Nach Genre filtern
- 61 - Nu’ det (snart) jul igen, hil bagedyst-dronningen Sandra og lidt om valg i USA
Det har jo været præsidentvalg i USA – og til januar rykker Donald Trump (igen) ind i Det Hvide Hus. Men hvorfor hedder det egentlig ”Det Hvide Hus”? Det var omdrejningspunktet i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” – og du kan jo gætte lidt med, når du har hørt de to påstande.
Vi kommer også forbi valget i en snak med Martin, der sammen med sin familie har boet i USA over 20 år – men flyttede tilbage til Danmark for få år siden, fordi de ikke kunne li’ udviklingen ”over there”.
Det går ”ret ok” for Sandra fra Them ved Silkeborg i tv-programmet ”Den Store Bagedyst”. Sidste weekend blev hun mesterbager for tredje uge i træk! Vi tjekker lige ind med den seje bagerinde, der til daglig er jordemoder på Regionshospitalet i Viborg.
Vi får også snakket om tidlig oppyntning til jul og et dilemma om temperatur-uenighed på arbejdspladsen. Og så slutter ugens podcast selvfølgelig med en Giga Mega Quiz.
Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Lise fra Viborg, Kim fra Viborg, Heidi fra Hobro og Kenneth fra Viborg.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 09 Nov 2024 - 60 - Banke banke på… Hvem der? Nik & Jay
I denne uge var det ”banke banke på joke-dag” og vi tog imod de bedste jokes fra verdens bedste lyttere. Måske der er nogen, du ikke har hørt fra - der var i hvert fald en del, der fik Malene til at grine.
Det har også været Halloween, og det satte sit præg på legen ”Det’ Godt Med Dig, Do”, hvor det handlede om KÆMPE græskar. Faktisk verdens største, tungeste græskar.
Har du nogensinde tænkt over, at Nik & Jay åbenbart er store mad-entusiaster? Der er i hvert fald masser af referencer til mad i deres sange – Peder lavede en top 5 over de bedste, og du kan høre den her i podcasten.
Sammen med en masse andre højdepunkter fra ugen i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg.
Ingen morgenradio og ingen podcast, uden fantastiske lyttere! Og nogle af dem er også kommet med her i podcasten. Så stor tak til Frank fra Silkeborg, Signe fra Løvel, Lexi fra Bjerringbro, Tanja fra Viborg og Anja fra Ulstrup.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 02 Nov 2024 - 59 - Behind the scenes på ”Forræder” – og er det ok at blive drønfuld til firmajulefrokosten?
Både Peder og Malene kunne vildt godt tænke sig at være med i tv-programmet ”Forræder”. Det er de ikke – men det er Birgitte fra Randers, som i øvrigt underviser på Kulturskolen i Viborg Kommune. Og i denne uges podcast afslører hun blandt andet flere ting om, hvordan det foregik ”behind the scenes”. Dét, vi ikke ser på skærmen.
Det er ikke det eneste populære tv-program, du kan høre mere til. Det handler nemlig også om ”Den Store Bagedyst”. Vi har snakket med Sandra fra Them ved Silkeborg, der er jordemoder på Regionshospitalet i Viborg – og som blev ugens Mesterbager i sidste afsnit.
Ugens dilemma handler om en kollega, der driller sig møghamrende fuld til firmajulefrokosten hvert år og bliver drønirriterende. Kan og skal man sige det til ham – og hvordan gør man det i så fald? Det var der delte meninger om.
I legen ”Det Er Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvor morgenkagen spandauer har fået sit navn fra – og så kan du selvfølgelig også gætte med i en omgang ”Giga Mega Quiz” sidst i podcasten.
Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Peter fra Fiskbæk, Lasse fra Rødding, Heinrich fra Bjerregrav, Lisa fra Viborg og Karina fra Løvelbro.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 26 Oct 2024 - 58 - EFTERÅRSFERIE-SPECIAL: Det’ Godt Med Dig, Do… megamix
Normalt gi’r denne podcast dig nogle af de bedste øjeblikke fra ugens udgaver af programmet ”Go’morgen Midtjylland” på Radio Viborg. Men Peder og Malene (og dermed programmet) har haft efterårsferie i denne uge – og så er det jo lidt svært at give dig det bedste derfra.
I stedet får du en særlig podcast med et ”megamix” af én af vores yndlingslege i programmet; nemlig Det’ Godt Med Dig, Do… Den går ud på, at Peder og Malene fortæller to forskellige historier om den samme ting – og så kan du gætte lidt med på, hvem der fortæller sandheden.
Vi har samlet fire styks, som aldrig har været med i podcasten før. Du kan f.eks. gætte med på, hvorfor sodavanden Pepsi hedder sådan – og hvorfor man på engelsk kalder bryllupsrejsen for ”honeymoon”.
Du kan også prøve om du kan gennemskue hvad der er sandt og hvad der er løgn omkring det legendariske konsol-spil ”Donkey Kong”. Og hvorfor myggestik egentlig klør…
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 19 Oct 2024 - 57 - Kærestens tørre boller, mere Tour de Midtjylland og Anette blev skilt ved sidste blik
Vi har i denne uge været på de sidste to etaper af ”Tour de Midtjylland” og sendt morgenradio fra Hammershøj (mandag) og Ans (torsdag) – og det kan du høre lidt af her i podcasten.
Vi snakker f.eks. om dansk frugtvin med Jens fra Cold Hand Winery – og om kagetapas og glæden ved at bo i en lille by med Nanna, der kom hele vejen til finalen af Den Store Bagedyst forrige år.
Apropos populære tv-programmer, så sluttede årets sæson af ”Gift ved første blik” i denne uge. Vi har hele sæsonen fulgt Anette Winkler-Bauer, der blev gift med Frank.
Anette er nemlig oprindelig Viborg-pige og boede i Viborg de første 23 år af sit liv. Hun valgte i sidste ende at blive skilt fra Frank igen – hør hvorfor her i podcasten.
Ugens dilemma handlede om tørre boller. Altså ikke den slags man skal gå til læge med – men bagværk. Men kan man komme efter to år og sige, at man aldrig har kunnet lide sin kærestes hjemmebag? Eller må man bare leve med tørre boller resten af livet?
Du kan også udfordre dig selv og se, om du kan gætte rigtigt.
Både i en omgang ”Det’ Godt Med Dig, Do”, der handler om det svenske band Roxette – og i en Giga Mega Quiz, hvor vi oplever noget, vi aldrig har prøvet før. Nemlig at en deltager ”kidnapper” en fremmed i et supermarked til at hjælpe.
Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Mickei fra Viborg, Christina fra Løgstrup og Jane fra Viborg.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 12 Oct 2024 - 56 - Tour de Midtjylland, sommer-depression og Den Store Bagedyst!
Peder og Malene har i denne uge været på ”Tour de Midtjylland”. Tre af ugens morgenradioer er blevet sendt ude fra virkeligheden – nemlig fra Skals (mandag), Karup (onsdag) og Mønsted (fredag). Touren fortsætter i øvrigt med endnu et par ”etaper” i uge 41, nemlig Hammershøj mandag 7. oktober og Ans torsdag 10. oktober.
Du kan i denne uges podcast høre nogle af de bedste besøg, der har været i det mobile studie rundt på Tour de Midtjylland.
Hør f.eks. mere om Mønsted Kalkgruber, Flyvestation Karup og hvordan det kan være, at der er så mange fra Skals, der har drevet det til noget stort – eksempelvis en statsminister (Anders Fogh Rasmussen), et par andre ministre op gennem 80’erne og 90’erne samt en af Europas mest respekterede erhvervschefer (Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk).
Der er denne weekend premiere på den nye sæson af Den Store Bagedyst – og én af årets deltagere er Sandra fra Them ved Silkeborg, der arbejder som jordemoder på Regionshospitalet Viborg. Hør mere til hende her i ugens podcast.
Der er også et par gode bud på, hvad det allerbedste ved efterår er. Og så kan du selvfølgelig udfordre sig selv lidt og gætte med i en omgang Giga Mega Quiz.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 05 Oct 2024 - 55 - NIX PILLE ved min pude, legeaftaler med dårligt selskab og galt eller genialt PR-stunt
Hvad vil du – under ingen omstændigheder – dele med andre… ikke engang din bedre halvdel? Det spurgte vi om på Facebook – og det, klart flest svarede, var; ”tandbørste”. Men der var nu altså en stribe andre gode svar – inklusiv et par dobbeltmoralske. Hør mere her i ugens podcast.
