Filtra per genere
- 13 - På fisketur i konkurrencens tegn
I det her afsnit kigger vi nærmere på, hvad der driver folk til at bruge al deres tid og kræfter på at mestre kunsten at fange fisk til konkurrencer – og vi hører om nogle af de mest utrolige oplevelser og eventyr, der venter, når man rejser verden rundt for at dyste med en fiskestang i hånden. Vært Anders Worre tager nemlig ud og besøger to af Danmarks mest dygtige og ihærdige konkurrencefiskere. God lyttelyst!
Gæster: Finn Sloth Skjødt & Dennis Sidenius Skou
Vært og tilrettelægger: Anders Worre
Redaktør: Christian Lykke Flinker
Udgiver: Danmarks SportsfiskerforbundTue, 01 Oct 2024 - 12 - De danske brakvandsgedder - hvorfor forsvandt de?Den danske brakvandsgedde lever på kanten af, hvad der er fysiologisk muligt og bidrager til et intenst og fascinerende lystfiskeri. Det er glubske gedder på lavt klart vand, og når de er i hugget, er det enhver lystfiskers drøm. Men fiskeriet har oplevet en historisk nedgang. For omkring 50 år siden blev der fanget tonsvis og atter tonsvis af gedder i det danske brakvand. Siden har der været glimt af godt fiskeri. Senest i tierne. Men i dag er det mange steder igen en skygge af sig selv. Hvorfor er brakvandsgedderne forsvundet, og hvordan får vi dem tilbage?
I den her episode af Knæk og Bræk skal det handle om den barske og brutale danske brakvandsgedde og med til at tale om den mytiske fisk og det vilde fiskeri er Thomas Søbirk. En lystfisker-verdensmand med sjældent mange store gedder på samvittigheden og med en indsigt i den danske brakvandsgedde som få. Meder også Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, der kan forklare, hvorfor lige præcis brakvandsgedden er værd at kæmpe for.
Velkommen til endnu en omgang Knæk og Bræk!
Vært og Tilrettelægger: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
Udgiver: Sportsfiskerforbundet
Gæster: Thomas Søbirk og Kaare Manniche EbertMon, 12 Aug 2024 - 11 - Vores kyster har brug for førstehjælp
Vores kyster har brug for hjælp. Overalt dominerer fedtemøg, iltsvind og et mangel på liv og biodiversitet. Ålegræsset er forsvundet, og det samme gælder for store dele af vores sten- og muslingerev. Det har betydet, at mange af de fisk, som vi altid har fisket efter, som torsk, fladfisk, ålekvabber og en masse andre fiskearter er gået tilbage.
Heldigvis kan vi gøre noget ved det - og vi er allerede i gang.
Takket være Velux Fonden og et hav af frivillige har Kysthjælper-projektet de seneste år forsøgt flere steder i Danmark at skabe et fundament for, at livet kan vende tilbage. Et projekt, der arbejder for at forbedre levestederne i de kystnære havområder til gavn for fisk, dyr og planter i vores hav.
I det her afsnit dykker vi ned i Kysthjælper-projektet og helt ned på havbunden for at blive klogere på vores kystnære havmiljø, og hvordan frivillige prøver at give havet en hjælpende hånd i en svær tid.
Vært: Anders Knutsen Worre
Gæster: Erik Haar Nielsen og Torben Hougaard
Redaktør: Christan Flinker
Udgiver: SportsfiskerforbundetWed, 05 Jun 2024 - 10 - Havørred i åen - Kæmperne fra Karup Å
En af verdens bedste havørred-åer ligger i Danmark. Det er Karup Å, som hvert år leverer havørreder i en klasse for sig. I den her episode besøger Christian Flinker en hardcore å-fisker, som har et utal af Karup Å-kæmper på samvittigheden. Men Hvordan føles det at fange en havørred over 10 kilo på enhåndsfluestang? Og hvad er det vigtigste for at opnå succes ved åen? Det og meget mere får du svar på i den her episode af Knæk & Bræk.
