meget på de sociale medier. I dette afsnit træder Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon ind i debatten og deler deres erfaringer med usynlige arbejdsfordeling i både barndomshjemmet og i deres voksne liv. Dernæst går samtalen på, hvordan man udregner klimaforandringer, og hvordan det egentlig går med klimapolitikken i Danmark. De to chefredaktører vender også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tale han har holdt om Europas fremtid. Ifølge den franske præsident er Europa truet både fra et økonomisk perspektiv, et sikkerhedspolitisk perspektiv og en trussel indefra på grund af højreskredet i Europa. Alt samme noget som Lykkeberg og Corydon mener, at danskerne i højeste grad burde diskutere inden EU-parlamentsvalget.
Tue, 14 May 2024 - 1h 08min - 137 - Løkkes pragmatisme og ungdomsoprør
Rune Lykkeberg har interviewet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som for et år siden lancerede begrebet pragmatisk idealisme. Både Information og Børsen hyldede begrebet i avisernes ledere. Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg gør status på hvordan det er gået med pragmatisme og så runder de - med afsæt i interviewet - de store udenrigspolitiske temaer som Ukraine og Israel-Gaza. De to chefredaktører runder også de meget store og voldsomme protester på de amerikanske campus. Lykkeberg mener, at de er blevet negligeret af de danske medier - med undtagelse af Information. Bliver det en gentagelse af ungdomsrøret i 1968 antændt af Israel-Gaza-konflikten.
Tue, 07 May 2024 - 1h 05min - 136 - 1. maj-minder og udlændingedebatten
Både Lykkeberg og Corydon har et særligt forhold til 1. maj - omend helt forskellige. For Lykkeberg bringer kampdagen varme barndomsminder om fest og glade dage. For Corydon minder det ham om hans tid som politiker i folketinget og en ualmindelig hektisk dag. De kommer også med deres bud på, hvordan partierne kan bruge 1. maj-traditionen i nutidens Danmark - og på hvad det er, der gør 1. maj-talen til noget ganske særligt. Herefter går det over i en bred samtale om udlændingedebatten i Danmark. De kommer selvfølgelig forbi Frederik Vads omdiskuterede tale om ‘den tredje erkendelse’ på folketingets talerstol, og så løfter de også sløret for deres egne, personlige holdninger til både regeringens skarpe udlændingeprofil og debatten i sin store helhed.
Tue, 30 Apr 2024 - 1h 11min - 135 - Taylor Swift og Medina, universitetsaftale og Iran-Israel
Hvem er fan af Taylor Swift, og hvem er fan Medina? Det får du svaret på i denne omgang af Lykkeberg og Corydon. I den lidt tungere ende går chefredaktørerne i dybden med Iran-Israel. Rune Lykkeberg har en særlig interesse i Iran, da hans kone flygtede fra det iranske styre. Han forklarer hvorfor Iran, der normalt har stået på sidelinjen i konflikter, aktivt gik efter Israel, og hvordan angrebet måske var "designed to fail". Bjarne Cordyon ser også et skifte i Mellemøsten, hvor indenrigspolitik spiller en kæmpe rolle i konflikterne og dermed verdensordenen. Men han hæfter sig også ved, at Iran-Israel-konflikten ser ud til at deeskalere. De kommer også rundt om amerikansk hjælp til Ukraine, universitetsaftalen og en 300-års-fødselsdag.
Tue, 23 Apr 2024 - 1h 05min - 134 - Vejen til voksenbordet i politik og Corydons møde med Mike Pence
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Dagbladet Børsen har afholdt topmøde, hvor der var besøg af den tidligere amerikanske vicepræsident Mike Pence, den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers og statsminister Mette Frederiksen. Bjarne Corydon var ordstyrer og Rune Lykkeberg sad på tilskuerrækkerne - i dagens afsnit lægger de ud med at diskutere deres oplevelser. Herefter går diskussionen på overgangen fra ikke-magtparti til magtparti og det, de kalder ‘det politiske voksenbord’. Herhjemme er Liberal Alliance ved at blive så store, at de efterhånden kan tilegne sig en plads. Men hvilke adgangsbilletter skal man have fingre i inden man får lov til at sætte sig? Diskussionen kommer både omkring Sverige, udlændingepolitik og tidligere regeringsledere - og til sidst kan du finde ud af, hvilken sandhed om voksenbordet som Lykkeberg og Corydon hver især ville ønske var virkelighed.
Tue, 16 Apr 2024 - 1h 07min - 133 - Opgravning af Pusher Street, Danmarksdemokraternes CO2-rally og Forsvaret
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. De to chefredaktører kommer omkring hash på Christiania, røde pølser og fadøl i protest mod landbrugets CO2-afgift og skandalen i Forsvaret. Lykkeberg hylder Christiania som et frihedseksperiment, der skal være plads til, mens Corydon mener, at fristaden har spillet fallit. På klimområdet diskuterer de fremtiden for en stor dansk klimaaftale - størstedelen af politikerne har indset der skal gøres noget. Men hvad sker der, når regningen kommer på bordet - både i forhold til penge og vælgere? De dissekerer også tilstanden i Forsvaret, hvor skandalerne nærmest har stået i kø. Er det tid til en langt hårdere politisk styring af Forsvaret?
Tue, 09 Apr 2024 - 1h 05min - 132 - Krigen i Gaza og regeringens fremtid
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Lykkeberg og Corydon er tilbage fra påskeferien og diskuterer i denne uge to af tidens største samtaleemner. Først fortæller de om deres syn på situationen i Gaza - blandt andet kommer de omkring grænsebyen Rafah og Benjamin Netanyahus forhold til præsidentkandidaterne i USA. Herefter vender de snuden hjemad, og diskuterer den politiske situation i Danmark hvor regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Er der flere i Venstres folketingsgruppe, der er på vej væk? Til sidst går bølgerne højt omkring fremtidens regeringer, og de vædder om hvilken regeringskonstruktion, der er mest sandsynlig.
Wed, 03 Apr 2024 - 1h 07min - 131 - TikTok, ny leder i Konservative og den hollandsk regeringsdrama
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Hvordan forholder Corydon og Lykkeberg sig til sociale medier, og hvilke grænser sætter de i forhold til deres børn? I dette afsnit får du svaret - samt deres holdning til det store “TikTok-ban”, som muligvis er på vej i USA. De kommer også omkring den nye situation hos De Konservative, hvor Mona Juul som ny politisk leder har muligheden for at skille sig ud blandt de mange borgerlige partier. Til sidst forholder de sig til den spektakulære politiske situation i Holland, som de sammenligner med de tendenser, de ser, gør sig gældende i andre europæiske lande.
Tue, 19 Mar 2024 - 1h 08min - 130 - Bidens store tale, superstjerne-virksomheder og en måske jobsøgende Mette Frederiksen
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Bjarne Corydon havde inden podcasten givet Rune Lykkeberg lektier; læs vismandsrapporten om de danske superstjernevirksomheder, der driver den økonomiske vækst. De er enige om, at rapporten viser et andet billede af Danmark, end det politikere og meningsdannere tegner. Lykkeberg og Corydon runder også et internationalt topjob til Mette Frederiksen og Bidens State of the Union-tale, hvor det var Rune Lykkeberg tur til at dele lektier ud; du skal se den halvanden time lange tale. Mens Mette Frederiksen måske kæmper for et nyt job, så blev netop kæmpende kvinder fejret den 8. marts. I podcasten får du også svaret på, hvem af de to herrer der var fysisk ude at fejre kvinderne på kampdagen.