I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do”, kan du gætte lidt med på, om Mickey Mouse egentlig var Disney’s første succesfulde tegneserie-figur… eller om der havde været en anden først. Og apropos at gætte med, så kan du selvfølgelig også prøve kræfter med en omgang ”Giga Mega Quiz” sidst i podcasten.
Undervejs handler det også om at firmanavnet Lauritz.com genopstår, selvom de fleste nok har dårlige associationer med navnet. Og i ugens dilemma er det store spørgsmål, om man som forældre skal forsøge at forhindre sit barn i at lege med et andre barn, man synes er ”dårligt selskab”.
Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Lotte fra Bjerringbro, Lisa fra Rødkærsbro, Solvejg fra Viborg, Charlotte fra Bjerregrav, Line fra Knudby og Trine fra Daugbjerg.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 28 Sep 2024 - 54 - Tinderdate i rutsjebanen og konens (hvide?) løgn
I denne uges podcast kigger vi nærmere på en stribe af livets store spørgsmål… som eksempelvis; Hvad er det klammeste, du nogensinde har vundet i en skuffe eller et skab? Hvorfor hedder bandet 10cc, som kommer til Viborg og spiller på Forever Festival næste år, egentlig 10cc? Og er det en god eller dårlig idé at tage på tinderdate i Djurs Sommerland?
Du kan også høre mere til Ugens Dilemma, hvor en lytter har fundet ud af, at konen har løjet for ham om, hvordan den der bule på bilen er opstået… men skal han konfrontere hende med det eller ej?
Og som afslutning på ugens episode kan du selvfølgelig, som altid, gætte lidt med i en udgave af verdens største radiokonkurrence; Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz.
Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stor tak til Birgitte fra Tørring, Elisabeth fra Stoholm, Birgit fra Bjerringbro, Henrik fra Thorsø, Helle fra Skals og Frank fra Vejrumbro, der er med i denne uges episode.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 21 Sep 2024 - 53 - Vi har skaffet ROYAL RUN til Viborg – så du kan ”se giraffen”
Det er (mere eller mindre) Radio Viborgs fortjeneste, at der næste år skal løbes Royal Run i Viborg. Det var så lidt! I hvert fald ville kommunens kulturdirektør ikke risikere (igen) at få skældud fra Peder og Malene – så nu sker det altså. Og du kan høre mere om det royale motionsløb i ugens podcast.
Ugens Dilemma var ganske enkelt; Kan man fortsætte med at være veninde med sin (nu) eks-svigerinde. Der kom mange gode inputs under opslaget på Radio Viborgs facebookside.
Vi får os igen en snak med Anette, der oprindelig er fra Viborg – og som man lige nu kan følge i ”Gift ved første blik” på DR1. Senest har hun været på bryllupsrejse i Prag med sin spritnye mand, Frank. Hør mere om, hvordan dét gik.
Podcasten starter med en snak om et fantastisk højdepunkt i en generelt fantastisk weekend – og slutter med en Giga Mega Quiz, du jo kan gætte lidt med på. Og undervejs kan du også gætte med, når der i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kommer to forskellige forklaringer på udtrykket ”at se giraffen”.
Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Nanna fra Balling, Per fra Ulbjerg, Betina fra Viborg, Heidi fra Nedre Hvam, Ann fra Viborg og Kasper fra Bjerringbro.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 14 Sep 2024 - 52 - Emoji-forvirring, dilemma om en 14-årig næse og hvorfor hedder bandet OASIS?
Er det legendariske engelske band OASIS (der jo lige er blevet gendannet) egentlig opkaldt efter et badeland – eller det der grønne skum, man laver blomsterdekorationer i? Det ved du måske ikke nu – men det gør du, når du har hørt denne podcast!
Du kan også blive klogere på, om du måske bruger en emoji helt forkert – ifølge andre. Vi har nemlig haft en snak om den forvirring der kan opstå, hvis afsender og modtager af en besked ikke er helt enige om, hvad en emoji betyder. Der er stods alt forskel på ”græder af grin” og ”jeg er helt knust”…
Ugens dilemma omhandler en 14-årig næse – og om man som forældre skal give lov til at den bliver piercet eller ej. Det var der flere gode meninger om. Og så er der godt nyt til alle, der – ligesom Peder og Malene – er så ”slumretæppe-agtige”, at de er vilde med tv-serien ”Sommerdahl”.
Som altid, så slutter podcasten med en udgave af Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz, hvor der var premiere på en helt ny kategori; ”Den skumle fortid”. Lyt – og gæt – med.
Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Sally fra Stoholm, Maja fra Viborg, Kristine fra Mammen, Line fra Borre og Heidi fra Viborg.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 07 Sep 2024 - 51 - Flæskesteg længe leve, den store sengetøjs-dyst og hvad blev der af Nana?
Hvad blev der egentlig af Nana fra den fantastiske tv-serie af samme navn i 80’erne? Det kan du blive klogere på i en omgang ”Det’ Godt Med Dig, Do”’ i denne uges podcast.
Der er snak om at lave en ”mad-kanon” – altså en liste over de danskeste af danske madretter, som aldrig må blive glemt. Vi spurgte hvad der bør komme på sådan en liste, og du kan høre om et godt forslag.
Du får også historien om, at nye mobilregler på Viborg Gymnasium viste sig at have en uventet sidegevinst. Peder og Malene konkurrerer i den store sengetøjs-dyst. Og så er der selvfølgelig en Giga Mega Quiz, du kan gætte lidt med på.
Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stor tak til Malene fra Sdr. Rind, Jill fra Viborg, Elisabeth fra Stoholm og Christian fra Viborg
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 31 Aug 2024 - 50 - 9-årig bjergbestiger, sjove og frække fund derhjemme – og snegle-porno!
Hvad er det mest… opsigtsvækkende, du nogensinde har fundet derhjemme, som var efterladt af tidligere beboere? Det kommer til at handle om alt fra en stor, sort vibrator bag et spejl – til frygten for at finde en død mand under gulvbrædderne.
Vi har i denne uge også snakket med 9-årige Lasse fra Bjerringbro og hans mor Louise. Daniel har nemlig lidt besteget Kilimanjaro, det højeste bjerg i Afrika – selvom han faktisk slet ikke er gammel nok til at gøre det ifølge reglerne. Hør mere om den kæmpe oplevelse.
Du kan også høre mere til Anette, der oprindelig er fra Viborg – og som man netop har kunnet se blive ”Gift ved første blik” på DR1. Du kan gætte med i både en udgave af legen Det’ Godt Med Dig, Do og selvfølgelig en Giga Mega Quiz – og så er der (måske lidt FOR) detaljerede beskrivelser af snegle-porno!
Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Ditte fra Bjerringbro, Pernille fra Ørum, Tony fra Rødkærsbro og Daniel fra Løgstrup.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.Sat, 24 Aug 2024 - 49 - Hyben i hovedet, alt for meget slik og Anette skal giftes ved første blik
Så er vi klar med den første ”almindelige” podcast efter sommerferien, hvor du får en håndfuld højdepunkter fra ugens løb i programmet Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg.
Du kan f.eks. møde Anette, som er gammel Viborg-pige – og en af deltagere i den kommende sæson af ”Gift ved første blik”. Hvorfor har hun meldt sig til at blive gift med en fuldstændig fremmed?
Og apropos tv-programmet, så har vi også fat i Frederik fra TV-Midt/Vest, der har været med til at lave en dokumentar om Danmarks ældste borger; Kirsten fra Struer på 110 år.
Det har også handlet om, hvor onde søskende kan være ved hinanden… åh ja, ”søskende-kærlighed”… der er både en hjemmelavet faldskærm, en usynlig mobiltelefon og kløende hyben på listen.
Hverdagen er jo tilbage efter ferie – og det kan også betyde, at der er nogle lækre ferie-vaner, man er nødt til at få brudt. Mere fornuftige sengetider og madvaner… eller måske mindre snolder?
I legen Det’ Godt Med Dig, Do kan du gætte med på, hvorfor Rip, Rap og Rup egentlig bor hos deres onkel Anders – og så er der selvfølgelig en udgave af Giga Mega Quizzen sidst i podcasten.
Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Mette fra Hammershøj, Jesper fra Viborg, Laura fra Ravnstrup, Connie fra Hundelev og Kasper fra Kjellerup.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 17 Aug 2024 - 48 - SOMMER-SPECIAL: Det’ Godt Med Dig, Do… megamix
Så er det den sidste uge med sommer-specials, før podcasten fra næste episode igen er fyldt med de bedste og sjoveste klip fra programmet Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg.