Kilde: Allan Nørskov Johansen
Vært og Redaktør: Christian Flinker
Klip: Anders WorreFri, 03 May 2024 - 9 - En pioner på kysten - Manden bag Den Fynske KystwoblerI denne episode rejser vi tilbage til kystfiskeriet i Danmark anno 1960.
Dengang fiskeriet efter havørred kun var forbeholdt de allermest ihærdige. For en mand fra Nordfyn skulle nemlig sætte en ny retning for dansk kystfiskeri med opfindelsen af Den Fynske Kystwobler. Vært Anders Worre er taget hjem til den i dag 90 år gamle Niels Mogensen i Munkebo for at finde ud af, hvordan det gik til, at han fik idéen til Den Fynske Kystwobler - og tage en snak om et 70 år langt kystfiskerliv.
Gæster: Niels Mogensen & Claus Eriksen
Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker
Kontakt: Podcast@sportsfiskeren.dkThu, 14 Mar 2024 - 8 - Den Sidste Torsk?
Engang var torsken overalt i de danske farvande, og man kunne fange den fra enhver mole, høfde og havn. Og på Øresund blev der hver vinter fanget fisk over 20 kilo. Men nu er det forbi. Torsken er næsten helt forsvundet fra de indre danske farvande. I en sådan grad, at den i hele Østersøen, bælterne, og Øresund er totaltfredet i 2024.
I det her afsnit af Knæk & Bræk er vi taget til Nordhavn i København og taler med en af de sidste skippere på sundet, Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. For hvordan er torskebestanden, der engang fandtes i mængder, der føltes uendelige, nu på randen af kollaps, hvor vildt var fiskeriet i de gode gamle dage, og kan torsken vende tilbage?
Gæst: Martin Hubert
Vært og Tilrettelægger: Andes Worre
Redaktør: Christian Flinker
Mail: Podcast@sportsfiskeren.dkSat, 06 Jan 2024 - 7 - Et Dansk Fiskekoryfæ - Hvem var Jens Ploug Hansen?
Han er måske det menneske, der har betydet allermest for dansk lystfiskeri og for danske lystfiskere gennem tiden. Men hvem var Jens Ploug Hansen egentlig? Og hvad var det, der gjorde, at han gennem hans 50 år lange liv blev en international anerkendt fiskefotograf, skrev over 30 fiskebøger og lavede over 20 fiskefilm? Hvordan tryllebandt manden med tophuen og majspiben flere generationer af lystfiskere? Det prøver vi at finde svar på i denne episode af Knæk & Bræk, hvor Morten Valeur og Peter Kirkby, der begge kendte Jens personligt, besøger studiet.
Gæster: Peter Kirkby & Morten Valeur
Tilrettelægger & vært: Anders Worre
Redaktør: Christian FlinkerSun, 17 Dec 2023 - 6 - Det Danske TuneventyrHvis nogen for ti år siden havde fortalt dig, at du kunne se springende tun på flere hundrede kilo foran Kronborg i sensommeren, havde du nok rystet på hovedet, trukket på skuldrene og tænkt, at det bare var en rigtig lystfiskerhistorie. Og det er det også, men den er sand. Efter næsten 60 års fravær er den blåfinnede tun tilbage i dansk farvand. Fra august og gennem efteråret kan man se den flere hundrede kilo tunge fisk springe helt fri af vandet foran Kronborg og i år i mængder, som virker helt uvirkelige.