Tue, 12 Mar 2024 - 1h 08min - 129 - Den tyske regeringskrise, meningsmålinger og Oppenheimer
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon de danske meningsmålinger og kommer med deres synspunkter på, hvordan partierne bør forholde sig til dem. De kommer også omkring den tyske regerings store udfordringer, og så vender de storfilmen Oppenheimer, som især Rune har et anstrengt forhold til. Til sidst beder Rune om råd hos Bjarne, nu hvor Informations chefredaktør fylder 50 år.
Tue, 05 Mar 2024 - 1h 08min - 128 - Landbruget og CO2’en, den store vælgervandring og et trist 2-års-jubilæum
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit fortæller de om deres meget personlige forhold til landbruget og kigger nærmere på den CO2-afgift, som ekspertgruppen har afleveret deres bud på. De kommer også rundt om den store vælgerundersøgelse, hvor der under overfladen gemmer sig vilde ting. De slutter af i øst med status på krigen i Ukraine og de triste fredsudsigter her to år efter invasionen.
Tue, 27 Feb 2024 - 1h 05min - 127 - Sikkerhed i verden, værdipolitik og organdonation
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation.
Tue, 20 Feb 2024 - 1h 03min - 126 - USA i verden, kønspolitik - og Alex Vanopslagh som statsminister?
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme.
Fri, 09 Feb 2024 - 1h 02min - 125 - Landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine
Normalt ville du her kunne høre Corydon & Co., men den er gået på ferie på ubestemt tid. I stedet er der kommet en fuldgod erstatning i form af et samarbejde mellem Børsen og Information. I denne nye podcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Lyt med hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for.
Thu, 01 Feb 2024 - 1h 03min - 124 - Corydon & Co: Nordic Waste er en kompliceret dramatisk katastrofe
Hele Nordic Waste-sagen er langt mere kompliceret end en milliardær, der ikke vil rydde op efter sig selv. Udover Torben Østergaard-Nielsen spiller Randers kommune en stor rolle. Kommunen gav i sin tid Nordic Waste de nødvendige miljøtilladelser, der nu sættes spørgsmålstegn ved: Hvordan kunne kommune giver tilladelser til at der blevet lavet så store jordbjerge oven på ler, der er meget glat? Og hvorfor greb Randers kommune ikke ind, når de var ude og lave tilsyn på grunden? Også regeringen og ikke mindst ministrene Hummelgaard og Heunicke har involveret sig i sagen, og har pudset kammeradvokaten på Torben Østergaard-Nielsens milliardkoncern. Det og meget mere vender Bjarne Corydon med Børsens chefredaktør Niels Lunde, der har et stort kendskab til den sky milliardær, og Christian Østergaard der er journalist på børsens bæredygtig-redaktion. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 26 Jan 2024 - 37min - 123 - Corydon & Co: Efter rente- og aktiefest begynder tvivlen at nage
I sidste del af 2023 tog renten et ordentligt dyk, og aktierne røg i vejret. Her ved begyndelsen af det nye år er gamle bekymringer begyndt at dukke op igen, og festen er sat på pause. Det ser stadig fornuftigt ud, vurderer Børsens cheføkonom, Steen Bocian, der dog påpeger, at alting stadig er meget usikkert. Bjarne Corydon styrer som altid løjerne, og Steen Bocian klæder os på til at forstå de økonomiske mekanismer.
Thu, 18 Jan 2024 - 35min - 122 - Corydon & Co: COP28-aftalen var historisk, men blev den god?
Forventningerne til COP28 var lave inden mødet gik i gang, og derfor har der været en del positive reaktioner på, at der overhovedet blev landet en aftale. Men aftalen er omvendt ikke bindende for landene, hvilket også forklarer hvorfor, at det ikke gav nogen reaktioner på oliepris eller aktiekursen for olieselskaber. Med i studiet til at kaste en nærmere blik på COP28 er Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, og Børsens klimareporter, Christian Østergaard. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 14 Dec 2023 - 26min - 121 - Corydon & Co: Bliv klogere på den historiske lønaftale for offentligt ansatte
Trepartsaftalen, der giver et lønhop til særlige grupper af offentlige ansatte, er ikke overraskende, men usædvanlig og historisk. Bjarne Corydon gennemgår trepartsaftalen samt plusser og minusser i en aftale, der aldrig er set før. Med på sidelinjen er Børsens cheføkonom, Steen Bocian, og Børsens arbejdsmarkedsjournalist, Troels Beha.
Wed, 06 Dec 2023 - 38min - 120 - Corydon & Co: Farvellet til tusindkronesedlen er historisk og utrolig interessant
Danske pengesedler skal ombyttes inden for de kommende år. Tusindkronesedlen udgår og bliver gjort ugyldigt. Det er første gang der sker en pengeombytning siden 1945. Børsens cheføkonom, Steen Bocian, og Børsens Chefredaktør, Bjarne Corydon, gennemgår argumenterne for og imod den store udskiftning.
Thu, 30 Nov 2023 - 31min - 119 - Corydon & Co: Kan vi vinke farvel til høj inflation og høje renter?
Der er en spirende optimisme, i og med man kan skimte slutningen på inflationskrisen. Renterne er drønet ned den sidste måneds tid, og aktierne har genvundet terræn. "Jeg vil dog ikke satse hverken min egen eller mine børns opsparing på, at økonomien lander blødt," siger Børsens cheføkonom Steen Bocian, der påpeger, at der stadig er utrolig mange udfaldsrum for, hvor økonomien ender. Bjarne Corydon stiller spørgsmålene ,og Steen Bocian har svarene i den her podcast, som er en stor overflyvning over økonomien. Her bliver det b.la. forklaret, hvorfor moderat dårlige nyheder faktisk er gode nyheder. Og også hvorfor boligmarkedet kan blive den helt store joker for økonomien.
Thu, 16 Nov 2023 - 35min - 118 - Regeringens store plan mangler ambitioner og reelle reformer
Det har været et stor uge i dansk politik - i hvert fald på det økonomiske felt. Her blev grundstenene for fremtidens økonomi lagt frem af regeringen med skattereformen og 2030-planen. "Man kunne godt have tænkt sig, at der var større ambitioner og mere appetit på at lave nogle mere reelle reformer," lyder vurderingen fra Børsens cheføkonom Steen Bocian. Velfærdsløftet i 2030-planen taler til de socialdemokratiske vælgere, mens skattereformen taler til Venstre-vælgerne. Børsens politiske kommentator, Helle Ib, vurderer, at Socialdemokratiet trak det længste strå i forhold til balancen i det der blev forhandlet hjem.Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 10 Nov 2023 - 42min - 117 - Bliv klogere på skattereformen - både politisk og økonomisk
Regeringen er klar med personskattelettelser for 6,75 mia. kr. Det erfarede Børsens politiske korrespondent Jesper Hvass i denne uge. Han forventer, at planen bliver officielt præsenteret på mandag, og tirsdag kommer den store 2030-plan. Bjarne Corydon har Hvass i studiet på den politiske del, mens Steen Bocian gør os klogere på de økonomiske aspekter.
Thu, 02 Nov 2023 - 38min - 116 - Selvom han formelt selv gik af væltede Ellemann langsomt
Da Jacob Ellemann-Jensen for godt to måneder siden byttede ministerpost med Troels Lund Poulsen, var det reelt også et farvel til formandsposten. Det fortæller politisk kommentator Michael Kristiansen, der har et dybt kendskab til blå blok. Bjarne Corydon og Michael Christiansen dissekerer Venstre og giver Troels Lund Poulsen gode råd om, hvad han skal gøre nu. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 26 Oct 2023 - 48min - 115 - Uenigheder mellem Nationalbanken og Vismændene.
Er der brug for at skære hårdt i de offentlige udgifter og sætte en bremse i privatforbruget for at redde Danmark fra en recession? Eller kører økonomien i præcist det tempo, som den skal? De økonomiske vismænd har i denne uge anbefalet en finanspolitisk stramning på en halv procent af BNP, da de mener, at vi har en beskæftigelse på ca. 90.000 højere end, hvad der er strukturelt holdbart. Det er en stor kontrast til sidste år, hvor de ikke anbefalede en stramning. Omvendt har den nye ledelse i Nationalbanken nu fjernet alle anbefalinger om finanspolitiske stramninger, hvorimod de sidste år anbefalede en stor finanspolitisk stramning på en hel procent af BNP. Der er med andre ord tale om et 180-graders holdningsskifte fra begge sider. Men hvad er så konsekvenserne, når de to største rådgivende organer omkring dansk økonomi ikke kan blive enige? Corydon har inviteret Børsens økonomiske redaktør Steen Bocian i studiet for at få svar på dette og meget andet.Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 13 Oct 2023 - 39min - 114 - Sådan er den overraskende redningsplan for SAS strikket sammen
Bjarne Corydon og luftfartsjournalist Erik Eisenberg foretager en journalistisk obduktion af redningsplanen for SAS. Den bød på gedigne overraskelser i investorkredsen, som ingen analytikere og eksperter havde set komme. Det var forventet, at kapitalfonden Apollo ville være med som investor, men i stedet blev det meget overraskende amerikanske Castlelake. Den helt store kanin i hatten var dog den danske investor og milliardær Henrik Lind. Han er kendt som stifter af energihandleren Danish Commodities og som tidligere storinvestor i Molslinjen. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 05 Oct 2023 - 34min - 113 - Lønløft, velfærd og skattelettelser
Regeringens lønløft er et "sprængfarligt" emne og et nybrud i dansk politik, fortæller Børsens politiske kommentator Helle Ib. Det er en "kortslutning" af det normale løndannelsessystem, lyder vurderingen fra Børsens cheføkonom Steen Bocian. Bjarne Corydon tager også Ib og Bocian omkring hele diskussionen om skattelettelser og velfærd, hvor Socialdemokraterne har begravet det 16-årige gamle slogan "velfærd fremfor skattelettelser". Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 29 Sep 2023 - 49min - 112 - Forstå ejendomsvurderingerne og konsekvenserne for boligejerne
Det er makroøkonomisk sundt at fjerne skattestoppet på boligskatten. Formålet er, at beskatte efter hvad værdien reelt er. Men det er eksploderet med eksempler på groteske vurderinger, som har skabt utryghed. Spørgsmålet er om det her er et kæmpe fejlskud, eller om det er en fejlmargin man må tage med. Til at gøre os klogere på det og hvordan systemet fungerer, har Bjarne Corydon inviteret Børsens cheføkonom, Steen Bocian, og bolig- og investorjournalist, Heidi Birgitte Nielsen, i studiet. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 15 Sep 2023 - 38min - 111 - Harsk kritik af Dansk Erhvervs regnemetoder
Arbejdsudbud er blevet et mantra for regeringen og et af de hedeste økonomiske emner. Børsens cheføkonom Steen Bocian gør os klogere på hvad der er op ned i diskussionen. Han kommer også med en bredside til en analyse fra Dansk Erhverv, der viser at der kommer til at mangle 130.000 personer på arbejdsmarkedet om 10 år. Cheføkonomen kalder udregningen en “sær måde at tænke på.” Bjarne Corydon, Steen Bocian og Børsens økonomiske korrespondent, Kenneth Praefke, runder også Kina, hvor det går dårligere end forventet. Økonomien buldrer ikke frem, men det gør til gengæld frygten for en større finansiel krise. Kina-delen kommer 38.30 minutter inde i afsnittet.
Thu, 07 Sep 2023 - 54min - 110 - Den udramatiske finanslov kan blive svær at forklare
Finansloven er næsten så udramatisk, som den kunne være, men Børsens cheføkonom, Steen Bocian, mener, at Finansministeren burde have strammet den en tand, i og med dansk økonomi står på kanten af en overhedning. Omvendt så bliver den udramatiske finanslov svær at forklare for bl.a. andet trængte kommuner, da den danske økonomi blæser frem og råderummet lige er blevet opjusteret endnu en gang. Bjarne Corydon styrer løjerne og udlægger finansloven sammen med Steen Bocian og politisk kommentator Helle Ib.
Fri, 01 Sep 2023 - 50min - 109 - Den politiske sæson er skudt i gang: SVM vil profilere sig på arbejdsudbud
Jacob Ellemann er tilbage og Mette Frederiksen røg ikke til Nato. SVM-trekløveret er altså stadig intakt, og skal nu arbejde mod at stå stærke og enige udadtil. Bjarne Corydon styrer skibet og styrmændene er denne gang politisk redaktør, Peter Søndergaard, og politisk korrespondent, Jesper Hvass. De vurderer, at regeringens store slagnummer bliver arbejdskraft og arbejdsudbud, men påpeger, at regeringens sådan set ikke kommer med noget nyt - de følger bare regeringsgrundlaget. De runder bl.a. også om arvefølgen stadig rumler i S, skattelettelser, debatten om opsparing til ældrepleje og 2030-planen.
Fri, 18 Aug 2023 - 53min - 108 - Splid om koranafbrændinger og Trumps retssager
Sommeren er i den grad forbi - også for regeringen, der er optaget af den værdiladede sag om koranafbrændinger. En sag, der splitter danskerne; og også chefredaktørerne. Derfor Har Corydon i ugens afsnit besøg af Rune Lykkeberg, chefredaktør ved Dagbladet Information. Den ene er for, den anden imod - også i vurderingen af regeringens håndtering. De to chefredaktører vender også retssagerne, der hober sig op mod tidl. præsident Donald Trump. Retssager, der i den grad rører ved demokratiets grundsøjler. De to chefredaktører vender betydningen af retssagerne.
Fri, 11 Aug 2023 - 57min - 107 - Hvordan vil privat opsparing til velfærd i alderdommen påvirke ulighed, skat og samfund?
Corydon & Co. er tilbage efter sommerferien og starter med en af sommerens største politiske debatter, nemlig forslaget om privat opsparing til velfærdsservice i alderdommen. Forslaget kommer fra Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg og har skabt stor debat – også internt i partiet. Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Børsens økonomiske redaktør og cheføkonom, Steen Bocian, forsøger at skære igennem den retoriske tåge og se på, hvilken betydning en opsparingsmodel kan have for ulighed, skat og velfærdssystemet.
Fri, 04 Aug 2023 - 46min - 106 - Den nye verdensorden for biler: Vil Tesla og kinesiske elbiler overhale den europæiske industri?
Den sidste podcast inden sommerferien handler om biler. Det er en industri i opbrud, hvor transformationen til elbiler er kommet bag på de gamle bilproducenter. Tesla og de kinesiske producenter står til at overtage en stor del af et marked, hvor elbilerne hastigt æder markedsandele. Bjarne Corydon har som altid taktstokken, mens journalist Thomas Askjær, der skriver om bilmarkedet for Børsen, gør os klogere på den nye verdensorden for bilindustrien. De kommer også ind på den sikkerhedstrussel, som især kinesiske elbiler kan udgøre.
Thu, 29 Jun 2023 - 33min - 105 - Mette F’s største opgave bliver at bekæmpe dynen af uklarhed
I skyggen af Nato-rygter er regeringen nærmest gået i stå, og i stedet er der opstået interne kampe både imellem partierne og internt i S. Derfor venter der et stort arbejde for Mette Frederiksen for at skabe ro og klarhed – ikke mindst om hendes person og fremtid. Bjarne Corydon, politisk korrespondent Jesper Hvass og politisk kommentator Helle Ib stiller skarpt på Socialdemokratiet og regeringen.
Wed, 21 Jun 2023 - 45min - 104 - Er vi blevet for optimistiske om økonomien?
Børsens cheføkonom Steen Bocian er tilbage efter tre måneders barsel, og i den tid er synet på økonomien blevet markant mere optimistisk, hvor blandt andre overvismanden taler om muligheden for en "perfekt landing". Helt så optimistisk er Bocian ikke, og han fortæller Bjarne Corydon, om de farer han ser i økonomien.
Thu, 08 Jun 2023 - 33min - 103 - Stephanie Lose lover Corydon at sigtekornet stadig er indstillet på reformer
Flankeret af politisk redaktør Peter Søndergaard har chefredaktør Bjarne Corydon fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) i studiet. Corydon har heppet på regeringen siden dannelsen og ikke mindst de lovede reformer, men han er begyndt at tvivle på, om de kommer i mål. Stephanie Lose siger at regeringsgrundlaget er intakt og, at det ikke er slut med reformer, der giver danskerne incitament til at arbejde mere. “Vi har ikke kun en forpligtelse over for det samfund vi har nu, men også det samfund vi har om 30 år.”
Fri, 02 Jun 2023 - 40min - 102 - Troels Lund har taget magten, Mette F. rygtes til Nato og Løkke går enegang
Regeringstoppen (Mette F. Løkke og Poulsen) er i gang med at gentænke eller justere det politiske projekt. Det sker i skyggen af, at Mette Frederiksen rygtes til Nato, Ellemann der efter sommerferien skal have ledelsen i V tilbage, og Lars Løkke Rasmussen der beskyldes for at gå politisk enegang. Sammen med politisk kommentator Helle Ib, politisk korrespondent Jesper Hvass tegner Bjarne Corydon et billede af magtforholdene i Venstre, hvor Troels Lund Poulsen er blevet partiets stærke mand. De tager også temperaturen på regeringen, og hvad der bliver den nye politiske fortælling efter kriseretorikken er lagt i skuffen. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 25 May 2023 - 53min - 101 - Kinesisk topøkonom: Misforståelser skaber den store kløft mellem Kina og Vesten
Børsens økonomiske korrespondent Kenneth Praefke har interviewet kinesisk fødte Keye Jin, der er lektor på London School of Economics. Hun er aktuel med en bog om, hvilken rolle staten spiller i kinesisk økonomi, og hvordan målet er at blive en større og smartere udgave af Tyskland. Hun fortæller bl.a., at det er misforståelser, der skaber den store kløft mellem især Kina og USA der bliver mere og mere farlig. Bjarne Corydon og Kenneth Praefke dykker ned i, hvad de konkrete misforståelser er, og hvordan de er opstået. OBS: Vil du være med til Børsens live Q&A om danske virksomheders interesser i Kina d. 16. maj kl. 9.00? Du kan tilmelde dig her: LiveQ&A Og uanset om du kan være med live eller ej, så kan du tilmelde dig via linket og modtage en redigeret version med de vigtigste pointer efterfølgende. Linket udløber d. 23.5.23.
Fri, 12 May 2023 - 34min - 100 - Corydon: Det er imponerende at lave en finanslov der er så ligegyldig
Regeringen har stået imod fristelserne og undladt at give gaver, der ellers måske kunne give lidt medvind i befolkningen. Det vidner om en ansvarlighed at lave en i bund og grund ligegyldig finanslov i en økonomisk tid, hvor der skal holdes igen med pengene. Finansloven er blevet til med et bredt flertal, hvilket chefredaktør, Bjarne Corydon, politisk kommentator, Helle Ib, og politisk kommentator, Helle Ib, er enige om er et godt politisk håndværk. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 28 Apr 2023 - 43min - 99 - Corydon og Lunde: Vi står i en teknologisk brydningstid
Kunstig intelligens er kommet bredt på dagsordenen efter Chat GPT blev frigivet. Børsens to chefredaktører, Bjarne Corydon og Niels Lunde, dykker ned i den teknologiske udvikling og taler om hvorfor de begge tror, at verden for alvor står over for disruption.
Thu, 20 Apr 2023 - 38min - 98 - Amerikansk deja-vu: Biden og Trump står til at tørne sammen igen
I en tid med stor geopolitisk uro bliver det sandsynligvis igen Biden eller Trump der skal lede ÚSA indtil januar 2029. 80-årige Joe Biden har endnu ikke officielt sagt, at han genopstiller, men siger, at det er planen. 76-årige Donald Trump har meldt sit kandidatur, og der spekuleres i hvem der vil stille op imod ham. Her nævnes Floridas guvernør, Ron Desantis, som en sandsynlig republikanske modstander, men Trump står stærkt i målingerne mod guvernøren. Chefredaktør, Bjarne Corydon, har i studiet Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, og med på en telefon fra New York er Børsens USA-korrespondent Lasse Ladefoged. Emnerne er de to kandidater, det splittede USA og hvad man kan forvente på den geopolitiske front af Trump og Biden. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 14 Apr 2023 - 30min - 97 - Bjarne Corydon fælder dom over regeringens første 100 dage
Det står rigtig skidt til i meningsmålingerne for midterregeringen. Store Bededag kørte af sporet, Jakob Ellemann er sygemeldt og de store reformer som regeringen har varslet vil først materialiserer sig om lang tid. I denne podcast er det Børsens politisk redaktør Peter Søndergaard, der stiller spørgsmål til Bjarne Corydon og politisk korrespondent Jesper Hvass. Hvad dommen er over regeringen kan du høre.i denne podcast.
Thu, 30 Mar 2023 - 42min - 96 - Er stormen over bankaktier et forvarsel om recession og finansiel krise?
Usikkerheden blæser ind over banker og investorer sælger hårdt ud af bankaktier. “For en uge side tænkte jeg at enkelte banker godt kan komme problemer, men nu ser vi store fald til bankaktier. Jeg har sørget for at aflyse mine weekendplaner. Alle banker i verden lever på tilliden og hvis der opstår mistillid, så er der ingen banker i verden, uanset hvor solide de er, som kan overleve,” siger Børsens finansjournalist David Bentow der ligesom Børsens cheføkonom Steen Bocian ser en større risiko i verdensøkonomien end for blot en uge siden. Også topøkonomen Torsten Sløk er på kort tid vendt rundt på en tallerken. Børsens økonomiske korrespondent Kenneth Praefke interviewede ham inden det første bankkrak i USA, hvor han mente, at økonomien var på vej op i fart igen. Blot en uge senere forudser han, at bankkrisen vil give en recession. Bliv klogere på bankkrisen og hvad det betyder for verdensøkonomien sammen med Bjarne Corydon, Steen Bocian og Kenneth Praefke. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 24 Mar 2023 - 34min - 95 - Kan et amerikansk bankkollaps føre til global finanskrise?