Og som at varme lidt op til at hverdagen vender tilbage, præsenterer vi dig i denne uge for et ”megamix” med hele fem udgaver af én af vores yndlingslege i programmet; nemlig Det’ Godt Med Dig, Do…
Den går ud på, at Peder og Malene fortæller to forskellige historier om den samme ting – og så kan du gætte lidt med på, hvem der fortæller sandheden.
Vi har samlet fem styks, som aldrig har været med i podcasten før. Du kan f.eks. gætte med på, hvor meget verdens dyreste stykke chokolade koster – og den dyreste brudekjole nogensinde. Vi gør dig også klogere på, hvor udtrykket ”røven af 4. division” og begrebet ”græsenke” stammer fra – og hvem der i sin tid opfandt gaffatape.
Sommer-special: Normalt er denne podcast jo en samling af de bedste klip fra ugen, der er gået i Radio Viborgs morgenshow, Go’morgen Midtjylland. Men i sommerferie-perioden, hvor programmet holder pause, kaster Peder og Malene sig i stedet over forskellige emner, som de selv synes kunne være giga mega interessante – eller som er blevet foreslået af Verdens bedste lyttere.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 10 Aug 2024 - 47 - SOMMER-SPECIAL: Over 100.000 følger med i Julies liv på Instagram
Lav mad med mig… Glimt fra en skøn søndag… Reklame: Få rabat på de stylingsprodukter, jeg bruger.
24-årige Julie Elgaard, der bor i Vejrumbro ved Viborg sammen med sin kæreste Lasse, datteren Elina på 5 år og sønnen Elliot på 1 år, deler sit liv og sin hverdag på Instagram og TikTok.
Og med over 100.000 følgere, kan hun ikke bare leve af det – men leve godt af det!
Men hvordan er det at dele sit liv med så mange fremmede mennesker? Hvad er fordelene – og hvad er ulemperne? Og hvordan kom hun overhovedet i gang i sin tid?
Bliv lidt klogere på livet som influencer og instagram-kendis… med @julieelgaard_
Sommer-special: Normalt er denne podcast jo en samling af de bedste klip fra ugen, der er gået i Radio Viborgs morgenshow, Go’morgen Midtjylland. Men i sommerferie-perioden, hvor programmet holder pause, kaster Peder og Malene sig i stedet over forskellige emner, som de selv synes kunne være giga mega interessante – eller som er blevet foreslået af Verdens bedste lyttere.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Gæst: Julie Elgaard.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 03 Aug 2024 - 46 - SOMMER-SPECIAL: I røg og damp for Danmark
Per Aastradsen fra Vorde nord for Viborg er mere end almindelig glad for at grille – og har været det i mange år! Han er tidligere mangeårigt medlem af det danske grill-landshold og har repræsenteret de rød/hvide farver ved en stribe grill-mesterskaber rundt i store dele af verden.
I dag griller han kun privat – men stadig noget mere, end de fleste.
Han er også mangeårig ven af huset på Radio Viborg, hvor vi i tidernes morgen ganske enkelt døbte ham ”Grill Per”. Og nu er han tilbage i denne uges sommer-podcast.
Vi snakker røverhistorier og minder fra tiden på landsholdet og til mesterskaber – hvor det flere gange er blevet til f.eks. VM-guldmedaljer.
Det bliver også til en opdatering på grill-grej, gadgets og tendenser – som pille-grill. Og så får du selvfølgelig også bare tips og tricks til næste gang, du skal grille. Eksempelvis hvordan du griller den perfekte pølse.
Sommer-special: Normalt er denne podcast jo en samling af de bedste klip fra ugen, der er gået i Radio Viborgs morgenshow, Go’morgen Midtjylland. Men i sommerferie-perioden, hvor programmet holder pause, kaster Peder og Malene sig i stedet over forskellige emner, som de selv synes kunne være giga mega interessante – eller som er blevet foreslået af Verdens bedste lyttere.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Gæst: Per Aastradsen.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 27 Jul 2024 - 45 - SOMMER-SPECIAL: OL-opvarmning med Rikke Skov
Hvordan er det egentlig at være med til OL – der jo af mange betegnes som det største af det største, hvis man er professionel sportsudøver? Det har vi spurgt den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Skov om.
Udover at have vundet Champions League 3 gange – og DM hele 10 gange – med Viborg HK, så har hun også spillet 152 kampe og scoret 384 mål for det kvindelige danske håndboldlandshold. Og hun var med til at repræsentere Danmark til OL i både 2004 og 2012 – hvor det i 2004 blev til OL-guld!
Sommer-special: Normalt er denne podcast jo en samling af de bedste klip fra ugen, der er gået i Radio Viborgs morgenshow, Go’morgen Midtjylland. Men i sommerferie-perioden, hvor programmet holder pause, kaster Peder og Malene sig i stedet over forskellige emner, som de selv synes kunne være giga mega interessante – eller som er blevet foreslået af Verdens bedste lyttere.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Gæst: Rikke Skov Sabra.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 20 Jul 2024 - 44 - SOMMER-SPECIAL: Sure sokker og tå-sutteri
Vi spurgte før sommerferien om, hvad verdens bedste lyttere godt kunne tænke sig, at vi lavede podcasts om i de uger, hvor radioprogrammet ”Go’morgen Midtjylland” holder ferie.
Blandt idéer som ”gravide hunlus” og ”rumvæsener” var der også et forslag fra Line fra Frederiks: Sure sokker. Det kunne vi alligevel ikke stå for… såååå… værsgo!
Du kan blive lidt klogere på, hvorfor vores fødder sveder – og hvad man kan gøre ved det – når vi snakker med fodterapeut Charlotte Johnsen fra Klinik for Fodterapi i Sundhedshuset Viborg.
Vi kommer også ind tætte sko, der ikke kan ånde… Peders boxershorts… og om Malene nogensinde er blevet spurgt, om en mand måtte sutte på hendes tæer.
Sommer-special: Normalt er denne podcast jo en samling af de bedste klip fra ugen, der er gået i Radio Viborgs morgenshow, Go’morgen Midtjylland. Men i sommerferie-perioden, hvor programmet holder pause, kaster Peder og Malene sig i stedet over forskellige emner, som de selv synes kunne være giga mega interessante – eller som er blevet foreslået af Verdens bedste lyttere.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 13 Jul 2024 - 43 - SOMMER-SPECIAL: Oversete ferieaktiviteter i Midtjylland
Der er en stribe turistattraktioner og -aktiviteter i Midtjylland, man måske er nemme nok at komme i tanke om. Men der er også masser af steder, du måske aldrig har hørt om.
Vi har efterlyst ferieaktiviteter, der måske er lidt oversete. Og verdens bedste lyttere har slået til igen og er kommet med masser af forslag. Du kan høre om en stribe af dem i denne uges podcast, blandt andet en verden af labyrinter og et slags landbrugs-klappedyr-museum.
Tak til Lotte fra Bjerringbro, Emma fra Viborg, Else fra Sdr. Onsild og Marianne fra Skals, der er med i ugens podcast.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Sat, 06 Jul 2024 - 42 - STORE ferieplaner, VILDE events og et KÆMPE tag
Så er skolernes sommerferie i gang – og i løbet af de kommende seks uger holder langt de fleste danskere en kortere eller længere ferie. Vi har i denne uge spurgt; Hvad glæder dig du allermest til, denne sommer. Hør om store, spændende – og nuttede – sommerplaner.
Også på efterskolerne rundt om er skoleåret nu slut. Store tude-uge er ovre – men for eleverne på Klejtrup Musikefterskole har de haft en helt vild oplevelse af snakke om i denne uge. De stod nemlig forleden på scenen i Parken foran over 45.000 tilskuere. Hør mere om den oplevelse i ugens podcast.
Du kan også høre mere om en VILDT 2025! For selvom der har været – og fortsat er – en del store events i Viborg i år, så bliver det meget vildere næste år! Du kan også høre om at skulle skifte 700(!) m2 tag, gætte med på hvorfor McDonald’s hedder McDonald’s – og så slutter vi selvfølgelig med en omgang Giga Mega Quiz.
Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Stefan fra Linå, Benny fra Roum, Jeannie fra Viborg, Maja fra Vinderslev og Trine fra Kjellerup.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
Redigering: Anton Gerdes Grauslund.Fri, 28 Jun 2024 - 41 - Prepper du? Og EM: er Englands landstræner forelsker i Danmarks?
Noget kunne tyde på, at den engelske fodboldlandstræner er SÅ glad for danske Kasper Hjulmand, at man næsten tænker ”get a room”. Vi snakker i denne uge både om det – og lidt mere seriøs EM. For hvordan er det med pointregnskabet forud for sidste kamp? Det gør sportsredaktør Danni Kristensen fra Viborg Folkeblad os lidt klogere på. Det her i denne uge generelt handlet meget om prepping, efter at vi er blevet anbefalet at have vand, dåsemad, medicin og så videre på lager. Peder og Malene har måske ikke ligefrem landsdelens mest velforsynede nødlager, kan vi godt afsløre… Ugens dilemma handlede om en fin date – men uenighed bagefter om, hvordan og hvorledes med regningen. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du blive klogere på, hvorfor megastjernen Madonna hedder sådan – og så er der selvfølgelig også en ”Giga Mega Quiz” til sidst i podcasten. Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stor tak til Lina fra Hald Ege, Laila fra Vammen, Christian fra Viborg og Anna Marie fra Skelhøje. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 22 Jun 2024 - 40 - Peder tænker på Malene på toilettet, ik’ tis på badeturen og små-klamme mad-kombo’er
Pisser du bare ude i vandet, hvis du er ude og bade? Vil du i så fald ikke godt lige lade være med det, tak… hør hvorfor i hvert fald Silkeborg Kommune nu kommer med dén bøn. Et andet godt spørgsmål, du får svar på i denne podcast, er hvorfor Peder sommetider tænker på Malene ude på toilettet. Hvis du synes at det lyder grænseoverskridende og små-sexuelt, så kan vi forsikre dig om, at det er det IKKE! Vi har i denne uge snakket om temmelig alternative mad-kombinationer… som rundstykke med varm leverpostej OG jordbærsyltetøj. Eller nachos med cheddarost OG makrel. Øhhh, nej tak. Du kan også høre om at ”Badehotellet” er blevet revet ned, hvorfor man siger at det er storken der kommer med babyer, weekendhøjdepunkter og selvfølgelig en omgang Giga Mega Quiz – verdens STØRSTE radiokonkurrence. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Britta fra Spøttrup, Rikke fra Møldrup, Tina fra Ndr. Hvam og Anja fra Skals. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 15 Jun 2024 - 39 - Ristede løg i Malenes kavalergang og navngivning af en grim plastik-stork
Kender du det, at man tænker; ”Okay, hvordan endte samtalen hér? Vi snakkede da om noget helt andet…” Nå, men vi havde en snak om donuts, der endte med ristede løg i Malenes kavalergang! Sorry, not sorry. Der er også opfølgning dén plastik-stork, Peder har fået i fødselsdagsgave – som du kunne høre om i sidste uges podcast. For den skal selvfølgelig have et navn – og der kom masser af gode forslag. I denne uge var der en møg-heldig dansker, der vandt 760 millioner kroner i Eurojackpot. Det var ikke en af os, kan vi godt afsløre… men det sætter da tankerne i gang. Og vi spurgte hvad DU ville gøre som noget af det første, hvis du vandt så mange penge. Ugens Dilemma handler om at være blevet spurgt til at hjælpe en ven med en opgave… der så pludselig vokset sig noget større, end man havde forestillet sig. Og kan man så tillade sig at sige fra igen? Du kan også høre om weekend-højdepunkter, bliver klogere på hvem der opfandt Fanta-sodavanden og selvfølgelig gætte med for sjov i en omgang Giga Mega Quiz. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Karina fra Vinkel, Ulla fra Frederiks, Alex fra Møldrup, Helle fra Skals, Gitte fra Haderup og Linette fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 08 Jun 2024 - 38 - Toiletpapir-hamstring, skøre gaver – og en grim stork
Peder har i denne uge haft fødselsdag og Malene har givet ham en… skal vi være søde og sige… opsigtsvækkende gave! Det blev i øvrigt også til en mere generel snak om skøre og alternative gaver – og du kan bl.a. høre, at man som kvinde måske skal passe på med at nævne praktiske ting lige før sin fødselsdag. Når denne podcast udkommer, er finalen i årets udgave af tv-programmet ”Forræder” sendt. Men fredag morgen blev der varmet op med spørgsmålet; Ville DU være en god ”Forræder”? Det kan du høre mere til. Du kan også høre mere om en FCM-fodboldfan, der blev så begejstreret over klubbens DM-titel, at han næste selvantændte… brandvæsenet endte i hvert fald med at måtte rykke ud. Der er et kik på, hvad der åbenbart er det vigtigste at få købt et lager af, hvis krisen rammer. Vi snakker weekend-højdepunkter som Viborg Streetfood Festival og Kalkmineløb – og sidst i podcasten kan du, som altid, gætte lidt med i en udgave af verdens største radiokonkurrence, Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz. Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stor tak til Louise fra Viborg, Sanne fra Kjellerup, Sarah fra Rødding, Mette fra Viborg og Kristina fra Lånum. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 01 Jun 2024 - 37 - Puuuh, min kollega stinker af sved + lancering af unik kaffepokal
Skal man gøre en kollega opmærksom på det, hvis hun lugter temmelig kras af sved – og hvordan i alverden gør man det så? Det var ”ugens dilemma” – og du kan høre gode råd fra både én, der har prøvet at sige det til en kollega… og fra én, der har fået det at vide! Vi spurgte til weekend-højdepunkter og får historier om flere store oplevelser, som nogle af verdens bedste lyttere har været til – lige fra Taylor Swift koncert til at løbe med i det store Royal Run. Du kan også høre om et meget opsigtsvækkende fund i en nordjysk grusgrav og Malle med sus i skørterne. I legen ”Det er godt med dig, do” kan du høre om, hvem der opfandt sneakers-skoen. Og så kan du selvfølgelig også gætte med for sjov i en udgave af verdens største radiokonkurrence; Giga Mega Quizzen. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Maja fra Viborg, Daniel fra Løgstrup, Sune fra Viborg, Iani fra Viborg, Marianne fra Karup og Jens fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 25 May 2024 - 36 - Test af surprise-sodavand og en AKAVET situation, da Iris Gold var på besøg
Der er kommet nye varianter af Faxe Kondi, hvor du ikke kender smagen på forhånd. Peder og Malene kastede sig over et par varianter - og især én af dem var… anderledes! Sangerinden Iris Gold har været på besøg til blandt andet en snak om den nye single ”Boys Boys Boys”. Det var helt fantastisk hyggeligt – men lige på ét tidspunkt blev stemningen lidt akavet i studiet. Så kan det gå, når man misforstår og bliver grådig! Du kan også høre mere om Ugens Dilemma: Hvad gør man, når ens partners store drøm er at købe et sommerhus – men man selv hader idéen? Vi fik også en snak om en højtflyvende og meget dyr middag, Silkeborgs store triumf i fodboldens pokalturnering og selvfølgelig en Giga Mega Quiz, du kan gætte lidt med på. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Lene fra Silkeborg, Mette fra Højslev, Jonas fra Bjerringbro, Erling fra Møldrup og Gitte fra Haderup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 18 May 2024 - 35 - SURPRISE… til fantastiske mødre - og ugebladet Søndag, men hvorfor mandag?
Moooor er den bedste… i veeeerden… Ja, du skal selvfølgelig synge det, i stedet for bare at sige det. Ellers er det jo vildt mærkeligt! Men vi har i denne uge varmet op til Mor’s dag søndag den 12. maj – nemlig ved at overraske og forkæle tre fantastiske mødre. Du kan her i podcasten høre hvordan det lød, da vi lavede et lille bagholdsangreb i Hald Ege Børnehus. Det skal også handle om”weekend-højdepunkter”. Vi mener at det mandag morgen er en god idé at kigge tilbage på sin weekend og lige vurdere, hvad der var det allerbedste. Du kan denne gang høre om en tur i forlystelsespark og en helt fantastisk koncert med Bryan Adams. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” handler det om, hvorfor i alverden ugebladet Søndag hedder sådan – når det nu først udkommer om mandagen. Lyt med og gæt lidt med for sjov. Du kan til sidst i podcasten også se om du kan gætte rigtigt i en omgang ”Giga Mega Quiz”. Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stort tak til Heidi fra Kjellerup, Tanja fra Viborg, Linda fra Ravnstrup, Grethe fra Stoholm og Mette fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 11 May 2024 - 34 - Pony-impulskøb, brusebad og så hørte du det hér først: VFF rykker helt sikkert IKKE ned!
Hvordan kommer man liiige til at impuls-shoppe en pony? Tja… det er bare én af de ting, du kan blive klogere på i denne uges podcast! Du kan også blive klogere på, hvad forskellen på syltetøj og marmelade er – hvis der da overhovedet ER nogen forskel. Vi har også haft besøg af sportsredaktør Danni Kristensen fra Viborg Folkeblad, der er hamrende ligeglad med, at det teoretisk stadig kan ske: Han tør godt sige, at Viborg FF ikke længere risikerer nedrykning. Forskere og såkaldte eksperter er meget uenige om det er bedst at gå i bad om morgenen eller aftenen. Så vi spurgte i stedet verdens bedste lyttere – og du kan høre nogle af svarene i ugens podcast. Vi slutter som altid med en omgang ”Giga Mega Quiz”, hvor du jo kan gætte lidt med for sjov. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Sisse fra Løgstrup, Pia fra Skals, Rikke fra Toustrup, Rikke fra Viborg og Steffen fra Løgstrup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 04 May 2024 - 33 - Meget specielle køb og salg på nettet + må en konfirmand virkelig have svenskergarn?
Hvad er det mest specielle, du nogensinde har købt eller solgt på nettet – på DBA, Marketplace og så videre? Det spørgsmål kom der masser af fantastiske svar på – du kan bl.a. høre om en kombineret buttplug/lommlygte i denne uges podcast… Ugens dilemma kom fra en mor, hvis søn gerne vil have frisuren ”mullet” – også kaldes svenskergarn eller hockeyhår - til sin konfirmation. Hun synes det er mega grimt – men kan hun sige nej til den unge mand? Vi varmede også op til det allersidste afsnit af den populære tv-serie ”Badehotellet”. For mens Malene er stor fan og har set alle afsnit, har Peder aldrig rigtig forstået hypen… spørgsmålet er, om Malle og lytterne kan overbevise ham om, at han har taget fejl. I vores leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvordan cornflakes blev opfundet – og sidst i podcasten er der som altid en udgave af vores ”Giga Mega Quiz”. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Karsten fra Ulbjerg, Elisabeth fra Stoholm, Karina fra Fjelsø, Ulla fra Frederiks, Mikkeline fra Viborg, Christina fra Vester Hornum, Charlotte fra Skive, Majken fra Sdr. Rind og Julie fra Ørum. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 27 Apr 2024 - 32 - Peder bliver måske hentet af FBI, dilemma om larmende børn og så’ der DM i Skills
Gad vide hvor stor konsekvens det kan få, at ramme forkert på tastaturet? Peder skulle google den amerikansk præsidents kone, Jill Biden – men kom til at taste et ”K” i stedet for et ”J”… Så vi frygter at FBI eller PET er på vej efter ham… Ugens dilemma omhandlede larmende børn hos overboen i opgangen. Hvordan griber man lige dét an, når man samtidig er hamrende konkliktsky? Der kom gode råd fra verdens bedste lyttere! Vi har snakket med 19-årige Tilde fra Stoholm, som er ved at uddanne sig til gourmetslagter – og er så dygtig, at hun for 2. gang er udtaget til DM i Skills. Hør mere om, hvad hun skal dyste i til mesterskabet. I vores leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kom vi med to forskellige påstande om, hvilket dansker, der har rekorden for at have vundet flest OL-guldmedaljer. Du kan jo gætte lidt med for sjov. Det samme kan de selvfølgelig også i en omgang ”Giga Mega Quiz”. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Kirstine fra Løvel, Marianne fra Viborg, Camilla fra Thorsø, Maiken fra Silkeborg og Kristina fra Ørum. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 20 Apr 2024 - 31 - SE, ET EGERN… tegneserie-agtige bynavne og nyt om Royal Run
Malene har fået et udstoppet egern i fødselsdagsgave fra Peder – oooog allerede fået det ødelagt. Hovsa. Egernet er til gengæld også blevet navngivet, takket være gode forslag fra verdens bedste lyttere. Royal Run har spændende nye tiltag på årets rute i København… men hvad med resten af Danmark. Kan man gøre noget liggende i de fire andre byer, løbet afholdes i? Det bliver sgu nok lidt svært i Brønderslev. Det handler blandt andet også om rod i køkkenskufferne – noget, de fleste nok kender til. Om danske byer, der har så specielle eller sjove navne, at det lyder som noget fra en tegneserie. Og så selvfølgelig en omgang ”Giga Mega Quiz” sidst i podcasten. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 13 Apr 2024 - 30 - BREAKING NEWS om storke, dilemma om unges drikkeri og masser af prutbakterier
Hvor mange genstande må man få med til fest, når man går i 8. klasse – og kan man som forældre tage den snak op med de andre forældre, uden at sætte ens barn i total forlegenhed? Det var en del af ugens dilemma, og du kan her i podcasten høre gode råd fra en far, der har stået i situationen for nyligt. Du kan også høre mere om prutbakterier – og hvem har ikke lyst til det. Vi snakkede nemlig om, at man risikerer at få dem helt op på sin tandbørste, hvis man skylder ud med ”låget” på toilettet åben. Og så kom der opfølgende spørgsmål, som vi selvfølgelig også forsøgte at svare på. Peders storke-fetish kom igen-igen på banen i denne uge. Der er nemlig breaking news om det vestjyske stork Keld, som åbenbart er blevet træt af at blive filmet hele tiden – men til gengæld er blevet rigtig glad for at kigge på sig selv. Vi har også snakket med Anette, der laver Danmarks næstbedste romkugle – eller trøffel, som mange her i landsdelen kalder dem. Vi smagte naturligvis også på sagerne – i videnskabens navn – og har altså svært ved at forestille os, at der skulle findes en anden romkugle/trøffel, der er endnu bedre! I vores faste leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på historien bag det der med at skifte til sommertid… Hvem fandt på det og hvorfor. Og til sidst i podcasten kan du selvfølgelig også gætte med i en omgang ”Giga Mega Quiz”, hvor Peders relativt nye elbil lige får en sviner. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Maja fra Mønsted, Henrik fra Løvel og Vicki fra Ans. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 06 Apr 2024 - 29 - 40-ÅRS SPECIAL: Jens Rohdes røverhistorier fra Radio Viborgs opstart i 1984
Radio Viborg kunne den 21. marts 2024 fejre 40-års fødselsdag – eller jubilæum, om man vil. Den professionelle radiostation, der i dag stadig sender fra hjertet af Midtjylland, står på skuldrene af hundredvis af både ansatte og frivillige gennem årene. Og i denne special tager vi turen tilbage til opstarten i 1984 med én af dem, der var med dengang – og de første mange år frem. Jens Rohde, der siden er blevet landskendt politiker, var kun 13 år gammel, da Radio Viborg gik i luften med ham som én af de mange frivillige. Men hvad han manglede i livserfaring, havde han i ungdommeligt gå-på-mod. Og hvad man i 1984 måske manglede af radioerfaring i den store flok medarbejdere, havde man til gengæld så rigeligt i engagement og mod – på en radiostation, hvor store idéer, kæmpe ambitioner, kærlige drillerier, kolde øl og brandvarme venskaber gik hånd i hånd. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Gæst: Jens Rohde. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 30 Mar 2024 - 28 - Lorte-problemer i forhaven og Radio Viborgs 40-års fødselsdag, HURRA!
Radio Viborg har i denne uge kunne fejre 40-års fødselsdag, og vi spurgte i den anledning, om du har et særligt minde sammen med os. Måske du har været med i radioen, vundet en konkurrence eller deltaget til en af vores fester. Du kan her i podcasten høre om flere minder. Du kan også høre succes-DJ’en Kato’s minder om sin tid som vært på Radio Viborg. Han ringede nemlig og sagde tillykke til os på dagen. Og det viser sig, at flere af hans hits er delvist lavet i vores studier. Ugens dilemma handlede om, hvad man gør, når nabolagets hundeluftere lader deres firbenede venner lægge små uønskede gaver i ens forhave – og du kan selvfølgelig også gætte lidt med i både en omgang ”Det’ godt med dig, do” og ”Giga Mega Quiz”. Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stort tak til Line fra Viborg, Sascha fra Fårup, Frank fra Hadsten, Anne fra Viborg, Visti fra Bjerringbro samt Tina og Magnus fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 23 Mar 2024 - 27 - Velkommen hjem Andreas Mogensen – og hva’ fa’en foregår der med Pepsi Max?
Danske Andreas Mogensen har (igen) været en tur i rummet og er heldigvis kommet sikkert hjem igen. Det fik i denne uge os til at spørge: Hvad er det længste væk, du nogensinde har været. Vi kommer et smut til Japan i ugens podcast. Både Peder og Malene er ret glade for Pepsi Max (og åben for sponsoraftaler… vi si’r det bare). Men de er også lidt forvirret, for den lille dåse ser ikke ud, som den plejer… Hvad foregår der lige? I ugens dilemma handlede det om at være ved at blive forelsket i kammeratens ”forbudte” lillesøster… og hvad gør man så? Vi kommer også forbi Store Bededag, som en del danskere holder stædigt fast i – og så har du selvfølgelig mulighed for at gætte lidt med i en Giga Mega Quiz. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 16 Mar 2024 - 26 - Malenes slangeskræk, ubehøvlede kunder og strik fra et psykologisk perspektiv
Er det i orden at give strikketøjet frem til foredrag, møder eller på kursus? Peder og Malene startede med at tænke ”nej”, men blev måske klogere. Strik kan nemlig have en dybere psykologisk virkning. Vi har også haft en snak med HK MidtVest om, hvor fuldstændig ubehøvlede butikskunder desværre kan være. Det er jo heldigvis de færreste, der kan finde på det – men der er nogle ret slemme eksempler. Du kan også møde 17-årige Bjørg Alma fra Hald Ege, der har fået en flot musiklegat – og i øvrigt en stribe af verdens bedste lyttere, nemlig Dorte fra Stoholm, Lone fra Skelhøje og Nina fra Løgstrup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 09 Mar 2024 - 25 - Malenes teenage-puddelhår, er der krise hos VFF og BREEEAKING NEEEWS…
Hvad savner du IKKE ved at være teenager? Det spurgte vi i denne uge om. For man kan måske godt savne gå-på-modet, følelsen af at være udødelig og evnen til at feste i flere dage i træk. Men på den anden side… Malene savner f.eks. ikke den meget opsigtsvækkende frisure, hun rendte rundt med. Viborg FF har fået en rigtig skidt start på 2024. Er det for tidligt at begynde at snakke om krise – eller er det faktisk helt på sin plads? Hør hvad sportsredaktør Danni Kristensen fra Viborg Folkeblad mener. Der har også være grund (eller…) til at gå i Breaking News. Adskillige af verdens bedste lyttere har gjort vilde fund efter indkøbsture. Og apropos verdens bedste lyttere, så har vi igen adskillige af dem med her i podcasten – nemlig Anja fra Viborg, Kasper fra Kjellerup, Kristina fra Resenbro og Peter fra Viborg. Tak for jer! Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 02 Mar 2024 - 24 - Det stak helt af med Martin Jensen, Norden BEDSTE pizza og et kig på Valentins dag
Det viser sig, at man ikke skal rejse til hverken Stockholm, Oslo eller for den sags skyld København, hvis man vil smage Nordens bedste pizza. Den laves nemlig et lidt overraskende sted, kun en times tid fra Viborg. DJ Martin Jensen har for første gang udgivet en sang på dansk, og vi havde ham derfor på besøg. Det stak liiidt af med sprogforvirringer, dobbelt espressoer og godt humør. I legen ”Det Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvorfor Valentins dag hedder netop sådan… hvilket Valentin er der mon tale om. Og sidst i podcasten kan du også gætte med i en omgang Giga Mega Quiz. Vi var ingenting, uden Verdens BEDSTE lyttere. Og en stribe af dem er også kommet med i denne podcast. Så tak til Anna fra Pårup, Michelle fra Viborg, Pernille fra Bjerregrav og Majken fra Sdr. Rind. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 24 Feb 2024 - 23 - TRUE CRIME-SPECIAL: René Dahl Andersen gik fra badass betjent til dømt kriminel
Peder og Malene har haft vinterferie – og så er det jo svært at lave en podcast med ”det bedste fra ugen, der gik”. Men til gengæld får du en særudgave med en mand, der har oplevet mere, end de fleste andre. René Dahl Andersen er tidligere betjent, narkobetjent og undercoveragent gennem ca. 20 år. Han har været med til at beslaglægge utrolige mængder narkotika og sætte utallige narko-bagmænd bag tremmer. Men for at opnå dé resultater, brød han loven. Hundredvis – måske tusindvis – af gange. Fordi det var nødvendigt, siger han selv. Han endte med at blive anholdt, dømt og smidt ud af politiet. Efterfølgende er han dykket ned i, hvad der skete for ham – hvorfor det endte, som det gjorde. Og han har udgivet indtil videre tre bøger om sine oplevelser, samt holder foredrag for hundredvis af mennesker. Blandt andet i Viborg for få uger siden. Hør mere til true crime-stjernen René Dahl Andersen i denne special. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Gæst: René Dahl Andersen. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 17 Feb 2024 - 22 - Sigurd Barretts jubilæum, en stille tur til frisøren og ugens dilemma: To fester samme dag
Den gamle Viborg-dreng Sigurd Barrett kan netop nu fejre sit 25-års jubilæum som tv-vært og underholder. Vi får en snak med ham, som du kan høre her i podcasten. Vi har haft gang i ugens dilemma, som handlede om en rigtig klassiker – nemlig at være inviteret til to fester samme dag… og hvad gør man så? Verdens bedste lyttere kom med gode råd. Der er også blevet kigget nærmere på en ny trend; Nemlig at blive klippet i stilhed, i stedet for at hele verdenssituationen lige skal vendes med frisøren. Men hvad siger Midtjylland til dén ide. I slutningen af podcasten kan du selvfølgelig også gætte med i en omgang Giga-Mega-Quiz. Vi har naturligvis flere af verdens bedste lyttere med, også denne gang. Som Rene fra Mors, Nikolaj fra Foulum, Mette fra Viborg - og først Nadja fra Farsø, der fortæller om sit weekend-højdepunkt. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 10 Feb 2024 - 21 - True crime, historien bag Viagra og mon Kronprinsen giver den gas, når kongefar er væk?
Vi fantaserer lidt om, hvor meget det kan stige en 18-årig Kronprins til hovedet at få overdraget kongeriget, mens farmand Kong Frederik er på udlandsrejse. Guldkareten bliver aldrig den samme igen… Vi hopper også med på true crime-bølgen. Tidligere narkobetjent og undercoveragent René Dahl Andersen har nemlig været på besøg til en snak om hans rejse fra ambitiøs betjent til dømt kriminel. Glæd dig i øvrigt til uge 7, hvor der kommer en hel podcast med masser af true crime. Blev den lille blå og potente pille Viagra mere eller mindre opfundet ved et uheld – eller på bestilling af Playboy-kongen Hugh Hefner? Gæt med i en omgang ”Det’ godt med dig, do”. Du kan selvfølgelig også gætte med i en ”Giga-Mega-Quiz” sidst i podcasten. Vi har naturligvis flere af verdens bedste lyttere. Som Søren fra Bjerringbro, der kommer med inputs til Ugens Dilemma og Nina fra Løgstrup, der fortæller om sit weekend-højdepunkt. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 03 Feb 2024 - 20 - Malenes KÆMPE fødder, Malenes VILDE zebrakjole - og energisk underlivs-input
Det var i ugens løb ”measure your feet day”. Peder og Malene målte deres fødder – og undrede sig over, hvordan pokker, nogen kan finde sådan nogle fusser sexede. Du kan i øvrigt også høre mere om dengang, Malenes hjemmelavede zebra-outfit blev kåret som ugens kjole i Billed-Bladet… og nomineret til ÅRETS kjole! Shamanen Durek Verrett, der er gift med norske Prinsesse Märtha Louise, tilbyder nogle temmelig alternative behandlinger – inklusiv fysisk berøring og energiske inputs i underlivet. Øhhh… Hør mere i ugens podcast. Vi har også flere af verdens bedste lyttere med. Som Gitte fra Møldrup, der fortæller om en vild weekendtur til Nordnorge. Vi får en snak med Nina fra Hammershøj om at gi’ og få komplimenter. Og så slutter vi med en Giga-Mega-Quiz, hvor Rikke fra Mors prøver lykken. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 27 Jan 2024 - 19 - Kongen længe leve, gæt en personlighed fra Peter Plys og hvad er fræk fitness?