Men hvorfor forsvandt tunen i første omgang tilbage i 1960’erne, og hvordan ser fremtiden ud for tunfiskeri i Danmark? Få svar på det og meget mere i denne episode Knæk og Bræk, hvor en af de hårdeste danske tunfiskere, Thomas Petersen gæster studiet sammen med forsker for DTU aqua tilknyttet det danske tunprojekt Henriok Baktoft og biolog for Dansk Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert
Gæster: Thomas Petersen, Kaare Manniche Ebert & Henrik Baktoft
Tilrettelægger og vært: Anders Worre
Redaktør: Christian FlinkerWed, 27 Sep 2023 - 5 - Gedden - Søens gådefulde og ukronede konge
Den her epsiode handler om den mest ikoniske fisk i vores søer - Gedden. Hvad er det egentlig for en fisk? Og hvordan fanger man kæmpe-gedden? Det prøver vi at finde svar på, når søfiskeren Finn Sloth Skjødt deler ud af sin viden fra mange års geddefiskeri fra båd og kajak. Du får selvfølgelig også alle røverhistorierne og ikke mindst fortællingen om Finns tidligere Danmarksrekord på 21,1 kg. Christian Skov, der er lektor og professor hos DTU Aqua, gør os klogere på geddens biologi, løfter sløret for ny gedde-viden, og så fortæller han også historien om den store og ikoniske Grarup-gedde. Knæk og Bræk!
Gæster: Finn Sloth Skjødt & Christian Skov
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian FlinkerThu, 06 Jul 2023 - 4 - En nørdet snak om havørredfiskeri på kysten
I den her episode er der fuld havørredplade. Vi vender de store spørgsmål, enhver kystfisker fra tid til anden stiller sig, grubler over og måske stadig ikke har noget godt svar på: Hvordan fanger jeg den store? Hvor vigtig er farven egentlig på endegrejet? Og hvad skal jeg gøre for at undgå nulturene.. Med de to fiskelegender og hårde kystfiskere Claus Eriksen og Niels Vestergaard i studiet tager vi snakken op, deler erfaringer, anekdoter og nørder kystfiskeriet efter havørred. Knæk & Bræk!
Gæster: Niels Vestergaard & Claus Eriksen
Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian FlinkerThu, 11 May 2023 - 3 - Vestergaards og havørredens hemmeligheder
I 40 år har en bestemt mand været med at til forme og inspirere danske lystfiskere. En mand, som er endt med at lave over 30 lange fiskefilm om alt slags lystfiskeri. Hans navn er Niels Vestergaard. Men hvem er manden bag fiskefilmene? Den her episode af Knæk & Bræk er et portræt af et langt og flot lystfiskerliv - med film i fokus. Og så kommer vi også bag om de mest kendte ‘Vestergaardfilm’, Havørredens Hemmeligheder og hører et hav af anekdoter i det fornemme selskab af fluefiskeren Claus Eriksen
Vært: Anders Worre
Gæster: Niels Vestergaard & Claus Eriksen
Redaktør: Christian FlinkerThu, 11 May 2023 - 2 - Det Danske Laksemirakel - del 2
I anden del af Det danske Laksemirakel fortsætter snakken om den danske laks. Vi nørder os ned i Dinesens laks fra 1954, som gæst i programmet Kaare Manniches Ebert faktisk har haft i hans hænder. Vi taler lakse-genetik, adfærd og hvad der gør den danske laks speciel. Og så vender vi laksepremieren, hvor vi også ringer til Søren Larsen fra Dansk Center ved Vildlaks for at høre, hvordan den kommende laksesæson kommer til at blive. Knæk og Bræk.
Vært: Anders Worre
Gæster: Kaare Manniche Ebert & Michael Beck-HansenMon, 03 Apr 2023 - 1 - Det Danske Laksemirakel - del 1
Den allerførste episode af Knæk og Bræk handler om den danske laks og dens vilde historie. For det er kun 40 år siden, at laksen herhjemme var så godt som forsvundet. Hvad var der sket, og hvordan kom laksen tilbage? Det her er historien om det danske laksemirakel.
Vært: Anders Worre
Gæster: Kaare Manniche Ebert & Michael Beck-HansenMon, 03 Apr 2023
Podcast simili a <nome>
- Global News Podcast BBC World Service
- Kriminálka Český rozhlas
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Affaires sensibles France Inter
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- Espacio en blanco Radio Nacional
- Les Grosses Têtes RTL
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- The Tucker Carlson Show Tucker Carlson Network
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR