Filtrar por género

Knæk og Bræk

Knæk og Bræk

Danmarks Sportsfiskerforbund

Knæk & Bræk er Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast til lystfiskeren.

Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
// podcast@sportsfiskerforbundet.dk


13 - På fisketur i konkurrencens tegn
0:00 / 0:00
1x
  • 13 - På fisketur i konkurrencens tegn

    I det her afsnit kigger vi nærmere på, hvad der driver folk til at bruge al deres tid og kræfter på at mestre kunsten at fange fisk til konkurrencer – og vi hører om nogle af de mest utrolige oplevelser og eventyr, der venter, når man rejser verden rundt for at dyste med en fiskestang i hånden. Vært Anders Worre tager nemlig ud og besøger to af Danmarks mest dygtige og ihærdige konkurrencefiskere. God lyttelyst! 

    Gæster: Finn Sloth Skjødt & Dennis Sidenius Skou 
    Vært og tilrettelægger: Anders Worre 
    Redaktør: Christian Lykke Flinker 
    Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund

    Tue, 01 Oct 2024
  • 12 - De danske brakvandsgedder - hvorfor forsvandt de?
    Den danske brakvandsgedde lever på kanten af, hvad der er fysiologisk muligt og bidrager til et intenst og fascinerende lystfiskeri. Det er glubske gedder på lavt klart vand, og når de er i hugget, er det enhver lystfiskers drøm. Men fiskeriet har oplevet en historisk nedgang. For omkring 50 år siden blev der fanget tonsvis og atter tonsvis af gedder i det danske brakvand. Siden har der været glimt af godt fiskeri. Senest i tierne. Men i dag er det mange steder igen en skygge af sig selv. Hvorfor er brakvandsgedderne forsvundet, og hvordan får vi dem tilbage? 

    I den her episode af Knæk og Bræk skal det handle om den barske og brutale danske brakvandsgedde og med til at tale om den mytiske fisk og det vilde fiskeri er Thomas Søbirk. En lystfisker-verdensmand med sjældent mange store gedder på samvittigheden og med en indsigt i den danske brakvandsgedde som få. Med
    er også Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, der kan forklare, hvorfor lige præcis brakvandsgedden er værd at kæmpe for.

    Velkommen til endnu en omgang Knæk og Bræk! 

    Vært og Tilrettelægger: Anders Worre
    Redaktør: Christian Flinker
    Udgiver: Sportsfiskerforbundet
    Gæster: Thomas Søbirk og Kaare Manniche Ebert 
    Mon, 12 Aug 2024
  • 11 - Vores kyster har brug for førstehjælp

    Vores kyster har brug for hjælp. Overalt dominerer fedtemøg, iltsvind og et mangel på liv og biodiversitet. Ålegræsset er forsvundet, og det samme gælder for store dele af vores sten- og muslingerev. Det har betydet, at mange af de fisk, som vi altid har fisket efter, som torsk, fladfisk, ålekvabber og en masse andre fiskearter er gået tilbage.  

    Heldigvis kan vi gøre noget ved det - og vi er allerede i gang.

    Takket være Velux Fonden og et hav af frivillige har Kysthjælper-projektet de seneste år forsøgt flere steder i Danmark at skabe et fundament for, at livet kan vende tilbage. Et projekt, der arbejder for at forbedre levestederne i de kystnære havområder til gavn for fisk, dyr og planter i vores hav. 

    I det her afsnit dykker vi ned i Kysthjælper-projektet og helt ned på havbunden for at blive klogere på vores kystnære havmiljø, og hvordan frivillige prøver at give havet en hjælpende hånd i en svær tid. 

    Vært: Anders Knutsen Worre
    Gæster: Erik Haar Nielsen og Torben Hougaard 
    Redaktør: Christan Flinker 
    Udgiver: Sportsfiskerforbundet 

    Wed, 05 Jun 2024
  • 10 - Havørred i åen - Kæmperne fra Karup Å

    En af verdens bedste havørred-åer ligger i Danmark. Det er Karup Å, som hvert år leverer havørreder i en klasse for sig. I den her episode besøger Christian Flinker en hardcore å-fisker, som har et utal af Karup Å-kæmper på samvittigheden. Men Hvordan føles det at fange en havørred over 10 kilo på enhåndsfluestang? Og hvad er det vigtigste for at opnå succes ved åen? Det og meget mere får du svar på i den her episode af Knæk & Bræk. 

    Kilde: Allan Nørskov Johansen 
    Vært og Redaktør: Christian Flinker 
    Klip: Anders Worre

    Fri, 03 May 2024
  • 9 - En pioner på kysten - Manden bag Den Fynske Kystwobler
    I denne episode rejser vi tilbage til kystfiskeriet i Danmark anno 1960.

    Dengang fiskeriet efter havørred kun var forbeholdt de allermest ihærdige. For en mand fra Nordfyn skulle nemlig sætte en ny retning for dansk kystfiskeri med opfindelsen af Den Fynske Kystwobler. Vært Anders Worre er taget hjem til den i dag 90 år gamle Niels Mogensen i Munkebo for at finde ud af, hvordan det gik til, at han fik idéen til Den Fynske Kystwobler - og tage en snak om et 70 år langt kystfiskerliv. 

    Gæster: Niels Mogensen & Claus Eriksen 
    Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker 

    Kontakt: Podcast@sportsfiskeren.dk
    Thu, 14 Mar 2024
Mostrar más episodios