Hvilken karakter fra Peter Plys-universet passer bedst på dig? Sådan en test kan du finde – ja faktisk flere af – på nettet. Peder og Malene tog den begge to – og skulle så forsøge at gætte, hvad de hver især var blevet. Du kan også gætte lidt med. Det blev i løbet af ugen også til et Facebook-opslag med spørgsmålet: Hvad er den mest ”specielle” sport eller fritidsaktivitet, du har gået til? Og et af de mere opsigtsvækkende svar var ”fræk fitness”. Du kan høre mere om, hvad dét går ud på… Vi har naturligvis også fulgt op på kroningen af Kong Frederik 10., blandt andet ved at snakke med flere af Verdens bedste lyttere, der var med til den store folkefest i København. I legen ”Det’ godt med dig, do” kan du høre hvor udtrykkket om ikke at være helt ”appelsinfri” stammer fra – og til sidst i podcasten kan du selvfølgelig gætte med i ”Giga-mega-quizzen”. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 20 Jan 2024 - 18 - Har du mødt Kronprinsen, musikønsker til KÆMPE festival og hvorfor hedder det Bussemand?
Hverken Peder eller Malene har, sådan rigtigt, møde hverken Kronprins Frederik eller Kronprinsesse Mary – vores kommende Kongepar. Men det har adskillige af Verdens bedste lyttere – og du kan høre et par stykker af dem fortælle om det i ugens podcast. Viborg får en ny festival fra næste år. Mød arrangørerne af festivalen FOREVER, der vil have fokus på store, internationale navne. Vi satte også gang i en kæmpe brainstorm over potentielle kunstnere, og du kan høre nogle af forslagene. Du kan også høre om, at Malene er skruk. Du får to mulige forklaringer på, hvorfor de der halv-klamme fætre oppe i næsten kaldes for ”bussemænd” i legen ”Det’ godt med dig, do”. Og du kan selvfølgelig gætte med i en omgang ”Giga-mega-quiz”. Husk at du kan lytte med alle hverdage i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg – og få ugens højdepunkter i denne podcast. Der er en ny episode klar hver lørdag morgen. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund
Sat, 13 Jan 2024 - 17 - Hvordan er det at møde Dronningen, hvad skal Kong Frederiks valgsprog være og hvad er et nytårstræ?
Kan Peder lave bummelum uden sin dingeling? Ja, indtil videre går det rigtig godt med hans nytårsforsæt om ikke at tage mobilen med på toilet. Vi spurgte på Facebook til, om du har et nytårsforsæt – og du kan høre mere om Nikolajs, som også går ret godt. Det har i løbet af ugen flere gange handlet om den store nyhed for tiden – nemlig at Dronning Margrethe træder tilbage. Hør en snak med Søren Pape Poulsen, der som tidligere Viborg-borgmester og minister har mødt Dronningen flere gange. Og så kommer vi med gode – og alternative – forslag til dét valgsprog, som den kommende Kong Frederik skal have valgt. Hans Pilgaard fortæller om sit nyt tv-program ”Det Store Spørgsmål”. Du bliver klogere på, hvad et ”nytårstræ” er. Og så kan du gætte med for sjov i en omgang Giga-Mega-Quiz. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.
Sat, 06 Jan 2024 - 16 - NYTÅRS-SPECIAL: Peder, Malene og lytternes faste nytårstraditioner
Gud bevare Danmark! Go’morgen Midtjylland med Peder og Malene har holdt ferie i denne uge, så i stedet for ugens højdepunkter, har de to værter forberedt en nytårsspecial til dig. Den handler om faste nytårstraditioner - især dem, der er lidt anderledes. De fleste har jo nok tradition for eksempelvis at se Dronnings nytårstale og have bobler i glasset til midnat. Men hvad er der ellers gang i af faste traditioner rundt omkring? Ja, blandt andet faste retter på nytårsmenuen. Du kan høre Laura fortælle om, at det ikke er rigtigt nytår, uden en ganske bestemt forret og en særlig dessert. Og senere i podcasten kan du møde Heidi, som generelt får den præcis samme menu hvert år. Det bliver også til en snak med Sarah og Sabrina, der er genboer og har en fast tradition… som lyder til at være ved at stikke lidt af efterhånden. Okay, ved at stikke RET meget af! Og endelig kan du høre om Klaus’ smukke og eftertænksomme nytårstradition, som måske endda inspirerede Peder og Malene også. God fornøjelse – og RIGTIG GODT NYTÅR! Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund
Sat, 30 Dec 2023 - 15 - KAN rensdyr rent faktisk have en rød tud og hvilken julegodte ville du nødigt undvære?
Produktionen af den traditionelle julegodte likørtoppe er gået helt i koks, og der er derfor slet ingen af dem i handlen i år. Det er Peder og Malene ikke i panik over, da de ikke er de store fans – men det ledte til en snak om, hvilke andre julegodter og snolder, det ville være katastrofalt at skulle undvære. I ugens udgave af legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” bliver vi klogere på, om Rudolf – og rensdyr i det hele taget – rent faktisk KAN have en rød tud, som vi synger om. Vi finder som altid en vinder af den eftertragtede Kaffe-pokal. Du kan også høre et eksempel på Radio Viborgs kæmpestore pakkekalender, at være afhængig af sin mobiltelefon som bilejer og meget mere. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund
Sat, 23 Dec 2023 - 14 - Malenes store Lucia-traume, hvad er en røv med ører og BMO-sagaen fortsætter
Selvom Malene var den højeste af pigerne som barn, så fik hun aldrig lov til at være Luciabrud og gå forrest med lys på hovedet. Peder har et godt bud på, hvorfor… Du kan også høre om et måske lidt alternativt bud på en mandelgave-idé… nemlig en røv med ører. Det er faktisk PRÆCIS hvad det lyder til. Men få forklaringen her i ugens podcast. Der er også nyt i BMO-sagaen. Vi har tidligere snakket om, hvor latterligt vi synes det er, at en simpel Bolle Med Ost nu tilsyneladende kaldes en BMO nogle steder – nok hovedsageligt i København. Men opmærksomheden omkring det her åndssvage koncept fortsatte i denne uge. (Til info: Den vandt ikke. Det giver mening, når du har hørt vores snak) Du kan også høre en udgave af ”Det’ Godt Med Dig, Do”, hvor du bliver klogere på, om det ER en rigtig ulv, der er med i tv-julekalenderen Valdes Jul – og meget andet i denne podcast, hvor vi har flere af Verdens bedste lyttere med… Tak til Elisabeth fra Stoholm, Sissel fra Viborg, Karsten fra Ulbjerg og Gitte fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund
Sat, 16 Dec 2023 - 13 - Besøg + livemusik med Danser Med Piger og det store julesweater-opgør!
Er julesweatere hot or not? No eller No Go? Vi spurgte verdens bedste lyttere, som var klare i spyttet. Vi spurgte i øvrigt også om der er noget bestemt julemad eller -drikke, du virkelige ikke kan li’… og igen var der klar besked. Fantastisk! Vi har haft besøg af to af de fem fyre i bandet Danser Med Piger. Det var møghyggeligt, ikke mindst da de spillede deres nye julesang ”December Med Dig” live i studiet. Glæd dig til det. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du blive klogere på, hvor traditionen med kalenderlys stammer fra. Og så slutter podcasten med et temmelig mystisk lyd-postkort, da vi skulle finde en vinder af en kæmpe pakkekalender-gave.
Sat, 09 Dec 2023 - 12 - Hvad blev der egentlig af Krumme - og er en fræk rød sløjfe årets julegaveidé?
Hvis Andreas Odbjerg og Ida Laurberg var jordbundne midtjyder… hvordan ville ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” så have lydt? Vi kommer med bud på "HELT nede på jorden" -udgaver af det store hit. Det bliver også til en snak om lokal deltagelse i årets Den Store Julebagedyst, ikke at være klar til jul dagen før den 1. december og at støtte velgørenhed. I legen Det’ Godt Med Dig, Do’ blev vi klogere på, hvad der er blevet af skuespilleren Laus Højbye, som spillede Krumme i de populære 90’er-film. Og sidst i podcasten kan du høre en udgave af Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz, der ikke gik heeelt efter planen! Undervejs bliver det også til Ugens Dilemma – om man kan tillade sig at genforhandle en aftale om ikke at give hinanden julegaver i år. Og Malene lancerer en lidt alternativ teori om, hvor stor glæde et rødt sløjfebånd kan skabe…
Sat, 02 Dec 2023 - 11 - Vi udråber bager-trend til at være bullshit og må man invadere svigermors køkken?