For 15 år siden, da finanskrisen kom snigende, blev tegnene op til afvist som enkeltstående tilfælde, der kunne håndteres. Dengang var Steen Bocian cheføkonom i Danske Bank, og han har lært, at fremtiden kan være svær at spå om: “Mit bedste bud er som dengang: Nej, det er ikke en finanskrise, men jeg har også lært at være lidt mere ydmyg i min besvarelse af den slags spørgsmål.” Børsens redaktionschef for finans, David Bentow, arbejdede som journalist under finanskrisen. Han tror ikke, at der kommer en ny finanskrise, men synes, det er bekymrende at krakket i Silicon Valley Bank kommer som sådan et chok, selvom der var tegn på svagheder i regnskaberne. Bjarne Corydon styrer løjerne, hvor der bliver gået i detaljen om selve bankkrakket, men også trukket tråde op til de makroøkonomiske konsekvenser.
Tue, 14 Mar 2023 - 42min - 94 - Klima- og energiminister: Jeg har overtaget mange ufærdige projekter
Den forrige regering har lavet rigtig mange aftaler, hvor intentionen har været fornuftig, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagard (M). "Der står i en aftale, at der skal komme en plan for udbygningen af den danske brint-infrastruktur. Men der er ikke afsat en krone. Der er ikke taget stilling til hvem der egentligt skal eje det.” Han fortæller, at det som sådan er nemt nok at træffe beslutningerne, men nu forestår det hårde arbejde. Bjarne Corydon spørger også ind til åben-dør-ordningen og energikrisen. Svarene er i podcasten. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 10 Mar 2023 - 50min - 93 - Det tegner til største lønvækst siden 1988 for industrien
Industriens overenskomst tilgodeser lønmodtagerne mere end chefredaktør Bjarne Corydon og cheføkonom Steen Bocian havde gættet på for blot en måned siden. Årsagen er, at recessionsfrygten på ganske kort tid er mindsket og dermed også frygten for en stor nedgang for erhvervslivet. De to herrer vender overenskomsten sammen med arbejdsmarkedsjournalist Troels Beha, og kigger frem mod Byggeriets overenskomst.
Fri, 24 Feb 2023 - 42min - 92 - Skal man omlægge sit boliglån eller er renterne fuldstændigt umulige at forudsige?
Det er en folkesport at lægge lån om og de vilde udsving skaber også store muligheder for at barbere boliggælden ned. Men det er ikke uden risiko og de voldsomme udsving vil fortsætte. Bjarne Corydon taler med Børsens cheføkonom, Steen Bocian, og økonomisk korrespondent Kenneth Praefke, om hvad der driver renterne, og hvilke økonomiske mekanismer der er i spil. Det eneste der er sikkert er, at usikkerheden er kæmpestor, og store internationale økonomer er heller ikke enige om hvad der sker med renten på længere sigt.
Thu, 09 Feb 2023 - 38min - 91 - Det er alle mod alle i blå blok
Partilederne i blå blok er så splittede, at de ikke en gang kan blive enige om et ugentligt møde, som var normalen inden Ellemann gik med S og M. Sammen med politisk korrespondent Jesper Hvass og politisk kommentator Helle Ib dykker Bjarne Corydon ned i den blå splittelse her og nu, men også hvad det betyder på længere sigt.
Thu, 02 Feb 2023 - 45min - 90 - Davos: Trods krig og krise er der en lille spirende optimisme
På det økonomiske topmøde i Davos var hovedtemaerne inflationskrisen, energikrisen, krigen i Ukraine og Kinas genåbning og betydningen for verdensøkonomien. Det fortæller Børsens økonomiske korrespondent Kenneth Præefke, der var i Davos. Han bed mærke i, at der er en tro på at inflationen kommer ned, og økonomien ikke bliver så hårdt ramt, som man troede for et par måneder siden. Chefredaktør Bjarne Corydon, Børsens cheføkonom, Steen Bocian dykker sammen med Kenneth Præefke ned i substansen på de emner der optager den økonomiske elite.
Wed, 25 Jan 2023 - 37min - 89 - Regeringen har kommunikeret utroværdigt om afskaffelsen af store bededag
Regeringens fortælling om store bededag hænger ikke sammen. Der kommer kun 3 mia. kr. i kassen, mens forsvarsudgifterne forøges med 6 mia. kr. I følge i forvejen omstridte beregninger fra Finansministeriet. Derfor opfatter oppositionen regeringens lovforslag som en forberedelse af den strukturelle beskæftigelse og dermed øgning af arbejdsudbuddet. Og dermed ikke en finansiering af forsvaret, som er regeringens fortælling. Børsens politiske kommentator, Helle Ib, gør os klogere på den politiske del, mens Børsens cheføkonom, Steen Bocian, dykker ned i den økonomiske del. Alt sammen styret af Bjarne Corydon.
Thu, 19 Jan 2023 - 46min - 88 - Store Bededag: Overvismanden forklarer hvorfor han ikke køber regeringens regnestykke
Bjarne Corydon har selskab af overvismand Carl-Johan Dalgaard. De to dykker ned i de seneste ugers politiske varmeste emne. Overvismanden smed nemlig en bombe, da han sagde, at afskaffelsen af Store Bededag ikke giver varige effekter på arbejdsudbuddet, hvilket er en central årsag til at SVM-regeringen vil afskaffe helligdagen. Carl-Johan Dalgaard går i dybden med, hvordan han ser regnestykket hænge sammen. De runder også inflationen og i det hele taget økonomiens tilstand.
Wed, 11 Jan 2023 - 57min - 87 - Vanvittige spændende lønforhandlinger skudt i gang i skyggen af reallønsnedgang og bekæmpelse af inflation
Overenskomstforhandlingerne er de tavse mænds land, men det der foregår inde i det meget lukkede rum har kæmpe betydning for alle danskers løn. Det er i første omgang det private område der forhandler med DI-direktør Lars Sandahl og Co-industris formand Claus Jensen der skal få enderne til at mødes. Bjarne Corydon prøver sammen med Børsens cheføkonom, Steen Bocian og Børsens arbejdsmarkedsjournalist, Troels Beha, at kortlægge hvad der foregår til forhandlingerne, hvor der aldrig er sluppet noget ud til pressen. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Thu, 05 Jan 2023 - 48min - 86 - Det er en tilbagevenden til reformsporet i dansk økonomisk politik
En helligdag skal væk og SU’en samt skattesystemet skal kigges på melder den nye regeringskoalition bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – kaldet SVM. Dermed tegner det til at reformtørken under S-regeringen er slut. Børsens chefredaktør Bjarne Corydon vender regeringsgrundlaget sammen med Peter Søndergaard, politisk redaktør på Børsen, Helle Ib, politisk analytiker på Børsen og Steen Bocian, Børsens cheføkonom.
Wed, 14 Dec 2022 - 47min - 85 - Der er et gigantisk pres på Ellemann og Frederiksen for at lykkes
Regeringsforhandlingerne er rykket ind i en ny fase, hvor det nu vil være et stort nederlag for både Jakob Ellemann og Mette Frederiksen, hvis en SV-regering går i vasken. Sammen med politisk redaktør Peter Søndergaard og politisk kommentator Helle Ib vender Bjarne Corydon forhandlingerne og ikke mindst TV 2s lange interview med Jakob Ellemann. Helle Ib tror, at det ender med en SV-regering, mens Peter Søndergaard er mere skeptisk. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen & Peter-Emil Witt
Tue, 06 Dec 2022 - 39min - 84 - Rune Lykkeberg og Corydon er uenige i om en midterregering er vejen frem
"Der er noget reaktionært i altid at forsvare det gamle," siger Rune Lykkeberg. Derfor har han inviteret Bjarne Corydon til idé-debat på Dagbladet Information, for at diskutere det ulmende opgør med 20 års fløjpolitik, som er blevet toneangivende for regerings-forhandlingerne. Lykkeberg er kritisk, mens Corydon er konstruktiv. Lyt med i denne dybdeborende debat. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Sat, 03 Dec 2022 - 1h 01min - 83 - Bred regering bliver til i mørke
Alt peger på en bred regering med i hvert fald Socialdemokratiet og Venstre. Børsens politiske kommentator Helle Ib hæfter sig, at denne uge bød på et point of no return, da fungerende statsminister Mette Frederiksen igen annoncerede, at hun gik efter den brede regering. Men der er ugler i mosen – for både Socialdemokratiet og Venstre kæmper sine indre kampe for at nå et resultat. Samtidig slipper der næsten intet ud om regeringsdannelse. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Fri, 25 Nov 2022 - 42min - 82 - I weekenden bliver Ellemann markant klogere på om han vil i seng med S
Opfordringen fra politisk kommentator Michael Kristiansen er klar; Ellemann skal gå i regering med S. Ellers risikerer han at lave en Thulesen Dahl, der i Dansk Folkepartis storhedstid aldrig greb muligheden for at gå i regering og bagefter blødte vælgere og til sidst folketingsmedlemmer. Helt centralt bliver weekendens landsmøde i Venstre, hvor partiformanden får klarhed over hvordan baglandet stiller sig til at gå i seng med S. Bjarne Corydon får også den tidligere rådgiver for Anders Fogh til at indrømme han nok tog fejl i sin analyse af blå blok inden valget. Teknik: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen Redigering: Peter-Emil Witt
Fri, 18 Nov 2022 - 47min - 81 - Socialdemokraterne og Venstre føler hinanden på tænderne lige nu
Regeringsforhandlingerne mellem A og V er et psykologisk spil, hvor reel politik ikke fylder specielt meget lige nu. Det vurderer Bjarne Corydon, politisk kommentar Helle Ib og politisk redaktør Peter Søndergaard. Derfor bliver det også lange forhandlinger, indtil der er en regering og et regeringsgrundlag. Teknik: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen Redigering: Mie Hee Christensen
Thu, 10 Nov 2022 - 42min - 80 - Sofie Carsten Nielsens afgang tager valgdrama til nye højder
Der blev smidt bombe ind i regeringsforhandlingerne, da den Radikale leder Sofie Carsten Nielsen måtte melde sin afgang som leder. Ledelsesskiftet hos Radikale åbner nye perspektiver i regeringsforhandlingerne. Hvis Martin Lidegaard bliver ny radikal leder, kan det styrke mulighederne for en SMR-regering. Bjarne Corydon vender valgdramaet sammen med Børsens politiske redaktør Peter Søndergaard og politisk analytiker Helle Ib. Teknik: Mie Hee Christensen
Wed, 02 Nov 2022 - 56min - 79 - Valget er i den giftige fase – kan nogen stikke en kæp i Løkkes hjul?
Der er massive angreb fra alle sider på Lars Løkke Rasmussen (M). Især Socialdemokraterne er i offensiven for at sikre et rent rødt flertal. Chefredaktør Bjarne Corydon, politisk redaktør Peter Søndergaard og politisk kommentator Helle Ib tager den store overflyvning over dansk politik i den sidste podcast inden valget. I slutningen af programmet får Bjarne Corydon drillespørgsmålet om, hvorvidt han vil sige ja, hvis han får tilbudt en ministerpost af Lars Løkke.
Fri, 28 Oct 2022 - 40min - 78 - Valgkampen er ekstremt personfikseret med Løkke i centrum
Valgkampen er uden den store politiske substans, til gengæld så fylder personspørgsmål mere og mere. Lars Løkke har taget næsten al opmærksomheden i denne uge, men det er stadig svært at blive klog på, hvor han står i spillet om statsministerposten. Det runder Bjarne Corydon sammen med Børsens politiske redaktør Peter Søndergaard og politisk korrespondent Jesper Hvass. Og så gør Børsens undersøgende journalist Johan Christensen os klogere på hele FE-sagen, hvor vi også kommer omkring et pressemøde der blev ufrivilligt komisk for Ellemann og Pape.
Thu, 20 Oct 2022 - 43min - 77 - Den socialdemokratiske valgmaskine og vismændenes bombe
Valgkampen gik ind i anden uge med en socialdemokratisk maskine, der kører stort set alle andre i grøften – det trods et begrænset antal forslag og varer på hylderne. Samtidig bød ugen også på vismændenes rapport og Nationalbankens prognose for dansk økonomi. Trods store uenigheder om, hvor meget der skal spares, er Børsens lederskribenter enige; deres dystre forudsigelse var valgkampens væsentligste input.
Thu, 13 Oct 2022 - 35min - 76 - Mette Frederiksen smed en lille bombe da hun udskrev et valg i krisens tegn
Kriserne hagler ned over os, og derfor går Mette Frederiksen til valg på en bred regering fra begge sider af den politiske midte. Det var budskabet, da statsministeren onsdag blæste til valg. Men er det mere socialdemokratisk taktik end politisk realisme? Det runder Bjarne Corydon sammen med Børsens politiske redaktør Peter Søndergaard, politisk kommentator Helle Ib og Børsens cheføkonom Steen Bocian. Der bliver også gået i dybden med hvordan kriserne vil spille ind i valgkampen. Producer: Arjuna Sørensen & Mie Hee
Thu, 06 Oct 2022 - 48min - 75 - Britisk økonomi er midt i en orkan - Centralbanken tvunget til at tilsidesætte økonomisk lærdom
Den britiske premierminister, Liz Truss, har med sin enorme hjælpepakker og skattelettelser, kastet den britiske økonomi ud i et kaos, hvor Bank of England har måtte gribe ind med hjælpeaktioner. Chefredaktør Bjarne Corydon, økonomiredaktør Steen Bocian og redaktionchef David Bentow går i dybden med hvordan det kunne gå så galt, og hvad konsekvenser kan være på længere sigt.
Fri, 30 Sep 2022 - 43min - 74 - R for Rwanda og recession forude
00.11: Det begynder at lugte af krise hos Det Radikale Venstre, der har kravlet op i et træ, som hverken vælgere eller politiske kolleger ser ud til at belønne, ligesom udlændingepolitik ikke står til at blive et fremtrædende tema i valget. Politisk korrespondent Jesper Hvass og politisk kommentator Helle Ib tager diskussionen med Bjarne Corydon om tilstanden for R og flere andre partier. 37.12: Nationalbankdirektør Lars Rohde fremlagde i denne uge et gearskift i dansk økonomi. Og det ser ud til at bæltet skal spændes gevaldigt ind, og der skal fjernes noget fedt fra hofterne, hvor Rohde bedyrede, at politikere skulle handle hurtigt og stramme finanspolitikken. Børsens cheføkonom Steen Bocian vender konsekvenserne og de politiske følgevirkninger med Bjarne Corydon
Fri, 23 Sep 2022 - 1h 04min - 73 - Papes problemer og Sverigesdemokraternes succes
00.05: Den konservative formand Søren Pape Poulsen har gået gennem sit livs stormvejr efter afsløringerne om urent trav i privatlivet. Men har det ramt ham og blå bloks chancer for at danne en ny regering? Bjarne Corydon vender blå bloks muligheder med Foghs gamle spindoktor Michael Kristiansen. 32.00: Valget i Sverige førte til en borgerlig sejr. Men de borgerlige partier er kun bundet sammen af ønsket om at slippe for Socialdemokraterne. Særligt Sverigedemokraterne har skelet til Dansk Folkepartis deroute som et skræmmescenarie. Public affairs-direktør Morten Rud udlægger regeringsdannelsen for Bjarne Corydon. NB.: grundet sygdom på redaktionen er podcasten kommet ud med forsinkelse. Optagelsen var således fredag morgen.
Wed, 21 Sep 2022 - 1h 04min - 72 - Historisk spændende valg venter: Bliv klogere på de mulige regeringer
Kan S køre videre som soloregering, hvis rød blok vinder valget, eller stikker R en kæp i hjulet og holder fast i en flerparti-regering? Vil Moderaterne stå fast på en regering hen over midten, hvis de får de afgørende mandater, eller må Lars Løkke Rasmussen bide til den blå bolle og opgive sin kongstanke? Spørgsmålene hober sig op om et valg, hvor spændingskurven er helt i top. Bjarne Corydon og Børsens politiske redaktør og kommentator, Peter Søndergaard og Helle Ib, gennemgår det politiske landskab og giver deres bud på mulige regeringer.
Thu, 08 Sep 2022 - 1h 03min - 71 - Stram finanslov inden valg og krig hos De Konservative
01.19: Det er ikke kun i Danmark, der skal til at være valg – også i Storbritannien har der været en afgørende afstemning om ny premierminister. Og med al sandsynlighed bliver det udenrigsminister Liz Truss, hvis økonomiske politik kan kaste britisk økonomi udover randen. Netop den politik har ført til hidsig mudderkastning og splid i Det Konservative Parti. UK-ekspert Lone Theils og EU-korrespondent Louise With gæster Bjarne Corydon for at vende politikeren Liz Truss. 33.15: Finansminister Nikolaj Wammen fremlagde et nyt finanslovsudspil, der strammede den økonomiske politik. Dermed bliver det ikke den gaveregn, der faktisk var råd til. Så hvorfor åbnede regeringen ikke op for at lukke flere penge ud i samfundet? Økonomisk korrespondent Steen Bocian og politisk redaktør Peter Søndergaard vender finansloven og regeringens strategi for dansk økonomi – og valget. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter inde- og udefra Børsens redaktion.
Thu, 01 Sep 2022 - 1h 01min - 70 - SAS evige pengejagt og iskold luft mellem S og R
00.05: Krisen i det nordiske luftklenodie, SAS, bliver ved med at fortsætte selv efter, strejken er slut og situationen bliver stadig mere absurd. Det vurderer Børsens garvede journalist Erik Eisenberg til Bjarne Corydon, der har dækket SAS i mange år. Han tager analysen på tilstanden for det kriseramte, statsejede selskab. 32.14: Forholdet mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre er så elendigt, at begge parter frygter, de kan koste hinanden en valgsejr. Kommentator Helle Ib og politisk korrespondent Jesper Hvass vurderer, at de to parter kan ende med at skade hinanden så massivt, at de ender med at smide alle trumfer væk, mens Corydon trækker på sin eget bagkatalog. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter inde- og udefra Børsens redaktion.
Fri, 26 Aug 2022 - 1h 13min - 69 - To blå bejlere til Statsministeriet og de vilde meningsmålinger
00.35: To blå statsministerkandidater og otte blå partier – Søren Papes kandidatur er en del af fortællingen om en historisk stort antal aktører i den blå blok. Men det er måske ikke umuligt at få et flertal – for Mette Frederiksen står med et alvorligt troværdighedsproblem. Det vurderer tidl. Fogh-rådgiver Michael Kristiansen, der er i studiet med Bjarne Corydon. 32.15: Meningsmålinger har ændret sig voldsomt over en uhyre kort periode, og indikerer det mest dramatiske valg siden jordskredsvalget for 50 år siden. Og alt er i spil med en mudret blå blok på den ene side og en rød statsminister med et alvorligt imageproblem. Dagens anden gæst Jesper Claus Larsen er det, man på nudansk kalder 'pollster', og ved til hudløshed, hvor partierne står, hvem der er i problemer, og hvad vælgerne går op i. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter inde- og udefra Børsens redaktion.
Fri, 19 Aug 2022 - 1h 14min - 68 - Mette F’s store valgdilemma og økonomisk pessimisme
00.05: Corydon & Co. vender tilbage efter en højspændt sommer, hvor de tektoniske plader har rykket sig i dansk politik. For “materialet er taknemmeligt,” som politisk korrespondent på Børsen Jesper Hvass fortæller til Bjarne Corydon. Han fortæller at Socialdemokraterne, ikke har travlt med at udskrive valget – alligevel fyger spekulationerne gennem luften om et lynvalg og forlydender om et anspændt forhold i den røde blok. 37.12: Også i dansk økonomi er der noget på spil. For recessionsfrygten buldrer, mens kedlerne på arbejdsmarkedet samtidig er glohede og renterne er faldet. Alligevel er Børsens cheføkonom Steen Bocian pessimist, fordi inflationen fortsat er høj og der er sorte skyer i horisonten. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 12 Aug 2022 - 1h 08min - 67 - Støjbergs parti, året i politik og Sanjay Shah
00.07: I et brag af en sæsonafslutning inviterer Bjarne Corydon politisk kommentator Helle Ib og politisk korrespondent Jesper Hvass i studiet for at vende året i politik, der netop nu gennemlever endnu et skred med Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, der minder påfaldende meget om V og påfaldende lidt om DF. Samtidig tegner der sig et folketingsvalg efter sommerferien, der tegner mudret, kaotisk og rodet. 53.17: Sagen om den milliardstore skattesvindel nåede et nyt højdepunkt, da Sanjay Shah blev anholdt i Dubai. Og der er ikke tale om “normale” banditter i habitter, men et stort svindelnetværk, hvor Sanjay Shah er en del af den store fortælling. Det fortæller redaktør for undersøgende journalistik Johan Christensen, der giver en grundig analyse af sagen, og hvor den står i dag. NB. Corydon & Co. går på sommerferie, men er tilbage medio august. Tak, fordi du lytter med – vi høres ved! Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 24 Jun 2022 - 1h 25min - 66 - Elon Musk og den store splid om verdensmål
00.11: “Der er gået politik i den,” siger Børsens udenrigskorrespondent i USA, når det handler om FN's verdensmål, ESG, der måler på grøn omstilling, socialt arbejde og god ledelse. For hvordan kan et af verdens største benzinselskaber bliver set som mere bæredygtigt end Tesla – det spørgsmål rejste Elon Musk ligesom også Bjarne Corydon, chefredaktør Niels Lund og USA-korrespondent Lasse Ladefoged vender det i ugens afsnit. Og debatten lurer lige rundt om hjørnet: hvor står vi med den grønne omstilling og den sociale dagsorden, hvis krisen rammer, og pengene er små? Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 17 Jun 2022 - 34min - 65 - SAS’s kamp for overlevelse og det store ja
00. 15: Igen-igen står SAS i en krise, der kan betyde et kollaps for det skandinaviske flyklenodie. For det hele skal falde i hak, hvis SAS skal undgå at gå bankerot, og gode råd er i den grad dyre i et spil hvor særligt den danske regering står med sorteper. Er der en vej frem for SAS? Og hvorfor står vi netop her igen? De spørgsmål stiller Bjarne Corydon Børsen-journalist Erik Eisenberg, der dækker SAS. 27.15: Mette Frederiksen kan notere sig en stor sejr efter det overvældende ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det samme kan de gamle magtpartier, mens de danske EU-modstandere står forslåede tilbage. Er EU blevet et folkeprojekt eller er der stadig saft og kraft i yderfløjenes skepsis mod globalt samarbejde? Og kan vi forudse et opgør med de andre forbehold? Politisk kommentator Helle Ib og EU-korrespondent Louise With vender det historiske ja. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 03 Jun 2022 - 1h 02min - 64 - Forstå hvad vi stemmer om, før du stemmer
Denne særudgave af ”Corydon & Co.” er dedikeret til den forestående folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. På mindre end 12 minutter forklarer Børsens Europa-korrespondent, Louise With, hvad EU’s forsvarssamarbejde egentlig er og hvad det betyder, at Danmark står udenfor. Politisk journalist Sine Furbo Vestergaard stiller spørgsmålene.
Thu, 26 May 2022 - 11min - 63 - Kryptovalutaernes sammenbrud og sagen om Hjort
00.34: Sagen om efterretninger om Claus Hjort og efterretningstjenesterne noget et (anti) klimaks i denne uge, da Folketinget besluttede sig for ikke at ophæve den tidligere forsvarsminister og Venstre-nestors immunitet. Historiker Rasmus Mariager gæster Bjarne Corydon til at fortælle om, hvad der er op og ned i sagen, og hvorfor det er kontroversielt, når støvet børstes af en 150 år gammel lov. 25.08: En af ugens store historier var kryptovalutaernes sammenbrud, hvor den tidligere investor-guldfugl har oplevet voldsomme kursfald. Topchef i Maj Invest Jeppe Christiansen mener, kryptovalutaerne har crashet på samme måde som dotcom-bølgen gjorde omkring årtusindskiftet. Så hvad er fremtiden for bitcoin, dogecoin og co.? Jeppe Christiansen og Corydon tager samtalen. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver fredag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 20 May 2022 - 59min - 62 - Politikernes pensionsdilemma og de stigende renter
00.07: Et nyt pensionsudspil fra regeringens kommission så i denne uge dagslyset – og bød på en ekstremt lang tidshorisont på hele 55 år. Men kort tid gik der, før forslaget blev diskuteret, om hvad der er rimeligt. Alt imens er politikerne tavse. Børsens politiske kommentator Helle Ib, cheføkonom Steen Bocian og Bjarne Corydon vender forslaget. 30.15: Den amerikanske rente er steget markant på kort tid og udgør et paradigmeskifte i valutapolitikken – alt sammen for at tackle den hastigt stigende inflation. Men det er hverken populært, og det er svært at ramme rigtigt og let at gøre enten for lidt eller for meget. Det skaber stor bekymring og kan kaste amerikansk økonomi ud i en krise. Børsens korrespondent i USA Lasse Ladefoged og Steen Bocian udlægger den store usikkerhed om renten. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 06 May 2022 - 57min - 61 - Macrons genvalg og Mette Frederiksens grønne regning
00.07: Lettelsen gik gennem elitens Europa, da Frankrig genvalgte præsidenten gennem fem år Emmanuel Macron. Alligevel er bekymringerne til at føle på – for valget viste, at populismen og politikerleden er en trussel mod økonomiske fremskridt. Samtidig er den gamle højre-venstreakse stendød, hvilket varsler sorte skyer i fransk og europæisk politik. Børsens korrespondent Louise With fortæller om valget af Europas mægtigste mand. 18.38: Den grønne omstilling blev et stykke mere konkret, da regeringen fremlagde sit grønne skatteudspil. Alligevel er der lang vej igen til det yderst konkrete mål om en 70 pct. CO2-besparelse. For særligt når det kommer til industri og landbrug, har regeringen fundet fløjlshandskerne frem. Tidligere direktør i Dansk Energi Lars Aagaard fortæller om, hvad der er svært ved den grønne omstilling. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Thu, 28 Apr 2022 - 54min - 60 - Biden og Macrons udfordringer i Ukraine og på hjemmefronten
00:07: Midt i krigen i Ukraine døjer to af Vestens vigtigste nøglefigurer med udfordringer på hjemmebanen. Emmanuel Macron er i tæt kamp mod Marine Le Pen i det franske præsidentvalg og Joe Bidens popularitet er dalende frem mod et midtvejsvalg i november. Hvordan påvirker de indenrigspolitiske dagsordner de kort, som Macron og Biden har på hånden i en højspændt udenrigspolitisk situation? Til at hjælpe med at besvare det spørgsmål får Bjarne Corydon besøg af Kirsten Biering, tidligere ambassadør i Frankrig og seniorrådgiver hos Diis og Tænketanken Europa samt Børsens USA-korrespondent Lasse Ladefoged. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Fri, 08 Apr 2022 - 48min
Podcasts ähnlich wie Lykkeberg og Corydon
- Forklart Aftenposten
- AksjeSladder AksjeSladder
- AVHØRT Batong Media og Bauer Media
- Langkjøring med Geir Schau Bauer Media
- Morgenklubben med Loven & Co Bauer Media
- Relasjonspodden Bauer Media
- På innsiden av psychohoder Bauer Media og Monster
- Dine Penger - Pengerådet Dine Penger
- Børsmorgen & Økonominyhetene Finansavisen
- Historier Som Endret Norge Gjenklang & Acast
- HENLAGT - Espen Lee & Andy Larsgaard Henlagt AS
- Siri og de gode hjelperne KLYNGE og Bauer Media
- Leger om livet Lege Annette Dragland & Acast
- Uforklarlig med Lilli Bendriss Lyder Produksjoner
- Hjernesterk Moderne Media
- Misjonen med Antonsen og Golden P4-gruppen
- Abid & Nadia: Skyld og Skam PLAN-B & Acast
- Jan Thomas og Einar blir venner PLAN-B & Acast
- ForsvinningsFredag Podkast Sara Høydahl og Bauer Media
- Synnøve og Vanessa Vanessa Rudjord & Synnøve Skarbø
- Giæver og gjengen VG
- Krimpodden VG
- Viaplay Premier League Pod Viaplay
Andere Nachrichten und Politik Podcasts
- Q&CO på B.T. B.T.
- Det, Vi Taler Om Podimo
- B.T. & det gode selskab B.T.
- Borgerlig Tabloid B.T.
- Genstart DR
- Kongehuset bag kulissen B.T.
- Du lytter til Politiken Politiken
- Under gulvtæppet Jyllands-Posten
- Småt Brændbart Anna Thygesen, Podads
- BorgenUnplugged Qvortrup Media
- Ikke Et Ord Om Politik Morten Messerschmidt
- Verdens klogeste land Kristoffer Eriksen og Jesper Juhl
- Avistid Weekendavisen
- Revolutionary Left Radio Revolutionary Left Radio
- Det Hvide Snit - en podcast om AGF Dennis Bjerre, Kim Robin Graahede, Mathias Maznikar-Hansen
- Pilestræde Berlingske
- Ministertid Altinget
- Frokostshowet på P5 P4-gruppen
- Børsen Morgenbriefing Børsen
- Øverste hylde Ekstra Bladet