Flere frygteligt smarte bagerier og caféer i landet største byer sælger en såkaldt BMO. Hvad er det, tænker du? Det er fup og fidus, siger Peder og Malene. For hvis en ”bolle med ost” skal kaldes en BMO, så har vi flere bullshit-navneforslag klar. Er det ok at blande sig i svigermors madlavning til jul, hvis man synes at hun steger anden for meget og de brune kartofler for lidt? Det var Ugens Dilemma fra en anonym lytter og du kan høre et forslag til, hvordan man griber situationen an. I vores leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvorfor det hedder en skideballe, når man får skæld ud. Du kan også høre, hvorfor vi synes at ”Traktor Troels” fra Venstre er blevet lidt for voksen og kedelig. Og om et nyt jule-initiativ, hvor du kan hjælpe børn og unge på landets børnehjem til at få en lidt bedre jul. Og apropos jul, så starter podcasten med en snak med Lina, der er noget mere klar til jul, de to radioværter.
Sat, 25 Nov 2023 - 10 - Farvelsang til Jonas Vingegaard og den store cola-kamp!
Jonas Vingegaard og familien har bekræftet, at de flytter fra Salling til Schweiz. Peder satte sig i Glyngøre's sted og skrev en farvelsang til byens mest kendte indbygger de seneste år. De to radioværter har en teori om, at midtjyderne efterhånden er blevet mere vilde med Pepsi Max, end gode gamle Coca Cola. Men passer det? Det er tid til det endelige opgør! Du kan også høre, om man virkelig kan forhindre Facebook i at bruge ens billeder, hvis man laver en bestemt status-opdatering, hvorfor byen Frederiks egentlig hedder Frederiks - og meget andet.
Sat, 18 Nov 2023 - 9 - Har Dolly Parton verdens mindste talje og hvad bliver du altid spurgt om?
”Går I så bare hjem klokken 09.30, når I er færdige med at sende?” Det er et spørgsmål, man som radio-morgenvært tit får. Men hvilket spørgsmål får DU altid, når folk finder ud af, hvad du laver? Se de flere hundrede svar på Radio Viborgs facebookside – og hør ét af dem her i podcasten. Der er også nyt om rotter, som tilsyneladende har flere hjerneaktivitet, end vi måske gik og troede. Tænk hvis dyr i virkeligheden ER mere som dyrene i animerende og tegnefilm? Skræmmende… Vi har selvfølgelig også flere af Verdens bedste lyttere med i podcasten. Blandt andet til at fortælle om fantastiske weekend-højdepunkter – og i både ”Det’ Godt Med Dig, Do” og ”Giga Mega Quizzen".
Sat, 11 Nov 2023 - 8 - Her er favoritterne i Den Store Bagedyst og må man bede voksne om at vaske fingre?
Peder og Malene har fået en snak med Nanna fra Ans, der var finalist i Den Store Bagedyst sidste år. Får hun abstinenser, når hun ser med på TV? Og hvem mener hun, er favoritter til at ende i finalen? Du kan også høre, hvordan det lykkedes Peder at komme til skade til fodboldlandskamp. Altså nede på banen, ikke i baren eller pølseboden. Malene er i øvrigt også kommet lidt til skade… eller, hun har i hvert fald fået et myggestik på et meget uheldigt og irriterende sted. Ugens Dilemma kom fra Louise, der gerne ville have Verdens bedste lytteres holdning til, om man kan tillade sig at bede voksne gæster om liiige at vaske deres fingre, før man går til bords. Du kan også blive klogere på, hvorfor det hedder at ”være i kridthuset”, høre en snak om J-Dag for boomers og så slutter episoden selvfølgelig med en Giga Mega Quiz. God fornøjelse.
Sat, 04 Nov 2023 - 7 - Malene ”fixer” lige Peders nye Tesla og kan man være FOR vild med fyrtårne?
Radio Viborg tog ud i virkeligheden og sendte live fra Lindholm Biler. Og Malene ville i den forbindelse lige være en god kollega og ordne den ridse, Peder havde fået lavet på sin nye Tesla. Hør hvordan den venlige gestus blev modtaget her i podcasten. Apropos Tesla, så kan du blive klogere på, hvorfor bilmærket egentlig hedder sådan. Det var nemlig emnet i en omgang af den leg, vi kalder Det’ Godt Med Dig, Do. Du kan også høre Peders teori om, at Malene har en… foruroligende… fascination af fyrtårne. Sådan en, undskyld ET fyr, der står stolt og strunk og viser sig frem. Og så var en hel flok af Verdens bedste lyttere klar til at dele ud af pinlighederne, da vi spurgte, om man nogensinde var kommet til at blotte sig helt eller delvist ved et uheld. Det er åbenbart ret almindeligt…
Sat, 28 Oct 2023 - 6 - Hvorfor boybandet C21 i virkeligheden er gendannet og Christian Degn er flyttet hjem til Randers, ekke
TV-vært Christian Degns søn Vagn ELSKER tydeligvis Radio Viborg. Det kan du høre i denne uges podcast, hvor vi snakker med ham – altså far Degn, ikke Vagn – om at være flyttet hjem til Randers. Du kan også møde Christina fra Kølvrå, der engang snoozede sin alarm 50 gange. Hvorfor? Ja, lyt med. Boybandet C21 storhittede for omkring 20 år siden, og er nu gendannet. Dels for at indtage verdensherredømmet med glad musik, men også af en helt andet – og meget overraskende – årsag. Du kan også høre om, at Peder ikke lige havde fået lynet sine bukser, før han gik på scenen foran flere tusinde børn og deres forældre – og Motor Mille. Og til slut er der selvfølgelig også en Giga Mega Quiz, du kan gætte med på!
Sat, 21 Oct 2023 - 5 - Hvorfor må Andreas Mogensen ikke tage på rumvandring og Taffel Chips-gate griber om sig
Peder og Malene får en rum-update fra astrofysiker Michael Linden-Vørnle – for hvorfor skulle danske Andreas Mogensen pludselig ikke på rumvandring alligevel? De to værter, og verdens bedste lyttere, giver også gode råd til ”Daniel”. Hans kæreste vil nemlig gerne smide en hel del af hans ting ud, nu de flytter sammen. Skal han finde sig i det? Malene er styrtet på cykel. For første gang i sit liv. Hvad skete der egentlig, og er hun ok? Du kan høre om en mærkelig verdensrekord i at sidde længst på lokum – ja, den findes. Og så prøver Marie kræfter med verdens største radiokonkurrence; Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz.
Sat, 14 Oct 2023 - 3 - Åh åh, børnefødselsdag og vores mening om Mads Mikkelsen som bastard
Malene skal for første gang have huset fuld af unger til børnefødselsdag. Verdens bedste lyttere og Peder forsøger at forberede hende på, hvad der venter. Vikingerne var åbenbart mere moderne, end vi gik om troede. De havde glasvinduer i deres langhuse, viser det sig. Hvad bliver mon det næste…? Peder og Malene har sammen med eftermiddagsværten Charlotte været til gallapremiere på den nye Mads Mikkelsen-film, Bastarden. Og du får en lille amatør-anmeldelse. Det bliver også til bl.a. en snak om, HVOR tidligt man egentlig må begynde at komme i julestemning, en udgave af legen ”Det’ godt med dig, do” og selvfølgelig en omgang af Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz.
Sat, 07 Oct 2023 - 2 - Hans Pilgaard til vild studenterfest i Viborg og Peders ridser i (Tesla) lakken
Hvem af de to værter har en særlig ”lykke g-streng”? Og hvem af dem be’r en bøn, før de skal flyve? Det handler bl.a. om overtro her i den allerførste udgave af Radio Viborgs nye podcast. Den udkommer fremover hver lørdag morgen og giver dig ugens højdepunkter fra Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Det vil denne gang f.eks. sige en snak med tv-vært Hans Pilgaard, som kan afsløre, at han sammen med tv-værtinden Michelle Bellaiche og skuespiller Christian Tafdrup røg med til vild og våd studenterfest, da de i sommers optog tv i Viborg. Du kan også høre om, at Peder har fået helt ny bil – og allerede har skrammet den. Det er Malene selvfølgelig straks klar til at lade ham høre for. Du får også en af ugens Giga Mega Quizzer, en udgave af legen ”Det’ godt med dig, do” og så er flere af verdens bedste lyttere også kommet med her i podcasten.
Sat, 30 Sep 2023 - 1 - Nu er den her! Peder og Malene som podcast
Fremover kommer der hver lørdag morgen et nyt afsnit af ”Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast”. Peder og Malene fortæller her, hvad du kan forvente af den lille ny…
Tue, 26 Sep 2023
Podcasts ähnlich wie Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- Tiempo de Juego COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- TED Talks Daily TED
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR